UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Håndbog til kommunale praktikere: Kommuners inddragelse af civilsamfundet i forebyggelse af ekstremisme – potentialer og værktøjer, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 109
Offentligt

Kommuners

inddragelse af

civilsamfundet i

forebyggelse af

ekstremisme

- Potentialer og

værktøjer

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Håndbog til kommunale praktikere: Kommuners inddragelse af civilsamfundet i forebyggelse af ekstremisme – potentialer og værktøjer, fra udlændinge- og integrationsministeren

INDDRAGELSE AF CIVILSAMFUNDET

Forord

Det danske samfund bygger på stærke traditioner for demokrati, deltagelse, civilt engagement og gen-

sidig tillid. Samtidig er der dog også flere alvorlige udfordringer i vores samfund. Ekstremisme er en af

disse udfordringer.

Ekstremisme findes i mange forskellige former og kan medføre mange forskellige slags negative kon-

sekvenser. Ikke alene vold, trusler, hærværk og andre kriminelle handlinger, men også sociale konse-

kvenser i form af skade på trivsel, fremtidsmuligheder og personlig udvikling både hos de direkte in-

volverede og hos mennesker i deres omgivelser.

Det danske samfund er godt gearet til at løfte den slags udfordringer. Politi og retsvæsen sikrer, at

lovovertrædere bringes til ansvar. Og når det gælder den forebyggende indsats, er dagtilbud, under-

visningsinstitutioner, familier, foreninger og klubber alle med til at give børn og unge livsfærdigheder

og modstandskraft. Fagpersoner i institutioner, skoler, gadeplansindsatser og ikke mindst de kriminal-

præventive myndighedssamarbejder mellem politi, kommuner m.fl. yder derudover en mere speciali-

seret indsats for tidligt at identificere personer i risiko, så de kan få hjælp og støtte til at holde sig fri af

problematisk adfærd.

I kraft af deres ansvar efter blandt andet lov om social service og folkeskoleloven er kommunerne

centrale aktører i den forebyggende indsats. Kommunerne arbejder i stigende grad med strategiske

tilgange til forebyggelsen, for eksempel ved at udvikle handlingsplaner og beredskaber og ved at nyttig-

gøre de forskellige sociale og uddannelsesmæssige regelsæt og værktøjer, de har til rådighed.

Civilsamfundet – organisationer, foreninger, klubber og familier – udgør en stærk kraft i vores samfund

og bidrager væsentligt til, at langt de fleste vokser op til at blive ansvarlige og velfungerende borgere.

Alligevel er der formentlig et uudnyttet potentiale for kommunerne til at inddrage civilsamfundet end-

nu mere i forebyggende indsatser.

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme og Center for Frivilligt Socialt Arbejde ønsker derfor

med denne rapport at belyse potentialet for at inddrage civilsamfundet i forebyggelse af ekstremisme

samt at give nogle konkrete værktøjer til at gøre dette.

INDDRAGELSE AF CIVILSAMFUNDET

Indhold

Læsevejledning

Kapitel 1. Civilsamfundets potentiale i forebyggelsen af ekstremisme

Kapitel 2. Mulige indsatser som kommunen og civilsamfundet kan samarbejde om

Kapitel 3. Organisering og kompetencer i kommunen

Kapitel 4. Inddragelse af civilsamfundet på individ-, gruppe- og samfundsniveau

Værktøjskasse til kommuners inddragelse af civilsamfundet i forebyggelsesindsatsen

Værktøj 1: Kompetencer og roller i kommunen

Værktøj 2: Aktørafsøgning for muligt samarbejde med kommunen

Værktøj 3: Kortlægning af udfordringer og ressourcer i et bolig- eller lokalområde

Bilag 1: Værdiperspektiver på civilsamfundet

Litteraturoversigt vedrørende værdiperspektiverne

INDDRAGELSE AF CIVILSAMFUNDET

Læsevejledning

I kapitel 1 om

Civilsamfundets potentiale i forebyggelsen af ekstremisme

finder du en kort intro-

duktion til ekstremisme og hvordan vi forebygger ekstremisme i Danmark. Endvidere er der en beskri-

velse af frivillighed og civilsamfund i Danmark samt de forebyggende potentialer, som civilsamfundet

rummer. Disse potentialer udbygges yderligere i bilag 1, hvor Center for Frivilligt Socialt Arbejde

præsenterer fem perspektiver på værdiskabelse i civilsamfundet.

I kapitel 2 om

Mulige indsatser som kommunen og civilsamfundet kan samarbejde om

præsenteres

en række eksempler på forebyggende tiltag, som civilsamfundet kan bidrage til. Det vil variere fra lokal-

samfund til lokalsamfund, hvilke typer at tiltag, det giver mening for en kommune at inddrage civilsam-

fundet i. Som det første peges der derfor på to værktøjer, der kan understøtte tilrettelæggelsen af en

indsats; dels et værktøj til afsøgning af aktører for muligt samarbejde med kommunen, dels et værktøj

til kortlægning af udfordringer og ressourcer i bolig- og lokalområder. Se værktøj 2 og 3 i ”Værktøjskas-

sen”.

I kapitel 3 om

Organisering og kompetencer i kommunen

er der gode råd til, hvordan kommunen skal

organisere indsatsen, og hvordan der mere konkret kan arbejdes med at bygge bro til det lokale civil-

samfund. Det drejer sig for eksempel om, hvordan frivilligcentre og kommunale frivilligråd kan tænkes

ind i indsatsen, og hvordan de særlige udfordringer i udsatte boligområder kan håndteres. Endvidere

uddyber værktøj 1 de kompetencer og roller, som kan komme i spil i kommunen, og de motivationer,

der driver de frivillige kræfter, som der skal bygges bro til.

Kapitel 4 om

Inddragelse af civilsamfundet på individ-, gruppe og samfundsniveau

tjener som op-

summering og perspektivering. Afsnittet peger også på, hvordan man som kommune kan komme videre

med at få samarbejdsaftaler og partnerskaber i stand.

Kapitel 1

Civilsamfundets

potentiale i

forebyggelsen af

ekstremisme

KAPITEL 1

Hvad er ekstremisme?

I Danmark sikrer grundloven alle borgere ytrings-, tros- og forsamlingsfrihed under ansvar for landets

øvrige love. I relation til dette defineres ekstremisme i den tidligere regerings handlingsplan fra 2016

således:

”Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre

ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med”.

Ekstremisme er derudover ofte kendetegnet ved:

•

Manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder

•

Manglende respekt for institutioner og beslutningsprocesser i det repræsentative demokrati

•

Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses

som truende

•

Lukkethed og fokus på et opfattet modsætningsforhold mellem 'os' og 'dem'.1

De væsentligste former for ekstremisme i Danmark er ekstrem islamisme, højreekstremisme og ven-

streekstremisme. Samtidig er ekstremismen i dag inde i en brydningstid, hvor nye dynamikker er på spil.

Ekstreme bevægelser i den digitale tidsalder kan opstå, mobilisere og udvikle sig hurtigere end før. Det

kan også gælde nyere ekstremismeformer som fx ”enkeltsagsekstremisme”.

Hvordan forebygger vi i Danmark?

Det forebyggende arbejde i Danmark kan illustreres med forebyggelses-trekantens tre niveauer: Det

opbyggende, det foregribende og det indgribende.

Indgribende indsatser

er målrettet personer, som er en del

af et ekstremistisk miljø og har begået kriminelle handlinger

eller vurderes at være i overhængende risiko for at gøre

det. Indsatser over for denne målgruppe har til formål at

forebygge (yderligere) kriminelle handlinger og at støtte

frigørelse fra ekstremistiske miljøer.

Foregribende indsatser

er målrettet personer og grupper,

som udviser risikoadfærd eller tegn på radikalisering.

Indsatser på dette niveau har til formål at dæmme op for

risikoadfærd, inden den udvikler sig i mere alvorlig retning

Opbyggende indsatser

er målrettet alle borgere, men

har særligt fokus på børn og unge. Indsatser på dette

niveau har til formål at fremme trivsel, udvikling og aktivt

medborgerskab samt at forebygge udvikling af risikoadfærd.

1. Se også www.stopekstremisme.dk

KAPITEL 1

Den tidlige forebyggelse sker gennem brede opbyggende indsatser, der finder sted i dagtilbud, i skoler,

på ungdomsuddannelser, i familierne og blandt foreninger og andre civile aktører. De brede opbyg-

gende indsatser er med til at ruste børn og unge med demokratiske, kritiske og sociale kompetencer,

som skaber modstandskraft over for udvikling af risikoadfærd. Den tidlige, brede forebyggelse er i

sagens natur målrettet alle.

De foregribende indsatser drejer sig om at undgå en negativ udvikling blandt borgere, som på den ene

eller anden måde er udsatte og i risiko for involvering i ekstremisme eller for at begå ulovlige handling-

er. De foregribende indsatser kan for eksempel være en del af det relationsarbejde, der bliver varetag-

et af fagpersoner i institutioner, skoler og gadeplansindsatser i udsatte boligområder. De foregribende

indsatser understøttes af det brede kriminalpræventive myndighedssamarbejde i landets infohuse,

som har til opgave at udveksle information om bekymrende tendenser og vurdere bekymringer om

enkeltpersoners mulige involvering i ekstremisme. De foregribende indsatser er således i højere grad

målrettet enkeltpersoner eller mindre grupper af personer.

Endelig er de indgribende indsatser tiltag overfor personer, som har begået kriminelle handlinger med

ekstremistisk motiv, eller som vurderes at være i overhængende risiko for at gøre det. Disse indsatser

varetages primært af PET, politiet og Kriminalforsorgen, men der kan ofte også være brug for en social

eller beskæftigelsesrettet indsats, hvilket kommunerne varetager i samarbejde med de øvrige aktører.

Frivillighed og civilsamfund i Danmark

Danmark har et omfattende og mangfoldigt civilsamfund med mange foreninger, ildsjæle og frivillige

kræfter. En kortlægning i 2015 viste, der er rundt regnet var 100.000 frivillige nonprofit organisationer

i Danmark2, heraf langt størsteparten foreninger og organisationer, mens en mindre del udgøres af

almennyttige fonde og selvejende institutioner.

I regi af de formaliserede foreninger, organisationer m.v. udfører lige under 40 pct. af befolkningen

frivilligt arbejde hver måned og i gennemsnit 15 timer om måneden, hvilket er 900.000 timer i alt om

måneden eller 329 mio. timer om året. Af dem, som ikke er frivilligt aktive, vil omkring halvdelen være

det, hvis de bliver opfordret. Personer, der er frivilligt aktive, er oftest veluddannede og kommer fra

hjem, hvor der er tradition for aktiv deltagelse i civilsamfundet og frivilligt arbejde.

Kvinder og mænd er nogenlunde lige aktive, hvor mænd er mest aktive på idrætsområdet og kvinder på

social- og sundhedsområdet, herunder patientforeningerne.

Motivationen for at være frivillig er centreret om ønsket om at gøre en forskel for andre og for at være

del af et fællesskab og en særlig sag, som man er optaget af. Dertil kommer ønsker om personlig og

faglig udvikling.3

Samtidig peger en Ph.D.-afhandling med fokus på uformelle former for frivillighed, hjælpsomhed og ci-

vilt engagement på, at ”uformelt frivilligt arbejde er endog mere udbredt end formelt frivilligt arbejde”.

Afhandlingen peger også på, at frivilligt engagement i den vestlige verden som følge af individualiser-

ingen er blevet mere episodisk, og at medlemskab af foreninger er dalende. Endvidere peger den på, at

tilhørsforhold til et lokalsamfund er vigtig for viljen og evnen til at hjælpe andre, både i form af formelle

og uformelle former for frivillighed.4

2. Boje, Thomas P. (2017): ”Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse”. Hans Reitzels Forlag. Se kapitel 4

3. Center for Frivilligt Socialt Arbejdes frivilligrapport, 2017.

4. Jonathan Hermannsen, Formal and informal volunteering in Denmark: tangible and intangible acts of civic engagement, Roskilde Universitets Center, 2017

KAPITEL 1

Når det gælder de uorganiserede og løst strukturerede former for civilt engagement, kommer disse

blandt andet til udtryk gennem forskellige former for aktivisme og sociale bevægelser – både konstruk-

tive og mindre konstruktive – og de ekstreme bevægelser er således en del af det samlede billede af

sociale bevægelser.

Her er det dog vigtigt at pege på, at opblomstringen af aktivisme og sociale bevægelser i hovedsagen er

knyttet til det etablerede og organiserede civilsamfund, som alt overvejende bygger på demokratiske

værdier.

Sociale bevægelser har også bedre forudsætninger for at opstå i områder af samfundet, hvor der i

forvejen er en formaliseret struktur, der muliggør foreningsdannelse, forsamlingsret og en kulturelt ind-

Civilsamfundets forebyggende potentiale

De mange formelle og uformelle fællesskaber i civilsamfundet har potentiale til at styrke trivslen og

modstandskraften, både hos det enkelte menneske og i lokalsamfundet.

På

individniveauet

viser forskning blandt andet, at disse faktorer virker beskyttende – det vil sige

bidrager til modstandskraft – i relation til unges involvering i ekstremisme.6

•

At den unge deltager i organiserede fritidsaktiviteter.

•

At den unge har et positivt netværk med jævnaldrende.

•

At den unge har relationer til voksne, som er en social støtte.

•

At den unge har positive rollemodeller tæt på sig.

På

lokalsamfundsniveauet

peger forskningen på, at involvering af lokalsamfundet kan bidrage til tre

resultater:

•

At borgerne tager ansvar for eget liv og omgivelser.

•

At borgerne udvikler nye positive relationer i lokalsamfundet, hvilket er medvirkende til at skabe

større sammenhængskraft.

•

At der med støtte og hjælp fra lokalsamfundets borgere sker en tidligere opsporing og håndtering

af bekymringssager.

5. Lindekilde, Lasse & Olesen, Thomas. Politisk protest, aktivisme og sociale bevægelser. Hans Reitzels Forlag, 2015.

6. Se vurderingsværktøj til anvendelse ved bekymring for ekstremisme, herunder vidensdeklaration, på www.stopekstremisme.dk

7. Videnssyntese. Kortlægning af viden om ekstremisme og viden om forebyggelse af ekstremisme. Rambøll og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme,

2018, s. 53.

KAPITEL 1

Lokal modstandskraft

Certa og Trygfonden peger i en rapport blandt andet på følgende som elementer i et idealbillede på

lokal modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme8:

Aktørerne i et modstandsdyg-

tigt lokalsamfund har vilje og

evne til at indgå i drøftelser af

temaer, der kan opleves som

følsomme, herunder ekstrem-

isme, radikalisering, internatio-

nale konflikter, kriminalitet og

mistrivsel.

Aktørerne i et modstandsdygtigt

lokalsamfund er i stand til at

identificere fælles interesser, for

eksempel unges trivsel, til trods

for tilstedeværelsen af politiske,

ideologiske og religiøse

meningsforskelle.

Aktørerne i et stærkt lokalsam-

fund udviser evne og vilje til

at se, forstå og imødekomme

søgende individer med alterna-

tiver til voldelige, ekstremistiske

fællesskaber.

Forskningen i de forskellige former for

værdiskabelse i civilsamfundet

er et andet perspektiv til

forståelse af civilsamfundets forandrende og forebyggende potentiale.

I bilag 1 identificerer Center for Frivilligt Socialt Arbejde fem perspektiver på værdiskabelse:

•

Demokratisk værdi

•

Relationel værdi

•

Sundhedsmæssig værdi

•

Beskæftigelsesmæssig værdi

•

Værdien af lokale samarbejder

De fem perspektiver bygger på litteratur i form af forskningsartikler, rapporter, bogudgivelser m.m., som

kan findes i litteraturoversigten, som er knyttet til disse værdiperspektiver.

Der kan også være andre perspektiver på forebyggelse og modstandskraft, uanset om det gælder

lokalsamfund eller det bredere samfundsfællesskab. Kogt ned til det helt centrale drejer det sig om,

at foreninger, netværk m.v. bidrager til individernes udvikling af demokratiske, sociale og andre kom-

petencer, og at lokalsamfundet eller det større samfundsfællesskab formår at adressere bekymrende

tendenser, inden de udvikler sig i alvorlig retning.

8. Certa/Trygfonden, 2016: ”Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme. Et eksplorativt studie af modstandskraft i udvalgte danske lokalmiljøer”

Kapitel 2

Mulige indsatser

som kommunen og

civilsamfundet kan

samarbejde om

KAPITEL 2

DER KAN PEGES PÅ en række konkrete indsatsområder med potentiale for samarbejde mellem kom-

mune og civilsamfund med det mål at skabe resiliente medborgere og lokalsamfund.

1. Kortlægning af udfordringer og ressourcer i bolig- og lokalområder.

Ved at inddrage civile aktører i en kortlægning af ressourcer og udfordringer i lokal- og boligområder

har kommunen mulighed for at nyttiggøre de civile kræfters ofte mere indgående kendskab til et givet

område. Med hjælp fra lokale ildsjæle, ressourcepersoner og foreninger kan kommunen for eksem-

pel identificere grupper, der udviser en bekymrende adfærd, og specifikke steder eller områder, som

skaber utryghed. Kortlægningen og dialogen herom åbner også mulighed for, at de lokale ressourcer

kan hjælpe til at adressere de identificerede problemstillinger, for eksempel ved hjælp af nogle af de

nedenstående tiltag.

Værktøj 3

i denne publikation ”Kortlægning af udfordringer og ressourcer i et

bolig- eller lokalområde” kan hjælpe kommunen til at foretage selve kortlægningen, mens

Værktøj 2,

”Aktørafsøgning for muligt samarbejde med kommunen”, kan bidrage til at afklare, hvem der kan indgå i

dialogen omkring kortlægningen.

2. Inklusion i positive fællesskaber.

Klubber og foreninger kan inkludere den

enkelte i positive, meningsgivende fælles-

skaber og bidrage til at styrke demokratisk

dannelse, deltagelse og medansvar. Dette

kan kommunen bidrage til ved på forskellig

vis at skabe gode rammer for forenings-

livet. Det kan for eksempel være i kraft af

udlån af lokaler, økonomisk støtte efter

folkeoplysningsloven eller den sociale

lovgivning samt tværgående tiltag og

events, der promoverer foreningslivet i

kommunen.

3. Facilitering af kulturmøder.

Organiserede kulturmøder, der faciliterer

et møde mellem forskellige sociale og

kulturelle grupper, kan øge kendskabet og

tilliden mellem disse. Forskning viser, at

øget kendskab og tillid på tværs af forskel-

lige sociale skillelinjer kan reducere de

fordomme, polariseringer og konflikter,

der kan udgøre risikofaktorer i forhold til at

blive tiltrukket af ekstremistiske miljøer.10

Dette kan kommunen fremme gennem sit

samarbejde med frivillig- og foreningslivet.

4. Opmærksomhedsindsats om bekym-

ringstegn og handlemuligheder.

Som kommune kan man med fordel formi-

dle viden til borgerne om bekymringstegn

Vær opmærksom på reglerne

i Folkeoplysningsloven

Efter folkeoplysningsloven fastsætter og

fordeler kommunalbestyrelsen årligt en

beløbsramme til blandt andet det frivillige

folkeoplysende foreningsarbejde.

Det fremgår af folkeoplysningslovens § 4a, at

folkeoplysende foreninger, hvis formål eller

adfærd modarbejder eller underminerer

demokrati eller grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder, ikke kan ydes tilskud eller

anvises lokaler efter folkeoplysningsloven.

Ifølge § 4a kan kommunerne heller ikke på

andet grundlag end folkeoplysningsloven yde

tilskud eller udlåne eller udleje lokaler til

foreninger, hvis formål eller adfærd modar-

bejder eller underminerer demokrati eller

grundlæggende friheds- og menneske-

rettigheder.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har

udarbejdet en guide om krav til foreninger, der

søger tilskud eller låner lokaler hos kommunen.

Se mere på

www.frivillighed.dk

9. Civilsamfundets mange værdiskabende effekter – demokratisk værdi, relationel værdi, sundhedsmæssig værdi m.v. – underbygger tesen om, at civilsamfundet i

helt bred forstand bidrager til at styrke medborgerskab og modstandskraft og til at skabe sunde og konstruktive alternativer til antisociale fællesskaber. Se bilag 1.

KAPITEL 2

i forbindelse med ekstremisme, og hvor man kan henvende sig med bekymringer. Eventuelt kan civile

samarbejdspartnere med god kontakt til målgrupperne spille en rolle i dette. Uanset om kommunika-

tionen sker direkte fra kommunen eller om varetages af en eller flere samarbejdspartnere, er det vigtigt

at den foregår på en afbalanceret måde, der ikke overdramatiserer problemet. Der kan i den forbin-

delse arbejdes med at styrke borgernes motivation, for eksempel ved at appellere til en fælles vision

om tryghed og sammenhold i lokalsamfundet, samt med at informere om hvad henvendelse til myn-

dighederne indebærer. Målet kan her være, at det bliver til en naturlig og accepteret handlemåde at

henvende sig til det lokale SSP, kommunen, politiet eller den nationale hotline mod radikalisering, hvis

man er bekymret for eksempelvis grupper, der søger at påvirke andre med ekstreme budskaber, eller

personer, der viser interesse for et ekstremistisk miljø eller for at rejse til et konfliktområde. Indsatsen

kan med fordel tilrettelægges som led i en mere overordnet forebyggelsesplan i kommunen11.

Er du bekymret?

Se mere på www.stopekstremisme.dk

og www.antiradikalisering.kk.dk.

5. Lokalsamfunds-mobilisering ved risiko for uro og vold.

Ved at udvikle og opretholde en god dialog med de lokale civilsamfundsaktører har kommunen et po-

tentiale for at få gode allierede blandt frivillige, foreningsaktive og andre ressourcepersoner. Sammen

kan parterne aftale, hvordan de civile aktører kan blive konstruktive, hjælpende kræfter i tilfælde, hvor

der opstår risiko for uro, polarisering, vold eller hærværk. De lokale civile kræfter kan her bidrage til at

forebygge problemerne, inden de udvikler sig i alvorlig retning – for eksempel ved at igangsætte aktivi-

teter eller gå i dialog. Et sådant tillidsskabende og mobiliserende arbejde kan med fordel gennemføres

”i fredstid”, altså i god tid inden problemerne opstår og udvikler sig.

6. Dialog om emner der optager borgene.

Et tillidsfuldt samarbejde mellem kommune og civilsamfund åbner også mulighed for at facilitere en di-

alog med borgere, som har bekymringer (i forskningen ofte kaldt ”grievances”), der kan bidrage til usik-

kerhed, eksklusionsfølelse, modvilje eller mistro i relation til forhold i samfundet. Det kan både dreje sig

om nære og praktiske forhold i lokalområdet og om bredere, ofte kontroversielle emner som migration,

diskrimination, internationale konflikter m.m. Disse er eksempler på emner, som ekstreme grupper

tager til sig og ofte forvrænger i form af forsimplede fjendebilleder og fortællinger. Det sker som led i de

ekstreme gruppers forsøg på at få opbakning og rekruttere nye tilhængere, ikke mindst blandt menne-

sker, som er særligt optaget af emnerne. Sådanne grupper af mennesker kaldes i forskningen ”consti-

tuencies”, det vil sige grupper, som meget vel kan være fredelige og lovlydige, men som i et vist omfang

også kan være lydhøre overfor den ekstremistiske propaganda og dermed udgøre et rekrutteringspo-

tentiale12. Blandt de mulige metoder til dialog kunne være safe space dialog, rundbordsdebatter13,

sokratisk dialog, ung til ung dialog14 m.fl. Potentialet er altså, at kommunerne søger at samskabe med

civilaktører omkring dialogforløb, navnlig med fokus på at nyttiggøre de civile kræfter til at rekruttere

relevante deltagere, fastholde dem i forløbets varighed samt eventuelt følge op efterfølgende.

10. Delrapport – Følgeforskning om holdningsbearbejdende indsatser, VIVE, 2019

11. Se også Nationalt koncept for kommunale handlingsplaner til forebyggelse af ekstremisme, Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, 2018

https://

stopekstremisme.dk/tilbud-og-vaerktojer/kommunale-handlingsplaner

12. Se Ann Sophie Hemmingsen, An introduction to the Danish approach to countering and preventing extremism and radicalization, DIIS, 2015, s. 36-37.

13. Safe space dialog og rundbordsdebatter er beskrevet i publikationen ”Styrk medborgerskabet sammen med civilsamfundet – en metodehåndbog til

kommunerne”, Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, 2018.

14. Se værktøjer til ung til ung dialog på

www.stopekstremisme.dk

KAPITEL 2

7. Skabelse af kontakt ind i de miljøer, som er sværest at nå.

Her er udfordringen, hvordan man gennem inddragelse af ansvarlige civilsamfundsaktører kan få kon-

takt ind i miljøer, der isolerer sig eller nærer modvilje og mistro overfor samfundet eller bestemte grup-

per i samfundet; miljøer som potentielt kan danne et gunstigt rekrutteringsklima for ekstremisme.15 En

vej ind i disse miljøer kan være at benytte ressourcepersoner, som målgruppen har tillid til og respek-

terer. Forskning viser, at kommunikation med sigte på holdningsændringer afhænger meget af modtag-

erens tillid til afsenderen og af, hvem man i forvejen ”spejler sig i”. Personer, der har et fællesskab med

modtageren, kan derfor med fordel indgå på afsendersiden af en indsats.16 I nogle tilfælde kan personer

nyde tillid i kraft af deres rolle i uformelle relationer, netværk eller gruppedynamikker, snarere end i

kraft af deres position indenfor en formel organisering. Personer med en ikke-formaliseret position kan

derfor vise sig hjælpsomme som ressource i den forebyggende indsats. Værktøj 2, ”Aktørafsøgning for

muligt samarbejde med kommunen” og værktøj 3 ”Kortlægning af ressourcer og risici i lokalområdet”

kan hjælpe kommunen til at identificere sådanne ressourcepersoner.

8. Sikre repræsentativitet i samspillet med heterogene miljøer.

Et beslægtet indsatsområde drejer sig om at sikre repræsentativitet og balance i samspillet mellem på

den ene side uorganiserede eller heterogene civile miljøer og på den anden side myndighedsaktører.

Det sidstnævnte er ikke mindst aktuelt blandt miljøer, der er præget af uformelle netværk eller knop-

skydninger af mange forskellige større eller mindre foreninger. Her kan det være vanskeligt for en myn-

dighed at gå i dialog. Hvem taler på vegne af hvem? Risikerer man at ekskludere nogle fra dialogen?

Disse spørgsmål bør man arbejde bevidst med, når man ønsker at få meget fragmenterede miljøer i

tale. Afhængig af omstændighederne kan løsningen enten findes i en grundig afsøgning eller kortlæg-

ning af civilsamfundets aktører eller ved at invitere til en meget bred og åben dialog, hvor ingen kan

føle sig ekskluderet.

9. Skabe strukturelle betingelser for civilt engagement, hvor de mangler.

For at nyttiggøre de mange fordele ved inddragelse af civilsamfundet kan det nogle steder være nød-

vendigt at understøtte, at der overhovedet er et civilt engagement. Dette kan gøres ved at arbejde

for at skabe de strukturelle betingelser for fremvæksten af det civile engagement. En måde at gøre

dette på er at indarbejde passende tiltag i byplanlægning og boligsociale helhedsplaner. Et blandt flere

mulige tiltag kunne være at ansætte aflastende medarbejdere, der kan udføre nogle af de opgaver, der

normalt varetages af frivillige, og som kan bidrage til at øget forståelse af betydningen af børn og unges

deltagelse i foreningslivet.17 Det vil også være naturligt at involvere frivilligråd og frivilligkonsulenter i

opgaven med at fremme civilt engagement i et sådant område.

15. Se disse publikationer, der underbygger at bekymringer / holdninger i et lokalområde samt netværk af mennesker i et lokalområde spiller en rolle for

radikalisering og rekruttering til ekstremisme: Rik Coolsaet; Moelenbeck and violent radicalisation. ”a social mapping”, European Institute of Peace, 2017.

https://

view.publitas.com/eip/eip-molenbeek-report-16-06/page/1

og L. Vidino, F.

Marone og E. Entenmann; Fear Thy Neighbor: Radicalization and jihadist attacks in the West. Program on Extremism, The George Washington University og ICCT,

2017

https://stopekstremisme.dk/viden/videnspublikationer/ekstremistiske-netvaerk-i-naeromradet-spiller-en-vigtig-rolle-for-radikalisering-forskningsresume.

16. Delrapport – Følgeforskning om holdningsbearbejdende indsatser, VIVE, 2019

17. Se også afsnittet ”Håndtering af civilsamfundets særlige udfordringer i udsatte boligområder.

Kapitel 3

Organisering og

kompetencer i

kommunen

KAPITEL 3

Kommunen kan med fordel forankre forebyggende arbejde i en tværfaglig organisering på tværs af

forskellige forvaltninger, eksempelvis jobcenter, social-, sundhed, psykiatri, børn og unge m.v. Alt efter

indsatsområde kan forskellige andre myndighedsaktører inddrages, herunder politiet, sundheds-

regionen og Kriminalforsorgen. I kommunens indsats overfor civilsamfundsaktører – lige fra bolig-

foreninger til enkeltstående ildsjæle – er det oplagt at også inddrage kommunens frivilligkonsulenter og

frivilligråd.

De vigtigste funktioner i kommunens ar-

bejde med civilsamfundet er at bygge bro

for at udvikle samarbejder, der er frugt-

bare for både civilsamfundet og kom-

munen og at facilitere en åben dialog

blandt de involverede aktører, så der altid

er klarhed om processen og dens mål.

Bæredygtig og velfungerende inddragelse

af civilsamfundet kræver derfor, at den en-

kelte kommune investerer i medarbejdere

med faglige og personlige kompetencer,

der systematisk og succesfuldt kan skabe

brobygning mellem civilsamfundets og

kommunens arbejdsformer, strukturer og

drivkræfter. Desuden vil det i mange sam-

menhænge, ikke mindst i samskabelsespro-

cesser, være væsentligt, at kommunen kan

facilitere konkrete samarbejdsaktiviteter.

Få hjælp til organisering af

forebyggelsesindsatsen

• Nationalt Center for Forebyggelse af

Ekstremisme tilbyder rådgivning om

forebyggelsesindsats og en tværfaglig

organisering, der kan understøtte denne.

• Se også det nationale koncept for

kommunale handlingsplaner til forebyggelse af

ekstremisme.

www.stopekstremisme.dk

Alt afhængig af i hvilket omfang kommunens arbejde med civilsamfundsinddragelse har en meget al-

men karakter eller er specifikt fokuseret på forebyggelse af ekstremisme (og / eller kriminalitet) kan der

være behov for et tværgående samarbejde mellem på den ene side de medarbejdere, som arbejder

med forebyggelse som det primære indsatsområde, og på den anden side de frivilligkonsulenter m.v.,

som varetager de bredere daglige opgaver relateret til civilsamfundet. Læs mere i værktøj 1, ”Kompe-

tencer og roller i kommunen”.

I de følgende afsnit præsenteres fire forskellige perspektiver på kommunernes samarbejde med civil-

samfundet:

1. Brobygning til det lokale civilsamfund.

2. Samspil med de lokale frivilligcentre.

3. Dialog med de kommunale frivilligråd.

4. Håndtering af civilsamfundets særlige udfordringer i udsatte boligområder.

De fire perspektiver kan bruges aktivt af kommunerne i inddragelse af civilsamfundet.

KAPITEL 3

Brobygning til det lokale civilsamfund

Kommunens primære opgave er at løse velfærdsopgaver til gavn for borgerne, som er fastlagt i lov-

givningen. Foreningernes formål er typisk at støtte og tilbyde aktiviteter for deres brugere eller med-

lemmer samt i varierende grad være fortaler for borgernes rettigheder og behov.

Udefra set kan der være et nemt match mellem de to parter, men det er langt fra altid så simpelt. Der

kan være meget på spil for parterne, både hvad angår tilgange, etik, roller og ikke mindst økonomi.

Mange foreninger er afhængige af økonomisk tilskud fra kommunen, hvilket kan have stor indflydelse

på samarbejdet i praksis. Kommunen kan have en forestilling om ligeværdigt samarbejde, og forening-

erne/de frivillige vil nogle gange have en opmærksomhed på at fremstå attraktive for fremtidige bevil-

linger.

Det lokale civilsamfund dækker over mange forskellige ting; små og store foreninger, lokalafdelinger af

landsorganisationer, ildsjæle, de enkelte frivillige, eventfrivillige, projekter, initiativer, klubber og net-

værk.

Første skridt til at styrke samarbejdet med civilsamfundet og den frivillige verden er at skabe et godt

overblik over foreningslivet og de frivillige i kommunen. Afhængigt af kommunens størrelse kan der

være flere hundrede foreninger, som på den ene eller anden måde har en interesse i at samarbejde.

Foreningerne er vidt forskellige både i deres størrelse, historie, formål samt i deres frivillig- og med-

lemssammensætning.

Derfor er det vigtigt, at den enkelte kommune afsætter tid og ressourcer til at kortlægge og forstå den

frivillige verden og civilsamfundet lokalt. Til at varetage denne opgave ansætter mange kommuner en

frivilligkonsulent, som arbejder målrettet med inddragelsen af civilsamfundet.

Den frivillige verden består som nævnt ikke kun af etablerede foreninger, men også af ildsjæle eller

aktive medborgere, som ikke nødvendigvis er en del af en forening. Disse aktører kan have stor betyd-

ning i det lokale civilsamfund og kan i nogle tilfælde bidrage til at skabe kontakt ind i miljøer, som ellers

er svære at nå. De har ofte et stærkt netværk, men også klare holdninger, som kan påvirke positivt såvel

som negativt i en samarbejdssituation.

Derfor anbefales det, at den enkelte kommune ikke kun orienterer sig på foreningsniveau, men under-

støtter relevante kommunale medarbejdere, såsom forebyggende gadeplansmedarbejdere og frivillig-

konsulenter i at interagere på individniveau i det lokale civilsamfund.

Nogle foreninger er tæt knyttet til en landsorganisation, som lægger strategier og rammer for de lokale

aktiviteter. Andre foreninger former selv de lokale indsatser og aktiviteter.

Uanset hvad er det afgørende at møde de frivillige og foreningerne i øjenhøjde med respekt, anerkend-

else og oprigtig interesse for deres virkelighed. Kommunale medarbejdere bør derfor både være

bevidste om deres egen rolle og have indsigt i de motivationsfaktorer, som driver den frivillige indsats.

Ofte er det en stor fordel, at den eller de kommunale medarbejdere, som arbejder med civilsamfund-

sinddragelse, selv har erfaringer med frivillighed og foreningsdeltagelse.

Dette vil forbedre medarbejderens muligheder for at forstå og kommunikere med frivillige og derved

lykkes med den hovedopgave, som efter erfaringen, er den væsentligste: Bygge bro mellem den lokale

frivillige verden/civilsamfundet og kommunen på alle relevante niveauer.

KAPITEL 3

Brobygning bringer hele værktøjskassen i spil

Værktøj 1: Kompetencer og roller i kommunen.

Værktøjet beskriver de forskel-

lige kompetencer og roller, som kan komme i spil blandt de kommunale medar-

bejdere, og de motivationer, der driver de frivillige kræfter i civilsamfundet, som

der skal bygges bro til.

Værktøj 2: Aktørafsøgning for muligt samarbejde med kommunen.

Værktøjet

kan hjælpe kommunen til at analysere og kvalificere mulige samarbejdspartnere

i civilsamfundet. På hvilken måde er de forskellige aktører relevante, og hvilken

interesse kan de have i at samarbejde med kommunen?

Værktøj 3: Kortlægning af udfordringer og ressourcer i et bolig- eller lokalom-

råde.

Værktøjet kan bruges sammen med nogle af de civile aktører civile aktører,

som blev identificeret med værktøj 2. Det kan understøtte en kortlægning af res-

sourcer og udfordringer i et lokalområde og dermed også en fælles planlægning

af samarbejdsaktiviteter.

Samspil med de lokale frivillige

Et andet perspektiv på civilsamfundet i kommunerne er frivilligcentrene. Der er frivilligcentre i 65

danske kommuner. Der er en vis variation mellem de mange frivilligcentre, og der kan være store, lokale

forskelle, herunder i relationerne med kommunen, hvilket der skal tages højde for.

Nogle frivilligcentre er målrettet særlige emner som f.eks. ældreområdet. Andre er mere generiske.

Samarbejdet mellem kommunen og frivilligcentret er forskelligt fra sted til sted. I nogle kommuner er

der et tæt samarbejde og løbende koordinering, hvorimod samarbejdet er mere formelt i andre kom-

muner.

Et frivilligcenters hovedopgave er at støtte, synliggøre, udvikle og fremme frivilligheden og forening-

slivet inden for den enkelte kommunes grænser. Dette gøres ofte ved at henvise frivillige og borgere til

foreninger og frivillige initiativer, synliggøre den frivillige indsats og yde rådgivning og konsulentbistand

til lokale foreninger og frivillige initiativer i kommunen. Frivilligcentrene er derfor en tæt sparringspart-

ner for lokale frivillige og foreninger i kommunerne.

Frivilligcentrene anvender mange af Center for Frivilligt Socialt Arbejdes rådgivningsguider, kurser og

anden viden, hvorved der er en vis homogenitet i rådgivningen til frivillige og foreninger.

Langt de fleste frivilligcentre er selvorganiserede som foreninger eller selvejende institutioner med

deres egen bestyrelse bestående af blandt andet repræsentanter fra den lokale, frivillige verden. Den

enkelte bestyrelse er derfor retningsgivende for frivilligcenterets virke. Deres bestyrelser er medlem-

KAPITEL 3

mer af FriSe (Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark), der er et samlet sekretariat, som understøtter

frivilligcentrene på forskellig vis og varetager centrenes politiske interesser m.v. Enkelte frivilligcentre er

organiserede som kommunale institutioner og er udelukkende kommunalt finansierede.

Frivilligcentrene har ofte kun en eller få ansatte, og det er meget forskelligt, hvilken typer ansættelse de

har, og delvist også hvilke opgaver, de udfører. Listen over opgaver, som en frivilligcenterleder skal løse,

er lang – lige fra håndholdt støtte til foreningerne lokalt til store arrangementer og initiativer.

To positioner i brobygningen

I praksis kan der indimellem være et overlap mellem de opgaver frivilligcentrene

og de kommunale frivilligkonsulenter løser. Som udgangspunkt adskiller de fleste

deres arbejdsfelter og opgaver ved at tydeliggøre de to forskellige positioner:

•

Frivilligcentret er placeret i den frivillige verden og bygger derfra bro til

kommunen.

•

Den kommunale frivilligkonsulent er placeret i kommunen og bygger der-

fra bro til den frivillige verden.

De to positioner giver to forskellige afsæt for at arbejde med frivillighed og sa-

marbejde.

I kommuner uden et frivilligcenter er det i endnu højere grad vigtigt at prioritere kommunale

medarbejdere, som kan arbejde med civilsamfundsinddragelse. I disse tilfælde vil en sådan

medarbejder ofte løfte en eller flere af frivilligcentrets roller og opgaver over for de lokale foreninger.

Udover at det er meget tidskrævende at varetage de foreningsnære opgaver, som et frivilligcenter tager

i andre kommuner, kan det i konfliktsituationer være en udfordring både at støtte de lokale foreninger

og arbejde for de kommunale mål.

Dialog med de kommunale frivilligråd

Det tredje perspektiv på civilsamfundet i kommunerne er de lokale frivilligråd. Seneste opgørelse

fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde18 viser, at der findes et lokalt frivilligråd i 45 pct. af de danske

18. Tal om frivillighed i Danmark – CFSA’s frivilligrapport 2016-2018 s. 76

KAPITEL 3

kommuner. Et frivilligråd er et officielt, men ikke lovpligtigt samarbejdsorgan mellem foreninger og

kommune. Det kan bestå af medlemmer fra den frivillige verden alene eller af repræsentanter for både

foreninger og kommune.

Et frivilligråd drøfter overordnet emner i samarbejdsfeltet mellem kommunen og den lokale

frivillige verden. Konkret kan opgaverne være vidt forskellige: Indstille ansøgninger til økonomisk

støtte, dele viden, være høringspart for kommunen og fungere som interessevaretager, talerør og

paraplyorganisation for de lokale foreninger.19

Der eksisterer ikke særlige retningslinjer for, hvordan et frivilligråd skal fungere, være opbygget,

eller hvad det skal beskæftige sig med. Frivilligrådene rundt omkring har vidt forskellig historik og

sammensætning. Nogle steder har de lokale frivillige foreninger taget initiativet til et frivilligråd,

som kan repræsentere foreningerne samlet over for kommunen. Andre steder har kommunen taget

initiativet til at starte et frivilligråd og ønsker, at det skal være et samarbejdsforum, hvor kommunen og

foreningerne mødes. Endelig kan frivilligråd og frivilligcenter nogle steder være tæt sammensmeltet.

Håndtering af civilsamfundets særlige udfordringer i udsatte boligområder

Det fjerde perspektiv på samarbejde med civilsamfundet drejer sig om, hvordan kommunerne i deres

bestræbelser på at bygge bro kan tage højde for de særlige karakteristika og udfordringer, som findes i

udsatte boligsociale områder.

Vi ved fra forskningen i kriminalitetsforebyggelse, at civilsamfundet i boligsociale områder har en række

særlige karakteristika, der adskiller disse områder fra civilsamfundet generelt set. Det handler bl.a. om

demografiske og kulturelle forskelle eksempelvis blandt ikke-vestlige indvandrere, hvilket ofte medfører

større udfordringer i at inddrage civilsamfundet.20

Forskningen i kriminalitetsforebyggelse udpeger fire strukturelle og organisatoriske udfordringer, som

civilsamfundet står over for i udsatte boligområder:

•

Tendens til høj beboerudskiftning.

Dette har stor betydning for tilknytningen til foreningslivet og

mulighederne for at drive foreninger. Frivilligt engagement kræver en grad af kontinuitet, som ikke

er til stede, når der er stor udskiftning i beboersammensætningen.

•

Stor andel af beboere med lav socioøkonomisk status.

Dette spiller både ind på børn og unges

muligheder for at deltage, på mængden af potentielle ressourcestærke frivillige og på den op-

bakning og hjælp foreningerne kan få fra lokalområdets beboere som eksempelvis børn og unges

forældre.

•

Manglende kendskab til det frivillige foreningsliv.

Frivillighed og foreningsliv er alment kendte

fænomener og fylder meget i den skandinaviske samfundsopbygning. Borgere fra ikke-vestlige

lande kan dog være begrænset i deres kendskab til det frivillige foreningsliv. Kulturelle forskelle i

forståelsen af foreningsliv og frivillighed kan således være en barriere for de frivillige foreninger

i de udsatte boligområder, fordi det medfører, at mange forældre med ikke-vestlig baggrund ikke

formår at bakke op om foreningerne og hjælpe til på det niveau, der er nødvendigt for at kunne

19. Frivilligrådet har i forbindelse med den tidligere Satspulje fået bevilliget midler til at sikre udviklingen af lokale frivilligråd og oprettelsen af lokale frivilligråd i de

kommuner, som pt. ikke har et.

20. Nielsen, Trine Ravn, Jensen Sune Q. og Vitus Kathrine. Kriminalitet og etniske minoriteter. Del III. Et bud på forebyggelsesmæssige indsatser. Det

Kriminalpræventive Råd, 2019.

www.dkr.dk

KAPITEL 3

drive en velfungerende forening. Samtidig viser forskning dog, at mere uformel hjælp er udbredt

blandt ikke-vestlige indvandrere, og at den lokale tilknytning til et kvarter eller et lokalsamfund er

vigtig for viljen og evnen til at hjælpe andre21.

•

Beboernes demografiske sammensætning.

I udsatte boligområder ses en lavere gennemsnits-

alder sammenlignet med andre områder i Danmark. Dette har betydning for, at fordelingen mellem

unge og ældre bliver skæv, hvilket resulterer i, at andelen af potentielle foreningsdeltagere (unge)

ikke matcher andelen af potentielle foreningsfrivillige såsom ledere, trænere m.v. (ældre). Dette

kan således indvirke på mulighederne for at drive en forening i de boligsociale områder.

En af løsningerne på ovenstående strukturelle og organisatoriske udfordringer er jf. forskningen i

kriminalpræventive indsatser på civilsamfundsområdet at ansætte ”aflastende medarbejdere” i de

boligsociale områder, der udfylder de roller og varetager de opgaver, som normalt varetages af mere

ressourcestærke borgere med kulturel tilknytning til foreningslivet22.

Dette er særligt nødvendigt i de udsatte boligområder, fordi forståelsen af foreningsliv samt

ressourcerne til at sikre den nødvendige opbakning, er mindre i disse områder. Ved at investere i

aflastende medarbejdere kan de boligsociale områder hen ad vejen opbygge de strukturelle rammer,

der er nødvendige for at bidrage til en øget kulturel forståelse af civilsamfundet og betydningen af børn

og unges deltagelse i foreningslivet.

Samtidig viser både praksis og forskning i arbejdet med boligsociale problemer, at udsatte områder

har potentialet for at udvikle sig i en mere positiv retning, hvis der sættes ind på en helhedsorienteret

måde, det vil sige med brug af hele den byplansmæssige, sociale og forebyggende værktøjskasse.

21. Jonathan Hermannsen, Formal and informal volunteering in Denmark: tangible and intangible acts of civic engagement, Roskilde Universitets Center, 2017

22. Nielsen, Trine Ravn, Jensen Sune Q. og Vitus Kathrine. Kriminalitet og etniske minoriteter. Del III. Et bud på forebyggelsesmæssige indsatser. Det

Kriminalpræventive Råd, 2019.

www.dkr.dk

Kapitel 4

Inddragelse af civil-

samfundet på

individ,- gruppe-

og samfundsniveau

KAPITEL 4

CIVILSAMFUNDET ER FØRST meningsgivende at inddrage, når de enkelte kommuner formår at arbejde

med inddragelse som en helhedsorienteret indsats, der ikke kun har fokus rettet mod enkelte individer

i det lokale civilsamfund, men ligeledes vægter inddragelse på et gruppeniveau og samfundsniveau

(strukturelt)23.

Opsummerende kan denne inddragelse og rekruttering ske på de tre niveauer for civilsamfunds-

inddragelse og med brug af de værktøjer, som her præsenteres i værktøjskassen nedenfor.

Inddragelse på individniveau.

Fokus rettes mod enkelte aktører i det lokale civilsamfund i

kommunerne. Kommunale medarbejdere kan ved at indtage forskellige roller arbejde målrettet med

relationen til aktører i civilsamfundet. Inddragelsen af aktører på individniveau handler ligeledes om

at arbejde målrettet med civilsamfundsaktørernes motivation, som afspejles gennem syv typer af

motivation24.

Inddragelse på gruppeniveau.

Fokus rettes mod de grupper af aktører, der enten er formelt eller

uformelt organiseret i det lokale civilsamfund i kommunerne. Det kan være etablerede foreninger, men

også uformelle netværk, eksempelvis grupper af borgere med fælles kulturel baggrund. Uanset om

det er formelle eller uformelle organiseringer er det en fordel, at kommunale medarbejdere arbejder

målrettet med egen rolle i inddragelsen af civilsamfundet. Inddragelsen på gruppeniveau handler

desuden om, at kommunale medarbejdere kortlægger og kvalificerer relevante samarbejdspartnere.

Inddragelse på samfundsniveau.

Her fjernes fokus fra den direkte inddragelse af borgere, foreninger

og uformelle netværk. På dette niveau handler det i stedet om at skabe de bedst mulige strukturelle

rammer for, at foreninger og civilsamfundet kan eksistere i de enkelte kommuner. Med viden om de

forskellige perspektiver på civilsamfundet såsom frivilligcentre og lokale frivilligråd er det muligt for

kommunerne at skabe de bedst mulige strukturelle rammer.

Med de forskellige perspektiver og værktøjer, som præsenteres i denne publikation, har kommunerne

et godt udgangspunkt for – sammen med civilsamfundet – at bidrage til øget trivsel blandt borgerne og

til mere modstandsdygtige og tillidsfulde lokalsamfund.

23. De tre niveauer – individ, gruppe og samfund – indgår tillige i afdækningen af værdiperspektiver på civilsamfundet i bilag 1.

24. Læs mere i værktøj 1: Kompetencer og roller i kommunen.

KAPITEL 4

Sådan kan I få samarbejdsaftaler og partnerskaber i stand

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har udviklet en række guides og vejledninger,

som kan være nyttige for både kommuner og civilsamfundsaktører, når I ønsker

at indgå i samarbejder eller partnerskaber.

Se for eksempel guiden ”Sådan laver I en samarbejdsaftale mellem kommuner og

frivillige foreninger”.

Hvordan det konkrete samarbejde eller partnerskab bør udformes, kommer an

på formålet og aktørerne der deltager. Nogle kan ønske, at samarbejdet er ret

enkelt eller uformelt, mens en mere ambitiøs skriftlig partnerskabsaftale med

fordel forholde sig til:

•

Formål

•

Indsatsområder og målgrupper

•

Succeskriterier

•

Rolle- og ansvarsfordeling

•

Kommunikation

•

Økonomi

•

Tidsramme

•

Løbende opfølgning og eventuelt justering

Læs mere på

www.frivillighed.dk

Værktøjskasse

til kommuners ind-

dragelse af civil-

samfundet i fore-

byggelsesindsatsen

Værktøj 1

Kompetencer og

roller i kommunen

VÆRKTØJ 1

Brobygningskompetencer

Kommunerne og civilsamfundet kender oftest hinanden ganske godt, men dette er ikke ensbetydende

med, at de kan se et potentiale for et konkret og slet ikke langvarigt samarbejde. Derfor er det vigtigt

at understøtte potentialet for samarbejde ved at bygge bro og facilitere møder, hvor fokus er på

mulighederne for at udvikle samarbejder, der er frugtbare for begge parter - og selvfølgelig til gavn for

borgerne i kommunen.

De tre vigtigste kompetencer til at opnå en succesfuld brobygning er:

•

At have respekt og forståelse for dem, man er brobygger imellem – både i kommunen og i civilsam-

fundet.

•

At have god kontakt og kendskab til det lokale netværk af frivillige.

•

At kunne facilitere samarbejde hen mod et fælles mål på trods af mange interessenter og interes-

ser i både den frivillige og kommunale verden.

Faciliteringskompetencer

Målrettet relationsdannelse er forudsætningen for at skabe et succesfuldt og tværgående samarbejde

mellem kommunen og civilsamfundet, samt på tværs af civilsamfundet.

I forbindelse med faciliteringen af møder mellem kommunen og civilsamfundet er tre konkrete opgaver

og kompetencer særligt vigtige:

•

At kunne skabe åben dialog blandt de involverede aktører, så der altid er klarhed om processen og

dens mål.

•

At have forståelse for, hvornår man som kommunen eller offentlig institution skal tage styring og/

eller give slip og lade de frivillige gøre, som de selv vil.

•

At være fleksibel i forhold til ændringer i samarbejdet og være løbende lydhør over for, at fore-

ningerne/de frivillige oplever at få råderum og autonomi.

Det er i mødet mellem civilaktører og kommune, at det faciliterende arbejde for alvor bringes i spil

og understreger betydningen af de kommunale medarbejderes tilstedeværelse og kompetencer.

Når de kommunale medarbejdere faciliterer i praksis, foregår det ofte enten i planlægningen og

gennemførelsen af en længere proces, et møde eller i de situationer, som opstår løbende, hvor den

kommunale medarbejder kan hjælpe med at bringe samarbejdsprocessen videre.

Uanset på hvilket område civilsamfundet inddrages, skal der arbejdes på tværs af traditionelle

strukturer og hierarkier i og uden for den kommunale kontekst. Derfor er det vigtigt, at den enkelte

kommune anerkender betydningen af medarbejdere, som formår at stå med en fod i den kommunale

verden og en anden i civilsamfundet.

VÆRKTØJ 1

Fire roller i samspillet med civilsamfundet

Kommunen bør derfor overveje, hvilke typer af kompetencer, der enten er til stede og/eller anses om

mest anvendelige i den aktuelle kontekst. Her kan kommunen også overveje fire forskellige roller, som

på hver deres måde kan hjælpe brobygningen mellem kommune og civilsamfund på vej:

Netværksstyren: Skaber og vedligeholder netværk

Rollen som netværksstyrer handler om at kunne identificere, hvad der binder netværk sammen,

samtidig med at der opdyrkes nye netværk og gamle vedligeholdes.

For at kunne gøre nytte af et netværk, er det nødvendigt at have indgående kendskab til, hvem

i netværket der kan hvad. Hvad er folk optaget af? Hvilke behov og ønsker har de? Med en bred

berøringsflade både internt i kommunen og i lokalsamfundet opnås en bedre forståelse af de barrierer

og forbehold, der kan være for at samarbejde på tværs.

For nogle ligger rollen som netværksstyrer lige til højrebenet, mens andre oplever, at de må arbejde

mere bevidst med at skabe netværk på tværs af kommune og civilsamfund. Selv om netværksarbejdet

kan være meget ressourcekrævende, er indsatsen godt givet ud. Erfaringen viser, at når der arbejdes

systematisk med at pleje og udvide netværket, vil det også gøre det lettere at identificere udfordringer i

civilsamfundet – og i kommunen. Samtidig vil et bredt og vedligeholdt netværk gøre det lettere at agere

brobygger og facilitere gode løsninger i mødet mellem kommunen og civilsamfundet.

Playmakeren: Ser muligheder for at opdyrke nye samarbejdsflader

Playmakeren søger og leder efter muligheder for samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet,

hvor ingen før måske har set potentiale for samarbejde. For at lykkes som playmaker, skal der være

villighed til at udfordre konventionerne for, hvornår og med hvem en kommune kan samarbejde – og

dermed også udfordre forestillingen om, hvilke opgaver der skal løftes af henholdsvis kommunen og

civilsamfundet.

De kommunale medarbejdere, der bruger playmakerrollen aktivt i deres arbejde, er dygtige til at tænke

”ud af boksen” og til at manøvrere på tværs af mange, måske modsatrettede, interesser og behov. Det

handler om at øve sig i at se muligheder fremfor barrierer. Playmakeren stiller spørgsmål som: hvordan

bruges de kommunale politikeres ønsker og dagsorden til at skabe nye samarbejder? Eller: hvordan kan

nye tendenser i lokalsamfundet være med til at skabe nye møder og aktiviteter på tværs af kommunen

og civilsamfundet?

Det kan lyde som en vanskelig opgave, men et flertal kommunale frivilligkonsulenter oplever, at det

netop er i rollen som playmaker, at de befinder sig allerbedst.

Kommunikatoren: Oversætter og opbygger tillid

Kommunikatoren skal kunne gøre nye løsninger forståelige for såvel kommune som civilsamfund.

Dette indebærer kompetencer i at forstå og fortolke umiddelbart forskellige interesser og på samme

tid oversætte dem til et fælles mål. Samtidig er det afgørende, at kommunikatoren kan skabe tillid og

danne relationer med dem, der samarbejdes med.

Kommunikatoren er nødt til at være nysgerrig og åben over for de mennesker, der samarbejdes med,

for at kunne se potentielle samarbejdsflader mellem kommunen og civilsamfundet. I forlængelse heraf

må kommunikatoren skabe tillid mellem mange forskellige interessenter, så både politikere, ledere og

ansatte i kommunen, foreninger og frivillige kan se værdien i et samarbejde. Det er netop i det møde,

kommunikatoren træder i karakter og hjælper med at oversætte forskellige interesser, så alle parter

bliver genkendelige i samarbejdet.

VÆRKTØJ 1

Koordinatoren: Støtter og rydder barrierer af vejen

Koordinatoren bidrager til at skabe de bedste rammer for, at et samarbejde kan udvikle sig, og at

parterne på sigt kan køre samarbejdet videre uden koordinatorens hjælp. Det betyder, at koordinatoren

ofte vil have en rolle, hvor der tages initiativ til møder mellem kommunen og civilsamfundet – samt

sikrer, at alle i mødet føler sig hørt og imødekommet.

Med en brobyggende og faciliterende koordinator kan aktørerne i samarbejdet i stedet koncentrere sig

om sagen. Koordinatoren har således også mere lavpraktiske opgaver såsom at arrangere mødet, sørge

for en dagsorden, kaffe på kanden – men fremfor alt bør kommunikatoren sikre, at alle kommer til orde.

Når koordinatoren samtidig har styr på sit netværk og kender både den kommunale og den frivillige

verden, ved koordinatoren også, hvad der er på spil for de enkelte parter.

Det er i rollen som koordinator, at frivilligkonsulenten ofte vil opleve, at aktører, der tidligere har været

skeptiske over for et samarbejde, i stedet begynder at se potentialet i et fælles projekt.

Syv motivationer blandt de frivillige kræfter

Med ovenstående perspektiv på de kommunale medarbejderes kompetencer og roller er det ligeledes

vigtigt at medarbejderne er bevidste om, hvad der motiverer de frivillige kræfter i civilsamfundet.

Denne viden bidrager til at sikre de bedst mulige forudsætninger for, at inddragelsen af civilsamfundet

lykkes.

Hvad der præcis motiverer den enkelte frivillige eller civilsamfundsaktør, er naturligvis meget

individuelt. Center for Frivilligt Socialt Arbejde arbejder som udgangspunkt ud fra syv typer, der gør det

lettere at genkende de forskellige personligheder og motiver, som typisk er i spil:

•

Netværksbyggeren

– er motiveret af at opbygge et socialt netværk.

•

Idealisten

– er motiveret af at støtte en højere sag.

•

Aktivitetsdeltageren

– er motiveret af deltagelse i en konkret aktivitet.

•

Kompetencejægeren

– er motiveret af at dygtiggøre sig.

•

Lokalsamfundsaktivisten

– er motiveret af at udvikle og forandre sit lokalsamfund.

•

Problemløseren

– er motiveret af at få løst et problem.

•

Den fag-frivillige

– er motiveret af at bruge sin faglighed.

De syv typer kan hjælpe kommunale medarbejdere med at målrette samarbejdsaktiviteter ud fra

forskellige motivationsfaktorer og derved forstå, hvorfor forskellige borgere orienteres mod forskellige

aktiviteter i lokalsamfundet.

Borgere, der orienterer sig mod homogene foreninger eller netværk, hvor fællesnævneren en fælles

kulturel baggrund, vil for eksempel ofte være netværksbyggere motiveret af at opbygge et socialt

netværk. Denne viden kan bruges til at understøtte mere kulturelt mangfoldige tilbud i lokalsamfundet,

hvor muligheden for at skabe et socialt netværk stadig er i fokus.

VÆRKTØJ 1

Der kan også være borgere, som ser et problem eller udfordring i deres lokalsamfund. Disse borgere

kan motiveres af deres mulighed for at skabe forandring eller udvikling væk fra dette problem eller

udfordring.25 Denne viden er især vigtig, når det overordnede formål er at forebygge kriminalitet,

ekstremisme eller andre former for risikoadfærd.

25. Læs meget mere om de syv typer i Center For Socialt Arbejdes publikation: Motiver den frie vilje – en antologi om fastholdelse og rekruttering af frivillige,

2016.

Værktøj 2

Aktørafsøgning for

muligt samarbejde

med kommunen

VÆRKTØJ 2

DETTE VÆRKTØJ HAR til formål at hjælpe den enkelte kommune til at analysere og kvalificere relevante

samarbejdsaktører i civilsamfundet.26

Aktørafsøgningen er en proces, som kan inddeles i to faser:

1. Den brede afsøgning: Hvem er relevant og hvorfor?

2. Interesseanalysen: Hvor stor er interessen for samarbejde?

1. Den brede afsøgning

Den første fase foregår internt hos den enkelte kommune og består af en række spørgsmål, der

arbejdes ud fra. Målet med denne proces er at få så mange potentielle samarbejdspartnere i spil som

overhovedet muligt.

I denne del af aktørafsøgningen kan der hentes inspiration i den generelle aktøroversigt, som ses

længere nede, og som ved hjælp af nedenstående spørgsmål skal tilpasses den enkelte kommunale

kontekst.

Den eller de medarbejdere, der arbejder med civilsamfundsinddragelse, skal reflektere over følgende

spørgsmål:

•

Hvem fra lokalområdet vil vi gerne samarbejde med?

•

Hvem ved noget om området?

•

Hvem kender de målgrupper vi ønsker at nå?

•

Hvem kan vi forestille os kunne bidrage positivt?

•

Hvorfor er aktøren interessant?

•

Hvorfor kan aktøren være interesseret i samarbejde?

Når den brede afsøgning er udført, vil kommunen have en liste med aktører, som gennem

nedenstående fase to kan kvalificeres.

2. Interesseanalysen

Kvalificeringen af aktørerne fra fase 1 foregår ved hjælp af interesseanalysen i nedenstående matrix.

Hvor fase 1 foregår internt hos den enkelte kommune, kræver fase 2, at de kommunale medarbejdere

er i dialog med de aktører, de ønsker at samarbejde med.

I denne dialog bør kommunens medarbejdere naturligvis være opmærksomme på reglerne om

beskyttelse af personoplysninger.

26. Dette værktøj er udviklet af Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

VÆRKTØJ 2

Interessentmatrix

X-aksen er anvendes til den interne vurdering af, hvor interessante de potentielle samarbejdspartnere

fra fase 1 er for et samarbejdsinitiativ.

Y-aksen kræver derimod, at den kommunale medarbejder går i dialog med de potentielle

samarbejdspartnere og får en vurdering af, hvor interesseret de potentielle samarbejdspartnere er i at

indgå et samarbejde.

Dialogen med den ønskede aktør, er dermed afgørende for at kunne indplacere aktøren i matrixen.

Afhængigt af, hvor i matrixen aktørerne indplaceres, er der forskellige muligheder for samarbejde.

Ligeledes giver placeringen anledning til, at de kommunale medarbejdere kan arbejde mere målrettet

med deres tilgang til de mulige samarbejder. De fire forskellige felter afleder således fire forskellige

handlemuligheder for den kommunale medarbejder.

VÆRKTØJ 2

Handlemuligheder

Felt 1

Gode muligheder for værdiskabende

og tværgående samarbejde.

•

Samarbejde kan indledes

Felt 3

Hvad kan kommunen gøre for, at

aktøren bliver mere interessant for

initiativet?

•

Civilsamfundsaktører har

ofte et andet perspektiv på

verden, hvilket kan hæmme

den umiddelbare bedømmelse

af aktørens relevans for et

initiativ.

•

Genbesøg aktøren og forsøg

at se mulighederne frem for

begrænsningerne.

•

Hvis civilsamfundsaktøren har

en har en interesse i initiativet,

så har de sikkert også noget at

bidrage med.

Felt 2

Hvorfor er aktørens interesse lav?

•

Hvilke forandringer kan

kommunen igangsætte for

at imødekomme aktørens

engagement?

•

Hvad kan kommunen gøre, for

at finde et fælles ståsted med

aktøren?

•

Kommunen kan gøre sig rele-

vant ved at:

skabe relationer

finde fælles ståsteder og

interesser

arbejde for at skabe

engagement

yde økonomisk eller

anden støtte

Felt 4

Aktøren er umiddelbart ikke relevant.

Vend tilbage til, hvorfor aktøren er

udvalgt i første omgang.

•

Overvej, om udvælgelsen skal

justeres.

VÆRKTØJ 2

Aktørskema

Aktører

Hvorfor er de interessante?

Hvorfor kan de være

interesseret i samarbejde?

Interesse i at få et velfungerende

og harmonisk lokalsamfund.

Flere medlemmer og større

tilslutning.

Lokale interessedrevne,

En afgørende aktør i at tilbyde

humanitære og andre

positive og prosociale fællesskaber.

foreninger

Mange (specielt unge) søger ind i

ekstremistiske miljøers fællesskaber,

fordi de føler sig ekskluderet, uden

for og ikke passer ind i det etablerede

samfund. Et stærkt foreningsliv byder

på mange muligheder for at finde

konstruktive alternative fællesskaber.

Trossamfund

Flere kommuner har succes

med at samarbejde med lokale

trossamfund og netop disse

fællesskaber kan bruges som gateway

i at nå borgerne og åbne op for

engagement i andre forenings- og

lokalsamfundsfællesskaber.

Deltagelse kan give dem øget

legitimitet og et tryggere

lokalsamfund.

Nedbryde fordomme.

Visse kender måske ikke til

mulighederne vedrørende tilskud

og lokaleleje.

Ønsker det bedste for

lokalsamfundet og at udvikle det i

en positiv retning.

Forebyggelse er en del af deres

arbejdsområde og arbejdsopgave.

Deltagelse giver bedre

forudsætninger for at udføre deres

arbejde.

Boligbestyrelser

Kan have viden/kendskab om

borgere, som er sårbare eller i

risiko. Ved hvad der sker i de enkelte

boligforeninger/boligområder.

Lokalt kendskab og tilstedeværelse

Kan nå ud til borgerne.

Kender muligvis de personer, som

kan være i risiko.

Kender muligvis til uformelle

organiseringer.

Boligsociale

medarbejdere

Lokale ildsjæle og

borgere

Lokale klubber

De har stor betydning for lokal

sammenhængskraft.

Sportsklubber, ungdomsklubber

m.v. kan fungere som alternativt

fællesskab til ekstremistiske miljøer.

De er en vigtig aktør i forebyggelsen

blandt børn og unge, da denne

målgruppe bruger dele af deres fritid

i klubtilbud.

Ønsker det bedste for deres

lokalsamfund.

De fleste er kommunale tilbud.

Vil have interesse i at mindske

risikoadfærd blandt børn og unge.

VÆRKTØJ 2

Minoritetsforeninger

Sårbare borgere findes muligvis her.

Kan foreninger for kulturelle eller

nationale minoritetsgrupper have

tråde/kontakter ud i de miljøer/

grupper, som er i risiko?

Deltagelse kan hjælpe med at

nå bredere ud med foreningens

formål.

Stærkere forankring i

lokalsamfundet.

Aktører i målgruppen, som føler sig

diskrimineret/uden for det danske

Nedbryde fordomme.

samfund kan muligvis findes her, hvor

de søger personer med kulturelle

ligheder.

Foreningerne kan sandsynligvis

hjælpe med at skabe grobund for

engagement i det bredere danske

foreningsliv.

Fritidsvejledere

Skoler/daginstitutioner

Arbejder med at hjælpe børn og unge Samarbejde og brobygning er en af

ind i foreningslivet.

deres kerneopgaver.

Sårbare børn og unge findes her.

De har rammerne til at oplyse om

lokale foreningsfællesskaber.

Færre SSP-sager.

Flere ressourcer til kerneopgave

frem for håndtering af utilpassede

børn og unge.

Kan bidrage med viden/erfaringer om

målgruppen.

Legitimitet i lokalsamfundet.

Bibliotekernes

lokalafdelinger

Kan være en aktør i forhold til

oplysningsindsatser.

Har en interesse i deres

lokalområde og for de borgere, der

benytter bibliotekerne.

Den lokale offentlige

transport

Fx buschaufføren. Vil meget ofte have Er interesseret i tryghed i det

offentlige rum.

de unge i øjenhøjde. Ved hvad der

sker og bliver snakket om f.eks. til og

fra skole.

Mulighed for at sårbare borgere kan

indgå i et positivt fællesskab.

Vej til arbejdsmarkedet for

målgruppen og sandsynlighed for

øgede socioøkonomiske forhold.

Kan få arbejdskraft.

Legitimitet og anerkendelse i

lokalsamfundet.

Opfylde CSR-målsætninger.

Tryggere omgivelser for

handlende.

Lokale virksomheder

Lokale butikker og

indkøbscentre

Nogle kan have en god relation til

eksempelvis unge.

Værktøj 3

Kortlægning af res-

sourcer og udford-

ringer i et bolig-

eller lokalområde

VÆRKTØJ 3

DETTE VÆRKTØJ HAR til formål at understøtte en kortlægning af ressourcer og udfordringer i lokal- og

boligområder.27

Værktøjet giver en systematik og ramme for, hvordan områdekortlægninger kan tilgås. Dette skal

kombineres med den faglighed og viden, som vigtige aktører i det forebyggende arbejde besidder.

Kommunen bør gennemføre kortlægningen i et tværfagligt team med deltagelse af flere forvaltninger

og fagligheder, så al den relevante viden i kommunen inddrages.

Kommunen har endvidere mulighed for at inddrage potentielle samarbejdspartnere blandt

civilsamfundsaktører (jf. værktøjet til den indledende aktørafsøgning) i en dialog for derved at

nyttiggøre deres ofte mere indgående kendskab til et givet bolig- eller lokalområde.

De civile aktører kan inddrages enten i form af større fælles dialogmøder eller enkeltvis.

I denne dialog bør kommunens medarbejdere naturligvis være opmærksomme på reglerne om

beskyttelse af personoplysninger.

Hvad er formålet?

Formålet er at gå et spadestik dybere end den indledende aktørafsøgning. En dialog med de foreninger

m.v., der blev identificeret i den indledende aktørafsøgning, rummer muligheden for at gå videre og

identificere andre foreninger, institutioner, positive fysiske områder og ikke mindst lokale ildsjæle og

ressourcepersoner, som ikke nødvendigvis er del af en formel organisering, og som derfor kan være

vanskelige at finde frem til.

Samtidig skal værktøjet understøtte en involvering af de lokale ressourcepersoner (”positive

connectors”) i at udvikle lokalområdet eller adressere vigtige udfordringer i lokalområdet.

Med afsæt i alle disse lokale ressourcer kan kommunen identificere udfordringer i lokalområdet,

herunder både grupper, der udviser en bekymrende adfærd, og specifikke områder, som skaber

utryghed. Endvidere kan de lokale ressourcer hjælpe til at adressere de identificerede problemstillinger

i form af forskellige former for tiltag (se også afsnittet ”Mulige indsatser som kommunen og

civilsamfundet kan samarbejde om”).

Hvem kan bruge værktøjet?

Værktøjet kan bruges bredt i fællesskab af de fagprofessionelle og centrale aktører, som kan arbejde

sammen om at identificere og kortlægge lokalområdets ressourcer og udfordringer. Dette kan

eksempelvis være opsøgende medarbejdere, boligsociale medarbejdere, frivilligkonsulenter eller SSP-

medarbejdere.

Hvordan kan værktøjet bruges?

Værktøjet kan tilpasses og bruges efter behov. Det er dog centralt, at der arbejdes ressourcefokuseret.

27. Dette værktøj er udviklet af Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme i samarbejde med Rambøll og en række danske kommuner.

VÆRKTØJ 3

Dette indebærer, at der først og fremmest er fokus på områdets ressourcer, som skal skabe muligheden

for at igangsætte en positiv udvikling i området.

Den første kortlægning giver et umiddelbart billede af et område. Det er herefter vigtigt at have øje for

ændringer i området, gerne i samspil med de lokale ressourcepersoner.

Det er derfor relevant, at møder med fokus på området og med deltagelse af de centrale aktører

(områdemøder) afholdes med en fast kadence, fx kvartalsvist eller halvårligt, så der er mulighed for at

indhente opdaterede informationer fra både fagprofessionelle og civile aktører.

Trin i kortlægningsarbejdet

Fremgangsmåden med værktøjet kan opdeles i følgende trin:

1. Strukturering af kortlægning

2. Research: Afdækning af ressourcer

3. Områdemøde: Fælles kortlægning af ressourcer

4. Involvering af lokale ressourcepersoner

5. Koordineret identifikation af udfordringer

De enkelte trin kan følges i den viste rækkefølge, men der kan også være behov for at tilgå processen

anderledes, eksempelvis ved at gennemføre nogle trin samtidig. Dette kan eksempelvis være ved både

at undersøge ressourcer og udfordringer på samme tid.

Trin 1: Strukturering af kortlægning

Før selve områdekortlægningen påbegyndes drøfter det tværfaglige team sammen formål og rammer

omkring kortlægningen. Teamet kan således sammen overveje følgende spørgsmål:

•

Hvad ønsker vi konkret at kortlægge (fokus i kortlægningen)?

•

Hvor ønsker vi at gennemføre kortlægningen (geografisk afgræsning)?

•

Hvornår gennemføres kortlægningen (vigtige milepæle og tidspunkter)?

•

Hvordan gennemfører vi kortlægningen (tilgang til kortlægning)?

I forhold til fokus i kortlægningen er det vigtigt, at det tværfaglige team gør det klart, hvilken ny viden,

de ønsker at opnå med deres kortlægning. Det betyder at teamet skal blive enige om, hvad de ikke har

nok viden om, og hvordan de ser, at områdekortlægningen kan bidrage til dette.

I dette arbejde skal teamet således gøre det klar, hvilke formål de ser med kortlægningen. I den

sammenhæng er det vigtigt, at teamet bliver enige om, hvordan de kommunikerer om kortlægningen til

de aktører, som de snakker med undervejs.

VÆRKTØJ 3

Dette kan eksempelvis gøre ved at udarbejde en kort formulering i fællesskab, der giver en ensartethed

i, hvordan teamet kommunikerer om kortlægningen.

Dernæst skal det tværfaglige team foretage en geografisk afgræsning af kortlægningen. Den geografiske

afgrænsning afhænger af, hvad teamet ønsker at afdække, samt hvem man har til hensigt at engagere

og involvere af aktører. Hvis kortlægningen tager udgangspunkt i et boligsocialt område, kan det give

god mening at afgrænse kortlægningen til hele eller dele af området. I andre tilfælde kan kortlægningen

afgrænses til bestemte byområder, hvor teamet ser et behov for at opnå mere viden.

Det tværfaglige team skal også overveje hvilken tidsperiode, de ønsker at gennemføre kortlægningen

inden for. Det er vigtigt, at teamet har afklaret vigtige milepæle for arbejdet med kortlægningen,

således, at der er en fælles forståelse af processen i teamet.

Til sidst skal teamet blive enige om deres tilgang til kortlægningen. Herunder fremgår en række trin,

som skal følges, men det er samtidig vigtigt, at det tværfaglige team også gør sig overvejelser om,

hvordan kortlægningen skal tilgås i den lokale kontekst, som teamet befinder sig i. Det vigtigt, at teamet

løbende foretager en faglig refleksion over, hvordan kortlægningen gennemføres mest meningsfuldt i

forhold til det enkelte område og den kommunale kontekst.

Trin 2: Research: Afdækning af ressourcer

Det første skridt i gennemførelsen af områdekortlægningen er en indledende afdækning af ressourcer.

Dette indebærer konkret, at medlemmerne af det tværfaglige team hver for sig afklarer, hvilke aktører

der allerede eksisterer i deres netværk. Hvert teammedlem kan således drøfte med sit bagland og

daglige samarbejdspartnere, hvem de hver især har berøring med i deres daglige arbejde, og hvem de

tidligere har haft berøring med i arbejdssammenhænge. Det skaber vished om lokale aktører, som de i

forvejen har en indgang til. Samtidig kan det være et pejlemærke om, hvor i boligområdet der mangler

netværk, og hvem der er et begrænset kendskab til.

Ressourcekortlægningen er inspireret af ABCD-metoden28 (Asset-Based Community Development), som

er en ressourcebaseret tilgang til udvikling af boligområder. Formålet er at lokalisere ressourcer, som

kombineres og bringes i spil for at opbygge et stærkt lokalområde.

Ressourcekortlægningen kan anvendes som et dynamisk og systematisk kortlægningsværktøj af

lokalområdets ressourcer. I arbejdet med ressourcekortlægningen kan fagprofessionelle og centrale

aktører få et bredt overblik over lokalområdets ressourcer.

Kortlægningen kan gribes an ved at opdele området ressourcer i:

•

Lokalområdets foreninger: Aktivitetsforeninger, lokale sportsklubber, beboerforeninger

•

Lokalområdets institutioner: Fritids- og ungdomsklubber, SFO’er, kulturelle og religiøse institutioner

•

Lokale ildsjæle: Enkeltpersoner, som har vigtige kompetencer og evner, der kan gøre en forskel for

området

•

Lokalområdets fysiske muligheder: Forskellige fysiske områder, der i forvejen gør eller kan komme

til at indgå i den positive udvikling af området

28. Der kan hentes inspiration til ABCD her: https://www.nurturedevelopment.org. Hos Center for Boligsocial Udvikling kan der derudover findes inspiration til en

kortlægning af ressourcer i og omkring boligområdet: https://www.cfbu.dk/udgivelser/mapping-af-boligomradets-ressourcer.

VÆRKTØJ 3

For at kunne udpege de vigtige ressourcer i området kan følgende refleksionsspørgsmål anvendes

på selve områdemøderne, samt i forberedelsen til møderne, når det tværfaglige team indsamler

indledende viden om området.

Spørgsmål til selve området

•

Hvilke gode oplevelser og

erfaringer har vi hørt om i

lokalområdet?

•

Hvilke aktiviteter eller person-

er gør noget godt for lokalom-

rådet?

•

Hvilke netværk, institutioner

eller foreninger gør noget

positivt for lokalområdet?

•

Hvilke projekter er gøre noget

positivt lokalområdet?

•

Hvilke steder i lokalområdet

sætter de lokale beboere og

aktører pris på?

Spørgsmål til lokale aktører

•

Hvilken oplevelse har du haft i

dit lokalområde, som var rigtig

god?

•

Hvilke aktiviteter eller per-

soner gør noget godt i vores

lokalområde?

•

Hvilke netværk, institutioner

eller foreninger kender du,

som gør noget positivt for

vores område?

•

Hvilke projekter er rigtig gode i

vores lokalområde?

•

Hvilke steder i vores lokalom-

råde kan jeg lide at komme?

VÆRKTØJ 3

Trin 3: Områdemøde: Fælles kortlægning af ressourcer

Den indledende afdækning fungerer som forberedelse til det næste trin: Det første områdemøde i det

tværfaglige team. På områdemødet samler det tværfaglige team den indsamlede viden og forsøger

sammen at skabe et overblik. Kortlægningen kan munde ud i et oversigtskort (som vist nedenfor),

hvor der er markeret geografiske steder, områder, ressourcer og personer, som fx kan være en positiv

ressource eller et udsat område.

I processen med at kortlægge ressourcer er det relevant at gøre sig overvejelser om, hvilken

information man skal bruge om aktørerne. Det kan på den ene side være relevant at indsamle faktuelle

oplysninger såsom aktørernes organisation, kontaktoplysninger, kontaktperson og deres indsats- og

arbejdsområde. På anden side kan det være relevant at indsamle viden om, om aktørernes lokale

engagement og deres involvering i området. Det giver klarhed over, hvordan aktørerne kan bidrage,

hvilken rolle de spiller i området, samt om de virker motiverede for at samarbejde om udvikling af

området. Den indsamlede viden kan eksempelvis struktureres skematisk efter en række overskrifter:

Aktør

Navn

Faktuelle oplysninger

Aktørernes virke i området

Rolle i området

(indflydelse)

Motivation

Kontaktperson Ressourcetype Indsatsområde Ressourcer

(bidrag)

(organisation,

institution, etc.)

VÆRKTØJ 3

Efter at have gennemført den fælles kortlægning af aktører i området kan kortlægningen yderligere

udvides ved at gøre det klart, hvor der umiddelbart mangler viden om området. Dette kan både være i

forhold til de enkelte ressourcetyper – om der f.eks. ikke er nok viden om foreninger i området – eller

ved at se på, om ressourcerne klumper sig i bestemte dele af området.

Yderligere kan teamet på områdemødet afklare sammenhænge mellem de udpegede ressourcer. Der

kan således være eksisterende samarbejde og relationer, der er vigtige for at forstå de dynamikker,

som gør sig gældende i området. Nogle aktører kan være afhængige af hinanden, ligesom det også

kan være tilfældet, at nogle aktører løfter den samme opgave, hvorfor der med fordel kan tænkes i et

styrket samarbejde mellem dem. Til dette kan der konkret laves en netværksanalyse, som optegner

relationerne imellem forskellige aktører og ressourcer.29

Trin 4: Involvering af lokale ressourcepersoner

Efter det indledende kortlægningsarbejde går processen tættere på de lokale ressourcepersoner.

Den første del af kortlægningen har givet et billede af, hvem de lokale aktører er. Med dette afsæt er

hensigten at involvere de lokale ressourcepersoner (”positive connectors”). Involveringen skal dels

medvirke til at udvide billedet af områdets ressourcer, dels være det første skridt i at kunne iværksætte

aktiviteter.

Indledende beslutter det tværfaglige team, hvilke lokale ressourcepersoner, de vil tage kontakt til.

Drøftelsen tager afsæt i, hvem der kan bidrage med ny viden om området, og hvem teamet ønsker at

inddrage i det videre arbejde i området. Den indledende kortlægning giver et indledende billede af,

hvem der kan være relevante at kontakte. Dette kan suppleres af en brainstorm i det tværfaglige team,

der kan overveje følgende refleksionsspørgsmål:

•

Hvilke centrale aktører kan gøre os klogere på området?

•

Hvilke centrale aktører er der i lokalområdet, som er i kontakt med flere beboere (herunder den

målgruppe, som umiddelbart er i fokus i projektet)?

•

Hvad kan de centrale aktører bidrage med, som afdækker nogle af de videnshuller, vi har?

•

Hvilke ressourcer har de centrale aktører, der kan bringes i spil i forbindelse med indsatser i områ-

det, som skal hjælpe til at forebygge ekstremisme og opbygge et stærkt lokalområde?

Positive connectors – hvad er det?

De personer, som typisk har mest viden om området, kan kaldes ”positive connectors” – og det er især

de personer, man skal have blik for. Connectors er, som oftest, en lokalkendt informationsindehaver, der

har gode relationer og netværk i lokalområdet.

De kender flere af de unge i området og deres familier. Connectors kan anvendes som en central

samarbejdspartner i forhold til en systematisk kortlægning af områdets ressourcer og hjælpe de

fagprofessionelle med at opdage nye connectors.

29. Se blandt hos CFBU for inspiration til netværksanalyse: https://www.cfbu.dk/udgivelser/mapping-af-boligomradets-ressourcer.

VÆRKTØJ 3

Identifikationen af lokale ressourcepersoner i boligområdet sker gennem den indledende ressource-

kortlægning, i dialog med de første udpegede ressourcer og ved at tale med beboerne. Det er centralt

at være tilstedeværende i området for at kunne lave en fyldestgørende kortlægning, og særligt for

at kunne udpege flere relevante ressourcepersoner. I den sammenhæng kan der igen tages afsæt i

spørgsmålene til lokale aktører, som er vist i det foregående.

Trin 5: Koordineret identifikation af udfordringer

Med afsæt i kortlægningen og involveringen af lokalområdets ressourcer er det sidste skridt i

kortlægningen at blive klogere på områdets udfordringer. Det er i dette centralt at involvere de lokale

ressourcer, som har et kendskab til området, så kortlægningen af udfordringer både afspejler den

viden, som det tværfaglige team har, og de oplevelser og erfaringer, som lokale ressourcepersoner har

gjort sig.

Kortlægningen af udfordringer kan tilgås på samme vis som kortlægningen af ressourcer, hvor det

tværfaglige team før et områdemøde samler viden om de udfordringer, som de og deres bagland

oplever i området. Denne viden kan ligeså kvalificeres af de lokale aktører, som er identificeret i res-

sourcekortlægningen. I den sammenhæng vil det være særligt relevant at tale med aktører, som har en

daglig tilstedeværelse i området, og med aktører, som kan give forskellige perspektiver på området.

Til at kvalificere dialogen på områdemødet, samt med de lokale aktører, kan følgende spørgsmål stilles:

Spørgsmål til selve området

•

Hvilke udfordringer hører vi om i

lokalområdet?

Er der bestemte grupper eller

•

familier, der skaber utryghed og

bekymring i lokalområdet?

Høre vi om grupper eller familier,

•

som de lokale aktører har svært

ved at nå ud til?

Hvilke fysiske steder i lokalområ-

•

det oplever vi, at der er uro og

bekymringer?

•

Er der fysiske områder, som er

plaget af hærværk, indbrud eller

anden kriminalitet?

Hvad kunne vi gøre for at styrke

området?

Spørgsmål til lokale aktører

•

Hvilke oplevelser har du haft i dit

lokalområde, som gør dig eller

andre, du taler med utrygge?

•

Er det bestemte grupper eller

familier, som skaber utryghed og

bekymring i dit lokalområde?

•

Har I bestemte grupper eller

familier, som er svære at nå ud til,

trods behov for støtte?

Hvilke fysiske steder i lokalområ-

•

det oplever du, som utrygge at

færde sig i?

•

Er der fysiske områder, som er

plaget af hærværk, indbrud eller

anden kriminalitet?

Hvad kunne vi gøre for at styrke

området?

VÆRKTØJ 3

Kortlægningen af udfordringer er ligesom kortlægningen af ressourcer en løbende og dynamisk proces,

der kan opdateres i takt med, at det tværfaglige team får involveret flere lokale ressourcepersoner. Det

er samtidig vigtigt, at udfordringer kvalificeres fra flere perspektiver, så der bliver skabt en sikkerhed

om, hvorvidt der er tale om reelle bekymringer og udfordringer.

Bilag

Værdiperspektiver

på civilsamfundet

BILAG

VÆRDIEN AF CIVILSAMFUNDET og frivilligt arbejde samt betydningen på individ, gruppe og

samfundsniveau er i mange år blevet diskuteret på kryds og tværs af såvel forskere som praktikere.

Det er ikke muligt at identificere et samlet og veldefineret entydigt svar på værdien af frivillighed og et

aktivt civilsamfund.

Ligeledes er det vanskeligt i forskningen at bevise kausale sammenhænge for effekter af frivillige

indsatser for både de frivillige og ”modtagerne” af den frivillige indsats.

Forskere forklarer ofte dette med henvisning til, at frivilligt engagement essentielt foregår i en social

og dynamisk virkelighed, der vanskeliggør effektmålinger såsom RCT-studier, der for eksempel kendes

inden for sundhedsvæsnet.

Ligeledes fremgår det flere steder i forskningslitteraturen, at konteksten for konkrete frivillige indsatser

og/eller individuelle forhold og relationer er helt afgørende for værdiskabelse. Succes med en indsats

i en kontekst og en gruppe af deltagere er med andre ord ikke garanti for, at en tilsvarende indsats

opnår succes i en anden kontekst. Derfor kan det ikke garanteres, at den viden og litteratur som her

præsenteres, har en direkte effekt, når viden og tilgange omsættes og anvendes i andre og lokale

sammenhænge.

Ud fra litteraturgennemgangen og Center for Frivilligt Socialt Arbejdes mange års erfaringer med at

følge effekter af frivillige indsatser kan det overordnet konkluderes, at civilt engagement og frivilligt

arbejde tilfører samfundet mange og meget forskellige kvaliteter og værdier. Noget litteratur peger fx

på frivillighedens relationelle værdi, der er med til at skabe social kapital, tillid og sammenhængskraft.

Andre fremhæver civilsamfundets demokratiske potentialer, der danner borgeren til at handle og

tænke demokratisk. I forlængelse heraf opfattes mange civilsamfundsorganisationer som vagthund for

samfundets svageste, der træder til, når stat og marked svigter.

I nedenstående identificeres fem konkrete perspektiver på værdiskabelse, som bygger på litteratur

i form af forskningsartikler, rapporter, bogudgivelser m.m. Det er muligt at identificere andre

perspektiver, men det vurderes, at de fem nedenstående perspektiver har stor relevans i kommunernes

arbejde med civilsamfundsinddragelse.

Den omtalte litteratur kan genfindes i litteraturoversigten nedenfor. Fælles for samtlige udgivelser

i litteraturoversigten er, at de på forskellig vis beskriver og analyserer værdien af frivilligheden og

civilsamfundsinddragelse. Til hver udgivelse i litteraturoversigten er derfor skrevet et kort resume og

det er angivet, hvorvidt udgivelsens fokus er på individ, - gruppe, - eller samfundsniveau. Yderligere er

det angivet, hvilke værdiperspektiver, jf. de fem nedenstående, som optræder i den enkelte udgivelse.

Demokratisk værdi

Der er i forskningslitteraturen en udbredt opfattelse af, at foreninger skaber demokratisk værdi ved at

fungere som en demokratisk skole, hvor frivillige gennem deres engagement socialiseres til at handle

og tænke demokratisk. (Putnam 1993) Det har dog været vanskeligt at finde beviselig effekt for, at

aktiv foreningsdeltagelse skaber demokratisk værdi hos det enkelte individ. Norske forskere (Wollebæk

& Selle 2008) har derimod på tværs af 36 europæiske lande fundet en stærk sammenhæng mellem

medlemskab i civilsamfundsorganisationer og generel tillid i samfundet.

Forskernes samlede konklusion er, at det i mindre grad er medlemskab af en forening, der har

betydning for tilliden hos den enkelte. Det er derimod gennem foreningernes forbindende og

BILAG

formidlende rolle, hvor de indgår i forhandlinger og samarbejder med andre foreninger og offentlige

aktører, at foreningerne er med til at danne og vedligeholde en demokratisk infrastruktur, der i sidste

ende har betydning for tilliden i samfundet. Det er via repræsentation og konfliktløsning og gennem

institutionaliseringen af et socialt samarbejde, at foreningerne understøtter tillid på tværs af forskellige

befolkningsgrupper.

En stærk organisering i foreningslivet, som medvirker til at forbinde forskellige dele af samfundet,

bidrager således generelt til at hæve tillidsniveauet i samfundet. Det er i dette perspektiv, at

civilsamfundet og frivilligt engagement kan siges at have demokratisk værdi både nationalt, men i høj

grad også lokalt i de enkelte kommuner. (Torpe 2013)

Relationel værdi

Værdien af de sociale relationer, som opstår gennem frivillige fællesskaber, har af mange omgang

været til debat af forskere såvel som praktikere. Sociale relationer er endnu et fænomen, der ikke

lader sig indfange og måle, men en udbredt opfattelse er, at frivillige fællesskaber åbner for interaktion

mellem mennesker, der ellers ikke ville interagere eller mødes. Dette antages at have en positiv effekt,

der reducerer afstanden mellem mennesker i samfundet og styrker den sociale tillid og skaber social

kapital. (Astrup 2018)

Social kapital kan forstås på to måder. Det kan binde homogene grupper sammen og således være

udtryk for det tillidsbånd, der eksisterer mellem individer med samme kulturelle baggrund. Men

udviklingen af social kapital har også potentiale til at brobygge mellem grupper af individer, der er

kulturelt forskellige. Således kan målrettet arbejde med social kapital bidrage til at skabe tillidsfulde

relationer mellem heterogene grupper af individer, der ikke tidligere har oplevet en relationel

sammenhængskraft. (Putnam 1993)

En grundlæggende mekanisme i den frivillige verden er, at frivillige kan tilpasse deres medmennesker

og omgivelser mere fleksibelt og relationelt end eksempelvis det offentlige og markedet. Det betyder,

at frivillige indsatser og tilbud er dynamiske og forandrer sig løbende med, at der opstår nye behov

lokalt. Frivillige solidariserer sig, de er værdibårne, subjektive, relationelle og følelsesladede og

påtager sig ikke den objektivitet, faglighed og stringens, som kendetegner offentlige indsatser. Frivillige

opbygger fællesskaber og aktiviteter efter interesser, oplevede behov, værdier og relationer og ikke

efter professionelle ambitioner eller offentlig politik.

Derudover er frivillige ikke arbejdskraft, der implementerer indsatser, som professionelle har designet.

Frivillige fællesskaber er styret af følelser, spontanitet og frihed til at gøre noget andet end planlagt

og disse fællesskaber vil således handle på uretfærdighed eller behov hos medmennesker, som det

offentlige eller markedet ikke nødvendigvis vil have øje for. Denne fleksibilitet er udtryk for en særlig

værdi, der opstår ud af sociale relationer i frivillige fællesskaber og er samtidig en værdi, som er unik for

disse fællesskaber. (Henriksen 2014, Hygum 2018, Lindhoff 2014)

Sundhedsmæssig værdi

De sundhedsmæssige gevinster af frivilligt arbejde kan genfindes flere steder i litteraturen.

En rapport tilbage fra 2007 går på tværs af en række studier, som finder forskellige relationer mellem

frivilligt arbejde og sundhed. På tværs af studier ses der en relation til sundhed i form af levealder,

større funktionalitetsevne og en lavere grad af depression. Samtidig fastslår rapporten, at amerikanske

BILAG

stater med en større koncentration af frivillige har en højere gennemsnitlig levealder og færre tilfælde

af hjerteproblemer. (Grimm, Robert et al 2007)

En anden vinkel på den sundhedsmæssige værdi er på det mentale plan. I et kvalitativt studie blandt

psykisk syge mennesker erfares det, at frivilligt arbejde understøtter personer, der har været eller er

ramt af psykisk sygdom. Det frivillige arbejde har generelt en effekt på den mentale sundhed. De, der

er, eller har været ramt af alvorlig psykisk sygdom, kan gennem frivilligt arbejde opleve at få ny energi,

fornyet selvtillid og håbet om et rigere liv. (Holmboe 2017)

I et europæisk studie med survey data fra 2006 og 2012 udleder forskerne, at personer, der udfører

frivillig arbejde én gang om ugen, oplever flere positive følelser, og en større grad af psykisk og social

funktionsevne, når de sammenlignes med personer, som ikke udfører frivilligt arbejde. Forskerne

mener således, at frivillighed kan associeres med en generelt forbedret mental sundhed i befolkningen.

(Santini, Ziggi Ivan et al 2018)

Det er dog vigtig at understrege betydningen af kausaliteten i ovenstående. Det er vanskeligt at fastslå,

at det frivillige arbejde isoleret set fører til bedre sundhed. Der er sandsynligvis en tendens til, at

frivillige lever sundere grundet flere ressourcer såsom økonomi, uddannelse og social kapital, som

betyder at de i første omgang har overskud i deres hverdag til at vælge at udføre frivilligt arbejde.

Beskæftigelsesmæssig værdi

Beskæftigelsesforskningen har også i en årrække været optaget af frivillighedens værdi. Der har

bl.a. været meget debat om, hvorvidt frivilligt arbejde har en direkte effekt på mulighederne for et

lønnet arbejde. Blandt unge ser vi ofte en opfattelse af, at frivilligt arbejde gavner CV’et og de unges

muligheder på det ordinære arbejdsmarked. Dette ses bl.a. i CFSA’s frivilligrapport fra 2017, hvor knap

40 pct. af de 16-29-årige svarer, at CV’et er en motivationsfaktor for at være frivillig.

Petrovski, Dencker-Larsen & Holm (2017) finder, at der ikke er nogen direkte effekt mellem

frivilligt arbejde og beskæftigelse. De ser bl.a. på, hvorvidt frivilligt arbejde giver en direkte effekt

på kompetencer, omdømme og socialt netværk, men finder ikke nogen statistiske signifikante

sammenhænge. Modsat finder Paine & Moro (2013) på baggrund af data fra Storbritannien, at

frivillighed i visse tilfælde øger kompetencer, CV og netværk, men ikke direkte påvirker jobmuligheder.

Samtidig fastslår de, at sammenhængen mellem frivilligt arbejde og beskæftigelse er yderst kompleks,

og at der ikke kan drages endegyldige konklusioner på sammenhængen. I et tredje studie med data fra

den europæiske livskvalitets-survey finder forskerne, at frivilligt arbejde har en positiv effekt på lediges

trivsel, velvære og mentale sundhed ifm. deres arbejdsløshed. Samtidig fastslår de, at lande med gode

forhold for arbejdsløse, har bedre mental sundhed og ”well-being” ifm. ledighed. Det er således ikke

lediges frivillige engagement, der alene forklarer deres velbefindende under arbejdsløshed. (Kamerade

& Bennet 2015)

Selvom der ikke nødvendigvis er en direkte effekt mellem frivilligt arbejde og beskæftigelse, ses alligevel

sekundære oplevede effekter såsom øget trivsel, styrkede kompetencer mm. Disse kan antages at have

en positiv betydning for enkeltpersoners tilgang til det ordinære arbejdsmarked, men som det også

fremgår af ovenstående, er individuelle livomstændigheder af meget stor betydning, når det kommer til

sammenhængen mellem frivilligt arbejde og ordinær beskæftigelse.

BILAG

Værdien af lokale samarbejder

Hvordan karakteriseres den værdi som kommunale institutioner, foreninger og civilsamfundet skaber

gennem lokale samarbejder? Dette er der ikke et entydigt svar på, men forskellige rapporter peger på

forskellige værdimæssige gevinster af tværsektorielle samarbejder lokalt.

Ibsen & Levisen (2019) fremhæver, at over halvdelen (57 pct.) af foreningerne i deres undersøgelse

oplyser, at de samarbejder med kommunen og, at den primære årsag til samarbejde er et ønske fra

foreningernes side om at styrke lokalsamfundet. Samtidig ses det af deres undersøgelse, at de 43

pct. af foreningerne, der ikke samarbejder med kommuner, mangler netværk til kommunale ansatte,

opfordringer til samarbejde og har begrænset kontakt til offentlige institutioner. Dette viser således, at

der er potentiale for mere samarbejde, hvis der bliver skabt stærkere netværk og mere kontakt mellem

foreninger og kommuner.

I et andet studie forsøger forskerne at vise effekten af samarbejdsdrevet innovation i

kriminalpræventive indsatser. Forskerne udvikler et kvantitativt måleinstrument, der måler på

samarbejde ud fra: Bredde; omfang og ledelse samt karakter, tæthed og dybde. Studiet demonstrerer,

hvordan måleinstrumentet kan anvendes i praksis og har derigennem tilvejebragt et unikt datasæt,

som underbygger tesen om, at tværgående samarbejde kan bidrage til at skabe innovative indsatser,

som igen bidrager til at skabe kriminalpræventiv effekt. Dermed foreligger der nu for første gang

dokumentation for effekten af samarbejdsdrevet innovation i den kriminalpræventive indsats (Torfing,

Krogh & Ejernæs 2017).

I forlængelse heraf viser en rapport fra Det Kriminalpræventive Råd vigtigheden i at understøtte

foreningsstrukturen i udsatte boligområder, hvor foreninger har svære levevilkår. (Nielsen, Jensen, &

Vitus 2019).

Rapporten undersøger bl.a. initiativet Get2Sport, der gennem tværfaglige samarbejder med kommuner

og civilsamfund, arbejder på at forbedre mulighederne for, at frivillige idrætsforeninger kan fungere i

udsatte boligområder med dårlige strukturelle betingelser. Tiltag som Get2Sport har jf. forskerne vist

sig at have en styrkende effekt på lokalsamfund, hvor foreningers tilstedeværelse tidligere har været

sparsom.

Hvis de organisatoriske og strukturelle betingelser for opblomstring af civilsamfundsinitiativer og

foreningsliv understøttes i boligsociale områder, peger forskningen således på fire forebyggende

gevinster. De fire gevinster antages ligeledes at have betydning for forebyggelsen af ekstremisme:

BILAG

•

Fællesskab:

Kommer til udtryk som social kapital, der opstår gennem venskaber på tværs af etni-

citet og tilhørsforholdet til foreninger, som medvirker til, at de unge ikke bliver draget af ekstreme

alternative fællesskaber, eksempelvis bander eller kriminelle grupperinger.

•

Kontinuitet:

Opstår i lokalsamfundet i form af vedblivende og velfungerende foreninger, der sikrer

en stærkere sammenhængskraft. For det andet den kontinuitet, stabilitet og rytme, foreningslivet

kan bibringe i den enkelte borgers liv.

•

Kompetence og identitetsudvikling:

Kommer til udtryk ved, at deltageren i eksempelvis idræts-

klubben selv bliver træner. Det sker ligeledes gennem den opdragelse og ”disciplinering,” der ligger

i at dyrke en fritidsinteresse og stå til ansvar overfor et foreningsfællesskab. Sidst men ikke mindst

oplever mange deltagere i foreningslivet en øget selvtillid og tro på egne evner.

•

Kulturmøder:

Foreningsdeltagelse bliver en vej ind i majoritetssamfundet, hvilket er udtryk for

brobyggende social kapital. Dette integrerende aspekt understøttes netop af, at frivillige såvel som

deltagere får flere relationer, som går på tværs af etnisk baggrund. Ligesom deltagere med minori-

tetsbaggrund kan blive bedre til og få mere viden om dansk sprog og kultur gennem deltagelse i

foreningslivet.

Dette understreger, at øget civilsamfundsinddragelse ikke kun handler om at fokusere på indsatser rettet

mod borgeren på individniveau. Det handler ligeledes om at sikre de bedst mulige organisatoriske og

strukturelle betingelser for, at foreninger kan eksistere og opretholdes i områder, hvor opbakning til

foreningslivet er lav grundet kulturelle forskelle og begrænset kendskab til den danske foreningsmodel.

Litteraturoversigt

til værdiper-

spektiverne

LITTERATUROVERSIGT

LITTERATUROVERSIGTEN PRÆSENTERER ET udvalg af dansk, skandinavisk og international litteratur

om frivillighed og civilsamfundsinddragelse. Oversigten har til formål at give et indblik i forskellige

perspektiver på værdien af frivillighed og civilsamfundsinddragelse.

Hver enkel udgivelse er kategoriseret efter, hvorvidt genstandsfeltet i udgivelsen er rettet mod individ,

grupper og/eller samfundsniveau. Hver enkel udgivelse er yderligere kategoriseret efter, hvilke værdi-

perspektiv(er), der optræder i udgivelsen. Center for Frivilligt Socialt Arbejde har som det fremgår

identificeret fem væsentlige perspektiver: demokratisk værdi, relationel værdi, sundhedsmæssig værdi,

beskæftigelsesmæssig værdi og værdien af lokale samarbejder.

Slutteligt er der til hver udgivelse et kort resume af det væsentlige indhold i udgivelsen. I flere tilfælde

er der tale om uddrag fra publikationen i originalsproget. I yderste kolonne i venstre side angiver ”!”

hvorvidt der henvises direkte til udgivelsen i nærværende publikation.

Titler og bibliografiske

Niveau

oplysninger

Agger, Annika og Anne Tortzen.

Forskningsreview om samskabelse.

Udarbejdet af Institut for Samfund

og Globalisering, RUC for University

College Lillebælt (UCL), 2015.

Individ

Samfund

Værdi

Indhold

Demokratisk

Relationel

Forskningsreviewet redegøre for de mange

forskellige tilgange til samskabelse. Rapporten

indeholder:

Præsentation

af begrebets ophav og

forskellige definitioner og opfattelser af

samskabelse

Oversigt

over forskningen i aktører,

perspektiver, potentialer og udfordringer i

samskabelse

Konkrete

eksempler på samskabelse i praksis

inden for forskellige områder.

Amirs vej som frivillig: Guide til

inddragelse af unge asylansøgere

og flygtninge i det frivillige arbejde

- erfaringer, idéer og gode råd.

Redigeret af May-Britt Vangsgaard

Andersen, Mette Norling Schmidt og

Birgitte Romme Larsen. Dansk Røde

Kors i samarbejde med British Red

Cross, 2013.

Individ

Gruppe

Relationel

Baggrunden for denne guide er et EU-

støttet samarbejdsprojekt mellem Røde

Kors i Danmark og British Red Cross, afviklet

i perioden 2011-2013. Projektet har sat

fokus på unge asylansøgere og flygtninges

deltagelse i frivilligt arbejde, og har undersøgt

hvorfor det ikke synes så udbredt blandt

denne gruppe, og hvad gevinsten ved sådan

deltagelse kan være for såvel de unge som for

de frivillige foreninger.

Kort hæfte om frivillighedens væsen. Hæftet

fortæller, hvordan vores engagement binder

os sammen – som samfund og som demokrati.

Astrup, Preben. Frivillighed. Aarhus

Universitetsforlag, 2018. ISBN: 978-

87-7184641-6

Gruppe

Samfund

Demokratisk

Relationel

LITTERATUROVERSIGT

Boje, Thomas. Civilsamfund,

medborgerskab og deltagelse. Hans

Reitzels Forlag, 2017. ISBN: 978-87-

412-6176-8

Samfund

Demokratisk

Bogen analyserer udviklingen og de aktuelle

vilkår for civilsamfund og medborgerskab, og

hvordan borgerne gennem aktiv og aktivistisk

deltagelse og frivillighed sikres reel og

demokratisk indflydelse.

Denne publikation er en hyldest til de ildsjæle,

der bidrager med deres tid, engagement

og sociale netværk og skaber vellykkede

områdefornyelser i hele landet. Publikationen

sætter fokus på de frivillige kræfters betydning

for en dynamisk udvikling i et lokalsamfund.

Både i form af fysiske projekter og i særlig

grad i kraft af sociale fællesskaber, netværk og

venskaber på tværs af lokale skel.

Tre aktionsinspirerede projekter om bruger

inddragelse og frivillighed præsenteres

i cases ift: brugerinddragelse på

beskæftigelsesområdet, social arbejde og IT

vejledning af ældre. rapporten indeholder

rammeartikel om aktionsforskning som

metode samt velfærdsstatens udvikling.

Little is known about the long-term impact

on volunteers and the complex combinations

of factors and drivers that lead to change

occurring after volunteer placements are

completed. This study addresses this gap in

knowledge by exploring whether volunteering

results in changes in understanding, behaviour

and attitudes for the volunteer, and if these

changes result in development impacts in

the communities in which volunteers live and

interact after their placements.

Broberg Mortensen, Karen. Ildsjæle i Individ

områdefornyelsen. Ministeriet for By,

Bolig og Landdistrikter, 2014. ISBN:

978-87-7134-086-0

Lokalt

samarbejde

Brugerinddragelse og frivillighed.

Mellem optimering og kritisk

refleksion. Redigeret af Michelle

Vestbo, Randi Andersen, og Signe

Hvid Thingstrup. UCSJ Forlag, 2015.

ISBN: 978-87-92717-35-1

Individ

Gruppe

Beskæftigelse

Clark, Janet and Simon Lewis. Impact Individ

beyond volunteering. A realist

Samfund

evaluation of the Complex and

Long-term Pathways of Volunteer

Impact. Voluntary Service Overseas,

UK, 2017

Relationel

Demokratisk

LITTERATUROVERSIGT

Eimhjellen, Ivar & Signe Bock

Segaard. Etniske minoriteter og

frivillige organisasjoner. Senter for

forskning på sivilsamfunn og frivillig

sektor, 2010.

Individ

Gruppe

Demokratisk

Relationel

Denne rapporten er en empirisk analyse av

etniske minoriteters deltagelse i frivillige

organisasjoner, sammenlignet med personer

med bakgrunn fra Norge.

Datagrunnlaget er individdata fra

«Undersøkelse om frivillig innsats 2009».

Første del av rapporten undersøker hvilke

områder minoriteter deltar i, hvor stor

deltagelsen er og hvilke bakgrunnsvariabler

som virker inn på sannsynligheten for å delta.

Deltagelsen blir målt gjennom frivillig arbeid,

medlemskap og økonomisk støtte til frivillige

organisasjoner.

Andre del går inn på holdninger, motivasjon og

hindringer for frivillig arbeid og medlemskap.

Videre ser vi på individer sine sosiale nettverk

og nærhet og tillit til andre mennesker i

frivillige organisasjoner. Tilslutt ser vi på

fordelinger på ulike spørsmål om sivilt og

politisk engasjement.

Engagement behøver plads.

Inspiration til mindre foreninger,

der vil engagere unge. Redigeret

af Suzette Frovin og My Gaarde

Andreassen. Center for Frivilligt

Socialt Arbejde, 2018. ISBN: 87-

90440-39-0

Enjolras, Bernard og Dag Wollebæk.

Frivillige organisasjoner, sosial

utjevning og inkludering. Senter for

forskning på sivilsamfunn og frivillig

sektor, 2010

Individ

Gruppe

Relationel

Bogen belyser på forskellig vis unges

livsforhold, præsenterer nye tal om unge og

frivillighed og giver inspiration til, hvordan

I kan engagere flere unge i foreningens

lokalområde.

Gruppe

Relationel

Denne rapporten undersøker, med

utgangspunkt i ulike datakilder, hvilke sosiale

forskjeller som preger deltakelse i frivillige

organisasjoner.

Den første delen av rapporten oppsummerer

hovedargumentet i sentrale teorier om

rettferdighet, med hovedvekt på økonomen

Amartya Sen. Sens teori gjør det mulig å

koble sosial rettferdighet sammen med

deltakelse i frivillige organisasjoner ved å

betrakte deltakelsen som en viktig kilde til

grunnleggende kapabiliteter som et samfunn

bør fordele på en rettferdig måte.

Den andre delen av rapporten består

av en empirisk analyse av i hvilken grad

organisasjonsdeltakelse er preget av sosial

ulikhet. Analysene tar utgangspunkt i

individuelle kjennetegn som alder, kjønn,

etnisitet, inntekt, og utdanning.

LITTERATUROVERSIGT

Enjolras, Bernard, Lester M.

Salamon, Karl Henrik Sivesind and

Annette Zimmer. The Third Sector As

A Renewable Resource for Europe.

Concepts, Impacts, Challenges and

Opportunities. Palgrave Macmillan,

Cham (Springer International), 2018.

DOI https://doi.org/10.1007/978-3-

319-71473-8

Samfund

Demokratisk

Sundhed

This book provides a critical account of

the third sector and its future in Europe. It

offers an original conceptualization of the

third sector in its European manifestations

alongside an overview of its major contours,

including its structure, sources of support,

and recent trends. It also assesses the impact

of this sector in Europe which considers

its contributions to European economic

development, citizen well-being and human

development.

En undersøgelse af ’forudsætningerne for

frivillighed i udsatte boligområder i Aarhus’.

Undersøgelsen fokuserer på opfattelser og

forståelser af frivillighed, en kortlægning af

frivillighed og foreningsliv i boligområderne

samt en spørgeskemaundersøgelse blandt

foreninger og kommunale institutioner

i boligområderne. Formålet var at få en

forståelse af, hvordan nye politikker, strategier

og begreber om frivillighed influerer på

vilkårene for at drive frivilligt arbejde i udsatte

boligområder.

Undersøgelsen i denne Kort Fortalt

beskæftiger sig med samarbejdet mellem

Odense Kommune og en lokal afdeling af

organisationen HOME-Start Familiekontakt.

HOME-Start er en frivillig social organisation,

som tilbyder social og praktisk støtte

til pressede familier. Undersøgelsen

har fokuseret på professionalisering

af organisationen samt karakteren af

samarbejdet mellem kommunen og

organisationen.

I bogen diskuterer 21 forskere og

foreningsrepræsentanter koblingen mellem

foreninger og folkestyre. Forfatterne bevæger

sig tilbage gennem foreningslivets historie,

undersøger betydningen af frivillighed i dag og

peger på, hvordan frivillige foreninger på nye

præmisser og i andre former fortsat kan gavne

det danske samfund.

De mest udsatte i Danmark føler sig på

mange måder udelukket fra de fællesskaber,

hvor andre mødes. Og de har oftest massive

problemer med helbredet, økonomien

og hverdagen, som de ikke oplever, de får

tilstrækkelig hjælp til. Men mange har også

en stor vilje til at blive en del af fællesskabet,

viser denne undersøgelse.

Gruppe

Fehsenfeld, M., & Bjarne Ibsen.

Frivillighed i det boligsociale

arbejde. Center for Forskning i Idræt,

Sundhed og Civilsamfund, Institut

for Idræt og Biomekanik, Syddansk

Universitet, 2016.

Relationel

Lokalt

samarbejde

Fehsenfeld, Michael. Frivilligt socialt Gruppe

arbejde - autonomi og afhængighed.

Center for forskning i Idræt, Sundhed

og Civilsamfund, Institut for Idræt og

Biomekanik, 2018.

Lokalt

samarbejde

Folkestyrets rugekasser. Frivillige

foreninger og folkestyre.

Redigeret af Michael Böss. Århus

Universitetsforlag, 2014. ISBN: 978-

87-7124-356-7

Gruppe

Samfund

Demokratisk

Fællesskabsmålingen. En

undersøgelse af livsvilkår og social

eksklusion i Danmark. Redigeret

af Trine Jørgensen. På vegne af

Trygfonden. SFI - Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd, 2017.

ISBN-13: 978-87-7119-459-3

Individ

Samfund

Relationel

LITTERATUROVERSIGT

Good Practice Catalogue. VERSO

- Volunteers for European

Employment, 2014. ISBN: 978-87-

7684-820-0

Individ

Samfund

The purpose of the good practice catalogue

is to collect and disseminate “good

examples” of how voluntary work functions

in the framework of the VERSO project were

volunteerism is seen as an arena where

marginalised groups, unemployed workforce

and generally vulnerable people can maintain

and develop job skills and enhance their

network in an informal educational setting. In

this sphere it is possible to acquire, re-acquire

or re-orient job skills and develop familiarity

with or tolerance of changing job demands.

Relationel

Demokrati

Inspirationshæfte med konkrete råd og

redskaber til offentligt ansatte ledere og

medarbejdere om hvordan man i praksis

samarbejder med frivillige foreninger

Gotthardsen, Dorte N. Frivillige

skaber livskvalitet. Inspiration

til samarbejdet mellem den

frivillige verden og det offentlige.

Ældresagen, 2014.

Gruppe

Individ

Grimm, Robert et. Al. The Health

Benefits of Volunteering. A Review

of Resent Research. Corporation for Samfund

National and Community Service.

Office of Research and Policy

Development, Washington DC, 2007.

Sundhed

The report documents some of the major

findings from studies that look at the

relationship between health and volunteering,

with particular emphasis on those studies

that seek to determine the causal relationship

between these two factors. These studies

ask whether volunteering actually leads

to improved health, or simply that healthy

individuals are more likely to volunteer. While

it is undoubtedly the case that better health

leads to continued volunteering, these studies

demonstrate that volunteering also leads to

improved physical and mental health. Thus

they are part of a self-reinforcing cycle.

Formålet med denne kortlægning er at

skabe et vidensgrundlag om indsatser, der

kan styrke udviklingen af læringsmiljøet i

hjemmet i udsatte børnefamilier, således at

børnene på sigt trives bedre i skolen både

fagligt og socialt. Ønsket hos Røde Kors som

opdragsgiver er at kunne lade sig inspirere

af den tilgængelige viden i forhold til at

målrette frivilligindsatsen hos familievennerne

i projektet ”Familien i fokus”, således at

de frivillige netop bidrager til at booste

læringsmiljøet i bred forstand.

Hansen, Helle og Hestbæk, Anne-

Dorte. Læringsmiljø i hjemmet og

frivillighed. Kortlægning af indsatser,

der fremmer læringsmiljøet i

hjemmet, med henblik på at

synliggøre potentialer for en frivillig.

VIVE, 2018

Individ

Relationel

LITTERATUROVERSIGT

Haderslev Kommune – Samarbejde

og samskabelse. Projektkatalog om

udviklingsforløbet ”Understøttelse

og udvikling af samarbejde og

samskabelse”. Haderslev Kommune i

samarbejde med Center for Frivilligt

Socialt Arbejde og Institut for

Relationspsykologi, 2017. ISBN: 978-

87-996833-3-8

Gruppe

Lokalt

samarbejde

Relationel

Samskabelse og relationel velfærd er nye ord

og metoder, men hele tanken om at sætte

borgerne og relationer i centrum og engagere

fællesskaber og frivillige i velfærden er ikke

ny. Det har altid været en bærende værdi i

velfærden - og det skal det blive ved med.

Med projektet har Haderslev Kommune

ønsket at understøtte og udvikle samarbejde

og samskabelse, så det fortsat er en daglig

og levende del af vores faglighed, hverdag,

institutioner, arrangementer, kommune og

velfærd.

Samskabelse og relationel velfærd er nye ord

og metoder, men hele tanken om at sætte

borgerne og relationer i centrum og engagere

fællesskaber og frivillige i velfærden er ikke

ny. Det har altid været en bærende værdi i

velfærden - og det skal det blive ved med.

Med projektet har Haderslev Kommune

ønsket at understøtte og udvikle samarbejde

og samskabelse, så det fortsat er en daglig

og levende del af vores faglighed, hverdag,

institutioner, arrangementer, kommune og

velfærd.

I denne rapport får du de nyeste tal om unges

frivillige engagement og deltagelse i frivilligt

arbejde. Du får svar på hvor mange unge

som deltager, hvem de er, hvem der er mest

aktive (unge mænd eller kvinder?), hvad er

de motiveret af, hvilke områder og opgaver

de varetager og hvor meget tid de bruger på

frivilligt arbejde.

Undersøgelsen kortlægger om frivilligt

arbejde generelt har en effekt for den

mentale sundhed? Er frivilligt arbejde med

til at fremme recovery-processer? Hvordan

tilrettelægges det frivillige foreningsarbejde

bedst, hvis ønsket er at fremme mental

sundhed og understøtte recovery-processer?

Haderslev Kommune – Samarbejde

og samskabelse. Redskabs- og

idekatalog om udviklingsforløbet

”Understøttelse og udvikling af

samarbejde og samskabelse”.

Haderslev Kommune i samarbejde

med Center for Frivilligt

Socialt Arbejde og Institut for

Relationspsykologi, 2017. ISBN: 978-

87-996833-2-1

Gruppe

Lokalt

samarbejde

Relationel

Hjære, Mette og Dam Jørgensen,

Helene Elisabeth. Tal om unge og

frivillighed. Tendensrapport om

16-29 åriges frivillige arbejde.

Frivilligrapporten 2016-2018. Center

for Frivilligt Socialt Arbejde, 2018.

Samfund

Beskæftigelse

Individ

Holmboe, Lars. Frivilligt arbejde og

mental sundhed. Har frivilligt arbejde

generelt en effekt for den mentale

sundhed? Er frivilligt arbejde med

til at fremme recovery-processer?

Hvordan tilrettelægges det frivillige

foreningsarbejde bedst, hvis ønsket

er at fremme mental sundhed og

understøtte recovery-processer?

Sind, 2017.

Sundhed

LITTERATUROVERSIGT

Hygum Espersen, Helle et al.

Inklusion og deltagelse af sårbare

borgergrupper i samskabende

arenaer. Evaluering af tre

partnerskaber mellem civilsamfund

og kommuner. VIVE, 2018.

Gruppe

Lokalt

samarbejde

Relationel

Sårbare borgere skal styrkes i at udvikle

sig fra marginaliserede til ligeværdige

deltagere i almene, frivillige fællesskaber.

Det var målet med tre partnerskaber mellem

civilsamfunds-organisationer og kommuner.

Denne evaluering har blandt andet fokus på

de sårbare borgeres motivation og udbytte,

og hvad der fremmer og hæmmer deres

deltagelse. De tre partnerskber var:

1. Det borgerdrevne kulturhus INSP! og

Roskilde Kommune

2. Sager der Samler og Aarhus Kommune

3. Vimby i Hjortshøj ved Aarhus og Aarhus

Kommune

Ibsen, Bjarne et al. 16 cases med

samarbejde mellem kommunale

institutioner og civile aktører. Center

for Forskning i Idræt, Sundhed og

Civilsamfund, Syddansk Universitet,

2017. (Movements, 2017:4). ISBN-

13: 978-87-93496-76-7

Ibsen, Bjarne og Klaus Levinsen.

Foreninger og frivillige i samspil

med kommunale institutioner og

forvaltninger 2018. Odense: Institut

for Idræt og Biomekanik, Center

for forskning i Idræt, Sundhed og

Civilsamfund, 2019. Movements

2019:6.

Ibsen, Bjarne og Klaus Levinsen.

Foreningers samarbejde med

kommunale institutioner. Center

for Forskning i Idræt, Sundhed og

Civilsamfund, Syddansk Universitet,

2017. (Movements, 2017:2). ISBN-

13: 978-87-93496-56-9

Gruppe

Lokalt

samarbejde

Rapporten analyserer 16 samarbejder

eller projekter, som indgik i CISC’s store

forskningsprojekt ’Samspillet mellem den

frivillige og den kommunale sektor’

Samfund

Gruppe

Lokalt

samarbejde

Undersøgelsen er en del af del af CISC’s

forskningsprojekt ’Samspillet mellem den

frivillige og den kommunale sektor’, som

blandt andet belyser udbredelsen og

omfanget af samarbejdet mellem foreninger

og kommunale institutioner samt analyserer

foreningernes vurderinger af og holdninger til

samarbejdet.

Undersøgelsen i denne rapport er en del af

CISC’s forskningsprojekt ’Samspillet mellem

den frivillige og den kommunale sektor.

Rapporten fremlægger resultaterne fra

en kortlægning af foreningerne i en række

kommuner samt en spørgeskemaundersøgelse

af foreningernes samarbejde med kommunale

institutioner, som er gennemført i 2016.

Rapporten analyserer og belyser betydningen

af forskellige former for deltagelse i foreninger

og folkeoplysende skoleformer for den

politiske interesse og deltagelse og for social

tillid.

Samfund

Gruppe

Lokalt

samarbejde

Ibsen, Bjarne, Karsten Østerlund og

Hans-Peter Qvist. Folkeoplysning

og frivilligt arbejdes betydning for

demokratisk deltagelse. Institut

for Idræt og Biomekanik, Center

for forskning i Idræt, Sundhed og

Civilsamfund, 2015. (Movements,

2015:6)

Samfund

Demokratisk

LITTERATUROVERSIGT

Ibsen, Bjarne et al. ’Frie frivillige’

i kommunen. Center for forskning

i Idræt, Sundhed og Civilsamfund,

Institut for Idræt og Biomekanik,

2018.

Individ

Lokalt

samarbejde

En stor del af det frivillige arbejde foregår

i kommunalt regi, og mange kommuner

vil gerne have flere ’frie frivillige’ uden en

foreningstilknytning. Formålet med analysen

i denne publikation er at give et indblik i: 1.

Omfanget af det frivillige arbejde i kommunalt

regi, og hvor det foregår. 2. Det karakteristiske

ved frivilligt arbejde i en kommunal

sammenhæng. 3. Udfordringerne ved at

organisere og lede det frivillige arbejde i en

kommunal sammenhæng.

Undersøgelsen viser, at to ud af tre

kommunale institutioner samarbejder med

frivillige og foreninger. Samtidig henviser

mere end 60 procent af folkeskolerne,

ældrecentrene og andre kommunale

institutioner brugere som fx elever og ældre

til aktiviteter, der foregår i en forening eller

frivillig organisation.

Samfund

Ibsen, Bjarne og Klaus Levinsen.

Kommunale institutioners

Gruppe

samarbejde med foreninger og

frivillige. Omfang, holdninger og

udfordringer. Center for Forskning

i Idræt, Sundhed og Civilsamfund.

Center for forskning i Idræt, Sundhed

og Civilsamfund (CISC), Syddansk

Universitet, 2017. (Movements,

2017:1). ISBM: 978-87-93496-43-9

Samfund

Ibsen, Bjarne og Helle Hygum

Espersen. Kommunernes samarbejde

Gruppe

med civile aktører – Forskelle og

ligheder i forventninger, praksis,

samarbejdspartnere og oplevet

udbytte. Syddansk Universitet og

KORA, 2016.

Lokalt

samarbejde

Lokalt

samarbejde

Kommunerne har stigende fokus på

samarbejde med civile aktører om opgaver,

emner og problemstillinger, der ikke alene

vedrører en tilskudsrelation. En stor del

af de konkrete samarbejder går på tværs

af forvaltningsområder, og størstedelen

involverer flere samarbejdspartnere. Det

viser denne undersøgelse om karakteren og

omfanget af de kommunale fagområders

samarbejde med civilsamfund og frivillige.

Undersøgelsen belyser, hvordan og hvor

meget unge – i forskellige typer af foreninger,

som mange unge er aktive i – engagerer sig

i foreningsdemokratiet og frivilligt arbejde.

Samtidig ser undersøgelsen også på, om

deltagelse i foreningsdemokratiet også fører til

deltagelse i 'det store demokrati'.

The main conclusion is that although voluntary

work constitutes an alternative source of

activity and identity which gives people a

feeling that their lives are worthwhile, the

generosity of unemployment benefits is vital

for maintaining good mental health and high

levels of well-being during unemployment.

These findings indicate that Beck’s vision of

civil labour in multi-activity society can only be

beneficial for public health if voluntary work is

combined with generous welfare benefits

Gruppe

Ibsen, Bjarne og Klaus Levinsen.

Unge, foreninger og demokrati.

Center for forskning i Idræt, Sundhed

og Civilsamfund, Institut for Idræt og

Biomekanik, Syddansk Universitet.

(Movements, 2016:3). ISBN: 978-87-

93496-12-5

Kamerade, D. and M. Bennet.

Unemployment, volunteering,

subjective well-being and mental

health. TSI Working Paper Series No.

8. Seventh Framework Programme

(Grant Agreement 613034),

European Union, Brussels. Third

Sector Impact, 2015.

Samfund

Individ

Demokratisk

Beskæftigelse

LITTERATUROVERSIGT

Levinsen, Klaus og Michael

Fehsenfeld. Samspillet mellem

lokale flygtningeorganisationer og

kommunale institutioner. Center

for forskning i Idræt, Sundhed og

Civilsamfund, Institut for Idræt og

Biomekanik, 2018.

Gruppe

Lokalt

samarbejde

Undersøgelsen viser, at de frivillige og lokale

frivillige organisationer benytter forskellige

samarbejds- og fortalerstrategier, som kan

opdeles i tre forskellige typer: 1) En ’service-

og forretningsorienteret strategi’, hvor de

frivillige organisationer især er optaget af

at tilpasse og målrette deres services til

kommunens behov, 2) en ’mægler-strategi’,

hvor frivillige ofte er optaget af at forklare

flygtningenes situation og behov for

kommunens embedsmænd og vice versa, og

3) en ’vagthund-strategi’, hvor de frivillige

er optaget af at forsvare flygtningenes

rettigheder og behov.

Denne bog sætter fokus på de

udenomsparlamentariske politiske

fænomener, som udgør et underbelyst emne

i studiet af politik. Hvad kendetegner denne

type fænomener? Hvor udbredte er de, og

hvordan har udviklingen været på området?

Og ikke mindst: Har politisk protest, aktivisme

og sociale bevægelser en reel betydning for

de politiske systemer, eller er der tale om

krusninger på overfladen, som dybest set ikke

gør nogen forskel?

I de kommunale sundhedscentre etableres

arenaer for tværfaglige og tværsektorielle

samarbejder med sundhedsfremme

på dagsordenen. Centrene fungerer

som frontløbere i udviklingen af

sundhedsfremmende aktiviteter og

information om forebyggelse. En dimension

i centrenes arbejde er at udvikle samarbejde

med frivillige og foreninger på nye og socialt

innovative måder. Innovationsbegrebet er

oprindeligt udviklet i produktionssfæren, men

i social innovation er målet i langt højere grad

skabelsen af social værdi, sociale netværk

og social kapital. En afgørende pointe er, at

hverken innovation eller social innovation er

målet i sig selv, men derimod et værktøj for at

nå andre mål, såsom sundhedsfremme.

Specialet tager udgangspunkt i Robert

Putnams teori om social kapital. I den

teori spiller begreber som tillid, normer

om gensidighed, netværk, demokrati

samt ’bonding’ og ’bridring’ en central

rolle. I debatten om idrætsforeningers

integrationspotentiale tages netop disse

begreber i anvendelse, og de begreber fra

teorien vil være i centrum

Lindekilde, Lasse & Olesen, Thomas.

Politisk protest, aktivisme og sociale

bevægelser Hans Reitzels Forlag,

2015.

Gruppe

Samfund

Demokratisk

Lundgaard Andersen, Linda.

Frivillige og social innovation

i sundhedsfremmeaktiviteter.

In: Sundhedsfremme: et kritisk

perspektiv. Redigeret af Betina

Dybbroe et.al. Samfundslitteratur,

2012.

Gruppe

Sundhed

Lokalt

samarbejde

Lindhoff Haurum, Mette.

Social kapital og integration i

idrætsforeninger. Idræt og Sundhed,

Syddansk Universitet Odense, 2014.

Individ

Demokratisk

Relationel

LITTERATUROVERSIGT

Lundsfryd, Johannes, Vibe Klarup,

Jacob Bundsgaard. Rodskud.

Venligboere, nærvarme og

trivselstanter - hvordan lokale

fællesskaber genskaber velfærden.

Gyldendal, 2017. ISBN-13: 978-87-

02-21443-7

Gruppe

Lokalt

samarbejde

Lokale fællesskaber kan løse komplekse

problemer som klima, social arv og sundhed.

I Rodskud kan man læse om en lang række

eksempler på, at borgere, foreninger,

virksomheder og kommuner samarbejder

på kryds og tværs for at løse komplekse

samfundsproblemer som fx at øge sundhed,

bryde den sociale arv, forbedre klimaet eller

at få flere tilflyttere til en ellers hensygnende

landsdel.

Løsningerne er flyttet ud af rådhusene

– og især ud af centraladministrationen.

Forfatterne fremhæver, at og hvordan de

bedste kommuner evner at give plads til

borgernes handlekraft og sætte sig i spidsen

for forandringerne

Loga, Jill. Inkludering i nærmiljø: En

studie av frivillige organisasjoner

som flerkulturelle møteplasser.

Senter for forskning på sivilsamfunn

og frivillig sektor, 2011.

Gruppe

Relationel

Lokalt

samarbejde

Rapporten belyser deltakelse i lokalt

foreningsliv på tvers av klasse og etnisitet, og

erfaringer med å inkluderingsarbeid i frivillige

foreninger. Studien bygger på ulike typer data

som statistikk, dokumentanalyse, deltakende

observasjon og kvalitative intervjuer med

kommunalt ansatte og ildsjeler i foreningslivet.

Rapporten konkluderer med at det gjøres

mange gode, inkluderende initiativ, men at

det synes vanskelig å etablere stabile, felles

arenaer for majoritet og (særlig enkelte)

minoritetsgrupper.

Rapporten presenterer en kunnskapsoversikt

over forskning om betydningen av kultur og

frivillighet for livskvalitet, helse og trivsel.

Rapporten står tematisk av tre deler. Den

første delen beskriver fremveksten av

forskningsfeltet knyttet til begrepene lykke

(happiness), trivsel (subjective well-being) og

livskvalitet (quality of life). I den sammenheng

belyses også enkelte internasjonale indekser

som sammenligner land ut fra slike mål og

søker å rangere ”verdens beste land”. Dette

er indekser som ikke kun belyser økonomiske

forhold, men som i tråd med lykkeforskningen

også inkluderer subjektive vurderinger,

psykiske og emosjonelle aspekt. Den nye

disiplinen kalt lykkeforskning er etablert ut fra

et paradoks i vestlige samfunn som tilsier at

økt velstand ikke følges av en tilsvarende vekst

i opplevd livskvalitet. Lykkeforskning er derfor

en tverrfaglig forskningsdisiplin som fremmer

flere mål for utvikling og fremskritt, enn

de rent økonomiske, basert på blant annet

positiv psykologi, økonomi, hjerneforskning,

statsvitenskap, sosiologi and filosofi.

Loga, Jill. Livskvalitet: Betydningen av Individ

kultur og frivillighet for helse, trivsel

og lykke. Senter for forskning på

Samfund

sivilsamfunn og frivillig sektor, 2010

Sundhed

LITTERATUROVERSIGT

Mühldorff Sigurd, Frederik et. al.

Frivillige i det boligsociale arbejde.

Center for Boligsocial Udvikling,

2012

Gruppe

Lokalt

samarbejde

En undersøgelse af en række boligsociale

helhedsplaners inddragelse og samarbejde

med frivillige i boligsociale aktiviteter.

Undersøgelsen ser både på effekten af

indsatsen, og hvordan indsatsen virker.

Denne rapport indeholder tre potentielt

kriminalpræventive indsatser. Disse beskrives

dybdegående i forhold til deres formål,

målgruppe, indsatsmetode og virkemiddel

samt de særlige processer, der igangsættes

gennem indsatserne, og som vi vurderer kan

have en positiv effekt for de børn, unge og

familier, indsatserne retter sig mod.

Nyt sammen bedre er Center for Offentlig

Innovations håndbog om innovative

samarbejder i den offentlige sektor.

Bogen er en håndbog til personer, der

vil skabe nye resultater i den offentlige

sektor gennem samarbejde. Og som

vil se nye tal på, hvor mange offentlige

arbejdspladser der indfører nye produkter,

serviceydelser, organisationsformer og

måder at kommunikere på – og på den værdi,

som skabes i form af højere kvalitet, øget

effektivitet, bedre borgerinddragelse eller

større medarbejdertilfredshed.

Policy interest in the role of volunteering as

a route to employment is enduring, with an

assumption that links between volunteering,

employability and employment are positive

and straightforward. This has largely been

supported by existing evidence, although

there have been few longitudinal studies

testing the theory. Analysing data from the

British Household Panel Survey, we used

multivariate techniques to explore the effects

of volunteering on moves from being out of

work into work; and on retention and wage

progression for people in employment. We

suggest that the relationship is complex:

volunteering may have a positive effect on the

labour market position of some individuals

in some circumstances; for others it may

have a negative, or no, effect. We offer some

suggestions for the variations we found: the

limitations of the dataset and our analysis;

a limited concept of employability; and too

narrow a view of volunteering and its impact.

Nielsen, Trine Ravn, Jensen Sune Q.

og Vitus Kathrine. Kriminalitet og

etniske minoriteter. Del III. Et bud på

forebyggelsesmæssige indsatser. Det

Kriminalpræventive Råd, 2019.

Individ

Gruppe

Lokalt

samarbejde

Relationel

Nyt sammen bedre: En håndbog

om innovative samarbejder i den

offentlige sektor. COI, Center for

Offentlig Innovation og Dansk

Psykologisk Forlag, 2018.

Gruppe

Samfund

Lokalt

samarbejde

Paine, Angela, Steven McKay and

Domenico Moro. Does Volunteering

inprove employability? Third Sector

Research Centre, Working Paper

100, 2013.

Individ

Beskæftigelse

LITTERATUROVERSIGT

Partnerskaber og samarbejder

mellem det offentlige og

civilsamfundet. Støtte til mennesker

med psykiske vanskeligheder.

Socialstyrelsen, 2017. ISBN-13: 978-

87-93407-47-3

Individ

Gruppe

Lokalt

samarbejde

I denne antologi beskrives noget af den

viden og de erfaringer, som 10 projekter har

opnået ved at arbejde med partnerskaber

og samarbejder til gavn for mennesker med

psykiske vanskeligheder.

Antologien henvender sig til dem, der

ønsker at blive klogere på forskellige

samarbejdsformer mellem det offentlige og

civilsamfundet. Den henvender sig også til

fagpersoner i praksis, der specifikt arbejder

med mennesker med psykiske vanskeligheder,

og som gerne vil have inspiration til nye

indsatser og måder at organisere arbejdet på.

Gruppe

Petersen, Lise Specht og Michael

Fehsenfeld. Borgerinddragelse

Individ

i lokaludvikling: Borgerstyret

budgettering og dialogmøder. Center

for forskning i Idræt, Sundhed og

Civilsamfund, Institut for Idræt og

Biomekanik, 2018.

Lokalt

Samarbejde

Undersøgelsen har fokuseret på, hvilke

perspektiver henholdsvis kommunale

medarbejdere og borgere anlægger på

borgerinddragelsesprocessen. Analysen

har indkredset tre temaer, som på tværs af

case kommunerne har haft betydning for

samspillet:

1. Den borgerinddragende proces

2. Ejerskab

3. Demokratisk legitimitet

Putnam, Robert (1993): ”Making

democracy work. Civic traditions in

modern Italy”, New Jersey. Princeton

University Press

Samfund

Gruppe

Demokratisk

Why do some democratic governments

succeed and others fail? In a book that has

received attention from policymakers and

civic activists in America and around the

world, Robert Putnam and his collaborators

offer empirical evidence for the importance

of "civic community" in developing successful

institutions. Their focus is on a unique

experiment begun in 1970 when Italy created

new governments for each of its regions.

After spending two decades analyzing the

efficacy of these governments in such fields as

agriculture, housing, and health services, they

reveal patterns of associationism, trust, and

cooperation that facilitate good governance

and economic prosperity

Kapitel i bogen ”Det danske samfund”, der

forklarer de mange facetter af civilsamfundet

og fremhæver tre forskellige forståelser af

civilsamfundet, der til sammen kan skabe

forståelsesrammen for det komplekse

fænomen som civilsamfundet dækker over.

CFSA frivilligrapport der præsenterer

baggrunds tal om frivillige deres, motivation

mm.

Skov Henriksen, Lars. Det civile

samfund. I: Det danske samfund.

Redigeret af Bent Greve, Anja

Jørgensen og Jørgen Elm Larsen.

Hans Reitzels Forlag, 2014. ISBN:

9788741256696.

Tal om det frivillige Danmark:

Analyse af befolkningens frivillige

engagement (1:3). Frivilligrapport

2016-2018. Center for Frivilligt

Socialt Arbejde, 2017.

Samfund

Demokrati

Relationel

LITTERATUROVERSIGT

Torfing, Jacob Krogh Andres

& Ejernæs Anders (2017):

”Samarbejdsdrevet innovation i

kriminalpræventive indsatser”, RUC

Gruppe

Lokalt

samarbejde

Rapporten forsøger at udvikle og afprøve

et måleinstrument, der for første gang gør

det muligt at måle og kvantificere graden af

samarbejde, innovation og kriminalpræventiv

effekt og efterfølgende undersøge de kausale

sammenhænge mellem de tre variable.

Konklusionen opsummerer resultaterne,

og opfordrer til, at det nye måleinstrument

anvendes flittigt i kommuner over hele

landet, så der skabes et solidt vidensgrundlag

for bestræbelsen på at forbedre den

kriminalpræventive indsats gennem

samarbejdsdrevet innovation, både lokalt og

på landsplan.

Torpe, Lars. De stærke samfund.

Social kapital i Skandinavien.

Frydenlund, 2013.

Gruppe

Samfund

Demokratisk

Relationel

Gennemgang af de centrale elementer

i social kapital med vægt på tillid og

foreningsnetværk. Om hvordan den sociale

kapital har udviklet sig, og om hvilken

betydning social kapital har haft for demokrati,

innovation og vækst.

Denne bog tilbyder et kritisk-konstruktivt blik

på det ”magiske” begreb samskabelse. Den

undersøger de muligheder og faldgruber,

der er forbundet med ambitionen om at

samskabe: Hvordan kan vi forstå samskabelse

i en styringskontekst? Hvilken ledelse skal til

for at understøtte samskabelse? Hvad sker der

med demokrati og magt i samskabelse – og

hvordan kan man som offentlig medarbejder

skabe gode vilkår for samarbejde?

Using European Social Survey data, we

analyse the antecedents of social capital

both at the individual and regional level.

We find that members are more trusting

than non-members, but active members are

no more trusting than passive members.

Furthermore, regional effects are much

stronger than individual effects. Regions

with high social capital are characterized

by broad participation patterns and visible,

politically active organizations. Based on

these findings, we put forward an alternative

institutional account of how organizations

create and sustain social capital. Strong and

visible voluntary organizations demonstrate

the utility and rationality of collective action

and provide individuals with a democratic

infrastructure, which can be activated when

needed. We support this by showing that a

positive perception of the democratic value of

organizations is strongly related to trust, while

personal, time-intensive involvement has no

explanatory power.

Tortzen, Anne. Samskabelse af

velfærd. Muligheder og faldgruber.

Hans Reitzels Forlag, 2019.

Gruppe

Individ

Relationel

Demokratisk

Wollebæk, D., & Selle, P. (2007).

Samfund

Origins of Social Capital: Socialization

and Institutionalization Approaches

Gruppe

Compared. Journal of Civil Society,

3, 1-24.

Demokratisk

Relationel

LITTERATUROVERSIGT

Wulff, Michael. Den nødvendige

frivillighed. Frivilligt arbejde og

frivillige sociale organisationer i det

21. århundrede. Frydenlund, 2013.

Samfund

Gruppe

Lokalt

samarbejde

Hvordan kan de frivillige organisationer

bruges bedre i velfærdsarbejdet? Bogen er

et indspark til debatten om frivilligt socialt

arbejde i det 21. århundrede. Ifølge Michael

Wulff, udnytter vi slet ikke det potentiale,

som de frivillige organisationer har i forhold

til at løfte nogle af velfærdssamfundets

mange opgaver. De frivillige organisationer

rummer et kæmpepotentiale i fremtidens

velfærdssamfund. De kan meget mere, end de

får lov til og anerkendes for

I denne rapporten rettes søkelyset mot

foreningslivet som integrasjonsarena og på

dannelsen av sosial kapital i et flerkulturelt

lokalsamfunn. Studien er gjennomført i den

lille drabantbyen Veitvet i Oslo, hvor det er

et sterkt innslag av etnisk baserte foreninger,

få tradisjonelle norske foreninger og hvor

politiske myndigheter har iverksatt tiltak med

den hensikt å bygge så vel fysiske møteplasser

som sosiale nettverk. Hensikten med studien

er å øke vår forståelse for de roller det

flerkulturelle foreningslivet kan spille i en lokal

kontekst, og hvordan mektiggjøring av disse

kan bidra til å bygge respektfulle relasjoner

mellom ulike samfunnsaktører - på tross av

ulikhet i autoritet og tilgang til maktressurser.

I de kommunale sundhedscentre etableres

arenaer for tværfaglige og tværsektorielle

samarbejder med sundhedsfremme

på dagsordenen. Centrene fungerer

som frontløbere i udviklingen af

sundhedsfremmende aktiviteter og

information om forebyggelse. En dimension

i centrenes arbejde er at udvikle samarbejde

med frivillige og foreninger på nye og socialt

innovative måder. Innovationsbegrebet er

oprindeligt udviklet i produktionssfæren, men

i social innovation er målet i langt højere grad

skabelsen af social værdi, sociale netværk

og social kapital. En afgørende pointe er, at

hverken innovation eller social innovation er

målet i sig selv, men derimod et værktøj for at

nå andre mål, såsom sundhedsfremme.

Ødegård, Guro. Foreningsliv i et

flerkulturelt lokalsamfunn: En studie

om integrasjon og sosial kapital.

Senter for forskning på sivilsamfunn

og frivillig sektor, 2010.

Gruppe

Individ

Relationelt

Lokalt

samarbejde

Lundgaard Andersen, Linda.

Frivillige og social innovation

i sundhedsfremmeaktiviteter.

In: Sundhedsfremme: et kritisk

perspektiv. Redigeret af Betina

Dybbroe et.al. Samfundslitteratur,

2012.

Individ

Sundhed

Lokalt

samarbejde

LITTERATUROVERSIGT

Petrovski, Erik, S. Dencker-Larsen

og A. Holm. The Effect of Volunteer

Work on Employability: A Study with

Danish Survey and Administrative

Sociological Review, Vol. 33, iss. 3,

may 2017

Samfund

Individ

Beskæftigelse

In addition to benefiting others, volunteer

work is argued to supply volunteers

themselves with skills, reputation, and

social connections that increase overall

employability. We test this hypothesized

causal link between volunteer work and

employability with a high-quality 2012

Danish survey sample of 1,867 individuals of

working age. The survey data are linked to

administrative registers containing individual-

level data on unemployment. A combination

of detailed controls, lagged dependent

variables, and instrumental variable regression

is used to determine cause and effect. Our

findings show that performing volunteer work

does not statistically significantly affect the

risk or rate of unemployment for the typical

individual on the labour market.

The study shows that non-Western immigrants

are significantly less likely to participate in

secular volunteering compared to natives;

however, over half of this gap is explained by

an indirect effect via socio-economic status,

self-rated health, generalized trust, informal

social networks and the intergenerational

transmission of volunteering. Moreover, the

mediation analysis suggests that non-Western

immigrants are more likely to participate

in religious volunteering: this is completely

explained by a strong indirect effect occurring

via religiosity.

Studies have identified formal volunteer

activity as having mental health benefits. This

study set out to investigate the role of formal

volunteering in the context of psychological

flourishing in Scandinavia. Using the European

Social Survey conducted in 2006 and 2012,

nationally representative(…) The adjusted

models for 2006/2012 showed that compared

with nonvolunteering, volunteering

once per week was associated with twice the

likelihood of flourishing. This appeared to

be the case across pre- and postretirement

age. Volunteering is an activity that not

only benefits society but is also associated

with optimal mental health in the general

population.

Qvist, Hans-Peter Y: Secular and

religious volunteering among

immigrants and natives in Denmark.

I: Acta Sociologica, 4. juli, 2017. DOI:

10.1177/0001699317717320

Samfund

Individ

Relationel

Santini, Ziggi Ivan et al. Formal

Volunteer Activity and Psychological

Flourishing in Scandinavia: Findings

from Two Cross-sectional Rounds

of the European Social Survey

In: Social Currents. Publiceret

online 22. november, 2018. DOI:

10.1177/2329496518815868

Individ

Sundhed

Østerlund, Karsten. Danske

idrætsforeningers sociale kapital:

Demokrati, socialt liv og frivilligt

arbejde. In: Samfundets idræt:

Forskningsbaserede indspark

i debatten om idrættens

støttestrukturer. Redigeret af K.

Eskelund og T. Skovgaard. Studies

in Sport and Movement, Vol. 3.

Syddansk Universitetsforlag, 2014.

Individ

Gruppe

Demokratisk

Relationel