UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 12
Offentligt

NOTATSERIE

Medborgerskab 2019

Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog

September 2019

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019

Hovedpointer



Langt de fleste indvandrere og efterkommere (herefter nydanskere) taler dansk med deres

nærmeste familie

–

enten som det eneste sprog eller i kombination med et andet sprog. Det

mest almindelige er at tale både dansk og et andet sprog med den nærmeste familie.



På samme måde er det mest almindeligt at føle sig som

’dansker

med indvandrerbaggrund’,

hvilket omkring halvdelen af nydanskerne gør. Der har været en positiv udvikling i procentdelen,

so e te føler sig so ’Da sker’ eller ’Da sker ed i d a drer aggru d’ fra

til

for

både indvandrere og efterkommere. Blandt indvandrere er procentdelen steget fra 58 pct. i

2011 til 70 pct. i 2019, mens procentdelen blandt efterkommere er steget fra 71 pct. til 82 pct.



Næsten alle er alt i alt tilfredse med at bo i Danmark, og næsten to ud af tre ønsker at blive

boende i Danmark resten af deres liv. Når man sammenligner med 2007, lader der til at være en

generel tendens til, at flere ønsker at blive boende i Danmark hele deres liv. Det gælder både

etniske danskere og nydanskere.



Et stort flertal blandt både nydanskere og personer med dansk oprindelse mener, at man skal

kunne tale dansk for at være en rigtig dansker. 80 pct. af de etniske danskere er enige i dette

udsagn, 73 pct. indvandrere er enige og 67 pct. af efterkommerne er enige.

02 / 10 Medborgerskab 2019

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019

–

Baggrund

Hvert år gennemfører Udlændinge- og Integrationsministeriet en spørgeskemaundersøgelse med

fokus på ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Indvandrere indgår først i

undersøgelserne, når de har opholdt sig i Danmark i mindste tre år. Indvandrere og efterkommere

forkortes i analysen til nydanskere.

I Medborgerskabsundersøgelsen 2019 er der særligt fokus på nydanskeres værdier og holdninger. I

dette notat undersøges nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog. Dette har også været

undersøgt i tidligere medborgerskabsundersøgelser, hvorfor der nu på visse spørgsmål kan trækkes

tidsserier.

Læs nærmere om Medborgerundersøgelsen 2019 i bilag 1 og se notatet Baggrundstabeller fra

Medborgerskabsundersøgelsen 2019 på integrationsbarometer.dk.

03 / 10 Medborgerskab 2019

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019

Figur 1: Nydanskerne fordelt på, hvilket sprog de taler mest med deres nærmeste familie, 2007,

2017 og 2019



Nydanskerne taler hyppigst både dansk og et andet sprog med deres nærmeste familie. I 2019

angav 48 pct. af indvandrerne, at de både taler dansk og et andet sprog med deres nærmeste

familie. Det samme gjorde 57 pct. af efterkommerne.



Ser man på forskellen mellem indvandrere og efterkommere, er efterkommerne mere tilbøjeli-

ge til kun at tale dansk med nærmeste familie samt mere tilbøjelige til at tale både dansk og et

andet sprog, mens indvandrerne er mere tilbøjelige til at tale et andet sprog end dansk med de-

res nærmeste familie.



Det fremgår af figurerne, at flere indvandrere og flere efterkommere i 2017 og 2019 angiver, at

de kun taler dansk end hhv. indvandrerne og efterkommerne fra Tyrkiet og Pakistan i 2007. Tal-

lene er ikke direkte sammenlignelige, da de tyrkiske og pakistanske indvandrere og efterkom-

mere kun udgør en delmængde af grupperne af indvandrere og efterkommere i 2017 og 2019,

men de kan dog give en første indikation. Der er ingen statistisk sikker udvikling fra 2017 til

2019 for nogen af grupperne.

70%

60%

50%

40%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2007

Dansk

2007

Hjemlandets

sprog

2007

Både dansk og

et hjemlandets

sprog

Series1

30%

20%

10%

Series2

Tyrkiet - indvandrer

Pakistan - indvandrer

Tyrkiet - efterkommer

Pakistan - efterkommer

Anm.: I 2007 og 2017 lød

spørgs ålet: ”H ilket sprog taler du est i dit hje ?”

’hjem’

kan forstås på forskellige

måder, blev spørgsmålet i 2019 formuleret til:

”H ilket sprog taler du est ed di ær este fa ilie?”

I 2017

ændredes svarkategorien

’hje la dets sprog’ til ’et a det sprog e d da sk’.

I 2007 var der desuden svarkategorien

’a det’, so er udeladt af figure , i det ku

-1 pct. angav dette svar. I 2007 var der foruden de angivne svar fra

tyrkere og pakistanere svar fra indvandrere fra Vestbalkan, Irak, Iran og Vietnam. Af formidlingsmæssige hensyn, og

da der kun er svar fra efterkommere fra Tyrkiet og Pakistan, er det de to lande, som medtages her. I 2007 havde

1.929 fra Tyrkiet eller Pakistan svaret på spørgsmålet, 2017 var der svar fra 1.619 nydanskere og i 2019 var der svar

fra 1.906 nydanskere. Udviklingen fra 2017 til 2019 er ikke statistisk sikker for nogen af grupperne. Den statistiske

sikkerhed for udviklingen siden 2007 kan ikke testes, da der ikke er adgang til data på personniveau (mikrodata) fra

2007. Der benyttes vægtede data.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser

04 / 10 Medborgerskab 2019

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019

Figur 2: Procentdel der er tilfreds med at bo i Danmark, 2017 og 2019



Langt de fleste etniske danskere, såvel som nydanskere, er alt i alt tilfredse med at bo i Dan-

mark. I 2019 var 95 pct. af de etniske danskere tilfredse, mens 92 pct. af nydanskerne var til-

fredse. Der er ingen statistisk sikker udvikling fra 2017 til 2019.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2017

Dansk oprindelse

Indvandrer

2019

Efterkommer

Anm.: Spørgsmålet lyder:

”Hvor

tilfreds er du alt i alt med at bo i Danmark?”

’Meget tilfreds’ og ’Tilfreds’ er slået

sammen i figuren. Der indgår svar fra 2.676 personer i 2017 og 2.658 i 2019. Forskellen mellem grupperne er stati-

stisk sikker, men udviklingen fra 2017 til 2019 er ikke statistisk sikker for nogen af grupperne. Der benyttes vægtede

data.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser 2017 & 2019

05 / 10 Medborgerskab 2019

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019

Figur 3: Procentdel der ønsker at blive boende i Danmark resten af deres liv, 2007 og 2019



Figur 3 viser, at flertallet af etniske danskere og nydanskere svarer, at de helt sikkert vil blive

boende i Danmark resten af deres liv. Som det fremgår af de vandrette linjer i figuren, gav 70

pct. med dansk oprindelse i 2019 udtryk for, at de helt sikkert vil blive i Danmark, mens det

blandt indvandrere er 64 pct., og blandt efterkommere er 60 pct.



Procentdelen, som helt sikkert ønsker at blive boende i Danmark, er markant større i 2019 end i

2007. Dog er tallene kun direkte sammenlignelige for personer med dansk oprindelse, da der ik-

ke er noget tal for den samlede gruppe af indvandrere eller efterkommere i 2007 (søjlerne i fi-

guren), men figuren giver ikke desto mindre en indikation på en udvikling.

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Irak

Tyrkiet

Vietnam

Tyrkiet

Iran

Indvandrer

2007

2019

Efterkommer

Anm.: Spørgsmålet lyder:

”Er

det dit ønske at blive boende i Danmark resten af dit liv?” Figuren viser, hvor stor en

pro e tdel, so har s aret ’Ja, helt sikkert’.

Der indgår svar fra 4.478 personer i 2017 og 2.658 personer i 2019. I

ar der e etragtelig del, so s arede ’ ed ikke’ Da sk opri delse:

4 pct., Indvandrer: 8 pct., Efterkommer: 7

pct.).Der er statistisk sikker forskel mellem grupperne i 2019, men den statistiske sikkerhed af udviklingen fra 2007

til 2019 kan ikke testes, da der ikke er adgang til data på personniveau (mikrodata) fra 2007. Der benyttes vægtede

data.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser 2007 & 2019

06 / 10 Medborgerskab 2019

Dansk oprindelse

Vestbalkan

Pakistan

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019

Figur 4: Nydanskere fordelt på, hvad de føler sig mest som, 2011-2019



Figur 4 viser, at flertallet af både indvandrere og efterkommere

føler sig so ’Da sker’ eller

’Da sker ed i d a drer aggru d’. Ku et fåtal føler sig est so ’I d a drer’ eller ’Tilhøre -

de este t religiøs gruppe’ ikke ist i figure . Sa let set føler p t. af efterko

er e og

pct. af indvandrerne sig i 2019 so

’Da sker’ eller ’Da sker ed i d a drer aggru d’.



Det fremgår også, at der har været en positiv udvikling fra 2011 til 2019 for både indvandrere og

efterkommere. Blandt indvandrere er procentdelen steget fra 58 pct. i 2011 til 70 pct. i 2019,

mens procentdelen blandt efterkommere er steget fra 71 pct. til 82 pct. Udviklingen er drevet af

en stigning

hos egge grupper, der føler sig so ’Da sker’.

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2011

2013

2014

2016

2017

2019

2011

2013

2014

2016

2017

2019

Indvandrer

"Dansker"

Efterkommer

"Dansker med indvandrerbaggrund"

A .: Spørgs ålet lyder: ”H ad føler du dig est so ?” ed følge de s ar uligheder: ’Da sker’, ’Da sker ed

i d a drer aggru d’, ’I d a drer’, ’Tilhøre de este t religiøs gruppe’, ’A det’, ’Ved ikke’ og ’Ø sker ikke at s a-

re’. I

ar der e yderligere kategori, so hed ’Europæer, erde s orger’, so

t. af indvandrerne identifi-

cerede sig med og 14 pct. af efterkommerne. Den ekstra kategori må formodes at have sænket niveauet på de

øvrige kategorier i 2011. Der en betragtelig del, so

s arer ’ ed ikke’ I d a drer:

-7 pct., Efterkommer: 3-4 pct.). .

I 2011 er alene medtaget nydanskere fra 7 af de 10 største oprindelseslande, hvilket kan påvirke sammensætningen

og dermed også den angivne tilli. Der er statistisk sikker forskel på herkomstgrupperne, og udviklingen fra 2013 til

2019 er statistisk sikker for begge herkomstgrupper. Udviklingens sikkerhed siden 2011 kan ikke testes, da der ikke

er adgang til data på personniveau (mikrodata). Der benyttes vægtede data.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser

07 / 10 Medborgerskab 2019

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019

Figur 5: Procentdel der mener, man skal kunne tale dansk for at være en rigtig dansker, 2019



De fleste mener, at man skal kunne tale dansk for at være en rigtig dansker. 80 pct. af de etniske

danskere er enige, mens 73 pct. af indvandrerne er enige og 67 pct. af efterkommerne er enige.

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Dansk oprindelse

Indvandrer

Efterkommer

A .: Spørgs ålet lyder: ”Hvor

enig eller uenig er du i, at man skal kunne tale dansk for at være en rigtig dansker?”

’Helt e ig’ og ’Del is e ig’ er slået sa

e i figure .

2.658 personer har svaret på spørgsmålet. Der er statistisk

sikker forskel på grupperne. Der benyttes vægtede data.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelse 2019

08 / 10 Medborgerskab 2019

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019

Bilag 1

–

Medborgerskabsundersøgelsen 2019

1.1 Om spørgeskemaundersøgelsen

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i en årrække lavet årlige spørgeskemaundersøgelser,

der belyser ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab i Danmark. I år fokuserer

spørgeskemaundersøgelsen på befolkningens opbakning til, hvad man kan kalde danske holdninger

og værdier.

Te aer e er ud algt og afgræ set ed i spiratio fra Kultur i isteriets projekt ’Da -

arkska o ’ læs ere på da arkska o .dk .

Der benyttes så vidt muligt spørgsmål og spørgeteknikker, som er udviklet og afprøvet af anerkend-

te forskere. Selve undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistiks surveyafdeling, som samle-

de data ind i perioden medio december 2018 til ultimo februar 2019 ved en kombination af inter-

netspørgeskema og telefoninterview (mixed-mode).

1.2 Undersøgelsens deltagere

Medborgerskabsundersøgelsens deltagere er både nydanskere og personer med dansk oprindelse i

alderen 18 år og derover. Gruppen af nydanskere omfatter indvandrere og efterkommere med

ikke-vestlig oprindelse. Indvandrerne i undersøgelsen har haft mindst tre års opholdstid i Danmark.

Undersøgelsen er baseret på en repræsentativ, stratificeret stikprøve, hvor svarpersonerne er til-

fældigt udvalgt i et aktuelt CPR-register. Stratificeret betyder her, at der udtrækkes fra tre strata,

som har forskellige udvalgssandsynligheder. De tre strata er 1) nydanskere 18-29 år, 2) nydanskere

30+ år og 3) dansk oprindelse. Der er gjort en række særlige tiltag for at hæve svarprocenten

–

næste afsnit.

Tabel 1: Antal besvarelser og svarprocenter, 2012-2019

pct.

Nyda skere

I alt

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser

pct.

, %

pct.

, %

pct.

, %

pct.

, %

pct.

, %

antal

pct.

, %

år

, %

+ år

Da sk opri delse

1.3 Repræsentativitet og svarprocenter i undersøgelsen

Der er en række særlige udfordringer forbundet med at gennemføre spørgeskemaundersøgelser

blandt etniske minoriteter (Fage Hedegaard 2017). Som SFI har påpeget, betyder dette, at der er

undergrupper, som er vanskellige at få til at svare på en spørgeskemaundersøgelse (SFI 2017).

For at øge svarprocenten er der gjort en række tiltag. Af generelle tiltag kan nævnes udsendelse af

ekstra rykkerbreve, herunder udsendelse af SMS samt særlige rykkere til delvise besvarelser. Spør-

geskemaet er oversat til 6 forskellige sprog, der er digital og telefonisk opfølgning, udlodning af

præmier for svar mv. Ved udgangen af den oprindeligt aftalte dataindsamlingsperiode var der fær-

re besvarelser end forventet uden nogen entydig indikation af hvorfor. Der blev derfor tilkøbt eks-

09 / 10 Medborgerskab 2019

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019

tra arbejdstimer til dataindsamlingen, og indsamlingsperioden blev forlænget. Den endelige svar-

procent fremgår af tabel 1 og kan sammenlignes med de forudgående år.

For at sikre repræsentativiteten i analysen er der desuden anvendt vægtet data. Vægtet data bety-

der, at alle svarpersoner er vægtet efter deres andel i befolkningen, således at besvarelser fra

grupper, som er overrepræsenterede i undersøgelsen, vægtes ned, mens besvarelser fra de under-

repræsenterede grupper vægtes op. Data er vægtet på baggrund af køn, alder, familietype, socio-

økonomisk status, uddannelse, landsdel, familieindkomst og sproggruppe.

Foruden en høj svarprocent er det vigtigt at sikre, at kvaliteten af de svar, man modtager også er

høj. For at sikre transparens omkring spørgsmål, som kan være svære at forholde sig til eller forstå,

anmærkes det ved figurerne, når mere end 5

p t. af i ter ie perso er e har s aret ” ed ikke” eller

”ø sker ikke at s are” i a alyse .

Når man arbejder med stikprøver, vil der altid være en usikkerhed forbundet med svarene, da man

ikke ka ide o ariatio i s ar skyldes tilfældighed pga. ’stikprø estøj’ eller faktiske forskelle

befolkningen. Derfor er der i tabellerne føjet usikkerhedsmargener til svarene i form af 95%-

ko fide si ter aller ed ge e s its ereg i ger sa t χ

-tests af sammenhænge mellem variable i

krydstabeller.

Der har i tilknytning til årets medborgerskabsundersøgelse været stillet nogle spørgsmål, der kan

bruges til en nærmere vurdering af validiteten af de hidtidige spørgsmål om religion og demokrati.

Denne undersøgelse foretages af ph.d.-studerende Arzoo Rafiqi, Aarhus Universitet, og resultater-

ne forventes senere publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.

10 / 10 Medborgerskab 2019