URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 237: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del Bilag 237
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

REGERINGENS

UDVIKLINGS-

POLITISKE

PRIORITETER

2021

Plan for udgiftsrammer for

udviklingssamarbejdet 2021-2024

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 237: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter

2021

Klimakrisen raser. Verden er samtidig ramt af

en COVID-19 pandemi. De fattigste og svageste

rammes hårdest, og uligheden stiger. For første

gang i 20 år stiger antallet af fattige i verden.

Dobbelt så mange mennesker risikerer nu at

måtte gå sultne i seng. Grundlæggende rettig-

heder, ikke mindst kvinders og pigers, er under

ekstra pres. Håbløshed og sult forstærker udfor-

dringer med konflikt, fordrivelse og migration.

Vi risikerer at tabe årtiers udviklingsresultater

og fremskridt mod FN’s verdensmål på gulvet.

Og vi kender ikke engang det fulde omfang

endnu.

Svaret på de globale udfordringer er internatio-

nal solidaritet. Og Danmark spiller og skal spille

en international udviklingspolitisk nøglerolle.

Som foregangsland, der inspirerer andre og

større lande og økonomier til at følge trop. Vi

skal være det lille tandhjul, der får de store til

at dreje den rigtige og solidariske vej. Vi skal

turde gå forrest med en ambitiøs pionertilgang.

Hvor vi ikke er bange for at prøve kræfter med

nye, innovative løsninger. Vores tilgang er, at

vi ser mulighederne i problemerne frem for

problemerne i mulighederne, og at vi løser

problemerne med hinanden. Danmark er en

stor donor men et lille land. Vores filosofi er, at

vi gør den største forskel, når vi kan inspirere

andre med nye innovative løsninger.

Det er også kernen i regeringens tilgang og de

udviklingspolitiske prioriteter på finanslovsfor-

slaget for 2021, som præsenteres her.

Danmark har i 44 år levet op til FN’s mål om at

afsætte 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand til at

hjælpe dem, der har mindre end os selv. Det

skal vi blive ved med, også selv om der i dag

kun er 4 andre vestlige lande, der lever op til

det. Den samlede udviklingsbistand på Finans-

lovsforslaget for 2021 udgør 17.033 millioner

kroner. Deri er indbefattet en efterregulering

for udviklingsbistanden i 2019, se tabel 1. På

Finansloven for 2020 var der afsat i alt 17.098

millioner kroner.

Regeringen tager med de udviklingspolitiske

prioriteter for 2021 endnu et skridt i omlægnin-

gen af dansk udviklingsbistand. COVID-19-pan-

demien har ramt verden hårdt, og fra dansk

side er vi stadig ved at danne os et overblik

over omfanget af konsekvenserne. Men vi ved

allerede, at klima og migrationsdagsordenen

er mindst lige så aktuel som før coronakrisen.

Regeringen lægger derfor op til, at vi udarbej-

der en ny udviklingspolitisk strategi og laver

en større omlægning på finansloven for 2022.

Men allerede i år foreslår regeringen en større

omprioritering af bistanden. Der skal bruges i

alt 800 mio. kr. mere til arbejdet for Danmarks

grønne globale ambitioner og til at hjælpe mere

og flere i nærområderne, bl.a. for at fremme et

mere retfærdigt og humant asylsystem.

Støtten til Afrika står helt centralt. Afrika er

vores nabokontinent, og her skal vi lægge både

flere kræfter og mere tyngde, hvis vi for alvor

skal gøre en forskel. Derfor søsætter regeringen

i 2021 pionerprojekter i Afrika, både i Nordafrika

og i Afrika syd for Sahara. Det skal bl.a. være

med til at sikre, at flere afrikanere får en faglig

uddannelse og et job, hvor de kan brødføde sig

selv. Globalt står knap 1 mia. mennesker uden

adgang til rent vand. Derfor er det samtidig

vores ambition, at Danmark skal sikre adgang

til rent vand og ren energi for langt flere afri-

kanere. I det arbejde skal vi netop sikre, at der

også samtidig skabes grønne job og læreplad-

ser, så vi løser flere problemer på en gang.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 237: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

Regeringen fastholder også i sit finanslovsforslag

en stærk indsats i Syrien og nabolande, så vi gen-

nem investeringer i bl.a. sundhed, uddannelse

og økonomisk udvikling kan hjælpe i en af de

mest komplekse og langstrakte kriser i verden.

COVID-19 krisen viste os danskere betydning af

sammenhold. Den viste også, hvor vigtig vores

solidaritet med de svageste og mest udsatte

er. Hvor stor en forskel, vi kunne være med til

at gøre med hurtige hjælpepakker til Afrika og

nærområder i andre regioner som Asien og

Mellemøsten. Regeringen vil i 2021 fortsætte

den indsats, som startede med hjælpepakkerne

i 2020 for især i Afrika at bistå med at svare på

konsekvenserne af COVID-19. Vi skal sikre, at

der spændes et net ud under de fattigste, så de

ikke falder igennem. Vi skal også hjælpe navnlig

Afrikas trængte økonomier og erhvervsliv, så

landene kan genoprettes meget mere grønt og

stærkere. Men vi må ikke glemme den globale

sundhedsindsats, som er nødvendig for at

komme pandemien til livs. Derfor fordobler

regeringen støtten til Verdenssundhedsorgani-

sationen, WHO.

Det handler om at vende udviklingen og komme

tilbage på sporet med at nå FN’s verdensmål.

Konkret foreslår regeringen med finanslovs-

forslaget for 2021 særligt at fokusere på tre

områder:

•

Dansk lederskab for den grønne omstil-

ling internationalt og i udviklingssamar-

bejdet – 450 mio. kr. mere til klima og den

grønne dagsorden

Bedre hjælp til flere i nærområderne i

områder plaget af krise og konflikt – 350

mio. kr. ekstra til indsatser i nærområderne

og skrøbelige lande samt en forsat rekord-

høj humanitær ramme på 2,7 mia. kr.

Solidaritet med Afrika – nye pionerprojek-

ter i Afrika, som bl.a. skal sikre, at langt

flere afrikanere får en faglig uddannelse

og adgang til rent vand og energi.

•

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 237: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

Dansk lederskab

for Grøn omstilling

Klimakrisen er en uoverskuelig stor global udfordring. En udfordring,

ingen kan isolere sig fra. Og en udfordring ingen må ignorere. Udvik-

lingslandene rammes hårdest og er dårligst forberedt til at stå imod

dens konsekvenser. Uagtet at deres aktie i at have skabt krisen er den

mindste. Og COVID-19 har forværret en allerede svær situation. Pan-

demiens konsekvenser bliver stadig mere omfattende og behovet for

genopbygning af økonomierne presser sig på. Det er en katastrofe, men

vi skal forsøge at bruge det til noget positivt. Det handler om at samle

flest mulige kræfter om at genopbygge grønnere, smartere og mere

bæredygtigt.

Når regnen udebliver, påvirker det både bonden i Danmark og i Etiopien.

Men i Etiopien har den fattige bonde ikke råd til at købe den solcel-

ledrevne vandpumpe, der kunne sikre, at afgrøderne overlever. Samtidig

kan tørken betyde, at børnene ikke kommer i skole men i stedet må

gå flere kilometer for at hente vand til familien. Vi skal derfor hjælpe

dem med at tackle klimaproblemerne og fremme en grøn omstilling. Vi

skal dele dansk viden, teknologi og de stærke danske løsninger på det

grønne område, bl.a. i partnerskaber med den private sektor. Det kan

hjælpe bonden med at modstå klimaforandringerne, skaffe mere og

bedre mad på bordet, få økonomien til at blomstre bæredygtigt og sikre,

at børnene har tid til at gå i skole.

I 2021 lægger regeringen derfor op til at omlægge bistanden, så der

bruges 450 mio. kr. mere på klima og den grønne dagsorden. Med

denne og sidste års stigning bliver der samlet afsat ca. 2,9 mia. kr. til den

grønne udviklingsbistand i 2021. Regeringen har skabt opmærksomhed

og sat international dagsorden med sit meget ambitiøse nationale mål

om en 70 pct. reduktion af CO2. At vi bruger os selv som eksempel er

den ene del af Danmark som forgangsland. Den anden del er, at vi også

har en ambitiøs global klimaindsats, derfor fortsætter vi bevægelsen

med at gøre udviklingsbistanden grøn – og leve op til Parisaftalen. Vi vil

både skabe forandring i Danmark og i de lande, hvor behovet er størst

men midlerne mindst. Det er international solidaritet.

Lige nu går det for langsomt med at indfri verdensmålene, særligt i

Afrika. Der skal mere skub på. Danmark kan og skal gå forrest. En del

af de ekstra midler til området skal sikre fattige i Afrika adgang til rent

vand. Globalt mangler knap 1 mia. mennesker adgang til rent vand. I

Afrika syd for Sahara gælder det ca. 40 pct. af befolkningen. Vand er en

afgørende ressource både for klima, for miljø, for biodiversitet og for

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 237: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

mennesker og dyr. Vandmangel er samtidig årsag til konflikt og fordri-

velse. Et nyt dansk bidrag på 149,5 mio. kr. til den Afrikanske Vandfa-

cilitet under den Afrikanske Udviklingsbank skal derfor hjælpe med at

skaffe adgang til rent vand. Et nyt vandprogram i Mali, som støttes med

120 mio. kr., skal samtidig give 250-300.000 adgang til rent drikkevand i

storbyers randområder og i mindre byer i landet.

Omstilling til ren og grøn energi er samtidig helt afgørende, hvis vi skal

gøre os håb om at kunne håndtere den globale klimakrise. I den fattige

del af verden skønnes tæt på 800 mio. mennesker ikke at have adgang

til elektricitet. 550 mio. af dem bor i Afrika syd for Sahara. At få adgang

til energi vil øge livskvaliteten enormt blandt disse mennesker. Men vi

er nødt til at sikre, at den energi, de får adgang til, ikke forværrer klima-

krisen. Regeringen vil derfor tage lederskab for en ambitiøs realisering

af verdensmål 7 om bæredygtig energi for alle med et særligt fokus på

Afrika.

Med et nyt bidrag på 80 mio. kr. til Nordic Environment Finance Corpo-

ration (NEFCO) kan vi være med til at give op mod en million mennesker

i Afrika adgang til solenergi. Gennem indsatsen hjælper vi samtidig

med at uddanne flere faglærte og skabe flere grønne jobs til unge og

kvinder inden for solenergisektoren og løser dermed problemerne med

hinanden. Det nordiske klimasamarbejde styrkes også med et nyt bidrag

på ca. 40 mio. kr. til Den Nordiske Udviklingsfond, der vil blive genopfyldt

under Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd. Fonden sigter

mod at hjælpe de fattigste lande til bedre at kunne modstå klimaforan-

dringerne og har et særligt fokus på Afrika. Det sker bl.a. ved tidlig støtte

til innovative klimaprojekter. Igen er drivkraften og tankegangen, at

Danmark skal være et foregangsland, der kan inspirere andre til at følge

i vores fodspor og opskalere de innovative løsninger.

Endelig er det en væsentlig prioritet for regeringen at gøre udviklings-

samarbejdet grønnere på tværs af alle relevante indsatser. Regeringen

foreslår derfor øget grønt fokus i en række indsatser i de afrikanske

prioritetslande. Hertil kommer en række andre bevægelser, som til

sammen giver det samlede løft på i alt 450 mio. kr. i 2021 til klima og den

grønne dagsorden. Samlet er der lagt op til en stigning af den grønne

udviklingsbistand i 2021 til ca. 2,9 mia. kr. Det er en stigning fra ca. 17

pct. på finansloven for 2020 til ca. 21 pct. af bistanden til udviklingslan-

dene under §6.3. på finanslovsforslaget for 2021. (Se tabel 2 i bilag for

opgørelsesmetode.)

Regeringen vil anvende en del af den samlede grønne bistand til at

hjælpe Afrika med grøn og bæredygtig genopbygning efter COVID-19

krisen. Vi vil sammen med de andre nordiske lande støtte en genopret-

ning, der gør de afrikanske lande mere modstandsdygtige, grønnere

og mere bæredygtige end før krisen gennem en ”Build Back Better and

Greener” indsats. Det er en dagsorden, der også skal løftes globalt og

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 237: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

kobles til den betydelige finansiering fra EU, FN og udviklingsbankerne.

Vi vil bruge den nordiske alliance til at påvirke resten af verden i en

grønnere retning og modvirke, at genopbygningen bliver sort. Det er

derfor også vigtigt for Regeringen at arbejde for, at EU’s kommende

udviklingsbudget – i det nye instrument for naboskab, udviklingssamar-

bejde og internationalt samarbejde, NDICI – skal have ambitiøse grønne

mål og følge Paris-aftalens målsætninger.

Klimapuljen er fortsat en central del af den grønne indsats. Regerin-

gen afsætter 677,5 mio. kr. til Klimapuljen i 2021. Puljen støtter bl.a.

klimatilpasning i de mindst udviklede lande og indsatser rettet mod at

nedbringe udledningen af drivhusgasser i vækstøkonomier. Regeringen

vil over Klimapuljen bl.a. forsætte støtten til Sustainable Energy Fund

for Africa, SEFA. SEFA har været med til at øge adgangen til bæredyg-

tig energi, inddrage den private sektor og skabe flere jobs i Afrika. I

Danmark er vi nået langt med den grønne omstilling. Vores erfaring

og viden kan hjælpe de lande, der oplever stor økonomisk vækst, så

væksten bliver mere bæredygtig. Derfor bruges Klimapuljen også til

et styrket energisamarbejde mellem danske og lokale myndigheder i

Kina, Mexico, Sydafrika og Vietnam og til et energiprogram i Indonesien

igangsat i 2020. Lande, der til sammen står for næsten en tredjedel af

verdens drivhusgasudledninger. Danske styrkepositioner skal ligeledes

i spil i de nye klimaudviklingspartnerskaber, hvor erhvervslivet i sam-

arbejde med andre aktører skal bidrage med grønne og bæredygtige

løsninger til udviklingslandene.

Endelig er det afgørende for regeringen, at biodiversitet står højt på

den internationale dagsorden. Ikke mindst op til FN-konferencen i 2021.

Befolkningstilvækst, landbrug, skovdrift, voksende byer og udvidet infra-

struktur efterlader mindre og mindre plads til naturen og den biologiske

mangfoldighed. Mere end 1 mio. dyre- og plantearter risikerer at uddø,

hvis vi ikke gør noget. Regeringen fortsætter derfor i 2021 støtten til den

Internationale Union for Naturbevarelse, IUCN. IUCN er den væsentlig-

ste organisation for international støtte til biodiversitet i udviklingslan-

dene. Den danske støtte skal sende et stærkt signal til andre lande op til

FN-konferencen om biodiversitet i 2021, og vi vil gøre vores bedste for

at få flere med. Regeringen vil i løbet af 2021 bl.a. udmønte 15 mio. kr.

til aktiviteter, der fremmer miljø, biodiversitet, bæredygtig fødevarepro-

duktion og kemikalieindsatser i udviklingslande.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 237: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

Bedre hjælp til

flere i nærområderne

Antallet og omfanget af voldelige konflikter i verden er stigende. Over 79

mio. mennesker har være tvunget til at flygte fra deres hjem. Næsten 26

mio. af dem er flygtninge. Vi må forvente, at COVID-19 krisen vil presse

antallet af flygtninge og irregulære migranter i vejret. Mange af dem

udsættes for vold og overgreb langs migrationsruterne. Det nuværende

migrationssystem er tæt på at have spillet fallit, men der mangler

alternativer. Vi skal gå foran og skubbe det internationale samfund i en

retning med håb for en bedre fremtid for flygtninge, internt fordrevne

og lokale værtssamfund i nærområderne.

Derfor fastholder regeringen i 2021 den humanitære ramme på rekord-

høje 2,7 mia. kr. Det sikrer, at Danmark fortsat kan give akut nødhjælp

og mere langsigtet humanitær bistand til at styrke beskyttelse, opbygge

modstandskraft og skabe bedre levevilkår blandt flygtninge og værts-

samfund i nærområderne og andre lande ramt af menneske- eller

naturskabte kriser.

Det internationale asylsystem er udfordret, og den globale humanitære

indsats er under voldsomt pres. Børn, kvinder og mænd udsættes

fortsat for overgreb og drukner i Middelhavet, mens menneskesmug-

lere spinder guld på deres skæbner. Derfor arbejder regeringen for et

asylsystem, der er mere retfærdigt og mere humant. Når vi hjælper tæt

på og direkte i nærområderne og skrøbelige lande og regioner, kan vi

hjælpe flere og bedre.

Ligesom sidste år hæver regeringen igen støtten til indsatser i nærom-

råder og skrøbelige lande. Denne gang med 350 mio. kr. sammenlignet

med 2020. Heraf afsættes 110 mio. kr. til at løfte regeringens ambition

om et retfærdigt og humant asylsystem (ROHA) med henblik på at

forebygge og håndtere irregulær migration og flygtningestrømme i nær-

områderne og langs migrationsruterne. Målet er blandt andet at sikre

bedre beskyttelse på migrationsruterne. Det er også i vores egen inte-

resse at hjælpe værtslande og lokalsamfund i nærområderne til at skabe

håb og nye fremtidsmuligheder for flygtninge og internt fordrevne og

bryde den onde cirkel mellem konflikt og fattigdom. For derved letter vi

også flygtningepresset mod Danmark, Europa og globalt.

De nordafrikanske lande er både oprindelses-, transit- og destinations-

lande for flygtninge og migranter og dermed selv udfordret af irregulær

migration. Regionens udfordringer forstærkes af befolkningstilvækst,

klimaforandringer, ulighed, konflikt, dårlig regeringsførelse og af

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 237: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

konsekvenserne af COVID-19. Skal vi hjælpe flygtninge og migranter

bedst muligt samt sikre vores egne grænser, skal vi arbejde for markant

styrkede partnerskaber med de nordafrikanske lande på tærsklen til

Europa. På den måde kan vi skabe de bedst mulige rammer for at styrke

landenes håndering af migrationsudfordringerne. Derfor afsætter rege-

ringen 50 mio. kr. til en ny indsats i Nordafrika. Den skal hjælpe med at

styrke modstandskraft, reducere skrøbelighed og forbedre levevilkårene

i Nordafrika.

At hjælpe mere og flere i nærområderne kræver nytænkning. Rege-

ringen vil arbejde for en ny og bæredygtig respons på fremtidens

flygtningekriser og for bred opbakning til at afprøve nye tilgange, der

kan inspirere til handling. Den afsætter derfor 125 mio. kr. til en ny

international pilotmodel, der er målrettet fremtidens flygtningerespons

i Afrika. Her skal pigers og kvinders rettigheder tænkes ind fra dag ét. Vi

vil i samarbejde med lokale myndigheder, ligesindede lande, multilate-

rale partnere og civilsamfundsorganisationer arbejde for at udvikle nye,

inklusive og bæredygtige måder at bistå flygtninge og internt fordrevne

på i nærområderne. Det skal give dem bedre fremtidsudsigter, hvor de

er, og forebygge, at de begiver sig på farefulde rejser nordpå – ofte med

livet som indsats.

Hertil kommer en række andre bevægelser, som til sammen giver løftet

på 350 mio. kr. til indsatser i nærområder – fordrivelse og migration

samt skrøbelige lande i 2021. Det anslås, at i alt ca. 5,2 mia. kr. forventes

at gå hertil i 2021 (se tabel 4 i bilag for opgørelsesmetode).

Inden for den samlede bistand til området vil regeringen fortsætte og

styrke samarbejdet med oprindelseslande om udsendelse af afviste

asylansøgere uden lovligt ophold i Danmark. Med undtagelse af støtte til

modtagelses- og reintegrationsprogrammer for frivilligt hjemvendte er

støtten hertil underlagt en betingelse om fremskridt i samarbejdet med

landene om at tage deres egne borgere tilbage. Regeringen vil også

fortsætte støtten til den Internationale Organisation for Migration, IOM.

Samarbejdet med IOM skal sikre bedre migrationsforvaltning og græn-

sekontrol, frivillige hjemrejser for irregulære migranter og bekæmpe

menneskesmugling. Der etableres samtidig en nærområderamme, der

skal kunne støtte aktiviteter målrettet kriser, konflikt og skrøbelige lande

i Afrika, der har mindst at stå imod med.

Krisen i Syrien har siden 2011 udviklet sig til en af de mest komplekse og

langvarige kriser i verden. De menneskelige omkostninger for befolk-

ningen er massive. Det gælder både i Syrien og i Syriens nabolande,

hvor langt de fleste af de ca. 5,6 mio. syriske flygtninge befinder sig.

Derfor fortsætter regeringen nærområdeprogrammet i Syrien og dets

nabolande i 2021. Programmet vil bygge på og styrke aktiviteterne for

flygtninge og værtssamfund gennem investeringer i bl.a. sundhed,

uddannelse, økonomisk udvikling og flere jobs. Det samlede danske

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 237: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

bistandsengagement i og omkring Syrien, der også omfatter freds- og

stabiliseringsprogrammet for Syrien og Irak, ventes at beløbe sig til

mindst 700 mio. kr. i 2021. Der afsættes ligeledes 200 mio. kr. til samar-

bejdet med Palæstina med det formål at understøtte realiseringen af en

fredelig løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 237: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

Solidaritet med Afrika

Lederskab og innovative løsninger på de globale klimaudfordringer.

Adgang til rent vand og grøn energi. At hjælpe mere og flere i nærom-

råderne. Akut humanitær hjælp hvor kriserne opstår. Et retfærdigt og

humant asylsystem. Alt sammen hvor behovene er størst og derfor med

særligt fokus på Afrika. Det er international solidaritet med Afrika.

Oveni de velkendte udfordringer har COVID-19 ramt alle lande i Afrika.

Sundhedssystemer er trængte, rettigheder er under pres, og de afri-

kanske økonomier er i recession for første gang i 25 år. Krisen ventes

at koste minimum 20 mio. jobs på kontinentet. Og det samtidig med, at

der hvert år kommer 12 mio. flere unge afrikanere ud på arbejdsmar-

kedet, som kun har 3 mio. nye job til dem. Afrikas unge skal kunne se

en fremtid for sig selv i deres egne lande. Men alt for mange steder er

håbet væk og afløst af arbejdsløshed, stigende ulighed, høj befolknings-

tilvækst, marginalisering og potentiel radikalisering.

Vi skal målrette udviklingssamarbejdet, så det er med til at give Afrikas

unge håbet tilbage. Derfor er Afrika – vores nabokontinent – det geo-

grafiske omdrejningspunkt for Danmarks udviklingspolitiske prioriteter.

Udviklingsbistanden til gavn for hele Afrika, både Afrika syd for Sahara

og Nordafrika, går på tværs af regeringens prioriteter. I 2021 betyder

det, at en væsentlig del af den grønne bistand og bistanden til nærom-

råder og skrøbelige lande går til Afrika. Regeringen lancerer i 2021 også

en række pionerprojekter i Afrika, som bl.a. har fokus på, at flere afrika-

nere får adgang til en faglig uddannelse, rent vand og energi ligesom

vi støtter en mere bæredygtig respons på fremtidens flygtninge- og

migrationskriser. Samlet set afsætter regeringen på tværs af alle indsat-

ser, prioriteter og instrumenter inkl. FN og udviklingsbanker godt 50 pct.

af bistanden til udviklingslandene under §6.3. på finanslovsforslaget for

2021 til Afrika.

Danmark har i 2020, gennem indtil videre to COVID-19 hjælpepakker,

brugt mere end 1,1 mia. kr. på at sætte ind over for de direkte og afledte

konsekvenser af COVID-19 krisen, ikke mindst i Afrika. Det kommer i

tillæg til betydelig støtte til f.eks. grøn vækst og jobskabelse for unge

gennem Den Afrikanske Udviklingsbank. I 2021 afsætter regeringen

100 mio. kr. til en COVID-19 responspulje for Afrika. Den skal sikre, at

Danmark kan reagere hurtigt og præcist på de konsekvenser af krisen,

der først viser sig senere. Det kan f.eks. være på sundheds- eller føde-

vareområdet eller i lande, hvor krisen bruges til at retfærdiggøre, at

rettigheder krænkes.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 237: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

Som eksempel på et nyt pionerprojekt vil regeringen i 2021 arbejde for

at skabe flere anstændige jobs for Afrikas unge. Flere skal have en faglig

uddannelse, så der er kvalificeret arbejdskraft til de sektorer, hvor der

skabes flest jobs. Regeringen vil støtte initiativer, der sætter erhvervs-

faglige uddannelser og opkvalificering i højsædet. De skal hjælpe Afrikas

unge med at kvalificere sig til det lokale jobmarked og sende flere

faglærte ud på arbejdsmarkedet. Her kan danske erfaringer med uddan-

nelse og kvalificering af faglært bruges som inspiration.

På grund af sin geografiske nærhed til Europa har Danmark en klar

interesse i at bidrage til at forhindre en yderligere eskalering af konflikt,

ustabilitet og skrøbelighed i Sahelregionen. I Burkina Faso lanceres i

2021 således en ny fase af et langsigtet bilateralt udviklingsengagement.

Det ligger i forlængelse af Danmarks samtænkte civile og militære

indsats for at stabilisere Sahelregionen. Den danske støtte skal bl.a.

hjælpe med at forebygge vold og konflikt, sikre klimatilpasning og sætte

ind over for nogle af de grundlæggende årsager til fattigdom, ustabilitet

og migration.

Når vi styrker engagementet i Afrika med særligt fokus på skrøbelige

stater, er vi nødt til at overveje vores engagement andre steder. I 2021

betyder det, at planlagte langsigtede landeengagementer i prioritets-

lande i Asien nedjusteres. Der vil i stedet blive givet tilsagn dækkende

2021 til landene i forlængelse af de eksisterende landeprogrammer.

Omfanget af det langsigtede engagement i Tanzania udskydes også, og

det eksisterende engagement forlænges ind i 2021, bl.a. for at afvente

landets parlamentsvalg i 2020.

Vi skal lægge mere tyngde og kræfter i de lande, hvor vi for alvor vil

gøre en forskel. Fremfor at være tilstede så mange steder som muligt.

Regeringen lægger i det kommende år op til en grunding diskussion af,

hvor vi i fremtiden skal fokusere udviklingssamarbejdet. Det er bl.a. en

diskussion, regeringen vil tage i forbindelse med arbejdet omkring en

ny udviklingspolitisk strategi. Her vil regeringen foreslå et klart fokus på

Afrika og på lande og regioner, hvor der er danske interesser på spil.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 237: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

Bilag

Tabel 1. Danmarks samlede udviklingsbistand i 2021

Mio. kr.

Bistand til udviklingslandene under §6.3.

Forvaltning, Styring og kontrol af udviklingsbistanden

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Fællesskabsfinansieret EU-bistand

Dele af forsvaret og politiets internationale indsatser

Andel af FN’s fredsbevarende operationer

Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark

Uddeling af udlodningsmidler til almennyttige organisa-

tioner

Andet (bidrag til FN-organisationer mv.)

Samlet ulandsramme (0,7 pct. af BNI)

Efterregulering for udviklingsbistanden i 2019

Politisk aftale om finansloven for 2020

§ 6.3. Bistand til udviklingslandene inkl. efterregulering

Samlet ulandsramme inkl. efterregulering/politisk

aftale

150,0

14.533,2

17.098,4

13.799,8

17.033,4

FL20

14.383,2

800,3

21,1

1.242,0

39,9

37,5

319,8

12,7

FFL21

13.419,7

803,9

24,3

1.897,2

40,3

33,4

324,4

13,1

91,9

16.948,4

97,0

16.653,3

380,1

Note: Der efterreguleres 380,1 mio. kr. for udviklingsbistanden i 2019. Det sker for

at opretholde 0,7 pct. af BNI som udviklingsbistand på finansloven opgjort som et

tre-årigt gennemsnit for 2019-2021 jf. reguleringsmekanismen.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 237: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

Tabel 2. Grøn udviklingsbistand

Mio. kr. (estimater)

Bilaterale landeprogrammer og indsatser for grøn og

bæredygtig genopbygning efter COVID-19-krisen mm.

(Etiopien, Tanzania, Burkina Faso, Bangladesh og øvrige

indsatser i Afrika m.m.)

Klimapuljen (Se tabel 3 herunder)

Naboskabsprogrammet (Ukraine og Georgien) og

regionalt program vedr. klima, konflikt, fordrivelse og

irregulær migration med særligt fokus på Sahel og

Afrikas Horn.

Indsatser til sikring af energi- og vandressourcer samt

miljøbidrag og modstandsdygtighed mod klimaforan-

dringer mm. (Den Afrikanske Vandfacilitet, Vandprogram

i Mali, Nordic Environment Finance Corporation, Den

Internationale Union for Naturbevarelse m.m.)

Privatsektorinstrumenter, myndighedssamarbejde og

netværksinitiativer (Danida Sustainable Infrastructure

Finance (DSIF), Den Nordiske Udviklingsfond (NDF),

Partnering for Green Growth and Global Goals (P4G),

World Ressource Institute (WRI), Bæredygtige byer (C40)

m.m.)

I alt

Samlet løft fra 2020 til 2021

FL20

434

FFL21

541

675

220

678

234

503

783,5

652

697,5

2.484

450

2.934

Opgørelsesmetode: Grønne indsatser dækker bidrag under §6.3. Bistand til ud-

viklingslandene, der forventes at kunne rapporteres til OECD DAC, som støtte til

miljø generelt, klima eller biodiversitet. For indsatser, hvor det grønne element er

et vigtigt delmål, men ikke hovedmålet, er 50% af budgettet medregnet som grøn

indsats. Opgørelsen indeholder bilaterale bidrag, øremærkede grønne bidrag gen-

nem multilaterale kanaler, samt kernebidrag til multilaterale organisationer hvis

hovedformål er grønt. Opgørelsen inkluderer ikke indsatser opgjort under tabel 4

(nærområder) eller indsatser under de strategiske partnerskabsaftaler med danske

civilsamfundsorganisationer. For eksempel er det samlede bidrag på 200 mio. kr. til

klima, konfliktforebyggelse og irregulær migration opgjort under Grøn Udviklings-

bistand men ikke under indsatserne til nærområde, migration og skrøbelige stater.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 237: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

Tabel 3. Klimapuljen

Mio. kr.

Bæredygtig Energi i Afrika (SEFA)

Støtte til Den Grønne Klimafond

Bilaterale samarbejder inden for vedvarende energi (Kina,

Etiopien, Sydafrika, Vietnam, Mexico og Indonesien)

Det Internationale Energiagentur (IEA)

Katalysatorindsats for grøn omstilling

Dekarbonisering i sektorer og leverandørkæder

Biogasanlæg i Kenya

Andet

I alt

FFL21

100

225

197,5

677,5

Tabel 4. Indsatser til nærområder, migration og skrøbelige stater

Mio. kr. (estimater)

Humanitære indsatser

Nærområdeprogrammer og freds- og stabiliseringsind-

satser (Syrien, Irak, Jordan, Afghanistan, Afrikas Horn,

Sahel, Ukraine, Guineabugten, Freds- og Stabiliserings-

beredskabet m.m.)

Migrationsindsatser (IOM, udsendelsesmidler, støtte

til retfærdigt og humant asylsystem, EU’s Trustfond for

Afrika, fremtidens flygtningerespons m.m.)

Multilaterale bidrag målrettet indsatser mod skrøbe-

lighed i bl.a. Sahel, Afrikas Horn, Mellemøsten, Afghani-

stan (UNDP, UNICEF, Trust fond i Verdensbanken, m.m.)

Bilaterale indsatser i konfliktramte og skrøbelige lande

samt flygtningerelaterede programmer i store værts-

lande inkl. reserve (Somalia, Burkina Faso, Mali, Kenya,

Palæstina m.m.)

I alt

Samlet løft fra 2020 til 2021

FL20

2.700

706

FFL21

2.700

715

290

490

342

260

794

1.017

4.832

350

5.182

Opgørelsesmetode: Indsatserne opgøres som bidrag under §6.3. Bistand til

udviklingslandene i nærområderne til konfliktramte og skrøbelige stater samt

flygtningerelaterede bidrag i værtslande ud fra Verdensbankens definitioner. Op-

gørelsen inkluderer endvidere freds-og stabiliseringsindsatser og migrationsind-

satser. Opgørelsen inkluderer ikke indsatser opgjort under tabel 2 (grøn udviklings-

bistand) eller indsatser igennem de danske civilsamfundsorganisationer.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 237: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

Tabel 5. Udviklingsbistand til Afrika

Mio. kr. (estimater afrundet)

Grønne indsatser i Afrika

Nærområdeindsatser i Afrika

Andre prioriterede indsatser i Afrika (kernebidrag m.m.)

I alt

FFL21

2.100

2.300

2.700

7.100

Opgørelsesmetode: Indsatserne dækker følgende bidrag under §6.3. Bistand til

udviklingslandene: Bilaterale indsatser og øremærkede bidrag igennem multi-

laterale organisationer samt andele af multilaterale kernebidrag, der estimeres at

gå til Afrika. Indsatser igennem danske civilsamfundsorganisationer indgår ikke i

opgørelsen.

Tabel 6. Bidrag til SRSR igennem multilaterale kanaler

(eks. bilaterale bidrag*)

Mio. kr.

FN’s Befolkningsfond (UNFPA)

Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder ved globalt

civilsamfund

FN’s Aids-bekæmpelsesprogram (UNAIDS) m.fl.

Den Globale Fond for bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og

Malaria

UNFPA (under den humanitære ramme)

I alt

UN Women (bidrag til global ligestilling)

* Det bemærkes, at SRSR i tillæg til ovenstående indgår bredere på tværs af ud-

viklingsbistanden på baggrund af mainstreamingen bl.a. under landeprogram-

merne

FFL21

350

200

125

755

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 237: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

Tabel 7. Oversigt over udviklingsbistanden på forslag til finanslov for 2021

FL20

06.31 Reserver

06.31.79 Reserver og budgetreguleringer

06.31.79.10 Reserve

06.32 Bilateral bistand

06.32.01 Udviklingslande i Afrika

06.32.01.05 Etiopien

06.32.01.06 Niger

06.32.01.08 Somalia

06.32.01.10 Tanzania

06.32.01.11 Kenya

06.32.01.12 Uganda

06.32.01.15 Ghana

06.32.01.17 Burkina Faso

06.32.01.20 Mali

06.32.01.23 Øvrige indsatser i Afrika

06.32.02 Udviklingslande i Asien, Mellemøsten og Latinamerika

06.32.02.05 Myanmar

06.32.02.08 Palæstina

06.32.02.09 Afghanistan

06.32.02.10 Indsatser i Syrien og nabolande

06.32.02.11 Bangladesh

06.32.02.15 Øvrige indsatser i Asien og Mellemøsten

06.32.04 Personelbistand

06.32.04.10 Rådgiverbistand

06.32.04.12 Firmarådgivere

06.32.04.14 IT-, ejendoms-, rejse-, kompetenceudviklings- og

kommunikationsudgifter

06.32.04.15 Rådgivende enheder

06.32.07 Lånebistand

06.32.07.14 Gældslettelse til udviklingslandene

06.32.08 Øvrig bistand

06.32.08.35 OHCHR - FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder

06.32.08.40 DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

06.32.08.60 Stabilisering og konfliktforebyggelse

06.32.08.70 Demokrati og menneskerettigheder

06.32.08.80 Freds- og Stabiliseringsfonden

06.32.08.85 Institut for Menneskerettigheder (IMR)

06.32.09 Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

06.32.09.10 Dansk-arabiske partnerskabsaftaler

06.32.09.20 Øvrige indsatser

06.32.10 Migration

06.32.10.13 Retfærdigt og humant asylsystem, inkl. udsendelse

06.32.10.14 International Organisation for Migration (IOM)

06.32.10.15 Fremme af fælleseuropæiske migrationsindsatser

06.32.10.16: Fremtidens flygtningerespons

176,0

3.850,5

1.868,4

275,0

150,0

5,0

850,0

20,0

5,0

563,4

210,0

5,0

200,0

5,0

267,0

4,0

40,0

99,4

123,6

26,4

828,7

60,0

53,0

65,0

210,7

400,0

40,0

200,0

163,0

37,0

290,0

190,0

50,0

FFL21

82,1

3.826,3

1.317,0

117,0

100,0

450,0

5,0

545,0

600,0

50,0

200,0

100,0

200,0

50,0

258,8

4,0

30,0

100,2

124,6

35,5

765,0

60,0

53,0

65,0

147,0

400,0

40,0

200,0

163,0

37,0

490,0

300,0

50,0

15,0

125,0

FFL-BO1

74,9

3.169,5

1.031,4

350,0

100,0

250,0

257,8

3,0

30,0

100,2

124,6

38,0

767,3

60,0

53,0

65,0

149,3

400,0

40,0

200,0

155,0

45,0

365,0

300,0

50,0

15,0

FFL-BO2

85,6

2.998,3

1.026,0

200,0

100,0

257,8

3,0

30,0

100,2

124,6

40,5

749,0

60,0

53,0

65,0

131,0

400,0

40,0

200,0

155,0

45,0

365,0

300,0

50,0

15,0

FFL-BO3

103,8

3.582,5

1.627,5

200,0

100,0

257,8

3,0

30,0

100,2

124,6

40,5

731,7

60,0

53,0

65,0

113,7

400,0

40,0

200,0

155,0

45,0

365,0

300,0

50,0

15,0

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 237: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

06.32.11 Naboskabsprogram

06.32.11.10 Programindsatser

06.32.11.20 Øvrige indsatser

06.33 Bistand gennem civilsamfundsorganisationer

06.33.01 Bistand gennem civilsamfundsorganisationer

06.33.01.10 Strategiske Partnerskaber

06.33.01.11 Strategiske initiativer

06.33.01.12 Puljeordninger og netværk

06.34 Naturressourcer, energi og klimaforandringer

06.34.01 Naturressourcer, energi og klimaforandringer i udvikling-

slandene

06.34.01.10 Klima, konflikt, fordrivelse og irregulær migration i Afrika

06.34.01.35 Sammenslutning af byer C40

06.34.01.40 Energi- og vandressourcer mv.

06.34.01.70 Klimapulje

06.34.01.75 Miljøbidrag og modstandsdygtighed mod klimaforan-

dringer

06.35 Oplysningsvirksomhed

06.35.01 Oplysning i Danmark mv

06.35.01.13 Oplysningsvirksomhed

06.35.01.17 Seminarer, kurser, konferencer mv

06.35.01.18 Evaluering

06.36 Multilateral bistand gennem FN mv.

06.36.01 De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP)

06.36.01.10 FN’s Udviklingsprogram (UNDP)

06.36.01.14 FN-byen

06.36.02 De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF)

06.36.02.10 Generelt bidrag til UNICEF

06.36.03 Befolkning, Sundhed og Ligestilling

06.36.03.10 FNs Befolkningsfond (UNFPA)

06.36.03.11 Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder ved

globalt civilsamfund

06.36.03.12 Verdenssundhedsorganisationen WHO’s udviklings-

aktiviteter

06.36.03.13 FN’s Ligestilllingsenhed (UN Women)

06.36.03.14 FN’s Aids-bekæmpelsesprogram (UNAIDS) m.fl.

06.36.03.16 Den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose

og Malaria

06.36.03.17 Det globale vaccinationsinitiativ (GAVI)

06.36.04 Multilaterale uddannelsesindsatser

06.36.04.10 Global Partnership for Education

06.36.04.11 Education Cannot Wait

06.36.06 FNs øvrige udviklingsprogrammer og diverse multilaterale

bidrag

06.36.06.16 Interessevaretagelse i internationale organisationer

06.36.06.23 OECD-DAC udviklingsrelateret bidrag

06.36.06.24 Diverse multilaterale bidrag

160,0

140,0

20,0

935,8

664,0

10,0

261,8

1.445,0

200,0

67,0

175,0

675,0

328,0

55,0

28,0

12,0

15,0

1.908,0

502,0

327,0

175,0

125,0

828,0

350,0

225,0

35,0

78,0

40,0

100,0

300,0

153,0

120,0

33,0

160,0

140,0

20,0

935,8

664,0

10,0

261,8

1.645,0

200,0

709,5

677,5

58,0

88,5

64,5

9,0

15,0

1.801,7

502,0

327,0

175,0

125,0

863,0

350,0

200,0

70,0

78,0

40,0

125,0

200,0

111,7

90,0

6,7

15,0

160,0

140,0

20,0

935,8

664,0

10,0

261,8

1.645,0

200,0

709,5

677,5

58,0

52,0

28,0

9,0

15,0

1.932,0

502,0

327,0

175,0

125,0

888,0

350,0

200,0

70,0

78,0

40,0

125,0

25,0

300,0

117,0

90,0

9,0

18,0

160,0

140,0

20,0

935,8

664,0

10,0

261,8

1.645,0

200,0

709,5

677,5

58,0

52,0

28,0

9,0

15,0

1.994,2

502,0

327,0

175,0

125,0

888,0

350,0

225,0

70,0

78,0

40,0

100,0

25,0

362,5

300,0

62,5

116,7

90,0

6,7

20,0

160,0

140,0

20,0

935,8

664,0

10,0

261,8

1.645,0

200,0

709,5

677,5

58,0

52,0

28,0

9,0

15,0

1.994,5

502,0

327,0

175,0

125,0

888,0

350,0

225,0

70,0

78,0

40,0

100,0

25,0

362,5

300,0

62,5

117,0

90,0

9,0

18,0

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 237: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

06.37 Udviklingsbanker, -fonde og EU

06.37.01 Verdensbankgruppen

06.37.01.10 Verdensbanken (IBRD)

06.37.01.11 Den internationale Udviklingssammenslutning (IDA)

06.37.01.15 Special Action Account

06.37.01.19 Verdensbankens indsatser for skrøbelighed, konflikt og

fordrivelse

06.37.02 Regionale udviklingsbanker

06.37.02.10 Den afrikanske Udviklingsbank (AfDB)

06.37.03 Regionale udviklingsfonde, gældslettelsesinitiativer og

øvrige fonde

06.37.03.10 Den afrikanske Udviklingsfond (AfDF)

06.37.03.13 Den nordiske Udviklingsfond (NDF)

06.37.03.14 Multilaterale gældslettelsesinitiativer

06.37.04 Bistand gennem Den Europæiske Union (EU)

06.37.04.10 Den europæiske Udviklingsfond

06.38 Partnerskaber for bæredygtig vækst

06.38.01 Mobilisering af finansiering til investeringer

06.38.01.11 Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)

06.38.01.12 Den internationale Finansieringsinstitution (IFC)

06.38.01.13 Danida Sustainable Infrastructure Finance

06.38.01.14 Projektudviklingsfacilitet Danida Business Finance

06.38.02 Rammebetingelser, viden og forretningsmuligheder

06.38.02.12 Partnerskaber for grøn omstilling og bæredygtig vækst

06.38.02.13 Sektorrådgivere

06.38.02.14 Strategisk sektorsamarbejde

06.38.02.15 FN’s arbejdsorganisation (ILO)

06.38.02.16 Støtte til aktiviteter inden forhandel og udvikling

06.38.02.18 Strategiske indsatser i vækstøkonomier

06.38.02.19 Forskningssamarbejde

06.38.02.20 Stipendiatbistand

06.38.02.21 Arbejdsmarkeder og rammebetingelser

06.39 Humanitær bistand

06.39.01 Generelle bidrag til internationale humanitære organisa-

tioner

06.39.01.10 FN’s Flygtningehøjkommissær (UNHCR)

06.39.01.11 FN’s organisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA)

06.39.01.12 FN’s Humanitære Koordinationskontor (OCHA)

06.39.01.13 Humanitær fødevarebistand (WFP)

06.39.01.14 Den internationale Røde Kors Komité (ICRC)

06.39.01.16 FN’s Humanitære Fond (CERF)

06.39.01.17 FN’s organisation for minerydning (UNMAS)

06.39.03 Humanitære bidrag til partnere i akutte og langvarige

kriser

06.39.03.10 Strategiske Partnerskaber og Nødhjælpspuljer

06.39.03.11 Øvrige bidrag til akutte og langvarige kriser

§ 06.3 Total

2.058,9

968,8

70,0

780,0

1,2

120,0

85,0

322,1

175,0

147,1

683,0

1.404,0

500,0

100,0

400,0

904,0

255,0

74,0

110,0

35,0

50,0

20,0

220,0

75,0

65,0

2.700,0

875,0

235,0

105,0

70,0

210,0

70,0

170,0

15,0

1.825,0

919,0

906,0

14.533,2

1.582,4

546,8

32,0

516,0

1,2

67,0

386,6

175,0

40,0

171,6

582,0

1.138,0

468,0

418,0

50,0

670,0

84,0

86,0

125,0

20,0

10,0

220,0

60,0

65,0

2.700,0

875,0

235,0

105,0

70,0

210,0

70,0

170,0

15,0

1.825,0

919,0

906,0

13.799,8

1.750,3

834,8

70,0

716,0

1,2

50,0

67,0

405,5

175,0

40,0

190,5

443,0

1.265,0

602,0

100,0

102,0

400,0

663,0

75,0

88,0

125,0

20,0

10,0

220,0

60,0

65,0

2.700,0

875,0

235,0

105,0

70,0

210,0

70,0

170,0

15,0

1.825,0

919,0

906,0

13.524,5

1.828,4

861,8

91,0

772,0

1,2

67,0

589,6

350,0

40,0

199,6

310,0

1.210,0

602,0

100,0

102,0

400,0

608,0

20,0

88,0

125,0

20,0

10,0

220,0

60,0

65,0

2.700,0

875,0

235,0

105,0

70,0

210,0

70,0

170,0

15,0

1.825,0

919,0

906,0

13.449,3

1.380,8

730,8

732,0

1,2

67,0

435,0

175,0

40,0

220,0

148,0

1.076,0

462,0

62,0

400,0

614,0

26,0

88,0

125,0

20,0

10,0

220,0

60,0

65,0

2.700,0

875,0

235,0

105,0

70,0

210,0

70,0

170,0

15,0

1.825,0

919,0

906,0

13.470,4

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 237: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 237: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2021

REGERINGENS UDVIKLINGS-

POLITISKE PRIORITETER 2021

August 2020

Udgiver

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Telefon:

Fax:

E-mail:

Internet:

33 92 00 00

32 54 05 33

[email protected]

www.um.dk

Design

OTW A/S

Publikationen kan downloades via:

www.um.dk

Teksten kan citeres frit

ISBN 978-87-93760-45-5