Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 101
Offentligt
Forslag
Til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft)
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, som senest ændret ved lov nr. 1591 af
27. december 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4 c, stk. 4, nr. 5,
ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12,«.
2.
I
§ 9 a, stk. 2,
indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for afgørelse
om opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og som ikke skulle
betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. § 21 b og § 21 i, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen ikke er omfattet af nr. 1 og vedrører en stilling på minimum faglært
niveau inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft,«.
Nr. 2-11 bliver herefter nr. 3-12.
3.
I
§ 9 a, stk. 2, nr. 11,
der bliver nr. 12, ændres »nr. 2« til: »nr. 3«, og »nr. 3« ændres til: »nr. 4«.
4.
I
§ 9 a, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »nr. 9 og 10« til: »nr. 10 og 11«, i
3. pkt.
ændres »nr. 4« ændres til: »nr. 5«
og i
4. pkt.
ændres »nr. 9« ændres til: »nr. 10«.
5.
I
§ 9 a, stk. 5, 1.-4. pkt.,
ændres »stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9, 11 og 12«.
6.
I
§ 9 a, stk. 7, 1. pkt.,
ændres »stk. 2, nr. 1-8 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9 og 12«.
7.
I
§ 9 a, stk. 8,
ændres »stk. 2, nr. 1-8 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9 og 12«.
8.
I
§ 9 a, stk. 9,
ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.
9.
I
§ 9 a, stk. 10, 1. pkt.,
ændres »stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9, 11 og 12«, og i
2. pkt.
ændres
»§ 9 a, stk. 2, nr. 9« til: »stk. 2, nr. 10«.
10.
I
§ 9 a, stk. 11, 1. pkt.,
ændres »nr. 1-3 eller nr. 11« til: »nr. 1, 3, 4 eller nr. 12«,
11.
I
§ 9 a, stk. 12,
ændres »stk. 2, nr. 1,« til: »stk. 2, nr. 1 og 2,«, og som
2. pkt.
indsættes:
»En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan forlænges, uanset om arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse
om forlængelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår eller skulle betale merbidrag
for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. § 21 b og § 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag.«
12.
I
§ 9 a, stk. 13,
ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.
13.
I
§ 9 a, stk. 14
og
15,
ændres »nr. 10« til: »nr. 11«.
14.
I
§ 9 a, stk. 16, nr. 2,
ændres »nr. 11« til: »nr. 12«.
15.
I
§ 9 a, stk. 24,
ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.
1
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
16.
I
§ 9 h, stk. 1, nr. 4,
ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12«.
17.
I
§ 9 i, stk. 11,
ændres to steder »nr. 9« til: »nr. 10«.
18.
I
§ 9 m, stk. 1,
ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12«.
19.
I
§ 14, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 4, nr. 6, litra a og b, og nr. 11, litra b,« til: »§ 9 a, stk.
2, nr. 4 og 5, nr. 7, litra a og b, og nr. 12, litra b,«.
20.
I
§ 17, stk. 5,
ændres to steder »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 11« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 12«.
21.
I
§ 40, stk. 3,
ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12«.
22.
I
§ 44 a
indsættes som nye stykker:
»Stk.
15.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration underretter uden udlændingens eller arbejds-
giverens samtykke de regionale arbejdsmarkedsråd om sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter § 9
a, stk. 2, nr. 2. Underretningen vil indeholde oplysninger, som har været relevante for styrelsens vurdering af,
at den ansættelse, der ligger til grund for den meddelte opholdstilladelse, er på sædvanlige løn- og ansættel-
sesvilkår.
Stk. 16.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet kan til brug for admi-
nistrationen af ordningen efter § 9 a, stk. 2, nr. 2, uden arbejdsgiverens samtykke indhente oplysninger fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstil-
ladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse havde en måluddan-
nelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om op-
holdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse skulle betale
merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. § 21 b og § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag. Administrationsudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i medfør af 1. pkt. og stk. 17
dækkes af bidrag efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 17.
Til brug for besvarelse af anmodninger fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og
Udlændingenævnet skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle almindelige, ikkefølsomme oplysnin-
ger om arbejdsgivere, der er omfattet af anmodninger efter stk. 16. Behandlingen sker uden arbejdsgiverens
samtykke. Der vil i medfør af 1. pkt. blive behandlet oplysninger om arbejdsgiverens navn, navnet på ar-
bejdsgiverens virksomhed, virksomhedens adresse, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse
om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse havde
en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgø-
relse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse
skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. § 21 b og § 21 i i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag videregiver de oplysninger, der behandles i
medfør af 1. og 3. pkt. til Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet.«
23.
I
§ 48 h, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 10« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 11«, og i
stk. 2, 1. pkt.,
ændres
»§ 9 a, stk. 2, nr. 10« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 11«.
24.
I
§ 59, stk. 6,
indsættes som
2. pkt.:
»Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået som led i udøvelse
af erhvervsvirksomhed.«
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
2
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
§3
Lovens § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsi-
ger.
3
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING
.................................................................................................................................................................
2. EN SUPPLERENDE POSITIVLISTE
...........................................................................................................................
2.1. F
ORSLAG OM EN POSITIVLISTE FOR FAGLÆRTE
.............................................................................................................
2.1.1. G
ÆLDENDE RET
.......................................................................................................................................................
2.1.1.1. U
DLÆNDINGELOVEN
.............................................................................................................................................
2.1.1.2. L
OV OM
A
RBEJDSGIVERNES
U
DDANNELSESBIDRAG
.................................................................................................
2.1.2. M
INISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING
...................................................................................
2.2. F
ORSLAG OM INDHENTNING AF OPLYSNINGER HOS
A
RBEJDSGIVERNES
U
DDANNELSESBIDRAG
........................................
2.2.1. G
ÆLDENDE RET
.......................................................................................................................................................
2.2.2. M
INISTERIET OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING
.....................................................................................
2.2.2.1. S
ÆRLIGT OM
A
RBEJDSGIVERNES
U
DDANNELSESBIDRAGS OPLYSNINGSPLIGT EFTER PERSONDATAFORORDNINGENS
ARTIKEL
14
........................................................................................................................................................................
2.3. F
ORSLAG OM SYSTEMATISK INDDRAGELSE AF DE REGIONALE ARBEJDSMARKEDSRÅD
......................................................
2.3.1. G
ÆLDENDE RET
.......................................................................................................................................................
2.3.2. M
INISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING
...................................................................................
3. SKÆRPET BØDESTRAF
...............................................................................................................................................
3.1. F
ORSLAG OM SKÆRPET BØDESTRAF FOR VIRKSOMHEDERS BRUG AF ILLEGAL ARBEJDSKRAFT
.........................................
3.1.1. G
ÆLDENDE RET
.......................................................................................................................................................
3.1.2. M
INISTERIETS OVERVEJELSER
...................................................................................................................................
3.1.3. D
EN FORESLÅEDE ORDNING
.....................................................................................................................................
4. ØKONOMISKE KONSEKVENSER OG IMPLEMENTERINGSKONSEKVENSER FOR DET OFFENTLIGE
....
5. ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR ERHVERVSLIVET M.V.
.................................
6. ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR BORGERNE
.......................................................................................
7. MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
..........................................................................................................................
8. FORHOLDET TIL EU-RETTEN
...................................................................................................................................
9. HØRTE MYNDIGHEDER OG ORGANISATIONER M.V.
.........................................................................................
4
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
1. Indledning
De gældende erhvervsordninger for udenlandske arbejdstagere giver ikke adgang til opholdstilladelse med
henblik på faglært beskæftigelse.
Det fremgår af aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten og Alternativet om finansloven for 2020, at partierne er enige om, at der i tillæg til den gældende
positivliste skal udarbejdes en ny supplerende positivliste omfattende stillinger på minimum faglært niveau
på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det fremgår endvidere, at det kun vil være arbejdsgivere, der
lever op til et krav om danske løn- og ansættelsesvilkår og deres samfundsmæssige pligter for uddannelse af
elever, der får adgang til at benytte den nye positivliste.
Herudover fremgår det af aftalen, at partierne er enige om at skærpe bødeniveauet for virksomheder, der
ansætter illegal arbejdskraft. Det foreslås med lovforslaget at fordoble bøderne for den, der som led i udøvel-
se af erhvervsvirksomhed forsætligt eller groft uagtsomt ansætter udenlandsk arbejdskraft uden ret til at ar-
bejde. Bøderne fordobles også i tilfælde, hvor den ansatte ikke har ret til at opholde sig i Danmark, og/eller
hvor der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel.
Lovforslaget udmønter de nævnte forslag.
2. En supplerende positivliste
2.1. Forslag om en positivliste for faglærte
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Udlændingeloven
Det følger af § 9 a, stk. 2, nr. 1, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, at der
efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansæt-
telse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). For at en stil-
lingsbetegnelse kan optages på positivlisten, kræves et uddannelsesniveau svarende til mindst bachelor eller
professionsbachelor.
Positivlisten giver dermed ikke adgang til at få opholdstilladelse på baggrund af ansættelse på faglært niveau.
Det er en forudsætning for at få opholdstilladelse efter positivlisten, at de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er
sædvanlige efter danske forhold. Hvis der er tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil
Styrelsen for International Rekruttering og Integration høre en relevant brancheorganisation eller de regiona-
le arbejdsmarkedsråd herom, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 7.
Positivlisten udarbejdes på baggrund af den såkaldte arbejdsmarkedsbalance, som giver information om be-
skæftigelsesmuligheder og arbejdskraftbehov i Danmark. Arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres to gange
årligt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender
på baggrund af arbejdsmarkedsbalancen en bruttoliste over mangel på arbejdskraft til Styrelsen for Internati-
onal Rekruttering og Integration, som herefter opdaterer positivlisten. Positivlisten bliver normalt opdateret
hvert år den 1. januar og den 1. juli, jf. § 19, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 587 af 7. maj 2019 om udlændinges
adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen).
En udlænding, som får opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2,
nr. 1, får samtidig en arbejdstilladelse stedfæstet til det pågældende arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgø-
relsens § 26, stk. 1.
2.1.1.2. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 15. august 2019, indeholder
bl.a. reglerne om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Efter denne ordning, som
er et element i ”Tre-
5
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
partsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser” fra august 2016,
belønnes de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, mens de arbejdsgivere,
der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, omvendt pålægges et
større ansvar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Der fastsættes i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag for hver arbejdsgiver en måluddannelsesratio, der er
et udtryk for det forhold mellem praktikårselever (elevsiden) og erhvervsuddannede årsværk (faglærte med-
arbejdere-siden), som arbejdsgiverne skal præstere for at sikre opfyldelse af trepartsaftalens mål om 8.000-
10.000 flere praktikpladser, jf. nærmere herom § 21 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i
henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22.
januar 2020, (dvs. såkaldte delaftaler) indgår ikke i beregningen af praktikårselever, jf. § 15 g, stk. 3, 1. og 2.
pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Efter § 21 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forstås der ved erhvervsuddannede årsværk en
eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a,
stk. 7-9 om medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad,
der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddan-
nelse omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medar-
bejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af
virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af
arbejdsgivernes ATP-bidrag.
En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsud-
dannet årsværk i det foregående kalenderår, og har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der
ikke merbidrag, jf. § 21 a, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. En arbejdsgiver,
som ikke har haft erhvervsuddannet arbejdskraft ansat i det foregående kalenderår, har således ikke en mål-
uddannelsesratio. Arbejdsgiveren kan i det efterfølgende år godt ansætte erhvervsuddannet arbejdskraft,
hvorefter den året efter vil få en måluddannelsesratio og indgå i ordningen på lige fod med de øvrige ar-
bejdsgivere med erhvervsuddannet arbejdskraft.
Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag består af et merbidrag, som betales af arbejdsgivere, der ikke bidra-
ger tilstrækkeligt til uddannelsen af elever, jf. § 21 a. Dette merbidrag finansierer en bonus for praktikpladser
inden for de såkaldte fordelsuddannelser, jf. § 15 g, en bonus for merbeskæftigelse i praktikpladser, jf. § 15
h, samt et tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 21 c. Med henblik på at sikre, at kredsløbet, jf. neden-
for, hvert år går i nul, er der endvidere etableret en ordning vedrørende over- og underskudsdeling, jf. §§ 21
d og 21 e. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder endvidere mulighed for, at arbejdsgivere
efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter nærmere fastsatte kriterier kan fritages for at
betale merbidrag, jf. lovens § 21 b og § 21 i. Reglerne om merbidragsfritagelse finder bl.a. anvendelse i til-
fælde, hvor en arbejdsgiver har søgt at ansætte en elev til en praktikplads, men hvor det ikke har været muligt
for arbejdsgiveren at rekruttere en elev til stillingen.
Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag opgøres årligt på baggrund af arbejdsgivernes opfyldelse af målud-
dannelsesratioen i det foregående år. Ved denne årlige opgørelse vægtes hver erhvervsuddannelse med en
såkaldt modelparameter, der udtrykker arbejdsmarkedets parters vurdering af, om der vil være en stigende
eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det
forventede udbud af arbejdskraft.
Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag opgøres inden for et separat kredsløb for hver af de fire sektorer
–
den private sektor, den kommunale sektor, den regionale sektor og den statslige sektor, jf. bilag 2 til lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det følger af § 21 a, stk. 11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, at alle arbejdsgivere placeres som tilhørende en af de fire sektorer, hvilket sker på baggrund af Dan-
marks Statistiks sektorgruppering i det erhvervsstatistiske register (ESR).
6
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
Opgørelsen sker i foråret for det forudgående år. Eksempelvis er det således i foråret 2021, at der sker en
opgørelse af, hvorvidt en arbejdsgiver har opfyldt sin måluddannelsesratio for året 2020.
Det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 1768 af 27. december 2018 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, at
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregner en måluddannelsesratio for bidragsåret, jf. lovens § 21 a, stk.
5, for hver kombination af de brancher og sektorer, der indgår i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Alle
oplysninger, der skal indgå i beregningen af måluddannelsesratioerne for bidragsåret, skal være Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag i hænde senest den 15. marts i bidragsåret. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
beregner måluddannelsesratioerne efter den 15. marts i bidragsåret på grundlag af de registrerede oplysnin-
ger på beregningstidspunktet.
Ændrer datagrundlaget for beregningen af måluddannelsesratioerne for bidragsåret sig efter beregningstids-
punktet, genberegnes måluddannelsesratioerne for bidragsåret ikke, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2.
Hver arbejdsgiver får i sin forskudsopgørelse, jf. § 15, tilknyttet en af de i stk. 1 og 2 fastsatte måluddannel-
sesratioer ud fra arbejdsgiverens branche- og sektortilknytning, jf. lovens § 21 a, stk. 10 og 11, der er gæl-
dende pr. 1. januar i bidragsåret. Skifter en arbejdsgiver branche eller sektor i løbet af bidragsåret, ændres
arbejdsgiverens måluddannelsesratio for det pågældende bidragsår ikke, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 3.
Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 18, stk. 1, at såfremt beregningsgrundlaget for arbejdsgiverens
praktikpladsafhængige AUB-bidrag ændrer sig, efter arbejdsgiverens årsopgørelse er beregnet, efterreguleres
arbejdsgiverens praktikpladsafhængige AUB-bidrag automatisk af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Efterregulering efter stk. 1 afskæres for oplysninger, jf. bekendtgørelsens § 19, modtaget i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag efter den 1. maj i det tredje kalenderår efter, at årsopgørelsesbrevet er sendt til arbejdsgi-
veren, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 3.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som supplement til den gældende positivliste foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne meddeles op-
holdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, der
på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bi-
dragsår (dvs. var omfattet af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag det år), og som ikke skulle betale mer-
bidrag for det senest opgjorte bidragsår (enten fordi arbejdsgiveren opfyldte sin måluddannelsesratio eller
blev fritaget for at betale merbidrag for hele bidragsåret), hvis ansættelsen ikke er omfattet af den gældende
positivliste og vedrører en stilling på minimum faglært niveau inden for et område, hvor der er mangel på
arbejdskraft. Det vil dermed kun være arbejdsgivere, der lever op til deres samfundsmæssige pligter til at
uddanne elever, der vil få adgang til at benytte den foreslåede nye positivliste for faglærte.
Den nye positivliste for faglærte vil, som det gælder for den nuværende positivliste, tage udgangspunkt i
arbejdsmarkedsbalancen. Positivlisten vil udgøres af stillinger på minimum faglært niveau, hvor der er man-
gel på arbejdskraft. Det vil i modsætning til, hvad der gælder for den nuværende positivliste, ikke være en
betingelse for at få opholdstilladelse efter den nye positivliste for faglærte, at udlændingen opfylder et be-
stemt uddannelseskrav. Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 12 vil der i ud-
lændingebekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om, hvornår en stilling på arbejdsmarkedsbalancen
kan anses for at være på minimum faglært niveau. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at en bestemt
andel af de ansatte inden for hver stillingsbetegnelse skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Det foreslås, at en ansættelse, der er omfattet af den gældende positivliste, ikke skal kunne danne grundlag
for opholdstilladelse efter den foreslåede nye positivliste for faglærte. Vedrører den tilbudte ansættelse en
stilling, som opfylder uddannelseskravet efter den nuværende positivliste, vil ansættelsen således ikke kunne
danne grundlag for opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte.
7
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
Listen over stillingsbetegnelser på minimum faglært niveau, hvor der er mangel på arbejdskraft, vil, som det
gælder for den nuværende positivliste, blive offentliggjort to gange om året, formentlig 1. januar og 1. juli.
Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte, at der er tale om et reelt
ansættelsestilbud, og at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Styrelsen for International Rekruttering og
Integration vil kunne anmode de regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættel-
sesvilkår er sædvanlige. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 7.
Det vil være en forudsætning for at få opholds- og arbejdstilladelse efter den nye positivliste for faglærte, at
arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio og ikke skul-
le betale merbidrag, jf. § 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, i det senest opgjorte bidragsår.
Det praktikpladsafhængige AUB bidrag er en obligatorisk ordning for alle arbejdsgivere, der i det foregående
år har indberettet ATP-bidrag for mere end én fuldtidsmedarbejder med en erhvervsuddannelse som højest
fuldførte uddannelse (et såkaldt erhvervsuddannet årsværk). Hvert år får arbejdsgivere et mål (en såkaldt
måluddannelsesratio) for, hvor mange elever de skal ansætte, inden året er gået. Måluddannelsesratioen er
fastsat ud fra de erhvervsuddannede årsværk, som arbejdsgiveren har ansat. De arbejdsgivere, der overstiger
deres mål for elever, kan få bonus, mens de, der ikke lever op til deres mål, skal betale et merbidrag til ord-
ningen. Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag belønner således de arbejdsgivere, der opretter nok praktik-
pladser, med mulighed for bonus, mens de arbejdsgivere, der ikke bidrager nok, skal betale til finansiering af
ordningen. Der henvises til afsnit 2.1.1.2.
Opgørelsen af det foregående år foreligger senest i juni året efter bidragsåret. Der vil herefter kunne ske æn-
dringer i opgørelsen, f.eks. som følge af, at arbejdsgiveren klager over opgørelsen til Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, eller fordi der foretages en efterregulering af opgørelsen som følge af, at beregningsgrund-
laget ændrer sig. Det bemærkes i den forbindelse, at årsopgørelsen genberegnes hvert kvartal i op til 3 år,
hvis beregningsgrundlaget ændrer sig, jf. § 18, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1768 af 27. december 2018 om
praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Grundlaget for afgørelsen om betaling af merbidrag er således ikke sta-
tionært. En arbejdsgiver, der ved udsendelse af årsopgørelsen året efter bidragsåret levede op til sin målud-
dannelsesratio for bidragsåret og dermed ikke blev opkrævet merbidrag for bidragsåret, vil i princippet ved
den eller de næste genberegninger kunne få en efterregulering, der indebærer, at arbejdsgiveren nu vil skulle
betale et merbidrag for det omhandlede bidragsår på baggrund af nye oplysninger modtaget hos Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag.
Det vil være det senest opgjorte bidragsår, der foreligger på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse,
der er afgørende for, om forudsætningen efter det foreslåede § 9 a, stk. 2, nr. 2, kan anses for værende op-
fyldt. Det vil i den forbindelse være uden betydning for afgørelsen om opholdstilladelse, at arbejdsgiveren
har klaget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag over opgørelsen af dette bidragsår, herunder at arbejdsgi-
veren senere måtte få medhold i sin klage, eller hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efterfølgende fore-
tager en efterregulering, der indebærer, at arbejdsgiveren vil skulle betale merbidrag for det omhandlede
bidragsår.
En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes som nævnt først, når arbejdsgiveren har haft mere end et
erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår, og har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio,
betales der ikke merbidrag, jf. § 21 a, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det
bemærkes i den forbindelse, at det foreslåede krav om, at arbejdsgiver havde en måluddannelsesratio i det
senest opgjorte bidragsår vil medføre, at arbejdsgivere med færre end et erhvervsuddannet årsværk i det fo-
regående år samt nystartede virksomheder ikke vil kunne opfylde betingelsen, idet disse ikke får beregnet en
måluddannelsesratio og dermed ikke er omfattet af ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag,
jf. § 21 a, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Endvidere vil enkeltmandsvirk-
somheder og virksomheder med op til samlet set 2 fuldtidsansatte, hvor ejeren har en erhvervsuddannelse
som højst fuldførte uddannelse men ikke betaler ATP-bidrag for sig selv, heller ikke være omfattet. Da der
ved erhvervsuddannede årsværk forstås én eller flere medarbejdere, der har en erhvervsuddannelse, som den
8
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
højest fuldførte uddannelse, jf. AUB-lovens § 21 h, vil en virksomhed, f.eks. en tømrervirksomhed med tre
ansatte, som alle har en videregående uddannelse, heller ikke få beregnet en måluddannelsesratio. Således vil
de heller ikke være omfattet af ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, uanset at disse tre
ansatte arbejder som tømrere i virksomheden.
Ved opgørelse af merbidraget vil der ske en korrektion, såfremt arbejdsgiveren har fået fritagelse for merbi-
drag efter § 21 b eller § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det betyder, at også arbejdsgive-
re, der efter ansøgning har fået fritagelse for at betale merbidrag for en eller flere perioder i det senest op-
gjorte bidragsår, jf. § 21 b og § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, vil kunne benytte den
foreslåede nye positivliste for faglærte, da en sådan fritagelse for at betale merbidrag efter omstændighederne
vil kunne vedrøre hele merbidraget for det omhandlede bidragsår.
Forslaget betyder, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding på baggrund af et jobtilbud
hos en arbejdsgiver, der på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse efter de senest foreliggende oplys-
ninger ikke lever op til sine praktikpladsforpligtelser, dvs. der enten ikke opfylder det årlige måltal for antal
elever, der skal ansættes, inden året er gået, eller ikke har fået fritagelse for at skulle betale merbidrag for
bidragsåret efter § 21 b eller § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ved anmodning til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag uden arbejdsgiverens samtykke skal kunne indhente oplysning om, hvorvidt arbejdsgive-
ren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio det senest opgjorte bi-
dragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse skulle betale merbidrag
for det senest opgjorte bidragsår i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Med forslaget vil Styrelsen for
International Rekruttering og Integration få hjemmel til at indhente disse oplysninger hos Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, som således tilsvarende vil være både berettiget og forpligtet til at videregive oplysnin-
gerne til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Der henvises til afsnit 2.2. nedenfor.
Det bemærkes, at en opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte kun vil give
adgang til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil arbejdstilladelsen er stedfæstet, jf. herved udlændingebe-
kendtgørelsens § 26, stk. 1.
Det foreslås, at opholdstilladelse efter den foreslåede nye positivliste for faglærte skal meddeles for højst 1 år
ad gangen, efter 2 år for højst 2 år, og efter 4 år for højst 3 år ad gangen. Udlændingebekendtgørelsen vil
blive ændret i overensstemmelse hermed.
Det foreslås også, at opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte ikke skal kunne meddeles,
hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig konflikt.
Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har søgt opholdstilladelse på baggrund af et job-
tilbud stedfæstet til en bestemt arbejdsgiver, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 8.
Det foreslås endvidere, at udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte skal
omfattes af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 10. Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 10,
at en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan opholde sig i Dan-
mark og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på
baggrund af det nye ansættelsesforhold. Ansøgning om opholdstilladelse efter det nye ansættelsesforhold
skal dog indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder det nye arbejde. En udlænding, der
f.eks. tilbydes andet arbejde i Danmark, vil således kunne fortsætte opholdet her i landet og påbegynde det
nye arbejde straks efter ansøgningens indgivelse. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der
har en stedfæstet opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en bestemt arbejdsgiver i
Danmark.
Ligeledes foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie
til udlændinge, der får opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte. Medfølgende familie
omfatter som det altovervejende udgangspunkt ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under
9
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
18 år. Eventuel medfølgende familie vil, som det i øvrigt gælder for medfølgende familie til udenlandske
arbejdstagere i Danmark, være fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 14, stk.
1, nr. 7.
Meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte vil blive betinget af, at udlæn-
dingen og eventuel medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det svarer til,
hvad der i øvrigt gælder for udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse her i landet samt
deres eventuelle medfølgende familie.
Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte og forlængelse af en sådan op-
holdstilladelse skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Opholdstilladelsen vil
kunne forlænges, hvis de betingelser, der blev stillet for den oprindelige tilladelse, fortsat er opfyldt. Er posi-
tivlisten for faglærte i mellemtiden ændret, således at den stilling, som ligger til grund for udlændingens
opholdstilladelse, ikke længere er på positivlisten, vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale om
samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladesen. Dette svarer til, hvad der
gælder for den gældende positivliste, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 12.
Det foreslås endvidere, at en opholdstilladelse efter den nye positivliste for faglærte skal kunne forlænges
uanset, om arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om forlængelse havde en måluddannelsesratio for det
senest opgjorte bidragsår eller skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår. Herved sikres en vis
forudsigelighed i ansættelsen for både udlænding og arbejdsgiver.
Afslag på opholdstilladelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændinge-
nævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1 og 2.
Det bemærkes, at der med lovforslag nr. [xx af 15. april 2020] er fremsat forslag om bl.a. at forenkle reglerne
om klageadgang, således at det i stedet vil fremgå af den almindelige klageregel i udlændingelovens § 46 a,
at det er udgangspunktet, at Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekrutterings afgørelser kan
påklages til Udlændingenævnet. Samtidig foreslås udlændingelovens § 52 b ophævet.
Det foreslås, at Udlændingenævnet ved anmodning til Arbejdsgiverens Uddannelsesbidrag uden arbejdsgive-
rens samtykke skal kunne indhente oplysning om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet, hvor nævnet træf-
fer afgørelse i en klagesag havde en måluddannelsesratio det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejds-
giveren på tidspunktet for nævnets afgørelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår i det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Med forslaget vil Udlændingenævnet få hjemmel til at indhente disse
oplysninger hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som således tilsvarende vil være både berettiget og
forpligtet til at videregive oplysningerne til Udlændingenævnet. Der henvises til afsnit 2.2. nedenfor.
Forslaget betyder, at en udlænding, der har påklaget et afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede posi-
tivliste for faglærte meddelt som følge af, at arbejdsgiveren ikke lever op til sine samfundsmæssige pligter til
at uddanne elever, alligevel vil kunne opnå opholdstilladelse, hvis arbejdsgiveren under Udlændingenævnets
behandling af klagesagen opfylder sine samfundsmæssige pligter til at uddanne elever. Udlændingenævnet
vil i sådanne tilfælde hjemvise sagen til fornyet behandling i Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration.
Det bemærkes, at klager over Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions
afgørelser efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan indbringes for ATP’s Ankenævn inden for
en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, jf. § 27, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag. Bestemmelsen indebærer ikke klageadgang for en udlænding, der søger om opholdstilladelse
eller forlængelse af opholdstilladelse efter det foreslåede § 9 a, stk. 2, nr. 2. En udlænding vil heller ikke
være part i en sag, som en arbejdsgiver har i medfør af § 27 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
vedrørende beregningen el.lign. af arbejdsgiverens praktikpladsafhængige AUB-bidrag, herunder dennes
måluddannelsesratio og merbidrag.
10
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. hvis vedkommende
mister sit arbejde, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration inddrage opholdstilladelsen, jf.
udlændingelovens § 19. Der vil dog i en inddragelsessituation skulle tages hensyn til udlændingen og dennes
eventuelle families tilknytning til Danmark m.v., jf. udlændingelovens § 26. Dette vil være i situationer, hvor
inddragelsen efter en konkret vurdering må antages at virke særlig belastende for udlændingen. Har udlæn-
dingen fået tilbud om ny ansættelse, kan udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne i
udlændingelovens § 9 a.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til Ud-
lændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 2. Der henvises i den forbindelse også til lovforslag
nr. xx af 15. april 2020.
En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og ar-
bejdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte, vil, ligesom det gælder for andre ansøgninger om
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale
forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4. Pr. 1. april 2020
udgør gebyret 3.215 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 262 af 23. marts 2020 om indbetaling og
tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v. (gebyrbe-
kendtgørelsen). Der vil, ligeledes som det gælder for andre ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse, skulle betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af
opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Ge-
byret er i 2020 fastsat til 875 kr., jf. gebyrbekendtgørelsens § 5, stk. 7.
2.2. Forslag om indhentning af oplysninger hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
2.2.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om op-
hævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov om supplerende bestemmelser til forord-
ningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018.
Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af per-
sonoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikke-
automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Ved behandling
forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter
–
med eller uden brug af automatisk behandling
–
som per-
sonoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering,
organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse
ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, be-
grænsning, sletning eller tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 indeholder en række grundlæggende principper for behandling af
personoplysninger. Af artiklens stk. 1 følger således, at behandling af personoplysninger skal ske i overens-
stemmelse med god databehandlingsskik. Endvidere skal indsamling af personoplysninger ske til udtrykke-
ligt angivne og legitime formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål, jf. person-
dataforordningens artikel 5, nr. 1, litra b. Udbyderen må endvidere ikke behandle flere oplysninger end for-
målet tilsiger, jf. samme artikels litra c.
Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger fremgår af forordningens artikel 6. Der kan blandt
andet ske behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig
forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlin-
11
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
gen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offent-
lig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke bestem-
melser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdel-
se af stk. 1, litra c) og e), ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og andre foranstaltnin-
ger for at sikre lovlig og rimelig behandling.
Databeskyttelsesforordningens artikel 14 indeholder regler om oplysningspligt for den dataansvarlige, når
oplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede. Det fremgår af forordningens artikel 14, stk. 1, at den
dataansvarlige, hvis oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede, skal give den registrerede de op-
lysninger, der følger af bestemmelsens litra a–f. Den registrerede skal bl.a. have besked om, hvem der er
dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af
oplysningerne når der sker videregivelse af oplysningerne. Derudover følger det af forordningens artikel 14,
stk. 2, at der skal gives en række yderligere oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig og gen-
nemsigtig behandling. Det er videre bestemt i forordningens artikel 14, stk. 3, litra c, at den dataansvarlige
giver den registrerede oplysninger omfattet af stk. 1 og 2, hvis personoplysningerne er bestemt til videregi-
velse til en anden modtager, senest når personoplysningerne videregives første gang. Endelig følger det af
forordningens artikel 14, stk. 4, at hvis den dataansvarlige agter at viderebehandle personoplysningerne til et
andet formål end det, hvortil de er indsamlet, giver den dataansvarlige forud for denne viderebehandling den
registrerede oplysninger om dette andet formål samt andre relevante yderligere oplysninger, jf. stk. 2.
Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4, ikke anvendelse, hvis en indsamling eller videregi-
velse er udtrykkeligt fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er under-
lagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.
2.2.2. Ministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet til brug for
administrationen af den nye positivliste for faglærte uden arbejdsgiverens samtykke skal kunne indhente
oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse
om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse havde
en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgø-
relse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse
skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil tilsvarende
være berettiget og forpligtet til at videregive disse oplysninger til Styrelsen for International Rekruttering og
Integration og Udlændingenævnet til brug for styrelsens og nævnets sagsbehandling.
I de tilfælde hvor den potentielle arbejdsgiver er en enkeltmandsvirksomhed eller evt. efter omstændigheder-
ne en enkeltmandsejet virksomhed, vil der være tale om videregivelse af personoplysninger, idet oplysninger
om identificerbare enkeltmandsvirksomheder er personoplysninger i persondataforordningens forstand.
Det bemærkes, at det er arbejdsgiverens CVR-nummer, der anvendes i forbindelse med Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags beregning af arbejdsgiverens evt. måluddannelsesratio og merbidrag.
En arbejdsgivers evt. måluddannelsesratio og merbidrag beregnes af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på
baggrund af oplysninger, der hidrører fra Styrelsen for It og Læring, Danmarks Statistik, Skat, CVR, CPR,
ATP og Børne- og Undervisningsministeriet. De oplysninger, der ligger til grund for beregningen af målud-
dannelsesratio og merbidrag, vil ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 16.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet vil
kunne registrere oplysninger om, hvorvidt arbejdsgivere på et givent tidspunkt har haft en måluddannelsesra-
tio og har skullet betale merbidrag i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration og Udlændingenævnet vil alene kunne få af- eller bekræftet hos Arbejdsgivernes
12
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
Uddannelsesbidrag, hvorvidt den konkrete arbejdsgiver på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse
eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio
for det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på afgørelsestidspunktet skulle betale merbidrag
for det senest opgjorte bidragsår. Det vil således hverken være selve måluddannelsesratioen eller størrelsen
på et evt. merbidrag, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet vil få
oplysninger om fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det vurderes derfor, at Styrelsen for International
Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet alene vil komme til at behandle de oplysninger, som for-
målet tilsiger.
Det er vurderingen, at forslaget er i overensstemmelse med persondataforordningens krav om, at behandling
af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål, jf. forordningens artikel 5. Videre-
givelsen har således til formål at understøtte og kvalitetssikre Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations og Udlændingenævnets sagsbehandling inden for et område om tilvejebringelse af tilstrækkeligt
med faglært arbejdskraft.
Det følger af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at for videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (person-
oplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder reglerne i databeskyttelseslovens §§ 6-8 og 10 og §
11, stk. 1, og i artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9 og 10 og artikel 77,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, jf.
databeskyttelseslovens § 2, stk. 1. For videregivelse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndig-
hed, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, finder reglerne i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyt-
telsesloven anvendelse, medmindre videregivelsen er reguleret af lov om retshåndhævende myndigheders
behandling af personoplysninger. Herudover gælder de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder
sagligheds- og proportionalitetsprincipperne.
Videregivelsen vil ske i overensstemmelse med forvaltningslovens, databeskyttelseslovens og persondata-
forordningens regler om videregivelse.
2.2.2.1. Særligt om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags oplysningspligt efter persondataforordningens
artikel 14
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer sammen med Børne- og Undervisningsministeriet, at den
foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 17, vil udgøre en national særregel for behandling af ikke-følsomme
personoplysninger, og at denne ligger inden for det nationale råderum for at fastsætte, hvornår der er tale om
varetagelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, i
forordningens artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, litra e.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer i forlængelse heraf sammen med Børne- og Under-
visningsministeriet, at den foreslåede behandling af personoplysninger er nødvendig af hensyn til administra-
tionen af den foreslåede positivliste for faglærte, og at det er hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler
herom for at sikre transparens om behandlingen. Fastsættelse af udtrykkelige regler om, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag skal videregive oplysninger til Styrelsen for International Rekruttering og Integration og
Udlændingenævnet vil desuden indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil skulle oplyse samt-
lige registrerede personer om, at der behandles oplysninger om dem med henblik på at Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet kan behandle en ansøgning om opholdstilladelse
eller en klage over et afslag på opholdstilladelse fra en udlænding. Oplysningspligten for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ville i modsat fald i relation til den foreslåede positivliste for faglærte opstå allerede, når
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandler data vedrørende måluddannelsesratio og merbidrag i det prak-
tikpladsafhængige AUB-bidrag, dvs. uagtet om Styrelsen for International Rekruttering og Integration og
13
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingenævnet senere måtte anmode Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om konkrete oplysninger efter
den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 16.
Den foreslåede positivliste for faglærte vil skulle sikre tilvejebringelse af tilstrækkelig faglært arbejdskraft.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer på den baggrund sammen med Børne- og Undervisningsmi-
nisteriet, at der med administration af ordningen er tale om behandling af personoplysninger, der henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer desuden sammen med Børne- og Undervisningsministeriet,
at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 17, lever op til kravet i forordningens artikel
6, stk. 2, om at være mere specifikke bestemmelser om anvendelsen af forordningen. Reglerne er således
specifikt afgrænset til at vedrøre specifikke almindelige, ikke-følsomme oplysninger i form af oplysninger
om, hvorvidt en konkret arbejdsgiver på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet
for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest op-
gjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på afgørelsestidspunktet skulle betale merbidrag for det senest
opgjorte bidragsår.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer sammen med Børne- og Undervisningsministeriet, at den
foreslåede behandling af personoplysninger ikke går videre, end hvad der kræves til opfyldelse af ordningens
formål, og således er proportional. Ministerierne har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at den foreslåede
positivliste for faglærte vil komme arbejdsgiverne til gode. Det er på denne baggrund ministeriernes vurde-
ring, at den foreslåede behandling af personoplysninger er proportional, jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra c. Med den foreslåede afgrænsning af, hvilke op-
lysninger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan behandle efter forslaget er det sikret, at der alene behand-
les de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til administration af den foreslåede positivliste for faglærte.
Ordningen vil i øvrigt indebære behandling af personnumre inden for rammerne af databeskyttelseslovens §
11, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig
identifikation eller som journalnummer.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandler i overensstemmelse med reglerne i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag oplysninger om arbejdsgivere og disses status i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag
med henblik på administrationen af denne ordning. Som led i denne behandling behandler Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag bl.a. arbejdsgiverens navn, CVR-nummer, virksomhedens navn, og Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag beregner arbejdsgiverens måluddannelsesratio og merbidrag. De personoplysninger, som
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandler om arbejdsgiveren, er almindelige, ikke-følsomme personop-
lysninger. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag iagttager i den forbindelse sin oplysningspligt over for de
registrerede efter forordningens artikel 13 og 14. Formålet med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er
tilvejebringelse af tilstrækkeligt med uddannelsesaftaler til elever inden for erhvervsuddannelserne og der-
med på sigt at sikre tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft i Danmark.
Efter forslaget vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet kunne an-
mode Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om at oplyse, hvorvidt konkrete arbejdsgivere på et givent tids-
punkt har haft en måluddannelsesratio og har skullet betale merbidrag i det praktikpladsafhængige AUB-
bidrag. Efter forslaget vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skulle give bekræftende eller benægtende svar
i relation til den konkrete arbejdsgiver til Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Udlæn-
dingenævnet. Formålet med den foreslåede videregivelse vil være at understøtte og kvalitetssikre Styrelsen
for International Rekruttering og Integrations og Udlændingenævnets sagsbehandling vedrørende opholds-
og arbejdstilladelser inden for et område, hvor der er mangel på faglært arbejdskraft i Danmark. Formålet
med videregivelsen af oplysningerne efter dette forslag er dermed forskelligt fra det formål, som oplysnin-
gerne oprindeligt er indsamlet til hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det vurderes dog, at videregivel-
sen ikke vil være uforenelig med det oprindelige formål, idet begge ordninger har til formål at sikre tilveje-
bringelse af tilstrækkelig med faglært arbejdskraft i Danmark.
14
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
For at kunne besvare forespørgslerne fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlæn-
dingenævnet er det nødvendigt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandler oplysninger fra Styrelsen
for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet om arbejdsgivernes identitet samt visse
af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags egne oplysninger om arbejdsgivernes status i det praktikpladsaf-
hængige AUB-bidrag.
I den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 17, er det udtrykkeligt fastsat, at der skal ske
behandling og videregivelse af personoplysninger. Det er i den forbindelse afgrænset, hvilke typer oplysnin-
ger der skal behandles, og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for besvarelse af anmodninger
fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet efter det foreslåede § 44 a,
stk. 16.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer sammen med Børne- og Undervisningsministeriet, at der
med de nævnte begrænsninger fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af de registreredes legitime
interesser.
Der er derfor ministeriernes vurdering, at den foreslåede indsamling af oplysninger er omfattet af undtagel-
sen til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling, der udtrykkeligt er fastsat i medlemsstaternes nationale
ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.
Det bemærkes i den forbindelse, at en registreret i nærværende tilfælde vil være en ansøgende udlændings
potentielle arbejdsgiver, der er en enkeltmandsvirksomhed eller evt. efter omstændighederne en enkelt-
mandsejet virksomhed, om hvilken Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Udlændinge-
nævnet anmoder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om oplysninger. Det vil ikke være øvrige potentielle
arbejdsgivere, der ikke er enkeltmandsvirksomhed eller evt. efter omstændighederne en enkeltmandsejet
virksomhed. Dette skyldes, at oplysninger om identificerbare enkeltmandsvirksomheder og evt. efter om-
stændighederne en enkeltmandsejet virksomhed er personoplysninger i persondataforordningens forstand.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 22.
2.3. Forslag om systematisk inddragelse af de regionale arbejdsmarkedsråd
2.3.1. Gældende ret
De oplysninger, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration i dag registrerer i forbindelse
med administrationen af ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af bl.a. beskæftigelse, omfatter op-
lysning om ansøgerne, herunder navn, adresse, arbejdsgiver, ansættelseskontrakt m.v.
Der er i forhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-
lysninger m.v. (generel forordning om databeskyttelse) (persondataforordningen) tale om personoplysninger.
De indsamlede data anvendes til Styrelsen for International Rekruttering og Integrations sagsbehandling af
konkrete ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Tilsvarende oplysninger vil blive
registreret i forbindelse med Styrelsen for International Rekruttering og Integrations administration af den
nye positivliste for faglærte. Behandlingen af de indsamlede oplysninger vurderes at være i overensstemmel-
se med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter behandling er nødvendig for at over-
holde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, samt artikel 6, nr. 1, litra e, hvorefter behand-
ling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under of-
fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
15
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 indeholder en række grundlæggende principper for behandling af
personoplysninger. Af artiklens stk. 1 følger således, at behandling af personoplysninger skal ske i overens-
stemmelse med god databehandlingsskik. Endvidere skal indsamling af personoplysninger ske til udtrykke-
ligt angivne og legitime formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål, jf. person-
dataforordningens artikel 5, nr. 1, litra b. Udbyderen må endvidere ikke behandle flere oplysninger end for-
målet tilsiger, jf. samme artikels litra c.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråds viden om danske løn- og ansættelsesvilkår systematisk ind-
drages i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations administration af den nye positivliste for
faglærte.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i den forbindelse uden udlændingens eller arbejds-
giverens samtykke underrette de regionale arbejdsmarkedsråd om sager, hvor der er meddelt opholdstilladel-
se efter den nye positivliste for faglærte. Underretningerne vil danne grundlag for, at de regionale arbejds-
markedsråd og Styrelsen for International Rekruttering og Integration regelmæssigt mødes og drøfter udvik-
lingen af bl.a. antallet af meddelte opholdstilladelse efter den nye positivliste for faglærte.
Det er vurderingen, at forslaget er i overensstemmelse med persondataforordningens krav om, at behandling
af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål, jf. forordningens artikel 5. Under-
retningen indebærer en videregivelse af konkrete personoplysninger fra ansøgningssagerne og har til formål
at understøtte og kvalitetssikre Styrelsen for International Rekruttering og Integrations sagsbehandling inden
for et nyt område. Behandlingen af personoplysningerne vurderes at kunne ske i overensstemmelse med da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 6, nr. 1, litra e, hvorefter behandling er nødvendig af hensyn til udførelse
af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den data-
ansvarlige har fået pålagt. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil foretage en konkret og individuel vurdering af,
hvilke oplysninger, der er relevante. Underretningen vil indeholde oplysninger, som har været relevante for
styrelsens vurdering af, at den ansættelse, der ligger til grund for den meddelte opholdstilladelse, er på sæd-
vanlige løn- og ansættelsesvilkår. Det vil bl.a. kunne dreje sig om oplysninger om stillingsbetegnelse, virk-
somhedsnavn og løn- og ansættelsesvilkår.
Det følger af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at for videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (person-
oplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder reglerne i databeskyttelseslovens §§ 6-8 og 10 og §
11, stk. 1, og i artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9 og 10 og artikel 77,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, jf.
databeskyttelseslovens § 2, stk. 1. For videregivelse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndig-
hed, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, finder reglerne i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyt-
telsesloven anvendelse, medmindre videregivelsen er reguleret af lov om retshåndhævende myndigheders
behandling af personoplysninger. Herudover gælder de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder
sagligheds- og proportionalitetsprincipperne.
Underretningen vil ske i overensstemmelse med forvaltningslovens, databeskyttelseslovens og databeskyttel-
sesforordningens regler om videregivelse.
16
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
3. Skærpet bødestraf
3.1. Forslag om skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft
3.1.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 59, stk. 5, straffes den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilla-
delse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser. Strafferammen for overtrædelse af §
59, stk. 5, er bøde eller fængsel indtil 2 år.
Der kan idømmes straf efter bestemmelsen, selvom overtrædelsen ikke er begået forsætligt, men alene sim-
pel eller groft uagtsomt.
Efter § 59, stk. 6, skal det ved straffens udmåling betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædel-
sen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en øko-
nomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i
landet.
Udlændingelovens § 59, stk. 7, fastsætter, at hvis der ved en overtrædelse af stk. 5 er opnået en økonomisk
fordel, kan denne konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der
ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet
økonomisk fordel.
Det er om bødeniveauet ved ulovlig beskæftigelse af en udlænding forudsat i forarbejderne, jf. betænkning af
27. maj 2004 til lovforslag nr. L 217, Folketingstidende 2003-04, tillæg B, side 2283-2284, at der som ud-
gangspunkt nedlægges påstand om en bøde på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned.
Det er endvidere forudsat, at der som udgangspunkt nedlægges påstand om en bøde på 25.000 kr. pr. beskæf-
tiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis overtrædelsen er begået forsætligt, jf. Folketingstidende 2018-19,
A, L 151 som fremsat, side 64.
Er overtrædelsen begået groft uagtsomt, er det forudsat, at der som udgangspunkt nedlægges påstand om en
bøde på 15.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 151
som fremsat, side 64.
Herudover er det forudsat, at der som udgangspunkt nedlægges påstand om en bøde på 25.000 kr. pr. beskæf-
tiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk for-
del for den pågældende selv eller andre, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 151 som fremsat, side 64.
Endelig er det forudsat, at der som udgangspunkt nedlægges påstand om en bøde på 20.000 kr. pr. beskæfti-
get udlænding pr. påbegyndt måned, hvis udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet, jf. Folke-
tingstidende 2018-19, A, L 151 som fremsat, side 64.
Foreligger der flere skærpende omstændigheder, jf. udlændingelovens § 59, stk. 6, forudsættes det, at det
angivne bødeniveau fraviges i opadgående retning, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 151 som fremsat,
side 64.
Fastsættelsen af straffen beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstæn-
digheder i sagen, og det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler
om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Det er endvidere forudsat i forarbejderne, jf. betænkningen til lovforslaget, Folketingstidende 2003-04, tillæg
B, side 2284-85, at fængselsstraf idømmes i særlige situationer, hvor der foreligger grove eller gentagne
17
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
overtrædelser, herunder i tilfælde, hvor en højere grad af tilregnelse hos arbejdsgiveren kan påvises, og hvor
der er tale om en mere langvarig, organiseret eller på anden vis konsekvent udnyttelse af ulovlig udenlandsk
arbejdskraft.
De angivne niveauer er også gengivet i Rigsadvokatens meddelelse, senest revideret den 25. oktober 2019,
om udlændingelovens § 59, § 59 a og § 59 b.
Det følger af udlændingelovens § 61, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ifølge straffelovens § 25 kan en juridisk person straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af
lov.
Det fremgår af straffelovens § 26, stk. 1, at bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v., medmindre an-
det er bestemt, omfatter enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentska-
ber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder.
Ifølge straffelovens § 26, stk. 2, omfatter sådanne bestemmelser endvidere enkeltmandsvirksomheder, for så
vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de i stk. 1 nævnte sel-
skaber.
Det er ifølge forarbejderne (L 201 af 7. februar 1996, de almindelige bemærkninger afsnit 3.2, pkt. a)
en forudsætning for et sådant ansvar, at enkeltmandsvirksomheden med hensyn til kompetence- og ansvars-
fordeling er organiseret på en sådan måde, at det findes naturligt at sidestille virksomheden med en juridisk
person, og at enkeltmandsvirksomheden (på gerningstidspunktet) beskæftiger omkring 10-20 ansatte.
Bestemmelsen vil ikke omfatte mindre enkeltmandvirksomheder, der består af indehaveren og et mindre
antal ansatte, og dette gælder, uanset om en sådan mindre enkeltmandsvirksomhed vil kunne sidestilles med
for eksempel et anpartsselskab med et tilsvarende antal ansatte.
Der kan henvises til dommen refereret i TfK 2019.1098 Ø, hvor landsretten fandt, at rette tiltalte i sag mod
enkeltmandsvirksomhed var ejeren og ikke den juridiske person. I sagen blev tiltalte idømt en bøde på
200.000 kr. for beskæftigelse af hustru uden arbejdstilladelse.
Det er i forarbejderne til straffelovens § 26, stk. 2 (L 201 af 7. februar 1996, de almindelige bemærkninger
afsnit 3.2, pkt. a), forudsat, at der i tilfælde, hvor enkeltmandsvirksomheder pålægges ansvar efter straffelo-
vens § 26, stk. 2, ikke tillige kan blive tale om et personligt strafansvar for ejeren for den samme overtrædel-
se.
Det fremgår af straffelovens § 27, stk. 1, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for
dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede
personer eller den juridiske person som sådan. For så vidt angår straf for forsøg, finder § 21, stk. 3, tilsvaren-
de anvendelse.
Endelig fastsætter straffelovens § 27, stk. 2, at statslige myndigheder og kommuner alene kan straffes i an-
ledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virk-
somhed udøvet af private.
Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatens meddelelse, senest revideret den 17. april 2015, om strafansvar for
juridiske personer, der bl.a. fastsætter retningslinjer for valg af ansvarssubjekt.
Det fremgår af meddelelsen, at udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt i særlovgivningen er, at tiltale
rejses mod den juridiske person, jf. meddelelsens pkt. 3.1.1 om virksomhedsansvar i særlovgivningen.
18
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det fremgår endvidere bl.a., at det generelt gælder, at hvis ledelsen af den juridiske person eller en overord-
net ansat, herunder direktøren, har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, skal tiltalen foruden imod
den juridiske person som udgangspunkt rejses mod den eller de personligt ansvarlige, jf. meddelelsens pkt.
3.1.2 om tilfælde, hvor der eventuelt tillige rejses tiltale mod en fysisk person.
Tiltale mod underordnede ansatte skal i almindelighed ikke rejses, medmindre der foreligger særlige om-
stændigheder. Dette kan f.eks. være tilfældet, såfremt der er tale om en grov overtrædelse, som den under-
ordnede ansatte har begået forsætligt og eventuelt tillige på eget initiativ. Der rejses tillige tiltale mod den
juridiske person, jf. meddelelsens pkt. 3.1.2.
Såfremt det strafbare forhold er af en sådan karakter, at der er grundlag for at nedlægge påstand om fæng-
selsstraf, må dette nødvendigvis ske over for en fysisk person, jf. meddelelsens pkt. 3.1.2.
3.1.2. Ministeriets overvejelser
Med aftalen om finansloven for 2020 er regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten
og Alternativet enige om at skærpe bødeniveauet for virksomheder, der ansætter illegal arbejdskraft.
Aftalepartierne er enige om at fordoble bøderne for virksomheder, der groft uagtsomt ansætter udenlandsk
arbejdskraft uden ret til at arbejde. Bøderne for virksomhederne fordobles også i tilfælde, hvor den ansatte
ikke har ret til at opholde sig i Danmark, hvor ansættelsen af ulovlig arbejdskraft er begået forsætligt,
og/eller hvor der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel.
Det er i den forbindelse bl.a. forudsat, at strafskærpelsen afgrænses til tilfælde, hvor virksomhedens aktivite-
ter udøves med systematisk indtægtserhvervelse for øje
–
dvs. hvor det afgørende formål er at opnå et over-
skud. Derimod bør skærpelsen ikke gælde i f.eks. den situation, hvor en privatperson ulovligt har beskæftiget
en udlænding til f.eks. rengøringsarbejde i sit private hjem, sprogundervisning eller som au pair.
Regeringen vil det illegale arbejdsmarked til livs. Det underminerer den danske samfundsmodel, når der er et
parallelt og illegalt arbejdsmarked, hvor mennesker uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med en ar-
bejdstilladelse arbejder til meget lave lønninger og under helt uacceptable forhold. Regeringen vil ikke ac-
ceptere, at mennesker kynisk udnyttes, og at helt almindelige danske lønmodtagerrettigheder trædes under
fode.
Med henblik på at understrege, at der bør ses med større alvor på ulovlig beskæftigelse af udlændinge og den
udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, der herved kan finde sted, foreslås det at fordoble bøderne for virk-
somheder, der ulovligt og under skærpende omstændigheder beskæftiger udenlandsk arbejdskraft. Når over-
trædelsen af udlændingelovens regler om ulovlig beskæftigelse er begået under skærpende omstændigheder,
bør bøderne således bringes op på et niveau, hvor bøderne bliver følelige for arbejdsgiverne og dermed un-
derstreger den samfundsmæssige interesse i overholdelse af reglerne om beskæftigelse af udlændinge i Dan-
mark. Bøderne skal derfor have en sådan størrelse, at de er egnede til effektivt at formå virksomhederne til at
efterleve reglerne. Dette hensyn er vigtigt også for at sikre, at virksomheder, der overholder lovgivningen,
ikke stilles konkurrencemæssigt ringere.
På denne baggrund foreslår Udlændinge- og Integrationsministeriet at udforme den foreslåede ordning, såle-
des at det i udlændingelovens § 59, stk. 6, fastsættes, at det vil skulle betragte som en særligt skærpende om-
stændighed, at overtrædelsen er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed, og at det samtidig forud-
sættes, at straffen skærpes, dvs. det nuværende bødeniveau fordobles i de tilfælde, hvor en overtrædelse af
udlændingelovens § 59, stk. 5, er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed og under de skærpende
omstændigheder, der er nævnt i § 59, stk. 6.
Afgrænsningen af den foreslåede ordning til de tilfælde, hvor overtrædelsen er begået som led i udøvelse af
erhvervsvirksomhed, vil bl.a. betyde, at den foreslåede strafskærpelse
–
ligesom de gældende straffebestem-
melser i udlændingelovens § 59, stk. 5 og 6
–
vil kunne finde anvendelse for både selskaber m.v. (juridiske
19
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
personer) og fysiske personer. Det afgørende vil således være, om den juridiske eller fysiske person har be-
gået overtrædelsen, dvs. beskæftiget en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en
arbejdstilladelse fastsatte betingelser, som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i den forbindelse overvejet at udforme den foreslåede ordning,
således at strafskærpelsen
–
i modsætning til de gældende straffebestemmelser i udlændingelovens § 59, stk.
5 og 6
–
alene ville kunne finde anvendelse for de selskaber m.v. (juridiske personer), der kan pålægges
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. En sådan afgrænsning ville dog ikke omfatte eksempelvis
overtrædelser begået i regi af mindre enkeltmandvirksomheder, der består af indehaveren og et mindre antal
ansatte. Dette ville gælde, uanset om virksomhedens aktiviteter udøves med systematisk indtægtserhvervelse
for øje, og uanset om en sådan mindre enkeltmandsvirksomhed ville kunne sidestilles med for eksempel et
interessentskab eller anpartsselskab med et tilsvarende antal ansatte.
Med den foreslåede ordning tilsigtes det ikke at ændre de gældende retningslinjer for valg af ansvarssubjekt i
de tilfælde, hvor der kan være grundlag for at rejse tiltale mod en juridisk person og en fysisk person for
samme lovovertrædelse. Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatens meddelelse, senest revideret den 17. april
2015, om strafansvar for juridiske personer. Det fremgår af meddelelsens pkt. 3.1.1 om virksomhedsansvar i
særlovgivningen, at udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt i særlovgivningen er, at tiltale rejses mod den
juridiske person.
Afgrænsningen af den foreslåede ordning til de tilfælde, hvor overtrædelsen er begået under de skærpende
omstændigheder, der er nævnt i udlændingelovens § 59, stk. 6, følger af ordlyden af aftalen om finansloven
for 2020, hvor de fire skærpende omstændigheder i § 59, stk. 6, udtrykkeligt er nævnt.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der ved udmålingen af straf til den, der har beskæftiget en udlænding uden fornøden arbejds-
tilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, vil skulle betragtes som en særligt
skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Både selskaber m.v. (juridiske personer) og fysiske personer vil kunne blive omfattet af den foreslåede be-
stemmelse. Det afgørende for, om bestemmelsen vil finde anvendelse, er således, om den juridiske eller fysi-
ske person har begået overtrædelsen som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Uanset deres faktiske virksomhed eller mangel på samme vil aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselska-
ber, interessentskaber, kommanditselskaber og erhvervsdrivende fonde i denne sammenhæng altid skulle
anses for at udøve erhvervsvirksomhed. Dette gælder også, hvis et aktieselskab eller anpartsselskab er 100 %
ejet af stat, region eller kommune. Virksomheder drevet i regi af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelssel-
skaber, interessentskaber, kommanditselskaber og erhvervsdrivende fonde, der har overtrådt udlændingelo-
vens § 59, stk. 5, ved at beskæftige en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en
arbejdstilladelse fastsatte betingelser, vil således altid anses for at have begået overtrædelsen som led i udø-
velse af erhvervsvirksomhed.
Vurderingen af, om aktiviteter, der udøves i regi af andre sammenslutninger end de nævnte, udgør erhvervs-
virksomhed, beror på en samlet og konkret vurdering, hvor der kan lægges vægt på bl.a. formålet, karakteren
og omfanget af aktiviteterne.
Hvis aktiviteterne udøves med systematisk indtægtserhvervelse for øje
–
dvs. det afgørende formål er at opnå
et overskud
–
vil der være tale om erhvervsvirksomhed, medmindre aktiviteterne har et i økonomisk hen-
seende meget begrænset omfang. Hvis aktiviteterne udøves med private eller ideelle formål som det primære
formål, kan der ikke desto mindre være tale om erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand,
hvis aktiviteterne har et i økonomisk henseende betydeligt omfang.
20
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
Uanset aktiviteternes karakter og omfang vil virksomhed, der drives af stat, region eller kommune eller af en
statslig, regional eller kommunal selvejende institution, dog ikke være erhvervsvirksomhed i den foreslåede
bestemmelses forstand. En privat selvejende institution vil derimod afhængig af aktiviteternes karakter og
omfang kunne være en erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand. Dette gælder også, hvis
den private selvejende institution overvejende finansieres af tilskud fra stat, region eller kommune.
Som eksempler kan nævnes, at mindre ideelle foreninger, private selvejende institutioner, andelsboligfor-
eninger, boligafdelinger i en almennyttig boligorganisation og ejerforeninger normalt ikke vil være erhvervs-
virksomhed, hvorimod ideelle foreninger eller private selvejende institutioner med mere end nogle få fuld-
tidsansatte og andelsboligforeninger, boligafdelinger og ejerforeninger med mere end ca. ti boliger som ud-
gangspunkt må anses for erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand.
Enkeltmandsvirksomheder vil normalt være erhvervsvirksomhed, hvis aktiviteterne udøves med systematisk
indtægtserhvervelse for øje. Hvis aktiviteterne udøves med private eller ideelle formål som det primære for-
mål, kan der ikke desto mindre være tale om erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand,
hvis aktiviteterne har et i økonomisk henseende betydeligt omfang. Det bemærkes, at det ifølge bestemmel-
sens forarbejder er en forudsætning for at gøre strafansvar gældende mod en enkeltmandsvirksomhed som
sådan efter straffelovens § 26, stk. 2, at virksomheden beskæftiger omkring 10-20 ansatte.
Vurderingen af, om aktiviteter, der udøves af fysiske personer, udgør erhvervsvirksomhed, vil ligeledes bero
på en samlet og konkret vurdering, hvor der kan lægges vægt på bl.a. formålet, karakteren og omfanget af
aktiviteterne. Antallet af ansatte vil ikke være afgørende for, om der er tale om erhvervsvirksomhed i den
foreslåede bestemmelses forstand. Bestemmelsen vil derfor kunne omfatte f.eks. indehaveren af mindre en-
keltmandsvirksomheder, der består af indehaveren og få ansatte.
Det er en forudsætning for, at den foreslåede bestemmelse finder anvendelse, at lovovertrædelsen er begået
som led i udøvelsen af erhvervsvirksomhed. Hvis en fysisk person, der ejer, leder eller er ansat i en er-
hvervsdrivende virksomhed, som privatperson ulovligt har beskæftiget en udlænding til eksempelvis under-
visning eller tolkeopgaver til private formål, børnepasning, rengøringsarbejde eller renoveringsarbejde i sit
private hjem, vil der således ikke være tale om udøvelse af erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmel-
ses forstand.
Herudover foreslås det, at bødeniveauet fordobles i forhold til det nuværende niveau i de tilfælde, hvor over-
trædelsen er begået under de skærpende omstændigheder, der er nævnt i § 59, stk. 6, og som led i udøvelse af
erhvervsvirksomhed.
Foreligger der skærpende omstændigheder som nævnt i § 59, stk. 6, og er overtrædelsen begået som led i
udøvelse af erhvervsvirksomhed, forudsættes det, at bøden forhøjes fra det nuværende udgangspunkt på mel-
lem 15.000 kr. og 25.000 kr. til et udgangspunkt på mellem 30.000 kr. og 50.000 kr. pr. beskæftiget udlæn-
ding pr. påbegyndt måned, afhængigt af hvilken skærpende omstændighed i § 59, stk. 6, der er tale om. For
så vidt angår udgangspunkterne for de enkelte skærpende omstændigheder henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 24.
Foreligger der skærpende omstændigheder som nævnt i § 59, stk. 6, men er overtrædelsen ikke begået som
led i udøvelse af erhvervsvirksomhed, forudsættes det, at bøden fastholdes på det nuværende udgangspunkt
på mellem 15.000 kr. og 25.000 kr., afhængigt af hvilken skærpende omstændighed i § 59, stk. 6, der er tale
om. For så vidt angår udgangspunkterne for de enkelte skærpende omstændigheder henvises til pkt. 3.1 og
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24.
Er overtrædelsen begået simpelt uagtsomt, og foreligger der ikke skærpende omstændigheder som nævnt i §
59, stk. 6, forudsættes det, at det nuværende udgangspunkt på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbe-
gyndt måned fastholdes uændret. Det vil gælde, uanset om overtrædelsen er begået som led i udøvelse af
erhvervsvirksomhed eller ej.
21
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
Foreligger der flere skærpende omstændigheder, jf. udlændingelovens § 59, stk. 6, forudsættes det som hid-
til, at det angivne bødeniveau fraviges i opadgående retning. Det gælder både for overtrædelser, der er begået
som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed, og overtrædelser, der ikke er begået som led i udøvelse af er-
hvervsvirksomhed.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis
der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Vedtages lovforslaget, forudsættes det som hidtil, at fængselsstraf idømmes i særlige situationer, hvor der
foreligger grove eller gentagne overtrædelser, herunder i tilfælde, hvor en højere grad af tilregnelse hos ar-
bejdsgiveren kan påvises, og hvor der er tale om en mere langvarig, organiseret eller på anden vis konse-
kvent udnyttelse af ulovlig udenlandsk arbejdskraft.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
[Udestår]
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
[Udestår]
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [xx. april 2020 til den xx. april 2020] været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesti NU, Amnesty In-
ternational, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Asylret, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækar-
tellet, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Copenhagen Business Academy, Danes Worldwide,
Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler
–
Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler
–
Lederne, Dansk Flygtnin-
gehjælp, DFUNK
–
Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,
Danske Regioner, Datatilsynet, De danske sprogcentre, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettighe-
der, Den Katolske Kirke i Danmark, DI
–
Dansk Industri, DIGNITY
–
Dansk Institut Mod Tortur, Dokumen-
tations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademiet Lille-
bælt, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsaka-
22
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
2177908_0023.png
demi Sydvest, Erhvervsakademi Sydøst, Erhvervsakademi Århus, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark,
HK/Kommunal, HK/Privat, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Ind-
vandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Community/Erhverv Aarhus, Kirkernes
Integrationstjeneste, KL (Kommunernes Landsforening), Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvinde-
fredsligaen), Københavns Byret, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Tekniske Skole, Landbrug og
Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisati-
on af kvindekrisecentre (LOKK), Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for
fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Professionshøjskolernes Rektorkollegium, PROSA
–
Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,
Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOS Racisme, Trykkefrihedsselskabet, Uddannelsesforbundet, Udlæn-
dingenævnet, Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser og 3F.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Negative konsekven-
ser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering /Går videre end mi-
nimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter
JA
NEJ
X
23
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Udlændingelovens § 4 c omhandler karensperioder for visum. I § 4 c, stk. 4, er opremset en række undtagel-
sesbestemmelser til karensreglerne. Undtagelserne omfatter bl.a. udlændinge, der søger om opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, med henblik på beskæftigelse her i landet.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter
der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om
ansættelse hos en arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter for uddannelse af elever efter
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum faglært niveau og inden for et
område, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Det foreslås, at der i
§ 4 c, stk. 4, nr. 5,
indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte.
Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 1, indebærer, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den nye be-
stemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ligeledes vil være undtaget for karensreglerne. Det svarer
til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, nr. 2,
jf. lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås
det, at der indføres en ny positivliste for faglærte, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse
til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet
for afgørelse om opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og som
ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. 21 a, jf. § 21 b og § 21 i i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen ikke er omfattet af den gældende positivliste og vedrører en
stilling på minimum faglært niveau inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Den nye positivliste for faglærte vil, som det gælder for den nuværende positivliste, tage udgangspunkt i
arbejdsmarkedsbalancen. Positivlisten vil udgøres af stillingsbetegnelser på minimum faglært niveau, hvor
der er mangel på arbejdskraft. Det vil i modsætning til, hvad der gælder for den nuværende positivliste, ikke
være en betingelse for at få opholdstilladelse efter den nye positivliste for faglærte, at udlændingen opfylder
et bestemt uddannelseskrav. Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 12 vil der i
udlændingebekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om, hvornår en stilling på arbejdsmarkedsbalancen
kan anses for at være på minimum faglært niveau. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at en bestemt
andel af de ansatte inden for hver stillingsbetegnelse skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Det foreslås, at en ansættelse, der er omfattet den gældende positivliste, ikke skal kunne danne grundlag for
opholdstilladelse efter den foreslåede nye positivliste for faglærte. Vedrører den tilbudte ansættelse en stil-
ling, som opfylder uddannelseskravet efter den nuværende positivliste, vil ansættelsen således ikke kunne
danne grundlag for opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte.
Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte, at der er tale om et reelt
ansættelsestilbud, og at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Styrelsen for International Rekruttering og
Integration kan anmode de regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelses-
vilkår er sædvanlige. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 7.
24
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det vil være en forudsætning for at få opholds- og arbejdstilladelse efter den nye positivliste for faglærte, at
arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio og ikke skul-
le betale merbidrag, jf. § 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, i det senest opgjorte bidragsår.
Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er en obligatorisk ordning for alle arbejdsgivere, der i det foregåen-
de år har indberettet ATP-bidrag for mere end én fuldtidsmedarbejder med en erhvervsuddannelse som hø-
jest fuldførte uddannelse (et såkaldt erhvervsuddannet årsværk). Hvert år får arbejdsgivere et mål (en såkaldt
måluddannelsesratio) for, hvor mange elever de skal ansætte, inden året er gået. Måluddannelsesratioen er
fastsat ud fra de erhvervsuddannede årsværk, som arbejdsgiveren har ansat. De arbejdsgivere, der overstiger
deres mål for elever, kan få bonus, mens de, der ikke lever op til deres mål, skal betale et merbidrag til ord-
ningen. Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag belønner således de arbejdsgivere, der opretter nok praktik-
pladser, med mulighed for bonus, mens de arbejdsgivere, der ikke bidrager nok, skal betale til finansiering af
ordningen.
Opgørelsen af det foregående år foreligger senest i juni året efter bidragsåret. Der vil herefter kunne ske æn-
dringer i opgørelsen, f. eks. som følge af, at arbejdsgiveren klager over opgørelsen til Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, eller fordi der foretages en efterregulering af opgørelsen som følge af, at beregningsgrund-
laget ændrer sig. Det bemærkes i den forbindelse, at årsopgørelsen genberegnes hvert kvartal i op til 3 år,
hvis beregningsgrundlaget ændrer sig, jf. § 18, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1768 af 27. december 2018 om
praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Grundlaget for afgørelsen om betaling af merbidrag er således ikke sta-
tionært. En arbejdsgiver, der ved udsendelse af årsopgørelsen året efter bidragsåret levede op til sin målud-
dannelsesratio for bidragsåret og dermed ikke blev opkrævet merbidrag for bidragsåret, vil i princippet ved
den eller de næste genberegninger kunne få en efterregulering, der indebærer, at arbejdsgiveren nu vil skulle
betale et merbidrag for det omhandlede bidragsår på baggrund af nye oplysninger modtaget hos Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at den foreslåede formulering ”det senest opgjorte bidragsår” vil indebæ-
re, at der ikke i alle tilfælde vil være tale om ”det foregående år”, som angivet i § 21 a i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag. Dette skyldes, at den enkelte arbejdsgiver senest modtager en årsopgørelse fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for det foregående år i juni året efter bidragsåret, jf. § 16, stk. 1, i be-
kendtgørelse nr. 1768 af 27. december 2018 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Det vil være det senest
opgjorte bidragsår, der foreligger på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse, der er afgørende for, om
forudsætningen efter det foreslåede § 9 a, stk. 2, nr. 2, kan anses for værende opfyldt. Det vil i den forbindel-
se være uden betydning for afgørelsen om opholdstilladelse, at arbejdsgiveren har klaget til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag over opgørelsen af dette bidragsår, herunder at arbejdsgiveren senere måtte få medhold i
sin klage, eller hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efterfølgende foretager en efterregulering, der inde-
bærer, at arbejdsgiveren vil skulle betale merbidrag for det omhandlede bidragsår.
En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes som nævnt først, når arbejdsgiveren har haft mere end et
erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår, og har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio,
betales der ikke merbidrag, jf. § 21 a, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det
bemærkes i den forbindelse, at det foreslåede krav om, at arbejdsgiver havde en måluddannelsesratio i det
senest opgjorte bidragsår vil medføre, at arbejdsgivere med færre end et erhvervsuddannet årsværk i det fo-
regående år samt nystartede virksomheder ikke vil kunne opfylde betingelsen, idet disse ikke får beregnet en
måluddannelsesratio og dermed ikke er omfattet af ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag,
jf. § 21 a, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Endvidere vil enkeltmandsvirk-
somheder og virksomheder med op til samlet set 2 fuldtidsansatte, hvor ejeren har en erhvervsuddannelse
som højst fuldførte uddannelse men ikke betaler ATP-bidrag for sig selv, heller ikke være omfattet. Da der
ved erhvervsuddannede årsværk forstås én eller flere medarbejdere, der har en erhvervsuddannelse, som den
højest fuldførte uddannelse, jf. AUB-lovens § 21 h, vil en virksomhed, f.eks. en tømrervirksomhed med tre
ansatte, som alle har en videregående uddannelse, heller ikke få beregnet en måluddannelsesratio. Således vil
de heller ikke være omfattet af ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, uanset at disse tre
ansatte arbejder som tømrere i virksomheden.
25
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
Ved opgørelse af merbidraget vil der ske en korrektion, såfremt arbejdsgiveren har fået fritagelse for merbi-
drag efter § 21 b eller § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det betyder, at også arbejdsgive-
re, der efter ansøgning har fået fritagelse for at betale merbidrag for en eller flere perioder i det senest op-
gjorte bidragsår, jf. § 21 b og § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, vil kunne benytte den
foreslåede nye positivliste for faglærte, da en sådan fritagelse for at betale merbidrag efter omstændighederne
vil kunne vedrøre hele merbidraget for det omhandlede bidragsår.
Forslaget betyder, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding på baggrund af et jobtilbud
hos en arbejdsgiver, der på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse efter de senest foreliggende oplys-
ninger ikke lever op til sine praktikpladsforpligtelser, dvs. der enten ikke opfylder det årlige måltal for antal
elever, der skal ansættes, inden året er gået, eller ikke har fået fritagelse for at skulle betale merbidrag for
bidragsåret efter § 21 b eller § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det bemærkes, at en opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte kun vil give
adgang til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil arbejdstilladelsen er stedfæstet, jf. udlændingebekendtgø-
relsens § 26, stk. 1.
Til nr. 3
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter §
9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det som en konsekvens heraf i
§ 9 a, stk. 2, nr. 11,
at ændre henvisnin-
gerne til nr. 2 og 3 til nr. 3 og 4.
Til nr. 4
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter §
9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det som en konsekvens heraf i
§ 9 a, stk. 4, 2. pkt.,
at ændre henvisnin-
gerne til nr. 9 og 10 til nr. 10 og 11, i
§ 9 a, stk. 4, 3. pkt.,
at ændre henvisningen til nr. 4 til nr. 5, og i
§ 9 a,
stk. 2, 4. pkt.,
at ændre henvisningen til nr. 9 til nr. 10.
Til nr. 5
Indgivelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse hos en stedfæstet arbejdsgiver eller på baggrund
af selvstændig erhvervsvirksomhed efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11, er reguleret i ud-
lændingelovens § 9 a, stk. 5.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter
der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om
ansættelse hos en arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter for uddannelse af elever efter
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum faglært niveau og inden for et
område, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Med de foreslåede ændringer af
§ 9 a, stk. 5, 1.-4. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at udlændinge,
der søger opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 2, vil blive omfattet af de regler for indgivelse af ansøgning, som der i øvrigt gælder for
udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse hos en stedfæstet
arbejdsgiver eller på baggrund af selvstændig erhvervsvirksomhed.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
26
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
Til nr. 6
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 7, at de regionale arbejdsmarkedsråd
efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgiver en udtalelse om, hvorvidt
betingelserne for at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11, er
opfyldt.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter
der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om
ansættelse hos en arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter for uddannelse af elever efter
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum faglært niveau og inden for et
område, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at der i
§ 9 a, stk. 7, 1. pkt.,
indsættes en henvisning til den foreslå-
ede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte.
Forslaget indebærer, at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration vil kunne afgive en udtalelse om, hvorvidt betingelserne for at få opholdstilladelse
efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, er opfyldt. Det svarer til, hvad der i
øvrigt gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet ar-
bejdsgiver i Danmark.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 8, at opholdstilladelse med henblik
på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11, ikke kan gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har
indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter
der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om
ansættelse hos en arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter for uddannelse af elever efter
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum faglært niveau og inden for et
område, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det, at der i
§ 9 a, stk. 8,
indsættes en henvisning til den foreslåede nye
bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte.
Forslaget indebærer, at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ikke vil kunne gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået
aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for
udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Dan-
mark.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter §
9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det som en konsekvens heraf i
§ 9 a, stk. 9,
at ændre henvisningen til nr.
2 til nr. 3.
27
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
Til nr. 9
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 10, at en udlænding, der har indgået
aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan opholde sig i Danmark og arbejde i tiden, indtil der
er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af det nye ansættelsesfor-
hold (jobskiftereglen).
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter
der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om
ansættelse hos en arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter for uddannelse af elever efter
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum faglært niveau og inden for et
område, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at der i
§ 9 a, stk. 10, 1. pkt.,
indsættes en henvisning til
den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte.
Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ligeledes vil være omfattet af jobskiftereglen.
Det bemærkes, at ansøgning om opholdstilladelse efter det nye ansættelsesforhold skal indgives senest på det
tidspunkt, hvor udlændinge påbegynder det nye arbejde. En udlænding, der f.eks. tilbydes andet arbejde i
Danmark, vil således kunne fortsætte opholdet her i landet og påbegynde det nye arbejde straks efter ansøg-
ningens indgivelse. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med
henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det endvidere, at henvisningen i
§ 9 a, stk. 10, 2. pkt.,
til § 9 a, stk. 2, nr.
9, ændres til § 9 a, stk. 2, nr. 10, som en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 2, indsættes et nyt
nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11 vil blive nr. 3-12.
Til nr. 10
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter §
9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det som en konsekvens heraf i
§ 9 a, stk. 11, 1. pkt.,
at ændre henvis-
ningerne til nr. 1-3 og 11 til nr. 1, 3, 4 og 12.
Til nr. 11
En opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse kan forlænges, hvis de betingelser, der blev stillet for den
oprindelige tilladelse, fortsat er opfyldt. Det følger dog af udlændingelovens § 9 a, stk. 12, at en opholdstilla-
delse efter den gældende positivliste i § 9 a, stk. 2, nr. 1, kan forlænges, uanset at fagområdet på tidspunktet
for afgørelse om forlængelse ikke er omfattet af positivlisten, hvis udlændingen er i samme ansættelsesfor-
hold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter
der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om
ansættelse hos en arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter for uddannelse af elever efter
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum faglært niveau og inden for et
område, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det, at der i
§ 9 a, stk. 12,
indsættes en henvisning til den
foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte.
28
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget indebærer, at såfremt positivlisten for faglærte er ændret, således at den stilling, som ligger til
grund for udlændingens opholdstilladelse, ikke længere er på positivlisten, når udlændingen søger om for-
længelse, vil opholdstilladelsen alligevel kunne forlænges, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold,
som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. Dette svarer til, hvad der gælder for udlændinge med
opholdstilladelse efter den gældende positivliste, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 12.
Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det endvidere at indsætte et nyt
2. pkt.
i udlændingelovens §
9 a, stk. 12, hvorefter en opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en
positivliste for faglærte skal kunne forlænges uanset, om arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om for-
længelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår eller skulle betale merbidrag for det
senest opgjorte bidragsår, jf. 21 a, jf. § 21 b og § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Forslaget indebærer, at såfremt en arbejdsgiver ifølge de senest foreliggende oplysninger ikke længere lever
op til sin samfundsmæssige pligt til at uddanne elever, når udlændingen søger om forlængelse, vil opholdstil-
ladelsen alligevel kunne forlænges, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold, som lå til grund for med-
delelse af opholdstilladelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter §
9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det som en konsekvens heraf i
§ 9 a, stk. 13,
at ændre henvisningen til
nr. 2 til nr. 3.
Til nr. 13
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter §
9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det som en konsekvens heraf i
§ 9 a, stk. 14
og
15,
at ændre henvis-
ningerne til nr. 10 til nr. 11.
Til nr. 14
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter §
9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det som en konsekvens heraf i
§ 9 a, stk. 16, nr. 2,
at ændre henvis-
ningen til nr. 11 til nr. 12.
Til nr. 15
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter §
9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det som en konsekvens heraf i
§ 9 a, stk. 24,
at ændre henvisningen til
nr. 2 til nr. 3.
Til nr. 16
29
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4, at der senest samtidig med indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1-
11, skal betales et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige an-
det.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter
der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om
ansættelse hos en arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter for uddannelse af elever efter
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum faglært niveau og inden for et
område, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås det, at der i
§ 9 h, stk. 1, nr. 4,
indsættes en henvisning til
den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte.
Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ligeledes senest samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse vil skulle
betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet. Det
svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.
Pr. 1. april 2020 udgør gebyret for at indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse
f.eks. efter den gældende positivliste 3.215 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i gebyrbekendtgørelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter §
9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det som en konsekvens heraf to steder i
§ 9 i, stk. 11,
at ændre henvis-
ningen til nr. 9 til nr. 10.
Til nr. 18
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at der efter ansøgning kan medde-
les opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer til en udlænding, der har opholdstilladelse med hen-
blik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, og til en ud-
lænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 10, om fortsat ophold i forbindelse med
uforskyldt ledighed.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter
der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om
ansættelse hos en arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter for uddannelse af elever efter
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum faglært niveau og inden for et
område, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås det, at der i
§ 9 m, stk. 1,
indsættes en henvisning til den
foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte.
Forslaget indebærer, at medfølgende familiemedlemmer til udlændinge, der får opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ligeledes vil kunne få opholdstilladelse. Med-
følgende familie omfatter som det altovervejende udgangspunkt ægtefælle eller fast samlever samt hjemme-
boende børn under 18 år. Eventuel medfølgende familie vil, som det i øvrigt gælder for medfølgende familie
til udenlandske arbejdstagere i Danmark, være undtaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens §
14, stk. 1, nr. 7.
30
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 19
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter §
9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det som en konsekvens heraf i
§ 14, stk. 2, 1. pkt.,
at ændre henvisnin-
gerne til § 9 a, stk. 2, nr. 3 og 4, nr. 6, litra a og b, og nr. 11, litra b, til § 9 a, stk. 2, nr. 4 og 5, nr. 7, litra a og
b, og nr. 12, litra b.
Til nr. 20
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter §
9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås det som en konsekvens heraf to steder i
§ 17, stk. 5,
at ændre henvis-
ningerne til § 9 a, stk. 2, nr. 3 og 11, til § 9 a, stk. 2, nr. 4 og 12.
Til nr. 21
Det fremgår af udlændingelovens § 40, stk. 3, at den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding,
som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk.
2, nr. 1-8 og 11, skal meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er
nødvendige til kontrol af, om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været overholdt.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter
der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om
ansættelse hos en arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter for uddannelse af elever efter
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum faglært niveau og inden for et
område, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det, at der i
§ 40, stk. 3,
indsættes en henvisning til den
foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte.
Forslaget, indebærer, at den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft op-
holds- og arbejdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a,
stk. 2, nr. 2, ligeledes vil skulle meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysnin-
ger, som er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været overholdt.
Hermed vil arbejdsgivere, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding efter den foreslåede nye posi-
tivliste for faglærte, få pligt til at give Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger,
som er nødvendige til styrelsens kontrol af, om bl.a. løn- og ansættelsesforhold er eller har været overholdt,
mens udlændingen er ansat eller, hvis ansættelsen er ophørt, da udlændingen var ansat. Det svarer til, hvad
der gælder i dag for andre udlændinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse.
Som i dag vil oplysningspligten også gælde i sager, hvor udlændingen er udrejst, eller den pågældendes op-
holds- og arbejdstilladelse udløbet.
Til nr. 22
De regionale arbejdsmarkedsråd afgiver i dag efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og
Integration en udtalelse om, hvorvidt betingelserne for at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse
efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11, er opfyldt. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 7.
31
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 44 a, stk. 15, 1. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 22, fore-
slås det, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden udlændingens eller arbejdsgiverens
samtykke underretter de regionale arbejdsmarkedsråd om sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter
den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 2.
Underretningerne vil danne grundlag for, at de regionale arbejdsmarkedsråd og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration regelmæssigt mødes og drøfter udviklingen af bl.a. antallet af meddelte opholds-
tilladelser efter den nye positivliste for faglærte. Hermed vil de regionale arbejdsmarkedsråds viden om dan-
ske løn- og ansættelsesvilkår systematisk blive inddraget i Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
grations administration af den nye positivliste for faglærte.
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 44 a, stk. 15, 2. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 22, fore-
slås det endvidere, at underretningen vil indeholde oplysninger, som har været relevante for styrelsens vurde-
ring af, at den ansættelse, der ligger til grund for den meddelte opholdstilladelse efter den foreslåede be-
stemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte, er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil foretage en konkret og individuel vurdering af,
hvilke oplysninger, der er relevante. Underretningen vil indeholde oplysninger, som har været relevante for
styrelsens vurdering af, at den ansættelse, der ligger til grund for den meddelte opholdstilladelse, er på sæd-
vanlige løn- og ansættelsesvilkår. Det vil bl.a. kunne dreje sig om oplysninger om stillingsbetegnelse, virk-
somhedsnavn og løn- og ansættelsesvilkår.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der findes i dag ikke bestemmelser i udlændingeloven om, at Styrelsen for International Rekruttering og
Integration og Udlændingenævnet kan indhente oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 44 a, stk. 16, 1. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 22, fore-
slås det, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet til brug for admini-
strationen af den foreslåede positivliste for faglærte, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 2, uden
arbejdsgiverens samtykke skal kunne indhente oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om,
hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af
en klage over et afslag på opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår,
og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse
af en klage over et afslag på opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. §
21 a, jf. § 21 b og § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet vil
kunne registrere oplysninger om, hvorvidt arbejdsgivere på et givent tidspunkt har haft en måluddannelsesra-
tio og har skullet betale merbidrag i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration og Udlændingenævnet vil alene kunne få af- eller bekræftet hos Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, hvorvidt den konkrete arbejdsgiver på afgørelsestidspunktet havde en måluddannelsesra-
tio for det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på afgørelsestidspunktet skulle betale merbi-
drag for det senest opgjorte bidragsår. Det vil således hverken være selve måluddannelsesratioen eller stør-
relsen på et evt. merbidrag, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenæv-
net vil få oplysning om fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Da beregningen af merbidraget løbende vil kunne ændre sig, vil styrelsens indhentning af oplysninger fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag alene give et øjebliksbillede, idet en arbejdsgiver ville kunne være be-
regnet til ikke at skulle betale merbidrag i juni måned, mens arbejdsgiveren ved den næste genberegning ville
kunne blive beregnet til at skulle betale et merbidrag på baggrund af ændrede oplysninger hos Arbejdsgiver-
32
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
nes Uddannelsesbidrag. Det bemærkes på den baggrund, at det foreslåede ikke vil indebære, at Styrelsen for
International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet løbende vil skulle indhente nye oplysninger
hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende eventuelle ændrede forhold hos en arbejdsgiver vedrø-
rende beregningen af merbidraget.
Det foreslås i
§ 44 a, stk. 16, 2. pkt.,
at evt. administrationsudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i
medfør af det foreslåede 1. pkt. og det foreslåede stk. 17, vil skulle dækkes af bidrag efter § 18, stk. 1, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 44 a, stk. 17, 1. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 22, fore-
slås det, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for besvarelse af anmodninger fra Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet vil skulle behandle almindelige, ikkefølsomme
oplysninger om arbejdsgivere, der er omfattet af anmodninger efter det foreslåede stk. 16.
Det foreslåede
§ 44 a, stk. 17, 2. pkt.,
vil indebære, at behandlingen vil ske uden arbejdsgiverens samtykke.
I det foreslåede
§ 44 a, stk. 17, 3. pkt.,
foreslås det, at der i medfør af det foreslåede 1. pkt. vil blive behand-
let oplysninger om arbejdsgiverens navn, navnet på arbejdsgiverens virksomhed, virksomhedens adresse, og
hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af
en klage over et afslag på opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår,
og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse
af en klage over et afslag på opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. §
21 a, jf. § 21 b og § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Oplysninger om en arbejdsgivers
måluddannelsesratio og merbidrag er skatteoplysninger, dvs. der er tale om almindelige, ikke-følsomme per-
sonoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Endelige følger det af det foreslåede
§ 44 a, stk. 17, 4. pkt.,
at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle
videregive de oplysninger, der behandles i medfør af de foreslåede 1. og 3. pkt. til Styrelsen for International
Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet.
Med forslaget vil det blive fastsat direkte i udlændingelovens § 44 a, stk. 17, hvilke personoplysninger Ar-
bejdsmarkedets Uddannelsesbidrag vil skulle behandle med henblik på videregivelse til Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet til brug for administrationen af den nye positivli-
ste. Forslaget vil endvidere indebære, at det fastsættes direkte i udlændingelovens § 44 a, stk. 17, at Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag skal videregive bestemte oplysninger til Styrelsen for International Rekruttering
og Integration og Udlændingenævnet. Forslaget vil derfor indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags
oplysningspligt efter forordningens artikel 14, stk. 1-4, jf. artikel 14, stk. 5, litra c, ikke vil finde anvendelse i
det givne tilfælde, da videregivelsen herved vil være udtrykkeligt fastsat i national ret, som den dataansvarli-
ge er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime inte-
resser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 23
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter §
9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det som en konsekvens heraf i
§ 48 h, stk. 1, 1. pkt.,
at ændre henvis-
ningen til § 9 a, stk. 2, nr. 10, til § 9 a, stk. 2, nr. 11, og i
§ 48 h, stk. 2, 1. pkt.,
at ændre henvisningen til § 9
a, stk. 2, nr. 10, til § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Til nr. 24
33
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
Efter udlændingelovens § 59, stk. 5, straffes den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilla-
delse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser. Strafferammen for overtrædelse af §
59, stk. 5, er bøde eller fængsel indtil 2 år.
Der kan idømmes straf efter bestemmelsen, selvom overtrædelsen ikke er begået forsætligt, men alene sim-
pelt eller groft uagtsomt.
Efter udlændingelovens § 59, stk. 6, skal det ved straffens udmåling betragtes som en skærpende omstæn-
dighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, at der ved overtrædelsen er opnået
eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at
opholde sig her i landet.
Det er om bødeniveauet ved ulovlig beskæftigelse af en udlænding forudsat i forarbejderne, jf. betænkning af
27. maj 2004 til lovforslag nr. L 217, Folketingstidende 2003-04, tillæg B, side 2283-2284, at der som ud-
gangspunkt nedlægges påstand om en bøde på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned.
Foreligger der skærpende omstændigheder som nævnt i § 59, stk. 6, er det forudsat, at der som udgangspunkt
nedlægges påstand om en bøde på mellem 15.000 kr. og 25.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt
måned, afhængigt af hvilken skærpende omstændighed der er tale om, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L
151 som fremsat, side 64. For så vidt angår udgangspunkterne for de enkelte skærpende omstændigheder, der
er nævnt i § 59, stk. 6, henvises til afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger.
Det følger af udlændingelovens § 61, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
For så vidt angår gældende ret kan i øvrigt henvises til afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger.
Med den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 24, vil der blive indsat et nyt punktum som § 59, stk. 6, 2. pkt.,
der fastsætter, at det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået som
led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Både selskaber m.v. (juridiske personer) og fysiske personer vil kunne blive omfattet af den foreslåede be-
stemmelse. Det afgørende for, om bestemmelsen vil finde anvendelse, er således, om den juridiske eller fysi-
ske person har begået overtrædelsen, dvs. beskæftiget en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i
strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Uanset deres faktiske virksomhed eller mangel på samme vil aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselska-
ber, interessentskaber, kommanditselskaber og erhvervsdrivende fonde i denne sammenhæng altid skulle
anses for at udøve erhvervsvirksomhed. Dette gælder også, hvis et aktieselskab eller anpartsselskab er 100 %
ejet af stat, region eller kommune. Virksomheder drevet i regi af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelssel-
skaber, interessentskaber, kommanditselskaber og erhvervsdrivende fonde, der har overtrådt udlændingelo-
vens § 59, stk. 5, ved at beskæftige en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en
arbejdstilladelse fastsatte betingelser, vil således altid anses for at have begået overtrædelsen som led i udø-
velse af erhvervsvirksomhed.
Vurderingen af, om aktiviteter, der udøves i regi af andre sammenslutninger end de nævnte, udgør erhvervs-
virksomhed, beror på en samlet og konkret vurdering, hvor der kan lægges vægt på bl.a. formålet, karakteren
og omfanget af aktiviteterne.
Hvis aktiviteterne udøves med systematisk indtægtserhvervelse for øje
–
dvs. det afgørende formål er at opnå
et overskud
–
vil der være tale om erhvervsvirksomhed, medmindre aktiviteterne har et i økonomisk hen-
seende meget begrænset omfang. Hvis aktiviteterne udøves med private eller ideelle formål som det primære
34
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
formål, kan der ikke desto mindre være tale om erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand,
hvis aktiviteterne har et i økonomisk henseende betydeligt omfang.
Uanset aktiviteternes karakter og omfang vil virksomhed, der drives af stat, region eller kommune eller af en
statslig, regional eller kommunal selvejende institution, dog ikke være erhvervsvirksomhed i den foreslåede
bestemmelses forstand. En privat selvejende institution vil derimod afhængig af aktiviteternes karakter og
omfang kunne være en erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand. Dette gælder også, hvis
den private selvejende institution overvejende finansieres af tilskud fra stat, region eller kommune.
Som eksempler kan nævnes, at mindre ideelle foreninger, private selvejende institutioner, andelsboligfor-
eninger, boligafdelinger i en almennyttig boligorganisation og ejerforeninger normalt ikke vil være erhvervs-
virksomhed, hvorimod ideelle foreninger eller private selvejende institutioner med mere end nogle få fuld-
tidsansatte og andelsboligforeninger, boligafdelinger og ejerforeninger med mere end ca. ti boliger som ud-
gangspunkt må anses for erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand.
Enkeltmandsvirksomheder vil normalt være erhvervsvirksomhed, hvis aktiviteterne udøves med systematisk
indtægtserhvervelse for øje. Hvis aktiviteterne udøves med private eller ideelle formål som det primære for-
mål, kan der ikke desto mindre være tale om erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand,
hvis aktiviteterne har et i økonomisk henseende betydeligt omfang. Det bemærkes, at det ifølge bestemmel-
sens forarbejder er en forudsætning for at gøre strafansvar gældende mod en enkeltmandsvirksomhed som
sådan efter straffelovens § 26, stk. 2, at virksomheden beskæftiger omkring 10-20 ansatte.
Vurderingen af, om aktiviteter, der udøves af fysiske personer, udgør erhvervsvirksomhed, vil ligeledes bero
på en samlet og konkret vurdering, hvor der kan lægges vægt på bl.a. formålet, karakteren og omfanget af
aktiviteterne. Antallet af ansatte vil ikke være afgørende for, om der er tale om erhvervsvirksomhed i den
foreslåede bestemmelses forstand. Bestemmelsen vil derfor kunne omfatte f.eks. indehaveren af mindre en-
keltmandsvirksomheder, der består af indehaveren og få ansatte.
Det er en forudsætning for, at den foreslåede bestemmelse finder anvendelse, at lovovertrædelsen er begået
som led i udøvelsen af erhvervsvirksomhed. Hvis en fysisk person, der ejer, leder eller er ansat i en er-
hvervsdrivende virksomhed, som privatperson ulovligt har beskæftiget en udlænding til eksempelvis under-
visning eller tolkeopgaver til private formål eller børnepasning, rengøringsarbejde eller renoveringsarbejde i
sit private hjem, vil der således ikke være tale om udøvelse af erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestem-
melses forstand.
Med den foreslåede bestemmelse tilsigtes det ikke at ændre de gældende retningslinjer for valg af ansvars-
subjekt i de tilfælde, hvor der kan være grundlag for at rejse tiltale mod en juridisk person og en fysisk per-
son for samme lovovertrædelse. Der henvises til Rigsadvokatens meddelelse, senest revideret den 17. april
2015, om strafansvar for juridiske personer, som omtales i afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås endvidere, at bødeniveauet fordobles i forhold til det nuværende niveau i de tilfælde, hvor over-
trædelsen af § 59, stk. 5, er begået under en eller flere af de skærpende omstændigheder, der er nævnt i § 59,
stk. 6, 1. pkt., og som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Det forudsættes således, at bøden forhøjes fra det nuværende udgangspunkt på 25.000 kr. til et udgangspunkt
på 50.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis overtrædelsen er begået forsætligt og som
led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Det forudsættes videre, at bøden forhøjes fra det nuværende udgangspunkt på 15.000 kr. til et udgangspunkt
på 30.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis overtrædelsen er begået groft uagtsomt
og som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Det forudsættes herudover, at bøden forhøjes fra det nuværende udgangspunkt på 25.000 kr. til et udgangs-
punkt på 50.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis der ved overtrædelsen er opnået
35
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
2177908_0036.png
eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, og overtrædelsen er begået som led i
udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Endvidere forudsættes det, at bøden forhøjes fra det nuværende udgangspunkt på 20.000 kr. til et udgangs-
punkt på 40.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis udlændingen ikke har ret til at op-
holde sig her i landet, og overtrædelsen er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Foreligger der skærpende omstændigheder som nævnt i § 59, stk. 6, 1. pkt., men er overtrædelsen ikke begå-
et som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed, forudsættes det, at bøden fastholdes på det nuværende ud-
gangspunkt.
Det forudsættes således, at bøden fastholdes på det nuværende udgangspunkt på 25.000 kr. pr. beskæftiget
udlænding pr. påbegyndt måned, hvis overtrædelsen er begået forsætligt, men ikke som led i udøvelse af
erhvervsvirksomhed.
Det forudsættes videre, at bøden fastholdes på det nuværende udgangspunkt på 15.000 kr. pr. beskæftiget
udlænding pr. påbegyndt måned, hvis overtrædelsen er begået groft uagtsomt, men ikke som led i udøvelse
af erhvervsvirksomhed.
Det forudsættes herudover, at bøden fastholdes på det nuværende udgangspunkt på 25.000 kr. pr. beskæftiget
udlænding pr. påbegyndt måned, hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for
den pågældende selv eller andre, men overtrædelsen ikke er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksom-
hed.
Endvidere forudsættes det, at bøden fastholdes på det nuværende udgangspunkt på 20.000 kr. pr. beskæftiget
udlænding pr. påbegyndt måned, hvis udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet, men overtræ-
delsen ikke er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Er overtrædelsen begået simpelt uagtsomt, og foreligger der ikke skærpende omstændigheder som nævnt i §
59, stk. 6, 1. pkt., forudsættes det, at det nuværende udgangspunkt på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding
pr. påbegyndt måned fastholdes uændret. Det vil gælde, uanset om overtrædelsen er begået som led i udøvel-
se af erhvervsvirksomhed eller ej.
Foreligger der flere skærpende omstændigheder, jf. udlændingelovens § 59, stk. 6, forudsættes det som hid-
til, at det angivne bødeniveau fraviges i opadgående retning. Det gælder både for overtrædelser, der er begået
som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed, og overtrædelser, der ikke er begået som led i udøvelse af er-
hvervsvirksomhed.
De foreslåede bødeniveauer, angivet i beløb pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, vil kunne
sammenfattes således:
Bestemmelse i
udlændingeloven
Overtrædelsens ka-
rakter
Gældende ret
Foreslået niveau (for-
dobling af gældende
bødeniveau) for over-
trædelser begået som
led i udøvelse af er-
hvervsvirksomhed, jf.
§ 59, stk. 6, 2. pkt.
10.000 kr.
Foreslået niveau for
overtrædelser, der
ikke er begået som led
i udøvelse af er-
hvervsvirksomhed, jf.
§ 59, stk. 6, 1. pkt.
10.000 kr.
§ 59, stk. 5 (be-
skæftigelse uden
arbejdstilladelse)
§ 59, stk. 6 (skær-
pende omstændig-
heder)
Overtrædelsen er be-
gået simpelt uagtsomt
Overtrædelsen er be-
gået forsætligt
Overtrædelsen er be-
10.000 kr.
25.000 kr.
15.000 kr.
50.000 kr.
30.000 kr.
25.000 kr.
15.000 kr.
36
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
2177908_0037.png
gået groft uagtsomt
Hvor der ved overtræ-
delsen er opnået eller
tilsigtet en økonomisk
fordel for den pågæl-
dende selv eller andre
Udlændingen har ikke
ret til at opholde sig
her i landet
Flere skærpende om-
stændigheder
25.000 kr.
50.000 kr.
25.000 kr.
20.000 kr.
40.000 kr.
20.000 kr.
Skærpet bøde
Skærpet bøde
Skærpet bøde
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis
der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
De foreslåede skærpelser af bødeniveauet finder anvendelse på overtrædelser begået efter lovens ikrafttræ-
den, jf. § 2.
Vedtages lovforslaget, forudsættes det som hidtil, at fængselsstraf idømmes i særlige situationer, hvor der
foreligger grove eller gentagne overtrædelser, herunder i tilfælde, hvor en højere grad af tilregnelse hos ar-
bejdsgiveren kan påvises, og hvor der er tale om en mere langvarig, organiseret eller på anden vis konse-
kvent udnyttelse af ulovlig udenlandsk arbejdskraft.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.
§2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Forslaget indebærer, at der kan søges opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte fra og med den 1. juli 2020. Det bemærkes, at det senest
opgjorte bidragsår i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag på dette tidspunkt vil være bidragsåret 2019.
Det bemærkes, at de forudsatte bødeniveauer efter § 59, stk. 6, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 24, i overens-
stemmelse med almindelige strafferetlige principper alene finder anvendelse på lovovertrædelser, der begås
efter lovens ikrafttræden.
§3
Efter udlændingelovens § 66 gælder udlændingeloven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at lovens § 1 ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig
anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholds-
vis færøske og grønlandske forhold tilsiger.
37
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
2177908_0038.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
§ 4 c.
---
Stk. 2.-3.---
Stk. 4.
---
1)-4) ---
5) udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 a,
stk. 2, nr. 1-11, eller stk. 3,
6)-9) ---
Stk. 5.-6 ---
§ 9 a. ---
Stk. 2. ---
1)-10) ---
11) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i
en virksomhed, som er certificeret efter stk. 17, og hvor
a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindste-
beløb, jf. nr. 2,
b) ansættelsen indebærer, at udlændingen skal arbejde
som forsker, jf. nr. 3,
c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt
kvalificeret niveau eller
d) udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90
dage pr. år regnet fra udlændingens indrejse her i landet.
Stk. 3. ---
Stk. 4.
Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 9 og 10, skal
endvidere betinges af, at udlændingens forsørgelse og
forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse
som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen,
er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her
i landet. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 4, skal endvide-
re betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgel-
sen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge
af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret
gennem egne midler. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 9,
skal endvidere betinges af, at udlændingen ikke modtager
dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v.
Stk. 5.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-
8, 10 og 11, og stk. 3 kan kun indgives her i landet, hvis
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2.
oktober 2019, som senest ændret ved lov nr. 1591 af 27.
december 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4 c, stk. 4, nr. 5,
ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11,« til:
»§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12,«.
2.
I
§ 9 a, stk. 2,
indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse
hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for afgørelse om
opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det
senest opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale mer-
bidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. § 21
b og § 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
hvis ansættelsen ikke er omfattet af nr. 1 og vedrører en
stilling på minimum faglært niveau inden for et område,
hvor der er mangel på arbejdskraft,«.
Nr. 2-11 bliver herefter nr. 3-12.
3.
I
§ 9 a, stk. 2, nr. 11,
der bliver nr. 12, ændres »nr. 2«
til: »nr. 3«, og »nr. 3« ændres til: »nr. 4«.
4.
I
§ 9 a, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »nr. 9 og 10« til: »nr. 10
og 11«, i
3. pkt.
ændres »nr. 4« ændres til: »nr. 5« og i 4.
pkt. ændres »nr. 9« ændres til: »nr. 10«.
5.
I
§ 9 a, stk. 5, 1.-4. pkt.,
ændres »stk. 2, nr. 1-8, 10 og
11« til: »stk. 2, nr. 1-9, 11 og 12«.
38
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
2177908_0039.png
udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a eller
4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller
en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, og
hvis ingen særlige grunde taler herimod. En udlænding,
som har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilla-
delse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen,
kan også, medmindre særlige grunde taler herimod, ind-
give ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-8,
10 og 11, og stk. 3. Hvis udlændingen ikke har lovligt
ophold, jf. 1. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse
efter stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11, og stk. 3 ikke indgives her i
landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der
ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der fore-
ligger undskyldelige omstændigheder og afvisning af
ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for
udlændingen eller udlændingens herboende familie, eller
hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis
Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis
udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, kan ansøg-
ning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11,
og stk. 3, ikke indgives her i landet, medmindre Dan-
marks internationale forpligtelser kan tilsige det.
Stk. 6. ---
Stk. 7.
De regionale arbejdsmarkedsråd afgiver efter an-
modning fra Styrelsen for International Rekruttering og
Integration en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i stk.
2, nr. 1-8 og 11, er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i
elektronisk form.
Stk. 8.
Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-8 og 11, kan
ikke gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har
indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig
arbejdskonflikt.
Stk. 9.
Opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse
efter stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, meddeles på baggrund af an-
sættelse minimum 30 timer om ugen.
Stk. 10.
En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk.
2, nr. 1-8, 10 og 11, og stk. 3, og som har indgået aftale
eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan efter
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af
det nye ansættelsesforhold opholde sig her i landet og
arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlæn-
dingen kan meddeles opholdstilladelse. Ansøgning om ny
opholdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt,
hvor udlændingen påbegynder nyt arbejde. En udlænding,
der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 9, eller § 9
i, stk. 2, og har indgået aftale om ansættelse, fået tilbud
6.
I
§ 9 a, stk. 7, 1. pkt.,
ændres »stk. 2, nr. 1-8 og 11« til:
»stk. 2, nr. 1-9 og 12«.
7.
I
§ 9 a, stk. 8,
ændres »stk. 2, nr. 1-8 og 11« til: »stk. 2,
nr. 1-9 og 12«.
8.
I
§ 9 a, stk. 9,
ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.
9.
I
§ 9 a, stk. 10, 1. pkt.,
ændres »stk. 2, nr. 1-8, 10 og
11« til: »stk. 2, nr. 1-9, 11 og 12«, og i
2. pkt.
ændres »§ 9
a, stk. 2, nr. 9« til: »stk. 2, nr. 10«.
39
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
2177908_0040.png
om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse, kan efter
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af
ansættelsen opholde sig her i landet og arbejde, i tiden
indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan medde-
les opholdstilladelse.
Stk. 11.
En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk.
2, nr. 1-3 eller nr. 11, litra a-c, eller stk. 3, og som bliver
uforskyldt ledig, kan gives opholdstilladelse i op til 6
måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge
nyt arbejde. Udlændingen skal, senest umiddelbart efter at
udlændingens ansættelsesforhold er ophørt, indgive an-
søgning herom. Stk. 4 og 10 finder tilsvarende anvendel-
se.
Stk. 12.
En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, kan for-
længes, uanset at fagområdet på tidspunktet for afgørelse
om forlængelse ikke er omfattet af positivlisten, hvis
udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til
grund for meddelelse af opholdstilladelsen.
Stk. 13.
En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan for-
længes, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder
mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om forlængel-
se, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold og
den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse,
som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.
Stk. 14.
Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 10, kan gives
inden for en årlig kvote på 75. Hvis kvoten i 1. pkt. ikke
udnyttes, falder den bort.
Stk. 15.
En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 10, kan for-
længes, hvis erhvervsvirksomheden er etableret og i al
væsentlighed lever op til den forretningsplan, efter hvil-
ken opholdstilladelsen oprindelig blev givet. Vurderingen
efter 1. pkt. foretages af det uafhængige ekspertpanel
nedsat af Erhvervsstyrelsen.
Stk. 16.
---
1) ---
2) har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter stk.
2, nr. 11, og
3) ---
Stk. 17-23.
---
Stk. 24.
Det beløb, der er angivet i stk. 2, nr. 2, reguleres
årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsregule-
ringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i
alt svarer til lønudvikling i samfundet. Det regulerede
beløb afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt
med 1.000.
10.
I
§ 9 a, stk. 11, 1. pkt.,
ændres »nr. 1-3 eller nr. 11«
til: »nr. 1, 3, 4 eller nr. 12«,
11.
I
§ 9 a, stk. 12,
ændres »stk. 2, nr. 1,« til: »stk. 2, nr. 1
og 2,«, og som
2. pkt.
indsættes:
»En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan forlænges,
uanset om at arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse
om forlængelse havde en måluddannelsesratio for det
senest opgjorte bidragsår eller skulle betale merbidrag for
det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. § 21 b og § 21
i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke lever
op til sine samfundsmæssige pligter for uddannelse af
elever.«
12.
I
§ 9 a, stk. 13,
ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.
13.
I
§ 9 a, stk. 14
og
15,
ændres »nr. 10« til: »nr. 11«.
14.
I
§ 9 a, stk. 16, nr. 2,
ændres »nr. 11« til: »nr. 12«.
15.
I
§ 9 a, stk. 24,
ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.
40
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
2177908_0041.png
§ 9 h.
---
1)- 3) ---
4) opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-11, og stk. 3,
5)- 19) ---
Stk. 2.-14
---
§ 9 i.
---
Stk. 2.- 10.---
Stk. 11.
En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk.
1 eller 2, og som har indgivet ansøgning om opholdstilla-
delse efter § 9 a, stk. 2, nr. 9, må arbejde, i tiden indtil der
er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles op-
holdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 9.
Stk. 12.---
§ 9 m.
Der kan, hvis væsentlige erhvervs- eller beskæfti-
gelsesmæssige hensyn taler derfor, efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig
tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tids-
ubegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-11,
stk. 3 eller 11, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2.-4.
---
§ 14.
---
1)-8) ---
Stk. 2.
En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a,
stk. 2, nr. 3 og 4, nr. 6, litra a og b, og nr. 11, litra b, er
fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibe-
skæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse,
som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.
En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, er
fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibe-
skæftigelsen har sammenhæng med den ph.d.-uddannelse,
som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.
Stk. 3.
---
§ 17.
---
Stk. 2.-4.
---
Stk. 5.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for udlændinge med
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 3 og 11, og stk. 3,
§ 9 i, stk. 1, hvis udlændingen er meddelt opholdstilladel-
se med henblik på at følge fællesuddannelsen Erasmus
Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, § 9 i, stk. 2, § 9
m, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning
til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2,
nr. 3 og 11, og § 9 n, stk. 1, hvis udlændingen har famili-
16.
I
§ 9 h, stk. 1, nr. 4,
ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11« til:
»§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12«.
17.
I
§ 9 i, stk. 11,
ændres to steder »nr. 9« til: »nr. 10«.
18.
I
§ 9 m, stk. 1,
ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11« til: »§ 9
a, stk. 2, nr. 1-12«.
19.
I
§ 14, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 4,
nr. 6, litra a og b, og nr. 11, litra b,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr.
4 og 5, nr. 7, litra a og b, og nr. 12, litra b,«.
20.
I
§ 17, stk. 5,
ændres to steder »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og
11« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 12«.
41
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
2177908_0042.png
emæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilla-
delse efter § 9 i, stk. 2
§ 40.
---
Stk. 2.---
Stk. 3.
Den, der beskæftiger eller har beskæftiget en ud-
lænding, som har eller har haft opholds- og arbejdstilla-
delse i Danmark efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11, skal
meddele Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af,
om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været
overholdt.
Stk. 4.-12.
---
§ 44 a.
---
Stk. 2.-14.
---
21.
I
§ 40, stk. 3,
ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11« til:
»§ 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12«.
22.
I
§ 44 a
indsættes som nye stykker:
»Stk.
15.
Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration underretter uden udlændingens eller arbejdsgive-
rens samtykke de regionale arbejdsmarkedsråd om sager,
hvor der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2,
nr. 2. Underretningen vil indeholde oplysninger, som har
været relevante for styrelsens vurdering af, at den ansæt-
telse, der ligger til grund for den meddelte opholdstilla-
delse, er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Stk. 16.
Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration og Udlændingenævnet kan til brug for administra-
tionen af ordningen efter § 9 a, stk. 2, nr. 2, uden arbejds-
giverens samtykke indhente oplysninger fra Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag om, hvorvidt arbejdsgiveren på
tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på
tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på
opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det
senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på
tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på
tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på
opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest
opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. § 21 b og § 21 i i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Administrationsud-
gifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i medfør af 1.
pkt. og stk. 17 dækkes af bidrag efter § 18, stk. 1, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 17.
Til brug for besvarelse af anmodninger fra Styrel-
sen for International Rekruttering og Integration og Ud-
lændingenævnet skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
behandle almindelige, ikkefølsomme oplysninger om
arbejdsgivere, der er omfattet af anmodninger efter stk.
42
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren
2177908_0043.png
16. Behandlingen sker uden arbejdsgiverens samtykke.
Der vil i medfør af 1. pkt. blive behandlet oplysninger om
arbejdsgiverens navn, navnet på arbejdsgiverens virk-
somhed, virksomhedens adresse, og hvorvidt arbejdsgive-
ren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller
på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på
opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det
senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på
tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på
tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på
opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest
opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. § 21 b og § 21 i i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag videregiver de oplysninger, der be-
handles i medfør af 1. og 3. pkt. til Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og Integration og Udlændingenæv-
net.«
23.
I
§ 48 h, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 10«
til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 11«, og i
stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 9
a, stk. 2, nr. 10« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 11«.
§ 48 h.
En forretningsplan efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, afvi-
ses af Erhvervsstyrelsen, hvis den ikke er egnet til be-
dømmelse ved det uafhængige ekspertpanel. Afgørelsen
om afvisning kan ikke påklages.
Stk. 2.
Det uafhængige ekspertpanels vurdering af en
forretningsplan efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 15, kan
påklages til et nyt uafhængigt ekspertpanel nedsat af Er-
hvervsstyrelsen. Den nye vurdering kan ikke påklages.
.
§ 59.
---
Stk. 2.-5.
---
Stk. 6.
Ved straffens udmåling efter stk. 5 skal det betrag-
tes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er
begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, at der ved
overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel
for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen
ikke har ret til at opholde sig her i landet.
Stk. 7.- 8.
---
24.
I
§ 59, stk. 6,
indsættes som
2. pkt.:
»Det skal betragtes som en særligt skærpende omstæn-
dighed, at overtrædelsen er begået som led i udøvelse af
erhvervsvirksomhed.«
43