Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 12
Offentligt
2094101_0001.png
NOTATSERIE
Medborgerskab 2019
Notat nr. 1: Tillid og foreningsdeltagelse blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse
September 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094101_0002.png
Hovedpointer
Tillid
Den generelle tillid til andre mennesker i Danmark er høj. Men der er stor forskel mellem per-
soner med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere (herefter nydanske-
re), og der er stadig en væsentlig forskel, når man tager højde for baggrundsforholdene beskæf-
tigelse, boligområde, uddannelsesniveau og helbred.
Udviklingen i tillid siden 2011 har været ret stabil, men der er en svag tendens til faldende tillid
blandt personer med dansk oprindelse og stigende tillid blandt nydanskere, hvorfor forskellene
er skrumpet en smule.
Ser man på konkrete tillidsforhold, lader tendensen også til at være, at forskellene mellem etni-
ske danskeres tillid til forskellige grupper og nydanskeres er blevet lidt mindre. Ser man på tilli-
den til personer med
a de religio og tillid til perso er ed da sk opri delse
er nydansker-
nes tillid nu højere end de etniske danskeres tillid. Der skal dog tages forbehold for statistisk
usikkerhed.
Deltagelse i foreninger
De fleste i Danmark er medlem af en forening. Men der er stor forskel på andelen af hhv. perso-
ner med dansk oprindelse og nydanskere, som er medlem af en forening, og der er stadig for-
skel, når man tager højde for baggrundsforhold (beskæftigelse, boligområde, uddannelsesni-
veau, helbred).
Procentdelen, der er medlem af en forening, har været ret stabil siden 2012, og forskellen mel-
lem nydanskere og personer med dansk oprindelse er omtrent uændret i perioden.
Ser man på, hvilke typer af foreninger, er en markant forskel, at kun halvt så mange indvandrere
er medlem af en sportsforening som personer med dansk oprindelse og efterkommere. Videre
er tre gange så mange nydanskere medlem af en religiøs forening som personer med dansk op-
rindelse. Andelen, der er medlem af en religiøs forening, er dog lav for begge grupper, idet kun
10 pct. af nydanskerne er medlem af en religiøs forening.
Der er ingen forskel på andelen af etniske danskere og nydanskere, som udfører frivilligt arbejde
og kun en lille og statistisk usikker forskel på, om de deltager i møder eller andre aktiviteter i de
foreninger, de er medlemmer af.
Både etniske danskere og nydanskere afviser foreninger, der opfordrer til vold, idet langt de
fleste mener, disse foreninger skal forbydes.
Sammenhæng mellem deltagelse i foreningslivet og tillid
De personer, som er medlemmer af en forening, har generelt højere tillid til andre mennesker
end personer, der ikke er medlem af en forening. Dem, som også er aktive i en forening, har
endnu højere tillid.
Men selv når man alene ser på dem, som er medlemmer af en forening eller aktive i en for-
ening, er nydanskeres tillid lavere end personer med dansk oprindelse.
02 / 18 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094101_0003.png
1
–
Baggrund
Hvert år gennemfører Udlændinge- og Integrationsministeriet en spørgeskemaundersøgelse med
fokus på ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Indvandrere indgår først i
undersøgelserne, når de har opholdt sig i Danmark i mindst tre år. Indvandrere og efterkommere
forkortes i analysen til nydanskere.
I Medborgerskabsundersøgelsen 2019 er der særligt fokus på nydanskeres værdier og holdninger,
og i dette notat undersøges tillid til andre mennesker samt medlemskab og engagement i forenin-
ger. Begge temaer har været undersøgt i tidligere års medborgerskabsundersøgelser, hvorfor der
nu på visse spørgsmål kan trækkes tidsserier tilbage fra 2011 og 2012.
I figur 3 og figur 6 præsenteres beregninger, hvor befolkningens tillid, henholdsvis foreningsmed-
lemskab, korrigeres for udvalgte baggrundsforhold. Det skal dog bemærkes, at der ikke er tale om
årsagssammenhænge. Der er alene justeret for udvalgte baggrundsfaktorer med afsæt i ny forsk-
ning på området (se konkrete referencer i de respektive afsnit). Baggrundsfaktorerne er ikke ud-
tømmende, og der må forventes at være forskelle mellem herkomstgrupperne på en række karak-
teristika, der ikke tages højde for. Beregningerne skal alene betragtes som såkaldte betingede gen-
nemsnit. I afsnit 4 undersøges desuden den umiddelbare sammenhæng mellem tillid og forenings-
medlemskab og foreningsengagement. Denne sammenhæng kan heller ikke forstås som en årsags-
sammenhæng. Den umiddelbare sammenhæng mellem tillid og foreningsengagement kan være en
delvist spuriøs sammenhæng, der dækker over bagvedliggende forklaringer, som ikke nødvendigvis
har at gøre med, om man er aktiv i en forening eller ej.
Læs nærmere om Medborgerundersøgelsen 2019 i bilag 1 og se notatet Baggrundstabeller fra
Medborgerskabsundersøgelsen 2019 på integrationsbarometer.dk.
03 / 18 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094101_0004.png
2
–
Tillid blandt etniske danskere og nydanskere
Figur 1: Befolkningens tillid til andre fordelt på herkomst
Figur 1 viser, at Danmark er det OECD-land, hvor både indfødte og indvandrere har næststørst
tillid til andre mennesker. Men figuren viser også, at Danmark er det OECD-land, hvor forskellen
mellem den indfødte befolkning og indvandrernes tillid er størst.
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Anm.: Tillid måles her som andelen, der i spørgeskemaundersøgelsen PIAAC 2012/2015 har svaret uenig eller helt
uenig i, at man bliver udnyttet af andre, hvis man ikke er forsigtig. Indvandrere defineres her som personer, der er
født i et andet land.
Kilde: OECD The Road to I tegratio
04 / 18 Medborgerskab 2019
Sverige
Danmark
Finland
Norge
Holland
Israel
Belgien
Østrig
Spanien
Gennemsnit
New Zealand
Canada
Frankrig
Australien
England
Irland
Singapore
USA
Nordirland
Chile
Estland
Tyskland
Litauen
Italien
Tjekkiet
Grækenland
Indfødt
Indvandrer
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094101_0005.png
Figur 2: Udvikling i generaliseret tillid, 2011-2019
I figur 2 ses udviklingen i befolkningens generaliserede tillid fra 2011-2019. Det kunne tyde på,
at der har været et lille fald i tillid blandt etniske danskere og en lille stigning blandt nydanskere,
særligt blandt efterkommere, men tendenserne er usikre og skal tages med forbehold. Niveauet
for befolkningens tillid samt tendensen til et lille, og statistisk usikkert fald fra 2011 til 2019,
stemmer overens med den store internationale værdiundersøgelse (Frederiksen & Toubøl
2019).
Frederiksen og Toubøl viser, at Danmark er det eneste land, som har gennemgået en stigning i
generaliseret tillid fra et europæisk middelniveau i 1981 på ca. 50 pct. til at have det højeste ni-
veau af alle i 2008 på over 70 pct. Fra 2008 til 2017 er den generaliserede tillid faldet en smule,
og denne stagnation dækker over, at tilliden til andre mennesker er polariseret, så den fortsat
stiger langsomt blandt nogle grupper og for andre falder betydeligt. Frederiksen og Toubøl viser
desuden, hvordan tilliden varierer med uddannelsesniveau, indkomst og selvvurderet helbred.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2011
2014
2016
Indvandrer
2017
2019
Dansk oprindelse
Efterkommer
Anm.:
Spørgs ålet lyder: ”Nogle
mennesker siger, at man kan stole på de fleste mennesker. Andre siger, at man
ikke kan være forsigtig nok. Hvordan føler du det?”
Figure viser pro e tdele , so har svaret Ma ka stole på de
fleste e esker .
Følgende antal personer har besvaret spørgsmålet og indgår i beregningen: 2011: 4.632, 2014:
2.215, 2016: 1.969, 2017: 2.676, 2019: 2.658.
Ved ikke
svinger mellem 5-8 pct. for personer med dansk oprindelse,
11-17 pct. for indvandrere og efterkommer 10-14 pct. for efterkommere. I 2011 er alene medtaget nydanskere fra 7
af de 10 største oprindelseslande, hvilket kan påvirke sammensætningen og dermed også den angivne tillid. Udvik-
lingens statistiske sikkerhed kan ikke testes, da der ikke findes data på personniveau (mikrodata) for 2011. Der
benyttes vægtede data.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser
05 / 18 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094101_0006.png
Figur 3: Forskellen på nydanskeres og etniske danskeres generaliserede tillid korrigeret for bag-
grundsforhold, 2014-2019
I figur 3 ses, at forskellene mellem etniske danskeres og nydanskeres tillid mindskes, når der
tages højde for udvalgte baggrundsforhold, der er inddraget i forlængelse af Frederiksen og
Toubøls forskning. Forskellene er dog fortsat betragtelige.
Indvandrer
0%
-5%
-10%
-15%
-20%
-25%
-30%
ikke-korrigeret
Efterkommer
korrigeret
Anm.: Baggrundsforhold er korrigeret vha. en lineær sandsynlighedsmodel, som indeholder variable for, hvorvidt
folk er i beskæftigelse/under uddannelse, aldersgruppe, om de bor i almen bolig, antal lægebesøg i undersøgelses-
året og højest fuldførte uddannelse. Sidstnævnte interageres med, om man er under uddannelse. Variablene er
udvalgt med inspiration fra Frederiksen & Toubøl 2019. Deskriptiv statistik vedr. baggrundsforholdene findes i bilag
2, tabel 1. Der indgår i alt 9.425 personer, som har svaret på undersøgelserne i 2014, 2016, 2017 eller 2019. Der
benyttes vægtede data. For yderligere oplysninger til anmærkning til figur 2.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser
06 / 18 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094101_0007.png
Figur 4: Udvikling i tillid til bestemte grupper, 2011 og 2019
Figur 4 viser, at når man ser på konkrete tillidsforhold, lader tendensen også til at være, at for-
skellene mellem etniske danskeres tillid til forskellige grupper og nydanskeres er blevet lidt
i dre. Ser a på tillide til perso er ed a de religio og tillid til perso er ed dansk
opri delse er yda sker es tillid u højere e d de et iske da skeres tillid. Der skal dog tages
forbehold for statistisk usikkerhed.
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2011
2019
2011
2019
2011
2019
2011
2019
2011
2019
Familie
Nabolag*
Møder første gang
Indvandrer
Anden religion
Efterkommer
Dansk oprindelse
Dansk oprindelse
Anm:
Spørgs ålet lyder: ”De
næste spørgsmål handler om at stole på forskellige grupper af mennesker. Du skal
svare
på e skala fra til , hvor etyder, at a aldrig ka stole på gruppe af perso er, og
etyder, at a
altid ka stole på gruppe af perso er.” og videre ”På e skala fra til , i hvor høj grad ka
a stole på…”
Figuren viser gennemsnitlig tillid for hver herkomstgruppe, og fejllinjerne ved 2019-tallene angiver 95%-
konfidensintervaller for gennemsnittene. I 2011 er alene medtaget nydanskere fra 7 af de 10 største oprindelses-
lande, hvilket kan påvirke sammensætningen og dermed også den angivne tillid. Da der ikke findes data på person-
niveau (mikrodata) for 2011, kan der ikke angives usikkerhedsmargen. Der benyttes vægtede data. Se yderligere
information i anmærkningen til figur 2. *I 2011 var formuleringen bebyggelse/kvarteret.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser
07 / 18 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094101_0008.png
3
–
Medlemskab og engagement i foreninger blandt etniske danskere og nydanskere
Figur 5: Udvikling i foreningsmedlemskab, 2012-2019
De fleste i Danmark er medlem af en forening, men som figur 5 viser, er der store forskelle på
personer med dansk oprindelse og nydanskere.
Procentdelen, der er medlem af en forening, har været ret stabil siden 2012, og forskellen mel-
lem nydanskere og personer med dansk oprindelse er omtrent uændret i perioden. Den stabile
medlemsudvikling er i overensstemmelse med forskning, som ser på udviklingen i medlemskab
de seneste knap 30 år (Henriksen & Levinsen 2019).
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2012
2013
2014
2016
Indvandrer
2017
2018
Efterkommer
2019
Dansk oprindelse
Anm.:
Spørgs ålet lyder: ”Der
findes mange foreninger i Danmark, f.eks. fagforeninger, idrætsforeninger, beboer-
foreninger, kulturelle og religiøse foreninger, forbrugerforeninger som Coop og støtteforeninger som Røde Kors. Er
du medlem af en forening?”
Fre til og ed
lev Brugse og FDM æv t i stedet for
Coop
, og Kræfte s
ekæ pelse lev æv t sa
e
ed Røde Kors . Følge de a tal perso er har esvaret spørgs ålet og i dgår i
beregningen: 2012: 2.609, 2013: 2.274, 2014: 2.215, 2016: 1.969, 2017: 2.677, 2018: 2.924, 2019: 2.658. Udviklin-
gen fra 2012 til 2019 er ikke statistisk sikker. Der benyttes vægtede data.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser
08 / 18 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094101_0009.png
Figur 6: Forskellen på procentdelen af nydanskere, som er medlem af en forening, og etniske
danskere, som er medlem af en forening, korrigeret for baggrundsforhold, 2012-2019
Figur 6 viser, at forskellen i foreningsmedlemskab mellem personer med dansk oprindelse og
nydanskere skrumper, når der tages højde for udvalgte baggrundsforskel. Særligt blandt efter-
kommere, er der stor forskel på, om man korrigerer for baggrundsforhold. Det skyldes primært,
at gruppen af efterkommere er ung, og at de unge i lavere grad er medlemmer af en forening
(se også Henriksen & Levinsen).
ikke-korrigeret
0%
-5%
-10%
-15%
-20%
-25%
-30%
Indvandrer
Efterkommer
korrigeret
Anm.: Der indgår i alt 16.240 personer, som har svaret på en undersøgelse i perioden 2012-2019. Der benyttes
vægtede data. Se yderligere information i anmærkningen til figur 3. Deskriptiv statistik vedr. baggrundsforholdene
findes i bilag 2, tabel 2.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser
09 / 18 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094101_0010.png
Figur 7: Foreningsmedlemmer fordelt på foreningstype, 2019
Figur 7 viser, hvilken type af foreninger, som svarpersonerne er medlem af. Det springer særligt
i øjnene, at kun halvt så mange indvandrere er medlem af en sportsforening som personer med
dansk oprindelse og efterkommere. Det springer også i øjnene, at tre gange så mange nydan-
skere er medlem af en religiøs forening som personer med dansk oprindelse
–
det drejer sig dog
om et lavt niveau, idet kun ca. 10 pct. af nydanskerne er medlem af religiøs forening.
Data for foreningstyperne er ikke direkte sammenlignelige med tidligere undersøgelser, men
sammenholdes tallene alligevel med undersøgelsen fra 2011 (se integrationsbarometer.dk)
kunne det tyde på, at etniske danskere nu i lavere grad er medlemmer af religiøse-, kulturelle-
og sportsforeninger, hvilket ikke i samme omfang synes at være tilfældet blandt nydanskere.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Dansk oprindelse
Indvandrer
Efterkommer
Anm.:
Spørgs ålsfor uleri g: ”Hvilke type af fore i g/fore i ger er du edle af?”
Kun personer, som på det
forudgående spørgsmål har svaret, at de var medlem af mindst én forening, er blevet stillet spørgsmålet. Der var
således 1.653 personer, som har svaret på spørgsmålet. Forskellene mellem herkomstgrupperne er ikke statistisk
sikker blandt medlemmer af kulturelle foreninger
–
de øvrige forskelle er statistisk sikre. Der benyttes vægtede
data.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelse 2019
10 / 18 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094101_0011.png
Figur 8: Foreningsmedlemmer, som har del-
taget i møde eller andre aktiviteter det se-
neste år, 2012-2019.
Figur 9: Foreningsmedlemmer, som har ud-
ført ulønnet, frivilligt arbejde det seneste år,
2012-2019
Figur 8 og 9 viser overordnet set, at blandt de personer, som er aktive i en forening, er der ingen
forskel på etniske danskere og nydanskere i 2019 (figur 9) eller blot en lille og statistisk usikker
forskel (figur 8).
70%
60%
50%
40%
30%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2012
2013
2014
2016
Indvandrer
2019
20%
10%
0%
1
Series1
2
3
Series2
4
5
Series3
Dansk oprindelse
Efterkommer
Anm.:
Spørgs ålsfor uleri g: ”Har
du inden for det seneste år deltaget i et møde eller andre aktiviteter i en for-
ening, du er medlem af?”
figur og ”Har
du inden for det seneste år udført ulønnet, frivilligt arbejde i en forening,
du er medlem af?” (figur 9). Kun personer, som på det forudgående spørgsmål har svaret, at de var medlem af
mindst én forening, er blevet stillet spørgsmålet. Der var således følgende antal personer, som har besvaret
spørgsmålet: 2012: 1.621, 2013: 1.381, 2014: 1.289, 2016: 1.274, 2019: 1.653. I figur 8 er der en tendens til forskel
mellem grupperne i 2019, men den er usikker, og udviklingen fra 2012-2019 er kun statistisk sikker for gruppen af
personer med dansk oprindelse. I figur 9 er der ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne i 2019 og udviklin-
gen fra 2012-2019 er heller ikke statistisk sikker for nogen af grupperne. Der benyttes vægtede data.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser
11 / 18 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094101_0012.png
Figur 10: Procentdel som er enige i, at voldelige foreninger bør forbydes, 2019
Figur 10 viser, at næsten alle mener, at voldelige foreninger bør forbydes. 81 pct. med dansk
oprindelse er enige i, at foreninger der opfordrer til vold skal forbydes. Blandt indvandrere er 79
pct. enige og blandt efterkommere er det 84 pct.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Dansk oprindelse
Indvandrer
Efterkommer
A .: Spørgs ålet lyder: ”Alle fore i ger der opfordrer til vold ør for ydes”. Helt e ig og Delvis e ig er slået
sammen i figuren. Besvaret af 2.658 personer. Forskellene er statistisk sikre. Der benyttes vægtede data.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser
12 / 18 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094101_0013.png
4
–
Sammenhænge mellem deltagelse i foreningslivet og tillid
Figur 11: Procentdel med generaliseret tillid
fordelt på medlemskab af forening, 2014-
2019
Figur 12 : Procentdel med generaliseret tillid
fordelt på foreningstype, 2019
Personer som er medlemmer af en forening har generelt højere tillid til andre mennesker end
personer, der ikke er medlemmer af en forening.
Men selv når man kun ser på personer, som er medlemmer af en forening, har nydanskerne
lavere tillid end personer med dansk oprindelse. Det gælder alle typer af foreninger, om end
forskellen varierer.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Medlem af
forening
Dansk oprindelse
Efterkommer
Anm.: I figur 11 indgår i alt 9.518 personer, som har svaret på undersøgelserne i 2014, 2016, 2017 eller 2019. I figur
12 indgår 1.653 personer, som har svaret på undersøgen i 2019. I figur 11 er der både statistisk sikker forskel på
herkomstsgrupperne, som er medlemmer, og som ikke er medlemmer. Delvist grundet få observationer, er der
ingen statistisk sikker forskel mellem herkomstgrupperne, som er medlemmer af en politisk forening, og blandt
medlemmer af en religiøs forening er der kun en tendens til forskel mellem grupperne, som er statistisk usikker. For
de øvrige foreningstyper, er der statistisk sikker forskel på herkomstgrupperne, som er medlemmer. Der benyttes
vægtede data. For yderligere oplysninger til anmærkninger se figur 2, 5 og 7.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser
6
5
4
3
2
Ikke-medlem af
forening
Indvandrer
1
0%
20%
40%
60%
Series2
80%
Series1
100%
Series3
13 / 18 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094101_0014.png
Figur 13: Procentdel med generaliseret tillid fordelt på aktivitet i forening, 2014-2019
Personer, som er aktive i en forening, har højere tillid end medlemmer, som ikke er aktive.
Men selv når man kun ser på personer, som er aktive, er der forskel på nydanskere og personer
med dansk oprindelse.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Deltaget i møde
eller anden
aktivitet
Udført frivilligt,
ulønnet arbejde
Ikke aktiv i
forening
Ikke medlem af
forening
Dansk oprindelse
Indvandrer
Efterkommer
Anm.: I figur 13 indgår i alt 4.216 personer, som er medlemmer af en forening og har svaret på undersøgelserne i
2014, 2016 eller 2019. I sidste søjle indgår 9.518 personer (se anmærkning til figur 11). Der er statistisk sikker for-
skel på herkomstsgrupperne, hvad enten de er aktive i en forening eller ej, og hvad enten de er medlemmer af en
forening eller ej. Der benyttes vægtede data. For yderligere oplysninger til anmærkninger til figur 2, 8 og 9.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser
14 / 18 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094101_0015.png
Bilag 1
–
Medborgerskabsundersøgelsen 2019
1.1 Om spørgeskemaundersøgelsen
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i en årrække lavet årlige spørgeskemaundersøgelser,
der belyser ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab i Danmark. I år fokuserer
spørgeskemaundersøgelsen på befolkningens opbakning til, hvad man kan kalde danske holdninger
og værdier. Te aer e er udvalgt og afgræ set ed i spiratio fra Kultur i isteriets projekt Da -
arkska o
(læs mere på danmarkskanon.dk).
Der benyttes så vidt muligt spørgsmål og spørgeteknikker, som er udviklet og afprøvet af anerkend-
te forskere. Selve undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistiks surveyafdeling, som samle-
de data ind i perioden medio december 2018 til ultimo februar 2019 ved en kombination af inter-
netspørgeskema og telefoninterview (mixed-mode).
1.2 Undersøgelsens deltagere
Medborgerskabsundersøgelsens deltagere er både nydanskere og personer med dansk oprindelse i
alderen 18 år og derover. Gruppen af nydanskere omfatter indvandrere og efterkommere med
ikke-vestlig oprindelse. Indvandrerne i undersøgelsen har haft mindst tre års opholdstid i Danmark.
Undersøgelsen er baseret på en repræsentativ, stratificeret stikprøve, hvor svarpersonerne er til-
fældigt udvalgt i et aktuelt CPR-register. Stratificeret betyder her, at der udtrækkes fra tre strata,
som har forskellige udvalgssandsynligheder. De tre strata er 1) nydanskere 18-29 år, 2) nydanskere
30+ år og 3) dansk oprindelse. Der er gjort en række særlige tiltag for at hæve svarprocenten
–
se
næste afsnit.
Tabel 1: Antal besvarelser og svarprocenter, 2012-2019
pct.
Nyda skere
Nyda skere
I alt
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser
pct.
, %
, %
, %
pct.
, %
, %
, %
pct.
, %
, %
, %
pct.
, %
, %
, %
pct.
, %
, %
, %
antal
.
.
pct.
, %
, %
, %
-
år
, %
, %
, %
+ år
Da sk opri delse
1.3 Repræsentativitet og svarprocenter i undersøgelsen
Der er en række særlige udfordringer forbundet med at gennemføre spørgeskemaundersøgelser
blandt etniske minoriteter (Fage Hedegaard 2017). Som SFI har påpeget, betyder dette, at der er
undergrupper, som er vanskellige at få til at svare på en spørgeskemaundersøgelse (SFI 2017).
For at øge svarprocenten er der gjort en række tiltag. Af generelle tiltag kan nævnes udsendelse af
ekstra rykkerbreve, herunder udsendelse af SMS samt særlige rykkere til delvise besvarelser. Spør-
geskemaet er oversat til 6 forskellige sprog, der er digital og telefonisk opfølgning, udlodning af
præmier for svar mv. Ved udgangen af den oprindeligt aftalte dataindsamlingsperiode var der fær-
re besvarelser end forventet uden nogen entydig indikation af hvorfor. Der blev derfor tilkøbt eks-
tra arbejdstimer til dataindsamlingen, og indsamlingsperioden blev forlænget. Den endelige svar-
procent fremgår af tabel 1 og kan sammenlignes med de forudgående år.
15 / 18 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094101_0016.png
For at sikre repræsentativiteten i analysen er der desuden anvendt vægtet data. Vægtet data bety-
der, at alle svarpersoner er vægtet efter deres andel i befolkningen, således at besvarelser fra
grupper, som er overrepræsenterede i undersøgelsen, vægtes ned, mens besvarelser fra de under-
repræsenterede grupper vægtes op. Data er vægtet på baggrund af køn, alder, familietype, socio-
økonomisk status, uddannelse, landsdel, familieindkomst og sproggruppe.
Foruden en høj svarprocent er det vigtigt at sikre, at kvaliteten af de svar, man modtager, også er
høj. For at sikre transparens omkring spørgsmål, som kan være svære at forholde sig til eller forstå,
anmærkes det ved figurerne, når mere end 5 pct. af interviewpersonerne har svaret
”ved ikke” eller
”ø sker ikke at svare” i a alyse .
Når man arbejder med stikprøver, vil der altid være en usikkerhed forbundet med svarene, da man
ikke ka vide o variatio i svar skyldes tilfældighed pga. stikprøvestøj eller faktiske forskelle
i
befolkningen. Derfor er der i tabellerne føjet usikkerhedsmargener til svarene i form af 95%-
ko fide si tervaller ved ge e s its ereg i ger sa t χ
2
-tests af sammenhænge mellem variable i
krydstabeller.
Der har i tilknytning til årets medborgerskabsundersøgelse været stillet nogle spørgsmål, der kan
bruges til en nærmere vurdering af validiteten af de hidtidige spørgsmål om religion og demokrati.
Denne undersøgelse foretages af ph.d.-studerende Arzoo Rafiqi, Aarhus Universitet, og resultater-
ne forventes senere publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.
16 / 18 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094101_0017.png
Bilag 2
–
Deskriptiv statistik vedr. baggrundsforhold
Tabel 1. Vægtet deskriptiv statistik vedr. figur 3
Variable
Observationer
(uvægtet)
Iillid
Herkomst
Dansk oprindelse
Indvandrer
Efterkommer
Aldersgrupper
18-24 år
25-29 år
30-39 år
40-49 år
50-64 år
65 år+
Beskæftigelse/uddannelse
Almen bolig
Antal kontakt til almen læge
Højest fuldført uddannelse
Grundskole eller uoplyst
Adgangsgivende uddannelsesforløb eller
gymnasiale uddannelser
Erhvervsfaglige uddannelser
Korte videregående uddannelser
Mellemlange videregående uddannelser
Lange videregående uddannelser
Under uddannelse
9.425
9.425
9.425
9.425
9.425
9.425
9.425
28%
10%
33%
4%
17%
9%
10%
0
0
0
0
0
0
0
1
1
1
1
1
1
1
9.425
9.425
9.425
9.425
9.425
9.425
9.425
9.425
9.425
11%
7%
14%
17%
26%
25%
64%
15%
6,76
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
1
1
1
1
1
1
1
21
9.425
9.425
9.425
93%
6%
1%
0
0
0
1
1
1
9.425
66%
0
1
Gennemsnit
Min
Max
17 / 18 Medborgerskab 2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Notat fra udlændinge- og integrationsministeren vedr. medborgerskabsundersøgelsen 2019
2094101_0018.png
Tabel 2. Vægtet deskriptiv statistik vedr. figur 6
Variable
Observationer
(uvægtet)
Foreningsmedlem
Herkomst
Dansk oprindelse
Indvandrer
Efterkommer
Aldersgrupper
18-24 år
25-29 år
30-39 år
40-49 år
50-64 år
65 år+
Beskæftigelse/uddannelse
Almen bolig
Antal kontakt til almen læge
Højest fuldført uddannelse
Grundskole eller uoplyst
Adgangsgivende uddannelsesforløb eller
gymnasiale uddannelser
Erhvervsfaglige uddannelser
Korte videregående uddannelser
Mellemlange videregående uddannelser
Lange videregående uddannelser
Under uddannelse
16.240
16.240
16.240
16.240
16.240
16.240
16.240
16.240
16.240
16.240
16.240
16.240
16.240
16.240
16.240
16.240
16.240
16.240
16.240
16.240
Gennemsnit
77%
Min
0
Max
1
93%
6%
1%
0
0
0
1
1
1
11%
7%
14%
17%
26%
25%
63%
14%
6,80
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
1
1
1
1
1
1
1
21
28%
9%
33%
5%
16%
8%
10%
0
0
0
0
0
0
0
1
1
1
1
1
1
1
18 / 18 Medborgerskab 2019