HOLDNINGSPAPIR
INTRODUKTION
Camilla Legendre, daglig leder af 100% for Børnene og Anne Egelund, daglig leder af Ubumi Prison initiative (Begge
små danske civilsamfundsorganisationer) har på vegne af 20 mindre civilsamfundsorganisationer taget initiativ til
dette holdningspapir. Formålet med papiret er, at skabe politisk opmærksomhed på de stadig vanskeligere vilkår, der
er i Danmark for det lille civilsamfund. Vi små, men fagligt stærke organisationer kan noget, de store ikke kan: Vi er
fleksible, omstillingsparate, effektive, og meget vigtigt: Vi er der, hvor mange andre ikke er. Vi når de allermest
udsatte grupper i samfundet. Vi er ildsjælsdrevne og arbejder sammen med de afrikanske ildsjæle. Vi foreslår en
anden allokering af de tildelte midler indenfor udviklingspuljerne, således at vi kan sikre bæredygtigheden og
fagligheden i vores arbejde.
UDFORDRINGERNE FOR DE SMÅ, MEN FAGLIGT STÆRKE
NGO’ER
Det er vigtigt at have et mangfoldigt civilsamfund. Det er, hvad Danmark prøver at promovere i Afrika. De små
organisationer er væsentlige i denne sammenhæng. De repræsenterer et solidt kendskab til udvalgte målgrupper og
kontekster
–
og arbejder ofte steder, hvor ingen andre er til stede. Dette er tilfældet for både Ubumi og 100% for
Børnene. Begge organisationer arbejder med partnerorganisationer, som er skrøbelige, men arbejder der, hvor de
udsatte målgrupper lever
–
og det er dem, Danmarks civilsamfundsstrategi faktisk gerne vil nå. Kompleksiteten
betyder, at arbejdet kræver tid og kompetencer. Organisationer og institutioner skal kapacitetsopbygges og støttes
igennem en kontinuerlig indsats, så de fremadrettet kan sikre stærke resultater.
Realiteten er, at rigtig mange fonde vender fokus mod Danmark og/eller akutte indsatser, og mange støtter kun de
helt store organisationer, som er dem, der altid står først. I CISU-regi forventes de professionelle ildsjæle at arbejde
stort set gratis og frivilligt. Desværre har ildsjæle også husleje og løbende udgifter. Ultimativt vil denne tilgang fra
puljer betyde et reduceret civilsamfund, som leverer dårligere kvalitet i udviklingsarbejdet. Realiteten er at
ændringerne i fondsmiljøet betyder, at vi ikke kan overleve på både kort og lang sigt, hvis ikke man ændrer de
eksisterende funding-modaliteter.
KVALITET KOSTER TID OG PENGE
FAGLIGHED OG ØKONOMI
Der er et tiltagende mantra om frivillighed i udviklingsarbejde, som samtidig matches af høje kvalitetskrav for
projektimplementering, ansøgninger og afrapportering. Det kræver et højt niveau af professionalisme og faglighed. En
ting er de formelle krav fra donorer, men for at skabe kvalitet og forandring i de sårbare kontekster i
udviklingslandene, så er kvalificerede og lønnede medarbejdere, som kan sikre kontinuitet og faglighed, helt centrale.
Ikke mindst skal medarbejderne sikre, at pengene når målgrupperne. Det kræver tid og kontrol. Staten opfordres til at
støtte os med at sikre kvalitet, bæredygtighed og faglighed i udviklingsarbejdet. Det koster penge
–
også for små
organisationer, selvom vi er billige og effektive.
FRIVILLIGHED OG PENGE
Danmark
ø sker i ddragelse af frivillige og ’begejstri gsprojekter’
i udviklingsarbejde.
Det vil vi i dre NGO’er ger e
bidrage til med. At arbejde i slummen og i fængslerne blandt de allermest udsatte grupper
–
som er dem, Danmarks
civilsamfundsstrategi faktisk gerne vil nå
–
kræver kvalitet, kapacitet og en kontinuerlig indsats. Frivillige kan mange