Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 107
Offentligt
2183093_0001.png
Ma
2020
The e i
a
a
afe
i ge
ilk
i
i
m de
e
m LGBT+ fl g
LGBT Asylum modtager l bende henvendelser fra LGBT+ asylans gere og -flygtninge rundt om i
verden, der befinder sig i de såkaldte n rområder. En del af henvendelserne er fra personer, som
er under beskyttelse af eller registreret hos UNHCR herunder i lande der, kriminaliserer LGBT+
personer.
Disse henvendelser giver et billede af, at der mange af disse steder ikke bliver taget h jde for
LGBT+ flygtninge som en ekstra udsat gruppe, der kan have brug for ekstra beskyttelse. De peger
desuden på et presserende behov for dels en get opm rksomhed på at sikre beskyttelse for
LGBT+ flygtninge i de såkaldte n rområder, og dels en styrket indsats for at sikre genbos tning
for LGBT+ flygtninge.
LGBT A
l m mod age fo e
g le om hj l f a n
om de ne
Denne analyse baserer sig på henvendelser, som LGBT Asylum har modtaget fra LGBT+ personer
rundt om i verden via e-mail eller Facebook.
I l bet af 2018 og 2019 har vi modtaget over 250 henvendelser fra LGBT+ personer uden for
Schengen, der typisk har efterspurgt hj lp, fordi de oplever at v re i fare på grund af deres
seksuelle orientering eller k nsidentitet en del er allerede på flugt. Omkring halvdelen af disse
henvendelser kommer fra personer, der befinder sig i nabolandene til Syrien eller i Pakistan,
Marokko, Iran, Uganda, Kenya eller Bangladesh. Fjorten af dem, der har henvendt sig, har eksplicit
refereret til at v re registreret hos eller under beskyttelse af UNHCR i, hvad der kan betegnes som
et n rområde til det land, de er flygtet fra. De fleste af disse henvendelser om hj lp som dette
notat zoomer ind på kommer fra Kenya, n rmere bestemt Kakuma-lejren, men andre steder
inkluderer Jordan, Libanon og Rusland.
Mange LGBT+ flygtninge ender i lande, hvor de har fået at vide, at de kan s ge beskyttelse hos
UNCHR. De beretninger, vi har modtaget, indikerer dog, at LGBT+ asylans gere og -flygtninge
ikke tilbydes tilstr kkelig beskyttelse i nabolande eller n rområder, heller ikke i regi af UNHCR.
Manglende adgang il ikke hed
Den f rste udfordring er, at UNHCR ofte er vanskelig ikke mindst for LGBT+ personer at få
adgang til. Asylans gere og flygtninge står i k foran screening points i timevis, og risikerer at
skulle vente flere uger eller måneder f r de får mulighed for at snakke med UNHCR. Flere
UNHCR-kontorer og -screening points ligger desuden t t op ad andre myndigheders kontorer, og
LGBT+ personer beretter om risiko for chikane og diskrimination ved deres ankomst, og at de ikke
f ler sig sikre ved at henvende sig til UNHCR.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Henvendelse af 29/4-20 fra LGBT Asylum vedr. notat om LGBT+ flygtninges vilkår/kvoteflygtninge
2183093_0002.png
Nogle LGBT+ flygtninge, der har skrevet til LGBT Asylum, fort ller:
I a
S a
M
c
b-
ad .
a
b RAS
ad a
c , b c d ' acc
c
ac
UNHCR
d a a ,b
c
d
a
d b
I, a a LGBTIQ
a da
K
a,
a .
c
dc
a d
.W a
c
.T
a a a b
UNCHR a d
a
,b
c
c
d. T
ac
a
a LGBTIQ a
a d
c
a c
a
a
. W a
b ac a d, a d,
d a c a c
d
ac
a K
c
, b ca
a
b
a
b
a
a .
U ikke hed og o e g eb i lej ene
W a
a
b
a
d,
ab
a d
a
a d
Hvad angår beretninger om livet i lejrene, kommer de fleste henvendelser ligeledes fra Kakuma-
lejren i Kenya. Dem, som skriver til LGBT Asylum, beretter om en lejr, der er overfyldt, uhygiejnisk
og fyldt af sygdomme (som kolera og tyfus) bl.a. grundet meget dårlige toiletforhold og
kontamineret vand. Asylans gere og flygtninge sover på en tynd måtte, enten udenfor eller i et lille
rum uden d re med 3-5 andre personer, og oplever derfor at v re i konstant risiko for tyveri og
overfald, både fra andre personer i lejren, men også fra den lokale befolkning.
Der er altså ikke muligt at beskytte sig selv mod ubudne g ster, og dette farligg r ikke mindst
LGBT+ personers situation yderligere. De usikre forhold i for LGBT+ personer i disse lande, der
kan inkludere kriminalisering, overgreb og forf lgelse, er således vilkår, som LGBT+ flygtninge
også oplever i flygtningelejrene. Konkret modtager vi beretninger om diskrimination, trusler, fysisk
og psykisk vold og overgreb, voldt gt, udnyttelse, afpresning og misbrug.
O le el e med homo- og
an fobi f a oli i, lokale m ndighede og UNHCR-meda bejde e
UNHCR er oftest afh ngig af lokale myndigheder, når det kommer til sikkerhed:
R
a
c
a
c c
b
UNHCR d
a a d
ca
ac a a
a
c
b
UNHCR
a
a
a
c
K
a
a a
. W
c
d
d
a
ca
a
a
a
, UNHCR
a
K
a G
a
c
d .
UNHCR Kenya
d
aa
.
a d
Lokale myndigheder i Kenya og mange andre steder er dog ikke et sikkerhedsnet for LGBT+
personer, snarere tv rtimod, da politiet oftest opleves som homo- og transfobiske. Yderligere
oplever flere også homo- og transfobi blandt medarbejdere hos UNHCR. Samlet set betyder dette,
at LGBT+ asylans gere og -flygtninge ikke oplever beskyttelse, men derimod udsathed for mob
violence samt politibrutalitet og -vold.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Henvendelse af 29/4-20 fra LGBT Asylum vedr. notat om LGBT+ flygtninges vilkår/kvoteflygtninge
2183093_0003.png
Som nogle LGBT+ flygtninge har skrevet til LGBT Asylum:
T K
a
c
a
a
c a a a c a b
,b
ca a d
c a a
.
a
c
a .T
a
a d a d
a
a d
c
a
b a
b
a d
I a
b
a a
d
a
cca
K
a. I a
b
d c
a d, b ac
a a d
a ab
a b ca
a
b a
d d
.
a
ac
d a
,a d
b
d a
' a
Manglende ikke hed i o hold lande og lange d ig e il genbo
ning
LGBT Asylum modtager beretninger fra LGBT+ flygtninge, der ikke kan ikke finde boliger eller
arbejde på grund af deres seksuelle orientering eller k nsidentitet, hvilket f rer til arbejds- og
hjeml shed, og flere må ty til ekstremer for at overleve. Det kan eksempelvis v re ulovligt og
ubeskyttet sexarbejde med negative konsekvenser for sikkerhed, helbred og velv re.
LGBT+ flygtninge i disse n rområder er således en s rligt udsat gruppe af asylans gere og
flygtninge, som ofte står i den samme udsatte situation som i det oprindelsesland, de er flygtet fra
nu bare i et fremmed land med lange udsigter til genbos tning.
Mange LGBT+ asylans gere og -flygtninge er således deprimerede, bange og desperate og
udtrykker derfor et stort nske om og behov for genbos tning (som kvoteflygtning) via FN.
Eller i det mindste et nske om en reelt beskyttende indsats fra UNHCR eller andre akt rer.
Desv rre er FN s genbos tningsprogram en yderst langsommelig proces, der kan tage over 5 år.
Som en LGBT+ flygtning skriver i en mail til LGBT Asylum:
Ma
d
c
c
c . W a b ac a d,
a d
a ,
ac
a
.W
d
a
d 40 d a a
b UNHCR, b
a [2019] a d
a c
,
d
a a
c
a d UNHCR Na b
d
c ab
a
,
ca
dc
.W a
a dd
d.
a
c
De e beho fo handling
De beretninger og råb om hj lp, som vi modtager i LGBT Asylum, og som er beskrevet i dette
notat, er i overensstemmelse med andre historier og billeder, der med j vne mellemrum er dukket
op i forskellige medier, og på sociale medier, de seneste år. De peger samlet set på, at LGBT+
flygtninge ikke er i sikkerhed i n rområderne til de lande, de er flygtet fra.
Der er derfor presserende behov for 1) at styrke indsatsen for at sikre beskyttelse for LGBT+
flygtninge i n rområderne og 2) at sikre bedre muligheder for genbos tning (som kvoteflygtning)
via FN.
LGBT Asylum | www.lgbtasylum.dk | [email protected]