URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Offentliggørelse af evaluering af Programmet for vækst og beskæftigelse i landbruget (AGEP) i Bangladesh (2013-2018), fra uswnrigsministeriet

Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del Bilag 94
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Danida

JANUAR 2020

EVALUERING

RESUMÉ

Evaluering af Programmet for vækst

og beskæftigelse i landbruget (AGEP)

i Bangladesh (2013–2018)

Evalueringens hovedformål er

at vurdere resultaterne af den

danske støtte til den såkaldte

markskoleundervisning, der er en

del af programmet for vækst og

beskæftigelse i landbruget (AGEP) i

Bangladesh. Evalueringen dækker

perioden 2013–2018 og er udført

fra december 2018 til juli 2019 af

Nordic Consulting Group (NCG) og

Orbicon.

duktion og ernæring. Evalueringen

udpeger positive effekter af mark-

skolerne på en bred vifte af områder:

øgede husstandsindkomster, større

fødevaresikkerhed, diversificering

af landbrugsproduktionen, bedre

ernæringstilstand og en styrkelse af

kvindernes rettigheder og indflydelse.

Evalueringen fremhæver dog også

punkter, hvor markskolemetoden

ikke har indfriet sit potentiale. Det

gælder ikke mindst den markante

udvidelse i antallet af markskoler, der

har fundet sted, og som har gjort det

muligt at nå langt flere bønder end

tidligere, men samtidig har medført

en dalende kvalitet af undervisningen.

Kvalitetstabet skyldes især, at den

oprindelige undersøgende – og mere

tidskrævende – undervisningstilgang

i mange tilfælde er blevet svækket. Så

selv om undervisningen stadig har en

kvalitet, der leverer positive resultater

på både produktion og indkomst, er

den svagere end tidligere.

En anden udfordring, evalueringen

gør opmærksom på, er, at der er

sket en favorisering af de forholdsvis

bedrestillede bønder i udvælgelsen

af markskoledeltagere og -landsbyer.

En favorisering, der har betydet, at

de allerfattigste bønder til en vis grad

ikke har deltaget i skolerne.

OM EVALUERINGEN

Evalueringen har til formål at

dokumentere og analysere de

resultater, som markskolerne

har opnået som en del af AGEP

fra 2013-2018. Den giver herud-

fra anbefalinger til udformnin-

gen af det kommende danske

landeprogram for Bangladesh

for perioden 2021-2026.

Vurderingen af IFMC omfatter

både en husholdsundersøgelse

og et kvalitativt feltarbejde

fordelt på fire regioner:

Rangpur and Rajshahi i nord og

Barisal og Chittagong i syd.

Evalueringens hovedvægt

ligger på IFMC, da der allerede

tidligere er foretaget en

evaluering af AFSP. I vurderin-

gen af AFSP har fokus været på

at validere de resultater, man

nåede frem til i den seneste

evaluering.

Overordnede

konklusioner

Den danske indsats med at støtte

udviklingen af landbrug, husdyrhold

og fiskeri i Bangladesh går helt tilbage

til 1970’erne. Siden 1990’erne har den

såkaldte markskolemetode været et

nøgleelement i de Danida-støttede

sektorprogrammer.

Markskolemetoden har i høj grad

opvist gode resultater og har dermed

været en relevant måde at bistå

Bangladesh i landets udvikling. Sådan

lyder en overordnet konklusion

i evalueringen. Siden 2013 har

næsten én million fattige bønder via

markskolerne tilegnet sig ny viden

og teknikker inden for langbrugspro-

Markskoleindsatsen har bidraget

markant til at styrke kvindernes

stilling i de familier, der har deltaget

i markskolerne. Men der eksisterer

fortsat barrierer for kvindernes mobi-

litet og deres indflydelse på driften af

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Offentliggørelse af evaluering af Programmet for vækst og beskæftigelse i landbruget (AGEP) i Bangladesh (2013-2018), fra uswnrigsministeriet

landbrugene, som markskolerne med

fordel kunne adressere tydeligere,

påpeger evalueringen. Dette kræver

en mere helhedsorienteret tilgang,

hvor landbruget betragtes som et

familieforetagende, og kønsuligheder

håndteres i et samarbejde mellem

kvinderne og mændene.

vægt på, at uligheden i indkomstfor-

deling skal mindskes væsentligt, og at

der skal sættes fart på fattigdomsbe-

kæmpelsen.

STØRRE INDTÆGTER

Markskolerne har bidraget til en

væsentlig forøgelse af husstandsind-

komsterne, både ved at øge udbyttet

og ved at sprede produktionen på

flere slags afgrøder samt husdyrpro-

duktion. I gennemsnit har deltagelsen

i markskoler givet familierne en årlig

merindkomst på 10.000 banglade-

shiske taka (ca. 800 kroner), eller

hvad der svarer til en gennemsnitlig

månedlig husstandsindkomst. Det er

især fjerkræhold, dyrkning af grønt-

sager og fiskeproduktion, der har

bidraget til de ekstra indtægter. Det

er dog samtidig værd at bemærke, at

den positive indkomsteffekt har været

størst i de familier, der i forvejen

tjener mest.

Baggrund

I mange år var det den højeste

prioritet for Bangladesh at blive

selvforsynende med ris. Et vigtigt mål,

der i dag er nået, og mange bønder

kan nu med fordel omlægge til andre

afgrøder. Men mange mangler viden

om drift, og i en stor del af de små

landbrug er produktiviteten fortsat

meget lav.

Markskolemetoden blev udviklet af

FN’s fødevare- og landbrugsorgani-

sation FAO i slutningen af 1980’erne.

Metoden indebærer praktisk under-

visning af grupper af bønder med

fokus på læring og

empowerment.

Undervisningen finder sted i marken

i små grupper, hvor landmændene

både modtager undervisning og lærer

af hinanden.

Fra 2013 og frem til udgangen af 2018

har næsten én million fattige bønder

i Bangladesh gennem markskolerne

opnået konkret viden om bedre

dyrknings-, produktions- og afsæt-

ningsmetoder, som har øget deres

produktion og indtægter. Indsatsen

gavner endda langt flere, da ideen er,

at den viden og de erfaringer, som

deltagerne får, spreder sig som ringe

i vandet, når deltagerne giver dem

videre til naboer, slægt og venner.

familier. Risikoen for perioder med

knaphed på mad er faldet væsentligt

for de familier, der har deltaget i

markskoleundervisningen sammenlig-

net med de ikke-deltagende familier.

Den forbedrede ernæringstilstand

skyldes især deltagernes øgede

egenproduktion af grøntsager og

fjerkræ samt massive oplysningskam-

pagner (både gennem AGEP og andre

kanaler). Familierne spiser nu mere

varieret, og grøntsager, kylling og fisk

er oftere på menuen.

MARKSKOLER SKABER

FÅ EKSTRA JOBS

Markskoleundervisningen har ført

til skabelse af nye jobs, men kun i

mindre omfang, desværre, hvis man

ser bort fra det arbejde, der udføres

af familierne selv. Evalueringen har

fundet eksempler, hvor unge og

kvinder er kommet i arbejde enten

i landbrugsproduktionen eller i

forskellige servicefunktioner, f.eks.

med vaccination af husdyr, men helt

generelt har jobskabelsen været

beskeden. Evalueringen vurderer, at

der her ligger et udviklingspotentiale.

MINDRE RISIKO FOR SULT

Markskolerne har resulteret i en mar-

kant forbedret ernæringstilstand og

fødevaresikkerhed hos de deltagende

AGEP

Programmet for vækst og beskæftigelse i landbruget (AGEP) indeholder to

komponenter:

“The Integrated Farm Management Component” (IFMC), der har som

formål at øge og diversificere landbrugsproduktionen for fattige småbøn-

der gennem deltagelse i markskolerne. Komponenten gennemføres af

den statslige landbrugsrådgivningstjeneste.

“The Agriculture and Food Security Project” (AFSP), der har samme formål

som IFMC og udmøntes af FN’s Udviklingsprogram UNDP i Chittagong Hill

Tracts i det sydøstlige Bangladesh.

Hertil kommer den såkaldte ”agro-business” komponent, der har søgt

at styrke konkurrenceevnen i landbrugssektoren og hjulpet bønderne

med at tilpasse og sælge deres nye produkter på det nationale marked.

Komponenten sluttede imidlertid i 2017 og er ikke en del af denne

evaluering.

Det samlede budget for AGEP har været på 405 millioner kroner. Heraf gik

300 millioner kroner til IFMC og 45 millioner til ASFP.

Der er stor forskel på, hvordan markskoleinitiativet er blevet gennemført i

henholdsvis IFMC og AFSP. For det første er AFSP mindre end det lands-

dækkende IFMC. For det andet er betingelserne i det bjergrige Chittagong

Hill Tracts meget forskellige fra det øvrige lavlandede Bangladesh, blandt

andet er produktiviteten lavere, og færre varer kommer ud og bliver

handlet på markedet.

RESULTATER

Evalueringen fremhæver helt overord-

net modellen med markskoler som en

relevant måde at støtte udviklingen

af landområder i Bangladesh. Mark-

skolemetoden er samtidig helt på linje

med de politiske målsætninger fra

regeringen i Bangladesh, der lægger

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Offentliggørelse af evaluering af Programmet for vækst og beskæftigelse i landbruget (AGEP) i Bangladesh (2013-2018), fra uswnrigsministeriet

KVALITETEN AF

UNDERVISNINGEN UNDER PRES

Evalueringen har identificeret nogle

kvalitetsproblemer i markskoleun-

dervisningen. Markskolernes under-

søgende tilgang, der tager afsæt i at

bruge deltagernes egne færdigheder

og erfaringer, er i praksis kun sket i

begrænset omfang. Den tidskrævende

undersøgende og deltageroriente-

rede undervisningsmetode har tabt

terræn, fordi der er kommet flere fag

i undervisningsplanen, flere moduler

og kortere undervisningssessioner.

Hertil kommer, at mange af undervi-

serne har begrænset undervisnings-

erfaring, og på grund af de mange

forskellige undervisningsmoduler

er de ofte tvunget til at undervise

i områder uden for deres eget

erfaringsfelt. En del undervisere er

blevet superviseret af medarbejdere

fra det nationale institut for land-

brugsforskning, der hovedsageligt har

ekspertise inden for jordbrug, men

kun har begrænset viden om emner

som fiskeopdræt, husdyrhold, fjerkræ,

ernæring og styrkelse af kvinder ret-

tigheder og indflydelse. Alt sammen

har bidraget til at sænke kvaliteten af

markskolerne.

ANBEFALINGER

Evalueringen anbefaler, at marksko-

lemetoden også fremover anvendes

til at forbedre fattige bønders

indkomstniveau, fødevaresikkerhed

og generelle leveforhold.

Evalueringen har en række – både

overordnede og mere konkrete –

anbefalinger. Det gælder blandt andet:

• Markskolemetoden har bevist, at

den er i stand til – også på kort

sigt – at forbedre fattige bønders

indkomstniveau, fødevaresikkerhed

og ernæringstilstand. I lyset af at

fattigdomsbekæmpelsen på det

seneste har tabt fart i Bangladesh,

og der er kommet øget ulighed,

bør markskoleindsatsen have et

eksplicit fattigdomsfokus.

• Markskolernes oprindelige tilgang

med undersøgende og deltagerori-

enteret undervisning, der løber hen

over en hel høstsæson, skal atter

udgøre kernen i markskoleme-

toden. Derfor anbefales en gen-

nemgang af undervisningsplanen,

og at markskolerne gøres mere

fokuserede, dvs. færre moduler

og deltagere i den enkelte skole.

Deltagerne skal også have større

indflydelse på udbuddet af modu-

ler ud fra deres egne behov og

prioriteter, ligesom det fremhæves,

at underviserne bør have praktiske

erfaringer inden for de områder, de

underviser i.

•

Udvælgelsesprocedurerne for

nye deltagere på markskolerne

trænger til at blive gennemgået

og præciseret, så fokus kommer

på de fattigste og mest udsatte

bønder. For et kommende dansk

landeprogram betyder det, at

der skal sættes nogle klare mål,

som sikrer, at de fattigste bønder

bliver inkluderet, blandt andet

strammere krav om hvor meget

jord deltagerne må eje, tydelige

mål omkring deltagelse af familier

med kvindelige overhoveder og et

skærpet tilsyn med udvælgelses-

processen.

SKÆV UDVÆLGELSE

Der har været bias i udvælgelsen af

markskoledeltagere og -undervisere.

Selv om de fleste af markskoledel-

tagerne har været jordløse eller

marginaliserede bønder, kommer

de for en stor dels vedkommende

ikke fra de fattigste og mest sårbare

inden for disse grupper. På samme

måde konstateres det, at selv om

retningslinjerne for markskolerne

tilskynder deltagelse af husholdninger

med kvindelige overhoveder, herun-

der enker, tilhører forholdsvis få af

deltagerne denne gruppe.

ULIGE KØNSFORDELING

Mens der blandt deltagerne på

markskolerne var lige mange mænd

og kvinder, var der en ulige kønsfor-

deling blandt underviserne. Kun én ud

af fire undervisere var kvinder. Dette

skyldes i højere grad kulturbarrierer

end manglende interesse blandt

kvinder for at blive undervisere,

vurderer evalueringen.

Generelt har markskolerne bidraget

til at styrke kvindernes stilling, men

der er stadig udfordringer. Marksko-

lerne har bidraget til, at kvinderne

har fået mere at skulle have sagt,

når der skal træffes beslutninger i

familien, f.eks. om hvad indtægterne

skal bruges til og om indførsel af

nye landbrugsteknikker. Kvinderne

er også blevet mere involverede

i salgsarbejdet og føler sig mere

sikre, når de skal tale i forsamlinger.

Kvindernes mobilitet er også øget,

men det er fortsat en begrænsning,

at de fleste kvinder ikke må forlade

landsbyen på egen hånd for at sælge

deres varer på markedet.

OM MARKSKOLERNE

I alt ca. 20.000 markskoler er

etableret rundt om i Bangladesh.

Skolerne er et frivilligt og

gratis tilbud, som skal lære

deltagerne at drive deres

landbrug mere effektivt.

Deltagerne lærer blandt andet

om opdræt af høns, køer

og geder, og produktion af

grøntsager og andre afgrøder.

Markskolerne lægger vægt

på praktiske øvelser og aktiv

deltagelse fra eleverne, som

ofte har meget begrænset

skolegang og ikke kan læse og

skrive.

Samtidig lærer deltagerne om

fordelene ved at organisere

sig i en gruppe eller forening,

f.eks. ved i fællesskab at købe

såsæd eller sælge afgrøder og

derved spare penge.

GOD INVESTERING

Som investering har markskolerne vist

sig særdeles omkostningseffektive

med en tilbagebetalingstid på kun

1-1,5 år. Det er dog samtidig tydeligt,

siger evalueringen, at den nuværende

institutionelle model for markskolerne

ikke kan fortsætte, uden at der tilføres

væsentlig ekstern økonomisk støtte.

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Offentliggørelse af evaluering af Programmet for vækst og beskæftigelse i landbruget (AGEP) i Bangladesh (2013-2018), fra uswnrigsministeriet

• Fremtidige markskoleindsatser bør

tage afsæt i en bredere forståelse

af, hvad det indebærer at styrke

kvindernes stilling. Mens AGEP

har fokuseret snævert på kvinders

deltagelse og indkomst, bør der

fremover også lægges vægt på

deres mobilitet, beslutningskraft i

familierne, kontrol over ejendom

og andre aktiver mv. Der skal også

sættes ind i forhold til marksko-

leunderviserne, så der fremover

kommer bedre kønsbalance.

•

Evalueringen anbefaler også, at der

afprøves alternative modeller for

markskoler ud fra den målsætning,

at indsatsen skal være mest mulig

selvfinansierende og orienteret

mod

best practice.

Det foreslås

f.eks., at der oprettes markskole-

netværk, og at der sættes gang

i forskellige indkomstskabende

aktiviteter. Evalueringen anbefaler

endvidere, at der fremover satses

mere på peer-to-peer træning,

hvor bønderne lærer af hinanden

og opmuntres til at dele viden med

andre.

Udenrigsministeriets kommentarer til evalueringen

markskoleindsats (IFMC II) er en

exit-fase, der markerer afslutningen

på et langvarigt partnerskab mellem

Danida og landbrugsmyndighederne i

Bangladesh.

Der er lagt op til nye indsatser

i det kommende landeprogram

(2021-2026), der vil fokusere på

fremme af fødevarevirksomheder,

værdikæder og finansiering inden for

landbrugssektoren. Det forventes,

at ambassaden i Dhaka vil indgå en

aftale med den Internationale Fond

for Landbrugsudvikling (IFAD) herom.

Udenrigsministeriet er enig i anbefa-

lingerne fra evalueringen, ikke mindst

med henblik på styrkelse af træning

gennem markskolerne og fremme af

kvindernes beskæftigelse og mulig-

heder. Evalueringens anbefalinger

kan derfor anvendes i forbindelse

med planlægning af de kommende

indsatser.

Udenrigsministeriet hilser

evalueringen af AGEP velkommen.

Som det også blev fremhævet i

midtvejsgennemgangen af det danske

landeprogram i Bangladesh (2016-

2021), har mange af evalueringens

konklusioner og anbefalinger – især

dem der handler om IFMC – allerede

været diskuteret i forbindelse med en

vurdering af IFMCs anden fase (2019-

2021). Det blev således bemærket,

at markskoleundervisningen havde

udviklet sig i en alt for mekanistisk

retning, der sigtede efter kvantitet

på bekostning af de grundlæggende

principper for markskolerne, nemlig

en eksperimenterende deltager- og

praksisorienteret undervisning. Den

udvidelse, der har fundet sted under

første fase af IFMC, har tydeligvis haft

en negativ effekt på kvaliteten.

Vurderingen fra tidligere anbefalede

blandt andet, at der skulle lægges

mere vægt på empowerment-

aspekterne ved markskolemetoden,

og at der i stedet for udelukkende

kvantitative mål skulle gøres en større

indsats for at styrke den enkelte

markskole. Midtvejsgennemgangen

konkluderede, at anbefalingerne

fra den tidligere vurdering - der i

det store hele stemmer overens

med evalueringens konklusioner

og anbefalinger – efterfølgende er

blevet adresseret og medtaget i den

endelige aftale om IFMCs anden fase,

som blev underskrevet i august 2019.

Når Bangladesh i 2024 som forventet

forlader gruppen af verdens mindst

udviklede lande, vil det givetvis have

konsekvenser for partnerskabet

mellem Danmark og Bangladesh,

der gradvist vil gå fra bistands-

modtager til handelspartner. Efter

mere end to årtiers dansk støtte til

implementering af markskolerne i de

nationale systemer, er der indgået

fælles aftale om, at den kommende

Evalueringsrapporten er udgivet af:

Udenrigsministeriet

Evalueringskontoret

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Danmark

Foto: Steffen Johnsen.

Den fulde evalueringsrapport kan

downloades fra internettet via

http://danida-publikationer.dk

eller evaluering.um.dk

For yderligere oplysninger,

kontakt venligst tlf. +45 33 92 10 83

eller [email protected]