Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del Samrådsspørgsmål I
Offentligt
2152927_0001.png
Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for udviklingssamarbejde
21. februar 2020
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Samrådsspørgsmål I
Ifølge Knud Vilbys artikel ”Udviklingsbistanden pr. afrikaner falder trods voksende behov”
fra Globalnyt dateret den 29. januar 2020 udgør den officielle bistand til Afrika i 2017 om-
kring 46 milliarder US dollars. Ifølge artiklen skønner Verdensbanken, at det vil koste om-
kring 260 milliarder dollars eller mere end fem gange så meget at nå FN-målene indenfor
uddannelse, sundhed og fattigdomsstøtte. Der har også – indtil for et par år siden – været
en lille vækst i OECD-landenes samlede bistand til Afrika, men denne vækst har procent-
vis været mindre end Afrikas befolkningstilvækst. Så opgjort som bistand per indbygger
har der været et fald i udviklingsbistanden til Afrika, så det nuværende niveau er en bi-
stand pr. capita på omkring 40 US dollars om året. Tidligere var Danmark langt mere am-
bitiøs og niveauet meget højere. Ifølge artiklen angiver OECD, at Danmarks bistand til
Afrika er faldet fra et niveau på 975 millioner US dollars årligt i 2011 til et niveau på 425
millioner US dollars årligt i 2017. Der er altså sket mere end en halvering af Afrika-bistan-
den fra Danmark. Dette fald er ikke typisk for toneangivende vesteuropæiske lande. Iføl-
ge artiklen er Tysklands bistand til Afrika er i samme periode øget voldsomt fra 2,6 milliar-
der US dollars årligt til 3,7 milliarder US dollars årligt, og Storbritanniens bistand er øget
fra 3,4 milliarder US dollars årligt til 3,9 milliarder US dollars årligt. På denne grund bedes
ministeren svare på følgende spørgsmål:
A) Hvad mener ministeren om det internationale fald i bistanden pr. indbygger til Afrika?
B) Hvilke konsekvenser kan Danmarks faldende bistand til Afrika få for udviklingen i Afri-
ka – herunder også i forhold i antallet af flygtninge?
C) Hvordan mener ministeren, at regeringen kan sikre at FN-målene indenfor sundhed,
uddannelse og fattigdomsstøtte nås i lyset af den faldende bistand til Afrika?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
På udvalgets vegne
Bertel Haarder
formand
1/1