Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 118
Offentligt
2191447_0001.png
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser
af personer med indvandrerbaggrund
Marts 2020
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0002.png
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0003.png
Afrapportering fra arbejdsgruppe om
opgørelser af personer med
indvandrerbaggrund
Marts 2020
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
I tabeller kan afrunding medføre,
at tallene ikke summer til totalen.
Henvendelse om publikationen
kan ske til:
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
T 72 28 24 00
Omslag:
Tryk:
Oplag:
Pris:
ISBN:
[Navn]
Rosendahls-Schultz Grafisk
[xxx]
[xxx] kr. inkl. moms
[xxx-xx-xxxx-xxx-x]
Elektronisk Publikation:
ISBN:
[xxx-xx-xxxx-xxx-x]
Publikationen kan hentes på
Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside:
www.sim.dk
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0006.png
Indhold
Resumé og forslag til nye statistiske opgørelser ..................................................................... 9
Indledning.................................................................................................................... 9
De eksisterende definitioner ........................................................................................ 9
Andre landes definitioner ........................................................................................... 10
Hensyn i valg af opgørelsesmetode .......................................................................... 12
Komparativ analyse ................................................................................................... 13
Forslag til ny opgørelsesmetode................................................................................ 19
Baggrund for eksisterende definitioner .................................................................................. 22
Herkomstdefinitionen ................................................................................................. 22
Definitionen ”Børn af efterkommere”
......................................................................... 26
Internationale definitioner ...................................................................................................... 30
Finlands statistikbureau ............................................................................................. 31
Sveriges statistikbureau ............................................................................................ 33
Norges statistikbureau ............................................................................................... 36
Nederlandenes statistikbureau .................................................................................. 38
Tysklands statistikbureau .......................................................................................... 43
Opsummering ............................................................................................................ 49
Mulige nye opgørelser ........................................................................................................... 51
Formålsbeskrivelse og styrende hensyn.................................................................... 51
Vurdering af eksisterende definitioner ....................................................................... 52
Afgrænsning af analyse ............................................................................................. 54
Delanalyse 1: Tysklands og
Nederlandenes definitioner ............................................................................................ 55
Delanalyse 2: Metodiske betragtninger ..................................................................... 76
Opsummering og anbefalinger - Nye
metoder og opgørelser ................................................................................................... 97
Bilag 1. Ukendte personer ................................................................................................... 101
Danmarks Statistik
–
Ukendte personer .................................................................. 101
Finlands statistikbureau - ukendte
personer ....................................................................................................................... 102
Sveriges statistikbureau - ukendte
personer ....................................................................................................................... 103
Norges statistikbureau - ukendte
personer ....................................................................................................................... 103
Nederlandenes statistikbureau - ukendte
personer ....................................................................................................................... 104
Bilag 2. Implementering af internationale definitioner .......................................................... 105
Finlands definition ................................................................................................. 105
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0007.png
Indhold
Sveriges definition ................................................................................................. 105
Tyskland ................................................................................................................ 106
Norge .................................................................................................................... 106
Nederlandene ........................................................................................................ 107
Redaktionen er afsluttet den [Dato]
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0008.png
Kapitel 1
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0009.png
Kapitel 1
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Kapitel 1
Resumé og forslag til nye statistiske opgørelser
Indledning
Den tidligere økonomi-og indenrigsminister besluttede i marts 2019 at nedsætte en
arbejdsgruppe med det formål, at kortlægge om de eksisterende opgørelser af personer
med indvandrerbaggrund er fyldestgørende, og at komme med forslag til nye
definitioner og afgrænsninger. Baggrunden for nedsættelsen af arbejdsgruppen var
Udlændinge og Integrationsudvalgets beretning om beslutningsforslag B37 om
opgørelse af personer med indvandrerbaggrund. Denne rapport udgør arbejdsgruppens
afrapportering til regeringen.
Som det også fremgår af beretningen om beslutningsforslaget er Danmarks Statistik
uafhængig i faglige anliggender. Regeringen kan således ikke pålægge Danmarks
Statistik at ændre sin nuværende definition af herkomst. Arbejdsgruppen kan derimod
bidrage med faglig argumentation og anbefalinger som input til Danmarks Statistiks
egen vurdering af behovet for ændring af den nuværende definition af herkomst.
Arbejdsgruppen består af:
-
-
-
-
-
Torben Tranæs, forskningsdirektør i VIVE
Jan Rose Skaksen, forskningschef i Rockwoolfonden
Niels Ploug, afdelingsdirektør for personstatistik i Danmarks Statistik
Henrik Kyvsgaard, analysechef i Udlændinge- og Integrationsministeriet
Ellen Klarskov Lauritzen, afdelingschef i Social- og Indenrigsministeriet
Arbejdsgruppen sekretariatsbetjenes af Social- og Indenrigsministeriet, og
beregningerne er foretaget af Danmarks Statistik.
De eksisterende definitioner
Danmarks Statistik anvender den såkaldte herkomstdefinition til at afgrænse personer
med indvandrerbaggrund. Herkomstdefinitionen afgrænser indvandrere, efterkommere
og personer med dansk oprindelse på baggrund af deres forældres fødeland og
statsborgerskab samt personens eget fødeland.
Andre vestlige lande opdeler befolkningen efter race eller etnicitet, som det fx er
tilfældet i USA. Oplysningerne indhentes via spørgeskemaundersøgelser, og svarene er
derfor et udtryk for personernes subjektive vurderinger. Oplysninger om befolkningens
egen opfattelse af racemæssig eller etnisk tilhørsforhold registreres ikke i Danmark. Det
skal ses i sammenhæng med, at det i Danmark er muligt at basere befolkningsopgørelser
på registeroplysninger, som er registreret af danske myndigheder. I Danmark er det
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
9
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0010.png
Kapitel 1
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
derfor tilgangen, at den officielle statistik tager udgangspunkt i oplysninger om
forældrenes karakteristika, der hentes fra Danmarks Statistiks befolkningsregistre.
Udgangspunktet for herkomstdefinitionen er, at hvis mindst én forælder har dansk
statsborgerskab og er født i Danmark, er personen efter definitionen af dansk
oprindelse. Personer med indvandrerbaggrund omfatter således personer, hvor ingen af
forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Personer med
indvandrerbaggrund defineres som indvandrere, hvis de er født i udlandet, og som
efterkommere, hvis de er født i Danmark.
Som supplement til herkomstdefinitionen opgør Danmarks Statistik også børn af
efterkommere. Børn af efterkommere har forældre, hvoraf mindst én er efterkommer, og
ingen af forældrene har dansk oprindelse. Børnene er i Danmarks Statistiks
herkomstdefinition kategoriseret som enten personer med dansk oprindelse eller
efterkommere.
Beskrivelsen af de eksisterende definitioner anvendt af Danmarks Statistik findes i
kapitel 2.
Andre landes definitioner
Arbejdsgruppen har afdækket hvilke definitioner som statistikbureauerne i Finland,
Nederlandene, Norge, Sverige og Tyskland anvender til at afgrænse personer med
udenlandsk baggrund, og har beregnet, hvordan fordelingen af personer ville være, hvis
disse definitioner blev anvendt i Danmark. Ingen af landene har identiske definitioner,
da der anvendes forskellige variable eller kategoriseringer på tværs af landene. Der er
dog et stort sammenfald mellem de populationer, der dannes på baggrund af Finland,
Norge, Sverige og Danmarks definitioner, jf. tabel 1.1. Disse beskrives nærmere i kapitel
3.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0011.png
Kapitel 1
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Tabel 1.1
Andre landes definitioner anvendt i dansk kontekst
Antal personer med udenlandsk Andel personer med udenlandsk
baggrund
baggrund af hele befolkningen
Norges definition
Finlands definition
Danmarks herkomstdefinition
Danmarks herkomstdefinition inkl.
børn af efterkommere
Sveriges definition
Tysklands definition,
Arbejdskraftundersøgelsen
Nederlandenes definition
Tysklands definition, Census
Nederlandenes definition inkl. 3.
generation
Kilde: Danmarks Statistik.
783.886
791.585
793.601
817.073
855.543
963.377
1.076.939
1.128.044
1.229.247
13,5 pct.
13,6 pct.
13,7 pct.
14,1 pct.
14,7 pct.
16,6 pct.
18,5 pct.
19,4 pct.
21,2 pct.
Tyskland har både en definition, som blev anvendt i folketællingen 2011 (Census), og en
definition, som anvendes i den tyske arbejdskraftundersøgelse (AKU). I AKU-
definitionen omfatter
”personer med immigrantbaggrund med egen
immigrationserfaring” personer, der er født i udlandet, som har eller har haft
udenlandsk statsborgerskab, og personer, der er født i udlandet, hvor mindst én af
forældrene har eller har haft udenlandsk statsborgerskab. Blandt personer født i
Tyskland kategoriseres alle, som har eller har haft udenlandsk statsborgerskab, samt
personer, hvor mindst én forælder har eller har haft udenlandsk statsborgskab, som
”personer med migrantbaggrund uden egen migrationserfaring”.
Alle andre
kategoriseres som personer uden immigrantbaggrund.
I census-definitionen er alle personer født i udlandet uanset statsborgerskab
kategoriseret som ”personer med immigrantbaggrund med egen immigrationserfaring”.
Blandt personer født i Tyskland kategoriseres alle udenlandske statsborgere samt tyske
statsborgere med mindst én forælder født i udlandet, som ”personer med
migrantbaggrund uden egen migrationserfaring”. Øvrige personer kategoriseres som
”personer uden immigrantbaggrund”.
Med de tyske definitioner afgrænses væsentligt flere personer med indvandrerbaggrund
end med herkomstdefinitionen, bl.a. fordi at alle med én udenlandsk forælder og alle
udenlandske statsborgere er omfattet. Hvis de tyske definitioner anvendes i dansk
kontekst er det således hhv. 16,6 pct. af befolkningen for AKU-definitionen og 19,4 pct.
af befolkningen for census-definitionen, som har udenlandsk baggrund, jf. tabel 1.1.
I den nederlandske definition kategoriseres alle, hvor begge forældre er indenrigsfødt,
som personer af nederlandsk baggrund. Alle andre har immigrantbaggrund. Hvis de selv
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
11
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0012.png
Kapitel 1
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
er født i udlandet, tilhører de ”1. generation med immigrantbaggrund”, og hvis de er født
i Nederlandene, tilhører de ”2. generation med immigrantbaggrund”. Hvis den
nederlandske definition anvendes i dansk kontekst, har 18,5 pct. af befolkningen
udenlandsk baggrund mod 13,7 pct. med herkomstdefinitionen, jf. tabel 1.1.
Nederlandene har som det eneste af de afdækkede lande en opgørelse af personer med
3. generations migrantbaggrund, der kan sammenlignes med Danmarks Statistiks
definition af børn af efterkommere. Som med den danske definition afgrænses den
nederlandske definition af ”børn af forældre med 2. generation immigrantbaggrund” ud
fra om mindst én forælder har efterkommerbaggrund. I modsætning til den danske
definition indgår dog også børn, hvor den ene forælder har nederlandsk baggrund. Når
den nederlandske definition anvendes i dansk kontekst omfatter den væsentligt flere
personer end den danske definition, da den omfatter 145.182 personer, der er
klassificeret som personer med dansk oprindelse efter Danmarks Statistiks definitioner.
Hvis børn af efterkommere indgår i beregningen har 14,1 pct. af befolkningen
udenlandsk baggrund ifølge de danske definitioner, mens det tilsvarende er 21,2 pct. af
befolkningen, hvis den nederlandske definition anvendes i dansk kontekst.
Hensyn i valg af opgørelsesmetode
Arbejdsgruppen har oplistet en række hensyn, som har været styrende for vurderingen
af de danske og de internationale definitioner, jf. boks 1.1. Hensynet til statistisk
anvendelighed har været det mest tungtvejende i arbejdsgruppens vurderinger.
Boks 1.1
Hensyn, som har indgået i arbejdsgruppens udarbejdelse af forslag til definitioner
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
k)
Definitionen skal være statistisk anvendelig til integrationsanalyser.
Definitionen skal give nødvendige oplysninger til lovforberedelse og til administration af
lovgivning.
Definitionen skal være klar og entydig i forhold til, hvornår personer med udenlandsk baggrund
betragtes som personer med dansk oprindelse.
Definitionen skal bidrage til at belyse befolkningens demografiske sammensætning.
Personer skal i videst muligt omfang ikke kunne skifte kategori over deres livsforløb.
Grupperne skal være gensidigt udelukkende, men sammenlignelige.
Definitionen skal være nem at kommunikere og forestå.
Flere definitioner bidrager til uklarhed. Derfor tilstræbes det, at arbejde med én definition eller så
få definitioner som muligt.
Definitionen skal så vidt muligt være sammenlignelig med de andre nordiske lande.
Grupperne skal kunne dannes på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsregister.
Afgrænsningen skal give mulighed for at sammenligne befolkningssammensætningen over tid.
De danske definitioner bygger på karakteristika ved forældrene, og afgrænsningerne
understøtter, at grupperne af indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere er
ensartede og adskiller sig fra den resterende del af befolkningen. Derfor indgår fx
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0013.png
Kapitel 1
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
adopterede og udlandsdanskeres børn i kategorien af personer med dansk oprindelse,
såfremt én eller begge forældre både er født i Danmark og har dansk statsborgerskab.
Udgangspunktet for denne afgrænsning er, at personer med én dansk forælder må
forventes at have bedre forudsætninger ift. fx sprog, kulturforståelse og
samfundsforståelse end personer, hvor begge forældre er udenlandske. Den antagelse
har arbejdsgruppen afprøvet i kapitel 4, hvor arbejdsgruppen har gennemført
komparative analyser af uddannelse, beskæftigelse, kriminalitet for den tyske census-
definition og herkomstdefinitionen, samt af den nederlandske definition af 3. generation
med indvandrerbaggrund. Analysen har taget udgangspunkt i den tyske og nederlandske
definition, da disse definitioner adskiller sig mest fra den danske.
Komparativ analyse
Komparativ undersøgelse af indvandrere
Den tyske census-definition
af ”personer med migrantbaggrund med egen
immigrationserfaring” indeholder alle personer, der er født i udlandet. Den inkluderer
derfor 73.486 personer, som i herkomstdefinitionen har dansk oprindelse, og denne
gruppe betegnes i det følgende som delpopulation (a), jf. figur 1.1.
Figur 1.1
Indvandrere
–
sammenhæng mellem den danske definition og tyske census-definition
Kilde: Danmarks Statistik.
Delpopulation (a) er kendetegnet ved, at mere end halvdelen har to forældre født i
Danmark, jf. tabel 1.2. 11 pct. har en forælder, som er født i et ikke-vestligt land, hvoraf
Thailand og Filippinerne er de to største oprindelseslande.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
13
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0014.png
Kapitel 1
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Tabel 1.2
Delpopulation (a) fordelt på forældres fødeland
Forældres fødeland
Begge forældre født i Danmark
En forælder født i Danmark og én ukendt forælder
En forælder født i Danmark og én forælder født i et
vestligt land
En forælder født i Danmark og én forælder født i et
ikke-vestligt land
I alt
Kilde: Danmarks Statistik.
Andel i pct.
54 pct.
13 pct.
21 pct.
11 pct.
100 pct.
Hvis den tyske census-definition af personer med immigrantbaggrund med egen
erfaring anvendes i dansk kontekst, fås en højere beskæftigelse, et højere
karaktergennemsnit og en større andel med kompetencegivende uddannelse end ved
brug af herkomstdefinitionen for indvandrere, ligesom der fås en lavere
kriminalitetsrate for mænd. Forklaringen kan findes ved at se på delpopulation (a), som
på de fleste parametre ligner personer med dansk oprindelse mere end indvandrerne.
Delpopulation (a) har fx et beskæftigelsesindeks, der er 17 procentpoint højere end
indvandrere og 8 procentpoint lavere end personer med dansk oprindelse.
Delpopulation (a) har også 9 procentpoint flere med en kompetencegivende uddannelse
sammenlignet med indvandrerne, og kun 3 procentpoint færre end personer med dansk
oprindelse. Hvis man ser på karaktergennemsnittene ved folkeskolens afgangsprøve har
delpopulation (a) et højere gennemsnit end personer med dansk oprindelse.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0015.png
Kapitel 1
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Tabel 1.3
Sammenligning af herkomstdefinitionen og den tyske census-definition af personer med
immigrantbaggrund med egen erfaring ift. beskæftigelse, uddannelse, karaktergennemsnit i
folkeskolen og kriminalitet.
Andel med
Beskæftigelsesi
kompetencegiv
ndeks (hele
ende
befolkningen =
uddannelse for
100)
25-64-årige
Personer med
immigrantbaggr
und med egen
erfaring (tysk
census-
definition)
Indvandrere
(herkomstdefinit
ionen)
Delpopulation
(a)
Personer med
dansk
oprindelse
(herkomstdefinit
ionen)
Karaktergenne
Kriminalitetsind
Kriminalitetsind
msnit ved
eks, kvinder
eks, mænd (alle
folkeskolens
(alle kvinder
mænd = 100)
afgangsprøve
=100)
81
65 pct.
6,1
116
102
79
96
64 pct.
73 pct.
5,2
7,3
118
102
101
112
104
76 pct.
7,2
93
97
Anm.: Beskæftigelsesindekset tager højde for forskelle i gruppernes alderssammensætning og er konstrueret for 16-
64-årige. Kriminalitetsindekset tager højde for forskelle i gruppernes alderssammensætning og er konstrueret
for 15-79-årige pba. afgørelser.
Kilde: Danmarks Statistik.
Mænd i delpopulation (a) har en 9 procentpoint højere kriminalitetsrate end personer
med dansk oprindelse, men den er samtidigt 16 procentpoint lavere end blandt
indvandrere. Kun ift. kvinders kriminalitet har delpopulation (a) en højere rate end både
indvandrere og personer med dansk oprindelse.
Sammenligningen viser, at delpopulation (a) i højere grad ligner personer af dansk
oprindelse end indvandrere, og en inklusion af denne gruppe i definitionen vil derfor
bidrage til at gøre statistikkerne mindre præcise ift. at følge integrationsudfordringer.
Komparativ undersøgelse af efterkommere
Efterkommere er i den tyske census-definition
betegnet ”personer med
immigrantbaggrund uden egen immigrationserfaring”. Den tyske definition omfatter
væsentligt flere personer end den danske, og når den anvendes i dansk kontekst, bliver
261.098
personer med dansk oprindelse kategoriseret som ”personer med
immigrantbaggrund uden egen immigrationserfaring”. Denne gruppe betegnes i det
følgende som delpopulation (b) og er kendetegnet ved at have én forælder, der er født i
udlandet, eller ved at de selv er udenlandske statsborgere.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
15
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0016.png
Kapitel 1
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Figur 1.2
Efterkommere - sammenhæng mellem den danske definition og tyske census-definition
Kilde: Danmarks Statistik.
Delpopulation (b) er kendetegnet ved, at næsten alle har én forældre født i udlandet. For
62 pct. er denne forælder født i et vestligt land og for 38 pct. er denne forælder født i et
ikke-vestligt land. For ikke-vestlige lande er de største oprindelseslande Tyrkiet og
Sydkorea.
Også for ”personer med immigrantbaggrund uden egen immigrationserfaring” ligner de
ekstra personer, som indgår i definitionen (delpopulation (b)), mere personer med
dansk oprindelse end efterkommergruppen. Delpopulation (b) har fx et
beskæftigelsesindeks, der er 9 procentpoint højere end efterkommere og 5 procentpoint
lavere end personer med dansk oprindelse. Delpopulation (b) har også 10 procentpoint
flere med en kompetencegivende uddannelse sammenlignet med efterkommere, og kun
5 procentpoint færre end personer med dansk oprindelse. Hvis man ser på
karaktergennemsnittene ved folkeskolens afgangsprøve har delpopulation (b) det
samme gennemsnit som personer med dansk oprindelse.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0017.png
Kapitel 1
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Tabel 1.4
Sammenligning af herkomstdefinition og tysk censusdefinition af personer med
immigrantbag-grund uden egen erfaring ift. beskæftigelse, uddannelse, karaktergennemsnit i
folkeskolen og kriminalitet.
Andel med
Beskæftigelsesi
kompetencegiv
ndeks (hele
ende
befolkningen =
uddannelse for
100)
30-årige
Personer med
immigrantbaggr
und uden egen
erfaring (tysk
census-
definition)
Efterkommere
(herkomstdefinit
ionen)
Delpopulation
(b)
Personer med
dansk
oprindelse
(herkomstdefinit
ionen)
Karaktergenne
Kriminalitetsind
Kriminalitetsind
msnit ved
eks, kvinder
eks, mænd (alle
folkeskolens
(alle kvinder
mænd = 100)
afgangsprøve
=100)
96
69 pct.
6,6
152
149
90
99
63 pct.
73 pct.
6
7,2
227
102
212
112
104
78 pct.
7,2
93
97
Anm.: Beskæftigelsesindekset tager højde for forskelle i gruppernes alderssammensætning og er konstrueret for 16-
64-årige. Kriminalitetsindekset tager højde for forskelle i gruppernes alderssammensætning og er konstrueret
for 15-79-årige pba. afgørelser.
Kilde: Danmarks Statistik.
Mænd i delpopulation (b) har en 9 procentpoint højere kriminalitetsrate end mænd med
dansk oprindelse, men den er samtidigt 125 procentpoint lavere end blandt
efterkommere. Kvinderne i delpopulation (b)’s kriminalitetsrate er 15
procentpoint
højere end for kvinder med dansk oprindelse men 100 procentpoint lavere end blandt
kvindelige efterkommere.
Sammenligningen viser, at delpopulation (b) også i højere grad ligner personer af dansk
oprindelse end efterkommere, og en inklusion af denne gruppe i definitionen vil derfor
bidrage til at gøre statistikkerne mindre præcise ift. at følge integrationsudfordringer.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
17
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0018.png
Kapitel 1
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Komparativ undersøgelse af børn af efterkommere
Da Nederlandene er det eneste af de undersøgte lande, som arbejder med en definition
for 3. generation, gennemføres sammenligningen for denne gruppe.
Når den nederlandske definition anvendes i dansk kontekst er der 152.308 personer,
som kategoriseres som personer med migrantbaggrund 3. generation, mens der med
den danske definition er 26.504 børn af efterkommere.
Definitionen af personer med migrantbaggrund 3. generation sammenlignes dog
udelukkende med herkomstdefinitionens personer med dansk oprindelse, da børn af
efterkommere er for unge til, at de kan indgå i sammenlignende analyser af uddannelse,
beskæftigelse og kriminalitet. Sammenligningen viser, at de to grupper ligner hinanden
meget, jf. tabel 1.5. Der er kun nogle få procentpoints forskel på de to grupper. Den
nederlandske definition identificerer derfor ikke tydelige integrationsudfordringer,
hvilket hænger sammen med, at den medtager en meget bred gruppe af personer.
Tabel 1.5
Sammenligning af personer med dansk oprindelse og nederlandsk definition af 3. generation
ift. beskæftigelse, uddannelse, karaktergennemsnit i folkeskolen og kriminalitet.
Andel med
Beskæftigelsesi
kompetencegiv
ndeks (hele
ende
befolkningen =
uddannelse for
100)
30-årige
3. generation
immigrantbaggr
und
(nederlandsk
definition)
Personer med
dansk
oprindelse
(herkomstdefinit
ionen)
Karaktergenne
Kriminalitetsind
Kriminalitetsind
msnit ved
eks, kvinder
eks, mænd (alle
folkeskolens
(alle kvinder
mænd = 100)
afgangsprøve
=100)
102
77 pct.
7,4
94
102
104
78 pct.
7,2
93
97
Anm.: Beskæftigelsesindekset tager højde for forskelle i gruppernes alderssammensætning og er konstrueret for 16-
64-årige. Kriminalitetsindekset tager højde for forskelle i gruppernes alderssammensætning og er konstrueret
for 15-79-årige pba. afgørelser.
Kilde: Danmarks Statistik.
Opsummering
Den komparative analyse har vist, at hvis de danske definitioner blev erstattet med den
tyske census-definition eller den nederlandske definition, ville det blive sværere at
identificere integrationsudfordringer, da de statistiske resultater bliver mere sløret.
Herkomstdefinitionen giver dermed et mere tydeligt billede af gruppernes integration i
det danske samfund.
De danske definitioner har dog også en række svagheder i forhold til de oplistede
hensyn. Kommunikationsmæssigt er det udfordrende, at der anvendes to definitioner,
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0019.png
Kapitel 1
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
hvor samme person både kan klassificeres som havende dansk oprindelse i den ene og
være børn af efterkommer i den anden. Herkomstdefinitionen er også mindre
anvendelig til at belyse befolkningens demografiske sammensætning, hvis man er
interesseret i at belyse personer, som delvist har udenlandske rødder. Det kan give en
oplevelse af, at definitionen ikke er tydelig i forhold til, hvornår personer med
udenlandsk baggrund betragtes som personer med dansk oprindelse.
Forslag til ny opgørelsesmetode
På baggrund af analyserne af andre landes definitioner har arbejdsgruppen to forslag til
ændringer af de nuværende opgørelser.
1.
Underopdeling af personer med dansk oprindelse
Arbejdsgruppen foreslår, at personer med dansk oprindelse underopdeles efter
forældrenes fødeland og statsborgerskab for at give et fuldstændigt billede af
befolkningens demografiske sammensætning, jf. tabel 1.6. Denne tilgang anvendes
allerede i Norge. Hver undergruppe er nærmere beskrevet i kapitel 4.
Konkret anbefales det at Danmarks Statistik stiller tabeller til rådighed i
Statistikbanken, der underopdeler personer med dansk oprindelse efter fødeland og
forældrenes fødeland og statsborgerskab. Det anbefales også, at publikationen
”Indvandrere
i Danmark” udvides med et kapitel, der belyser den demografiske
sammensætning blandt personer med dansk oprindelse. Disse konkrete initiativer vil
tilføje gennemsigtighed til statistikken, da det herigennem tydeliggøres, at personer med
dansk oprindelse er en bredt sammensat population. Underopdelingen giver også
mulighed for at opgøre antallet af personer med dansk oprindelse, som klassificeres som
personer med migrantbaggrund efter andre landes definitioner. Eksempelvis bliver
muligt at opgøre de 284.000 personer med dansk oprindelse, der har én forælder, der er
født i udlandet, og som derfor klassificeres som personer med migrantbaggrund ifølge
den nederlandske definition.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
19
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0020.png
Kapitel 1
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Tabel 1.6
Personer med dansk oprindelse fordelt efter fødeland og forældremes fødeland og
statsborgerskab
Født i Danmark
Gruppe 0: Ingen kendte forældre
Gruppe 1: To forældre født i Danmark, begge
forældre har dansk statsborgerskab
Gruppe 2: En forælder født i Danmark, en ukendt
forælder
Gruppe 3:To forældre født i Danmark, en forælder
har udenlandsk statsborgerskab
Gruppe 4: En forælder født i Danmark, en forælder
født i udlandet med udenlandsk statsborgerskab
Gruppe 5: En forælder født i Danmark, en forælder
født i udlandet med dansk statsborgerskab
Født i udlandet
Gruppe 6: To forældre født i Danmark, begge
forældre har dansk statsborgerskab
Gruppe 7: To forældre født i Danmark, en forælder
har udenlandsk statsborgerskab
Gruppe 8: En forælder født i Danmark, en forælder
født i udlandet med dansk statsborgerskab
Gruppe 9: En forælder født i Danmark, en forælder
født i udlandet med udenlandsk statsborgerskab
Gruppe 10: En forælder født i Danmark og en
ukendt forælder
Kilde: Danmarks Statistik.
Antal
959.197
3.626.513
83.937
8.852
115.674
144.821
k
39.424
391
6.682
17.127
9.862
2.
Børn af efterkommere
Arbejdsgruppen anbefaler også, at Danmarks Statistik stiller tabeller til rådighed i
Statistikbanken, som kombinerer herkomstdefinitionen og definitionen børn af
efterkommere, for at give et samlet overblik over indvandrere, efterkommere og børn af
efterkommere. I tabellen udskilles børn af efterkommere dels af gruppen af personer
med dansk oprindelse og dels af efterkommergruppen, således at den nye underopdeling
vil have følgende kategorier:
1.
2.
3.
4.
Indvandrere
Efterkommere (excl. børn af efterkommere)
Børn af efterkommere
Personer med dansk oprindelse (excl. børn af efterkommere)
Arbejdsgruppen bemærker, at der ikke er tale om en ny statistisk definition. Derimod er
der tale om en ny underopdeling, som tydeliggør samspillet mellem
herkomstdefinitionen og definitionen af børn af efterkommere. Herkomstdefinitionen
vil derfor stadig være det metodiske udgangspunkt for Danmarks Statistiks produktion
af statistik om personer med indvandrerbaggrund. Arbejdsgruppen lægger derfor også
vægt på, at det er vigtigt at være konsekvent med anvendelsen af betegnelsen (excl. børn
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0021.png
Kapitel 1
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
af efterkommere), for at tydeliggøre forskellen til de populationer, der dannes på
baggrund af herkomstdefinitionen.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
21
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0022.png
Kapitel 2
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Kapitel 2
Baggrund for eksisterende definitioner
Arbejdsgruppen er blevet bedt om at beskrive den historiske baggrund for de
eksisterende definitioner af personer med indvandrerbaggrund. Første delafsnit i dette
kapitel redegør derfor for udviklingen af Danmarks Statistiks herkomstdefinition og de
bagvedliggende metodiske overvejelser. Andet afsnit går i dybden med Danmarks
Statistiks definition af ”børn af efterkommere” og beskriver definitionens tilblivelse samt
de overvejelser, der ligger til grund for definitionen.
Herkomstdefinitionen
2.1.1 Historisk baggrund
Danmarks Statistiks herkomstdefinition blev indført i 1991. Baggrunden var en intensiv
debat om flygtninge- og indvandrerspørgsmål i sommeren 1990, hvor et gennemgående
tema var et ønske om at få udbygget den eksisterende statistik på området. Som
konsekvens heraf nedsatte økonomiministeren i august 1990 en arbejdsgruppe, der
skulle komme med forslag til forbedring af statistikken over flygtninge og indvandrere.
Arbejdsgruppen afgav betænkning om ”Bedre statistik om flygtninge og indvandrere” i
marts 1991. Konklusionen var, at statistikken burde kunne belyse udviklingen for en
række persongrupper, hvoraf ”Indvandrere” og ”Andengenerations-indvandrere” var to
af grupperne. Arbejdsgruppen afgav hertil en række anbefalinger til, hvordan grupperne
kunne defineres:
Indvandrere
foreslås defineret som personer, der er født i udlandet, og som
ikke er født med dansk indfødsret. De skal desuden have en opholdstilladelse,
som giver dem ret til at være i landet med henblik på varigt ophold.
Indvandrere afgrænses ved hjælp af oplysninger om fødeland, historisk
statsborgerskab og opholdstilladelsens karakter.
Andengenerations-indvandrere
foreslås defineret som personer, der er
født her i landet, og hvor begge forældre er indvandrere
–
eller kun den ene,
hvis den anden er ukendt.
Med udgangspunkt i arbejdsgruppens anbefalinger fastlagde Danmarks Statistiks nogle
tilnærmede definitioner. Resultatet var ”herkomstdefinitionen”, der blandt andet
introducerede begrebet ”efterkommere”, som en udvidelse af begrebet
”andengenerations-indvandrere”.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0023.png
Kapitel 2
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
2.1.2 Redegørelse for herkomstdefinitionen
Danmarks Statistiks herkomstdefinition belyser personer, der har udenlandsk
baggrund, inkl. personer, som har skiftet statsborgerskab. Herkomstdefinitionen
opdeler befolkningen i tre grupper på baggrund af den enkelte persons fødeland og
forældrenes fødeland og statsborgerskab:
Indvandrere:
Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både
danske statsborgere og født i Danmark.
Efterkommer:
Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både
danske statsborgere og født i Danmark.
Personer med dansk oprindelse:
Personer med dansk oprindelse er
personer
–
uanset fødeland
–
der har mindst én forælder, der både er dansk
statsborger og født i Danmark.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
23
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0024.png
Kapitel 2
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Figur 2.1
Herkomstdefinitionen
Kilde: Danmarks Statistik.
Afgørelsen af om en person tilhører kategorien personer med dansk oprindelse
afhænger ikke af karakteristika ved personen selv. Det er derimod personens forældre,
der er afgørende for, hvorvidt en person placeres i denne kategori. En person betegnes
således ikke nødvendigvis som indvandrer, blot fordi personen er født i udlandet. Hvis
mindst én af forældrene både er født i Danmark og har dansk statsborgerskab,
klassificeres personen som værende af dansk oprindelse
–
uanset hvor personen er født
henne.
Hvis en person ikke har mindst en forælder, der både er født i Danmark og har dansk
statsborgerskab, vil personen blive klassificeret som enten indvandrer eller efterkommer
afhængigt af personens eget fødeland. Er personen født i udlandet klassificeres personen
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0025.png
Kapitel 2
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
som indvandrer. Er personen født i Danmark klassificeres personen som efterkommer.
Indvandrere er således altid født i udlandet, og efterkommere er altid født i Danmark.
Danmarks befolkning består 1. januar 2019 af 5.806.081 personer. Heraf er 607.622
personer defineret som indvandrere og 185.979 personer er defineret som
efterkommere. 5.012.480 er defineret som personer med dansk oprindelse.
Figur 2.2
Indvandrere og efterkommere, 1980-2019.
1.000 personer
700
600
500
400
300
200
100
0
1.000 personer
700
600
500
400
300
200
100
0
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018
Indvandrere
Efterkommere
Kilde: Danmark Statistik tabel FOLK2.
Tabel 2.1
Befolkning efter herkomst, 1980-2019.
1. januar 1980
I alt
Indvandrere
Efterkommere
Dansk
oprindelse
5.122.065
134.705
18.253
4.969.107
1. januar 1990
5.135.409
181.109
33.462
4.920.838
1.januar 2000
5.330.020
296.924
81.238
4.951.858
1. januar 2010
5.534.738
414.422
128.316
4.992.000
1. januar 2019
5.806.081
607.622
185.979
5.012.480
Kilde: Danmarks Statistik tabel FOLK2.
2.1.3 Herkomstdefinitionen
–
Metode og statistisk formål
Indvandrere og efterkommere og deres integration i samfundet har stor almen og
politisk interesse. Danmarks Statistiks herkomstdefinition er derfor en bestræbelse på at
imødekomme offentlighedens behov for viden. Her er det centrale hensyn at
tilvejebringe et kvalificeret statistisk billede af den del af befolkningen, der har
udenlandsk baggrund og deres integration i det danske samfund.
Det bærende hensyn i herkomstdefinitionen er, at befolkningen afgrænses efter
forældrenes fødeland og statsborgerskab. Herkomstdefinitionen afgrænser dermed
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
25
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0026.png
Kapitel 2
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
befolkningen med udgangspunkt i forældrenes baggrund, hvilket gør det muligt at
foretage analyser af forskellige befolkningsgrupper, hvor forældrebaggrund tillægges en
forklaringsværdi. Kategoriseringen af om personer tilhører den ene eller anden gruppe
har derfor ikke noget at gøre med, om personer tilhører en bestemt politisk, kulturel
eller religiøs gruppe. Det er udelukkende en gruppering af befolkningen alt efter hvor de
selv og deres forældre er født, samt hvilket statsborgerskab forældrene har.
Grupperingerne anvendes til at give et nuanceret statistisk billede af indvandrere og
efterkommeres integration i det danske samfund - eksempelvis på arbejdsmarkedet eller
i uddannelsessystemet.
Et andet centralt hensyn, der ligger til grund for herkomstdefinitionen, er hensynet til at
afgrænse ensartede grupper, der har samme forudsætninger. Eksempelvis er det ikke
alle personer, der har én forælder, der er indvandrer, der klassificeres som efterkommer.
Det skyldes, at hvis blot én af forældrene både er født i Danmark og har dansk
statsborgerskab, så klassificeres personen som værende af dansk oprindelse
–
uagtet
karakteristika ved den anden forælder. Når herkomstdefinitionen afgrænser
befolkningen efter dette hensyn, så hænger det sammen med, at det må forventes at
personer, der har mindst én forælder, der både er født i Danmark og er dansk
statsborger, har andre forudsætninger for at begå sig i samfundet, end personer, der
ikke opfylder dette kriterie. Afgrænsningen sikrer, at definitionerne af indvandrere og
efterkommere er sammensat af personer, der i udgangspunktet må forventes at have
samme integrationsforudsætninger og som adskiller sig fra den resterende del af
befolkningen. Grupperingerne er således indsnævret til, hvad der i analytisk
sammenhæng giver størst værdi ud fra hensynet til at kunne se på fællestræk og
forskelle mellem grupperne af indvandrere, efterkommere og personer med dansk
oprindelse.
Definitionen
”Børn af efterkommere”
2.2.1 Historisk baggrund
Statistikken om børn af efterkommere udspringer af politisk interesse for statistisk at
belyse personer, som er født i Danmark, og som har forældre, der er efterkommere.
Interessen var særlig stor for de personer, som bliver kategoriseret som personer med
dansk oprindelse jf. Danmarks Statistiks herkomstdefinition, fordi en af deres forældre
er efterkommer med dansk statsborgerskab. Projektet var foranlediget af
finanslovsbevillingen 2007:
Styrket vidensgrundlag om indvandrere og efterkommere
Med henblik på at sikre en bedre statistisk belysning af indvandrere og efterkommere i
det danske samfund afsættes 1 mio. kr. til at lave en årlig statistisk belysning af
efterkommernes børn. Statistikken udarbejdes af Danmarks Statistik og skal bl.a.
belyse forhold vedrørende dagpasning, anbringelse uden for hjemmet, kriminalitet,
undervisning mv. Det skal give bedre vidensgrundlag og bidrage til at imødegå
mytedannelser
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0027.png
Kapitel 2
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
(Aftaler om Finansloven for 2007, s. 26).
På den baggrund iværksatte Danmarks Statistik et projekt med det formål at oprette en
årlig statistik, som belyser forhold vedrørende efterkommeres børn i Danmark. En del af
projektet var at danne et nyt begrebsapparat, hvor børn af efterkommere defineres på
baggrund af deres
forældres herkomst. Resultatet af projektet var definitionen ”børn af
efterkommere”, og statistik om ”børn af efterkommere”,
som blev udgivet første gang i
forbindelse med årbogen Indvandrere i Danmark 2007.
2.2.2
Redegørelse for definitionen ”Børn af efterkommere”
Til forskel fra herkomstdefinitionen, der afgrænser populationer på baggrund af
forældrenes fødeland og statsborgerskab, afgrænses ”børn af efterkommere” på
baggrund af forældrenes herkomst. ”Børn af efterkommere” er dermed ikke en kategori,
der er
en del af herkomstdefinitionen. ”Børn af efterkommere” er derimod en afledt
definition, der udskilles på baggrund af selve herkomstdefinitionen. ”Børn af
efterkommere” er således en undergruppe til herkomstdefinitionen, og gruppen
udskilles af herkomstgrupperne personer med dansk oprindelse og efterkommere:
Børn af efterkommere:
Børn af efterkommere har forældre, hvoraf mindst
én er efterkommer, og ingen af forældrene har dansk oprindelse. Børnene er i
Danmarks Statistiks herkomstdefinition kategoriseret som enten personer med
dansk oprindelse eller efterkommere.
Figur 2.3
Børn af efterkommere
Kilde: Danmarks Statistik.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
27
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0028.png
Kapitel 2
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Som det også er tilfældet med herkomstdefinitionen, er det karakteristika ved personens
forældre, der er afgørende for, om en person klassificeres som ”barn af efterkommer”.
En person betegnes således ikke som ”barn af efterkommer”, blot fordi personen har én
forælder, der er efterkommer. Det skal samtidig også være sådan, at den anden forælder
ikke må være af dansk oprindelse. Har personen en forælder, der er efterkommer, vil
personen derfor ikke blive klassificeret som ”barn af efterkommer”, hvis den anden
forælder er klassificeret som person med dansk oprindelse.
Har personen en forælder, der er efterkommer, og ingen forældre med dansk oprindelse,
klassificeres personen som ”barn af efterkommer” –
såfremt personen også er
kategoriseret som enten person med dansk oprindelse eller efterkommer jf. Danmarks
Statistiks herkomstdefinition. 1. januar 2019 var der 26.504 børn af efterkommere i
Danmark. Heraf var 23.472 defineret som personer med dansk oprindelse jf.
herkomstdefinitionen og 3.032 personer var defineret som efterkommer, jf.
herkomstdefinitionen.
Tabel 2.2
Børn af efterkommere, 2007-2019.
1. januar 2007
I alt
Jf. herkomstdefinition, heraf
Defineret som efterkommer
Defineret som person med
dansk oprindelse
Kilde: Danmarks Statistik tabel EB1 .
1. januar 2013
14.721
1. januar 2019
26.504
7.364
1.032
6.332
1.811
12.910
3.032
23.472
Figur 2.4
Børn af efterkommere, 2007-2019.
1.000 personer
30
25
20
15
10
5
0
1.000 personer
30
25
20
15
10
5
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Kilde: Danmarks Statistik tabel EB1.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0029.png
Kapitel 2
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
2.2.3 Børn af efterkommere
–
Metode og statistisk formål
Logikken i Danmarks Statistiks herkomstdefinition er i høj grad baseret på, om mindst
den ene af forældrene har ”baggrund” i Danmark eller ej.
Denne logik går igen i
afgrænsningen af ”børn af efterkommere”, der er defineret på den måde, at
ingen af
forældrene er af dansk oprindelse, mens mindst én af forældrene skal være
efterkommer. Begge forældre har dermed oprindelse uden for Danmark i kraft af deres
status som efterkommer evt. med den anden forælder som indvandrer. Definitionen
sikrer
dermed en ensartet afgrænsning af ”børn af efterkommere”, som må forventes at
have en række fællestræk med grupperne af indvandrere og efterkommere.
Et andet hensyn, der ligger til grund for definitionen af ”børn af efterkommere”, er at
”børn af efterkommere” ikke kan være klassificeret som indvandrere jf. Danmarks
Statistiks herkomstdefinition. Udgangspunktet for denne afgrænsning er, at børn, der
har en forælder, der er efterkommer, og hvor barnet samtidig er klassificeret som
indvandrer jf. herkomstdefinitionen, har dårligere integrationsforudsætninger, end
tilsvarende børn, der er klassificeret som personer med dansk oprindelse eller
efterkommere. For at sikre en ensartet afgrænsning, er gruppen af ”børn af
efterkommere” derfor afgrænset til personer,
der er klassificeret som enten personer
med dansk oprindelse eller efterkommere jf. Danmarks Statistiks herkomstdefinition.
Danmarks Statistiks definition af ”børn af efterkommere” bygger således på en række
hensyn, der sikrer, at gruppen er ensartet afgrænset.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
29
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0030.png
Kapitel 3
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Kapitel 3
Internationale definitioner
Arbejdsgruppen har fået til opgave at komme med forslag til nye definitioner til
opgørelser af personer med indvandrerbaggrund. Der findes ikke én entydig
international definition, og arbejdsgruppen har derfor undersøgt definitionerne i en
række lande, som vi normalt sammenligner os med, med henblik på at indhente viden
om alternative opgørelsesmetoder. I dette kapitel redegøres således for de definitioner,
der anvendes i følgende fem europæiske lande:
Finland
Nederlandene
Norge
Sverige
Tyskland
Finland, Nederlandene, Norge og Sverige er udvalgt ud fra det hensyn, at det er lande,
der på linje med Danmark, anvender administrative registre som kilde til
befolkningsstatistikken. Der er også indhentet et bidrag fra Tyskland, selvom landet ikke
baserer befolkningsstatistikken på administrative registre. Det skyldes, at én af de tyske
definitioner har indgået i den offentlige debat om opgørelser af personer med
indvandrerbaggrund. Tyskland anvender i modsætning til de øvrige lande
spørgeskemaundersøgelser som kilde til befolkningsstatistikken. Det giver mulighed for
at indhente detaljerede data som eksempelvis selvopfattet etnicitet og sprog. Men
samtidig er oplysningerne også baseret på individets selvrapportering og
spørgeskemaundersøgelser omfatter ofte også kun en del af befolkningen. Omvendt er
befolkningsstatistikken i Danmark baseret på CPR-systemet, der omfatter alle borgere,
der er bosiddende i landet.
Tabel 3.1 viser de variable, som landene benytter i deres definitioner. Det ses bl.a., at
Finland, Sverige og Nederlandene anvender de samme variable, men det betyder ikke, at
definitionerne er ens. Det hænger sammen med, at variablene anvendes forskelligt i de
enkelte landes definitioner. Så selvom der er et overlap, har alle landene unikke
definitioner. Det ses også, at Tyskland er anført med to definitioner. Den ene definition
anvendes i den tyske folketælling (Census), mens den anden definition anvendes i den
tyske arbejdskraftundersøgelse (AKU).
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0031.png
Kapitel 3
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Tabel 3.1
Internationale definitioner fordelt efter anvendte variable
Danmark Finland Sverige Norge Nederlandene
Fødeland
Forældrenes fødeland
Bedsteforældrenes fødeland
Statsborgerskab
Forældrenes
statsborgerskab
Tidligere statsborgerskab
Forældrenes tidligere
statsborgerskab
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Tyskland Tyskland
Census
AKU
X
X
X
Anm.: Nederlandene har også en definition for 3. generation. Definitionen er ikke anført i tabel 3.1, idet der er tale
om en afledt definition. Definitionen for Nederlandenes 3. generation behandles særskilt i delafsnit 3.4.2.
I de følgende afsnit beskrives de enkelte landes definitioner, og det vises også, hvordan
befolkningen fordeles, når landenes definitioner anvendes i Danmark.
Finlands statistikbureau
Finlands definition skelner mellem personer med udenlandsk baggrund og personer
med finsk baggrund. Definitionen afgrænser befolkningen på baggrund af forældrenes
fødeland og referencepersonens eget fødeland. Det er variable, som også indgår i
Danmarks Statistiks herkomstdefinition. Finlands definition adskiller sig fra
herkomstdefinitionen, idet den ikke inkluderer oplysninger om forældrenes
statsborgerskab. Finland har ikke en definition, der er sammenlignelig med Danmarks
Statistiks definition af ”børn af efterkommere”:
Personer med udenlandsk baggrund, født i udlandet:
Personer med
udenlandsk baggrund, født i udlandet, er personer, som er født i udlandet og
som ikke har mindst én forælder, der er født i Finland.
Personer med udenlandsk baggrund, født i Finland:
Personer med
udenlandsk baggrund, født i Finland, er personer, som er født i Finland, og
som ikke har mindst én forælder, der er født i Finland.
Personer med finsk baggrund:
Personer med finsk baggrund er personer,
som har mindst én forælder, der er født i Finland.
Finlands definition lægger vægt på, at personer med finsk baggrund, skal havde mindst
én forælder, der er indenrigsfødt. Det er sammenligneligt med herkomstdefinitionen,
hvor personer med dansk oprindelse også skal have mindst én indenrigsfødt forælder.
Fordi Finlands definition ikke inkluderer forældrenes statsborgerskab, afgrænser
definitionen af personer med finsk baggrund en lidt bredere population sammenlignet
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
31
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0032.png
Kapitel 3
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
med Danmarks Statistiks definition af personer med dansk oprindelse. Når definitionen
anvendes i en dansk kontekst bliver 5.402 personer, som efter herkomstdefinition er
klassificeret som enten indvandrere eller efterkommere, derfor klassificeret som
personer med dansk baggrund. Det skyldes, at forældrenes statsborgerskab ikke indgår
som en variabel i den finske definition.
Der er også 3.382 personer, som ifølge herkomstdefinitionen er klassificeret som
personer med dansk oprindelse, der kategoriseres som personer med udenlandsk
baggrund, indenrigsfødt, efter den finske definition. Det skyldes, at Finlands
statistikbureau anvender et princip, hvor personer, der er født efter 1970 og som har to
ukendte forældre, betragtes som personer med udenlandsk baggrund. Dette princip
anvendes ikke af Danmarks Statistik. Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af ukendte
personer.
Tabel 3.2
Finsk definition
–
Anvendt i en dansk kontekst 1. januar 2019
Dansk herkomstdefinition
Indvandrere
I alt
Personer med udenlandsk baggrund,
udenrigsfødt
Personer med udenlandsk baggrund,
indenrigsfødt
Personer med dansk baggrund
Kilde: Danmarks Statistik.
Efterkommere
185.979
-
181.463
4.516
Dansk
oprindelse
5.012.480
4
3.382
5.009.094
I alt
5.806.081
606.740
184.845
5.014.496
607.622
606.736
-
886
Fordi Finland alene lægger vægt på, at personer med udenlandsk baggrund,
udenrigsfødt, er udenlandsfødte personer, der ikke har indenrigsfødte forældre,
afgrænser den finske definition en lidt smallere population end Danmarks Statistiks
definition af indvandrere. Når den finske definition anvendes i Danmark, bliver 886
personer, der ifølge herkomstdefinitionen er klassificeret som indvandrere, derfor
kategoriseret som personer med dansk baggrund. Det skyldes, at definitionen ikke
inkluderer forældrenes statsborgersskab, men alene lægger vægt på, at ingen af
forældrene er indenrigsfødt.
Finlands definition af personer med udenlandsk baggrund, indenrigsfødt, afgrænser
også en smallere population end Danmarks Statistiks definition af efterkommere. Når
den finske definition anvendes i en dansk kontekst bliver 4.516 personer, der ifølge
herkomstdefinitionen er klassificeret som efterkommere, derfor kategoriseret som
personer med dansk baggrund. Det kan tilskrives, at forældrenes statsborgerskab ikke
indgår som en variabel i den finske definition.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0033.png
Kapitel 3
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Figur 3.1
Finsk definition anvendt i dansk kontekst 2019
Kilde: Danmarks Statistik.
Sveriges statistikbureau
Sveriges definition skelner mellem personer med udenlandsk baggrund og personer
med svensk baggrund. Definitionen afgrænser befolkningen på baggrund af forældrenes
fødeland og referencepersonens eget fødeland. Det er variable, som også indgår i
Danmarks Statistiks herkomstdefinition. Sveriges definition adskiller sig fra
herkomstdefinitionen, idet den ikke inkluderer oplysninger om forældrenes
statsborgerskab. Sverige har ikke en definition, der er sammenlignelig med Danmarks
Statistiks definition af ”børn af efterkommere”:
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
33
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0034.png
Kapitel 3
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Personer med udenlandsk baggrund, udenrigsfødt:
Personer med
udenlandsk baggrund, udenrigsfødt, omfatter alle personer, der er født i
udlandet.
Personer med udenlandsk baggrund, indenrigsfødt:
Personer med
udenlandsk baggrund, indenrigsfødt, omfatter alle indenrigsfødte personer, der
har to forældre, der er født i udlandet.
Personer med svensk baggrund:
Personer med svensk baggrund er
indenrigsfødte personer, der har mindst én forælder, der er født i Sverige.
Sveriges definition lægger vægt på, at personer med svensk baggrund skal havde mindst
én forælder, der er indenrigsfødt. Det er sammenligneligt med herkomstdefinitionen,
hvor personer med dansk oprindelse også skal have mindst én indenrigsfødt forælder.
Fordi Sveriges definition også lægger vægt på, at personer med svensk baggrund skal
være født i Sverige, afgrænser definitionen en smallere population sammenlignet med
Danmarks Statistiks definition af personer med dansk oprindelse. Når definitionen
anvendes i en dansk kontekst bliver 73.486 personer, som efter herkomstdefinitionen er
klassificeret som personer med dansk oprindelse, derfor klassificeret som personer med
udenlandsk baggrund, udenrigsfødt. Det skyldes, at personerne er født i udlandet.
Tabel 3.3
Svensk definition
–
Anvendt i en dansk kontekst 1. januar 2019
Dansk herkomstdefinition
Indvandrere
I alt
Personer med udenlandsk baggrund,
udenrigsfødt
Personer med udenlandsk baggrund,
indenrigsfødt
Personer med dansk baggrund
Kilde: Danmarks Statistik.
Efterkommere
185.979
-
174.435
11.544
Dansk
oprindelse
5.012.480
73.486
-
4.938.994
I alt
5.806.081
681.108
174.435
4.950.538
607.622
607.622
-
-
Fordi Sverige klassificerer alle personer, der er født i udlandet, som personer med
udenlandsk baggrund, udenrigsfødt, afgrænser den svenske definition også en bredere
population end Danmarks Statistiks definition af indvandrere. Det medfører, at når den
svenske definition anvendes i Danmark, bliver 73.486 personer, der ifølge
herkomstdefinitionen er klassificeret som personer med dansk oprindelse, derfor
kategoriseret som personer med udenlandsk baggrund, udenrigsfødt. Det kan tilskrives,
at forældrenes statsborgerskab ikke indgår som en variabel, og at definitionen ikke
lægger vægt på forældrenes fødeland for udenrigsfødte personer.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0035.png
Kapitel 3
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Modsat afgrænser Sveriges definition af personer med udenlandsk baggrund,
indenrigsfødt, en smallere population end Danmarks Statistiks definition af
efterkommere. Det skyldes for det første, at forældrenes statsborgerskab ikke indgår
som en variabel i den svenske definition. For det andet hænger det også sammen med de
antagelser, som Sveriges statistikbureau anvender for personer, som har ukendte
forældre, jf. bilag 1. Når den svenske definition anvendes i en dansk kontekst bliver
11.544 personer, der ifølge herkomstdefinitionen er klassificeret som efterkommere,
derfor kategoriseret som personer med dansk baggrund.
Figur 3.2
Svensk definition anvendt i dansk kontekst 2019
Kilde: Danmarks Statistik.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
35
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0036.png
Kapitel 3
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Norges statistikbureau
Norges definition skelner mellem indvandrere, norskfødte med indvandrerforældre og
den øvrige befolkning. Definitionen afgrænser befolkningen på baggrund af forældrenes
fødeland, bedsteforældrenes fødeland og referencepersonens eget fødeland.
Forældrenes fødeland og referencepersonens eget fødeland er variable, som også indgår
i Danmarks Statistiks herkomstdefinition. Norges definition adskiller sig fra
herkomstdefinitionen, idet den ikke inkluderer oplysninger om forældrenes
statsborgerskab, men derimod inddrager bedsteforældrenes fødeland. Norge har ikke en
definition, der er sammenlignelig med Danmarks
Statistiks definition af ”børn af
efterkommere”.
Indvandrere:
Indvandrere er personer som er bosat i Norge, men som er født
i udlandet, og har to udenlandsfødte forældre og fire udenlandsfødte
bedsteforældre.
Norskfødte med indvandrerforældre:
Norskfødte med
indvandrerforældre er personer, som er født i Norge, og som har to
udenlandsfødte forældre og fire udenlandsfødte bedsteforældre.
Den øvrige befolkning:
Den øvrige befolkning er resten af befolkningen,
som ikke tilhører grupperne indvandrere og norskfødte med
indvandrerforældre.
Norges definition lægger vægt på, at personer der klassificeres som den øvrige
befolkning, skal have mindst én forælder, eller mindst én bedsteforælder, der er
indenrigsfødt. Det er sammenligneligt med herkomstdefinitionen, hvor personer med
dansk oprindelse også skal have mindst én indenrigsfødt forælder. Fordi Norges
definition ikke inddrager forældrenes statsborgerskab, men derimod inddrager
oplysninger om bedsteforældrenes fødeland, afgrænser definitionen af den øvrige
befolkning en bredere population sammenlignet med Danmarks Statistiks definition af
personer med dansk oprindelse. Når definitionen anvendes i en dansk kontekst bliver
9.719 personer, som efter herkomstdefinitionen er klassificeret som enten indvandrere
eller efterkommere, derfor klassificeret som den øvrige befolkning. Det skyldes, at de
9.719 personer har mindst én forælder eller mindst én bedsteforælder, der er født i
Danmark, og at forældrenes statsborgerskab ikke indgår som en variabel i den norske
definition.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0037.png
Kapitel 3
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Tabel 3.4
Norsk definition
–
Anvendt i en dansk kontekst 1. januar 2019
Dansk herkomstdefinition
Indvandrere
I alt
Indvandrere
Danskfødte med indvandrerforældre
Den øvrige befolkning
Kilde: Danmarks Statistik.
Efterkommere
185.979
-
177.925
8.054
Dansk
oprindelse
5.012.480
4
-
5.012.476
I alt
5.806.081
605.961
177.925
5.022.195
607.622
605.957
-
1.665
Fordi Norge ikke inkluderer forældrenes statsborgersskab, og samtidig lægger vægt på,
at indvandrere skal have to forældre og fire bedsteforældre, der er født i udlandet,
afgrænser den norske definition af indvandrere en smallere population end Danmarks
Statistiks definition af indvandrere. Det medfører, at når den norske definition anvendes
i Danmark, bliver 1.665 personer, der ifølge herkomstdefinitionen er klassificeret som
indvandrere, derfor kategoriseret som den øvrige befolkning. Det kan tilskrives, de alle
har mindst én forælder eller mindst én bedsteforælder, der er født i Danmark samt at
kriteriet om forældrenes statsborgerskab ikke indgår i den norske definition.
Norges definition af norskfødte med indvandrerforælder afgrænser også en smallere
population end Danmarks Statistiks definition af efterkommere. Når den norske
definition anvendes i en dansk kontekst bliver 8.054 personer, der ifølge
herkomstdefinitionen er klassificeret som efterkommere, derfor kategoriseret som den
øvrige befolkning. Det kan tilskrives, de alle har mindst én forælder eller mindst én
bedsteforælder, der er født i Danmark samt at kriteriet om forældrenes statsborgerskab
ikke indgår i den norske definition.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
37
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0038.png
Kapitel 3
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Figur 3.3
Norsk definition anvendt i dansk kontekst 2019
Kilde: Danmarks Statistik.
Nederlandenes statistikbureau
Nederlandene anvender både en definition af personer med immigrantbaggrund samt
en definition af ”børn af 2. generationsforældre med immigrantbaggrund”, der kan
sidestilles med Danmarks Statistiks definition af
”børn af efterkommere”. I det følgende
beskrives de to definitioner særskilt. Indledningsvis beskrives definitionen ”personer
med immigrantbaggrund”, og herefter beskrives definitionen ”børn af 2.
generationsforældre med immigrantbaggrund”.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0039.png
Kapitel 3
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
3.4.1 Personer med immigrant baggrund
Nederlandenes definition skelner mellem personer med migrantbaggrund og personer
med nederlandsk baggrund. Definitionen afgrænser befolkningen på baggrund af
forældrenes fødeland og referencepersonens eget fødeland. Det er variable, som også
indgår i Danmarks Statistiks herkomstdefinition. Nederlandenes definition adskiller sig
fra herkomstdefinitionen, idet den ikke inkluderer oplysninger om forældrenes
statsborgerskab.
Personer med migrantbaggrund, 1. generation:
Personer med
migrantbaggrund, 1. generation, er personer, som er født i udlandet, som ikke
har to forældre, der er født i Nederlandene.
Personer med migrantbaggrund, 2. generation:
Personer med
migrantbaggrund, 2. generation, er personer, som er født i Nederlandene, som
ikke har to forældre, der er født i Nederlandene.
Personer med nederlandsk baggrund:
Personer med nederlandsk
baggrund er personer, der har to forældre, der er født i Nederlandene.
Nederlandenes definition lægger vægt på, at personer med nederlandsk baggrund, skal
have to forældre, der er indenrigsfødt. Det er forskelligt fra herkomstdefinitionen, hvor
personer med dansk oprindelse skal have mindst én indenrigsfødt forælder. Det betyder,
at definitionen af personer med nederlandsk baggrund afgrænser en smallere
population sammenlignet med Danmarks Statistiks definition af personer med dansk
oprindelse. Når definitionen anvendes i en dansk kontekst bliver 285.992 personer, som
efter herkomstdefinitionen er klassificeret som personer med dansk oprindelse, derfor
klassificeret som personer med immigrantbaggrund. Det skyldes, at de 285.992
personer ikke har to forældre, der er født i Danmark.
Der er også 2.654 personer, som ifølge herkomstdefinitionen er klassificeret som enten
indvandrere eller efterkommere, der er kategoriseret som personer med dansk baggrund
efter den nederlandske definition. Det skyldes, at forældrenes statsborgerskab ikke
indgår i den nederlandske definition.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
39
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0040.png
Kapitel 3
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Tabel 3.5
Nederlandsk definition
–
Anvendt i en dansk kontekst 1. januar 2019
Dansk herkomstdefinition
Indvandrere
I alt
Migrantbaggrund, 1. generation
Migrantbaggrund, 2. generation
Personer med dansk baggrund
Kilde: Danmarks Statistik.
Efterkommere Dansk oprindelse
185.979
-
183.610
2.369
5.012.480
25.497
260.495
4.726.488
I alt
5.806.081
632.834
444.105
4.729.142
607.622
607.337
-
285
Fordi Nederlandenes definition lægger vægt på, at personer med migrantbaggrund, 1.
generation, er udenlandsfødte personer, der ikke har to indenrigsfødte forældre,
afgrænser den nederlandske definition en bredere population end Danmarks Statistiks
definition af indvandrere. Det medfører, at når definitionen anvendes i Danmark, bliver
25.497 personer, der ifølge herkomstdefinitionen er klassificeret som personer med
dansk oprindelse, derfor kategoriseret som personer med migrantbaggrund, 1.
generation. Det kan tilskrives, at de alle har én forælder, der er født i udlandet.
Nederlandenes definition af personer med migrantbaggrund, 2. generation, afgrænser
også en bredere population end Danmarks Statistiks definition af efterkommere. Når
den nederlandske definition anvendes i en dansk kontekst bliver 260.495 personer, der
ifølge herkomstdefinitionen er klassificeret som personer med dansk oprindelse, derfor
kategoriseret som personer med immigrantbaggrund, 2. generation. Det kan tilskrives,
at de alle har én forælder, der er født i udlandet.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0041.png
Kapitel 3
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Figur 3.4
Nederlandsk definition anvendt i dansk kontekst 2019
–
Immigrant definition
Kilde: Danmarks Statistik.
3.4.2 Børn af forældre med 2. generations immigrantbaggrund
Nederlandene benytter også definitionen ”børn af forældre med 2. generations
immigrantbaggrund”. Definitionen er en afledt definition, hvor ”børn af forældre med 2.
generations immigrantbaggrund” udskilles af populationen ”personer med nederlandsk
baggrund”.
Det er sammenligneligt med Danmarks Statistiks definition af ”børn af
efterkommere”, der udskilles af populationerne efterkommere og personer med dansk
oprindelse. Fordi ”børn af forældre med 2. generations immigrantbaggrund” og ”børn af
efterkommere” udskilles
fra andre populationer, afviger populationerne i de følgende
afsnit fra populationerne i foregående delafsnit.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
41
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0042.png
Kapitel 3
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Børn af forældre med 2.generations immigrantbaggrund:
Børn af
forældre med 2. generations immigrantbaggrund er personer, der har to
forældre, der er født i Nederlandene, hvoraf mindst én af forældrene har 2.
generations immigrantbaggrund.
Nederlandenes definition af ”børn af forældre med 2. generations immigrantbaggrund”
lægger vægt på, at mindst af forældrene skal være en person med 2. generations
migrantbaggrund. Det er sammenligneligt med Danmarks Statistiks definition af ”børn
af efterkommere”, hvor mindst én af forældrene skal være efterkommer. Danmarks
Statistiks definition inkluderer imidlertid ikke børn, hvor den ene forælder er af dansk
oprindelse. Det er ikke tilfældet med Nederlandenes definition, der inkluderer alle børn,
der har én forælder, der har 2.generations immigrantbaggrund.
Sammenlignet med Danmarks Statistiks definition af efterkommere klassificerer
Nederlandenes definition samtidig også en større andel af befolkningen som personer
med 2. generations immigrantbaggrund. Samlet set betyder det, at Nederlandenes
definition af ”børn af forældre med 2. generations immigrantbaggrund” afgrænser en
markant bredere population end Danmarks Statistiks definition af børn af
efterkommere. Når definitionen anvendes i en dansk kontekst bliver 145.182 personer,
som efter herkomstdefinitionen er klassificeret som personer med dansk oprindelse,
derfor klassificeret om ”børn af forældre med 2. generations immigrantbaggrund”.
Tabel 3.6
Nederlandsk definition (3. generation)
–
Anvendt i en dansk kontekst 1. januar 2019
Dansk herkomstdefinition inkl. børn af efterkommere
Indvandrere Efterkommere
I alt
Migrantbaggrund, 1. generation
Migrantbaggrund, 2. generation
Migrantbaggrund, 3. generation
Personer med dansk baggrund
607.622
607.337
-
56
229
182.947
-
181.134
35
1.778
Børn af
efterkommere
26.504
886
18.395
7.035
188
Dansk
oprindelse
4.989.008
24.661
244.576
145.182
4.574.639
I alt
5.806.081
632.834
444.105
152.308
4.576.834
Anm.:
”Migrantbaggrund, 3. generation” er udskilt af populationen ”personer med dansk
baggrund”
og ”børn af
efterkommere” er udskilt af populationerne ”personer med dansk oprindelse” og ”efterkommere”.
Kilde: Danmarks Statistik.
”Børn af forældre med 2. generations immigrantbaggrund” er kendetegnet ved at have to
forældre, der er indenrigsfødt. Definitionen adskiller sig dermed fra Danmarks Statistiks
definition af børn af efterkommere, der godt kan have én forælder, der er født i
udlandet. Det betyder, at når Nederlandenes definition anvendes i Danmark, bliver
18.395 børn af efterkommere ikke afgrænset af definitionen. De bliver derimod
kategoriseret som personer med 2. generations immigrantbaggrund. Det skyldes, at de
har en forælder, der er født i Danmark og en forælder, der er født i udlandet. Det betyder
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0043.png
Kapitel 3
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
omvendt, at den nederlandske definition af ”børn af forældre med 2. generations
immigrantbaggrund” kun inkluderer 7.035 personer, der er klassificeret som ”børn af
efterkommere”.
Det kan tilskrives, at børnene har to forældre, der er indenrigsfødt,
hvoraf mindst den ene forælder er klassificeret som person med 2. generations
immigrantbaggrund.
Figur 3.5
Nederlandsk definition anvendt i dansk kontekst 2019
–
Definition af 3. generation
Kilde: Danmarks Statistik.
Tysklands statistikbureau
Tyskland anvender flere forskellige definitioner til opgørelse af personer med
udenlandsk baggrund. I det følgende beskrives derfor først definitionen af personer med
immigrantbaggrund, som blev anvendt i folketællingen 2011 (Census). Herefter
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
43
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0044.png
Kapitel 3
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
beskrives definitionen af personer med immigrantbaggrund, som anvendes i den tyske
arbejdskraftundersøgelse (AKU).
3.5.1 Immigrantdefinition anvendt i folketælling
–
Census
Tyskland anvender en definition til folketællingen, der skelner mellem personer med
immigrantbaggrund og personer uden immigrantbaggrund. Definitionen afgrænser
befolkningen på baggrund af referencepersonens eget fødeland og statsborgerskab og
forældrenes fødeland. Referencepersonens eget fødeland og forældrenes fødeland er
variable, der også indgår i Danmarks Statistiks herkomstdefinition. Definitionen
adskiller sig fra herkomstdefinitionen, idet den også inkluderer oplysninger om
referencepersonens statsborgerskab og ikke inkluderer oplysninger forældrenes
statsborgerskab.
Personer med immigrantbaggrund med egen immigrationserfaring:
Personer med immigrantbaggrund med egen immigrationserfaring er alle
udenlandske statsborgere, der er født i udlandet, og alle tyske statsborgere, der
er født i udlandet.
Personer med immigrantbaggrund uden egen
immigrationserfaring:
Personer med immigrantbaggrund uden egen
immigrationserfaring er alle udenlandske statsborgere, der er født i Tyskland,
og alle tyske statsborgere, der er født i Tyskland, som har mindst én forælder,
der er født i udlandet.
Personer uden immigrantbaggrund:
Personer uden immigrantbaggrund
er personer, der ikke tilhører gruppen af personer med immigrantbaggrund.
Tysklands Census-definition lægger vægt på, at personer uden immigrantbaggrund skal
være født i Tyskland og være tyske statsborgere. Definitionen adskiller sig dermed fra
herkomstdefinitionen, hvor personer med dansk oprindelse både kan være
udenrigsfødte og have udenlandsk statsborgerskab. Begge forældre skal desuden også
være født indenrigsfødte. Samlet set betyder det, at definitionen afgrænser en smallere
population sammenlignet med Danmarks Statistiks definition af personer med dansk
oprindelse. Når definitionen anvendes i en dansk kontekst bliver 334.584 personer, som
efter herkomstdefinitionen er klassificeret som personer med dansk oprindelse, derfor
klassificeret som personer med immigrantbaggrund. Det skyldes, at personerne enten er
født i udlandet, at de er udenlandske statsborgere eller at de har en forælder, der er født
i udlandet.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0045.png
Kapitel 3
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Tabel 3.7
Tysk definition (Census)
–
Anvendt i en dansk kontekst 1. januar 2019
Dansk herkomstdefinition
Indvandrere
I alt
Personer med immigrantbaggrund,
med egen immigrationserfaring
Personer med immigrantbaggrund,
uden egen immigrationserfaring
Personer uden immigrantbaggrund
Kilde: Danmarks Statistik.
Efterkommere
185.979
-
185.838
141
Dansk
oprindelse
5.012.480
73.486
261.098
4.677.896
I alt
5.806.081
681.108
446.936
4.678.037
607.622
607.622
-
-
Fordi Tysklands Census-definition lægger vægt på, at personer med immigrantbaggrund
med egen immigrationserfaring er alle udenlandsfødte personer, afgrænser den tyske
definition en bredere population end Danmarks Statistiks definition af indvandrere. Det
medfører, at når den tyske definition anvendes i Danmark, bliver 73.486 personer, der
ifølge herkomstdefinitionen er klassificeret som personer med dansk oprindelse, derfor
kategoriseret som personer med immigrantbaggrund med egen immigrationserfaring.
Det skyldes, at personerne er født i udlandet.
Tysklands definition af personer med immigrantbaggrund uden egen
immigrationserfaring afgrænser også en bredere population end Danmarks Statistiks
definition af efterkommere. Når den tyske definition anvendes i en dansk kontekst bliver
261.098 personer, der ifølge herkomstdefinitionen er klassificeret som personer med
dansk oprindelse, derfor kategoriseret som personer med immigrantbaggrund uden
egen erfaring. Det kan tilskrives, at personerne enten er udenlandske statsborgere eller
at de har mindst en forælder, der er født i udlandet.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
45
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0046.png
Kapitel 3
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Figur 3.6
Tysk definition anvendt i dansk kontekst 2019
–
Census
Kilde: Danmarks Statistik.
3.5.2 Immigrantdefinition anvendt i arbejdskraftundersøgelsen
–
AKU
Tyskland anvender en definition til arbejdskraftundersøgelsen, der skelner mellem
personer med immigrantbaggrund og personer uden immigrantbaggrund. Definitionen
afgrænser befolkningen på baggrund af referencepersonens og forældrenes tidligere
statsborgerskab. Det er variable, som ikke indgår i Danmarks Statistiks
herkomstdefinition. Definitionen adskiller sig fra herkomstdefinitionen, idet den ikke
inkluderer oplysninger om forældrenes fødeland.
Personer med immigrantbaggrund med egen immigrationserfaring:
Personer med immigrantbaggrund med egen immigrationserfaring er
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0047.png
Kapitel 3
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
personer, som er født i udlandet, der har eller har haft udenlandsk
statsborgerskab, og personer, der er født i udlandet, hvor mindst én af
forældrene har eller har haft udenlandsk statsborgerskab.
Personer med immigrantbaggrund uden egen
immigrationserfaring:
Personer med immigrantbaggrund uden egen
immigrationserfaring er personer, som er indenrigsfødt, der har eller har haft
udenlandsk statsborgerskab, og personer, der er indenrigsfødt, hvor mindst én
af forældrene har eller har haft udenlandsk statsborgerskab.
Personer uden immigrantbaggrund:
Alle andre personer.
Tysklands AKU-definition lægger vægt på, at personer uden immigrantbaggrund skal
være født med nationalt statsborgerskab samt at begge personens forældre også skal
være født med nationalt statsborgerskab. Definitionen afgrænser derfor en smallere
population sammenlignet med Danmarks Statistiks definition af personer med dansk
oprindelse. Når definitionen anvendes i en dansk kontekst bliver 210.121 personer, som
efter herkomstdefinitionen er klassificeret som personer med dansk oprindelse, derfor
klassificeret som personer med immigrantbaggrund. Det skyldes, at personerne har eller
har haft udenlandsk statsborgerskab, eller mindst én af deres forældre har eller har haft
udenlandsk statsborgerskab.
Der er også 40.345 personer, som ifølge herkomstdefinitionen er klassificeret som enten
indvandrere eller efterkommere, der er kategoriseret som personer uden
immigrantbaggrund efter den tyske definition. Det skyldes, at personernes og deres
forældres eneste kendte statsborgerskab er dansk. Det skal her bemærkes, at Danmarks
Statistik ikke har fuldstændige oplysninger om alle forældre, og ikke kender et evt.
tidligere udenlandsk statsborgerskab, hvis et individ har skiftet til dansk
statsborgerskab før 1986. Derfor er der personer i denne opgørelse, der ikke er placeret
korrekt.
Tabel 3.8
Tysk definition (AKU) - Anvendt i en dansk kontekst 1. januar 2019
Dansk herkomstdefinition
Indvandrere
I alt
Personer med immigrantbaggrund,
med egen immigrationserfaring
Personer med immigrantbaggrund,
uden egen immigrationserfaring
Personer uden immigrantbaggrund
Kilde: Danmarks Statistik.
Efterkommere
185.979
-
177.939
8.040
Dansk
oprindelse
5.012.480
30.850
179.271
4.802.359
I alt
5.806.081
606.167
357.210
4.842.704
607.622
575.317
-
32.305
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
47
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0048.png
Kapitel 3
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Fordi Tysklands AKU-definition lægger vægt på, at personer med immigrantbaggrund
med egen erfaring er personer, der har eller har haft udenlandsk statsborgerskab,
afgrænser den tyske definition en anden population end Danmarks Statistiks definition
af indvandrere. Det medfører, at når den tyske definition anvendes i Danmark, bliver
30.850 personer, der ifølge herkomstdefinitionen er klassificeret som personer med
dansk oprindelse, derfor kategoriseret som personer med immigrantbaggrund med egen
immigrationserfaring. Det skyldes, at personerne, eller deres forældre, har eller har haft
udenlandsk statsborgerskab
Tysklands definition af personer med immigrantbaggrund uden egen
immigrationserfaring afgrænser også en bredere population end Danmarks Statistiks
definition af efterkommere. Når den tyske definition anvendes i en dansk kontekst bliver
179.271 personer, der ifølge herkomstdefinitionen er klassificeret som personer med
dansk oprindelse, derfor kategoriseret som personer med immigrantbaggrund uden
egen immigrationserfaring. Det kan tilskrives, at disse personer er født i Danmark og
har eller har haft udenlandsk statsborgerskab, eller at mindst én af deres forældre har
eller har haft udenlandsk statsborgerskab.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0049.png
Kapitel 3
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Figur 3.7
Tysk definition anvendt i dansk kontekst 2019 - Arbejdskraftundersøgelsen
Kilde: Danmarks Statistik.
Opsummering
Der er et stort sammenfald mellem de populationer, der dannes på baggrund af
Finlands, Norges, Sveriges og Danmarks definitioner. Det fremgår også af tabel 3.9, der
viser andelen af befolkningen, der defineres som personer med udenlandsk baggrund i
de enkelte landes definitioner. Andelen af befolkningen, der defineres som personer
med udenlandsk baggrund i Finland, Norge og Danmark varierer således mellem 13,5
pct. og 13,7 pct. af befolkningen. Sveriges definition ligger lidt højere med en andel på
14,7 pct. Det skyldes, at Sverige definerer alle personer, der er født i udlandet, som
personer med udenlandsk baggrund.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
49
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0050.png
Kapitel 3
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Tabel 3.9
Hovedtal
–
Anvendt i en dansk kontekst 1. januar 2019
Antal personer med
udenlandsk baggrund
Norge definition
Finlands definition
Danmarks herkomstdefinition
Danmarks herkomstdefinition inkl. børn af efterkommere
Sveriges definition
Tysklands definition, Arbejdskraftundersøgelsen
Nederlandenes definition
Tysklands definition, Census
Nederlandenes definition inkl. 3. generation
Kilde: Danmarks Statistik.
Andel af hele
befolkningen (pct.)
13,5
13,6
13,7
14,1
14,7
16,6
18,5
19,4
21,2
783.886
791.585
793.601
817.073
855.543
963.377
1.076.939
1.128.044
1.229.247
Nederlandenes og Tysklands definitioner afviger mere fra den danske definition. Ifølge
Nederlandenes definition (inkl. 3. generation) klassificeres 21,2 pct. af befolkningen som
personer med udenlandsk baggrund, jf. tabel 3.9. Det er 7,0 procentpoint mere end
herkomstdefinitionen inkl. børn af efterkommere, og Nederlandenes definition (inkl. 3.
generation) er dermed den definition, der klassificerer den største andel af befolkningen
som personer med udenlandsk baggrund. Fraregnes Nederlandenes definition af
personer med 3. generations migrantbaggrund og Danmarks Statistiks definition af børn
af efterkommere falder forskellen til 4,8 procentpoint.
Tysklands definition (Census) afgrænser den næststørste andel, idet 19,4 pct. af
befolkningen klassificeres som personer med udenlandsk baggrund, hvilket er 5,7
procentpoint mere end herkomstdefinitionen, jf. tabel 3.9.
Forskellen mellem Tysklands definition (AKU) og Danmarks Statistiks
herkomstdefinition er 2,9 procentpoint. Det skal her bemærkes, at det vil være personer
i denne opgørelse, der ikke er placeret korrekt, idet Danmarks Statistik ikke har
oplysninger om alle forældre, og fordi Danmarks Statistik ikke kender et evt. tidligere
udenlandsk statsborgerskab før 1986.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0051.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Kapitel 4
Mulige nye opgørelser
I dette kapitel analyseres de internationale definitioner med henblik på at vurdere deres
anvendelighed i en dansk kontekst. Indledningsvis beskrives formålet med en statistisk
definition af personer med indvandrerbaggrund, og der oplistes en række hensyn, som
er styrende for arbejdsgruppens vurdering af de internationale definitioner. Herefter
analyseres og diskuteres forslag til nye opgørelser og metoder med henblik på
fremadrettet anvendelse.
Formålsbeskrivelse og styrende hensyn
Udgangspunktet for statistiske definitioner af personer med indvandrerbaggrund i
Danmark er og har historisk været at afgrænse klart definerede grupper, med henblik på
at fortælle noget om gruppernes integration i det danske samfund
1
. Statistisk
anvendelighed er således et centralt hensyn i arbejdsgruppens vurdering af forskellige
definitioner af personer med indvandrerbaggrund.
Andre vestlige lande opdeler befolkningen efter race eller etnicitet, som det fx er
tilfældet i USA. Oplysningerne indhentes via spørgeskemaundersøgelser, og svarene er
derfor et udtryk for personernes subjektive vurderinger. Oplysninger om befolkningens
egen opfattelse af racemæssig eller etnisk tilhørsforhold registreres ikke i Danmark. Det
skal ses i sammenhæng med, at det i Danmark er muligt at basere befolkningsopgørelser
på registeroplysninger, som er registreret af danske myndigheder. I Danmark er det
derfor tilgangen, at den officielle statistik tager udgangspunkt i oplysninger om
forældrenes karakteristika, der hentes fra Danmarks Statistiks befolkningsregistre, jf.
hensyn (j) i boks 4.1. En afgrænsning af befolkningen på baggrund af forældrenes
karakteristika er derfor ikke et mål for befolkningens etniske baggrund, men belyser
tilknytningen til Danmark.
1
Se bilag 3: Betænkning nr.1214
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
51
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0052.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Boks 4.1
Styrende hensyn
Følgende hensyn har været styrende for arbejdsgruppens vurderingen de danske og de internationale
definitioner:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
k)
Definitionen skal være statistisk anvendelig til integrationsanalyser.
Definitionen skal give nødvendige oplysninger til lovforberedelse og til administration af lovgivning.
Definitionen skal være klar og entydig i forhold til, hvornår personer med udenlandsk baggrund
betragtes som personer med dansk oprindelse.
Definitionen skal bidrage til at belyse befolkningens demografiske sammensætning.
Personer skal i videst muligt omfang ikke kunne skifte kategori over deres livsforløb.
Grupperne skal være gensidigt udelukkende, men sammenlignelige.
Definitionen skal være nem at kommunikere og forestå.
Flere definitioner bidrager til uklarhed. Derfor tilstræbes det, at arbejde med én definition eller så få
definitioner som muligt.
Definitionen skal så vidt muligt være sammenlignelig med de andre nordiske lande.
Grupperne skal kunne dannes på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsregister.
Afgrænsningen skal give mulighed for at sammenligne befolkningssammensætningen over tid.
Hensyn (a) om statistisk anvendelighed er et dominerende hensyn, idet definitionen
først og fremmest skal anvendes til at fortælle noget om gruppernes integration i det
danske samfund. Givet forudsætningen om statistisk anvendelighed, følger det heraf, at
grupperingerne skal begrænses til, hvad der i analytisk sammenhæng giver størst værdi
ift. at give et tydeligt billede af forskellene mellem de afgrænsede grupper og
baggrundsbefolkningen på de målte integrationsparametre.
Derfor er det også et metodisk hensyn, at grupperne skal være så ensartede som muligt
for at sikre, at det statistiske billede står klart. Det forudsætter, at grupperne skal
sammensættes af personer, der i udgangspunktet må forventes at have samme
forudsætninger for integration. Hvis grupperne omvendt er sammensat af personer, der
i udgangspunktet har forskellige forudsætninger for integration, vil det statistiske
billede blive mere sløret. Det betyder også, at definitionen vil være mindre anvendelig
med henblik på at tilvejebringe oplysninger om karakteristiske forskelle og ligheder
mellem grupperne til f.eks. lovforberedelse og til administration af lovgivning jf. hensyn
(b).
Vurdering af eksisterende definitioner
I dette afsnit diskuteres arbejdsgruppens oplistede hensyn i relation til de danske
definitioner med henblik på at kortlægge hvilke hensyn, som definitionerne i større eller
mindre grad tilgodeser.
Forældrebaggrund er definerende
Danmarks Statstik arbejder i dag som bekendt med to definitioner til opgørelse af
personer med indvandrerbaggrund, hhv. herkomst og børn af efterkommere. Som det
blev vist i kapitel 2, har grupperingerne til fælles, at de udskilles fra
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0053.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
baggrundsbefolkningen på baggrund af forældrenes karakteristika. Det er
veldokumenteret, at netop forældrebaggrund på mange samfundsområder har stor
forklaringsværdi
–
f.eks. i forbindelse med deltagelse i uddannelsessystemet eller på
arbejdsmarkedet. En afgrænsning af befolkningen på baggrund af forældrenes
karakteristika gør det således muligt at foretage analyser af befolkningsgrupper, der har
forskellige integrationsforudsætninger, og som er klart og entydigt afgrænset.
Afgrænsningerne sikrer, at definitionerne af indvandrere, efterkommere og børn af
efterkommere er ensartede og adskiller sig fra den resterende del af befolkningen.
Eksempelvis sikrer herkomstdefinitionen, at adopterede personer og udlandsdanskeres
børn ikke kategoriseres som indvandrere, såfremt én eller begge forældre både er født i
Danmark og har dansk statsborgerskab. Begge definitioner er således metodisk
anvendelige til integrationsanalyser, og opfylder i forlængelse heraf hensyn (a) og
hensyn (b).
Herkomstdefinitionen er også tydelig ift. hvornår personer med udenlandsk baggrund
betragtes som personer med dansk oprindelse, jf. hensyn (c). Udgangspunktet er
således, at man er af dansk oprindelse, hvis man har mindst én forælder, der både er
født i Danmark og har dansk statsborgerskab. Det kan tilskrives, at definitionen er
fastsat med henblik på at afgrænse grupperingerne indvandrere og efterkommere. Den
resterende del af befolkningen er således klassificeret som personer med dansk
oprindelse, uagtet om den ene af forældrene måtte være født i udlandet eller have
udenlandsk statsborgerskab. Udgangspunktet for denne afgrænsning er, at personer,
der kun har én forælder, der både er født i Danmark og er dansk statsborger, med en vis
rimelighed også må kunne opfattes som havende en stærk tilknytning til Danmark. Det
gælder særligt i de tilfælde, hvor en person er født med dansk indfødsret uagtet om den
ene forælder måtte være født i udlandet. Fordi den danske definition af personer med
dansk oprindelse er sammensat bredere end fx den nederlandske definition, er der dog
en større variation i den baggrund, som personer med dansk oprindelse har. Dette kan
give en oplevelse af, at definitionen ikke er tydelig i forhold til, hvornår personer med
udenlandsk baggrund betragtes som personer med dansk oprindelse. Derfor kan der
være et behov for at tydeliggøre, at personer med dansk oprindelse er en bredt
sammensat gruppe for at sikre gennemsigtighed i statistikken.
Definitionen skal også bidrage til at belyse befolkningens demografiske
sammensætning, jf. hensyn (d). Opdelingen af befolkningen i tre grupper (indvandrere,
efterkommere og personer med dansk oprindelse) betyder, at der er tale om en
forholdsvis overordnet inddeling af befolkningen, som ikke giver rum til mange nuancer.
Det er hensigtsmæssigt med en definition, hvor personer ikke har mulighed for at skifte
klassifikation over et livsforløb, jf. hensyn (e). Dette hensyn står i umiddelbar
modsætning til at anvende statsborgerskab som en afgrænsende variabel, da
statsborgerskabsskift kan føre til skift i klassifikation. Forældrenes statsborgerskab
indgår som en variabel i herkomstdefinitionen, og bidrager til at kvalificere hvilke
personer, der kategoriseres som værende af dansk oprindelse. Det medfører imidlertid
specifikke tilfælde hvor indvandrere og efterkommere skifter til kategorien personer
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
53
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0054.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
med dansk oprindelse. Den situation opstår, når forældrene, såfremt de er født i
Danmark, skifter til dansk statsborgerskab. Herkomstdefinitionen tilgodeser dermed i
mindre grad hensyn (e) om stabile kategorier til fordel for at kvalificere hvilke personer,
der klassificeres som værende af dansk oprindelse.
Grupperne i herkomstdefinitionen er entydigt defineret og gensidigt udelukkende, jf.
hensyn (f). Når definitionen kombineres med definitionen af børn af efterkommere
opstår der imidlertid den udfordring, at individer, der klassificeres som enten
efterkommere eller personer med dansk oprindelse, også kan klassificeres som børn af
efterkommere. Der er ikke tale om et metodisk problem, idet der er tale om to forskellige
definitioner. Men det udfordrer hensynet til, at grupperingerne skal være gensidigt
udelukkende. Dobbeltklassificeringen udfordrer samtidigt en nem og tydelig
kommunikation, og derfor er det også hensigtsmæssigt, at arbejde med én eller så få
definitioner som muligt, jf. hensyn (g) og (h).
Nordisk sammenlignelighed er også et hensyn, idet Danmark ofte sammenligner sig
med de øvrige nordiske lande. I udgangspunktet er der et relativt stort metodisk overlap
mellem herkomstdefinitionen og de øvrige nordiske landes definitioner, og derfor er der
også et stort sammenfald mellem de populationer, der dannes på baggrund af nordiske
landes definitioner. De nordiske landes definitioner er derfor også relativt
sammenlignelige. Herkomstdefinitionen opfylder dermed hensyn (i) om nordisk
sammenlignelighed og det hænger også sammen med, at alle de nordiske lande baserer
deres befolkningsstatistik på administrative registre, jf. hensyn (j).
Afgrænsning af analyse
I de følgende afsnit analyseres de internationale definitioner, som blev kortlagt i kapitel
3. Forud for det videre arbejde foretages der imidlertid en afgrænsning af, hvilke
definitioner, der vil blive behandlet analytisk og diskuteret.
Sverige og Finlands definitioner vil ikke blive undersøgt yderligere. Det skyldes, at
definitionerne har et stort metodisk sammenfald med herkomstdefinition. Idet der ikke
er stor metodisk forskel mellem definitionerne, vil de statistiske resultater, der dannes
på baggrund af Finlands og Sveriges definitioner, også have et stort overlap med de
resultater, der dannes på baggrund af herkomstdefinitionen. Definitionerne vil derfor
ikke blive behandlet yderligere.
Tysklands definition (AKU) vil heller ikke blive undersøgt yderligere. Det skyldes, at
Tysklands definition (AKU) afgrænser befolkningen på baggrund af referencepersonens
tidligere statsborgerskab og forældrenes tidligere statsborgerskab. Det er oplysninger,
som Danmarks Statistik ikke har fyldestgørende data om for hele befolkningen.
Definitionen opfylder derfor ikke hensynet til, at populationerne skal kunne dannes på
baggrund af Danmarks Statistiks registre, jf. hensyn (j). Årsagen til, at Tyskland har
fyldestgørende oplysninger om tidligere statsborgerskaber er, at Tysklands
statistikbureau anvender spørgeskemaundersøgelser som kilde til
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0055.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
befolkningsstatistikken. I modsætning hertil anvender Danmarks Statistik
administrative registre som kilde til befolkningsstatistikken.
Tysklands definition (Census) og Nederlandenes definitioner adskiller sig fra Danmarks
Statistiks definitioner. Definitionerne vil derfor blive analyseret nærmere. Der er
imidlertid et næsten identisk sammenfald mellem Tysklands afgrænsning af personer
med immigrantbaggrund uden egen immigrationserfaring, og Nederlandenes
afgrænsning af personer med 2. generations migrantbaggrund. Analysen vil derfor blive
afgrænset til den tyske definition. Det skyldes, at Tysklands definition afgrænser en
bredere population blandt personer med immigrantbaggrund med egen
immigrationserfaring, sammenlignet med Nederlandenes definition af personer med 1.
generations migrantbaggrund. Nederlandenes definition af personer med 3. generations
migrantbaggrund vil imidlertid stadig blive undersøgt, idet definitionen er unik for
Nederlandene. Analyserne vil undersøge karakteristika for de populationer, der dannes
på baggrund af Tysklands (Census) definition og Nederlandenes definition af 3.
generation, og definitionerne vil blive diskuteret i forhold til arbejdsgruppens oplistede
hensyn. Tysklands og Nederlandenes definitioner behandles i delanalyse 1.
Norges definition adskiller sig på en række områder fra de øvrige nordiske landes
definitioner. Populationerne, der dannes på baggrund af Norges definition, har
imidlertid et stort sammenfald med de populationer, der dannes på baggrund af de
øvrige nordiske landes definitioner. Der foretages derfor ikke en sammenlignende
analyse af populationernes karakteristika. Undersøgelsen af Norges definition vil
derimod være rettet mod de metodiske aspekter, der adskiller den norske definition fra
de øvrige nordiske landes definitioner. Disse aspekter behandles i delanalyse 2 om
metodiske betragtninger.
Delanalyse 1: Tysklands og Nederlandenes definitioner
I følgende delafsnit analyseres og diskuteres Tysklands og Nederlandenes definitioner.
Analysen fokuserer på at belyse karakteristika for de populationer, der dannes på
baggrund af definitionerne. Følgende karakteristika vil blive undersøgt:
Demografiske karakteristika
Beskæftigelse
Uddannelsesniveau
Karakterer i folkeskolen
Kriminalitet
Populationernes karakteristika sammenlignes med karakteristika for de populationer,
der dannes på baggrund af Danmarks Statistiks definitioner. Hertil undersøges
karakteristika for de delpopulationer, som falder uden for Danmarks Statistiks
afgrænsninger, men som falder inden for de internationale definitioners afgrænsninger
af parallellerne til indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere jf. nedenstående
illustration.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
55
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0056.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Figur 4.1
Internationale populationer
Kilde: Danmarks Statistik.
Formålet med undersøgelsen af delpopulationerne er at klarlægge, om
delpopulationernes karakteristika er i overensstemmelse med de karakteristika, der
kendetegner indvandrere og efterkommere, eller om de i højere grad er i
overensstemmelse med baggrundsbefolkningen. Analysen vil hermed bidrage til at
klarlægge, hvorvidt det statistiske billede står mere eller mindre skarpt, afhængigt af om
grupperne er mere eller mindre ensartet sammensat. Efterfølgende følger en diskussion
af definitionernes anvendelighed i relation til arbejdsgruppens oplistede hensyn.
4.4.1 Analyse af Tysklands definition
Tysklands definition skelner mellem personer med immigrantbaggrund og personer
uden immigrantbaggrund. I dette delafsnit analyseres indledningsvis karakteristika ved
populationen personer med immigrantbaggrund med egen immigrationserfaring, der
sammenlignes med Danmarks Statistiks definition af indvandrere. Herefter følger en
analyse af karakteristika ved populationen personer med immigrantbaggrund uden egen
immigrationserfaring, der sammenlignes med Danmarks Statistiks definition af
efterkommere.
Personer med immigrantbaggrund med egen immigrationserfaring
Tysklands definition afgrænser 681.108 personer som personer med
immigrantbaggrund med egen immigrationserfaring. Afgrænsningen inkluderer også de
607.622 personer, som herkomstdefinitionen klassificerer som indvandrere. Differencen
mellem de to populationer er 73.486 personer, som herkomstdefinitionen klassificerer
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0057.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
som personer med dansk oprindelse. Denne population betegnes i det følgende som
delpopulation (a).
Tabel 4.1
Tysk definition (Census)
–
Anvendt i en dansk kontekst 1. januar 2019
Dansk herkomstdefinition
Dansk
oprindelse
I alt
Personer med immigrantbaggrund med
egen immigranterfaring
Kilde: Danmarks Statistik.
Indvandrere Efterkommere
607.622
607.622
185.979
-
I alt
5.806.081
681.108
5.012.480
(a) 73.486
I det følgende undersøges demografiske karakteristika ved delpopulation (a), der er
differencen mellem personer med immigrantbaggrund med egen immigrationserfaring
og herkomstdefinitionens afgrænsning af indvandrere. Efterfølgende belyses det
hvordan de tre populationer klarer sig målt på en række forskellige
integrationsparametre.
Figur 4.2
Personer med immigrantbaggrund med egen immigrationserfaring
Kilde: Danmarks Statistik.
Demografiske karakteristika
–
Delpopulation (a)
Delpopulation (a) er karakteriseret ved, at alle personer i populationen er født i
udlandet. Derfor klassificeres alle i populationen også som personer med
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
57
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0058.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
immigrantbaggrund med egen immigranterfaring. Alle personer i populationen har
imidlertid også mindst én forælder, der både er født i Danmark og er dansk statsborger.
Derfor klassificeres alle personer i populationen som personer med dansk oprindelse
ifølge herkomstdefinitionen.
Når delpopulation (a) fordeles efter forældrenes fødeland ses det, at 39.811 personer har
to forældre, der er født i Danmark. Hertil er der 9.862 personer, der har én forælder, der
er født i Danmark og én ukendt forælder. Det svarer til 68 pct. af populationen.
Tabel 4.2
Delpopulation (a) fordelt efter forældrenes fødeland, 2019.
Forældrenes fødeland
I alt
Begge forældre født i Danmark
En forælder født i Danmark og én ukendt forælder
2
En forælder født i Danmark og én forælder født i et vestligt land
Heraf (fordelt efter den udenlandskfødte forælders fødeland)
Tyskland
Storbritannien
Norge
Sverige
USA
En forælder født i Danmark og én forælder født i et ikke-vestligt land
Heraf (fordelt efter den udenlandskfødte forælders fødeland)
Thailand
Filippinerne
Brasilien
Pakistan
Tyrkiet
Kilde: Danmarks Statistik.
Antal
73.486
39.811
9.862
15.656
2.628
2.370
2.170
1.810
1.326
8.157
1.196
808
351
344
286
15.656 personer har en forælder, der er født i Danmark og en forælder, der er født i et
vestligt land. I denne gruppe udgør Tyskland, Storbritannien og Norge de lande, som
flest udenlandskfødte forældre er født i. Hertil er der 8.157 personer, som har én
2
Se bilag 1: Ukendte personer
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0059.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
forælder, der er født i Danmark og en forælder, der er født i et ikke-vestligt land. Her
udgør Thailand, Filippinerne og Brasilien de lande, som flest udenlandsfødte forældre er
født i.
Delpopulationen (a) har en aldersfordeling, der afviger fra hele befolkningen, idet
gruppen er overrepræsenteret på alderstrinnene fra 4 år til 50 år. Det bemærkes også, at
andelene falder kraftigt fra 60-års alderen og frem. Det skyldes, at Danmarks Statistik
kun har meget få forældreoplysninger for personer født før 1960, hvilket også påvirker
alderssammensætningen i gruppen.
Figur 4.3
Alderstrin andel af 0-80-årige 2019
–
Delpopulation (a)
Pct.
2,5
Pct.
2,5
2,0
2,0
1,5
1,5
1,0
1,0
0,5
0,5
0,0
0,0
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64 66 68 70 72 74 76 78 80
Delpopulation (a)
Hele befolkningen
Kilde: Danmarks Statistik.
Beskæftigelse
Beskæftigelsen opgøres som aldersstandardiserede indeks, så forskellene i
alderssammensætning ikke påvirker tallene. Beskæftigelsen i de enkelte grupper er sat i
relation til beskæftigelsen for hele den 16-64-årige befolkning, hvor indekset er sat til
100.
Personer med immigrantbaggrund med egen immigrationserfaring har et
beskæftigelsesindeks på 81. Det betyder, at deres beskæftigelse er 19 pct. lavere end hele
den 16-64-årige befolkning. Til sammenligning har indvandrere et beskæftigelsesindeks
på 79. Forskellen mellem de to populationer kan tilskrives de 73.486 personer i
delpopulation (a), der er inkluderet i Tysklands definition af personer med
immigrantbaggrund.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
59
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0060.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Tabel 4.3
Beskæftigelsesindeks og underbeskæftigelse for 16-64-årige. 2018
Indeks (Hele
Underbeskæftigelse
befolkningen =100)
indeks
Personer med immigrantbaggrund med egen erfaring
(Tysk Census-definition)
Indvandrere (Herkomstdefinitionen)
Delpopulation (a)
Personer med dansk oprindelse (Herkomstdefinitionen)
Kilde: Danmarks Statistik.
pct.
-19
-21
-4
4
81
79
96
104
Delpopulation (a) har et beskæftigelsesindeks på 96. Det er 17 pct. højere end
indvandrere og 8 pct. lavere end personer med dansk oprindelse, der har et indeks på
104. Delpopulation (a)’s beskæftigelseskarakteristika er dermed mere i
overensstemmelse med de karakteristika, der kendetegner personer med dansk
oprindelse end indvandrere.
Uddannelse
Uddannelsesniveauet opgøres som andelen blandt 25-64-årige, der har fuldført en
kompetencegivende uddannelse. Kompetencegivende uddannelses omfatter
erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse.
Blandt personer med immigrantbaggrund med egen immigrationserfaring har 65 pct.
afsluttet en kompetencegivende uddannelse. Til sammenligning har 64 pct. af
indvandrerne afsluttet en kompetencegivende uddannelse. Forskellen mellem de to
populationer kan tilskrives de 73.486 personer i delpopulation (a), der er inkluderet i
Tysklands definition af personer med immigrantbaggrund.
Tabel 4.4
Kompetencegivende uddannelse for 25-64-årige. 2019
Andel med
kompetencegivende
uddannelse, pct.
Personer med immigrantbaggrund med egen erfaring
(Tysk Census-definition)
Indvandrere (Herkomstdefinitionen)
Delpopulation (a)
Personer med dansk oprindelse (Herkomstdefinitionen)
Kilde: Danmarks Statistik.
65
64
73
76
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0061.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Blandt delpopulation (a) har 73 pct. afsluttet en kompetencegivende uddannelse. Det er
9 procentpoint højere end indvandrere og 3 procentpoint lavere end personer med
dansk oprindelse, hvor andelen er 76 pct. Delpopulation (a)’s uddannelseskarakteristika
er dermed mere i overensstemmelse med de karakteristika, der kendetegner personer
med dansk oprindelse end indvandrere.
Karakterer i folkeskolen
Ved folkeskolens afgangsprøve i skoleåret 2018/2017 havde personer med
immigrantbaggrund med egen immigrationserfaring et karaktergennemsnit på 6,1. Det
er 0,9 højere end indvandrere, der havde et gennemsnit på 5,2. Forskellen mellem de to
populationer kan tilskrives de 73.486 personer i delpopulation (a), der er inkluderet i
Tysklands definition af personer med immigrantbaggrund.
Tabel 4.5
Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve 2018/2017
Karaktergennemsnit
Personer med immigrantbaggrund med egen erfaring (Tysk Census-definition)
Indvandrere (herkomstdefinitionen)
Delpopulation (a)
Personer med dansk oprindelse (herkomstdefinitionen)
Kilde: Danmarks Statistik.
6,1
5,2
7,3
7,2
Delpopulation (a) har et karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve på 7,3. Det
er 2,1 højere end indvandrere og 0,1 højere end personer med dansk oprindelse, der har
et gennemsnit på 7,2. Delpopulation (a)’s karakteristika ved folkeskolens afgangsprøve
er dermed mere i overensstemmelse med de karakteristika, der kendetegner personer
med dansk oprindelse end indvandrere.
Kriminalitet
Kriminaliteten opgøres i det følgende som aldersstandardiserede indeks, så forskellene i
alderssammensætning ikke påvirker tallene. Kriminaliteten er desuden opdelt på køn,
idet antallet af dømte mænd er over tre gange så stort, som antallet af dømte kvinder.
Kriminaliteten i grupperne er sat i relation til kriminaliteten blandt alle 15-79-årige
mænd og alle 15-79-årige kvinder i hele befolkningen, hvor indekset er sat til 100.
Blandt personer med immigrantbaggrund med egen immigrationserfaring, har mænd et
kriminalitetsindeks på 116. Det betyder, at deres kriminalitet er 16 pct. højere end alle
15-79-årige mænd. Blandt kvinderne ligger indekset på 102. Til sammenligning har
mandlige indvandrere et indeks på 118, mens kvindernes indeks er 101. Forskellen
mellem de to populationer kan tilskrives de 73.486 personer i delpopulation (a), der er
inkluderet i Tysklands definition af personer med immigrantbaggrund.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0062.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Tabel 4.6
Kriminalitetsindeks for afgørelser i alt for 15-79-årige efter køn 2018
Kriminalitetsindeks
Mænd
Personer med immigrantbaggrund med egen erfaring (Tysk Census-
definition)
Indvandrere (Herkomstdefinitionen)
Delpopulation (a)
Personer med dansk oprindelse (Herkomstdefinitionen)
Indeks, alle mænd = 100
116
118
102
93
Kvinder
Personer med immigrantbaggrund med egen erfaring (Tysk Census-definition)
Indvandrere (Herkomstdefinitionen)
Delpopulation (a)
Personer med danskoprindelse (Herkomstdefinitionen)
Kilde: Danmarks Statistik.
Indeks, alle kvinder = 100
102
101
112
97
Delpopulation (a) har et kriminalitetsindeks på 102 blandt mænd. Det er 16 pct. lavere
end mandlige indvandrere og 9 pct. højere end mænd med dansk oprindelse.
Kriminalitetskarakteristika for mænd i delpopulation (a) er dermed mere i
overensstemmelse med de karakteristika, der kendetegner mænd med dansk oprindelse
end indvandrere.
Delpopulation (a) har et kriminalitetsindeks på 112 blandt kvinder. Det er 15 pct. højere
end kvinder med dansk oprindelse og 11 pct. højere end kvindelige indvandrere.
Kriminalitetskarakteristika for kvinder i delpopulation (a) er dermed mere i
overensstemmelse med de karakteristika, der kendetegner kvindelige indvandrere.
Opsummering
–
Personer med immigrantbaggrund med egen erfaring
På alle de målte integrationsparametre adskiller delpopulation (a) sig fra indvandrere,
der udgør den anden delpopulation i gruppen personer med immigrantbaggrund med
egen immigrationserfaring. Delpopulation (a) har et beskæftigelsesindeks, der er 17 pct.
højere end indvandrere, og målt på andelen af 25-64 årige, der har afsluttet en
kompetencegivende uddannelse, ligger delpopulation (a) 9 procentpoint højere end
indvandrere. Delpopulation (a) har også det højeste karaktergennemsnit blandt de
opgjorde populationer, og blandt mænd er gruppens kriminalitetsindeks på niveau med
mænd med dansk oprindelse. Delpopulation (a)’s karakteristika er dermed mere i
overensstemmelse med de karakteristika, der kendetegner personer med dansk
oprindelse end indvandrere.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0063.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Personer med immigrantbaggrund uden egen immigrationserfaring
Følgende afsnit retter fokus mod personer med immigrantbaggrund uden egen
immigrationserfaring. Tysklands definition afgrænser 446.936 personer som personer
med immigrantbaggrund uden egen immigrationserfaring. Afgrænsningen inkluderer
185.838 personer, som herkomstdefinitionen klassificerer som efterkommere.
Differencen mellem de to populationer, er 261.098 personer, som efter
herkomstdefinitionen klassificeres som personer med dansk oprindelse. Denne
population betegnes i det følgende som delpopulation (b).
Tabel 4.7
Tysk definition (Census)
–
Anvendt i en dansk kontekst 1. januar 2019
Dansk herkomstdefinition
Dansk
oprindelse
I alt
Personer med immigrantbaggrund, uden
egen immigranterfaring
Kilde: Danmarks Statistik.
Indvandrere Efterkommere
607.622
-
185.979
185.838
I alt
5.806.081
446.936
5.012.480
(b) 261.098
I det følgende undersøges demografiske karakteristika ved delpopulation (b), der er
differencen mellem personer med immigrantbaggrund uden egen immigrationserfaring
og herkomstdefinitionens afgrænsning af efterkommere. Efterfølgende belyses det
hvordan de tre populationer klarer sig målt på en række forskellige
integrationsparametre.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
63
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0064.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Figur 4.4
Personer med immigrantbaggrund uden egen immigrationserfaring
Kilde: Danmarks Statistik.
Demografiske karakteristika
–
Delpopulation (b)
Delpopulation (b) er karakteriseret ved, at alle personer i populationen er født i
Danmark. Alle personerne har enten mindst én forælder, der er født i udlandet, eller
også de er selv udenlandske statsborgere. Derfor klassificeres alle personer i
populationen som personer med immigrantbaggrund uden egen immigranterfaring. Alle
personer i populationen har imidlertid også mindst én forælder, der både er født i
Danmark og er dansk statsborger. Derfor klassificeres alle personer i populationen også
som personer med dansk oprindelse ifølge herkomstdefinitionen.
Når population (b) fordeles efter forældrenes fødeland ses det, at 161.973 personer, har
én forælder, der er født i Danmark og én forælder, der er født i et vestligt land. Det
svarer til 62 pct. af populationen. Her udgør Tyskland, Sverige og Norge er de lande,
som flest udenlandskfødte forældre er født i.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0065.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Tabel 4.8
Delpopulation (b) fordelt efter forældrenes fødeland. 2019
Forældrenes fødeland
I alt
Begge forældre født i Danmark
En forælder født i Danmark og én ukendt forælder
3
En forælder født i Danmark og én forælder født i et vestligt land
Heraf (fordelt efter den udenlandskfødte forælders fødeland)
Tyskland
Sverige
Norge
Storbritannien
USA
En forælder født i Danmark og én forælder født i et ikke-vestligt land
Heraf (fordelt efter den udenlandskfødte forælders fødeland)
Tyrkiet
Sydkorea
Thailand
Filippinerne
Pakistan
Kilde: Danmarks Statistik.
Antal
261.098
477
126
161.973
34.026
25.069
20.401
17.371
9.345
98.522
9.654
7.384
6.144
5.282
4.270
98.522 personer har en forælder, der er født i Danmark og en forælder, der er født i et
ikke-vestligt land. I denne gruppe udgør Tyrkiet, Sydkorea og Thailand de lande, som
flest udenlandskfødte forældre er født i.
Delpopulationen (b) har en aldersfordeling, der afviger fra hele befolkningen. Blandt
gruppen, der har en forælder, der er født i Danmark og én forælder, der er født i et ikke-
vestligt land, er 84 pct. under 30 år. Tilsvarende er 55 pct. af gruppen, der har en
forælder, der er født i Danmark og en forælder, der er født i et vestligt land, under 30 år.
3
Se bilag 1: Ukendte personer
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
65
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0066.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Figur 4.5
Alderstrin andel af 0-80-årige 2019.
Pct.
5
Pct.
5
4
4
3
3
2
2
1
1
0
0
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64 66 68 70 72 74 76 78 80
Én forælder født i et ikke-vestlige land
Én forælder født i et vestligt land
Hele befolkningen
Kilde: Danmarks Statistik.
Beskæftigelse
Beskæftigelsen opgøres som aldersstandardiserede indeks, så forskellene i
alderssammensætning ikke påvirker tallene. Beskæftigelsen i de enkelte grupper er sat i
relation til beskæftigelsen for hele den 16-64-årige befolkning, hvor indekset er sat til
100.
Personer med immigrantbaggrund uden egen immigrationserfaring har et
beskæftigelsesindeks på 96. Det betyder, at deres beskæftigelse er 4 pct. lavere end hele
den 16-64-årige befolkning. Til sammenligning har efterkommere et
beskæftigelsesindeks på 90. Forskellen mellem de to populationer kan tilskrives de
261.098 personer i delpopulation (b), der er inkluderet i Tysklands definition af
personer med immigrantbaggrund.
Tabel 4.9
Beskæftigelsesindeks og underbeskæftigelse for 16-64-årige. 2018
Indeks (Hele
befolkningen=100)
indeks
Personer med immigrantbaggrund, uden egen erfaring
(Tysk Census-definition)
Efterkommere (Herkomstdefinitionen)
Delpopulation (b)
Personer med danskoprindelse (Herkomstdefinitionen)
Kilde: Danmarks Statistik.
Underbeskæftigelse
pct.
-4
-10
-1
4
96
90
99
104
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0067.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Delpopulation (b) har et beskæftigelsesindeks på 99. Det er 9 pct. højere end
efterkommere og 5 pct. lavere end personer med dansk oprindelse, der har et indeks på
104. Delpopulation (b)’s beskæftigelseskarakteristika er dermed mere i
overensstemmelse med de karakteristika, der kendetegner personer med dansk
oprindelse end efterkommere.
Uddannelse
Efterkommere og personer med immigrantbaggrund uden egen immigrationserfaring er
begge to populationer, der er underrepræsenteret på de ældre alderstrin. Derfor opgøres
uddannelsesniveauet som andelen, der har fuldført en kompetencegivende uddannelse
ved 30-årsalderen. Kompetencegivende uddannelse omfatter erhvervsuddannelse eller
videregående uddannelse.
Blandt personer med immigrantbaggrund uden egen immigrationserfaring har 69 pct.
afsluttet en kompetencegivende uddannelse. Til sammenligning har 63 pct. af de 30-
årige efterkommere afsluttet en kompetencegivende uddannelse. Forskellen mellem de
to populationer kan tilskrives de 261.098 personer i delpopulation (b), der er inkluderet
i Tysklands definition af personer med immigrantbaggrund.
Tabel 4.10
Kompetencegivende uddannelse for 30-årige. 2019
Andel med
kompetencegivende
uddannelse, pct.
Personer med immigrantbaggrund uden egen erfaring
(Tysk Census-definition)
Efterkommere (Herkomstdefinitionen)
Delpopulation (b)
Personer med dansk oprindelse (Herkomstdefinitionen)
Kilde: Danmarks Statistik.
69
63
73
78
Blandt delpopulation (b) har 73 pct. afsluttet en kompetencegivende uddannelse ved 30-
årsalderen. Det er 10 procentpoint højere end efterkommere og 5 procentpoint lavere
end personer med dansk oprindelse, hvor andelen er 78 pct. Delpopulation (b)’s
uddannelseskarakteristika er dermed mere i overensstemmelse med de karakteristika,
der kendetegner personer med dansk oprindelse end efterkommere.
Karakterer i folkeskolen
Ved folkeskolens afgangsprøve i skoleåret 2018/2017 havde personer med
immigrantbaggrund uden egen immigrationserfaring et karaktergennemsnit på 6,6. Det
er 0,6 højere end efterkommere, der havde et gennemsnit på 6,0. Forskellen mellem de
to populationer kan tilskrives de 261.098 personer i delpopulation (b), der er inkluderet
i Tysklands definition af personer med immigrantbaggrund.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
67
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0068.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Tabel 4.11
Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve 2018/2017
Karaktergennemsnit
Personer med immigrantbaggrund uden med egen erfaring
(Tysk Census-definition)
Efterkommere (Herkomstdefinitionen)
Delpopulation (b)
Personer med danskoprindelse (Herkomstdefinitionen)
Kilde: Danmarks Statistik.
6,6
6,0
7,2
7,2
Delpopulation (b) har et karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve på 7,2. Det
er 1,2 højere end efterkommere og på samme niveau som personer med dansk
oprindelse, der også havde et gennemsnit på 7,2. Delpopulation (b)’s karakteristika ved
folkeskolens afgangsprøve er dermed mere i overensstemmelse med de karakteristika,
der kendetegner personer med dansk oprindelse end efterkommere.
Kriminalitet
Kriminaliteten opgøres i det følgende som aldersstandardiserede indeks, så forskellene i
alderssammensætning ikke påvirker tallene. Kriminaliteten er desuden opdelt på køn,
idet antallet af dømte mænd er over tre gange så stort, som antallet af dømte kvinder.
Kriminaliteten i grupperne er sat i relation til kriminaliteten blandt alle 15-79-årige
mænd og alle 15-79-årige kvinder i hele befolkningen, hvor indekset er sat til 100.
Blandt personer med immigrantbaggrund uden egen immigrationserfaring har mænd et
kriminalitetsindeks på 152. Det betyder, at deres kriminalitet er 52 pct. højere end alle
15-79-årige mænd. Blandt kvinderne ligger indekset på 149. Til sammenligning har
mandlige efterkommere et indeks på 227, mens kvindernes er 212. Forskellen mellem de
to populationer kan tilskrives de 261.098 personer i delpopulation (b), der er inkluderet
i Tysklands definition af personer med immigrantbaggrund.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0069.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Tabel 4.12
Kriminalitetsindeks for afgørelser i alt for 15-79-årige efter køn 2018
Kriminalitetsindeks
Mænd
Personer med immigrantbaggrund, uden egen erfaring
Efterkommere (Herkomstdefinitionen)
Delpopulation (b)
Personer med dansk oprindelse
Indeks, alle mænd = 100
152
227
102
93
Kvinder
Personer med immigrantbaggrund, uden egen erfaring
Efterkommere (Herkomstdefinitionen)
Delpopulation (b)
Personer med danskoprindelse
Kilde: Danmarks Statistik.
Indeks, alle kvinder = 100
149
212
112
97
Delpopulation (b) har et kriminalitetsindeks på 102 blandt mænd. Det er 125 pct. lavere
end efterkommere og 9 pct. højere end mænd med dansk oprindelse.
Kriminalitetskarakteristika for mænd i delpopulation (b) er dermed mere i
overensstemmelse med de karakteristika, der kendetegner mænd med dansk oprindelse
end efterkommere.
Delpopulation (b) har et kriminalitetsindeks på 112 blandt kvinder. Det er 100 pct.
lavere end kvindelige efterkommere og 15 pct. højere end kvinder med dansk oprindelse.
Kriminalitetskarakteristika for kvinder i delpopulation (b) er dermed mere i
overensstemmelse med de karakteristika, der kendetegner kvinder af dansk oprindelse
end efterkommere.
Opsummering
–
Personer med immigrantbaggrund uden egen erfaring
På alle de målte integrationsparametre adskiller delpopulation (b) sig fra efterkommere,
der udgør den anden delpopulation i gruppen personer med immigrantbaggrund uden
egen immigrationserfaring. Delpopulation (b) har et beskæftigelsesindeks, der er 9 pct.
højere end efterkommernes, og målt på andelen af 30-årige, der har afsluttet en
kompetencegivende uddannelse, ligger delpopulation (b) 10 procentpoint højere end
efterkommerne. Delpopulation (b)´s karaktergennemsnit ligger også på niveau med
personer med dansk oprindelse, og blandt mænd er gruppens kriminalitetsindeks 125
pct. lavere end efterkommernes. Delpopulation (b) karakteristika er dermed mere i
overensstemmelse med de karakteristika, der kendetegner personer med dansk
oprindelse end efterkommere.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
69
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0070.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
4.4.2 Analyse af Nederlandenes definition
–
3. generation
Nederlandene skelner mellem personer med migrantbaggrund 1.generation, personer
med migrantbaggrund 2.generation og personer med nederlandsk baggrund.
Nederlandene anvender imidlertid også definitionen personer med migrantbaggrund
3.generation, som udskilles af populationen personer med nederlandsk baggrund. Det er
sammenligneligt med Danmarks Statistiks definition af børn af efterkommere, der
udskilles af populationerne personer med dansk oprindelse og efterkommere. Som det
blev beskrevet i afgrænsningen, er analysen af Nederlandenes definitioner afgrænset til
personer med migrantbaggrund 3.generation, idet definitionen er unik for
Nederlandene.
Nederlandenes definition afgrænser 152.308 personer som personer med
migrantbaggrund 3.generation. Afgrænsningen inkluderer 145.182 personer, som
herkomstdefinitionen klassificerer som personer med dansk oprindelse. Det skyldes, at
mindst én af deres forældre er klassificeret som person med immigrantbaggrund
2.generation ifølge den nederlandske definition.
Tabel 4.13
Nederlandsk definition af 3. generation
–
Anvendt i en dansk kontekst 1. januar 2019
Dansk herkomstdefinition inkl. børn af efterkommere
Dansk
oprindelse
Migrantbaggrund,
3. generation
145.182
Indvandrere Efterkommere
56
35
Børn af
efterkommere
7.035
I alt
152.308
Anm.:
Migrantbaggrund, 3. generation” er udskilt af populationen ”personer med dansk baggrund” og ”børn af
efterkommere” er udskilt af populationerne ”personer med dansk oprindelse” og ”efterkommere”.
Kilde: Danmarks Statistik.
Afgrænsningen inkluderer også 7.035 personer, der er defineret som børn af
efterkommere. De resterende 19.469 børn af efterkommere falder ikke under
afgrænsningen af personer med migrantbaggrund 3.generation. Det skyldes
hovedsageligt, at de fleste har én forælder, der er født i udlandet. Hovedparten af børn af
efterkommere er derfor kategoriseret som personer med migrantbaggrund 2.generation
jf. kapitel 3.
Børn af efterkommere er på nuværende tidspunkt meget unge, idet 65 pct. er under 10
år gamle. Og blandt de 7.035 børn af efterkommere, der afgrænses som personer med
migrantbaggrund 3.generation, er 83 pct. under 10 år gamle. Derfor er det heller ikke
muligt at give et fyldestgørende billede af, hvordan gruppen klarer sig på
arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. I de følgende analyser vil de 7.035 børn af
efterkommere derfor ikke blive selvstændigt analyseret. Analyserne vil derimod
udelukkende rette fokus mod personer med migrantbaggrund 3.generation med henblik
på at undersøge gruppen som helhed.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0071.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Demografiske karakteristika
–
migrantbaggrund 3.generation
Personer med migrantbaggrund 3. generation omfatter alle personer, der er klassificeret
som personer med nederlandsk baggrund, og som har mindst én forælder, der er
klassificeret som person med 2. generations migrantbaggrund. Det betyder, at alle
personer med migrantbaggrund 3.generation har to indenrigsfødte forældre, og mindst
én bedsteforælder, der er udenrigsfødt.
Når personer med migrantbaggrund 3. generation fordeles efter bedsteforældrenes
fødeland ses det, at 110.849 personer har én bedsteforælder, der er født i et vestligt land.
Det svarer til 73 pct. af gruppen. I denne gruppe udgør Tyskland, Storbritannien, Sverige
og Norge de lande, som flest udenlandskfødte bedsteforældre er født i.
Tabel 4.14
3.generation fordelt efter bedsteforældrenes fødeland. 2019
Antal bedsteforældre født i:
Vestligt land
I alt
4
3
3
2
2
2
1
1
1
1
-
-
-
-
Kilde: Danmarks Statistik.
Antal personer
Ikke-vestligt land
152 308
-
1
-
2
1
-
3
2
1
-
4
3
2
1
19
5
233
58
185
6 362
100
338
1 948
110 849
5 510
756
5 899
20 046
Den næststørste gruppe udgøres af 20.046 personer, der har én bedsteforælder, der er
født i et ikke-vestligt land. Det svarer til 13 pct. af gruppen. I denne gruppe udgør
Tyrkiet, Jugoslavien, Indien og Marokko de lande, som flest udenlandskfødte
bedsteforældre er født i.
Personer med migrantbaggrund 3.generation har en aldersfordeling, der afviger fra hele
befolkningen, idet gruppen er overrepræsenteret på alderstrinnene fra 0 år til 32 år. Det
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
71
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0072.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
hænger også sammen med, Danmarks Statistik kun har meget få oplysninger om
bedsteforældre, der er født før 1960. Danmarks Statistik kan identificere begge forældre
og fire bedsteforældre for 30 pct. af befolkningen og mindst én bedsteforælder for 44
pct. af befolkningen
4
.
Figur 4.6
Alderstrin andel af 0-80 årige 2019.
Pct.
5
Pct.
5
4
4
3
3
2
2
1
1
0
0
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64 66 68 70 72 74 76 78 80
Migrantbaggrund 3. generation
Hele befolkningen
Kilde: Danmarks Statistik.
Beskæftigelse
Beskæftigelsen opgøres som aldersstandardiserede indeks, så forskellene i
alderssammensætning ikke påvirker tallene. Beskæftigelsen i de enkelte grupper er sat i
relation til beskæftigelsen for hele den 16-64-årige befolkning, hvor indekset er sat til
100.
Personer migrantbaggrund 3. generation har et beskæftigelsesindeks på 102. Det
betyder, at deres beskæftigelse er 2 pct. højere end hele den 16-64-årige befolkning. Til
sammenligning har personer med dansk oprindelse et beskæftigelsesindeks på 104.
4
Se bilag 1: Ukendte personer
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0073.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Tabel 4.15
Beskæftigelsesindeks og underbeskæftigelse for 16-64-årige. 2018
Indeks (Hele
befolkningen=100)
indeks
Personer med immigrantbaggrund 3. generation
(Nederlandsk definition)
Personer med dansk oprindelse
(Herkomstdefinitionen)
Kilde: Danmarks Statistik.
Under beskæftigelse
pct.
2
4
102
104
Uddannelse
Personer med migrantbaggrund 3. generation er underrepræsenteret på de ældre
alderstrin. Derfor opgøres uddannelsesniveauet som andelen, der har fuldført en
kompetencegivende uddannelse ved 30-årsalderen. Kompetencegivende uddannelse
omfatter uddannelse over grundskole- og gymnasieniveau.
Blandt 30-årige personer med migrantbaggrund 3. generation har 77 pct. afsluttet en
kompetencegivende uddannelse. Til sammenligning har 78 pct. af personer med dansk
oprindelse afsluttet en kompetencegivende uddannelse ved 30-årsalderen.
Tabel 4.16
Kompetencegivende uddannelse for 30-årige. 2019
Andel med
kompetencegivende
uddannelse, pct.
Personer med migrantbaggrund 3. generation (Nederlandsk definition)
Personer med dansk oprindelse
Kilde: Danmarks Statistik.
77
78
Karakterer i folkeskolen
Ved folkeskolens afgangsprøve i skoleårets 2018/2017 havde personer med
migrantbaggrund 3. generation et karaktergennemsnit på 7,4. Det er 0,2 højere end
personer med dansk oprindelse, der havde et gennemsnit på 7,2.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
73
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0074.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Tabel 4.17
Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve 2018/2017
Karaktergennemsnit
Personer med migrantbaggrund 3. generation (Nederlandsk definition)
Personer med dansk oprindelse (Herkomstdefinitionen)
Kilde: Danmarks Statistik.
7,4
7,2
Kriminalitet
Kriminaliteten opgøres i det følgende som aldersstandardiserede indeks, så forskellene i
alderssammensætning ikke påvirker tallene. Kriminaliteten er desuden opdelt på køn,
idet antallet af dømte mænd er over tre gange så stort, som antallet af dømte kvinder.
Kriminaliteten i de enkelte grupper er sat i relation til kriminaliteten blandt alle 15-79-
årige mænd og alle 15-79-årige kvinder i hele befolkningen, hvor indekset er sat til 100.
Blandt personer med migrantbaggrund 3. generation har mænd et kriminalitetsindeks
på 94. Det betyder, at deres kriminalitet er 6 pct. lavere end alle 15-79-årige mænd. Til
sammenligning har mænd med dansk oprindelse et indeks på 93.
Tabel 4.18
Kriminalitetsindeks for afgørelser i alt for 15-79-årige efter køn 2018
Kriminalitetsindeks
Mænd
Personer med migrantbaggrund 3. generation (Nederlandsk definition)
Personer med dansk oprindelse (Herkomstdefinitionen)
Indeks, alle mænd = 100
94
93
Kvinder
Personer med migrantbaggrund 3. generation (Nederlandsk definition)
Personer med danskoprindelse (Herkomstdefinitionen)
Kilde: Danmarks Statistik.
Indeks, alle kvinder = 100
102
97
Blandt kvinderne ligger indekset på 102. Det er 5 pct. højere end kvinder med dansk
oprindelse, der har et indeks på 97.
Opsummering
–
Personer med migrantbaggrund 3. generation
Personer med migrantbaggrund 3.generation ligner personer med dansk oprindelse på
alle de målte integrationsparametre. Begge grupper har et beskæftigelsesindeks, der er
højere end hele den 16-64-årige befolkning, og samme andel af grupperne har afsluttet
en kompetencegivende uddannelse. Personer med migrantbaggrund 3.generation har et
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0075.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
karaktergennemsnit på 7,4, mens personer med dansk oprindelse har et gennemsnit på
7,2. Blandt mænd har begge grupper også et kriminalitetsindeks, der ligger under 100.
Personer med migrantbaggrund 3.generation og personer med dansk oprindelse er
dermed to populationer, der har ens karakteristika.
4.4.3 Diskussion af Tysklands og Nederlandenes definitioner
Tysklands og Nederlandenes definitioner af personer med indvandrerbaggrund
afgrænser bredere populationer end herkomstdefinitionen. Eksempelvis indeholder
Tysklands definition af personer med migrantbaggrund med egen immigrationserfaring
alle personer, der er født i udlandet. Afgrænsningen inkluderer derfor 73.486 personer
mere end Danmarks Statistiks definitionen af indvandrere. Denne gruppe
(delpopulation (a)) er kendetegnet ved, at alle personer i gruppen også har mindst én
forælder, der både er født i Danmark og er dansk statsborger. Derfor er der også grund
til at antage, at delpopulation (a) har andre integrationsforudsætninger end den
resterende del af populationen.
Delpopulation (a) er blevet analyseret ift. en række integrationsindikatorer med henblik
på at undersøge, om populationen adskiller sig fra indvandrere, der udgør den
resterende delmængde af personer med migrantbaggrund med egen
immigrationserfaring. Det fremgår af analyserne, at delpopulation (a) har et
beskæftigelsesindeks på 96, hvilket er 17 pct. højere end indvandrere. Analyserne viser
også, at delpopulation (a) stort set ligger på niveau med personer med dansk oprindelse,
når man måler på andelen, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse, og hvis
man måler på karakterer ved folkeskolens afgangsprøve, klarer gruppen sig bedst.
Samme billede gør sig gældende for Tysklands definition af personer med
migrantbaggrund uden egen immigrationserfaring, som inkluderer 261.098 personer,
som har én forælder, der både er født i Danmark og er dansk statsborger. Denne gruppe
(delpopulation (b)) ligger på alle parametre stort set på niveau med personer med dansk
oprindelse og adskiller sig fra efterkommere, der udgør den resterende delmængde af
personer med immigrantbaggrund uden egen immigrationserfaring.
Effekten af at populationerne ikke er sammensat af personer, der har samme
integrationsforudsætninger, er, at de statistiske resultater bliver mere sløret.
Eksempelvis viser analyserne, at mænd med immigrantbaggrund uden egen
immigrationserfaring har et kriminalitetsindeks på 152. Bag dette tal ligger store
forskelle internt i gruppen, da mandlige efterkommere har et indeks på 227, og mænd i
delpopulation (b) har et kriminalitetsindeks på 102. Gruppen samlede indeks giver
således en forvrænget kriminalitetsopgørelse, hvor efterkommergruppens
kriminalitetsudfordringer bliver skjult, idet delpopulation (b) har et indeks, der ikke
afviger fra resten af befolkningen. Mænd med immigrantbaggrund uden egen
immigrationserfaring er således sammensat er to populationer, som er meget
polariseret, når man måler på kriminalitet. Det samme gør sig gældende, når man måler
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
75
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0076.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
på hvordan gruppen klarer sig ved folkeskolens afgangsprøve. Her har personer med
immigrantbaggrund uden egen immigrationserfaring et gennemsnit på 6,6. Bag dette tal
er gruppen af efterkommere, som har et gennemsnit på 6,0, og delpopulation (b), som
har et gennemsnit på 7,2, hvilket er samme niveau som med personer med dansk
oprindelse.
Idet Tysklands og Nederlandenes definitioner ikke afgrænser ensartede populationer,
bliver definitionerne også mindre anvendelige med hensyn til at give et tydeligt billede
af, hvordan grupperne klarer sig i det danske samfund. Definitionerne tilgodeser derfor i
mindre grad hensynet til, at de skal være anvendelige til statistiske analyser, jf. hensyn
(a). Og i forlængelse heraf tilgodeser definitionerne også i mindre grad hensynet til, at
de skal give de nødvendige oplysninger til lovforberedelse mv., jf. hensyn (b). Særligt
hvis det forudsættes, at hensigten med at inddrage oplysninger om personer med
indvandrerbaggrund i lovgivningen er at modvirke integrationsudfordringer. I så fald vil
en udvidelse af populationerne med persongrupper, som ikke kan vises at have samme
integrationsudfordringer, risikere at skævvride de lovgivningsmæssige tiltag.
Lovgivningen vil således omfatte grupper, som ikke har de relevante udfordringer, og
der kan derfor være en risiko for, at lovgivningsmæssige tiltag rettes mod delgrupper,
som det ikke var tiltænkt.
I henhold til hensynet til at give de nødvendige oplysninger til lovforberedelse og
administration af lovgivning, jf. hensyn (b), er det også en faktor, at antallet af
indvandrere og efterkommere indgår i beregningsgrundlaget i en række administrative
opgørelser. Eksempelvis i Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner. Hvis begreberne indvandrer og efterkommer indholdsudfyldes i
overensstemmelse med Tysklands eller Nederlandenes definitioner, må det også
forventes, at en ukritisk anvendelse af definitionerne, vil have en effekt på den samlede
udligning alene af den grund, at Tysklands og Nederlandenes definitioner udvider
populationerne markant. Samme problematik gør sig også gældende for Bekendtgørelse
af lov om almene boliger m.v.
Hvis Tysklands og Nederlandenes definitioner skal opfylde hensynet til statistisk
anvendelighed og hensynet til at give de nødvendige oplysninger til lovforberedelse og
administration af lovgivning, vil der være behov for en underopdeling af
immigrantpopulationerne. Evt. en underopdeling i grupper med hhv. én og to
udenlandsfødte forældre. Et eksempel kunne være en underopdeling af personer med
immigrantbaggrund uden egen immigrationserfaring efter om individet har én eller to
udenlandsfødte forældre. Det vil i praksis stort set svare til en opsplitning af
populationen i de to grupper hhv. efterkommere og delpopulation (b). En sådan
underopdeling kan dog umiddelbart anses for at stå i modsætning til hensyn (g), der
fremhæver at definitionen skal være let at kommunikere og forstå. Desuden rejser der
sig et spørgsmål om, hvorvidt delpopulation (b) bør udskilles som en selvstændig
gruppe, når gruppen ikke adskiller sig fra personer med dansk oprindelse. Set fra et
statistisk standpunkt med fokus på monitorering af integration bidrager en sådan
afgrænsningen ikke med ny viden.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0077.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Sammenlignet med herkomstdefinitionen kan der argumenteres for, at Tysklands og
Nederlandenes definitioner i højere grad tilgodeser hensynet til, at definitionen skal
være klar og tydelig i forhold til, hvornår personer med udenlandske rødder betragtes
som personer med dansk baggrund, jf. hensyn (c). Det skyldes, at begge definitioner er
konstrueret således, at begge forældre skal være indenrigsfødt, før et individ
klassificeres som person med dansk baggrund. Begge definitioner har dermed en smal
afgrænsning af personer med dansk baggrund. Det betyder, at populationen af personer
med dansk baggrund bliver mere ensartet afgrænset, men samtidig bliver
immigrantpopulationerne også mere uensartet afgrænset. Det står i modsætning til
herkomstdefinitionen, der først og fremmest er konstrueret med henblik på at
konstruere ensartede grupperinger, der har samme forudsætninger.
Tysklands og Nederlandenes definitioner opfylder i mindre grad hensyn (i) om
sammenlignelighed med de andre nordiske lande. Det kan tilskrives den smalle
afgrænsning af personer med dansk baggrund og den brede afgrænsning af
immigrantpopulationerne. Sammenligneligheden med de andre nordiske lande er et
hensyn, idet Norge, Finland og Sverige er de lande, som Danmark ofte sammenligner sig
med, og samtidig baserer alle landene deres befolkningsstatistik på administrative
registre.
Delanalyse 2: Metodiske betragtninger
Følgende delanalyse retter fokus mod en række af de betragtninger, som blev oplistet i
delafsnit 4.2. Delanalysen behandler bl.a. aspektet om stabile kategorier over tid og børn
af efterkommere. Afsnittet retter også fokus mod den norske definition, der som det
eneste af de nordiske lande anvender oplysninger om bedsteforældrenes fødeland og
underopdeler ”den øvrige befolkning” for at tydeliggøre befolkningens demografiske
sammensætning.
4.5.1 Stabile kategorier over tid
Det er hensigtsmæssigt med en definition, hvor personer ikke har mulighed for at skifte
herkomstklassifikation over et livsforløb, jf. hensyn (e). I Danmark kan det imidlertid
forekomme, at indvandrere eller efterkommere over tid skifter til kategorien personer
med dansk oprindelse. Det hænger dels sammen med, at forældrenes statsborgerskab
indgår som en variabel i herkomstdefinitionen. Når en forælder til en person, der er
klassificeret som indvandrer eller efterkommer, er født i Danmark og skifter fra
udenlandsk til dansk statsborgerskab, vil dennes børn skifte kategori til dansk
oprindelse.
Danmark er det eneste af de nordiske lande, der anvender forældrenes statsborgerskab
som en afgrænsende variabel, som medvirker til at kvalificere, hvem der klassificeres
som personer med dansk oprindelse. Eksempelvis vil personer, som er klassificeret som
personer med dansk baggrund efter den finske definition, fordi de har én forælder, der
er indenrigsfødt, blive klassificeret som enten indvandrer eller efterkommer ifølge
herkomstdefinitionen, hvis samme forælder ikke også har dansk statsborgerskab.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
77
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0078.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Rationalet er, at så længe kategorierne er med til at definere rettigheder jf. dansk lov,
som er motiveret af integrationsudfordringer, så er det hensigtsmæssigt, at der indgår
et element af optjening i definitionen personer med dansk oprindelse. Inddragelsen af
forældrenes statsborgerskab som en afgrænsende variabel kan derfor betragtes som en
afvejning mellem kvalitet og mere ustabile klassifikationer.
Skift i herkomstkategori kan imidlertid også indtræffe, hvis en person klassificeret som
indvandrer eller efterkommer, der har en ukendt forælder, på et tidspunkt bliver koblet
til en kendt forælder i CPR-systemet, som både er født i Danmark og har dansk
statsborgerskab. Det er eksempelvis ikke en ualmindelig hændelse, at der kan gå op til
flere år, før nyfødte børn sammenkobles med deres fædre i CPR-systemet. Skift i
herkomstkategori kan derfor også være et produkt af opdateringer i CPR-systemet, og
det er et fænomen, som ikke kan undgås.
I 2019 er der 26.715 personer, der tidligere haft en anden herkomstkategori. I denne
gruppe er der 5.443 personer, der har skiftet herkomstkategori, fordi én af deres
forældre har skiftet statsborgerskab. Blandt de resterende 21.272 personer har
hovedparten skiftet kategori, fordi de på et tidspunkt er blevet koblet sammen med en
kendt forælder i CPR-systemet. Det er således hovedsageligt et produkt af opdateringer i
CPR-systemet, at personer skifter herkomstkategori.
Tabel 4.19
Personer i befolkningen 1. januar 2019, der tidligere har haft en anden herkomst
Nuværende herkomst
Tidligere herkomst
Alle skift
I alt
Dansk oprindelse
Indvandrer
Efterkommer
Kilde: Danmarks Statistik.
Dansk oprindelse
Indvandrer
Efterkommer
I alt
23.555
.
4.710
18.845
1.887
448
.
1.439
1.273
988
285
.
26.715
1.436
4.995
20.284
4.5.2 Bedsteforældrenes fødeland
Norge inddrager som det eneste af de nordiske lande oplysninger om bedsteforældrene i
deres definition. Oplysningerne bruges til at kvalificere populationen ”den øvrige
befolkning”, som omfatter alle personer, der har mindst én forælder eller mindst én
bedsteforælder, der er indenrigsfødt. Det betyder, at alle personer, der har forældre, der
er klassificeret som ”den øvrige befolkning” også selv bliver klassificeret som den øvrige
befolkning
–
uanset om deres forældre måtte være født i udlandet.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0079.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
I Danmarks Statistiks herkomstdefinition er det modsat sådan, at indvandrere og
efterkommere godt kan have forældre, der er klassificeret som personer med dansk
oprindelse. Det sker især i de tilfælde, hvor forældrene af dansk oprindelse er født i
udlandet. I 2019 er der 5.760 personer, der er klassificeret som indvandrer eller
efterkommer, der har mindst én forælder af dansk oprindelse. I langt størstedelen af
tilfældene er forældrene født i udlandet.
De 5.760 indvandrere og efterkommere har imidlertid også mindst én bedsteforælder,
der både er født i Danmark og er dansk statsborger. Derfor er deres forældre netop også
klassificeret som personer med dansk oprindelse - selvom de evt. er født i udlandet. Hvis
oplysninger om bedsteforældrene implementeres efter norsk eksempel, vil det således
medføre, at de 5.760 personer, der er klassificeret som indvandrere eller efterkommere,
bliver klassificeret som personer med dansk oprindelse
–
på linje med deres forældre.
Inddragelse af bedsteforældreoplysninger efter norsk eksempel vil således ikke ændre
grundlæggende på herkomstdefinitionens populationer. Derimod kan oplysningerne
anvendes til at kvalificere den lille gruppe af indvandrere og efterkommere, der har
forældre, der er af dansk oprindelse. Bedsteforældreoplysningerne kan således sikre, at
indvandrere og efterkommere, der har forældre af dansk oprindelse, også klassificeres
som personer med dansk oprindelse.
4.5.3 Børn af efterkommere
Kommunikationen vedrørende statistikken om børn af efterkommere er udfordret af, at
børn af efterkommere også er klassificeret som enten efterkommere eller personer med
dansk oprindelse ifølge herkomstdefinitionen. Det er en formidlingsmæssig udfordring,
og hvis man ønsker et samlet tal for antallet af indvandrere, efterkommere og børn af
efterkommere, er det også en udfordring, at grupperne ikke er gensidigt udelukkende, jf.
hensyn (f). Disse problemstillinger udløber af, at herkomstdefinitionen og definitionen
af børn af efterkommere er to forskellige definitioner, der er afgrænset efter forskellige
variable.
Arbejdsgruppen har undersøgt forskelige løsningsmuligheder på disse udfordringer. Det
er bl.a. blevet undersøgt, om det kunne være en mulighed at afgrænse indvandrere,
efterkommere, personer med dansk oprindelse og børn af efterkommere efter de samme
variable. Det vil imidlertid kræve, at der inddrages oplysninger om bedsteforældrenes
karakteristika. I den sammenhæng er det en udfordring, at Danmarks Statistik kun kan
identificere to forældre og fire bedsteforældre for 30 pct. af befolkningen.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
79
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0080.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Tabel 4.20
Generationer i CPR-registeret. 1. januar 2019
Antal kendte
forældre
Antal kendte
bedsteforældre
Født i Danmark
Født i udlandet
I alt
------------------------------ Antal ------------------------------
I alt
0
1
1
1
2
2
2
2
2
0
0
1
2
0
1
2
3
4
5.124.973
960.946
67.583
2.271
20.507
1.704.384
67.515
456.982
96.879
1.747.906
681.108
477.555
35.562
879
7.324
114.581
2.696
21.264
1.239
20.008
5.806.081
1.438.501
103.145
3.150
27.831
1.818.965
70.211
478.246
98.118
1.767.914
------------------------------- pct. -------------------------------
I alt
0
1
1
1
2
2
2
2
2
0
0
1
2
0
1
2
3
4
100
18,8
1,3
0
0,4
33,3
1,3
8,9
1,9
34,1
100
70,1
5,2
0,1
1,1
16,8
0,4
3,1
0,2
2,9
100
24,8
1,8
0,1
0,5
31,3
1,2
8,2
1,7
30,4
Kilde: Danmarks Statistik.
Arbejdsgruppen har også undersøgt muligheden for at redefinere børn af efterkommere,
således at gruppen kun udskilles fra populationen personer med dansk oprindelse. Det
betyder, at populationen vil skrumpe med 11 pct. eller 3.032 efterkommere. Det vil gøre
definitionen lettere at anvende i situationer, hvor man ønsker et samlet tal for antallet af
indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere, idet grupperne vil være gensidigt
udelukkende. Det vil imidlertid også ekskludere 3.032 personer fra definitionen, der
netop har mindst én forælder, der er efterkommer. Den ekskluderede gruppe indeholder
hertil 300 personer, der har to forældre, der er efterkommere, og som med god grund
derfor netop må kunne betegnes som værende børn af efterkommere.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0081.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Tabel 4.21
Børn af efterkommere. 2007
–
2019
1. januar 2007
I alt
Heraf, jf. herkomstdefinitionen:
-
-
Defineret som efterkommer
Defineret som person med dansk oprindelse
1.032
6.332
1.811
12.910
3.032
23.472
7.364
1. januar 2013
14.721
1. januar 2019
26.504
Kilde: Danmarks Statistik.
Arbejdsgruppen har også undersøgt muligheden for at lave nye underopdelinger på
baggrund af de eksisterende definitioner. En mulighed er at fordele befolkningen efter
børn af efterkommere eller deres oprindelige herkomst, såfremt de ikke er defineret som
børn af efterkommere. Det medfører fem undergrupper:
a)
b)
Indvandrere
i.
Indvandrere
Efterkommere
i.
Efterkommere (excl. børn af efterkommere)
ii.
Børn af efterkommere-E
Personer med dansk oprindelse
i.
Personer med dansk oprindelse (excl. børn af efterkommere)
ii.
Børn af efterkommere-D
c)
Børn af efterkommere er i det ovenstående underopdelt i to grupper, hvor børn af
efterkommere-D er personer, der normalt er kategoriseret som personer med dansk
oprindelse. Børn af efterkommere-E er personer, der normalt er kategoriseret som
efterkommere. Danmarks Statistik grupperer oftest børn af efterkommere-E og børn af
efterkommere-D
under den samlede betegnelse ”Børn af efterkommere”. Derfor
kan de
fem undergrupper reduceres til fire grupper:
1.
2.
3.
4.
Indvandrere
Efterkommere (excl. børn af efterkommere)
Børn af efterkommere
Personer med dansk oprindelse (excl. børn af efterkommere)
Ovenstående 4-gruppering er en alternativ underopdeling af befolkningen efter de
eksisterende definitioner, der kan bidrage til at tydeliggøre samspillet mellem
herkomstdefinitionen og definitionen af børn af efterkommere. Der er ikke tale om en
ny og selvstændig definition, men derimod er der tale om en ny underopdeling, hvor alle
grupperne er gensidigt udelukkende, hvilket kan medvirke til at forsimple
kommunikationen om børn af efterkommere.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
81
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0082.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
4.5.4 Underopdeling af personer med dansk oprindelse
Norge underopdeler som det eneste af de nordiske lande ”den øvrige befolkning” for
at
give et tydeligt billede af befolkningens demografiske sammensætning. Metoden kan
overføres til en dansk kontekst, hvor den kan bidrage til at tydeliggøre, at personer med
dansk oprindelse er en bredt sammensat gruppe. Med inspiration fra Norge foretages
der i dette afsnit derfor en underopdeling personer med dansk oprindelse. Personer med
dansk oprindelse kan i udgangspunktet underopdeles i 11 undergrupper:
Tabel 4.22
Personer med dansk oprindelse fordelt efter fødeland og forældremes fødeland og
statsborgerskab
Antal
Født i Danmark
Gruppe 0: Ingen kendte forældre
Gruppe 1: To forældre født i Danmark, begge forældre har dansk statsborgerskab
Gruppe 2: En forælder født i Danmark, en ukendt forælder
Gruppe 3: To forældre født i Danmark, en forælder har udenlandsk statsborgerskab
Gruppe 4: En forælder født i Danmark, en forælder født i udlandet med udenlandsk
statsborgerskab
Gruppe 5: En forælder født i Danmark, en forælder født i udlandet med dansk
Statsborgerskab
959.197
3.626.513
83.937
8.852
115.674
144.821
Født i udlandet
Gruppe 6: To forældre født i Danmark, begge forældre har dansk statsborgerskab
Gruppe 7: To forældre født i Danmark, en forælder har udenlandsk statsborgerskab
Gruppe 8: En forælder født i DK, en forælder født i udlandet med dansk
Statsborgerskab
Gruppe 9: En forælder født i DK, en forælder født i udlandet med udenlandsk
statsborgerskab
Gruppe 10: En forælder født i Danmark og en ukendt forælder
Kilde: Danmarks Statistik.
39.424
391
6.682
17.127
9.862
Gruppe 0 - Ingen kendte forældre
Der er 959.197 personer med dansk oprindelse, hvor ingen af forældrene kendes. Det
hænger sammen med, at Danmarks Statistik ikke har fuldstændige oplysninger om
forældrehenvisninger for hele befolkningen. Det skyldes dels, at CPR-systemet først blev
oprettet i 1968 og dels, at henvisninger til forældre blev slettet, når personer fyldte 18 år,
eller når personen døde, frem til revisionen af CPR-systemet i 1978. Derfor er det især
den ældre del af befolkningen, som Danmarks Statistik ikke har forældrehenvisninger
til.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0083.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Når Danmarks Statistik ikke har oplysninger om forældrene, defineres personens
herkomst ud fra personens eget fødeland og statsborgerskab. Her betragtes personer
med ukendte forældre på følgende måde:
Danske statsborgere født i Danmark defineres som personer med dansk
oprindelse
Danske statsborgere født i udlandet defineres som indvandrere
Udenlandske statsborgere født i Danmark defineres om som efterkommere
Udenlandske statsborgere født i udlandet defineres som indvandrere
Samtlige 959.197 personer i gruppe 0 er danske statsborgere og født i Danmark. Derfor
klassificeres alle personer i gruppen også som personer med dansk oprindelse. Når
gruppe 0 fordeles efter alder ses det desuden, at gruppen er overrepræsenteret på de
ældre alderstrin, idet 99 pct. af gruppen er over 60 år. Langt størstedelen af gruppen er
derfor også født før CPR-systemet blev oprettet.
Figur 4.7
Gruppe 0 fordelt på alder
1.000 personer
60
50
40
30
1.000 personer
60
50
40
30
20
10
0
6 15 18 21 24 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57 60 63 66 69 72 75 78 81 84 87 90 93 96 99 102 105 108
20
10
0
Kilde: Danmarks Statistik.
Gruppe 1
Alle personer i gruppe 1 er født i Danmark og har to forældre, der både er født i
Danmark og har dansk statsborgerskab. Der er 3.626.513 personer i gruppe 1, og
gruppen udgør 72 pct. af alle personer med dansk oprindelse.
Antallet af personer på de enkelte alderstrin varierer mellem 42.500 blandt de 0-årige
og 74.000 blandt 52-årige. Det ses desuden, at antallet af personer på de enkelte
alderstrin falder kraftigt fra omkring 65-årsalderen. Det hænger igen sammen med, at
Danmarks Statistik ikke har fyldestgørende oplysninger om forældrehenvisninger for
den ældre del af befolkningen.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
83
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0084.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Figur 4.8
Gruppe 1 fordelt på alder
1.000 personer
80
1.000 personer
80
60
60
40
40
20
20
0
0
3
6
9 12 15 18 21 24 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57 60 63 66 69 72 75 78 81 84 87 90 93 96 99 102
0
Kilde: Danmarks Statistik.
Gruppe 2
Alle personer i gruppe 2 er født i Danmark og har en forælder, der både er født i
Danmark og dansk statsborger og én ukendt forælder. Der er 83.937 personer i denne
gruppe, og heraf udgør faderen den ukendte forælder i 84 pct. af tilfældene. Det hænger
sammen med, at der er meget få tilfælde, hvor der ikke er forældrehenvisning til
moderen, hvis en person er født i Danmark. Det er ikke altid tilfældet med faderen, hvis
forældrene ikke er gift.
Når gruppe 2 fordeles efter alder ses det, at størstedelen af gruppen er 50 år eller ældre.
Det hænger igen sammen med, at Danmarks Statistik ikke har fyldestgørende
forældrehenvisninger for hele befolkningen, hvilket især gør sig gældende for den ældre
del af befolkningen. Det ses også, at antallet af personer med en ukendt forælder falder
fra 0-årsalderen og frem til 5-årsalderen. Det hænger sammen med, at CPR-systemet
med tiden bliver opdateret med forældrehenvisninger til fædre, der ikke er registreret
ved fødslen.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0085.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Figur 4.9
Gruppe 2 fordelt på alder
1.000 personer
5
1.000 personer
5
4
4
3
3
2
2
1
1
0
0
3
6
9 12 15 18 21 24 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57 60 63 66 69 72 75 78 81 84 87 90 93 96 99
0
Kilde: Danmarks Statistik.
Gruppe 3
Alle personer i gruppe 3 er født i Danmark og har én forælder, der både er født i
Danmark og dansk statsborger og én forælder, der er født i Danmark, som har
udenlandsk statsborgerskab. Der er 8.852 personer i gruppen.
Når populationen fordeles efter den forælder, der har udenlandsk statsborgerskab, ses
det at 6.917 personer har en forælder, der har et vestligt statsborgerskab. Heraf udgør
Sverige, Norge og Storbritannien de mest almindelige statsborgerskabslande.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
85
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0086.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Tabel 4.23
Gruppe 3 fordelt efter forælderen med udenlandsk statsborgerskab. 2019
En forælder født i Danmark der har udenlandsk statsborgerskab
I alt
En forælder født i Danmark med vestligt statsborgerskab
Heraf (fordelt efter forælderen med udenlandsk statsborgerskab)
Sverige
Norge
Storbritannien
En forælder født i Danmark med ikke-vestlige statsborgerskab
Heraf (fordelt efter forælderen med udenlandsk statsborgerskab)
Tyrkiet
Jugoslavien
Pakistan
Kilde: Danmarks Statistik.
Antal
8.852
6.917
1.670
1.463
1.028
1.935
1.137
201
112
Der er 1.935 personer, der har én forælder, der har ikke-vestligt statsborgerskab. I denne
gruppe udgør Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan de mest almindelige
statsborgerskabslande. Når gruppe 3 fordeles efter alder ses det desuden, at gruppen
fortrinsvis er repræsenteret på de yngre alderstrin.
Figur 4.10
Gruppe 3 fordelt på alder
Personer
500
Personer
500
400
400
300
300
200
200
100
100
0
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64 66 68 70 72 74 77 80
0
Kilde: Danmarks Statistik.
Gruppe 4
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0087.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Alle personer i gruppe 4 er født i Danmark og har en forælder, der både er født i
Danmark og dansk statsborger og én forælder, der er født i udlandet, som har
udenlandsk statsborgerskab. Der er 115.674 personer i gruppen.
Når populationen fordeles efter den udenlandsfødte forælders fødeland, ses det at
77.198 personer har en forælder, der er født i et vestligt land. Heraf udgør
Storbritannien, Norge og Tyskland de mest almindelige fødelande. Hertil er der 38.476
personer, der har én forælder, der er født i et ikke-vestligt land. I denne gruppe udgør
Tyrkiet, Thailand og Filippinerne de mest almindelige fødelande.
Tabel 4.24
Gruppe 4 fordelt efter den udenlandsfødte forælders fødeland. 2019
En forælder født i udlandet der har udenlandsk statsborgerskab
I alt
En forælder født i et vestligt land med udenlandsk statsborgerskab
Heraf (fordelt efter den udenlandskfødte forælders fødeland)
Storbritannien
Norge
Tyskland
Sverige
USA
Nederlandene
Frankrig
Polen
Island
Italien
En forælder født i et ikke-vestligt land med udenlandsk statsborgerskab
Heraf (fordelt efter den udenlandskfødte forælders fødeland)
Tyrkiet
Thailand
Filippinerne
Pakistan
Brasilien
Jugoslavien
Kina
Marokko
Rusland
Libanon
Kilde: Danmarks Statistik.
Antal
115.674
77.198
11.812
11.614
10.578
8.871
4.712
3.388
3.089
2.983
2.673
2.609
38.476
6.289
3.793
2.598
2.281
1.217
1.011
942
892
873
739
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
87
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0088.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Når gruppe 4 fordeles efter alder ses det desuden, at gruppen fortrinsvis er
repræsenteret på de yngre alderstrin.
Figur 4.11
Gruppe 4 fordelt på alder
1.000 personer
5
1.000 personer
5
4
4
3
3
2
2
1
1
0
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64 66 68 70 72 74 76 78 80 82 84 86 89
0
Kilde: Danmarks Statistik.
Gruppe 5
Alle personer i gruppe 5 er født i Danmark og har en forælder, der både er født i
Danmark og dansk statsborger og én forælder, der er født i udlandet, der har dansk
statsborgerskab. Der er 144.821 personer i gruppen.
Når populationen fordeles efter den udenlandsfødte forælders fødeland, ses det at
84.775 personer har en forælder, der er født i et vestligt land. Heraf udgør Tyskland,
Sverige og Norge de mest almindelige fødelande. Hertil er der 60.046 personer, der har
én forælder, der er født i et ikke-vestligt land. I denne gruppe udgør Sydkorea, Iran og
Tyrkiet de mest almindelige fødelande.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0089.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Tabel 4.25
Gruppe 5 fordelt efter den udenlandsfødte forælders fødeland. 2019
En forælder født i udlandet der har dansk statsborgerskab
I alt
En forælder født i et vestligt land med dansk statsborgerskab
Heraf (fordelt efter den udenlandskfødte forælders fødeland)
Tyskland
Sverige
Norge
Storbritannien
USA
Polen
Canada
Finland
Nederlandene
Frankrig
En forælder født i et ikke-vestligt land med dansk statsborgerskab
Heraf (fordelt efter den udenlandskfødte forælders fødeland)
Sydkorea
Iran
Tyrkiet
Filippinerne
Libanon
Indien
Thailand
Pakistan
Marokko
Jugoslavien
Kilde: Danmarks Statistik.
Antal
144.821
84.775
23.448
16.198
8.787
5.559
4.633
4.000
2.816
2.680
1.744
1.527
60.046
7.271
3.566
3.365
2.684
2.619
2.373
2.351
1.989
1.866
1.833
Når gruppe 5 fordeles på alder ses det, at gruppen fortrinsvis er repræsenteret på de
yngre alderstrin.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
89
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0090.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Figur 4.12
Gruppe 5 fordelt på alder
1.000 personer
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1.000 personer
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64 66 68 70 72 74 76 78 80 82 84 86 88 90 92 96
1,5
1,0
0,5
0,0
Kilde: Danmarks Statistik.
Gruppe 6
Alle personer i gruppe 6 er født i udlandet og har to forældre, der både er født i
Danmark og er danske statsborgere. Der er 39.424 personer i gruppen.
Når populationen fordeles efter referencepersonens fødeland ses det, at 17.326 personer
er født i et vestligt land. Heraf udgør Sverige, Tyskland og USA de mest almindelige
fødelande. Hertil er der 22.098 personer, der er født i et ikke-vestligt land. I denne
gruppe udgør Sydkorea, Indien og Columbia de mest almindelige fødelande.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0091.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Tabel 4.26
Gruppe 6 fordelt efter referencepersonens fødeland. 2019
Begge forældre er født i Danmark og danske statsborgere
I alt
Født i et vestligt land
Heraf (Fordelt efter referencepersonens fødeland)
Sverige
Tyskland
USA
Storbritannien
Norge
Canada
Schweiz
Belgien
Australien
Frankrig
Født i et ikke-vestligt land
Heraf (Fordelt efter referencepersonens fødeland)
Sydkorea
Indien
Colombia
Kina
Sri Lanka
Sydafrika
Thailand
Etiopien
Vietnam
Kenya
Kilde: Danmarks Statistik.
Antal
39.394
17.326
4.394
2.103
1.981
1.597
1.550
859
581
577
514
394
22.098
7.369
2.503
2.098
1.750
982
748
707
693
611
260
Når gruppe 6 fordeles efter alder ses det, at antallet af personer stiger fra 0-årsalderen
og frem til 20-årsalderen. Det hænger sammen med, at alle personer i populationen er
født i udlandet, og derfor først er kommet til Danmark på et senere tidspunkt i deres liv.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
91
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0092.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Figur 4.13
Gruppe 6 fordelt på alder
Personer
1.000
Personer
1.000
800
800
600
600
400
400
200
200
0
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64 66 68 70 72 74 76 78 80 82 84 89
0
Kilde: Danmarks Statistik.
Gruppe 7
Alle personer i gruppe 7 er født i udlandet og har en forælder, der både er født i
Danmark og dansk statsborger og én forælder, der er født i Danmark, som har
udenlandsk statsborgerskab. Der er 391 personer i gruppen.
Gruppe 8
Alle personer i gruppe 8 er født i udlandet og har en forælder, der både er født i
Danmark og dansk statsborger og en forælder, der er født i udlandet, som har dansk
statsborgerskab. Der er 6.682 personer i denne gruppe.
Når populationen fordeles efter den udenlandsfødte forælders fødeland, ses det at 3.761
personer har én forælder, der er født i et vestligt land. Heraf udgør Tyskland, Sverige og
Norge de mest almindelige fødelande. Hertil er der 2.921 personer, der har én forælder,
der er født i et ikke-vestligt land. I denne gruppe udgør Filippinerne, Thailand og Israel
de mest almindelige fødelande.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0093.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Tabel 4.27
Gruppe 8 fordelt efter den udenlandskfødte forældres fødeland. 2019
En forælder født i udlandet med dansk statsborgerskab
I alt
En forælder født i et vestligt land med dansk statsborgerskab
Heraf (fordelt efter den udenlandskfødte forælders fødeland)
Tyskland
Sverige
Norge
Storbritannien
Polen
USA
Finland
En forælder født i et ikke-vestligt land med dansk statsborgerskab
Heraf (fordelt efter den udenlandskfødte forælders fødeland)
Filippinerne
Thailand
Israel
Brasilien
Sydkorea
Sydafrika
Indien
Kilde: Danmarks Statistik.
Antal
6.682
3.761
1.039
540
399
313
225
212
138
2.921
303
235
137
125
114
96
95
Når gruppe 8 fordeles efter alder ses det, at antallet af personer stiger fra 0-årsalderen
og frem til 24-årsalderen. Det hænger sammen med, at alle personer i populationen er
født i udlandet, og derfor først er kommet til Danmark på et senere tidspunkt i deres liv.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
93
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0094.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Figur 4.14
Gruppe 8 fordelt på alder
Personer
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64 66 68 70 72 74 76 78 82 88
Personer
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Kilde: Danmarks Statistik.
Gruppe 9
Alle personer i gruppe 9 er født i udlandet og har en forælder, der både er født i
Danmark og dansk statsborger og en forælder, der er født i udlandet, som har
udenlandsk statsborgerskab. Der er 17.127 personer i denne gruppe.
Når populationen fordeles efter fødeland ses det, at 11.895 personer har én forælder, der
er født i et vestligt land. Heraf udgør Storbritannien, Norge og Tyskland de mest
almindelige fødelande. Hertil er der 5.232 personer, der har én forælder, der er født i et
ikke-vestligt land. I denne gruppe udgør Thailand, Filippinerne og Pakistan de mest
almindelige fødelande.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0095.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Tabel 4.28
Gruppe 9 fordelt efter den udenlandske fødte forældres fødeland. 2019
En forælder født i udlandet der har udenlandsk statsborgerskab
I alt
En forælder født i et vestligt land
–
udenlandsk statsborgerskab
Heraf (fordelt efter den udenlandsk fødte forælder)
Storbritannien
Norge
Tyskland
Sverige
USA
Frankrig
Nederlandene
Island
Spanien
Italien
En forælder født i et ikke-vestligt land
–
udenlandsk statsborgerskab
Heraf (fordelt efter den udenlandsk fødte forælder)
Thailand
Filippinerne
Pakistan
Tyrkiet
Brasilien
Kina
Japan
Rusland
Israel
Sydafrika
Kilde: Danmarks Statistik.
Antal
17.127
11.895
2.057
1.771
1.589
1.270
1.114
489
385
376
368
338
5.232
961
505
291
259
226
194
150
143
133
100
Når gruppe 9 fordeles efter alder ses det, at antallet af personer stiger fra 0-årsalderen
og frem til omkring 13-årsalderen. Det hænger sammen med, at alle personer i
populationen er født i udlandet, og derfor først er kommet til Danmark på et senere
tidspunkt i deres liv.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
95
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0096.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Figur 4.15
Gruppe 9 fordelt på alder
Personer
600
500
400
300
Personer
600
500
400
300
200
100
0
0
2
4
6
8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64 66 68 73
200
100
0
Kilde: Danmarks Statistik.
Gruppe 10
Alle personer i gruppe 10 er født i udlandet og har én forælder, der både er født i
Danmark og dansk statsborger og en ukendt forælder. Der er 9.862 personer i gruppen.
Når populationen fordeles efter referencepersonens fødeland ses det, at 7.586 personer
er født i et vestligt land. Heraf udgør Tyskland, Sverige og Storbritannien de mest
almindelige fødelande. Hertil er der 2.276 personer, der er født i et ikke-vestligt land. I
denne gruppe udgør Thailand, Kina og Etiopien de mest almindelige fødelande.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0097.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Tabel 4.29
Gruppe 10 fordelt efter fødeland. 2019
Én forælder født i Danmark og én ukendt forælder
I alt
Født i et vestligt land
Heraf (Fordelt efter referencepersonens fødeland)
Tyskland
Sverige
Storbritannien
USA
Norge
Frankrig
Spanien
Canada
Italien
Schweiz
Født i et ikke-vestligt land
Heraf (Fordelt efter referencepersonens fødeland)
Thailand
Kina
Etiopien
Vietnam
Sydafrika
Israel
Filippinerne
Brasilien
Sydkorea
Indien
Kilde: Danmarks Statistik.
Antal
9.862
7.586
1.247
1.125
1.064
1.003
612
423
330
278
239
208
2.276
235
227
140
132
109
86
85
80
68
63
Når gruppe 10 fordeles efter alder ses det, at antallet af personer stiger fra 0-årsalderen
og frem til omkring 18-årsalderen. Det hænger sammen med, at alle personer i
populationen er født i udlandet, og derfor først er kommet til Danmark på et senere
tidspunkt i deres liv.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
97
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0098.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Figur 4.16
Gruppe 10 fordelt på alder
Personer
350
300
Personer
350
300
250
200
150
100
50
250
200
150
100
50
0
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64 66 68 70 72 75 77 79 84 86 88 90 93
0
Kilde: Danmarks Statistik.
Opsummering og anbefalinger - Nye metoder og
opgørelser
Arbejdsgruppen har undersøgt Tysklands og Nederlandenes definitioner med henblik på
at vurdere, om det kan anbefales at indføre disse definitioner i Danmark. Begge
definitioner er kendetegnet ved, at de er tydelige i forhold til, hvornår personer med
udenlandsk baggrund betragtes som personer med dansk baggrund. Det skyldes, at
definitionerne har en smal afgrænsning af personer med dansk baggrund, hvilket står i
modsætning til herkomstdefinitionen, hvor personer med dansk oprindelse er bredere
sammensat.
Omvendt tilgodeser Tysklands og Nederlandenes definitioner i mindre grad hensynet til
statistisk anvendelighed. Det skyldes, at immigrantpopulationerne er bredt sammensat,
og indeholder derfor personer, der har forskellige integrations-forudsætninger. Derfor
bliver de statistiske resultater også mere uklare. Det betyder også, at definitionerne
bliver mindre anvendelige til at tilvejebringe oplysninger til lovforberedelse mv. Det
skyldes, at populationerne udvides med persongrupper, som i højere grad ligner
baggrundsbefolkningen og derfor ikke har samme integrationsudfordringer, som
indvandrer og efterkommerpopulationerne i den nuværende definition. Derfor er der en
risiko for, at lovgivningsmæssige tiltag rettes mod delgrupper, som det ikke var tiltænkt.
Hvis Tysklands og Nederlandenes definitioner skal opfylde hensynet til statistisk
anvendelighed, er der som minimum behov for en underopdeling af
migrantpopulationerne. Eksempelvis i grupper, der har én og to udenlandsfødte
forældre. Sådan en opdeling vil dog være svær at formidle. Og der kan også stilles
spørgsmål ved, om delpopulationerne skal udskilles som selvstændige grupper, når de
ikke adskiller sig fra personer med dansk oprindelse på de målte integrationsparametre.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0099.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Desuden kan Danmarks Statistik kun implementere Tysklands og Nederlandenes
definitioner tilbage til 2008 og definitionerne er heller ikke sammenlignelige med de
øvrige nordiske landes definitioner.
Arbejdsgruppen har også undersøgt de metodiske aspekter ved Norges definition, der
adskiller sig fra de øvrige nordiske landes definitioner. For det første underopdeler
Norge ”den øvrige befolkning” for at give et tydeligt billede
af befolkningens
demografiske sammensætning. En tilsvarende underopdeling af personer med dansk
oprindelse kan således bidrage til at tydeliggøre, at der er tale om en bredt sammensat
population. For det andet inddrager Norge også oplysninger om bedsteforældrenes
fødeland. Denne metode kan anvendes til at kvalificere den lille gruppe på 5.760
indvandrere og efterkommere, der har forældre, der er af dansk oprindelse. Ved at
inddrage bedsteforældreoplysningerne bliver den lille gruppe af indvandrere og
efterkommere også klassificeret som personer med dansk oprindelse
–
på linje med
deres forældre. Disse to metodiske aspekter kan implementeres i herkomstdefinitionen
uden at forringe definitionens funktion i øvrigt.
Arbejdsgruppen har også undersøgt aspektet omkring stabile herkomstkategorier over
et livsforløb. I alt er der 26.715 personer, der tidligere har haft en anden
herkomstkategori. Heraf kan 5.443 skift tilskrives, at forældrene har skiftet
statsborgerskab. De resterende skift kan primært tilskrives opdateringer af CPR-
systemet. Hovedparten af skift kan derfor ikke undgås, og derfor er det også kun et
begrænset antal skift, der kan undgås i statistikken ved at gennemføre meget omfattende
ændringer i de nuværende programmer.
Endelig har arbejdsgruppen også undersøgt muligheden for at afgrænse børn af
efterkommere efter andre variable samt muligheden for at redefinere børn af
efterkommere, så gruppen kun udskilles af populationen personer med dansk
oprindelse. Disse initiativer har dog vist sig ikke at være metodisk holdbare. For at
tydeliggøre samspillet mellem herkomstdefinitionen og definitionen af børn af
efterkommere har arbejdsgruppen også tilvejebragt en alternativ underopdeling af
befolkningen fordelt efter børn af efterkommere, eller deres oprindelse herkomst,
såfremt de ikke er børn af efterkommere.
Anbefaling 1: Underopdeling af personer med dansk oprindelse
Med inspirationen fra Norge er det arbejdsgruppens anbefaling, at Danmarks Statistik
underopdeler personer med dansk oprindelse. Konkret anbefales det at stille tabeller til
rådighed i Statistikbanken, der underopdeler personer med dansk oprindelse efter
fødeland og forældrenes fødeland og statsborgerskab. Hertil anbefales det, at
publikationen Indvandrere i Danmark udvides med et kapitel, der belyser den
demografiske sammensætning blandt personer med dansk oprindelse. Disse konkrete
initiativer vil tilføje gennemsigtighed til statistikken, da det herigennem tydeliggøres, at
personer med dansk oprindelse er en bredt sammensat population. Underopdelingen
giver også mulighed for at opgøre antallet af personer med dansk oprindelse, som
klassificeres som personer med migrantbaggrund efter andre landes definitioner.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
99
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0100.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Eksempelvis bliver det muligt at opgøre de 284.000 personer med dansk oprindelse, der
har én forælder, der er født i udlandet, og som derfor klassificeres som personer med
migrantbaggrund ifølge den nederlandske definition. Disse tal vil i givet fald blive
tilgængelige i Danmarks Statistik Statistikbank.
Anbefaling 2: Børn af efterkommere
Arbejdsgruppen anbefaler også, at Danmarks Statistik introducerer en ny
underopdeling, der fordeler befolkningen efter børn af efterkommere, eller deres
oprindelige herkomst, såfremt de ikke er børn af efterkommere. Følgende kategorier vil
indgå i underopdelingen:
1.
2.
3.
4.
Indvandrere
Efterkommere (excl. børn af efterkommere)
Børn af efterkommere
Personer med dansk oprindelse (excl. børn af efterkommere)
Arbejdsgruppen bemærker, at der ikke er tale om en ny statistisk definition. Derimod er
der tale om en ny underopdeling, som tydeliggør samspillet mellem
herkomstdefinitionen og definitionen af børn af efterkommere. Herkomstdefinitionen
vil derfor stadig være det metodiske udgangspunkt for Danmarks Statistiks produktion
af statistik om personer med indvandrerbaggrund. Arbejdsgruppen lægger derfor også
vægt på, at det er vigtigt at være konsekvent med anvendelsen af betegnelsen (excl. børn
af efterkommere), for at tydeliggøre forskellen til de populationer, der dannes på
baggrund af herkomstdefinitionen. Det er også arbejdsgruppens anbefaling, at
Danmarks Statistik stiller en tabel til rådighed i Statistikbanken, der fordeler
befolkningen efter den nye undergruppering.
Andre bemærkninger
Arbejdsgruppen påpeger, at det er hensigtsmæssigt med en definition, hvor personer
ikke kan skifte herkomstkategori over et livsforløb. Det kan imidlertid forekomme i
Danmark, hvilket til dels hænger sammen med, at forældrenes statsborgerskab indgår
som en variabel i herkomstdefinitionen. I alt er der 26.715 personer, der tidligere har
haft en anden herkomstkategori. Heraf kan 5.443 skift tilskrives, at forældrene har
skiftet statsborgerskab. De resterende skift er hovedsageligt et produkt af opdateringer i
CPR-systemet, hvilket ikke kan undgås. Kategoriskift som følge af statsborgerskabsskift
kan imødekommes ved at anvende først kendte statsborgerskab i stedet for aktuelt
statsborgerskab i herkomstdefinitionen. Det er imidlertid en meget ressourcekrævende
opgave for Danmarks Statistik at gennemføre denne ændring. Det vil kræve, at
Danmarks Statistik omlægger det programmeringssystem, der dagligt danner
befolkningens herkomst på baggrund af CPR-systemet. Tilpasningen vil også føre til
databrud, idet Danmarks Statistik ikke kan køre data længere tilbage end til 2008.
Endelig kender Danmarks Statistik ikke første statsborgerskab for personer, der er
skiftet til dansk statsborgerskab før 1986. Når det sammenholdes med, at der historisk
kun er 5.443 kategoriskift, der kan tilskrives at forældrene har skiftet statsborgerskab, er
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0101.png
Kapitel 4
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
det arbejdsgruppens vurdering, at forbedringerne ved denne omlægning ikke står mål
med omkostningerne. Derfor anbefales det i stedet, at Danmarks Statistik gør mere ud
af at tydeliggøre og kommunikere populationens størrelse og karakteristika.
Arbejdsgruppen er også af den opfattelse, at inddragelse af bedsteforældreoplysninger
efter norsk eksempel kan bidrage til at finjustere herkomstdefinitionen. Inddragelse af
bedsteforældreoplysningerne ændrer ikke grundlæggende på populationernes størrelse,
idet det kun berører den lille gruppe på 5.760 indvandrere og efterkommere, der har
mindst én forælder af dansk oprindelse. Det skyldes, at de 5.760 indvandrere og
efterkommere også har mindst én bedsteforælder, der både er født i Danmark og er
dansk statsborger
–
og netop derfor har de også mindst én forælder, der er af dansk
oprindelse. Hvis oplysninger om bedsteforældrene implementeres efter norsk eksempel,
vil det medføre, at de 5.760 personer, der er klassificeret som indvandrere eller
efterkommere, bliver klassificeret som personer med dansk oprindelse
–
på linje med
deres forældre uanset om forældrene er født i udlandet. Det er imidlertid en meget
ressourcekrævende opgave for Danmarks Statistik at lave denne ændring. Det vil kræve,
at Danmarks Statistik omlægger det programmeringssystem, der dagligt danner
befolkningens herkomst på baggrund af CPR-systemet. Tilpasningen vil også føre til
databrud, idet Danmarks Statistik ikke kan køre data længere tilbage end til 2008. Når
dette sammenholdes med, at fokuspopulationen for denne tilpasning kun udgør 5.760
personer, vurderes forbedringerne ved denne omlægning ikke at stå mål med
omkostningerne. Derfor anbefales det i stedet, at Danmarks Statistik gør mere ud af at
tydeliggøre og kommunikere populationens størrelse og karakteristika.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
101
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0102.png
0
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Bilag 1. Ukendte personer
Danmarks Statistik
–
Ukendte personer
Oplysninger om forældres fødeland og statsborgerskab er en central del af Danmarks
Statistiks herkomstdefinition. Der er imidlertid 1.438.501 i befolkningen pr. 1. januar
2019, der har to ukendte forældre. Det svarer til, at 25 pct. af befolkningen.
Nedenstående tabel viser oplysninger om kendte forældre og bedsteforældre for
befolkningen i Danmark pr. 1. januar 2019.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0103.png
0
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Tabel 1
Generationer i CPR-registeret. 1. januar 2019
Alder
Antal
kendte
forældr
e
Antal
kendte
bedstefo
rældre
60 år og
derover
0-9 år
10-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
I alt
I alt
0
1
1
1
2
2
2
2
2
0
0
1
2
0
1
2
3
4
618.216
92
501
510
13.922
56.004
27.071
10.648
38.557
470.911
683.669
4.779
1.298
515
12.639
50.379
27.948
5.563
47.009
533.539
783.879
99.411
1.780
363
13.331
55.417
27.458
6.638
78.539
500.942
681.161
123.035
1.925
98
10.945
160.989
42.211
10.901
98.663
232.394
762.648
96.021
1.360
32
7.320
500.170
58.984
12.262
62.644
23.855
797.775
79.989
3.543
114
18.737
614.517
28.852
11.216
34.994
5.813
1.478.733
1.035.174
11.376
105
33.712
381.489
5.717
4.172
6.528
460
5.806.081
1.438.501
21.783
1.737
110.606
1.818.965
218.241
61.400
366.934
1.767.914
I alt
0
1
1
1
2
2
2
2
2
0
0
1
2
0
1
2
3
4
100
0
0,1
0,1
2,3
9,1
4,4
1,7
6,2
76,2
100
0,7
0,2
0,1
1,8
7,4
4,1
0,8
6,9
78
100
12,7
0,2
0
1,7
7,1
3,5
0,8
10
63,9
100
18,1
0,3
0
1,6
23,6
6,2
1,6
14,5
34,1
100
12,6
0,2
0
1
65,6
7,7
1,6
8,2
3,1
100
10
0,4
0
2,3
77
3,6
1,4
4,4
0,7
100
70
0,8
0
2,3
25,8
0,4
0,3
0,4
0
100
24,8
0,4
0
1,9
31,3
3,8
1,1
6,3
30,4
Kilde: Danmarks Statistik.
Finlands statistikbureau - ukendte personer
Data om personer, der er døde før 1964, findes ikke i det finske
befolkningsinformationssystem. Der er næsten 900.000 personer blandt den finske
befolkning, der er født i Finland, hvor begge forældres fødselsland er ukendt, fordi
forældrene til personerne er døde, før befolkningsinformationssystemet blev oprettet.
Folk født i Finland før 1970, hvis forældres baggrund ikke er kendt, er derfor blevet
konkluderet at være personer med finsk baggrund, hvis deres modersmål er et nationalt
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
103
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0104.png
0
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
sprog (finsk, svensk, samisk). Alle sådanne personer, der har mindst en forælder, der er
født i Finland, betragtes også som personer med finsk baggrund.
Personer, hvis begge forældre eller den eneste kendte forælder er født i udlandet,
betragtes som personer med udenlandsk baggrund. Personer, der er født i udlandet, og
hvis forældres data ikke findes i befolkningsinformationssystemet, anses også for
personer med udenlandsk baggrund. Personer født i Finland før 1970, hvis modersmål
er fremmedsprog, betragtes også som personer med udenlandsk baggrund, ligesom
personer født i Finland i 1970 eller herefter, hvis forældres data ikke findes i
befolkningsinformationssystemet.
For børn der er adopteret, betragtes adoptivforældrene som de biologiske forældre. Børn
der er adopteret udlandet, klassificeres dermed som personer med finsk baggrund, hvis
de har mindst én adoptivforælder, der er født i Finland.
Sveriges statistikbureau - ukendte personer
Ved manglende information om forældrene antager Sveriges statistikbureau, at
forældrene har samme fødeland som referencepersonen. Det betyder f.eks., at personer
der er født i Sverige, og som har en forælder, der er født i udlandet og en ukendt
forælder, bliver klassificeret personer med svensk baggrund, idet det antages, at den
ukendte forælder er født i Sverige. Det er ikke en antagelse som Danmarks Statistik
foretager.
Manglende oplysninger om forældre
Har referencepersonen ukendt fødeland regnes personen som værende født i
udlandet.
Kendes CPR-nummer for forældrene, men der mangler oplysninger om
forældrenes fødselsland, sættes forældrenes fødeland til ukendt. Ukendt
fødeland er ikke lig Sverige.
Ved fuldstændig manglende information om forældrene i CPR-registret,
antages det, at forældrene har samme fødeland som referencepersonen.
Norges statistikbureau - ukendte personer
Norges statistikbureau anvender en definition, der afgrænser befolkningen på baggrund
af oplysninger om fødeland i tre generationer. Dvs. referencepersonens fødeland,
referencepersonens forældres fødeland og referencepersonens bedsteforældres
fødeland. Norges statistikbureau ikke kan identificere begge forældre og fire
bedsteforældre for hele befolkningen i Norge. Derfor pågår der en omfattende
imputering af ukendte fødeland for forældre og bedsteforældre forud for
populationsafgrænsningerne, der skal sikre 100 pct. dækning af fødeland i tre
generationer (Danmarks Statistik kan identificere begge forældre og fire bedsteforældre
for 30 pct. af befolkningen). Forud for afgrænsningen fastsættes fødeland for hele
befolkningen på baggrund af følgende kriterier:
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0105.png
0
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Manglende oplysninger om fødeland for referencepersonen
Hvis referencepersonen fødeland er ukendt og moderens fødeland er kendt, får
referencepersonen moderens fødeland.
Hvis referencepersonen fødeland er ukendt og moderens fødeland er ukendt,
mens faderens fødeland er kendt får referencepersonen faderens fødeland.
Hvis referencepersonen fødeland er ukendt og både moderens og faderens
fødeland er ukendt får referencepersonen første statsborgerskab som fødeland.
Manglende oplysninger for forældre
–
referenceperson født i Norge
Hvis referencepersonen er født i Norge, men har udenlandsk statsborgerskab,
og der mangler information om moderens fødeland, får moderen samme
fødeland som referencepersons statsborgerskab.
Hvis referencepersonen er født i Norge, og moderens har ukendt fødeland og
faderen har et kendt udenlandsk fødeland, får moderen samme fødeland som
faderen.
Hvis referencepersonen er født i Norge og moderen har fødeland er udenlandsk
og faderens fødeland er ukendt, får faderen samme fødeland som moderen.
Manglende oplysninger for forældre
–
referenceperson født udlandet
Hvis referencepersonen er født i udlandet og der ikke findes information om
moderen eller faderen i befolkningsregistret, bliver moderens og faderens
fødeland sat til ”udlandet”. Der fastsættes ikke fødeland
eller oprindelsesland
for ukendte personer. Det fastslås kun, om de er født i udlandet eller ej.
Manglende oplysninger om fødeland for bedsteforældre
Hvis mormor/morfar har ukendt fødeland, får de samme fødeland som
referencepersonens mor.
Hvis farmor/farfar har ukendt fødeland, får de samme fødeland som
referencepersonens far.
Nederlandenes statistikbureau - ukendte personer
Manglende oplysninger om fødeland
Hvis faderens fødeland er ukendt får han samme fødeland som moderen.
Hvis moderens fødeland er ukendt får moderen samme fødeland som
referencepersonen.
Hvis referencepersonens fødeland er ukendt får referencepersonen samme
fødeland som moderen.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
105
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0106.png
0
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Bilag 2. Implementering af internationale
definitioner
Bilag 2 redegør for Danmarks Statistiks implementering af internationale definitioner.
Finlands definition
Personer med dansk baggrund:
Hvis mindst én forælder er født i Danmark.
Hvis ingen forælder er kendt og personen er født i Danmark og født før 1970.
Personer med udenlandsk baggrund, indenrigsfødt:
Hvis mindst én forælder er kendt og ingen af forældrene er født i Danmark og
personen er født i Danmark.
Hvis ingen forælder er kendt og personen er født i Danmark og født fra 1970 og
frem.
Personer med udenlandsk baggrund, udenrigsfødt:
Hvis mindst én forælder er kendt og ingen af forældrene er født i Danmark og
personen er født i udlandet.
Hvis ingen forælder er kendte og personen er født i udlandet.
Note: Finlands statistikbureau anvender information om modersmål i afgrænsningen af,
om personer med ukendte forældre har finsk baggrund eller ej. Oplysninger om
modersmål findes ikke i Danmark. Derfor er det ikke et kriterie, der er anvendt i
implementeringen af den finske definition af personer med udenlandsk baggrund.
Sveriges definition
Personer med dansk baggrund
Hvis personen er født i Danmark, mindst én forælder er født i Danmark.
Hvis personen er født i Danmark, og ingen af forældrene er kendt.
Hvis personen er født i Danmark, kun én forælder er kendt, og denne er født i
udlandet.
Personer med udenlandsk baggrund, udenrigsfødt
Personen er født i udlandet.
Personer med udenlandsk baggrund, indenrigsfødt
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0107.png
0
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Hvis personen er født i Danmark, begge forældre er kendt og de begge er født i
udlandet.
Tyskland
Tysk Definition (AKU):
Personer med immigrantbaggrund
Hvis personen har eller har haft udenlandsk statsborgerskab.
Hvis mindst en af forældrene har eller har haft udenlandsk statsborgerskab.
o
Egen immigrationserfaring: Født i udlandet.
o
Uden egen immigrationserfaring: Indenrigsfødt.
Personer med dansk baggrund
Alle andre personer.
Note: Der vil være personer, der ikke bliver placeret korrekt, fordi Danmarks Statistik
ikke kender forældrene, eller fordi Danmarks Statistik ikke kender et evt. tidligere
udenlandsk statsborgerskab, hvis referencepersonen har skiftet til dansk
statsborgerskab før 1986.
Tysk Definition (Census):
Personer med immigrantbaggrund
Uanset hvor personen er født, hvis personen har udenlandsk statsborgerskab.
Hvis personen er født i udlandet og har dansk statsborgerskab.
Uanset hvor personen er født, hvis personen har dansk statsborgerskab og
mindst én forælder er født i udlandet.
o
Egen immigrationserfaring: Født i udlandet.
o
Uden egen immigrationserfaring: Indenrigsfødt.
Personer uden immigrantbaggrund
Alle andre personer.
Note: ”Alle andre personer” defineres som personer født i Danmark, som har dansk
statsborgerskab, og de forældre som er kendte, er født i Danmark.
Norge
Indvandrere
Hvis personen selv er født i udlandet, har to kendte forældre, der begge er født i
udlandet, og fire kendte bedsteforældre, der er født i udlandet.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
107
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0108.png
0
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the
text that you want to appear here.
Hvis personen er født i udlandet, og ingen af de kendte forældre eller
bedsteforældre er født i Danmark (alle forældre og bedsteforældre skal være
født i udlandet eller ukendt).
Danskfødte med indvandrerforældre
Personer der er født i Danmark, der har to kendte forældre, der begge er født i
udlandet, og fire kendte bedsteforældre, der er født i udlandet.
Personer, der er født i Danmark, og har mindst én kendt forælder. Ingen af de
kendte forældre og bedsteforældre må være født i Danmark.
Personer, der er født i Danmark som har udenlandsk statsborgerskab og har to
ukendte forældre.
Øvrige
Alle andre personer.
Nederlandene
Dansk baggrund
Uanset personens fødeland, hvis begge forældre er født i Danmark.
Uanset personens fødeland, hvis mor er født i Danmark og far er ukendt.
Hvis personen er født i Danmark, mor er ukendt, far er født i Danmark eller er
ukendt.
Migrantbaggrund 1. generation
Hvis personen selv er født i udlandet, begge forældre er kendt og mindst én af
forældrene er født i udlandet.
Hvis personen selv er født i udlandet, mor født i udlandet eller ukendt, far er
født i udlandet eller ukendt.
Hvis personen selv er født i udlandet, mor er ukendt, far er født i Danmark.
Migrantbaggrund 2. generation
Hvis personen selv er født i Danmark, begge forældre er kendt og mindst én af
forældrene er født i udlandet.
Hvis personen selv er født i Danmark, mor er født i udlandet, far er ukendt.
Hvis personen selv er født i Danmark, mor er ukendt, far er født i udlandet.
Migrantbaggrund 3. generation
Dan ny tabel med referencepersonens baggrund, mors baggrund og fars
baggrund med udgangspunkt i definitionen af immigrantbaggrund (dansk
baggrund, 1. og 2. generation).
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0109.png
0
Error! Use the Home tab to apply Overskrift 2 to the text that you want to appear here.
Hvis referencepersonen er af dansk baggrund og har to forældre, der er 2.
generation
Hvis referencepersonen er af dansk baggrund og har en forælder, der er 2.
generation og en forælder, der er af dansk baggrund.
Hvis referencepersonen er af dansk baggrund har en forælder, der er 2.
generation og en forælder, der er ukendt.
Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund
109
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Afrapportering fra arbejdsgruppe om opgørelser af personer med indvandrerbaggrund, fra social- og indenrigsministeren
2191447_0110.png
www.sim.dk