URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del Bilag 249
Offentligt

STRATEGISK

RAMME

DANMARKS

PARTNERSKAB

MED KENYA

2021-2025

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

BILAG 1. KORT OVER KENYA

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Indhold

Danmark i Kenya: Vision og strategisk retning

Situationen i Kenya: Resultater, udfordringer

og risici

Strategiske mål for Danmarks partnerskab

med Kenya

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

Grøn, bæredygtig og inkluderende vækst

Demokratisk regeringsførelse, menneske-

rettigheder og lige adgang til tjenesteydelser

Modstandsdygtighed, fred og stabilitet

Strategisk monitorering af Danmarks brede

engagement i Kenya

Sammenhæng og partnerskaber til støtte for

de strategiske mål

Det bilaterale udviklingsprogram for Kenya,

2021-2025

Bilag 1.

Bilag 2.

Bilag 3.

Kort over Kenya

Nøgletal for Kenya

Principper for formulering af de bilaterale

udviklingsengagementer

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Danmark i Kenya:

Vision og strategisk retning

Danmark og Kenya har siden Kenyas uafhængighed i 1963 haft tætte bilaterale

relationer, og Kenya er fortsat en vigtig partner for Danmark i Afrika. Kenya

er indgangssporten til Østafrika og udgør regionens økonomiske centrum, er

drivkraft for regional integration og er et vigtigt knudepunkt for internationale

organisationer og virksomheder. Kenya er også i vid udstrækning værts- og

transitland for flygtninge fra urohærgede nabolande i området mellem Afrikas

store søer og Afrikas Horn. Kenya er samtidig en vigtig aktør, når det gælder

fred og stabilitet i Østafrika. Kenyas geostrategiske placering i det vestlige

Indiske Ocean har også direkte betydning for Det Maritime Danmark.

Danmark og Kenya har en række fælles strategiske interesser i forhold til at

adressere illegal migration og håndtere flygtningestrømme, bekæmpe voldelig

ekstremisme og terrorisme, dyrke kommercielle muligheder og fri og retfærdig

samhandel, fremme af fælles værdier og et globalt engagement i bæredygtig

udvikling. Selvom Kenya stadig kæmper internt med at opfylde behov og

forventninger hos sin befolkning, er landet blevet en vigtig partner i arbejdet

med dagsordener for bæredygtig udvikling og med hensyn til at fremme demo-

kratiske værdier internt i landet og globalt på grundlag af FN’s Verdensmål. Det

samme gælder i arbejdet med klimaforandringer, adgang til vedvarende energi

samt cirkulær økonomi, ligestilling mellem kønnene, seksuel og reproduktiv

sundhed og rettigheder og unge. Derudover vokser Danmarks kommercielle

interesser i Kenya, især inden for handel med tjenesteydelser samt investe-

ringer. Det voksende antal forbrugere og den stigende urbanisering vil skabe

flere kommercielle muligheder for danske produkter, tjenesteydelser og bære-

dygtige løsninger.

Med Kenya som en førende politisk og økonomisk magtfaktor på det afrikanske

kontinent vil de stærke relationer mellem Danmark og Kenya forblive en vigtig

del af Danmarks Afrikapolitik. Danmarks engagement i Kenya er baseret på en

forpligtelse til international solidaritet forankret i Verdensmålene om, at ingen

må lades i stikken, og til at håndtere stigende national og global ulighed. Det

er også baseret på en interesse i at skabe et stabilt, demokratisk og velstå-

ende Kenya, der er i stand til at beskytte menneskerettighederne, bekæmpe

korruption, levere tjenesteydelser og anstændige jobs til sine borgere, håndtere

virkningerne af klimaforandringer og inddæmme nationale og regionale huma-

nitære og sikkerhedsmæssige udfordringer, inden de ender i store strømme af

flygtninge og illegale migranter.

Danmarks engagement under den strategiske ramme vil blive endnu vigti-

gere og endnu mere nødvendig i lyset af COVID-19-pandemien, da Kenya i de

kommende år vil skulle håndtere de negative sundhedsmæssige, økonomiske

og humanitære konsekvenser af krisen. Det vil samtidig være af afgørende

vigtighed for Kenyas fortsatte rolle som en stabiliserende faktor for Afrikas

Danmarks

engagement i

Kenya er baseret

på en forpligtelse

til international

solidaritet forankret

i Verdensmålene om,

at ingen må lades

i stikken, og til at

håndtere stigende

national og global

ulighed.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Engagementet vil

også bidrage til

genstart af dansk

handel i kraft af det

strategiske fokus på

markedsmuligheder

for danske

virksomheder og

investorer.

Horn, både med hensyn til sikkerhed, migration og økonomisk vækst. Engage-

mentet vil også bidrage til genstart af dansk handel i kraft af det strategiske fokus på

markedsmuligheder for danske virksomheder og investorer. Værktøjerne til rådighed

er dansk udenrigs-, sikkerheds-, handels- og udviklingspolitik samt kommercielle

samarbejde, som i sidste ende tjener Danmarks sikkerhed, velfærd og kerneværdier.

Danmark har en stærk platform i Kenya, der udspringer af et langvarigt og

engageret partnerskab med styrket samarbejde inden for handel og udvikling,

et stadigt dybere og bredere myndighedssamarbejde og en langsigtet involve-

ring i at fremme fred, stabilitet og sikkerhed. Større reformer som f.eks. forfat-

ningen fra 2010 samt viljen til at decentralisere regeringsmagten og Kenyas

villighed til at tage et ansvar i den regionale fred og stabilitet, ikke mindst som

værtsland for hundredtusinder af flygtninge, har holdt samarbejdet mellem

Danmark og Kenya levende og dynamisk.

Globalt grønt lederskab, styrkede forebyggende indsatser i oprindelses- og

transitregionerne for tvungen og irregulær migration, forhindring og imøde-

gåelse af voldelig ekstremisme samt et stærkt ønske om at fremme ligestilling

mellem kønnene og kvinders og pigers rettigheder er nogle af grundstenene

i Danmarks udenrigs-, handels-, sikkerheds- og udviklingspolitiske prioriteter.

Den strategiske ramme for Danmarks partnerskab med Kenya bidrager

direkte til disse.

Det vi gerne vil opnå

Det danske engagement i Kenya har til formål at fremme:

Et stabilt og demo-

kratisk Kenya, der er i stand til at levere sociale tjenesteydelser og anstændige jobs

til sin befolkning samtidig med, at det sikrer de rettigheder og fordele, der er inde-

holdt i forfatningen, fremskynder inklusiv, bæredygtig vækst og grøn omstilling

og inddæmmer nationale og regionale humanitære og sikkerhedsmæssige udfor-

dringer, inden de bliver til store strømme af flygtninge og illegale migranter.

For at

fremme denne vision vil der blive fokuseret på følgende tre strategiske mål for

perioden 2021-2015:

1. Grøn, bæredygtig og inklusiv vækst:

Fremme grøn, bæredygtig og inklusiv

økonomisk vækst og anstændige jobs med fokus på unge og på markedsmu-

ligheder for danske virksomheder og investorer med relevante løsninger.

2. Demokratisk regeringsførelse, menneskerettigheder og lige adgang

til tjenesteydelser.

Styrke demokratisk deltagelse og borgerinddragelse,

beskytte menneskerettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed

og rettigheder (SRSR), adgang til retssystemet samt levering af retfærdige

offentlige tjenesteydelser gennem implementering af forfatningen og ved

gennemførelse af decentralisering.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

3. Modstandsdygtighed, fred og stabilitet:

Fremme modstandsdygtighed,

fred og stabilitet i Kenya ved at imødegå voldelig ekstremisme, forhindre

menneskeskabte kriser og naturkriser og styrke Kenyas proaktive rolle i regi-

onal fred og sikkerhed og som værtssamfund for flygtninge.

De tre strategiske mål vil være afsæt for yderligere styrkelse af det allerede

stærke bilaterale forhold mellem Danmark og Kenya. Det omfatter opbygning

af alliancer med Kenya om globale dagsordener i internationale fora, især

vedrørende menneskerettigheder, herunder SRSR, klimaforandringer og miljø,

irregulær migration og flygtningepolitikker, fri og retfærdig handel og multi-

lateralisme. På tværs af de strategiske mål vil danske nøgleprioriteter blive

forfulgt. De omfatter ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder, de

unge og inklusion af marginaliserede grupper.

Visionen og de strategiske mål er tilpasset Kenyas overordnede udviklings-

plan, Vision 2030, som hviler på tre grundstene – økonomisk, social og politisk

udvikling – og som stræber efter målet om “et globalt konkurrencedygtigt og

velstående land med en høj livskvalitet i 2030”. Gennemførelsen af Kenyas

progressive forfatning fra 2010 vil fortsat sætte retning for det danske udvik-

lingsengagements fokus på statens ansvarlighed, inklusion og lighed, der

realiseres ved hjælp af et styrket decentraliseret system, bæredygtig vækst og

beskyttelse af menneskerettigheder. Det danske engagement til støtte for de

strategiske mål vil også hjælpe Kenya med opnåelsen af en række Verdensmål,

der naturligt udgør de internationale normative rammer for det dansk-ken-

yanske partnerskab.

...et globalt

konkurrencedygtigt og

velstående land med

en høj livskvalitet

i 2030.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Situationen i Kenya: Resultater,

udfordringer og risici

Væsentlige fremskridt – politisk konsolidering

og økonomisk og menneskelig udvikling

Kenya er nået langt inden for de seneste årtier. Politisk har Kenya udviklet sig

fra et postkolonialt enkeltpartiregime til et flerpartidemokrati med en moderne

og liberal forfatning. Landet har haft en relativt høj økonomisk vækst og vist

forbedringer på en række sociale og økonomiske indikatorer. Kenyas økonomi

har klaret sig relativt godt med en gennemsnitlig realvækst i BNP på 5,5 % i løbet

af de sidste otte år. Endnu vigtigere er det, at fattigdom er faldet fra, at 44 %

levede i ekstrem fattigdom for under 1,9 USD om dagen i 2008 til 37 % i 2015.

På grund af befolkningsvæksten er det absolutte antal fattige dog ikke faldet.

Stigende vækst i BNP i de sidste to årtier koblet med stigende indkomster pr.

indbygger gjorde, at Kenya i 2014 fik status som et lavere mellemindkomst-land.

Kenya er desuden fortsat den største og mest diversificerede økonomi i Østafrika.

Kenya har også de højeste offentlige indtægter i Afrika, hvilket gør staten til den

største aktør i forhold til økonomien, når det kommer til finansiering. En stor og

stigende offentlig gæld har imidlertid reduceret det finanspolitiske råderum og

Kenyas evne til at foretage investeringer, der er afgørende for landets udvikling.

En holdbar gældsstyring vil være overordentlig vigtig for Kenyas økonomiske

udvikling i de kommende år. COVID-19-krisen vil også ramme Kenyas økonomi

hårdt i form af et reduceret BNP. Det skyldes primært husholdningernes og virk-

somhedernes faldende forbrug og en turistbranche i frit fald.

På trods af fortsat økonomisk vækst er uligheden i velstand og velfærd ikke faldet

væsentligt. Mens andelen af personer, der lever i ekstrem fattigdom, er faldet,

gør det samme sig ikke gældende for det faktiske antal af personer, der lever i

fattigdom. Visse grupper bliver konsekvent ladt tilbage på grund af indkomstfat-

tigdom, køn, alder eller andre ugunstige omstændigheder. Internationalt udvik-

lingssamarbejde vil således forblive relevant og nødvendigt på mellemlangt sigt

til at katalysere økonomisk vækst, konsolidere de opnåede investeringsresultater

og finansiere fattigdomsorienterede udviklingsinvesteringer til gavn for dem,

der er blevet ladt tilbage. Hvis Kenya fortsat skal vokse og have fremgang på en

mere ligelig måde og være en stabil drivende kraft for den regionale udvikling, har

Kenya brug for partnerskaber med lande som Danmark. Sådanne partnerskaber er

vigtige, fordi de kan være med til at tiltrække investeringer og viden til brug for en

udvikling, der sigter mod også at få de svageste med og ikke lade nogen i stikken.

Når det drejer sig om menneskelig udvikling, er der opnået bemærkelsesvær-

dige resultater med for eksempel højere forventet levealder, fald i fødselshyp-

pigheden og en stor stigning i mobiltelefondækningen. Kombinationen af en

relativt veluddannet og teknologikyndig befolkning og højhastighedsinternet

giver Kenya en lang række muligheder inden for digitalisering, innovation og i

sidste ende økonomisk transformation. Derudover spiller brancheforeninger,

Hvis Kenya fortsat

skal vokse og have

fremgang på en

mere ligelig måde

og være en stabil

drivende kraft for den

regionale udvikling,

har Kenya brug for

partnerskaber med

lande som Danmark.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

erhvervsorganisationer, fagforeninger og civilsamfundsorganisationer en positiv

rolle med hensyn til at drive økonomisk og social forandring og således også

med hensyn til at åbne muligheder for danske virksomheder.

Vedtagelsen af forfatningen i 2010 var kulminationen på en ti år lang politisk

proces, der søgte at adressere magtkoncentration og historiske konflikter, hvilket

førte til voldelige uroligheder ved valget i 2007. Forfatningen beskytter i princippet

alles rettigheder og giver alle lige muligheder. Forfatningen fremkaldte en proces

med henblik på decentralisering af magten, hvilket indebær det største, men

stadig uopfyldte, potentiale for inklusiv udvikling i Kenya. Mens fordelene ved

decentralisering kun langsomt kan mærkes, har den fortsatte gennemførelse af

forfatningen potentiale til at bringe beslutningerne og tjenesteydelserne tættere

på befolkningen – noget som i sidste ende kan øge statens ansvarlighed.

Fortsat magtkoncentration og udfordringer

for decentralisering

Der er stadig mange udfordringer for Kenyas udvikling, og mens andelen af

ekstremt fattige kenyanere er faldet til 37 %, vil størstedelen forblive i fattigdom,

medmindre fattigdommen adresseres ordentligt. De økonomiske konsekvenser

af COVID-19 som f.eks. afbrudte forsyningskæder og eksport og det midlertidige

kollaps af turistindustrien er en påmindelse om, hvor nemt fattigdomsbekæm-

pende foranstaltninger undermineres. De grundlæggende årsager til Kenyas udvik-

lingsudfordringer bunder i en national politisk økonomi, der er kendetegnet ved

koncentration af rigdom på meget få hænder, stammekultur og en politisk kultur,

der fastholder eksklusion, politiske vennetjenester og korruption. Det er derfor

vigtigt at støtte gradvise reformer og tiltag, der kan styrke regeringsførelsen og

modstandskraft på alle niveauer samt en mere retfærdig adgang til offentlige tjene-

steydelser. Det vil opbygge tillid og bane vejen for flere investeringer, økonomisk

vækst, en mere retfærdig fordeling af tjenesteydelser og større udviklingsresultater.

I sidste ende vil disse faktorer forme Kenyas fremtidige stabilitet og velstand og

skabe muligheder for, at kenyanerne kan slippe ud af fattigdom.

Den decentraliseringsproces, der blev igangsat med forfatningen, har til formål

at adressere Kenyas ulighed og centraliseringen af statens magt og forvaltning.

Det er især vigtigt, at decentraliseringen fungerer, når det drejer sig om tjeneste-

ydelser som sundhedspleje, hvor borgerne har en klar forventning om, at der vil ske

forbedringer. Der er dog visse udfordringer med hensyn til at få decentraliseringen

til at fungere for befolkningen. Det skyldes især kompleksiteten af de strukturelle

forandringer, som decentraliseringen indebærer, og er til dels et resultat af poli-

tisk tovtrækkeri mellem de centrale nationale aktører og regionerne med hensyn

til fordeling af ressourcer. Hvis der mangler politisk støtte og lederskab risikerer

decentraliseringsprocessen at blive endnu et lag i bureaukratiet, der hovedsageligt

tjener den politiske elite, øger korruptionen og den offentlige sektors ineffektivitet.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Der er behov for flere

tiltag fra regeringens

side for at beskytte

ytringsfriheden og

forsamlingsfriheden

og for at muliggøre

et åbent og

velfungerende

offentligt og

demokratisk rum.

Et dynamisk, men udfordret civilsamfund

Kenyas civilsamfund er varieret, aktivt og relativt dynamisk, men er underlagt

begrænsninger. Civilsamfundet består ikke bare af konventionelle NGO‘er men

også af tusindvis af lokalsamfundsbaserede og religiøse organisationer, fora,

tænketanke, borgerkoalitioner og meget andet. Der er behov for flere tiltag fra

regeringens side for at beskytte ytringsfriheden og forsamlingsfriheden og for

at muliggøre et åbent og velfungerende offentligt og demokratisk rum. Det er

især tilfældet efter det omstridte parlamentsvalg i 2017 og behovet for at værne

om de mange fremskridt i forfatningen. Lovgivning, der fjerner visse begræns-

ninger i civilsamfundsorganisationernes friheder, er endnu ikke gennemført,

og der er tegn på, at civilsamfundsorganisationernes rolle i udformningen

og påvirkningen af den politiske dagsorden indskrænkes. Det understreger

vigtigheden af at støtte civilsamfundets kapacitet til at fungere som vagthund,

forsvare menneskerettigheder og fremme borgernes mulighed for at kræve

deres rettigheder fra de ansvarlige myndigheder.

Indgroet korruption

På trods af flere antikorruptionstiltag har Kenya ikke opnået nogen væsentlig

fremgang i den henseende de seneste ti år. Korruption har været et vedvarende

problem siden før uafhængigheden og gennemsyrer det kenyanske samfund på

alle niveauer – politisk, retsvæsenet, politiet, den offentlige forvaltning og det

økonomiske område. Korruption finder sted på alle niveauer fra småbestikkelse i

færdselspolitiet til skandaler med underslæb i forbindelse med offentlige indkøb

foretaget af topembedsmænd. Problemerne med at bekæmpe korruption i

Kenya fra toppen er forbundet med den snævre sammenhæng mellem korrup-

tion og politik, hvor medlemmer af magteliten historisk har udnyttet de offent-

lige institutioner til personlig berigelse og til politiske formål. Efter vedtagelsen

af Kenyas forfatning har problemerne med skattemæssig decentralisering og

den offentlige økonomistyring på regionalt niveau skabt et nyt rum for potentiel

korruption. Det indebærer imidlertid også muligheder for at styrke det offent-

lige tilsyn ved hjælp af mere effektive kontrolmekanismer.

Lighed for loven og menneskerettigheder

Gennemførelsen af forfatningen har sat gang i store strukturelle, juridiske og

institutionelle reformer inden for retsvæsenet, der har til formål at retablere

retssystemets troværdighed og forbedre adgangen hertil for den alminde-

lige kenyaner. Udbredt straffrihed og manglende retssikkerhed er stadig en

væsentlig udfordring. Det samme gælder for politisk indblanding i retssystemet.

Fremadrettet vil retsvæsenets uafhængighed og neutralitet fortsat være afgø-

rende, det gælder også i lyset af dets potentielle rolle med hensyn til politisk

transition og fortolkning af forfatningen. Kenya har taget nogle vigtige skridt

for at forbedre menneskerettighederne, bl.a. ved at styrke lovgivningen. Der

sker dog fortsat overtrædelser, herunder udenretslige drab, bortførelser og

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

frihedsberøvelse i forbindelse med sikkerhedsstyrkernes håndtering af al-

Shabaab. Der er samtidig utilstrækkelig beskyttelse af rettigheder for personer,

der lever med handikap og andre socialt udsatte grupper som f.eks. LGBT+-

personer. Det er afgørende at fremme disse rettigheder.

Udbredt fattigdom og ulighed

På trods af den relativt høje, vedvarende økonomiske vækst lever over

18 millioner kenyanere stadig under den globale fattigdomsgrænse på 1,90 USD

pr. dag. Uligheden er enorm, og 56 % af bybefolkningen lever i slumområder.

Selv i relativt velstående områder som f.eks. Nairobi eksisterer der stadig dyb

og flerdimensionel fattigdom. De lokale fattigdomsmæssige forskelle udfordrer

den nationale sammenhængskraft, og der er risiko for, at de mest marginalise-

rede og sårbare grupper lades i stikken. I de tørre og halv-tørre landområder,

der dækker det meste af det nordlige Kenya, er fattigdomstallene helt oppe på

80 % for distrikter som f.eks. Turkana. Selvom decentraliseringen har igangsat

en vis regional omfordeling for at udjævne forskellene, er den økonomiske

omfordeling på tværs af indkomstgrupper og distrikter stadig ikke tilstrækkelig

til at gøre noget ved den enorme ulighed. Periodisk tilbagevendende og stadig

mere hyppige tørker – forstærket af klimaforandringer og miljøforringelse

– vil besværliggøre fattigdomsbekæmpelsen yderligere og øge sårbarheden for

lokalsamfund i visse distrikter. Når det drejer sig om kvindernes økonomiske

selvstændiggørelse, forholder det sig sådan, at selvom 80 % af de kenyanske

kvinder arbejder i husmandsbrug, er det kun 1 %, der rent faktisk ejer jorden.

Høj befolkningsvækst og behov for anstændige

indkomstmuligheder

Befolkningsvæksten i Kenya er høj, men faldende. I henhold til folketællingen

i 2019 er befolkningstallet 47,5 millioner. Befolkningen voksede i gennemsnit

2,2 % årligt fra 2009 til 2019 sammenlignet med 2,9 % i det foregående årti.

Hvert år forsøger en ny generation svarende til befolkningen i københavnsom-

rådet, at komme ind på det kenyanske arbejdsmarked. Desuden er kun ca.

15 % ansat i formelle jobs. I byerne er vækstraten høj med over 4 % om året.

Det muliggør vækst i velstand og levering af tjenesteydelser, men giver også

udfordringer i form af voksende fattigdom i byerne, slumområder og organi-

seret kriminalitet.

Det stigende antal unge, aktuelt 5 millioner, som står uden uddannelse og

arbejde er en alvorlig økonomisk og social udfordring. Situationen gør, at de

unge ikke får de fornødne kompetencer, der skal give dem – og i sidste ende

Kenya – et forspring i en stadig mere konkurrencepræget verden. Inddragelse

og engagement i politik, bedre adgang til sundhedsydelser, til uddannelser af

høj kvalitet og ikke mindst erhvervsuddannelser, der give adgang til anstændige

jobs som faglærte, vil bidrage til at gøre Kenyas ungdomspukkel til et aktiv.

Befolkningen voksede

i gennemsnit 2,2 %

årligt fra 2009 til

2019 sammenlignet

med 2,9 % i det

foregående årti.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Med hensyn til arbejdsmarkedsforholdene befinder størstedelen af den

kenyanske arbejdsstyrke sig i den uformelle økonomi, hvilket ofte betyder

manglende overholdelse af arbejdsmarkedslovgivningen (herunder vedrørende

løn). Inden for den formelle sektor er arbejdsregulativer og -politikker heller

ikke fuldt gennemført på stats- og virksomhedsniveau. Generelt er der mangler

i arbejdsmarkedslovgivningen med hensyn til internationale standarder for

organisationsfrihed, forhandlingsret og retten til at strejke, men der er i de

seneste år indført flere reformer. Ikke alle er dog vedtaget, som f.eks. lønregu-

lativer, regler vedrørende ungdomsbeskæftigelse, ret til amning på arbejdet og

deregulering af strejke. Der synes også at være en stigende generel bevidsthed

i nogle sektorer om behovet for at genoptage en konstruktiv social dialog for at

forbedre forholdet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere.

Over 5.000 kvinder

og piger dør hvert

år som følge af

graviditetsrelaterede

komplikationer, og

børnedødeligheden er

fortsat høj efter globale

standarder, idet 5 ud af

100 børn dør, inden de

bliver 5 år.

Menneskelig udvikling: Seksuel og reproduktiv sundhed

og rettigheder

På trods af forbedringer af mødres og børns sundhed i de seneste årtier er der

stadig enorme udfordringer, også i forhold til lige adgang til sundhedsydelser,

især seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, og i relation til kønsba-

seret vold. Disse udfordringer underminerer menneskelig udvikling. Over 5.000

kvinder og piger dør hvert år som følge af graviditetsrelaterede komplikati-

oner, og børnedødeligheden er fortsat høj efter globale standarder, idet 5 ud

af 100 børn dør, inden de bliver 5 år. Med begrænset adgang til prævention er

forekomsten af teenagegraviditeter stadig høj med 18 % uden nogen mærkbar

forbedring siden 2008. Også kønsbaseret vold er stadig udbredt i Kenya. Det

samme gør sig gældende for børneægteskaber og tvangsægteskaber samt kvin-

delig omskæring, selvom denne praksis har være ulovlig siden 2011. Kun halv-

delen af eleverne går fra grundskolen til de øvre klassetrin, hvor frafaldsraten er

høj, især blandt piger. Selvom miljøet i Kenya fortsat er mere liberalt end i nabo-

landene, bliver seksuelle minoriteter stadig udsat for diskrimination og chikane,

og deres rettigheder bliver ikke tilstrækkeligt beskyttet.

Forbedringer for erhvervslivet, men fald i eksporten

Kenya har en markedsbaseret økonomi og anses generelt for at være det økono-

miske, kommercielle, finansielle og logistiske knudepunkt i Østafrika. Med den

stærkeste kommercielle base i Østafrika er det lykkedes Kenya at tiltrække inter-

nationale investorer, også fra Danmark, selvom de samlede udenlandske direkte

investeringer stadig er lave og udgør under 1 % af BNP. Der er imidlertid stadig

flere danske virksomheder, der investerer i Kenya og etablerer lokale og regionale

virksomheder i lyset af Kenyas strategiske placering, varierede økonomi, en rela-

tivt veluddannet og foretagsom arbejdsstyrke samt landets status som regionalt

finanscentrum. Der er masser af markedsmuligheder for danske virksomheder,

ikke mindst inden for servicefagene og logistik, mad- og drikkevarer, vand, energi,

sundhed og medicinske forsyninger samt mere bredt inden for rådgivningsydelser.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Samtidig står virksomheder, der opererer i Kenya, over for en række udfor-

dringer forbundet med korruption, sikkerhed, handel på tværs af grænser,

ejendomsrettigheder, et arbitrært skattesystem og et uforholdsmæssigt stort

bureaukrati i forbindelse med registrering og tilladelser. Regeringen har

iværksat en række erhvervsreformer bl.a. inden for opstart af virksomhed,

adgang til elektricitet, registrering af ejendom, beskyttelse af minoritetsin-

vestorer og strømlining af insolvensregler. På trods af store investeringer er

infrastrukturen i dårlig stand. Kombineret med uhensigtsmæssig lovgivning

og markedssvigt begrænser dette den regionale og globale konnektivitet og

dermed udsigterne til handelsdrevet udvikling. Eksportens andel af BNP faldt

fra 21 % til 13 % mellem 2010 og 2017.

Eksportens andel

af BNP faldt fra 21

% til 13 % mellem

2010 og 2017.

Sårbarhed over for klimaforandringer

Kenyas aktuelle elektricitetsproduktion er primært baseret på vedvarende

energi. I 2018 var kun 13 % af Kenyas kapacitet til at generere elektricitet baseret

på fossile brændstoffer, mens jordvarme og vandkraft tegnede sig for næsten

80 %. Vind er en voksende elektricitetskilde med åbningen af Afrikas største

vindkraftprojekt i Lake Turkana, der støttes af Danmark. Biomasse (træ og

trækul) er langt den største energikilde.

Sårbarhed over for klimaforandringer er en alvorlig udfordring i Kenya med en

økonomi, der i høj grad afhænger af naturressourcer og allerede lider store tab

som følge af tilbagevendende tørke og oversvømmelser. Sårbarhed over for

ekstreme klimatiske forhold er drevet af skiftende og dårlige dyrkningsmetoder,

der yderligere forværres af befolkningstilvæksten. Tørker er en central faktor

i forhold til fattigdom og humanitære kriser, idet de forårsager voldsom føde-

vareusikkerhed, underminerer menneskers livsgrundlag og husholdningernes

modstandsdygtighed. Konsekvenserne af miljøforringelse for skrøbelige økosy-

stemer øger også risiko for konflikt, fører til manglende sikkerhed, ligesom det

underminerer mulighederne for at kunne opretholde livsgrundlaget. Utilstræk-

kelig vandforsyning i byerne samt strukturel vandmangel og udsving i de tørre

og delvist tørre landområder betyder, at over 13 millioner kenyanere mangler

adgang til rent drikkevand og 19 millioner til sanitet. Vandbårne sygdomme og

forbundne lidelser er den hyppigste årsager til dødelighed blandt børn under

5 år og bidrager desuden til børns underernæring. Utilstrækkelig sanitet og

hygiejne skaber også grobund for globale pandemier som f.eks. COVID-19.

Over 13 millioner

kenyanere mangler

adgang til rent

drikkevand og 19

millioner til sanitet.

Fred, sikkerhed, migration og internationale dynamikker

Ud fra konventionelle standarder anses Kenya for at være et stabilt land.

Alligevel har Kenya områder og lommer af skrøbelighed som følge af sin

historie med dårlig regeringsførelse, gentagne voldelige uroligheder i forbin-

delse med afholdelse af valg, stammekultur og etniske spændinger, alvorlige

overtrædelser af menneskerettighederne samt udbredt korruption. Usikkerhed

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

i grænselandet, organiseret kriminalitet og en nylig hjemmedyrket ekstre-

misme udgør yderligere elementer af skrøbelighed. Marginalisering giver

næring til ustabilitet, og voldelig ekstremisme kan ikke længere udelukkende

forklares med ustabilitet i Somalia.

Kenyas geografiske placering som indgangsport til det østafrikanske marked

giver landet visse muligheder. Regionale dynamikker har dog også vist sig at

være en udfordring. Langsigtet ustabilitet på Afrikas Horn har udfordret Kenya

med ustabilitet langs grænserne, hyppige terrorangreb og flygtningestrømme

som følge af menneskeskabte humanitære katastrofer. På grund af den langva-

rige ustabilitet samt periodisk tilbagevendende tørker har Kenya i årtier været

vært for hundredtusindvis af flygtninge fra Somalia, Sydsudan, Congo og Etio-

pien. Kenya er i den henseende en regional nøgleaktør i sin egenskab af værts-

og transitnation for flygtninge og irregulære migranter, selvom kenyanerne ikke

selv er kilde til migration til Europa.

Kenya har forsøgt at adressere den udfordrende regionale situation ved hjælp

af sikkerhedsforanstaltninger, militært engagement, humanitært samarbejde og

aktivt diplomati for at finde regionale løsninger. Kenya er en væsentlig bidrag-

yder til regional og international fredsskabende og fredsbevarende missioner,

herunder i Somalia, og er bidragsyder til FN’s fredsbevarende missioner rundt

om i verden. Intern politisk udvikling i regionen – ikke mindst i Etiopien, Sudan,

Somalia og Tanzania – bidrager til mere, snarere end mindre, uforudsigelige

regionale fremtidsudsigter. Det gælder også for Kenyas bilaterale forhold til sine

naboer, som har oplevet en del udsving de seneste år.

Endelig er den foranderlige internationale dynamik og stigende interesse for

Kenya vigtig at bemærke. Europa og USA er stadig de primære partnere inden

for handel og investeringer og på tværs af en række fælles værdier vedrørende

demokrati og menneskerettigheder. I 2019 avancerede USA sit forhold til

Kenya til et såkaldt “Strategisk Partnerskab” – en status, som kun er få andre

afrikanske lande forundt. Globale aktører som f.eks. Kina og Indien og nye

dynamikker i forhold til Golf-landene har en stigende indvirkning på Kenya.

Det betyder også, at traditionelle udviklingspartnere ikke har så meget indfly-

delse som tidligere og derfor må maksimere effekten af deres indsatser og

identificere områder af gensidig interesse med de kenyanske partnere for at

kunne levere på fælles prioriteter.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Boks 1: Risici og scenarier for Kenya

Opnåelsen af de strategiske mål for det danske part-

nerskab med Kenya afhænger af den politiske, økono-

miske og sociale udvikling samt en række dermed

forbundne risikofaktorer. I et ideelt scenarie vil Kenya

opleve en reel politisk forsoning blandt den politiske

elite, som vil føre til politisk stabilitet, mere modnende

institutioner og vedvarende økonomisk fremgang.

Som følge heraf vil der politisk blive mere bevægelses-

frihed, hvilket vil gøre det muligt for oppositionen og

civilsamfundet at operere uden restriktioner. Et mere

ansvarligt og effektivt politisk system vil levere på insti-

tutionelle og økonomiske nøglereformer, der vil frem-

skynde økonomisk vækst og gøre den mere inklusiv.

Derved vil ungdomsarbejdsløshed blive nedbragt og

korruptionen bremset. Det vil skabe højere indkomster

og udvide det finanspolitiske råderum for udviklingsin-

vesteringer. I et ideelt scenarie får decentraliseringen

rodfæste og leverer relevante tjenesteydelser og

løsninger til befolkningen, hvilket igen styrker regerin-

gens berettigelse.

I det dårligst tænkelige scenarie løber større risici

sammen, antændt af intensiveret politisk konkurrence

og ledsaget af voldelige valgrelaterede og politiske

uroligheder. De mindsker det offentlige og politiske

rum. Det politiske system vil være ude af stand til at

levere nøglereformer, hvilket medfører stagnerende

vækst, ikke mindst forstærket af COVID-19-krisen.

Det fører igen til øget arbejdsløshed og uholdbare

niveauer af statsgæld med deraf følgende negativ

påvirkning af udviklingsfinansieringen. Dette er selv-

forstærkende, idet aktiviteten i den private sektor vil

stagnere, og udenlandske direkte investeringer falde

yderligere. Korruption vil være endnu mere udtalt

forud for valgene i 2022 og i tiden, fordi korruption

bruges til at generere støtte fra strategiske grupper

i befolkningen. Intimidering af oppositionen vil

forværres som følge af et gradvist mere autoritært

styre, som i kombination med et pacificeret civilsam-

fund og taktisk politisk populisme vil kompromittere

basale rettigheder, herunder seksuel og reproduktiv

sundhed og rettigheder. Et mere og mere fragmen-

teret politisk system kombineret med færre mulig-

heder for unge mennesker vil øge risikoen for voldelig

ekstremisme og i sidste ende terrorisme, som yderli-

gere vil dele lokalsamfund og forhindre investeringer.

Kenyas faktiske kurs vil sandsynligvis ligge midt

imellem de to scenarier, selv på trods af COVID-19-

krisen. Mens prognosen ligger tættere på det ideelle

scenarie, er det klart, at Kenya vil opleve nogle kritiske

øjeblikke i de kommende år. Forkerte valg kan bringe

Kenya tættere på en dårlig kurs. Danmark vil fortsat

have en bredspektret tilgang til Kenya, der er lydhør

over for risici, og som stræber efter at bidrage til

voksende demokratisk regeringsførelse. Dette er i

sig selv en nyttig strategi på det overordnede niveau.

Begynder der at vise sig et negativt scenarie, vil

Danmark intensivere den politiske dialog, også via EU,

og tilpasse sin indsats baseret på en fleksibel strategi,

som f.eks. at omdirigere ressourcer fra statslige til

ikke-statslige aktører og øge fokus på investeringer,

der kan imødegå den negative udvikling. Denne tilpas-

ningsstrategi gælder også i tilfælde af større korrupti-

onsskandaler inden for områder, hvor der er et dansk

engagement. Omvendt vil det danske engagement

også fleksibelt kunne svare på nye muligheder inden

for de strategiske mål for at hjælpe Kenya i retning af

det positive scenarie.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Strategiske mål for Danmarks

partnerskab med Kenya

Danmarks engagement i Kenya bygger på det mangeårige og stærke bilaterale

forhold til regeringen og befolkningen i Kenya og trækker på alle relevante

instrumenter, herunder diplomati og politisk dialog, sikkerhed, udviklingssam-

arbejde samt handel og kommercielle relationer. Engagementet vil også være en

stærk platform for udvikling af alliancer og fælles lederskab med Kenya omkring

globale dagsordener i internationale fora, hvilket understøtter de strategiske

mål for Danmarks partnerskab med Kenya.

Dette afsnit indeholder de strategiske mål og beskriver, hvordan Danmark

– ved hjælp af sammenhængende indsatser på tværs af politikområder og

instrumenter – vil forfølge de strategiske mål i samarbejde med kenyanske

og internationale partnere.

3.1 Grøn, bæredygtig og inkluderende vækst

•

Strategisk mål 1:

Fremme grøn, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst og

anstændige jobs med fokus på unge og på markedsmuligheder for danske

virksomheder og investorer med relevante løsninger.

Relevans for FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling:

Mål 1 (afskaf

fattigdom), mål 2 (stop sult), mål 7 (bæredygtig energi), mål 8 (anstændige jobs

og økonomisk vækst), mål 10 (mindre ulighed), mål 12 (ansvarligt forbrug og

produktion), mål 13 (klimaindsats), mål 15 (livet på land)

•

Vækst, der genererer nye muligheder for flere mennesker, er en fast bestanddel

af “grøn, bæredygtig og inklusiv” i kenyansk sammenhæng. Håndteringen af

Kenyas væsentligste udviklingsudfordring – det begrænsede antal anstændige

jobs og indkomstmuligheder med hovedvægten på Kenyas ungdom – og evnen

til at gøre det på en miljømæssig bæredygtig måde, vil være afgørende for

reduktion af fattigdom og ulighed samt for social udvikling og stabilitet. Dette

er kun blevet forstærket i lyset af konsekvenserne af COVID-19. Tilpasning til

og modstandsdygtighed over for klimaforandringer vil blive endnu vigtigere i

de kommende år. Det vil være afgørende med initiativer som f.eks. vedvarende

energi og energieffektivitet for at opnå langsigtet bæredygtig økonomisk udvik-

ling. Håndtering af klimaforandringerne er en dansk nøgleprioritet. De stærke

danske kompetencer på det grønne område og det langsigtede danske engage-

ment i Kenya i udviklingen af den private sektor gør Danmark godt rustet til at

hjælpe landet på dette område.

Grøn omstilling og tilpasning til klimaforandringer

Kenya har et stort ønske om at fremme en grøn økonomi, tilpasning til klima-

forandringer og en kulstoffattig udvikling baseret på vedvarende energikilder

og bæredygtige løsninger som anført i Kenyas Vision 2030 Mid-Term Plan III

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

og Green Economy Strategy Implementation Plan. Danmark vil støtte

klimarobuste, kulstoffattige, bæredygtige økonomiske aktiviteter og

sektorer gennem relevante partnerskaber. Kenya kan samtidig drage

fordel af ekspertisen fra den danske private sektor, når det drejer sig om

grønne løsninger samt i forhold til både at bekæmpe og tilpasse sig

klimaforandringer.

Danmark vil hovedsageligt fokusere på tre områder: (1) Støtte til tilpasning

til klimaforandringer, klimainnovation og fremme af en kulstoffattig økonomi,

herunder vedvarende bæredygtig energi i henhold til SDG 7 om bæredygtig

energi; (2) Bevarelse og beskyttelse af økosystemer mod miljøforringelse,

herunder samfundsbaserede indkomstgenererende aktiviteter i henhold til

Verdensmål 15 (livet på land) og som støtte til Verdensmål 6, forbedring af

adgangen til vand og sanitet og styring af vedvarende vandressourcer; (3)

Fremme af grønne jobs og cirkulær økonomi i henhold til Verdensmål 8 om

anstændige jobs og Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion.

Fortsat etablering af alliancer med Kenya i forbindelse med implementering

af de globale dagsordener for klimaforandring og miljø, ikke mindst i forhold

til FN’s Klimakonvention (UNFCCC), vil være en fast bestanddel af den danske

indsats på dette område.

Indkomstmuligheder og anstændige jobs

Til støtte for Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst og

Verdensmål 10 om mindre ulighed vil Danmark fremme skabelsen af

nødvendige indkomstmuligheder og anstændige jobs, især for de fattige

og de unge, gennem en grøn og ansvarlig udvikling drevet af den private

sektor. Danmark vil anvende hele paletten af relevante instrumenter og

partnerskaber.

Ungdomsarbejdsløshed og underbeskæftigelse er en stor udfordring for

udviklingen over hele kloden og især i Kenya, hvor mange unge mennesker

kæmper med at finde meningsfuld beskæftigelse. De mange unge kenya-

nere, der er på vej ind i deres produktive arbejdsår, er både en udfordring

og en mulighed. Danmark vil støtte initiativer, der sikrer, at tekniske og

erhvervsfaglige uddannelser er rettet mod arbejdsmarkedet og forbedrer

Kenyas unges muligheder for ansættelse. Det vil være afgørende at bringe de

unges kompetencer op på et højere fagligt niveau for at sikre, at de kommer

ind på arbejdsmarkedet som faglært arbejdskraft via anstændige og bære-

dygtige jobs. Derudover vil stimulering af iværksætterinitiativer til innovation

og skabelse af anstændige jobs og indkomstmuligheder gennem mikro-,

små og mellemstore virksomheder (MSME’er) være en prioritet. Som følge

af Kenyas økonomis struktur vil der være særligt fokus på husmandsbrug og

mikrolandbrug, baseret på grønne værdikæder og med henblik på

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

at forbedre produktivitet og bæredygtige metoder. For de fleste små land-

brug vil vejen til tilpasning til og modstandsdygtighed over for klimafor-

andringer være forbundet med højere indkomst. Dette vil også forbedre

fødevaresikkerhed og modstandsdygtighed i henhold til Verdensmål 2 om

at afskaffe sult. Fremme af forbedrede arbejdsvilkår og arbejdsmiljø vil være

en integreret del af Danmarks strategi i relation til udvikling af den private

sektor. Samarbejde med ILO omkring social dialog og anstændigt arbejde

vil blive tilstræbt, herunder med mulighed for at skabe sammenhænge med

danske arbejdsmarkedspartneres aktiviteter. Desuden har Kenyas private

sektor brug for støtte til at gennemføre Kenyas nationale handlingsplan

for erhvervsliv og menneskerettigheder. Danmark er foregangsland på dette

område med flere veletablerede partnerskaber inden for menneskerettig-

heder og demokrati.

Virksomheders konkurrencedygtighed, handel,

investeringer og overførsel af know-how

Danske virksomheder og institutioner har know-how og løsninger, der er rele-

vante for Kenyas udviklingsudfordringer, og som kan være med til at fremme

overgangen til en grøn økonomi. De danske kommercielle interesser er

væsentlige og voksende, især når det drejer sig om handel med tjenester, og et

voksende antal danske virksomheder har kontorer i Kenya. Det voksende antal

forbrugere og urbaniseringen vil skabe nye muligheder for den danske private

sektor, især inden for danske løsninger vedrørende grøn og maritime økonomi,

vand, fødevarer, energi, lægemidler og logistik. Danida Market Development

Partnerships, myndighedssamarbejdet og bløde låninstrumenter, som f.eks.

Danida Sustainable Infrastructure Finance kan hjælpe med at bane vejen for

yderligere kommercielt samarbejde.

Danmark vil fortsætte med at støtte Kenya i forhold til at forbedre virksom-

hedernes konkurrencedygtighed gennem etablering af et forretningsmiljø,

der understøtter dette, og ved at nedbringe omkostningerne ved Kenyas

integration på regionale og globale markeder, ikke mindst via gennemførelse

af frihandelsaftalen, African Continental Free Trade Area (ACFTA). Et velregu-

leret og transparent forretningsmiljø er nøglen til at hjælpe Kenyas virksom-

heder og økonomi med at vokse, ligesom det vil tjene de danske kommer-

cielle interesser og markedsmuligheder i Kenya. Det vil blive understøttet

både gennem bilateralt udviklingssamarbejde og multilaterale initiativer.

Støtte til Kenyas ambitiøse dagsorden for den maritime økonomi vil

ligeledes bidrage til denne dagsorden, herunder gennem myndigheds-

samarbejdet. Kenya er en frihandelsorienteret nation, der værdsætter

multilaterale handelsordninger og er som sådan en relevant global partner

for Danmark med hensyn til at fremme et regelbaseret og retfærdigt

multilateralt handelssystem.

et voksende antal

forbrugere og

urbaniseringen vil

skabe nye muligheder

for den danske

private sektor, især

inden for danske

løsninger vedrørende

grøn og maritime

økonomi, vand,

fødevarer, energi,

lægemidler og

logistik.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

3.2 Demokratisk regeringsførelse, menneskerettigheder

og lige adgang til tjenesteydelser

•

Strategisk mål 2:

Styrke demokratisk deltagelse og borgerinddragelse,

beskytte menneskerettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed

og rettigheder (SRSR), adgang til retssystemet samt levering af retfærdige

offentlige tjenesteydelser gennem implementering af forfatningen og ved

gennemførelse af decentralisering.

Relevans for FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling:

Mål 1 (afskaf

fattigdom), mål 3 (sundhed og trivsel), mål 5 (ligestilling mellem kønnene), mål 10

(mindre ulighed) og mål 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner).

•

Kenya er kommet langt siden indførelsen af flerpartidemokrati. De hovedsage-

ligt positive politiske tendenser i retning af mere demokrati har været uregel-

mæssige med væsentlige tilbageskridt, herunder i forhold til konflikter i forbin-

delse med valg. Selvom der er taget lovende skridt hen i mod gennemførelse

af forfatningen, er der stadig alvorlige mangler. I kraft af mange års erfaring i

arbejdet med kenyansk regeringsførelse, herunder med støtte til civilsamfundet,

demokratisering, retssikkerhed og kapacitetsopbygning, er Danmark godt rustet

til at støtte denne nødvendige overgangsproces på centralt niveau og på regi-

onsniveau. Der vil blive sikret synergi mellem danske engagementer til støtte

for borgerinddragelse, retssikkerhed og menneskerettigheder i henhold til dette

strategiske mål med tiltag rettet mod forebyggelse, imødegåelse og håndtering

af voldelige og politiske konflikter og valgkonflikter i henhold til det strategiske

mål om modstandsdygtighed, fred og stabilitet.

Øget borgerinddragelse og ansvarlighed i processer for

demokratisk regeringsførelse

Danmark vil bidrage til at gøre civilsamfundet og borgerne i stand til at deltage

i politiske processer, beskytte civilsamfundets rolle og herigennem sikre, at

offentlige institutioner kan drages til ansvar, samt at de forvalter i overensstem-

melse med forfatningen i henhold til Verdensmål 16. Der vil være særligt fokus

på kvinder, unge mennesker og grupper i risiko for at blive ladt i stikken. Støtte

til øget social ansvarliggørelse ved at styrke borgergrupper vil også bidrage til

antikorruptionstiltag fra græsrodsniveau og op, mens multilaterale aktører som

Verdensbanken etablerer systemer til offentlig økonomistyring, der vil forbedre

ansvarlighed og bekæmpe korruption fra de øverste beslutningslag og ned.

Initiativer, der skal lykkes på regions-niveau, vil sandsynligvis omfatte støtte til

processer, der gør bedre brug af teknologi til at styre finanser og information,

styrke personaleledelse og statsforvaltningens integritet samt til opbygning af

kapacitet hos de lokale myndigheder og civilsamfunds grupper med henblik på,

at de proaktivt kan identificere og imødegå korruption.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Styrkelse af princippet om lighed for loven, adgang til

retssystemet og beskyttelse af menneskerettighederne

Retsvæsenet har fulgt en reformstrategi for at styrke sin uafhængighed. Det illu-

streres klart af Højesterets annullering af præsidentvalget i 2017, men er, delvist

som følge heraf, under et stigende politisk pres. Det fortsatte engagement med

retsvæsenet vil være afgørende i kraft af dets rolle i beskyttelse og styrkelse af

retsstatsprincippet, adgang til retssystemet og menneskerettigheder, samt i

forhold til behandlingen af korruptionssager. Støtte til styrkelse af civilsamfun-

dets evne til at kræve borgernes rettigheder er ligeså vigtigt. Her vil kvinders

adgang til retssystemet vil være en særlig dansk prioritet. Der er kun få interna-

tionale partnere, der investerer i retssektoren i Kenya, hvilket blot gør Danmarks

fortsatte engagement endnu vigtigere.

Styrkede og mere ansvarlige offentlige institutioner

og levering af tjenesteydelser gennem forbedret

decentralisering

Decentralisering, som beskrevet i forfatningen, udgør et reelt løfte om at skabe

medbestemmelse og en ansvarlig demokratisk regeringsførelse, der ligeligt

leverer tjenesteydelser til befolkningen. Danmark vil arbejde for at øge regio-

nernes engagement og kapacitet til at levere decentrale tjenesteydelser gennem

ansvarlige, demokratiske processer. Decentralisering skal levere mærkbar foran-

dring ved at skabe lige muligheder, adgang til ressourcer og forbedret levering

af tjenesteydelser.

For at fremme decentraliseringsdagsordenen i Kenya vil Danmark arbejde for

stærkere og mere ansvarlige institutioner, forbedret levering af tjenesteydelser

og borgerinddragelse, der i sidste ende gør, at decentraliseringen varetager

borgernes behov. Det vil ske via det bilaterale udviklingsprogram og ved at

opretholde et tæt samarbejde og koordination med centrale partnere som f.eks.

EU og Verdensbanken. Decentralisering repræsenterer også en ny mulighed for

at fremme retfærdig omfordeling af velstand i hele Kenya, som vi fra dansk side

vil udnytte. Danmark vil også arbejde for at fremme lighed ved et progressivt

nationalt skattesystem, der sikrer en retfærdig omfordeling af velstand. Dette

vil bl.a. ske gennem dialog med regeringen, Verdensbanken, IMF og EU med

hensyn til udformningen af deres programmer i Kenya.

Med hensyn til specifikke områder for decentraliseret levering af tjeneste-

ydelser vil Danmark i henhold til Verdensmål 3 om sundhed og trivsel investere

i primær sundhedspleje. Det er en vigtig decentraliseret funktion, som danner

grundlag for styrket, fattigdomsorienteret reproduktiv sundhed og sundhed

for mødre, nyfødte, børn og unge, men som lider under manglende finansie-

ring og kapacitet. Levering af vand og sanitet i henhold til SDG 6 er i særde-

leshed relevant og vil blive behandlet under det bilaterale udviklingsprogram

Danmark vil også

arbejde for at

fremme lighed ved et

progressivt nationalt

skattesystem, der

sikrer en retfærdig

omfordeling af

velstand.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

og Danida Sustainable Infrastructure Finance samt i forbindelse med lokale

initiativer, der kan hjælpe Kenya med at tilpasse sig klimaforandringer i

henhold til Verdensmål 13.

Mødres og børns sundhed, kvinders og pigers seksuelle

og reproduktive sundhed og rettigheder

For at decentraliseringen skal fungere og være håndgribelig for befolkningen,

er adgang til basale offentlige sundhedsydelser afgørende. Forbedret primær

sundhedspleje inden for reproduktiv sundhed og sundhed for mødre, nyfødte,

børn og unge i den fattigste og mest sårbare del af befolkningen er et centralt

element i den henseende. Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

(SRSR) for kvinder og piger, herunder støtte og adgang til tjenesteydelser for

marginaliserede og sårbare grupper som f.eks. LGBT+ personer, samt initi-

ativer med henblik på at adressere kønsbaseret vold vil være i centrum for

Danmarks arbejde i Kenya. Retten til at bestemme over egen krop og seksu-

alitet, herunder kvinders ret til at beslutte, hvornår de vil have børn, hvor

mange og med hvem, er en fundamental menneskeret. Det er også nøglen

til at udløse kvinders og pigers potentiale, som igen kommer samfundet som

helhed til gode. Kenya er blevet global forkæmper for kvinders og pigers

rettigheder, hvilket Danmark kan udnytte i sit engagement i Kenya og i inter-

national sammenhæng, ikke mindst i lyset af nye reaktionære globale kræfter

på dette område.

Et langvarigt engagement inden for Kenyas sundhedssektor giver Danmark

en stærk komparativ fordel. Danmark vil bidrage til seksuel og reproduktiv

sundhed og rettigheder gennem bilaterale udviklingsengagementer, teknisk

rådgivning, støtte via strategiske partnerskaber med civilsamfundet og dialog

med og investeringer i multilaterale institutioner, globale fonde og initiativer

som f.eks. Verdensbanken og UNFPA, som Danmark yder væsentlig bidrag til

både i form af kernebidrag samt i form af øremærket støtte til Afrika og Kenya.

De mange forskellige danske instrumenter giver god mulighed for komple-

mentaritet. Støtte til forbedret sundhed og velfærd gennem faciliteter på

regions-niveau tjener i sig selv et formål i relation til menneskelig kapital, men

fremmer også decentralisering, styrker regeringens legitimitet og reducerer

ulighed. Derudover skabte den globale COVID-19-krise i 2020 ikke bare kaos i

Kenyas sundhedssystem og forøgede finansieringsbehovene på mellemlang

sigt, men understregede også i høj grad vigtigheden af et robust sundhedssy-

stem, der kan leve op til lokale og globale sundhedsudfordringer. En forbedret

og udvidet sundhedssektor skaber desuden markedsmuligheder for danske

virksomheder i kraft af deres kompetencer inden for sektoren.

Derudover skabte den

globale COVID-19-krise i

2020 ikke bare kaos i

Kenyas sundhedssystem

og forøgede

finansieringsbehovene

på mellemlang sigt, men

understregede også i høj

grad vigtigheden af et robust

sundhedssystem, der kan

leve op til lokale og globale

sundhedsudfordringer.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

3.3 Modstandsdygtighed, fred og stabilitet

•

Strategisk mål 3:

Fremme modstandsdygtighed, fred og stabilitet i Kenya

ved at imødegå voldelig ekstremisme, forhindre menneskeskabte og natur-

skabte kriser og styrke Kenyas proaktive rolle i regional fred og sikkerhed

og som værtssamfund for flygtninge.

Relevans for FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling:

Mål 1 (afskaf

fattigdom), mål 6 (rent vand og sanitet), mål 10 (mindre ulighed) og mål 16

(fred, retfærdighed og stærke institutioner), mål 17 om partnerskaber

for handling.

•

Kenya står over for tilbagevendende humanitære kriser på grund af tørke

forbundet med klimaforandringer, ligesom landet samtidig fungerer både

som værts- og transitnation for næsten en halv million flygtninge på grund

af mangeårige konflikter og ustabilitet i den østafrikanske region. Klimaforan-

dringer forstærker eksisterende brudflader som følge af intensiveret kamp

om ressourcer.

Modstandsdygtighed – neksus mellem humanitær

indsats-udvikling-fred

Danmark har en klar interesse i at fremme mere langsigtet modstandsdyg-

tighed og inklusiv økonomisk udvikling i de store dele af Kenya, der i øjeblikket

er marginaliserede. Det er ikke mindst vigtigt på grund af Kenyas rolle som

værtsnation for flygtninge i en region, der er præget af konflikt og fordrivelser.

Danmark vil bidrage til at styrke lokalsamfundenes modstandsdygtighed i

Kenyas tørre og delvist tørre landområder, der er alvorligt påvirket af klima-

forandringer. Det vil ske ved at investere i folks muligheder for at skabe et livs-

grundlag, forvaltning af naturressourcer samt freds- og konfliktindsatser, især

for de lokalsamfund der er værter for flygtninge.

Adgang til vand er en særlig udfordring i de tørre og delvist tørre landområder.

For at styrke modstandsdygtigheden i lokalsamfund i neksus mellem huma-

nitære og udviklingsorienterede indsatser og for at ramme de mest sårbare

lokalsamfund i henhold til Verdensmål 10 om mindre ulighed vil Danmark

desuden arbejde for at forbedre adgangen til vand og sanitet og en bæredygtig

forvaltning af vandressourcer. Man vil samtidig styrke de decentraliserede

strukturer for levering af sådanne basale tjenesteydelser. Dette vil også bidrage

til forbedret sundhed i kraft af forebyggelsen af vandbårne og smitsomme

sygdomme som f.eks. COVID-19. Når der opstår lommer af humanitære behov,

vil danske civilsamfundsorganisationer kunne reagere i Kenya via Danish Emer-

gency Relief Fund (DERF). FN-organisationer, som Danmark støtter med kerne-

bidrag, vil også tage affære i humanitære kriser.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

For at styrke forholdet mellem humanitære initiativer, udviklingssamarbejde

og fredsskabelse, dvs. neksus mellem humanitær indsats-udvikling-fred, vil

Danmark bidrage til at opbygge modstandsdygtighed i særligt sårbare lokalsam-

fund, der er påvirket af klimaforandringer og konflikt. Man vil samtidig støtte

fordrevne, flygtninge og deres værtssamfund – ikke mindst via de strategiske

partnerskaber med danske civilsamfundsorganisationer og multilaterale organi-

sationer som f.eks. FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, og Verdensbanken.

Støtten vil være gensidigt forstærkende og bygge bro mellem humanitære

interventioner og udvikling med henblik på at skabe modstandsdygtighed.

Det vil også være en prioritet at støtte den globale, regionale og lokale imple-

mentering af Comprehensive Refugee Response Framework (CRRF), som Kenya

har tilsluttet sig, og som retter sig mod langsigtede løsninger for flygtninge i

regionen baseret på en tæt kobling mellem udvikling og humanitære indsatser.

Reducere konflikt og øge stabilitet

Historisk set har voldelig konflikt altid været en faktor i Kenya. Danmark vil

arbejde for at forebygge og imødegå tre forskellige typer af konflikter: Politiske,

ressourcebaserede og voldelig ekstremisme. Politisk vold – ofte forbundet med

valgprocesser og stammekultur – varierer alt efter forholdet mellem de øverste

politiske aktører og intensiveres i forbindelse med valg. Med baggrund i tidli-

gere dansk støtte vil risici for politisk og valgrelateret konflikt blive håndteret

gennem støtte til civilsamfundsgrupper og dialoginitiativer under det bilaterale

udviklingsprogram, samt gennem det tætte samarbejde, som danske strate-

giske civilsamfundspartnere har med de kenyanske civilsamfundsgrupper.

Med hensyn til ressourcebaserede konflikter oplever Kenya allerede udbredt

vold med mange dødsfald hvert år. Klimaforandringer forstærker eksisterende

spændinger som følge af en intensiveret kamp om ressourcer. Initiativer under

det bilaterale udviklingssamarbejde, strategiske civilsamfundspartnere samt

tværgående inddragelse af konfliktfølsomme ressourcefordelingsmekanismer

i almindelige udviklingsengagementer, f.eks. vedrørende vand, vil bidrage til at

reducere ressourcebaserede konflikter.

Den voksende trussel fra den hjemlige voldelige ekstremisme udgør ikke kun

en alvorlig risiko for Kenya som land, men for hele regionen. I overensstem-

melse med Verdensmål 16 vil Danmark støtte initiativer med henblik på at øge

modstandsdygtigheden i lokalsamfund over for voldelig ekstremisme gennem

engagement i lokalsamfundet og gennem skabelse af muligheder for sårbare

unge. Danmark vil også fortsat arbejde med de kenyanske myndigheder om

at imødegå voldelig ekstremisme og med henblik på afradikalisering. Disse

tiltag vil drage fordel af komplementaritet og forbindelser mellem lokale og

samfundsorienterede interventioner under det bilaterale udviklingsprogram

og de sikkerheds- og regeringsorienterede interventioner under det regionale

Freds- og Stabiliseringsprogram for Afrikas Horn.

Klimaforandringer

forstærker eksisterende

spændinger som følge af

en intensiveret kamp om

ressourcer.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Kenyas rolle i regional fred og sikkerhed, herunder

maritim sikkerhed

Kenya er placeret i en ustabil region. Danmark har en direkte interesse i fortsat

stabilitet i Kenya og i den bredere østafrikanske region. Kenya har været og er

stadig en stabiliserende faktor og partner i regionen, når det drejer sig om fred

og sikkerhed, f.eks. i Somalia. Danmark vil støtte og fremme et styrket konstruk-

tivt regionalt engagement i Kenya gennem dialog og regional økonomisk inte-

gration for at skabe dybere relationer mellem Kenya og dets naboer.

Danmark vil støtte Kenyas rolle i regional fred og sikkerhed gennem det regionale

Freds- og Stabilliseringsprogram for Afrikas Horn og forsvarssamarbejde. Dette

omfatter Kenyas engagement i Eastern Africa Standby Forces og AMISOM i Somalia.

Det omfatter også Kenyas rolle på det maritime område i det vestlige Indiske

Ocean, som også har direkte betydning for det maritime Danmark, samt hånd-

teringen af voksende trusler fra transnational organiseret kriminalitet, menneske-

handel, smugleri, maritim kriminalitet og pirateri. Det danske bilaterale samarbejde

med den kenyanske flåde med henblik på at styrke sikkerheden på det maritime

område spiller en vigtig rolle for udviklingen af Kenyas maritime økonomi.

3.4 Strategisk monitorering af Danmarks brede

engagement i Kenya

Den danske ambassade i Nairobi vil sammen med Udenrigsministeriet i København

sikre overblik over de mange forskellige engagementer, der gennemføres af en lang

række partnere i Kenya med støtte fra Danmark gennem forskellige instrumenter.

Generelt vil den strategiske monitorering af hele Danmarks engagement i Kenya

danne grundlag for flere vigtige processer. Den vil informere den interne strategiske

dialog om generelle udviklinger i landet, den vil danne grundlag for en løbende

vurdering af scenarier og risici, ligesom den vil indgå i dialogen med kenyanske

partnere inden for regeringen, den private sektor og civilsamfundet. Der er defineret

strategiske indikatorer for at understøtte og styre en sådan dialog for hvert strategisk

mål, se boks 2 neden for. De strategiske indikatorer vil blive monitoreret årligt. Der vil

være fokus på resultater, som Danmark vil bidrage til at påvirke direkte eller indirekte

over de næste fem år.

Den strategiske ramme er fleksibel og vil blive tilpasset i forhold til udviklingen.

Hvis udviklingen bevæger sig i retning af det pessimistiske scenarie, vil det danske

engagement blive genovervejet ud fra et eventuelt behov for justeringer, og enga-

gementernes fortsatte relevans vil blive vurderet nøje. Det samme vil være relevant

i forhold til udviklingen af et mere positivt scenarie, hvor der kan opstå nye mulig-

heder, som Danmark kan udnytte og støtte. Der vil årligt blive afholdt statusmøder i

Udenrigsministeriet for at få skabt et overblik over fremskridt, høste resultater eller

foretage tilpasning til en ændret virkelighed.

Der vil årligt blive

afholdt statusmøder i

Udenrigsministeriet for

at få skabt et overblik

over fremskridt, høste

resultater eller foretage

tilpasning til en ændret

virkelighed.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

3.5 Sammenhæng og partnerskaber til støtte

for de strategiske mål

Det tætte partnerskab mellem Danmark og Kenya har bestået i mange år.

Der vil blive anvendt en lang række instrumenter for at opnå de strategiske

mål. Det er på mange måder et samfund til samfund partnerskab på grund af

de mange forskellige aktører. Den strategiske ramme har således til formål at

styrke sammenhængen på tværs af de danske engagementer og instrumenter,

der anvendes i Kenya, uanset om de vedrører udenrigs-, sikkerheds- eller udvik-

lingspolitik eller er kommercielle, for at maksimere deres bidrag til den samlede

vision og de strategiske mål.

Danmark vil benytte sig af forskellige partnerskaber for at sikre størst mulige

indflydelse. Opnåelsen af resultater vil afhænge af gensidigt bindende og

innovative partnerskaber i form af samarbejde med Kenyas myndigheder,

civilsamfundsorganisationer, den private sektor, andre internationale

udviklingspartnere og multilaterale organisationer. Af de talrige multilaterale

organisationer i Kenya er nogle få særligt relevante for Danmarks tre strate-

giske mål i Kenya, herunder Verdensbanken, UNDP, Green Climate Fund (GCF),

UNICEF, UNFPA, Global Fund og de humanitære aktører WFP, UNHCR og

Central Emergency Response Fund (CERF). Herudover er Kenya en global

partner for Danmark i arbejdet for at fremme et multilateralt, regelbaseret

internationalt system.

EU er en særlig vigtig partner på grund af EU’s store rolle og indflydelse i Kenya

samt på grund af Danmarks direkte indflydelse på EU’s politikker og aktiviteter.

EU er derfor en vigtig faktor i forhold til at forfølge Danmarks interesser

i Kenya gennem proaktiv dansk deltagelse i fælles EU-aktioner og -koordination.

Danmark vil også tage højde for EU’s fælles bistandsstrategi, der fungerer som

en slags paraplystrategi for EU’s og medlemsstaternes udviklingsengagementer.

Det vil desuden være vigtigt at udarbejde initiativer indenfor til EU Emergency

Trust Fund for Africa i både Nairobi og Bruxelles.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Boks 2: Monitorering af den strategiske ramme

INDVIRKNINGSNIVEAU

Overordnet vision

Et stabilt og demokratisk Kenya, der er i stand til at levere sociale tjenesteydelser og anstændige jobs til

befolkningen samtidig med, at det sikrer de rettigheder og fordele, der er indeholdt i forfatningen, fremskynder

inklusiv, bæredygtig vækst og grøn omstilling og inddæmmer nationale og regionale humanitære og

sikkerhedsmæssige udfordringer, inden de bliver til store strømme af flygtninge og illegale migranter.

Strategiske mål

Fremme grøn, bæredygtig og

inklusiv økonomisk vækst og

anstændige jobs med fokus på unge

og på markedsmuligheder for danske

virksomheder og investorer med

relevante løsninger.

Styrke demokratisk deltagelse

og borgerinddragelse, beskytte

menneskerettigheder, herunder seksuel

og reproduktiv sundhed og rettigheder

(SRSR), adgang til retssystemet samt levering

af retfærdige offentlige tjenesteydelser

gennem implementering af forfatningen

og gennemførelse af decentralisering.

Fremme modstandsdygtighed,

fred og stabilitet i Kenya ved at

imødegå voldelig ekstremisme, forhindre

menneskeskabte kriser og naturkriser og

styrke Kenyas proaktive rolle i regional fred

og sikkerhed og som værtssamfund for

flygtninge.

Indikatorer og verifikationsmidler (MoV)

1. Inddragelse med hensyn til

lighed og vækst

(Andel af nationalindkomst med laveste 40

pct., Kenya)

MoV: World Inequality Database.

SDG 10.1.1

2. Inddragelse med hensyn til

produktivitet og vækst

(Øget landbrugsproduktivitet og indkomster

for små fødevareproducenter, især kvinder)

MoV: SDG 2.3 SDG-rapportering,

Planlægningsministeriet

3. Produktive jobs skabt til unge mænd og

kvinder

MoV: Jobs i Verdensbankens databank (ILO)

SDG 8.5.1/8-7-1

4. Handel på tværs af grænser

(Tid til eksport/import: Grænseoverholdelse

(timer)).

MoV: World Bank Doing Business Index; SDG

17.11.1

5. Grøn vækst

(Lederskab og klimaforandringer;

Effektivitetssektorer; Markeder &

Investering; Miljø)

MoV: Global Green Economy Index / Dual

Citizen LLC; SDG 6.2.1, 7.1, 15.3

6. Tilpasning til og modstandsdygtighed

over for klimaforandringer

(Procent af husholdninger med behov for

fødevarehjælp; procent af

landområder dækket af skov)

MoV: National Treasury Economic Report;

SDG 2.1.2, 13.1.3

7. Adgang til energi

MoV: SDG 7.1, 7.1.1

1. Samlet demokratisk fremskridt

MoV: V-Dem-indikator; URAIA Annual Civic

Competence Index (f.eks. borgernes viden

om Forfatningen

øget); SDG 16.7

2. CSO medbestemmende miljø

MoV: V-Dem-indikatorer

3. Lokale ansvarliggørelsesmekanismer på

county-niveau

MoV: V-Dem-indikator for lokalt demokrati;

URAIA: sociale audits; Verdensbanken:

medbestemmende planlægning/budgette-

ring; SDG 16.6; 16.7.1.

4. Menneskerettigheder, manglende sand-

synlighed for misbrug af menneskerettig-

heder fra statens side

MoV: Ibrahim Index on African

Governance, UPR Cycle. SDG 16.10.1

5. Adgang til retsvæsenet (kønsopdelt)

MoV: V-Dem-indikator SDG 16.3.

6. Fødsler bistået af kompetent

sundhedspersonale

MoV: Verdensbankens udviklingsindikatorer,

Nationale systemer; SDG 3.1.2

7. Uopfyldt behov for familieplanlægning

(Par – år med beskyttelse)

MoV: MoH, Data fra nationale

systemer 3.7.1

1. Politisk skrøbelighed

MoV: OECDs årlige skrøbelighedsoversigter

2. Reduceret påvirkning fra voldelige

ekstremistangreb i Kenya

MoV: Global Terrorism Index fra Institute for

Economics and Peace; SDG 16.1.2

3. Miljømæssig skrøbelighed

MoV: OECDs årlige skrøbelighedsoversigter.

SDG 13.1.3

4. Socioøkonomisk sårbarhed

MoV: OECDs årlige skrøbelighedsoversigter

baseret på INFORM, 2019, „Socio-Economic

Vulnerability“ Global Risk Index

5. Større selvhjulpenhed

hos flygtninge

MoV: Global Compact on Refugees:

Indicator Framework, UNHCR, 2019.

6. Flygtninge er i stand til aktivt at deltage

i det sociale og økonomiske

liv i værtslande

MoV: Global Compact on Refugees:

Indicator Framework, UNHCR, 2019.

7. Adgang til vand og sanitet

MoV: (procent af husholdninger i landom-

råder der har adgang til vand og ligelig

adgang til sanitet) SDG 6.1.1, 6.2; WASREB

Impact Report: Performance of Kenya’s

Water Sector

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

En lang række danske civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedspartnere

– over 50 – implementerer initiativer i Kenya. Disse omfatter bl.a. MS Action Aid,

DIGNITY, DIPD, FIC (arbejdstagerrettigheder), Sex & Samfund, Care Danmark, WWF,

SOS Børnebyerne, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors

og “Sustainable Energy”. De yder værdifulde bidrag, der udvikler og konsoliderer

et bæredygtigt, aktivt og bredt forankret civilsamfund og understøtter indsatser og

partnerskaber inden for miljø- og klimatilpasning, modstandsdygtighed og varige

løsninger. Danske strategiske civilsamfundspartnere vil fortsat være meget tætte

partnere, ikke kun inden for tiltag, der understøtter de strategiske mål, men også i

forhold til at udvikle og dele analyser og i generel dialog.

På mellemlang sigt forventes handel og investeringer gradvist at udvikle sig

til det førende område for økonomisk samarbejde mellem Kenya og Danmark.

Overgang fra bistand til handel vil accelerere, hvis det positive scenarie udspiller

sig. Det vil gøre det muligt at udnytte de udviklingsresultater, Kenya har høstet,

til at styrkede markedsbaserede partnerskaber. Danmark vil finde synergier og

fremme engagementer i den private sektor med henblik på identifikation af nye

muligheder. Danmark vil fortsætte med at bruge økonomisk diplomati, under-

støtte markedsadgang og muligheder for danske virksomheder via støtte fra

Eksportrådet i Kenya. Tætte partnerskaber mellem offentlige myndigheder på

områder, hvor Danmark har klare komparative fordele, f.eks. inden for klima,

energi, miljø, fødevarer og landbrug samt den maritime økonomi, vil også

bidrage til øget økonomisk samarbejde mellem Danmark og Kenya. Myndig-

hedssamarbejdet er i denne henseende et vigtigt instrument, der fremmer

danske styrkepositioner inden for viden, løsninger og teknologi.

Danmark og Kenya.

Myndighedssamarbejdet

er i denne henseende

et vigtigt instrument,

der fremmer danske

styrkepositioner inden

for viden, løsninger og

teknologi.

Boks 3: Oversigt over Danmarks vigtigste instrumenter i Kenya

•

Aktiv politisk dialog, også via EU

Bilateralt udviklingssamarbejde

Freds- og Stabiliseringsprogrammet for Afrikas

Horn, herunder forsvarssamarbejde

Kommercielle relationer fremmet af Eksportrådet

Strategiske partnerskaber (CSO’er), paraplyorgani-

sationer, der forvalter puljemidler, partnerskaber

inden for menneskerettigheder og demokrati

(MRD-partnere)

•

Markedsbaserede partnerskaber for fair, bære-

dygtig udvikling, inkl. Partnering for Green Growth

and Global Goals 2030 (P4G) og IDH (Sustainable

Trade Initiative)

Myndighedssamarbejde

Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), inkl.

Verdensmålsfonden

EU, multilaterale organisationer, fonde og

programmer, der er aktive i Kenya

Humanitær bistand

•

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Det bilaterale udviklingsprogram

for Kenya, 2021-2025

Det foregående kapitel fokuserede på en række danske instrumenter, og på

hvordan de sammenhængende relaterer sig til de strategiske mål i denne stra-

tegi. Dette afsnit omhandler de strategiske fokusområder for det næste bila-

terale udviklingsprogram for Kenya, 2021-2025, og de 850 mio. kr., afsat hertil

på finansloven for 2020. Derudover afsættes der 60 mio. kr. under klimapuljen

på Finansloven for 2020. Klimaindsatserne vil blive behandlet som en integreret

del af det bilaterale program. Generelt vil det bilaterale udviklingsprogram i

stigende grad blive betragtet og administreret i sammenhæng med alle danske

instrumenter, der er i spil i Kenya.

Prioriteter for

det bilaterale

udviklingsprogram

Det bilaterale udviklingsprogram og dets engagementer vil omfatte støtte

til alle tre strategiske mål for det dansk-kenyanske samarbejde i 2021-2025.

Programmet vil prioritere særlige områder inden for de strategiske mål, idet der

tages højde for, at andre danske instrumenter vil rette sig mod andre områder.

Koordinering og synergier med andre instrumenter vil løbende blive udviklet

under implementeringen og vil blive underlagt en årlig vurderingsproces. Hvert

udviklingsengagement retter sig mod ét primært strategisk mål, men vil typisk

bidrage til flere strategiske mål og vil som sådan forsøge at skabe synergier og

sammenhæng både mellem udviklingsengagementerne i det bilaterale udvik-

lingsprogram og på tværs af en lang række andre danske instrumenter.

Engagementerne under det bilaterale udviklingsprogram i Kenya vil blive

udviklet omkring de tilsigtede overordnede resultatmål, der er beskrevet i

dette kapitel. Den konkrete begrundelse for engagementerne, en robust foran-

dringsteori, risikostyringsstrukturer og resultatrammer vil blive udarbejdet i

dokumentationen, der udarbejdes for de konkrete udviklingsengagementer

eller projekter. Bilag 3 indeholder en række generelle principper, der vil danne

grundlag for formuleringen af de bilaterale udviklingsengagementer.

De engagementer, der er prioriteret i det bilaterale udviklingsprogram, vil i høj

grad bidrage til at adressere de udfordringer, der blev forstærket af COVID-

19-krisen, som er kommet til at udgøre den alternative virkelighed, hvori dette

program tager sit udgangspunkt. Det er ikke mindst tilfældet, når det drejer

sig om at støtte kapaciteten i det kenyanske sundhedssystem og give adgang

til rent vand, men også ved fokusering på de mest sårbare lokalsamfund og på

genopbygning af økonomiske muligheder, især for kvinder.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Med en hurtigt voksende befolkning vil det være afgørende for Kenya at stimu-

lere fortsat vækst gennem handel og investeringer samtidig med, at Vision

2030’s ambition om et rent og sundt miljø opfyldes. Kenya bliver stadig mere

sårbar over for effekterne af klimaforandringer og den uholdbare udnyttelse

af naturressourcerne, hvis konsekvenser kan ses i form af de hyppige tørker og

oversvømmelser, der i alvorlig grad påvirker landbrugsproduktionen og føde-

varesikkerheden. Det er særligt tydeligt i de tørre og delvist tørre landområder,

hvor tørker er en væsentlig kilde til fattigdom med deraf følgende voldsommen

stigninger i fødevareusikkerhed, underminering af menneskers livsgrundlag

og husholdningernes modstandsdygtighed. Den private sektors investering i

grønne teknologier ses i stor udstrækning stadig som en unødvendig yderligere

økonomisk byrde. Begrænset know-how og adgang til grøn finansiering

er fortsat en udfordring for etableringen af grønne forretningsmodeller.

Som støtte til det første strategiske mål vil det bilaterale udviklingsprogram

derfor fokusere på klimainnovation og skabelsen af grønne anstændige jobs,

forbedret fødevaresikkerhed, adgang til vand, forbedring af økosystemer

og lokalsamfunds modstandsdygtighed samt på at understøtte et miljø, der

fremmer privat investering og handel. Der vil være fokus på at udvide de økono-

miske muligheder for kvinder, unge mennesker og marginaliserede lokalsam-

fund. Bevaring af biodiversitet og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer,

herunder vand for dermed at bidrage til økonomisk vækst og fremtidige genera-

tioners livsgrundlag udgør et andet centralt princip.

Udviklingsengagementer

til støtte for grøn,

bæredygtig og inklusiv

vækst

Klimateknologier

Anstændige jobs og beskæftigelse er den afgørende forbindelse mellem økonomisk

vækst og reduktion af fattigdom. I den henseende er der muligheder for at skabe

bæredygtig beskæftigelse inden for grøn vækst. Vurderinger af tidligere danske

indsatser har vist, at kommercialisering af rene energiløsninger stadig er relevant

i form af støtte til innovation inden for ren teknologi og vedvarende energi, der er

skræddersyet til markedsforholdene og behovene hos Kenyas små producenter og

husholdninger. Danmark vil støtte øget kommercialisering, innovation og opskalering

af lokale klimateknologier med det formål at generere jobs og adressere udfordringer

skabt af klimaforandringer. Støtte til udvalgte virksomheder, både “start-ups” og

eksisterende virksomheder, vil sigte mod at øge anvendelsen af grønne teknologier

og innovative forretningsmodeller inden for agroindustri, forvaltning af vandres-

sourcer, energieffektivitet, kommercielt skovbrug og affaldshåndtering, herunder

støtte til virksomheder, der arbejder inden for den cirkulære økonomi.

Bestræbelser på at opkvalificere unge og kvinder vil fortsætte gennem mentor-

ordninger inden for forretningsledelse, innovation, teknisk ekspertise og

træning. Det skal udstyre de unge med de fornødne kompetencer til at opfylde

Danmark vil støtte øget

kommercialisering,

innovation og

opskalering af lokale

klimateknologier med

det formål at generere

jobs og adressere

udfordringer skabt af

klimaforandringer.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Når det er relevant, vil

lærlingeuddannelser

med forskellige partnere

også blive tilskyndet.

kompetencekravene på jobmarkedet i Kenya og sætte dem i stand til at træde ind

på jobmarkedet som faglært arbejdskraft gennem anstændige og bæredygtige

jobs. Når det er relevant, vil lærlingeuddannelser med forskellige partnere også

blive tilskyndet. Støtte til at fremskynde udviklingen, anvendelsen, overførslen

og adgangen til lokalt relevante klimaløsninger og til rene og fleksible løsninger

er nødvendig for at gøre disse virksomheder bæredygtige og rentable. Sådanne

løsninger kan skabe jobs og etablere et grundlag for Kenyas private sektor til at

udvide landets landbrugs-, energi-, affalds- og vandinfrastruktur for at betjene en

voksende befolkning på en klimaintelligent måde.

Grønne jobs inden for landbruget

Mens udviklingen af grønne teknologier uundgåeligt er et stadig hyppigere anvendt

instrument til jobskabelse, vil størstedelen af kenyanerne i den nærmeste fremtid

fortsat få hele eller en del af deres levebrød fra landbrug. På nationalt plan er Kenyas

økonomi også stærkt afhængig af landbruget, selvom produktiviteten har været

svingende og endda faldende i de sidste 20 år. Vækst og øget produktivitet inden

for landbrugssektoren og i små virksomheder er derfor afgørende for anstændig

beskæftigelse og inklusiv fattigdomsbekæmpelse. Tidligere dansk støtte har vist

effektiviteten ved integrerede forretningsløsninger og miljømæssigt bæredygtige

fremgangsmåder, så mikro-, små og mellemstore virksomheder (MSME’er) kan frem-

skynde anstændig beskæftigelse og opnå forbedret konkurrencedygtighed inden for

udvalgte landbrugsværdikæder. Denne støtte vil i sidste ende bidrage til at omstille

økonomien i retning af grønnere og mere inklusiv vækst. Den vil også bidrage til det

tredje strategiske mål om at øge modstandsdygtighed ved at forbedre husholdnin-

gernes fødevaresikkerhed og reducere sårbarheden af samfund på landet, da det

skaber grundlaget for, at de fattige kan deltage i bredere økonomiske aktiviteter.

Udvikling gennem bæredygtig handel

Danmark vil støtte Kenyas bestræbelser på en tættere integration med regionale og

globale markeder. Handelsfacilitering vil ikke kun gavne Kenya, men også forbedre

markedsadgang for danske virksomheder, gavne danske udbydere af tjenesteydelser

inden for shipping og logistik samt danske forbrugere af kenyanske produkter.

Kenyas stræben efter en bæredygtig, handelsdrevet udviklingsdagsorden med færre

handelsbarrierer og stigende adgang til markeder vil forbedre virksomhedernes

konkurrencedygtighed i Kenya. Erfaringer fra tidligere dansk støtte har understreget,

at investeringer inden for dette område ikke kun fremmer inklusiv vækst, men også

har potentiale til at sikre, at der i større grad tages højde for miljømæssige bekym-

ringer. Danmark vil prioritere støtte med henblik på at gøre handel grønnere, bl.a.

ved at arbejde på grønne løsninger i havneområder og gøre transportløsninger mere

bæredygtige. Et andet fokusområde vil være facilitering af markedsadgang for kvin-

delige erhvervsdrivende, f.eks. ved at støtte grænseoverskridende værdikæder, hvor

kvindelige erhvervsdrivende er involveret, og ved at samarbejde med SME‘er ejet af

kvinder for at vækste deres virksomheder og eksport.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Miljøstyring

Kenyas Vision 2030 skal opnås på en bæredygtig og grøn måde, der understøtter en

bæredygtig økonomisk vækst. Til fremme af grøn vækst er der brug for et styrket

fokus på implementering af specifikke politiske instrumenter og en kombination

af disse. For eksempel kan en revision af politikker, der direkte eller indirekte fører

til større forurening og uhensigtsmæssig forvaltning af naturressourcer, eller som

fastholder ulighed, bistå med at skabe mere retfærdige, stærkere markeder, der

fremmer grøn vækst og innovation. Erfaringen fra tidligere indsatser tyder på, at

Kenya står ved et vendepunkt, hvor specifikke implementeringsværktøjer, støtte-

mekanismer og opbygning af kapacitet i den private sektor og i græsrodsorganisa-

tioner på regions-niveau stadig er nødvendig, hvis de politiske gevinster i forhold

til grøn vækst skal realiseres. Til dette formål vil Danmark arbejde med relevante

statslige organer, både centrale og decentrale, for at fremme initiativer i den offent-

lige sektor, der muliggør grøn vækst og styrker Kenyas modstandsdygtighed over

for klimaforandringer ved f.eks. at arbejde for at forbedre de institutionelle rammer,

der virker katalyserende for en grøn økonomi. Derudover vil Danmark støtte organi-

seringen af lokalsamfund for at muliggøre deres kamp for og deltagelse i offentlige

demokratiske processer, der fremmer bæredygtig brug af naturressourcer.

Forventede overordnede resultatmål af den bilaterale støtte til grøn,

bæredygtig og inklusiv vækst:

•

Øget kommercialisering, innovation, opskalering og

anvendelse af klimaløsninger, der generer anstæn-

dige jobs og bidrager til lokal klimamigration og

-tilpasning.

Fremskyndet etablering af anstændige jobs i

MSME’er og forbedret konkurrencedygtighed i

udvalgte værdikæder inden for landbrug, som

bidrager til at transformere økonomien i retning af

grønnere og mere inkluderende vækst.

Øget integration af Kenya i den regionale og globale

økonomi gennem forbedret konkurrencedygtighed

hos virksomheder, færre handelsbarrierer og øget

adgang til markeder.

Lovgivningsmæssige rammer, der er befordrende

for en grønnere udvikling i Kenya.

•

Af det samlede budget på 850 mio. kr. er der afsat

380 mio. kr. til engagementer, der støtter bæredygtig,

inklusiv og grøn vækst. Derudover er der afsat 70 mio.

kr. til støtte for øget adgang til vand og sanitet. Dette

er også en del af bæredygtig, inklusiv og grøn vækst,

men er beskrevet i afsnittet om modstandsdygtighed,

fred og stabilitet for at fremhæve den stærke forbin-

delse mellem dette og klimaforandring.

•

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Udviklingsengagementer

til støtte for demokratisk

regeringsførelse,

menneskerettigheder,

herunder SRSR, og ligelig

adgang til tjenesteydelser

Den kenyanske forfatning har skabt et stærkt grundlag for demokratisering.

Elementerne i et effektivt demokrati, herunder inklusion, gennemsigtighed og

ansvarliggørelse, skal slå dybere rødder, før Kenya kan levere på sine forfat-

ningsmæssige løfter. Forankring af forfatningssystemer og inklusive politiske

processer med særlig fokus på decentralisering og levering af håndgribelige

tjenesteydelser til befolkningen vil være vigtige for Kenya i de kommende år for

at dæmpe politiske spændinger. Kløften mellem målsætningerne i forfatningen

og realiteterne i forhold til beskyttelse af menneskerettigheder og adgang til

retssystemet vil man fortsat skulle være opmærksom på.

Til støtte for det andet strategiske mål om demokratisk regeringsførelse,

menneskerettigheder, herunder SRSR, og adgang til tjenesteydelser vil det

bilaterale udviklingsprogram fokusere på engagementer, som fremmer forfat-

ningssystemer, decentralisering, borgerinddragelse, civilsamfund, menneskeret-

tigheder og adgang til retssystemet, lige adgang til primære sundhedsydelser

og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.

Demokratisk deltagelse, social ansvarliggørelse og

politiske og borgerlige rettigheder

Det danske engagement i civilsamfundet og menneskerettigheder er relevant

og påkrævet for at opretholde et åbent og blomstrende civilt og demokratisk

rum og for at vende CSO‘ernes tilsyneladende aftagende rolle med hensyn til

at forme den politiske dagsorden. Derudover er Danmark en betroet partner

på grund af det mangeårige engagement med aktører i civilsamfundet og på

området for menneskerettigheder i Kenya. Danmark vil støtte uddannelse af

borgerne og kapacitetsudvikling af civilsamfundet for at øge borgerinddragelse

og engagement i vigtige processer i overensstemmelse med Kenyas forfatnings-

mæssige krav om offentlig medbestemmelse. Det omfatter understøttelse af

borgerens evne til at foretage overvågning af staten med hensyn til levering

af basale sociale tjenesteydelser på nationalt og regions-niveau for dermed at

styrke ansvarliggørelsen mellem borgeren og staten og anspore til forbedret

statslig integritet. Læring og erfaringer fra et langvarigt rettighedsbaseret

engagement med civilsamfundet i Kenya giver Danmark et godt fundament for

at anvende en stærk menneskerettighedsbaseret tilgang og et særligt fokus på

ikke-diskrimination og meningsfuld deltagelse af kvinder og unge.

Derudover vil en styrkelse af social ansvarliggørelse bidrage til at bekæmpe korrup-

tion ved at styrke borgernes overvågning af offentlige myndigheder. Decentralise-

ring betyder, at det er helt afgørende at arbejde med regions-baserede organisa-

tioner, der kan interagere med regions-regeringer for at sikre ansvarliggørelse og

levering af tjenesteydelser, især inden for decentraliserede funktioner. Danmark vil

yderligere øge støtten til vigtige forandringsagenter, som fremmer fundamentale

Danmark vil

støtte uddannelse

af borgerne og

kapacitetsudvikling af

civilsamfundet for at

øge borgerinddragelse

og engagement i

vigtige processer i

overensstemmelse

med Kenyas

forfatningsmæssige

krav om offentlig

medbestemmelse.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

borgerlige og politiske menneskerettigheder, politisk ansvarliggørelse, kvinders og

unge menneskers politiske deltagelse og rettigheder, herunder også for at beskytte

og sikre støtte til kvinder, der stiller op til et offentligt embede.

Lighed for loven, adgang til retssystemet

og menneskerettigheder

Den fortsatte reformstrategi og domstolenes uafhængighed i Kenya er ikke

noget, der skal tages for givet. Retsvæsenet har været under politisk pres

og lider under utilstrækkelig og uforudsigelig tilførsel af ressourcer fra det

offentlige. Derudover er kun få internationale partnere engageret på retssek-

torområdet i Kenya, og støtte til retssystemet er også afgørende med hensyn

til at kunne håndtere korruption i de forskellige sektorer. Danmark vil støtte

en styrkelse af retsstatsprincippet og retssystemet med henblik på levering af

tilgængelig, hurtig og gennemsigtig retspleje. Dette vil forbedre adgangen til

retssystemet, reducere straffrihed og beskytte menneskerettighederne, der

er rodfæstet i forfatningen. Adgang til retssystemet spiller en vigtig rolle med

hensyn til at styrke fattige og sårbare grupper, som fortsat er marginaliserede

af både retssystemet og samfundet i øvrigt. Dette omfatter også systemisk

kønsbaseret diskrimination og vidt udbredt diskrimination mod sårbare grupper

i forhold til at opnå adgang til retssystemet og til de nye fundamentale rettig-

heder og frihedsrettigheder som nedfældet i forfatningen. Den danske støtte vil

især være målrettet mod at øge antallet af kvinder, der forfølger sager gennem

formelle og uformelle retssystemer. Erfaringen fra tidligere engagementer viser,

at den hidtidige dansk støtte har været værdsat af kenyanske partnere og har

forbedret adgangen til retssystemet blandt målgrupperne.

Adgang til

retssystemet spiller

en vigtig rolle med

hensyn til at styrke

fattige og sårbare

grupper, som fortsat

er marginaliserede af

både retssystemet og

samfundet i øvrigt.

Decentralisering, offentlig ansvarliggørelse og lokal

levering af tjenesteydelser

Danmark vil støtte decentralisering gennem kapacitetsudvikling af de instituti-

oner, der har pligt til at levere serviceydelser, f.eks. regionerne, det overordnede

Råd for Guvernører og relevante nationale statslige aktører. Det sker bl.a. med

det formål at bidrage til styrkede og mere ansvarlige institutioner, forbedret

levering af tjenesteydelser og borgerinddragelse, som i sidste ende har til formål

at sikre, at decentraliseringen adresserer borgernes behov. Kenya står over for

en enorm udfordring med at sikre en effektiv decentralisering af funktioner og

offentlige tjenesteydelser i en række nøglesektorer, samtidig med at der skal

opbygges grundlæggende institutionel kapacitet hos de lokale myndigheder.

For at sikre, at decentraliseringen skrider frem og fortsat har bred støtte i den

kenyanske befolkning, vil det være nødvendigt at forbedre indkomstskabelsen

på regions-niveau for at opfylde de løbende behov for udviklingsfinansiering.

Tidligere støtte har vist resultater i forhold til levering af tjenesteydelser og

inklusiv budgettering på regions-niveau. Danmark vil fortsætte sin støtte til

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

opbygning af kapacitet med henblik på at styrke planlægning, budgettering og

budgetimplementering, etablering og overholdelse af sund offentlig økonomi-

styring, monitorering og evaluering, samt adressering af de områder, hvor der

opstår flaskehalsproblemer for levering af decentraliserede tjenesteydelser.

Det vil også bidrage til en mere ansvarlig og gennemsigtig regeringsførelse. De

forskellige regioners evne til at adressere tilstande af klimachok og muligheden

for at tilpasse sig dette på lokalt niveau vil også blive prioriteret, herunder f.eks.

kortlægning af klimamodstandsdygtighed og lignende typer af tiltag. Da den

nationale regering og regions-regeringerne er indbyrdes afhængige, vil dansk

støtte også gå til at styrke mekanismerne for relationer mellem disse.

Decentraliserede sundhedsydelser, herunder inden for

seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

I neksus mellem rettigheder, retfærdighed og decentraliseret regeringsførelse

er lige adgang til basale primære sundhedsydelser, herunder vedrørende fami-

lieplanlægning og seksuel og reproduktiv sundhed, helt afgørende. Danmark

befinder sig i en særlig gunstig position i forhold til støtte inden for dette

område i kraft af sit historiske engagement i sundhedssektoren og den dermed

forbundne tillid, som Danmark har opbygget i relation til de kenyanske partnere.

Det omfatter høj teknisk og rådgivningsmæssig ekspertise og den konsekvente

politiske prioritering af støtte til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

på tværs af skiftende danske regeringer. Data tyder på, at tidligere dansk

støtte har udfyldt et vigtigt tomrum, herunder i forhold til at sikre borgernes

opsyn på området.

Der er fortsat behov for at sikre, at statslige sundhedsfaciliteter har tilstrække-

lige ressourcer til at levere en omfattende pakke af tjenesteydelser. Danmark vil

gennem de statslige systemer yde målrettet finansiering til centrale drifts- og

vedligeholdelsesaktiviteter i alle primære sundhedsfaciliteter i hele landet og

til etablering af de fornødne relationer mellem lokalsamfund og sundhedsfa-

ciliteter. Ved at anvende statslige systemer med tilknyttede kontrolforanstalt-

ninger, vil Danmark bidrage til at styrke transparente økonomistyringsmeka-

nismer på regions- eller facilitetsniveau, der ikke er sårbare over for korruption.

Desuden vil der være et stort behov for støtte til det offentlige sundhedssystem i

Kenya i kølvandet på den globale COVID-19-pandemi. Denne støtte vil bidrage til

at styrke kapaciteten i det kenyanske sundhedsvæsen, herunder dets evne til at

imødegå globale sundhedsudfordringer i fremtiden.

Dansk støtte vil især fokusere på de sårbare og marginaliserede grupper og på at

forbedre fattigdomsorienteret adgang til primære sundhedsydelser. Det gælder

især for at adressere uopfyldte behov for familieplanlægning og tjenesteydelser

inden for reproduktiv sundhed og sundhed for mødre, nyfødte, børn og unge.

Støtten vil sikre en styrkelse af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder,

Dansk støtte vil

især fokusere på

de sårbare og

marginaliserede

grupper og på

at forbedre

fattigdomsorienteret

adgang til primære

sundhedsydelser.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

herunder adgang til tjenesteydelser for særligt marginaliserede og sårbare

grupper som f.eks. LGBT+-personer. Der vil også være fokus på at forhindre og

reagere på kønsbaseret vold, ligesom der vil være en tværgående prioritering af

piger og unge kvinder på flere forskellige områder, herunder i forhold til tidlig

graviditet og ægteskab samt aktiviteter for at holde pigerne i skole.

Forventede overordnede resultatmål af den bilaterale støtte til

demokratisk regeringsførelse, menneskerettigheder, herunder SRSR,

og ligelig adgang til tjenesteydelser:

•

Øget borgerdeltagelse i vigtige styringsprocesser og

i forhold til at holde regeringen til ansvar;

Forbedret adgang til retssystemet, reduceret straf-

frihed og øget beskyttelse af menneskerettigheder

nedfældet i forfatningen;

Stærkere og mere ansvarlige offentlige institutioner,

forbedret lokal levering af tjenesteydelser, især

inden for sundhed og øget borgerinddragelse;

Øget adgang for fattige til primær sundhedspleje

med fokus på sundhedsydelser til mødre, nyfødte,

børn og unge på regions-niveau og større respekt

for og forbedret adgang til seksuel og reproduktiv

sundhed og rettigheder, herunder familieplanlæg-

ning, samt nedbringelse af kønsbaseret vold.

Af det samlede budget på 850 mio. kr. afsættes 160

mio. kr. til engagementer, der støtter regeringsførelse,

rettigheder og decentralisering, og 200 mio. kr. til

sundhed, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og

rettigheder.

Til det tredje strategiske måls ambition om at øge modstandsdygtighed, fred

og stabilitet har Kenya brug for fortsat støtte til at imødegå freds- og sikker-

hedsudfordringer. De udgør alvorlige hindringer for menneskelig og økono-

misk udvikling og vækst i dele af landet, der allerede i uforholdsmæssig høj

grad er påvirket af klimaforandringer, fattigdom og marginalisering. Under det

bilaterale udviklingsprogram vil Danmark støtte udviklingen af kapacitet og

effektivitet i civilsamfundet og en forbedret statslig kapacitet til at forhindre og

imødegå voldelig ekstremisme, forhindre konflikter i forhold til naturressourcer

og løse politiske konflikter. Hvad angår modstandsdygtighed vil Danmark støtte

adgang til vand og lokale bæredygtige beskæftigelsesmuligheder og konfliktsty-

ring for marginaliserede og sårbare lokalsamfund i det nordlige Kenya.

Udviklingsengagementer

til støtte for

modstandsdygtighed,

fred og stabilitet

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Erfaring har vist,

hvor vigtigt det er at

prioritere kvinders

sikkerhed, sikre

muligheder for unge

i særlig risiko og

styrke samarbejdet

mellem pligtholdere

og rettighedshavere.

Forhindring af konflikt og imødegåelse

af voldelig ekstremisme

Støtten til imødegåelse af voldelig ekstremisme vil især fokusere på at etablere

alternative foranstaltninger for at supplere mere hårde metoder fra sikkerheds-

styrkernes side, der fokuserer på at imødegå angreb. Sådanne hårde metoder

indebærer en risiko for yderligere radikalisering og voldelig ekstremisme. Erfaring

har vist, hvor vigtigt det er at prioritere kvinders sikkerhed, sikre muligheder for

unge i særlig risiko og styrke samarbejdet mellem pligtholdere og rettighedsha-

vere. En del af strategien vil være at knytte marginaliserede unge, som er i risiko

for at blive rekrutteret af voldelige ekstremistiske grupper eller bander, til kompe-

tenceudvikling, mentorer og uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.

Denne støtte vil blive baseret på Danmarks viden om og erfaring med brug af en

helhedsorienteret regeringstilgang til afradikalisering samt Danmarks mange-

årige engagement med ikke-statslige aktører som f.eks. civilsamfund og reli-

giøse organisationer i forhold til at adressere radikalisering. Der vil blive etab-

leret tæt synergi med engagementer, der har til formål at forhindre konflikter

over naturressourcer, herunder vandressourcer, og over tilgængelighed af

græsningsarealer, som er de primære kilder til konflikt i de tørre og delvist tørre

områder af landet. I forbindelse med politiske konflikter vil der være særligt

fokus på at imødegå underliggende årsager til etnisk motiveret konflikt, der

især opstår omkring valg. Kvinder og piger er særligt udsat, når det kommer til

voldelig konflikt, og Danmark vil give direkte støtte til at fremme kvinders leder-

skab i freds- og sikkerhedsprocesser.

Øget modstandsdygtighed i marginaliserede områder

I neksus mellem udvikling og humanitære indsatser er der behov for en øget

og vedvarende indsats i de områder, der i særlig grad er fattige og marginali-

serede, sårbare over for klimaforandringer og ofte er ramt af miljøforringelse

og konflikt over svindende naturressourcer, herunder græsningsområder og

vand. Investeringer i marginaliserede områder og grænseområder er vigtige for

at øge befolkningens modstandsdygtighed, men disse områder spiller også en

rolle med hensyn til at skabe den nødvendige accept af værtskab for flygtninge

og fordrevne personer. Danmark vil støtte statslige og ikke-statslige aktører for

at forbedre adgangen til og styringen af de begrænsede vandressourcer og til

forbedring af sanitet i regioner i landets tørre og delvist tørre områder, primært

i de nordlige, nordøstlige og kystnære dele af Kenya. Disse områder lider især

under mangel på vand, har de højeste fattigdomstal og fungerer som værtssam-

fund for store mængder af flygtninge.

Med decentralisering er behovet for vand steget i de tørre og delvist tørre

områder på grund af et voksende antal uformelle bosættelser, der forøger

kampen om vand til både husholdningsbrug og produktionsbrug. Dette har

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

ofte medført konflikter i disse områder. Dårlige sanitære forhold forværrer

problemet med vand af dårlig kvalitet og vandrelaterede helbredsproblemer.

Adgang til rent vand har en række sundhedsmæssige fordele og forhindrer

spredningen af smitsomme sygdomme som f.eks. COVID-19. Danmark vil

desuden prioritere støtte til styrkelse af tiltag i lokalsamfundene for at skabe

lokal beskæftigelse, fremme fred og samarbejde mellem lokalsamfund og

modstandsdygtighed over for klimaforandringer samt styrke bæredygtig og

fredelig brug af naturressourcer. Engagementer på dette område vil bidrage

til alle tre strategiske mål ved at støtte bæredygtig vækst, give øget adgang til

decentraliserede tjenesteydelser på vandområdet og øge modstandsdygtig-

heden og livsgrundlaget for lokalsamfundene.

Forventede overordnede resultatmål af den bilaterale støtte

til modtandsdygtighed, fred og stabilitet:

•

Fald i voldelig ekstremisme og konflikter forbundet

med politik og naturressourcer.

Øget modstandsdygtighed i lokalsamfund og tilpas-

ning til klimaforandringer gennem bæredygtig og

fredelig brug af naturressourcer i tørre og delvist

tørre områder.

Øget og bæredygtig adgang til vand og sanitet i

tørre og delvist tørre områder.

•

Af det samlede budget på 850 mio. kr. afsættes 110

mio. kr. til engagementer, der støtter fred, stabilitet

og modstandsdygtighed, herunder forbedret adgang

til vand og sanitet (70 mio. kr. til vand og sanitet anses

også for en del af den grønne, bæredygtige og inklu-

sive vækst). Derudover afsættes der 60 mio. kr. fra

klimapuljen. Midlerne fra klimapuljen er øremærket

initiativer, der støttet øget modstandsdygtighed over

for klimaforandringer for marginaliserede og sårbare

lokalsamfund i det nordlige Kenya.

Budget for bilateralt udviklingssamarbejde

(Oversigt i henhold til Finansloven 2020)*

Budget (DKK)

Grøn vækst og beskæftigelse Bæredygtig, inklusiv og grøn vækst

Regeringsførelse og fred: Decentralisering, civilsamfund, menneskerettigheder, retssektor, fred

Sundhed: Decentraliserede sundhedsydelser, mødres og børns sundhed og SRSR, seksuel

og kønsbaseret vold

Klimapulje: Modstandsdygtighed i lokalsamfund berørt af klimaforandringer

I alt

450 mio.

200 mio.

60 mio.

910 mio.

* Ovenstående budgetoversigt i henhold til Finansloven 2020 er anderledes end den øvrige opdeling i dokumentet af prioritetsområderne for det

bilaterale udviklingsprogram, idet man i dokumentet i stedet har valgt at vise udviklingsprogrammets direkte støtte til de strategiske mål.

De enkelte budgetlinjer omfatter også bevillinger til M&E, teknisk bistand, reviews og studier.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Resultater, monitorering

og kommunikation

Den løbende monitorering, evaluering, og læring i relation til Danmarks bila-

terale udviklingsprogram med Kenya vil være forankret på den danske ambas-

sade i Nairobi, som vil rapportere om programmets fremdrift, væsentlige risici

og foreløbige resultater for Danmarks engagement i Kenya. For at kunne følge

opnåelsen af de planlagte resultater, vil der blive udarbejdet målbare indika-

torer som en del af formuleringen af de konkrete engagementer. For at støtte

dialogen mellem ambassaden og partnerne vil der blive etableret et resultatba-

seret monitorerings- og evalueringssystem, der kan følge implementering og

opnåelsen af resultater med særligt fokus på læring. Formålet med dette er at

sikre, at resultater opnås som planlagt, at de er veldokumenterede, og at den

danske støtte opnår tilstrækkelig værdi for investeringerne.

Der vil årligt blive gennemført en intern gennemgang af det bilaterale udvik-

lingsprogram i form af en struktureret dialog med partnere, som vil gøre status

over, hvordan programmet skrider frem. Denne ledes af ambassaden i Nairobi,

som eventuelt kan trække på ressourcer fra de relevante kontorer i Udenrigsmi-

nisteriet. Det vil i den forbindelse også blive vurderet, hvordan engagementerne

i det bilaterale udviklingsprogram hænger sammen med andre instrumenter

og finansieringskanaler. Der vil desuden blive udført en midtvejsgennemgang,

der bl.a. baseres på de tekniske gennemgange af engagementer, som er blevet

gennemført inden for den første halvdel af programmets implementeringspe-

riode. Det vil i den forbindelse også blive vurderet, hvordan engagementerne i

det bilaterale udviklingsprogram relaterer sig til andre instrumenter og omvendt

med henblik på at fastslå, hvordan ambitionen om at øge sammenhængen

mellem de danske instrumenter skrider frem.

For at understøtte de strategiske mål og styrke Danmarks synlighed og

omdømme i Kenya vil der blive udarbejdet en kommunikationsindsats på tværs

af hele det danske engagement i Kenya. Videreformidling af udviklingsresultater

til den danske offentlighed udgør et særskilt mål.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Bilag 2. Nøgletal for Kenya

Indikator

Værdi

År

Kilde

Økonomiske nøgletal

Overfladeareal (km2, tusinde)

Befolkning

Bruttonationalprodukt, BNP (aktuelt USD)

Vækst i BNP (årlig pct.)

BNP per capita (aktuelt USD)

“Ease of doing business”-index

Offentlige forbrugsudgifter (pct. af BNP)

Skatteindtægter (pct. af BNP)

Netto officiel udviklingsbistand (aktuelt USD)

Netto officiel udviklingsbistand modtaget pct. af BNI

Betalingsbalancestatus, pct. af BNP

Samlet gældsbyrde (pct. af BNI)

Inflation, forbrugerpriser (årlig ændring i pct.)

Sociale nøgletal

Befolkningstilvækst (årlig pct.)

Forventet levealder ved fødsel, i alt (år)

Befolkningsalder 15-64 (pct. af samlet befolkning)

Bybefolkning (pct. af samlet befolkning)

Dødelighed, under 5 år (pr. 1.000 levendefødte børn)

Mødredødelighed, modelleret estimat, pr. 100.000 levendefødte børn

Andel af befolkning med adgang til en forbedret drikkevandskilde

(pct. af samlet befolkning)

Læger (pr. 1.000 personer)

Prævalens af HIV, i alt (pct. af befolkningsalder 15-49)

Grundskoleuddannelse (pct. brutto)

Antal fattige, der lever for højst 1,90 USD/dag (2011 PPP)

(pct. af befolkning)

Indkomstandel for de nederste 20 %

Miljømæssige nøgletal

Skovareal (pct. af landareal)

Personer der anvender mindst basale sanitetstjenesteydelser

(pct. af befolkning)

-udledning (ton pr. capita)

Produktion af vedvarende elektricitet (pct. af total el-produktion)

Vigtige menneskerettighedsdata

Politiske rettigheder, 0-40 point

Borgerlige rettigheder, 0-60 point

Antal ratificerede menneskerettighedsinstrumenter (ud af 13)

2018

2019

Freedom house

OHCHR

7,80

2016

WB WDI

2,3

67,2

57,9

27,0

41,1

342

2018

2017

2018

2017

WB WDI

580,4

47,5

87,9

6,31

1711

12,9

15,7

49,3

3,2

-6,4

3,2

4,7

mio.

mia.

2019

2018

2019

2018

2017

2018

WB WDI

Folketælling

WB WDI

WB DBI

WB WDI

58,4

0,2

4,7

105,3

2015

2014

2018

2017

WB WDI

36,8

6,2

2015

WB WDI

29,80

0,31

87,5

2015

2014

2015

WB WDI

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Bilag 3. Principper for formulering af de bilaterale

udviklingsengagementer

Udvælgelsen og formuleringen af de enkelte udviklingsengagementer samt valg

af partnere vil være baseret på en række principper:

Fokus på anvendelsen af alle danske instrumenter til opnåelse af

strategiske mål.

Fundamentet for det nye bilaterale udviklingsprogram vil være de

hertil knyttede engagementer, der spænder over de tre strategiske mål for den stra-

tegiske ramme for Danmark-Kenya 2021-2025. Hvert af disse engagementer retter sig

mod ét primært strategisk mål, men vil typisk bidrage til flere strategiske mål. I tillæg

hertil vil man søge at finde og etablere synergier og sammenhænge, ikke bare mellem

disse engagementer, men også bredere på tværs af de mange andre danske instru-

menter, som er i spil i Kenya.

Fokuseret og lean portefølje:

Færre og dybere engagementer vil være ambitionen

for det bilaterale udviklingsprogram, som vil have betydeligt færre engagementer,

end tilfældet er i dag. Det vil gøre det muligt at udvikle dybere og mere tilpasnings-

dygtige engagementer. Færre engagementer i det bilaterale program vil desuden

frigøre ressourcer på ambassaden. Ressourcer, der kan anvendes til brug for et dybere

samarbejde med et bredere spektrum af partnere. Det vil sikre et øget fokus på flek-

sibilitet, så man i højere grad kan reagere proaktivt på de muligheder, behov og erfa-

ringer, som opstår i løbet af en 5 årig programperiode.

Tidligere opnåede resultater:

Engagementerne vil bygge på erfaringer fra både tidli-

gere opnåede resultater og opståede udfordringer, idet nye tilgange afbalanceres over

for hensynet til at fortsætte, hvad der har vist sig at virke. Engagementer vil blive valgt

med blik for at udnytte partnerskaber, der har vist sig effektive til at opnå væsentlige

udviklingsresultater. Eksisterende partnerskaber, der anses for at bidrage til de stra-

tegiske mål, og som har vist sig at kunne levere resultater, vil fortsætte. Derudover vil

porteføljen kombinere stabile og skalerbare interventioner med mindre, mere inno-

vative interventioner, der til gengæld indebærer en højere risiko for at slå fejl. Dette er

for at sikre en portefølje af engagementer, der kan levere store, skalerbare resultater

og innovative tilgange, der kan adressere udviklingsudfordringer, og som kan genan-

vendes, samtidig med at man opretholder et ressourcemæssigt håndterbart program.

Tilpasningsdygtigt design:

Engagementerne i det bilaterale udviklingssamarbejde vil

blive udformet ved brug af en relativt tilpasningsdygtig og iterativ tilgang til implemen-

teringen, både ved at sikre så meget fleksibilitet som mulig, så man kan skifte tilgange

undervejs, og ved regelmæssige gennemgange af engagementerne. Tilpasning kan

bl.a. bestå af tilføjelse/fjernelse af engagementer, justering af engagementers resul-

tatmål, justering af budget, tilbud eller krav om teknisk assistance, iværksættelse af

evalueringer samt justering af den overordnede dialog med partnere. Udenrigsmini-

steriets Kenya Task Force vil gennemføre en årlig let samlet porteføljegennemgang af

programmet under ledelse af ambassaden i Nairobi.

Bæredygtighed og omstilling:

Samarbejdet vil blive udformet, så det bidrager til

styrket kapacitet og en mere solid økonomisk base for at sikre langsigtede bæredygtige

resultater. Dette gælder både i forhold til partnere i og uden for regeringen. Danmarks

støtte til kapacitetsudvikling vil være baseret på de konkrete behov og på lokalt ejerskab

og bør bistå med at fremme partnernes egen ansvarlighed for udviklingsprocesserne.

Et særligt aspekt vil være at styrke forholdene for national ressourcemobilisering.

Strategisk ramme - Kenya 2021-2025

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 249: Strategisk Ramme - Danmarks partnerskab med Kenya 2021-2025

Strategisk ramme

Danmarks partnerskab

med Kenya 2021-2025

AUGUST 2020

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 Copenhagen K

Tel: +45 33 92 00 00

Fax: 32 54 05 33

[email protected]

www.um.dk

Design: Kontrapunkt

Publikationen kan downloades via:

www.um.dk/da

Teksten kan citeres frit.

ISBN: 978-87-93616-69-1