Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del Bilag 7
Offentligt
§ 6. Udenrigsministeriet
Øvrige større ændringer
Mindreindtægten skyldes, at indtægten fra udbytte fra Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)
baseres på udbyttet i det forrige regnskabsår. I 2018 var der et negativt resultat og udbyttet i 2020 er
derfor fastsat til 0,0 kr. (§ 06.11.21).
Merudgiften skyldes, at midler til rådighed i 2020 som følge af stigningen i budgetrammen for § 6.3
Bistand til udviklingslandene, er placeret på reserven (§ 06.31.79).
Merudgiften skyldes en stigning på 80 mio. kr. i bevillingerne, der skal fremme udsendelse og bane
vejen for et mere retfærdigt og humant asylsystem. Dertil kommer en stigning på 25 mio. kr. i
bevillingen til Den Internationale Organisation for Migration (IOM) (§ 06.32.10).
Merudgiften skyldes, at der afsættes nye 200 mio. kr. til indsatser ifm. Klima, fordrivelse og
irregulær migration i Afrika, samt en stigning på 60 mio. kr. til Klimapuljen og en ny bevilling på 67
mio. kr. til sammenslutningen af byer C40. Dertil kommer den nye underkonto med fokus på
Energi og vandressourcer mv. på 175 mio. kr. samt den nye underkonto med fokus på miljøbidrag
og modstandsdygtighed mod klimaforandringer på 253 mio. kr. Andre underkonti under
hovedkontoen falder samlet 90 mio. kr. pga. fremrykning og omlægning af bidrag. Det bemærkes,
at 70 mio. kr. på FL19 under §06.38.02.17. Energi og vandressourcer mv. er omlagt til § 06.34.01.40
Energi- og vandressourcer mv. i 2020 (§ 06.34.01).
Mindreudgiften skyldes bl.a. et fremrykket flerårigt bidrag til Education Cannot Wait (ECW), der
afgives i 2019, som medfører et fald i 2020 på 50 mio. kr. (§ 06.36.04).
Merudgiften skyldes primært en større bevilling til Den Internationale Udviklingssammenslutning
(IDA) samt 120 mio. kr. til Verdensbankens indsatser for skrøbelighed, konflikt og fordrivelse (§
06.37.01).
Mindreudgiften skyldes primært, at bevillingen til Den Afrikanske Udviklingsfond i 2020 er mindre
end bevillingen i 2019. Samtidig forventes en mindre stigning i bevillingerne til de multilaterale
gældslettelsesinitiativer (§ 06.37.03).
Mindreudgiften skyldes, at der i 2020 ikke er afsat midler til Investeringsfonden for
udviklingslandene (IFU) mod 250 mio. kr. i 2019 og samtidig er der afsat 100 mio. kr. mindre til
Danida Sustainable Infrastructure Finance i 2020 set ift. 2019. I den modsatte retning trækker en
stigning i bevillingen til Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC) på 58 mio. kr. (§
06.38.01).
Merudgiften skyldes generel stigning i bevillingerne under kontoen herunder bl.a. 75 mio. kr. mere
til FN’s
Flygtningehøjkommissær (UNHCR) (§ 06.39.01).