Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 27. november 2019.
a.
Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2019 af‐
gives tilsagn om tilskud på 235,0 mio. kr. til Sustainable Energy Fund for Africa (SEFA). Udgiften
afholdes af den på finansloven for 2019 opførte bevilling under § 06.34.01. Naturressourcer, energi
og klimaforandringer i udviklingslande mv.
Baggrund
Afrika er det kontinent i verden, som bidrager mindst til klimaforandringer, med en udledning på
kun 4 pct. af verdens samlede drivhusgasser. Samtidig er Afrika én af de regioner i verden, som er
mest udsat for effekterne af klimaforandringer. Alene i Sahel er temperaturstigningerne halvanden
gang det globale gennemsnit. Kun ca. 4 pct. af den globale klimafinansiering bliver investeret i Afri‐
ka. Det er utilstrækkeligt ift. at sikre tilpasning mod klimaforandringer og en grøn omstilling, som
skal bidrage til at forebygge en voldsom stigning i fremtidige udledninger genereret af økonomisk
vækst, urbanisering og befolkningstilvækst. Endelig mangler ca. 40 pct. af den afrikanske befolkning
adgang til moderne energi, hvilket hæmmer inklusiv vækst og forringer levevilkårene og beskæfti‐
gelsen i Afrika.
SEFA blev etableret i 2012 af Danmark i samarbejde med Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB)
som følge af anbefalinger fra den daværende Afrikakommission. Danmark bevilligede 300 mio. kr.
til første fase af SEFA, som udløber i 2019. Siden etableringen er fonden blevet til en multidonor
trust fond med bidrag fra USA, Storbritannien, Norge, Italien og Spanien. Fonden har modtaget bi‐
drag på i alt 675 mio. kr., og er dermed den største trust fond i AfDB.
Første fase af SEFA havde til formål at øge produktionen af vedvarende energi og tiltrække finan‐
siering hertil i Afrika. SEFA har i sin første fase leveret solide resultater. Fonden har udbetalt 473,6
mio. kr. til 51 projekter i 30 lande, hvoraf 21 projekter er i skrøbelige stater. Projekterne rangerer fra
investeringer i både fuldt udviklede teknologier til investeringer i nye lovende teknologier. Projekter
under første fase af SEFA forventes i deres levetid at skabe kapacitet til at generere 600 MW energi
ved hjælp af vedvarende energi, skabe adgang til moderne energi for 1,6 mio. mennesker og bidrage
til en reduktion på 12 mio. tons CO2. Afhængig af målemetode svarer dette til CO2-udledningen for
ca. 1 mio. danskere.
SEFA administreres af AfDB, som er en tæt strategisk partner i dansk udviklingssamarbejde i Afri‐
ka. I forbindelse med genopfyldningen bliver SEFA omlagt til en ’Særlig Fond’ i AfDB. Omlægnin‐
b.
AS001916