Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 12
Offentligt
2094102_0001.png
NOTATSERIE
Medborgerskab 2019
Notat nr. 2: Religion og holdning til ligestilling og homoseksualitet blandt nydanskere og personer med
dansk oprindelse
September 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0002.png
Hovedpointer
Religiøsitet og holdning til religion
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere (herefter omtalt nydanskere) er lidt mere religiøse
end personer med dansk oprindelse. På en skala fra 1 til 5 ligger nydanskerne på baggrund af
deres egne angivelser på ca. 3, mens personer med dansk oprindelse i gennemsnit ligger på ca.
2,5. 1 svarer til "slet ikke religiøs" og 5 er "meget religiøs".
Der er stor bevægelighed i religiøsitet, og en del nydanskere angiver, at de er blevet mere hhv.
mindre religiøse inden for de sidste tre år. Blandt etniske danskere er der også udsving om end
af mindre styrke.
Det tyder på, at nydanskere generelt er mere praktiserende end personer med dansk oprindel-
se, uanset hvor religiøse personer man sammenligner. Forskellene er dog statistisk usikre.
Der er generelt bred opbakning til, at folk selv bør vælge deres religion, og at folk bør have
samme rettigheder uanset religion. Det er også et flertal, som mener, at folk må bære de religi-
øse symboler, de vil, men enigheden er lidt mere forbeholden på dette spørgsmål, særlig blandt
personer med dansk oprindelse.
Til gengæld har nydanskere et langt større ønske om at beskytte religion fra kritik, det gælder
særligt efterkommere. 35 pct. af indvandrerne og 39 pct. af efterkommerne ønsker at indføre
restriktioner i aviser for at beskytte folks religion, mens det kun er 13 pct. af personerne med
dansk oprindelse, som er enige. Der er dog tegn på, at dette ønske er faldet for både etnisk dan-
skere og nydanskere siden 2017. Spørger man folk direkte om, hvor enige de er i, at det bør væ-
re forbudt at kritisere religion, er knap 20 pct. af personerne med dansk oprindelse enige, mens
42 pct. af indvandrerne er enige, og 48 pct. af efterkommerne er enige.
Nydanskere og etniske danskeres holdning til ligestilling og homoseksualitet
Forskellen i holdning til ligestilling og homoseksualitet mellem etniske danskere og nydanskere
varierer efter, hvad man spørger til, og hvordan man spørger. Men overordnet set bakker etni-
ske danskere i højere grad op om ligestilling og homoseksualitet end nydanskere.
De spørgsmål, hvor der er størst forskel mellem personer med dansk oprindelse og nydanskere
er, hvorvidt homoseksuelle ægteskaber er moralsk forkerte, hvorvidt mænd har mere ret til et
arbejde end kvinder og i forhold til spørgsmålet om, hvem der er familiens naturlige overhoved.
28 pct. af indvandrerne og 24 pct. af efterkommerne mener, at homoseksuelle ægteskaber
er moralsk forkerte, mens det gælder 11 pct. af de etniske danskere.
29 pct. af indvandrerne mener, at manden har mere ret til et arbejde end kvinder, hvis der
ikke er job til alle. 11 pct. af efterkommerne er enige og 3 pct. med dansk oprindelse.
36 pct. af indvandrerne og 31 pct. efterkommere mener, at manden er familiens naturlige
overhoved. 10 pct. af de etniske danskere er enige.
Der er dog en tendens til, at andelen af efterkommere, som ikke bakker op om ligestilling og
homoseksualitet målt ud fra disse tre spørgsmål, er blevet mindre siden 2017.
Sammenhæng mellem religiøsitet og holdning til ligestilling
Der er en tydelig sammenhæng mellem religiøsitet og holdning til ligestilling og homoseksuali-
tet. Jo mere religiøs man er, jo mindre bakker man op om ligestilling og homoseksualitet.
Sammenhængene mellem religiøsitet og holdning til ligestilling og homoseksualitet gælder både
etniske danskere og nydanskere, men når det drejer sig om homoseksualitet, er sammenhæn-
gen mellem religiøsitet og holdning stærkere blandt nydanskere end blandt etniske danskere.
Omvendt er sammenhængen mellem religiøsitet og holdning stærkere blandt etniske danskere,
når det handler om familie og ægteskaber.
02 / 24 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0003.png
1
–
Baggrund
Hvert år gennemfører Udlændinge- og Integrationsministeriet en spørgeskemaundersøgelse med
fokus på ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Indvandrere indgår først i
undersøgelserne, når de har opholdt sig i Danmark i mindst tre år. Indvandrere og efterkommere
forkortes i analysen til nydanskere.
I Medborgerskabsundersøgelsen 2019 er der særligt fokus på nydanskeres værdier og holdninger.
Det var også fokus i 2017-undersøgelsen, og derfor kan udviklingen på en række spørgsmål nu føl-
ges 2017 til 2019. I dette notat undersøges holdningen til ligestilling mellem kønnene og homosek-
sualitet.
Afsnit 4 undersøger eventuelle sammenhænge mellem religiøsitet og holdninger. Det skal bemær-
kes, at der ikke er tale om årsagssammenhænge. De umiddelbare sammenhænge mellem religion
og holdninger kan være delvist spuriøse sammenhænge, der dækker over bagvedliggende forkla-
ringer, som ikke nødvendigvis har med religion at gøre. Eksempelvis kan gruppen af meget religiøse
være sammensat af personer med en bestemt alder, uddannelseslængde, arbejdsmarkedssituation
el.lign. Ny forskning har dog undersøgt sammenhængen mellem udviklingen i danskernes religiøsi-
tet og nogle af de baggrundsforhold, som man ville kunne kontrollere for vha. Danmarks Statistiks
registre. Forskerne finder, at helbred, arbejdsmarkedssituation, indkomst og uddannelse ikke i høj
grad korrelerer med udviklingen i religiøsitet (Andersen, Erkmen & Gundelach 2019).
Læs nærmere om Medborgerundersøgelsen 2019 i bilag 1 og se notatet Baggrundstabeller fra
Medborgerskabsundersøgelsen 2019 på integrationsbarometer.dk.
03 / 24 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0004.png
2 - Befolkningens religiøse baggrund og religiøsitet
Figur 1: Befolkningens religiøse baggrund, 2019
Danmark er altovervejende et kristent land, hvor flertallet angiver Folkekirken, som deres religi-
øse baggrund. Ca. 11 pct. siger, at de er ikke-religiøse eller ateister. 4 pct. har muslimsk bag-
grund.
1%
2%
1%
5%
2%
4%
3%
7%
75%
Den danske Folkekirke
Anden kristen trosretning (eks. romersk katolsk, Jehovas Vidne, adventist mv.)
Jøde
Hindu
Muslim
Buddhist
Spirituel
Ikke religiøs
Ateist
Andet
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Anm.:
Spørgs ålet lyder ”H ad er di religiøse aggru d?”.
2.658 personer har besvaret spørgsmålet. Der benyttes
vægtede data.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelse 2019
04 / 24 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0005.png
Figur 2: Gennemsnitlig selvvurderet religiøsitet på en skala fra 1 (slet ikke religiøs) til 5 (meget
religiøs), 2019
Når en person angiver fx
’Den
danske folkekirke’ eller
’Muslim’
som sin religiøse baggrund, er
det ikke ensbetydende med, at vedkommende opfatter sig selv som religiøs. Nydanskerne er
mere religiøse end personer med dansk oprindelse med en gennemsnitlig religiøsitet på ca. 3,
mens de etniske danskere i gennemsnit ligger på ca. 2,5.
Der er forskel på at være troende og at være religiøs. Man kan tro på på noget overjordisk uden
at bekende sig til en bestemt gud eller religion. Generelt svarer folk, at de er mere troende end
religiøse,
e der er e stærk korrelatio
elle de to spørgs ål γ:
0,89). I denne analyse fo-
kuseres på religion og religiøsitet.
3,50
3,00
2,50
2,00
1,50
1,00
0,50
0,00
Dansk oprindelse
Indvandrer
Efterkommer
Anm.:
Spørgs ålet lyder ”Hvor
religiøs er du på en skala fra 1-5? Hvor 1 betyder Slet ikke religiøs, og 5 betyder
Meget
religiøs?”
Personer som tidligere i spørgeskemaundersøgelsen har angivet, at deres religiøse baggrund er
’ateist’
eller
’ikke
religiøs’ har ikke besvaret spørgsmålet. 2.218 har besvaret spørgsmålet. En betydelig andel har
s aret ’ ed ikke’ da sk opri delse
: 3 pct., indvandrere : 6 pct., efterkommere : 5 pct.). Der indgår 2.068 svar i
gennemsnitsberegningen. Fejllinjerne indikerer de øvre og nedre 95%-konfidensintervaller for gennemsnittene. Der
benyttes vægtede data.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelse 2019
05 / 24 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0006.png
Figur 3: Selvvurderede ændringer i egen religiøsitet inden for de sidste tre år, 2019
Der er betydelige udsving i folks oplevelse af deres egen religiøsitet inden for de sidste tre år.
Særligt nydanskere oplever ændringer i deres religiøsitet. Blandt nydanskere oplever 14-17 pct.
at være blevet mere religiøse og 19-20 pct. at være blevet mindre religiøse. Blandt personer
med dansk oprindelse er udsvingene mindre, hhv. 9 pct. og 10 pct.
Flertallet oplever dog hverken at være blevet mere eller mindre religiøse inden for de sidste tre
år.
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Mere religiøs
Dansk oprindelse
Indvandrer
Mindre religiøs
Efterkommer
Anm.: Spørgsmålet lyder
”Oplever
du, at du er blevet mere eller mindre religiøs,
i de for de sidste år?”
Personer
so tidligere i spørgeske au dersøgelse har a gi et, at deres religiøse aggru d er ’ateist’ eller ’ikke religiøs’ har
ikke besvaret spørgsmålet. 2.218 personer har således besvaret spørgsmålet. En betydelig andel har svaret
’ ed
ikke’ da sk oprindelse
: 4 pct., indvandrere : 8 pct., efterkommere : 6 pct.). Der er statistisk sikker forskel på
gruppernes svar. Der benyttes vægtede data.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelse 2019
06 / 24 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0007.png
Figur 4: Procentdel som beder mindst én gang om ugen fordelt på religiøsitet, 2019
Procentdelen som beder mindst én gang om ugen stiger med graden af religiøsitet. Men det
tyder på, at personer med dansk oprindelse i gennemsnit beder mindre end nydanskere, uanset
hvor religiøse personer, der sammenlignes. Tallene er dog meget usikre, da de er beregnet på
små persongrupper.
Samme tendens gør sig gældende, hvis man ser på, hvor ofte man deltager i religiøse møder,
eller hvor ofte man læser i religiøse skrifter (ikke vist i figuren). Det kunne derfor tyde på, at ny-
danskere generelt er mere praktiserende end personer med dansk oprindelse, uanset hvor reli-
giøse de er.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1-
Slet ikke religiøs
2
3
Indvandrer
4
5-
Meget religiøs
Dansk oprindelse
Efterkommer
Anm.: Spørgsmålet lyder
”Hvor
ofte beder du en bøn, mediterer eller lignende, bortset fra ved religiøse ceremoni-
er/tjenester?”
Perso er so tidligere i spørgeske au dersøgelse har a gi et, at deres religiøse aggru d er ’ate-
ist’ eller ’ikke religiøs’ har ikke es aret spørgs ålet. .
perso er har således es aret spørgs ålet. E etydelig
a del har s aret ’ ed ikke’ da sk opri delse
: 3 pct., indvandrere : 5 pct., efterkommere : 3 pct.). Forskellene på
gruppernes svar inden for hvert trin på religiøsitetsskalaen er ikke statistisk sikre. Der benyttes vægtede data. For
yderligere oplysninger se anmærkning til figur 2.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelse 2019
07 / 24 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0008.png
3 - Holdninger til religiøse grupper og beskyttelse af religion
Figur 5: Procentdel som mener, at folk i Danmark skal have samme rettigheder uanset religion,
2017 og 2019
Det store flertal mener, at man i Danmark skal have samme rettigheder, uanset hvilken religion
man tilhører. I 2019 er 81 pct. af personerne med dansk oprindelse enige i dette, mens 90 pct.
af indvandrerne er enige og 96 pct. af efterkommerne er enige. Blandt indvandrere er lidt færre
enige end i 2017. Blandt etniske danskere er der også tendens til, at lidt færre er enige end i
2017. For begge grupper er udviklingen dog usikker. Blandt efterkommere er der ingen forskel.
Ser man på graden af enighed, kommer det frem, at de enige personer med dansk oprindelse er
betydeligt mere forbeholdne end nydanskerne. I 2019 er 18 pct. af de etniske danskere kun del-
vist enige, mens hhv. 7 pct. af indvandrerne og 3 pct. af efterkommerne er delvist enige.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2017
2019
2017
2019
2017
2019
Dansk oprindelse
Indvandrer
Helt enig
Delvist enig
Efterkommere
Anm.: Spørgsmålet lyder
”Hvor
enig eller uenig er du i at.. Folk i Danmark skal have samme rettigheder, uanset,
hvilken religion de tilhører?” 2.676 har svaret på spørgsmålet i 2017 og 2,658 i 2019. Der er statistisk sikkerhed
forskel mellem grupperne i 2019, men udviklingen fra 2017 til 2019 er ikke statistisk sikker for efterkommerne og
blandt personer med dansk oprindelse, er der blot en tendens til en udvikling med en vis usikkerhed. Der benyttes
vægtede data.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser 2017 & 2019
08 / 24 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0009.png
Figur 6: Procentdel der mener, at der bør indføres restriktioner i aviser for at beskytte folks reli-
gion fordelt på herkomst, 2017 og 2019
Nydanskere mener i langt højere grad, at der bør indføres restriktioner i aviser for at beskytte
folks religion. Det mener 35 pct. af indvandrerne og 39 pct. af efterkommerne i 2019, mens det
kun er 13 pct. af personerne med dansk oprindelse, som er enige.
Der har været et fald fra 2017 til 2019 i procentdelen af indvandrere, som er enige, mens udvik-
lingen for efterkommere og personer med dansk oprindelse ikke er statistisk sikker.
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2017
Dansk oprindelse
Indvandrer
2019
Efterkommer
Anm.: Spørgsmålet lyder
”Hvor
enig eller uenig er du i at.. Der bør indføres restriktioner i aviser for at beskytte folks
religio ?” ’Helt e ig’ og ’Del is e ig’ er slået sa
e i figure .
2.676 har svaret på spørgsmålet i 2017 og 2.658 i
. E etydelig a del har s aret ’ ed ikke’
i 2019 (dansk oprindelse : 6 pct., indvandrere : 16 pct., efterkomme-
re : 14 pct.). Der er statistisk sikkerhed forskel mellem grupperne i 2019, men udviklingen fra 2017 til 2019 er kun
statistik sikker for gruppen af indvandrere. Der benyttes vægtede data.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser 2017 & 2019
09 / 24 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0010.png
Figur 7: Procentdel der mener, at det er vigtigt, at alle mennesker i Danmark har mulighed for frit
at vælge religion, 2019
Næsten alle er enige i, at det er vigtigt, at alle mennesker i Danmark frit kan vælge religion. 93
pct. af de etniske danskere er enige, 92 pct. af indvandrerne er enige og 96 pct. af efterkom-
merne er enige.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Dansk oprindelse
Indvandrer
Efterkommer
Anm.:
Spørgs ålet lyder ”Hvor
enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er vigtigt, at alle mennesker i Danmark
har mulighed for frit at vælge religion?”
’Helt e ig’ og ’Del is e ig’ er slået sa
e i figure .
Der kan ikke sammen-
lignes med 2017, da spørgsmålet i 2017 indgik som en del af et længere spørgsmål. 2.658 personer har besvaret
spørgsmålet. Der er statistisk sikker forskel mellem grupperne. Der benyttes vægtede data.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelse 2019
10 / 24 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0011.png
Figur 8: Procentdel der mener, at det er vigtigt, at alle mennesker i Danmark har mulighed for frit
at bære religiøse symboler, 2019
Efterkommere er i langt højere grad enige i, at det er vigtigt, at alle mennesker i Danmark frit
kan bære religiøse symboler end indvandrere og personer med dansk oprindelse. 88 pct. af ef-
terkommerne er enige, mens 68 pct. af indvandrerne er enige og 63 pct. af personerne med
dansk oprindelse.
Forskellen mellem indvandrere og etniske danskere bliver større, hvis man skelner mellem dem,
som er helt og delvist enige. Denne skelnen viser, at personer med dansk oprindelse er mere
forbeholdne over for religiøse symboler end indvandrere, i det kun 40 pct. af de etniske danske-
re er helt enige, og 52 pct. af indvandrerne er helt enige.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Dansk oprindelse
Indvandrer
Helt enig
Delvis enig
Efterkommer
Anm.: Spørgsmålet lyder
”Hvor
enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er vigtigt, at alle mennesker i Danmark
har mulighed for frit at bære religiøse symboler?” 2.658 personer har besvaret spørgsmålet. En betydelig andel har
s aret ’ ed ikke’ da sk opri
delse : 3 pct., indvandrere : 7 pct., efterkommere : 3 pct). Der kan ikke sammenlignes
med 2017, da spørgsmålet i 2017 indgik som en del af et længere spørgsmål. Der er statistisk sikkerhed forskel
mellem grupperne. Der benyttes vægtede data.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelse 2019
11 / 24 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0012.png
Figur 9: Procentdel der mener, at det bør være forbudt at kritisere religion, 2019
Nydanskere er mere end dobbelt så tilbøjelige til at mene, at det bør være forbudt at kritisere
religion. 20 pct. af personerne med dansk oprindelse er enige, mens 42 pct. af indvandrerne er
enige, og 48 pct. af efterkommerne er enige.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Dansk oprindelse
Indvandrer
Efterkommer
Anm.: Spørgsmålet lyder
”Hvor
enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det bør være forbudt at kritisere religion?”
’Helt e ig’ og ’Del is e ig’ er slået sa
e i figure .
2.658 personer har besvaret spørgsmålet. En betydelig andel
har s aret ’ ed ikke’
(dansk oprindelse : 2 pct., indvandrere : 8 pct., efterkommere : 4 pct.). Der er statistisk sik-
kerhed forskel mellem grupperne. Der benyttes vægtede data.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelse 2019
12 / 24 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0013.png
4 - Holdninger til ligestilling og homoseksualitet
Figur 10: Procentdel der mener homoseksu-
elle ægteskaber er moralsk forkerte, 2017 og
2019
Figur 11: Procentdel der mener homoseksu-
elle ægteskaber er moralsk forkerte fordelt
på religiøsitet, 2019
Figur 10 viser, at nydanskere er langt mere tilbøjelige til at være enige i, at homoseksuelle ægte-
skaber er moralsk forkerte. I 2019 var 11 pct. af de etniske danskere enige, mens 28 pct. af ind-
vandrerne var enige, og 24 pct. af efterkommerne. Der er ingen statistisk sikker udvikling fra
2017 til 2019. Til sammenligning mente 34 pct. af den danske befolkning i 1981, at homoseksua-
litet slet ikke var acceptabelt (Frederiksen & Gundelach 2019).
Figur 11 viser, at der er sammenhæng mellem religiøsitet og holdning til homoseksuelle ægte-
skaber. Jo mere religiøst en person er, jo større er sandsynligheden for, at personen er enig i, at
homoseksuelle ægteskaber er moralsk forkerte. Sammenhængens styrke er moderat for perso-
ner med dansk oprindelse og stærk for nydanskere. Resultatet stemmer overens med ny forsk-
ning, som finder, at personer med en traditionel religiøsitet i lavere grad accepterer homosek-
sualitet end andre former for religiøse og ikke-religiøse (Andersen, Erkmen & Gundelach 2019).
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2017
2019
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Dansk oprindelse
Indvandrer
Efterkommer
1
2
Series1
3
Series2
4
Series3
5
Anm.: Spørgsmålet lyder
”Hvor
enig eller uenig er du i at.. Ægteskab mellem to personer af samme køn er moralsk
forkert?” ’Helt e ig’ og ’Del is e ig’ er slået sa
e i figurer e.
I figur 10 indgår 2.676 personer i 2017 og 2.658 i
2019. I 2019
har e etydelig a del s aret ’ ed ikke’ da sk opri delse:
2 pct., indvandrere: 12 pct., efterkommere:
7 pct.),
og e etydelig a del har s aret ’ø sker ikke at s are’ da sk opri delse
: 2 pct., indvandrere : 5 pct., efter-
kommere : 5 pct.). Der er statistisk sikker forskel på grupperne, men udviklingen fra 2017 til 2019 er ikke statistisk
sikker for nogen af grupperne. I figur 11 er ingen statistisk sikker forskel mellem herkomstgrupperne inden for hvert
trin på religiøsitetsskalaen pga. små persongrupper. Korrelationskoefficenterne mellem holdning og religiøsitet er
for
perso er ed da sk opri delse γ
: -0,17,
i d a drere γ
: -0,31
og efterko
ere γ
: -0,37. Der benyttes vægte-
de data. For yderligere oplysninger se anmærkning til figur 2.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser 2017 & 2019
13 / 24 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0014.png
Figur 12: Procentdel der mener homoseksu-
elle skal have samme rettigheder, 2017 og
2019
Figur 13: Procentdel der mener homoseksu-
elle skal have samme rettigheder fordelt på
religiøsitet, 2019
Figur 12 viser, at der er en meget bred accept af, homoseksuelle skal have samme rettigheder
som alle andre. For personer med dansk oprindelse er procentdelen, som er enige i at homo-
seksuelle skal have samme rettigheder, steget fra 90 pct. i 2017 til 93 pct. i 2019. For indvandre-
re er den faldet fra 87 pct. i 2017 til 81 pct. For efterkommere er der ingen statistisk sikker ud-
vikling.
Figur 13 viser, at der er sammenhæng mellem religiøsitet og holdning til homoseksuelles ret-
tigheder. Jo mere religiøst en person er, jo mindre er sandsynligheden for, at personen er enig i,
at homoseksuelle skal have samme rettigheder. Lige som resultatet fra figur 11 stemmer dette
overens med forskningen. Sammenhængens styrke er moderat for personer med dansk oprin-
delse og stærk for nydanskere.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2017
2019
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1
Series1
2
3
Series2
4
Series3
5
Dansk oprindelse
Indvandrer
Efterkommer
Anm.: Spørgsmålet lyder
”Hvor
enig eller uenig er du i at.. Folk i Danmark skal alle have samme rettigheder, det
gælder også homoseksuelle?”
’Helt e ig’ og ’Del is e ig’ er slået sa
e i figurer e. I figur
indgår 2.676 perso-
ner i 2017 og 2.658 i 2019. I 2019 har en betydelig andel svaret
’ ed ikke’ da sk opri delse
: 1 pct., indvandrere : 6
pct., efterkommere : 3 pct.). Der er statistisk sikker forskel på grupperne, men udviklingen fra 2017 til 2019 er ikke
statistisk sikker for efterkommerne. I figur 11 er ingen statistisk sikker forskel mellem herkomstgrupperne inden for
hvert trin på religiøsitetsskalaen pga. små persongrupper. Korrelationskoefficenterne mellem holdning og religiøsi-
tet er for perso er ed da sk opri delse γ
: 0,26,
i d a drere γ
: 0,37
og efterko
ere γ
: 0,52. Der benyttes
vægtede data. For yderligere oplysninger se anmærkning til figur 2.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser 2017 & 2019
14 / 24 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0015.png
Figur 14: Procentdel der mener, at piger kun
skal gifte sig med en mand, som familien
accepterer, 2017 og 2019
Figur 15: Procentdel der mener, at piger kun
skal gifte sig med en mand, som familien
accepterer fordelt på religiøsitet, 2019
Figur 14 viser, at det kun er et lille mindretal, som er enige i, at piger kun skal gifte sig med en
mand, som familien accepterer. Figuren viser dog også, at det er et større mindretal blandt ny-
danskere. Mens 3 pct. med dansk oprindelse var enige i 2019, var 15 pct. af indvandrerne enige
og 12 pct. af efterkommerne. Udviklingen fra 2017 til 2019 er ikke statistisk sikker for nogen af
grupperne.
Figur 15 viser, at der er sammenhæng for både etnisk danskere og nydanskere mellem religiøsi-
tet og holdning til, om familien skal acceptere pigers ægtefælle. Jo mere religiøst en person er,
jo mere sandsynligt er det, at personen er enig i, at piger kun skal gifte sig med en mand, som
familien accepterer. Sammenhængens styrke er moderat for alle men lidt stærkere for etniske
danskere end for nydanskere.
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2017
2019
30%
25%
20%
15%
10%
5%
Dansk oprindelse
Indvandrer
Efterkommer
0%
1
2
Series1
3
Series2
4
Series3
5
Anm.: Spørgsmålet lyder
”Hvor
enig eller uenig er du i at.. Piger skal kun gifte sig med en mand, som familien accep-
terer?” ’Helt e ig’ og ’Del is e ig’ er slået sa
e i figurer e.
I 2017 blev der spurgt til kvinder i stedet for piger. I
figur 14 indgår 2.676 personer i 2017 og 2.658 i 2019. Der er statistisk sikker forskel på grupperne i 2019, men ud-
viklingen fra 2017 til 2019 er ikke statistisk sikker for nogen af grupperne. I figur 15 er der kun statistisk sikker for-
skel mellem etniske danskere og indvandrere inden for hvert trin på religiøsitetsskalaen, de øvrige forskelle er ikke
sikre pga. små persongrupper. Korrelationskoefficenterne mellem holdning og religiøsitet er for personer med
da sk opri delse γ
: -0,24,
i d a drere γ
: -0,19
og efterko
ere γ
: -0,16. Der benyttes vægtede data. For yderli-
gere oplysninger se anmærkning til figur 2.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser 2017 & 2019
15 / 24 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0016.png
Figur 16: Procentdel der mener det er i or-
den, hvis en i deres familie blev gift med en
kvinde, der før har været gift med en anden,
2019.
Figur 17: Procentdel der mener det er i or-
den, hvis en i deres familie blev gift med en
kvinde, der før har været gift med en anden
fordelt på religiøsitet, 2019.
Figur 16 viser, at langt de fleste mener det er i orden, hvis en i deres familie bliver gift med en
kvinder, der har været gift før. Blandt etniske danskere er 96 pct. enige, blandt indvandrere er
84 pct. enige og blandt efterkommere er 88 pct. enige. Hvis man skelner mellem helt enig og
delvis enig, bliver forskellen mellem etniske danskere og nydanskere større, da en større gruppe
af nydanskere blot er delvis enig.
Figur 17 viser, at der er sammenhæng for både etnisk danskere og nydanskere mellem religiøsi-
tet og holdning til at gifte en fraskilt kvinde. Jo mere religiøst en person er, jo mindre er sand-
synligheden for, at personen finder det i orden, at en i vedkommendes familie blev gift med en
kvinde, der før har været gift med en anden. Sammenhængens styrke er stærk for etniske dan-
skere, moderat for indvandrere og svag for efterkommere.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1
2
Series1
Helt i orden
Delvist i orden
3
Series2
4
Series3
5
Anm.: Spørgsmålet lyder
”I
hvor høj grad vil du finde det i orden, hvis en i din familie blev gift med en kvinde, der før
har været gift med en anden?” I figur 16 indgår 2.658 personer. Der er statistisk sikker forskel på grupperne. I figur
17
er ’Helt i orde ’ og ’Del ist i orde ’ slået sa
e . I figur
er der kun statistisk sikker forskel mellem de etniske
danskere og nydanskerne på trin 1-4 på religiøsitetsskalaen, de øvrige forskelle er ikke sikre pga. små persongrup-
per. Korrelationskoeffi
e ter e elle hold i g og religiøsitet er for perso er ed da sk opri delse γ
: 0,42,
i d a drere γ
: 0,25
og efterko
ere γ
: 0,06. Der benyttes vægtede data. For yderligere oplysninger se anmærk-
ning til figur 2.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelse 2019
16 / 24 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0017.png
Figur 18: Holdning til forskellige spørgsmål om arbejde og ligestilling, 2017 og 2019.
Figur 18 viser overordnet set, at det er vigtigt for de fleste, at deres ægtefælle har et arbejde.
Figuren viser også, at det generelt er i orden, at ægtefællen har et arbejde, hvor de arbejder
over eller i weekenden. Det er også i relativt høj grad i orden, at ægtefællen har et arbejde, der
jævnligt kræver overnatning uden for hjemmet. Endelig viser figuren, at det er et mindretal,
som mener, at mænd har mere ret til et arbejde end kvinder, hvis der ikke er jobs til alle.
Ser man på forskellene mellem etniske danskere og nydanskere bliver de større, jo mere vidtgå-
ende spørgsmålet lyder. Forskellen er klart størst, når det kommer til, hvorvidt manden har me-
re ret til et arbejde end kvinder. Her er 3. pct. med dansk oprindelse enige, mens 29 pct. ind-
vandrere er enige og 11 pct. efterkommere er enige.
Der har generelt været små og statistisk usikre udsving på spørgsmålene fra 2017 til 2019. Den
sikreste udvikling er på spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden, at ægtefællen har et arbejde,
der jævnligt kræver overarbejde eller weekendarbejde. På dette spørgsmål er alle tre grupper
mindre tilbøjelige til at finde det i orden i 2019 end de var i 2017.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2017
2019
2017
2019
2017
2019
2017
2019
Vigtigt at ægtefælle
arbejder
I orden at ægtefælle
arbejder over/i
weekenden
I orden at ægtefælle
arbejder med
overnatning
Efterkommer
Enig i at mænd har
mere ret til arbejde
end kvinder
Dansk oprindelse
Indvandrer
Anm.: Spørgsmålene lyder:
1)
”Uanset
om du har en ægtefælle eller ej, hvor vigtigt er det for dig, at din ægtefælle har et arbejde?”
2)
”I
hvor høj grad vil du finde det i orden, hvis din ægtefælle havde et arbejde.. der jævnligt krævede at vedkom-
mende arbejdede
o er og/eller i eeke de ?”
3)
”I
hvor høj grad vil du finde det i orden, hvis din ægtefælle havde et arbejde.. der jævnligt krævede overnatning
uden for hjemmet (f.eks. på
gru d af kurser eller rejser ?”
4)
”Hvis
der ikke er jobs til alle, har mænd mere
ret til ar ejde e d k i der?”
I figure er ’Meget igtigt’ og ’Vigtigt’ slået sa
e , ’Helt i orde ’ og ’Del ist i orde ’ er slået sa
e og ’Helt e ig
og ’Del ist e ig’ er slået sa
e .
2.676 personer har svaret på spørgsmålene i 2017 og 2.658 personer i 2019. I
har e etydelig a del s aret ’ ed ikke’ sp .
da sk opri delse
: 2 pct., indvandrere : 5 pct., efterkommere
: 5 pct.) og spm. 3) (dansk oprindelse : 4 pct., indvandrere : 8 pct., efterkommere : 8 pct). Der er statistisk sikker
forskel på grupperne i 2019. Udviklingen fra 2017 til 2019 er på spm. 1) ikke statistisk sikker for nogen af grupperne,
på spm. 2) er udviklingen statistisk sikker for etniske danskere og for indvandrere, mens der blot er en tendens
blandt efterkommere, på spm. 3) er udviklingen kun statistisk sikker for efterkommerne og på spm. 4) er udviklin-
gen ikke statistisk sikker for nogen af grupperne. Der benyttes vægtede data.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser 2017 & 2019
17 / 24 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0018.png
Figur 19: Holdning til forskellige spørgsmål om arbejde og ligestilling fordelt på religiøsitet, 2019.
Figur 19 viser, at der kun er meget begrænset sammenhæng mellem religiøsitet og holdningen
til, 1) hvor vigtigt det er, at ægtefælle har et arbejde, og 2) om det er i orden, at ægtefællen har
et arbejde, der jævnligt kræver, at man arbejder over eller i weekenden.
På spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden, at ægtefællen har et arbejder, der jævnligt kræver
overnatning uden for hjemmet, er der en sammenhæng af svag styrke mellem nydanskernes
holdning og religiøsitet: jo mere religiøse de er, jo mindre procentdel mener det er i orden. For
personer med dansk oprindelse er der meget begrænset sammenhæng.
På spørgsmålet om, hvorvidt mænd har mere ret til et arbejde end kvinder, hvis der ikke er jobs
til alle, er der en sammenhæng mellem holdning og religiøsitet for alle tre herkomstgrupper: jo
mere religiøs, jo mere tilbøjelig til at være enig i, at mænd har mere til et arbejde end kvinder.
Sammenhængens styrke er moderat for alle men lidt stærkere for personer med dansk oprin-
delse end for nydanskere.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
4
2
2
3
2
3
4
1 Slet ikke religiøs
1 Slet ikke religiøs
1 Slet ikke religiøs
2
3
4
1 Slet ikke religiøs
3
4
5 Meget religiøs
5 Meget religiøs
Vigtigt at ægtefælle
arbejder
I orden at ægtefælle
arbejde over/i
weekenden
I orden at ægtefælle Enig i at mænd har ret
arbejder med
til arbejde end kvinder
overnatning
Efterkommer
Dansk oprindelse
Indvandrer
Anm.: 2.658 personer har svaret på spørgsmålene. I figur 19 er der kun statistisk sikker forskel mellem få af grup-
perne på de enkelte religiøsitetsskalaen pga. små persongrupper. Korrelationskoefficenterne mellem holdning og
religiøsitet er for personer med dansk oprindelse:
Spm. 1)
γ
: -0,01,
i d a drere γ
: -0,01
og efterko
ere γ
: -0,04
Spm. 2)
γ
: 0,03,
i d a drere γ
: 0,02
og efterko
ere γ
: -0,01
Spm. 3)
γ
: -
, , i d a drere γ
: 0,10
og efterko
ere γ
: 0,12
Spm. 4)
γ
: -0,28,
i d a drere γ
: -0,16
og efterko
ere γ
: -0,21
Der benyttes vægtede data. For yderligere information se anmærkning til figur 2 og 18.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelse 2019
18 / 24 Medborgerskab 2019
5 Meget religiøs
5 Meget religiøs
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0019.png
Figur 20: Procentdel der mener, at beslut-
ninger om familiens økonomiske forhold bør
træffes i fællesskab, 2017 og 2019.
Figur 21: Procentdel der mener, at beslut-
ninger om familiens økonomiske forhold bør
træffes i fællesskab fordelt på religiøsitet,
2019.
Figur 20 viser, at langt de fleste personer i Danmark mener, at beslutninger bør træffes i fælles-
skab i familien. Personer med dansk oprindelse ligger lidt højere, i det 96 pct. er enige, mens det
er 90 pct. for nydanskerne. Niveauet i 2019 er cirka det samme som i 2017.
Figur 21 viser, at der er sammenhæng mellem religiøsitet og holdning for alle tre herkomst-
grupper. Jo mere religiøs en personer er, jo større er personens sandsynlighed for at være uenig
i, at beslutninger skal træffes i fællesskab. Sammenhængens styrke er svag.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2017
2019
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Dansk oprindelse
Indvandrer
Efterkommer
1
2
Series1
3
Series2
4
Series3
5
Anm.: Spørgsmålet lyder
”Beslutninger
om familiens økonomiske forhold bør træffes i fælleskab?”
’Helt e ig’ og
’Del is e ig’ er slået sa
e i figurer e.
I figur 20 indgår 2.676 personer i 2017 og 2.658 i 2019. Der er statistisk
sikker forskel på grupperne. Udviklingen fra 2017 til 2019 er kun statistisk sikker for gruppen af indvandrere. I figur
21 er forskellene mellem grupperne ikke statistisk sikre på hvert trin af religiøsitetsskalaen pga. små persongrupper.
Korrelationskoefficenterne mellem holdning og
religiøsitet er for perso er ed da sk opri delse γ
: 0,09, indvan-
drere γ
: 0,10
og efterko
ere γ
: 0,14. Der benyttes vægtede data. For yderligere oplysninger se anmærkning til
figur 2.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser 2017 & 2019
19 / 24 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0020.png
Figur 22: Procentdel der mener, at manden
er familiens naturlige overhoved, 2017 og
2019.
Figur 23: Procentdel der mener, at manden
er familiens naturlige overhoved fordelt på
religiøsitet, 2019.
Figur 22 viser, at det kun er 10 pct. af de etniske danskere i 2019, som mener, at manden er
familiens naturlige overhoved, mens det er 36 pct. af indvandrerne og 31 pct. af efterkommer-
ne. Der er en tendens til, at færre efterkommere har denne holdning 2019 end i 2017.
Figur 23 viser, at der er sammenhæng mellem religiøsitet og holdning til spørgsmålet for alle tre
herkomstgrupper. Jo mere religiøs en person er, jo større er personens sandsynlighed for at væ-
re enig i, at manden er familiens naturlige overhoved. Sammenhængens styrke er moderat.
60%
50%
40%
30%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2017
2019
0%
Dansk oprindelse
Indvandrer
Efterkommer
Anm.: Spørgsmålet lyder
”Manden
er familiens naturlige overhoved?”
’Helt e ig’ og ’Del is e ig’ er slået sa
e i
figurerne. I figur 22 indgår 2.676 personer i 2017 og 2.658 i 2019. Der er statistisk sikker forskel på grupperne. Ud-
viklingen fra 2017 til 2019 er ikke statistisk sikker for nogen af grupperne, men der er en tendens til fald blandt
efterkommerne. I figur 23 er det kun forskellen mellem etniske danskere og indvandrere på trin 1-4 på religiøsitets-
skalaen, som med statistisk sikkerhed er forskellige, de øvrige forskelle er ikke statistiske sikre pga. små person-
grupper. Korrelationskoefficenterne mellem holdning og religiøsitet er for personer med da
sk opri delse γ
: -0,20,
i d a drere γ
: -0,26
og efterko
ere γ
: -0,19. Der benyttes vægtede data. For yderligere oplysninger se an-
mærkning til figur 2.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser 2017 & 2019
20%
10%
1
2
Series1
3
Series2
4
Series3
5
20 / 24 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0021.png
Figur 24: Procentdel der mener, at det er
acceptabelt at opdrage drenge med mere
frihed end piger, 2017 og 2019.
Figur 25 Procentdel der mener, at det er
acceptabelt at opdrage drenge med mere
frihed end piger fordelt på religiøsitet, 2019.
Figur 24 viser, at det kun er 2 pct. af de etniske danskere i 2019, som mener, at det er accepta-
belt at opdrage drenge med mere frihed end piger, mens det er 8 pct. af nydanskerne. Der er
færre indvandrere, som har denne holdning 2019 end i 2017.
Figur 25 viser, at der er en sammenhæng for alle tre herkomstgrupper mellem religiøsitet og
holdning til spørgsmålet. Sammenhængens styrke er svag til moderat. Jo mere religiøs en per-
son er, jo større er personens sandsynlighed for at være enig i, at drenge må opdrages med me-
re frihed end piger.
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
2017
2019
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
1
2
Series1
3
Series2
4
Series3
5
Dansk oprindelse
Indvandrer
Efterkommer
Anm.: Spørgsmålet lyder
”Hvor
enig eller uenig er du i at.. Det er acceptabelt at opdrage drenge med mere frihed
end piger?”
’Helt e ig’ og ’Del is e ig’ er slået sa
e i figurer e.
I figur 24 indgår 2.676 personer i 2017 og 2.658 i
2019. Der er statistisk sikker forskel på grupperne. Udviklingen fra 2017 til 2019 er kun statistisk sikker for indvan-
drere. I figur 25 er forskellene mellem grupperne ikke statistisk sikre på hvert trin af religiøsitetsskalaen pga. små
perso grupper. Korrelatio skoeffi e ter e elle hold i g og religiøsitet er for perso er ed da sk opri delse γ
:
-0,12,
i d a drere γ
: -0,15
og efterko
ere γ
: -0,16. Der benyttes vægtede data. For yderligere oplysninger se
anmærkning til figur 2.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser 2017 & 2019
21 / 24 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0022.png
Figur 26: Procentdel der mener, at kvinder
må være politisk aktive og deltage i den
offentlige debat, 2017 og 2019.
Figur 27: Procentdel der mener, at kvinder
må være politisk aktive og deltage i den
offentlige debat fordelt på religiøsitet, 2019.
Figur 26 viser, at 96 pct. af de etniske danskere i 2019 mener, at kvinder, lige som mænd, må
være politisk aktive og deltage i den offentlige debat, mens det er 90 pct. af indvandrerne og 92
pct. af efterkommerne. Der er en tendens til, at færre indvandrere har denne holdning 2019
end i 2017.
Figur 27 viser, at der er en sammenhæng mellem religiøsitet og holdning til spørgsmålet af svag
til moderat styrke. Jo mere religiøs en person er, jo mindre er personens sandsynlighed for at
være enig i, at kvinder på samme vis som mænd må være aktive i politik og i den offentlige de-
bat. Sammenhængen er stærkest blandt nydanskere men gælder også personer med dansk op-
rindelse.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2017
Dansk oprindelse
Efterkommer
2019
Indvandrer
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1
Series1
2
3
Series2
4
Series3
5
Anm.: Spørgsmålet lyder
”Kvinder
må ligesom mænd være politisk aktive og deltage i den
offe tlige de at?” ’Helt
e ig’ og ’Del is e ig’ er slået sa
e i figurer e.
I figur 26 indgår 2.676 personer i 2017 og 2.658 i 2019. Der er
statistisk sikker forskel på grupperne. Udviklingen fra 2017 til 2019 er kun statistisk sikker for indvandrere. I figur 27
er forskellene mellem grupperne ikke statistisk sikre på hvert trin af religiøsitetsskalaen pga. små persongrupper.
Korrelatio skoeffi e ter e elle hold i g og religiøsitet er for perso er ed da sk opri delse γ
: 0,09, indvan-
drere γ
: 0,17 og
efterko
ere γ
: 0,16. Der benyttes vægtede data. For yderligere oplysninger se anmærkning til
figur 2.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser 2017 & 2019
22 / 24 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0023.png
Bilag 1
–
Medborgerskabsundersøgelsen 2019
1.1 Om spørgeskemaundersøgelsen
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i en årrække lavet årlige spørgeskemaundersøgelser,
der belyser ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab i Danmark. I år fokuserer
spørgeskemaundersøgelsen på befolkningens opbakning til, hvad man kan kalde danske holdninger
og ærdier. Te aer e er ud algt og afgræ set ed i spiratio fra Kultur i isteriets projekt ’Da -
arkska o ’ læs ere på da arkska o .dk .
Der benyttes så vidt muligt spørgsmål og spørgeteknikker, som er udviklet og afprøvet af anerkend-
te forskere. Selve undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistiks surveyafdeling, som samle-
de data ind i perioden medio december 2018 til ultimo februar 2019 ved en kombination af inter-
netspørgeskema og telefoninterview (mixed-mode).
1.2 Undersøgelsens deltagere
Medborgerskabsundersøgelsens deltagere er både nydanskere og personer med dansk oprindelse i
alderen 18 år og derover. Gruppen af nydanskere omfatter indvandrere og efterkommere med
ikke-vestlig oprindelse. Indvandrerne i undersøgelsen har haft mindst tre års opholdstid i Danmark.
Undersøgelsen er baseret på en repræsentativ, stratificeret stikprøve, hvor svarpersonerne er til-
fældigt udvalgt i et aktuelt CPR-register. Stratificeret betyder her, at der udtrækkes fra tre strata,
som har forskellige udvalgssandsynligheder. De tre strata er 1) nydanskere 18-29 år, 2) nydanskere
30+ år og 3) dansk oprindelse. Der er gjort en række særlige tiltag for at hæve svarprocenten
–
se
næste afsnit.
Tabel 1: Antal besvarelser og svarprocenter, 2012-2019
pct.
Nyda skere
Nyda skere
I alt
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser
pct.
, %
, %
, %
pct.
, %
, %
, %
pct.
, %
, %
, %
pct.
, %
, %
, %
pct.
, %
, %
, %
antal
.
.
pct.
, %
, %
, %
-
år
, %
, %
, %
+ år
Da sk opri delse
1.3 Repræsentativitet og svarprocenter i undersøgelsen
Der er en række særlige udfordringer forbundet med at gennemføre spørgeskemaundersøgelser
blandt etniske minoriteter (Fage Hedegaard 2017). Som SFI har påpeget, betyder dette, at der er
undergrupper, som er vanskellige at få til at svare på en spørgeskemaundersøgelse (SFI 2017).
For at øge svarprocenten er der gjort en række tiltag. Af generelle tiltag kan nævnes udsendelse af
ekstra rykkerbreve, herunder udsendelse af SMS samt særlige rykkere til delvise besvarelser. Spør-
geskemaet er oversat til 6 forskellige sprog, der er digital og telefonisk opfølgning, udlodning af
præmier for svar mv. Ved udgangen af den oprindeligt aftalte dataindsamlingsperiode var der fær-
re besvarelser end forventet uden nogen entydig indikation af hvorfor. Der blev derfor tilkøbt eks-
tra arbejdstimer til dataindsamlingen, og indsamlingsperioden blev forlænget. Den endelige svar-
procent fremgår af tabel 1 og kan sammenlignes med de forudgående år.
23 / 24 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094102_0024.png
For at sikre repræsentativiteten i analysen er der desuden anvendt vægtet data. Vægtet data bety-
der, at alle svarpersoner er vægtet efter deres andel i befolkningen, således at besvarelser fra
grupper, som er overrepræsenterede i undersøgelsen, vægtes ned, mens besvarelser fra de under-
repræsenterede grupper vægtes op. Data er vægtet på baggrund af køn, alder, familietype, socio-
økonomisk status, uddannelse, landsdel, familieindkomst og sproggruppe.
Foruden en høj svarprocent er det vigtigt at sikre, at kvaliteten af de svar, man modtager også er
høj. For at sikre transparens omkring spørgsmål, som kan være svære at forholde sig til eller forstå,
a ærkes det ed figurer e, år ere e d p t. af i ter ie perso er e har s aret ” ed ikke” eller
”ø sker ikke at s are” i a alyse .
Når man arbejder med stikprøver, vil der altid være en usikkerhed forbundet med svarene, da man
ikke kan
ide o ariatio i s ar skyldes tilfældighed pga. ’stikprø estøj’ eller faktiske forskelle
i
befolkningen. Derfor er der i tabellerne føjet usikkerhedsmargener til svarene i form af 95%-
ko fide si ter aller ed ge e s its ereg i ger sa t χ
2
-tests af sammenhænge mellem variable i
krydstabeller.
Der har i tilknytning til årets medborgerskabsundersøgelse været stillet nogle spørgsmål, der kan
bruges til en nærmere vurdering af validiteten af de hidtidige spørgsmål om religion og demokrati.
Denne undersøgelse foretages af ph.d.-studerende Arzoo Rafiqi, Aarhus Universitet, og resultater-
ne forventes senere publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.
24 / 24 Medborgerskab 2019