Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del Bilag 194
Offentligt
Danmark - Kenya
Strategisk ramme 2021-2025
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
Indhold
1
2
3
Danmark i Kenya: Vision og strategisk retning..................................................1
Situationen i Kenya: Resultater, udfordringer og risici ..................................... 3
Strategiske mål for Danmarks partnerskab med Kenya .................................... 8
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
Grøn, bæredygtig og inkluderende vækst .............................................................................................. 9
Demokratisk regeringsførelse, menneskerettigheder og lige adgang til tjenesteydelser ............... 11
Modstandsdygtighed, fred og stabilitet ................................................................................................ 13
Strategisk monitorering af Danmarks brede engagement i Kenya .................................................. 15
Sammenhæng og partnerskaber til støtte for de strategiske mål ...................................................... 15
4
Det bilaterale udviklingsprogram for Kenya, 2021-2025 ................................... 17
Bilag 1. Kort over Kenya
.............................................................................................................. 27
Bilag 2. Nøgletal for Kenya
......................................................................................................... 28
Bilag 3. Principper for formulering af de bilaterale udviklingsengagementer
........................ 29
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
1 Danmark i Kenya: Vision og strategisk retning
Danmark og Kenya har siden Kenyas uafhængighed i 1963 haft tætte bilaterale relationer, og
Kenya er fortsat en vigtig partner for Danmark i Afrika. Kenya er indgangssporten til Østafrika
og udgør regionens økonomiske centrum, er drivkraft for regional integration og er et vigtigt
knudepunkt for internationale organisationer og virksomheder. Kenya er også i vid
udstrækning værts- og transitland for flygtninge fra urohærgede nabolande i området mellem
Afrikas store søer og Afrikas Horn. Kenya er samtidig en vigtig aktør, når det gælder fred og
stabilitet i Østafrika. Kenyas geostrategiske placering i det vestlige Indiske Ocean har også
direkte betydning for Det Maritime Danmark.
Danmark og Kenya har en række fælles strategiske interesser i forhold til at adressere illegal
migration og håndtere flygtningestrømme, bekæmpe voldelig ekstremisme og terrorisme,
dyrke kommercielle muligheder og fri og retfærdig samhandel, fremme af fælles værdier og et
globalt engagement i bæredygtig udvikling. Selvom Kenya stadig kæmper internt med at
opfylde behov og forventninger hos sin befolkning, er landet blevet en vigtig partner i arbejdet
med dagsordener for bæredygtig udvikling og med hensyn til at fremme demokratiske værdier
internt i landet og globalt på grundlag af
FN’s
Verdensmål. Det samme gælder i arbejdet med
klimaforandringer, adgang til vedvarende energi samt cirkulær økonomi, ligestilling mellem
kønnene, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og unge. Derudover vokser
Danmarks kommercielle interesser i Kenya, især inden for handel med tjenesteydelser samt
investeringer. Det voksende antal forbrugere og den stigende urbanisering vil skabe flere
kommercielle muligheder for danske produkter, tjenesteydelser og bæredygtige løsninger.
Med Kenya som en førende politisk og økonomisk magtfaktor på det afrikanske kontinent vil
de stærke relationer mellem Danmark og Kenya forblive en vigtig del af Danmarks
Afrikapolitik. Danmarks engagement i Kenya er baseret på en forpligtelse til international
solidaritet forankret i Verdensmålene om, at ingen må lades i stikken, og til at håndtere stigende
national og global ulighed. Det er også baseret på en interesse i at skabe et stabilt, demokratisk
og velstående Kenya, der er i stand til at beskytte menneskerettighederne, bekæmpe
korruption, levere tjenesteydelser og anstændige jobs til sine borgere, håndtere virkningerne af
klimaforandringer og inddæmme nationale og regionale humanitære og sikkerhedsmæssige
udfordringer, inden de ender i store strømme af flygtninge og illegale migranter.
Danmarks engagement under den strategiske ramme vil blive endnu vigtigere og endnu mere
nødvendig i lyset af COVID-19-pandemien, da Kenya i de kommende år vil skulle håndtere
de negative sundhedsmæssige, økonomiske og humanitære konsekvenser af krisen. Det vil
samtidig være af afgørende vigtighed for Kenyas fortsatte rolle som en stabiliserende faktor
for Afrikas Horn, både med hensyn til sikkerhed, migration og økonomisk vækst.
Engagementet vil også bidrage til genstart af dansk handel i kraft af det strategiske fokus på
markedsmuligheder for danske virksomheder og investorer. Værktøjerne til rådighed er dansk
udenrigs-, sikkerheds-, handels- og udviklingspolitik samt kommercielle samarbejde, som i
sidste ende tjener Danmarks sikkerhed, velfærd og kerneværdier.
Danmark har en stærk platform i Kenya, der udspringer af et langvarigt og engageret
partnerskab med styrket samarbejde inden for handel og udvikling, et stadigt dybere og
bredere myndighedssamarbejde og en langsigtet involvering i at fremme fred, stabilitet og
sikkerhed. Større reformer som f.eks. forfatningen fra 2010 samt viljen til at decentralisere
regeringsmagten og Kenyas villighed til at tage et ansvar i den regionale fred og stabilitet, ikke
mindst som værtsland for hundredtusinder af flygtninge, har holdt samarbejdet mellem
Danmark og Kenya levende og dynamisk.
1
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
Globalt grønt lederskab, styrkede forebyggende indsatser i oprindelses- og transitregionerne
for tvungen og irregulær migration, forhindring og imødegåelse af voldelig ekstremisme samt
et stærkt ønske om at fremme ligestilling mellem kønnene og kvinders og pigers rettigheder er
nogle af grundstenene i Danmarks udenrigs-, handels-, sikkerheds- og udviklingspolitiske
prioriteter. Den strategiske ramme for Danmarks partnerskab med Kenya bidrager direkte til
disse.
Det vi gerne vil opnå
Det danske engagement i Kenya har til formål at fremme:
Et stabilt og demokratisk Kenya, der er
i stand til at levere sociale tjenesteydelser og anstændige jobs til sin befolkning samtidig med, at det sikrer de
rettigheder og fordele, der er indeholdt i forfatningen, fremskynder inklusiv, bæredygtig vækst og grøn omstilling
og inddæmmer nationale og regionale humanitære og sikkerhedsmæssige udfordringer, inden de bliver til store
strømme af flygtninge og illegale migranter.
For at fremme denne vision vil der blive fokuseret på
følgende tre strategiske mål for perioden 2021-2015:
1.
Grøn, bæredygtig og inklusiv vækst:
Fremme grøn, bæredygtig og inklusiv økonomisk
vækst og anstændige jobs med fokus på unge og på markedsmuligheder for danske
virksomheder og investorer med relevante løsninger.
2.
Demokratisk regeringsførelse, menneskerettigheder og lige adgang til
tjenesteydelser.
Styrke demokratisk deltagelse og borgerinddragelse, beskytte
menneskerettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR),
adgang til retssystemet samt levering af retfærdige offentlige tjenesteydelser gennem
implementering af forfatningen og ved gennemførelse af decentralisering.
3.
Modstandsdygtighed, fred og stabilitet:
Fremme modstandsdygtighed, fred og
stabilitet i Kenya ved at imødegå voldelig ekstremisme, forhindre menneskeskabte kriser
og naturkriser og styrke Kenyas proaktive rolle i regional fred og sikkerhed og som
værtssamfund for flygtninge.
De tre strategiske mål vil være afsæt for yderligere styrkelse af det allerede stærke bilaterale
forhold mellem Danmark og Kenya. Det omfatter opbygning af alliancer med Kenya om
globale dagsordener i internationale fora, især vedrørende menneskerettigheder, herunder
SRSR, klimaforandringer og miljø, irregulær migration og flygtningepolitikker, fri og retfærdig
handel og multilateralisme. På tværs af de strategiske mål vil danske nøgleprioriteter blive
forfulgt. De omfatter ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder, de unge og inklusion
af marginaliserede grupper.
Visionen og de strategiske mål er tilpasset Kenyas overordnede udviklingsplan, Vision 2030,
som hviler på tre grundstene - økonomisk, social og politisk udvikling - og som stræber efter
målet om
”et globalt konkurrencedygtigt og velstående land med en høj livskvalitet i 2030”.
Gennemførelsen af Kenyas progressive forfatning fra 2010 vil fortsat sætte retning for det
danske udviklingsengagements fokus på statens ansvarlighed, inklusion og lighed, der
realiseres ved hjælp af et styrket decentraliseret system, bæredygtig vækst og beskyttelse af
menneskerettigheder. Det danske engagement til støtte for de strategiske mål vil også hjælpe
Kenya med opnåelsen af en række Verdensmål, der naturligt udgør de internationale normative
rammer for det dansk-kenyanske partnerskab.
2
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
2 Situationen i Kenya: Resultater, udfordringer og risici
Væsentlige fremskridt
–
politisk konsolidering og økonomisk og menneskelig udvikling
Kenya er nået langt inden for de seneste årtier. Politisk har Kenya udviklet sig fra et
postkolonialt enkeltpartiregime til et flerpartidemokrati med en moderne og liberal forfatning.
Landet har haft en relativt høj økonomisk vækst og vist forbedringer på en række sociale og
økonomiske indikatorer. Kenyas økonomi har klaret sig relativt godt med en gennemsnitlig
realvækst i BNP på 5,5 % i løbet af de sidste otte år. Endnu vigtigere er det, at fattigdom er
faldet fra, at 44 % levede i ekstrem fattigdom for under 1,9 USD om dagen i 2008 til 37 % i
2015. På grund af befolkningsvæksten er det absolutte antal fattige dog ikke faldet.
Stigende vækst i BNP i de sidste to årtier koblet med stigende indkomster pr. indbygger gjorde,
at Kenya i 2014 fik status som et lavere mellemindkomst-land. Kenya er desuden fortsat den
største og mest diversificerede økonomi i Østafrika. Kenya har også de højeste offentlige
indtægter i Afrika, hvilket gør staten til den største aktør i forhold til økonomien, når det
kommer til finansiering. En stor og stigende offentlig gæld har imidlertid reduceret det
finanspolitiske råderum og Kenyas evne til at foretage investeringer, der er afgørende for
landets udvikling. En holdbar gældsstyring vil være overordentlig vigtig for Kenyas
økonomiske udvikling i de kommende år. COVID-19-krisen vil også ramme Kenyas økonomi
hårdt i form af et reduceret BNP. Det skyldes primært husholdningernes og virksomhedernes
faldende forbrug og en turistbranche i frit fald.
På trods af fortsat økonomisk vækst er uligheden i velstand og velfærd ikke faldet væsentligt.
Mens andelen af personer, der lever i ekstrem fattigdom, er faldet, gør det samme sig ikke
gældende for det faktiske antal af personer, der lever i fattigdom. Visse grupper bliver
konsekvent ladt tilbage på grund af indkomstfattigdom, køn, alder eller andre ugunstige
omstændigheder. Internationalt udviklingssamarbejde vil således forblive relevant og
nødvendigt på mellemlangt sigt til at katalysere økonomisk vækst, konsolidere de opnåede
investeringsresultater og finansiere fattigdomsorienterede udviklingsinvesteringer til gavn for
dem, der er blevet ladt tilbage. Hvis Kenya fortsat skal vokse og have fremgang på en mere
ligelig måde og være en stabil drivende kraft for den regionale udvikling, har Kenya brug for
partnerskaber med lande som Danmark. Sådanne partnerskaber er vigtige, fordi de kan være
med til at tiltrække investeringer og viden til brug for en udvikling, der sigter mod også at få
de svageste med og ikke lade nogen i stikken.
Når det drejer sig om menneskelig udvikling, er der opnået bemærkelsesværdige resultater med
for eksempel højere forventet levealder, fald i fødselshyppigheden og en stor stigning i
mobiltelefondækningen. Kombinationen af en relativt veluddannet og teknologikyndig
befolkning og højhastighedsinternet giver Kenya en lang række muligheder inden for
digitalisering, innovation og i sidste ende økonomisk transformation. Derudover spiller
brancheforeninger, erhvervsorganisationer, fagforeninger og civilsamfundsorganisationer en
positiv rolle med hensyn til at drive økonomisk og social forandring og således også med
hensyn til at åbne muligheder for danske virksomheder.
Vedtagelsen af forfatningen i 2010 var kulminationen på en ti år lang politisk proces, der søgte
at adressere magtkoncentration og historiske konflikter, hvilket førte til voldelige uroligheder
ved valget i 2007. Forfatningen beskytter i princippet alles rettigheder og giver alle lige
muligheder. Forfatningen fremkaldte en proces med henblik på decentralisering af magten,
hvilket indebær det største, men stadig uopfyldte, potentiale for inklusiv udvikling i Kenya.
Mens fordelene ved decentralisering kun langsomt kan mærkes, har den fortsatte
3
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
gennemførelse af forfatningen potentiale til at bringe beslutningerne og tjenesteydelserne
tættere på befolkningen
–
noget som i sidste ende kan øge statens ansvarlighed.
Fortsat magtkoncentration og udfordringer for decentralisering
Der er stadig mange udfordringer for Kenyas udvikling, og mens andelen af ekstremt fattige
kenyanere er faldet til 37 %, vil størstedelen forblive i fattigdom, medmindre fattigdommen
adresseres ordentligt. De økonomiske konsekvenser af COVID-19 som f.eks. afbrudte
forsyningskæder og eksport og det midlertidige kollaps af turistindustrien er en påmindelse
om, hvor nemt fattigdomsbekæmpende foranstaltninger undermineres. De grundlæggende
årsager til Kenyas udviklingsudfordringer bunder i en national politisk økonomi, der er
kendetegnet ved koncentration af rigdom på meget få hænder, stammekultur og en politisk
kultur, der fastholder eksklusion, politiske vennetjenester og korruption. Det er derfor vigtigt
at støtte gradvise reformer og tiltag, der kan styrke regeringsførelsen og modstandskraft på alle
niveauer samt en mere retfærdig adgang til offentlige tjenesteydelser. Det vil opbygge tillid og
bane vejen for flere investeringer, økonomisk vækst, en mere retfærdig fordeling af
tjenesteydelser og større udviklingsresultater. I sidste ende vil disse faktorer forme Kenyas
fremtidige stabilitet og velstand og skabe muligheder for, at kenyanerne kan slippe ud af
fattigdom.
Den decentraliseringsproces, der blev igangsat med forfatningen, har til formål at adressere
Kenyas ulighed og centraliseringen af statens magt og forvaltning. Det er især vigtigt, at
decentraliseringen fungerer, når det drejer sig om tjenesteydelser som sundhedspleje, hvor
borgerne har en klar forventning om, at der vil ske forbedringer. Der er dog visse udfordringer
med hensyn til at få decentraliseringen til at fungere for befolkningen. Det skyldes især
kompleksiteten af de strukturelle forandringer, som decentraliseringen indebærer, og er til dels
et resultat af politisk tovtrækkeri mellem de centrale nationale aktører og regionerne med
hensyn til fordeling af ressourcer. Hvis der mangler politisk støtte og lederskab risikerer
decentraliseringsprocessen at blive endnu et lag i bureaukratiet, der hovedsageligt tjener den
politiske elite, øger korruptionen og den offentlige sektors ineffektivitet.
Et dynamisk, men udfordret civilsamfund
Kenyas civilsamfund er varieret, aktivt og relativt dynamisk, men er underlagt begrænsninger.
Civilsamfundet består ikke bare af konventionelle NGO'er men også af tusindvis af
lokalsamfundsbaserede og religiøse organisationer, fora, tænketanke, borgerkoalitioner og
meget andet. Der er behov for flere tiltag fra regeringens side for at beskytte ytringsfriheden
og forsamlingsfriheden og for at muliggøre et åbent og velfungerende offentligt og
demokratisk rum. Det er især tilfældet efter det omstridte parlamentsvalg i 2017 og behovet
for at værne om de mange fremskridt i forfatningen. Lovgivning, der fjerner visse
begrænsninger i civilsamfundsorganisationernes friheder, er endnu ikke gennemført, og der er
tegn på, at civilsamfundsorganisationernes rolle i udformningen og påvirkningen af den
politiske dagsorden indskrænkes. Det understreger vigtigheden af at støtte civilsamfundets
kapacitet til at fungere som vagthund, forsvare menneskerettigheder og fremme borgernes
mulighed for at kræve deres rettigheder fra de ansvarlige myndigheder.
Indgroet korruption
På trods af flere antikorruptionstiltag har Kenya ikke opnået nogen væsentlig fremgang i den
henseende de seneste ti år. Korruption har været et vedvarende problem siden før
uafhængigheden og gennemsyrer det kenyanske samfund på alle niveauer - politisk,
retsvæsenet, politiet, den offentlige forvaltning og det økonomiske område. Korruption finder
sted på alle niveauer fra småbestikkelse i færdselspolitiet til skandaler med underslæb i
4
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
forbindelse med offentlige indkøb foretaget af topembedsmænd. Problemerne med at
bekæmpe korruption i Kenya fra toppen er forbundet med den snævre sammenhæng mellem
korruption og politik, hvor medlemmer af magteliten historisk har udnyttet de offentlige
institutioner til personlig berigelse og til politiske formål. Efter vedtagelsen af Kenyas
forfatning har problemerne med skattemæssig decentralisering og den offentlige
økonomistyring på regionalt niveau skabt et nyt rum for potentiel korruption. Det indebærer
imidlertid også muligheder for at styrke det offentlige tilsyn ved hjælp af mere effektive
kontrolmekanismer.
Lighed for loven og menneskerettigheder
Gennemførelsen af forfatningen har sat gang i store strukturelle, juridiske og institutionelle
reformer inden for retsvæsenet, der har til formål at retablere retssystemets troværdighed og
forbedre adgangen hertil for den almindelige kenyaner. Udbredt straffrihed og manglende
retssikkerhed er stadig en væsentlig udfordring. Det samme gælder for politisk indblanding i
retssystemet. Fremadrettet vil retsvæsenets uafhængighed og neutralitet fortsat være
afgørende, det gælder også i lyset af dets potentielle rolle med hensyn til politisk transition og
fortolkning af forfatningen. Kenya har taget nogle vigtige skridt for at forbedre
menneskerettighederne, bl.a. ved at styrke lovgivningen. Der sker dog fortsat overtrædelser,
herunder udenretslige drab, bortførelser og frihedsberøvelse i forbindelse med
sikkerhedsstyrkernes håndtering af al-Shabaab. Der er samtidig utilstrækkelig beskyttelse af
rettigheder for personer, der lever med handikap og andre socialt udsatte grupper som f.eks.
LGBT+-personer. Det er afgørende at fremme disse rettigheder.
Udbredt fattigdom og ulighed
På trods af den relativt høje, vedvarende økonomiske vækst lever over 18 millioner kenyanere
stadig under den globale fattigdomsgrænse på 1,90 USD pr. dag. Uligheden er enorm, og 56
% af bybefolkningen lever i slumområder. Selv i relativt velstående områder som f.eks. Nairobi
eksisterer der stadig dyb og flerdimensionel fattigdom. De lokale fattigdomsmæssige forskelle
udfordrer den nationale sammenhængskraft, og der er risiko for, at de mest marginaliserede
og sårbare grupper lades i stikken. I de tørre og halv-tørre landområder, der dækker det meste
af det nordlige Kenya, er fattigdomstallene helt oppe på 80 % for distrikter som f.eks. Turkana.
Selvom decentraliseringen har igangsat en vis regional omfordeling for at udjævne forskellene,
er den økonomiske omfordeling på tværs af indkomstgrupper og distrikter stadig ikke
tilstrækkelig til at gøre noget ved den enorme ulighed. Periodisk tilbagevendende og stadig
mere hyppige tørker - forstærket af klimaforandringer og miljøforringelse - vil besværliggøre
fattigdomsbekæmpelsen yderligere og øge sårbarheden for lokalsamfund i visse distrikter. Når
det drejer sig om kvindernes økonomiske selvstændiggørelse, forholder det sig sådan, at
selvom 80 % af de kenyanske kvinder arbejder i husmandsbrug, er det kun 1 %, der rent faktisk
ejer jorden.
Høj befolkningsvækst og behov for anstændige indkomstmuligheder
Befolkningsvæksten i Kenya er høj, men faldende. I henhold til folketællingen i 2019 er
befolkningstallet 47,5 millioner. Befolkningen voksede i gennemsnit 2,2 % årligt fra 2009 til
2019 sammenlignet med 2,9 % i det foregående årti. Hvert år forsøger en ny generation
svarende til befolkningen i københavnsområdet, at komme ind på det kenyanske
arbejdsmarked. Desuden er kun ca. 15 % ansat i formelle jobs. I byerne er vækstraten høj med
over 4 % om året. Det muliggør vækst i velstand og levering af tjenesteydelser, men giver også
udfordringer i form af voksende fattigdom i byerne, slumområder og organiseret kriminalitet.
Det stigende antal unge, aktuelt 5 millioner, som står uden uddannelse og arbejde er en alvorlig
økonomisk og social udfordring. Situationen gør, at de unge ikke får de fornødne
5
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
kompetencer, der skal give dem - og i sidste ende Kenya - et forspring i en stadig mere
konkurrencepræget verden. Inddragelse og engagement i politik, bedre adgang til
sundhedsydelser, til uddannelser af høj kvalitet og ikke mindst erhvervsuddannelser, der give
adgang til anstændige jobs som faglærte, vil bidrage til at gøre Kenyas ungdomspukkel til et
aktiv.
Med hensyn til arbejdsmarkedsforholdene befinder størstedelen af den kenyanske
arbejdsstyrke sig i den uformelle økonomi, hvilket ofte betyder manglende overholdelse af
arbejdsmarkedslovgivningen (herunder vedrørende løn). Inden for den formelle sektor er
arbejdsregulativer og -politikker heller ikke fuldt gennemført på stats- og virksomhedsniveau.
Generelt er der mangler i arbejdsmarkedslovgivningen med hensyn til internationale
standarder for organisationsfrihed, forhandlingsret og retten til at strejke, men der er i de
seneste år indført flere reformer. Ikke alle er dog vedtaget, som f.eks. lønregulativer, regler
vedrørende ungdomsbeskæftigelse, ret til amning på arbejdet og deregulering af strejke. Der
synes også at være en stigende generel bevidsthed i nogle sektorer om behovet for at genoptage
en konstruktiv social dialog for at forbedre forholdet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere.
Menneskelig udvikling: Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder
På trods af forbedringer af mødres og børns sundhed i de seneste årtier er der stadig enorme
udfordringer, også i forhold til lige adgang til sundhedsydelser, især seksuel og reproduktiv
sundhed og rettigheder, og i relation til kønsbaseret vold. Disse udfordringer underminerer
menneskelig udvikling. Over 5.000 kvinder og piger dør hvert år som følge af
graviditetsrelaterede komplikationer, og børnedødeligheden er fortsat høj efter globale
standarder, idet 5 ud af 100 børn dør, inden de bliver 5 år. Med begrænset adgang til
prævention er forekomsten af teenagegraviditeter stadig høj med 18 % uden nogen mærkbar
forbedring siden 2008. Også kønsbaseret vold er stadig udbredt i Kenya. Det samme gør sig
gældende for børneægteskaber og tvangsægteskaber samt kvindelig omskæring, selvom denne
praksis har være ulovlig siden 2011. Kun halvdelen af eleverne går fra grundskolen til de øvre
klassetrin, hvor frafaldsraten er høj, især blandt piger. Selvom miljøet i Kenya fortsat er mere
liberalt end i nabolandene, bliver seksuelle minoriteter stadig udsat for diskrimination og
chikane, og deres rettigheder bliver ikke tilstrækkeligt beskyttet.
Forbedringer for erhvervslivet, men fald i eksporten
Kenya har en markedsbaseret økonomi og anses generelt for at være det økonomiske,
kommercielle, finansielle og logistiske knudepunkt i Østafrika. Med den stærkeste
kommercielle base i Østafrika er det lykkedes Kenya at tiltrække internationale investorer, også
fra Danmark, selvom de samlede udenlandske direkte investeringer stadig er lave og udgør
under 1 % af BNP. Der er imidlertid stadig flere danske virksomheder, der investerer i Kenya
og etablerer lokale og regionale virksomheder i lyset af Kenyas strategiske placering, varierede
økonomi, en relativt veluddannet og foretagsom arbejdsstyrke samt landets status som
regionalt finanscentrum. Der er masser af markedsmuligheder for danske virksomheder, ikke
mindst inden for servicefagene og logistik, mad- og drikkevarer, vand, energi, sundhed og
medicinske forsyninger samt mere bredt inden for rådgivningsydelser.
Samtidig står virksomheder, der opererer i Kenya, over for en række udfordringer forbundet
med korruption, sikkerhed, handel på tværs af grænser, ejendomsrettigheder, et arbitrært
skattesystem og et uforholdsmæssigt stort bureaukrati i forbindelse med registrering og
tilladelser. Regeringen har iværksat en række erhvervsreformer bl.a. inden for opstart af
virksomhed, adgang til elektricitet, registrering af ejendom, beskyttelse af minoritetsinvestorer
og strømlining af insolvensregler. På trods af store investeringer er infrastrukturen i dårlig
stand. Kombineret med uhensigtsmæssig lovgivning og markedssvigt begrænser dette den
6
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
regionale og globale konnektivitet og dermed udsigterne til handelsdrevet udvikling.
Eksportens andel af BNP faldt fra 21 % til 13 % mellem 2010 og 2017.
Sårbarhed over for klimaforandringer
Kenyas aktuelle elektricitetsproduktion er primært baseret på vedvarende energi. I 2018 var
kun 13 % af Kenyas kapacitet til at generere elektricitet baseret på fossile brændstoffer, mens
jordvarme og vandkraft tegnede sig for næsten 80 %. Vind er en voksende elektricitetskilde
med åbningen af Afrikas største vindkraftprojekt i Lake Turkana, der støttes af Danmark.
Biomasse (træ og trækul) er langt den største energikilde.
Sårbarhed over for klimaforandringer er en alvorlig udfordring i Kenya med en økonomi, der
i høj grad afhænger af naturressourcer og allerede lider store tab som følge af tilbagevendende
tørke og oversvømmelser. Sårbarhed over for ekstreme klimatiske forhold er drevet af
skiftende og dårlige dyrkningsmetoder, der yderligere forværres af befolkningstilvæksten.
Tørker er en central faktor i forhold til fattigdom og humanitære kriser, idet de forårsager
voldsom fødevareusikkerhed, underminerer menneskers livsgrundlag og husholdningernes
modstandsdygtighed. Konsekvenserne af miljøforringelse for skrøbelige økosystemer øger
også risiko for konflikt, fører til manglende sikkerhed, ligesom det underminerer mulighederne
for at kunne opretholde livsgrundlaget. Utilstrækkelig vandforsyning i byerne samt strukturel
vandmangel og udsving i de tørre og delvist tørre landområder betyder, at over 13 millioner
kenyanere mangler adgang til rent drikkevand og 19 millioner til sanitet. Vandbårne sygdomme
og forbundne lidelser er den hyppigste årsager til dødelighed blandt børn under 5 år og
bidrager desuden til børns underernæring. Utilstrækkelig sanitet og hygiejne skaber også
grobund for globale pandemier som f.eks. COVID-19.
Fred, sikkerhed, migration og internationale dynamikker
Ud fra konventionelle standarder anses Kenya for at være et stabilt land. Alligevel har Kenya
områder og lommer af skrøbelighed som følge af sin historie med dårlig regeringsførelse,
gentagne voldelige uroligheder i forbindelse med afholdelse af valg, stammekultur og etniske
spændinger, alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne samt udbredt korruption.
Usikkerhed i grænselandet, organiseret kriminalitet og en nylig hjemmedyrket ekstremisme
udgør yderligere elementer af skrøbelighed. Marginalisering giver næring til ustabilitet, og
voldelig ekstremisme kan ikke længere udelukkende forklares med ustabilitet i Somalia.
Kenyas geografiske placering som indgangsport til det østafrikanske marked giver landet visse
muligheder. Regionale dynamikker har dog også vist sig at være en udfordring. Langsigtet
ustabilitet på Afrikas Horn har udfordret Kenya med ustabilitet langs grænserne, hyppige
terrorangreb og flygtningestrømme som følge af menneskeskabte humanitære katastrofer. På
grund af den langvarige ustabilitet samt periodisk tilbagevendende tørker har Kenya i årtier
været vært for hundredtusindvis af flygtninge fra Somalia, Sydsudan, Congo og Etiopien.
Kenya er i den henseende en regional nøgleaktør i sin egenskab af værts- og transitnation for
flygtninge og irregulære migranter, selvom kenyanerne ikke selv er kilde til migration til
Europa.
Kenya har forsøgt at adressere den udfordrende regionale situation ved hjælp af
sikkerhedsforanstaltninger, militært engagement, humanitært samarbejde og aktivt diplomati
for at finde regionale løsninger. Kenya er en væsentlig bidragyder til regional og international
fredsskabende og fredsbevarende missioner, herunder i Somalia, og er bidragsyder til
FN’s
fredsbevarende missioner rundt om i verden. Intern politisk udvikling i regionen - ikke mindst
i Etiopien, Sudan, Somalia og Tanzania - bidrager til mere, snarere end mindre, uforudsigelige
7
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
2208712_0010.png
regionale fremtidsudsigter. Det gælder også for Kenyas bilaterale forhold til sine naboer, som
har oplevet en del udsving de seneste år.
Endelig er den foranderlige internationale dynamik og stigende interesse for Kenya vigtig at
bemærke. Europa og USA er stadig de primære partnere inden for handel og investeringer og
på tværs af en række fælles værdier vedrørende demokrati og menneskerettigheder. I 2019
avancerede USA sit forhold til Kenya til et såkaldt
”Strategisk Partnerskab”
- en status, som
kun er få andre afrikanske lande forundt. Globale aktører som f.eks. Kina og Indien og nye
dynamikker i forhold til Golf-landene har en stigende indvirkning på Kenya. Det betyder også,
at traditionelle udviklingspartnere ikke har så meget indflydelse som tidligere og derfor må
maksimere effekten af deres indsatser og identificere områder af gensidig interesse med de
kenyanske partnere for at kunne levere på fælles prioriteter.
Boks 1: Risici og scenarier for Kenya
Opnåelsen af de strategiske mål for det danske partnerskab med Kenya afhænger af den politiske, økonomiske
og sociale udvikling samt en række dermed forbundne risikofaktorer. I et ideelt scenarie vil Kenya opleve en
reel politisk forsoning blandt den politiske elite, som vil føre til politisk stabilitet, mere modnende institutioner
og vedvarende økonomisk fremgang. Som følge heraf vil der politisk blive mere bevægelsesfrihed, hvilket vil
gøre det muligt for oppositionen og civilsamfundet at operere uden restriktioner. Et mere ansvarligt og effektivt
politisk system vil levere på institutionelle og økonomiske nøglereformer, der vil fremskynde økonomisk vækst
og gøre den mere inklusiv. Derved vil ungdomsarbejdsløshed blive nedbragt og korruptionen bremset. Det vil
skabe højere indkomster og udvide det finanspolitiske råderum for udviklingsinvesteringer. I et ideelt scenarie
får decentraliseringen rodfæste og leverer relevante tjenesteydelser og løsninger til befolkningen, hvilket igen
styrker regeringens berettigelse.
I det dårligst tænkelige scenarie løber større risici sammen, antændt af intensiveret politisk konkurrence og
ledsaget af voldelige valgrelaterede og politiske uroligheder. De mindsker det offentlige og politiske rum. Det
politiske system vil være ude af stand til at levere nøglereformer, hvilket medfører stagnerende vækst, ikke
mindst forstærket af COVID-19-krisen. Det fører igen til øget arbejdsløshed og uholdbare niveauer af statsgæld
med deraf følgende negativ påvirkning af udviklingsfinansieringen. Dette er selvforstærkende, idet aktiviteten i
den private sektor vil stagnere, og udenlandske direkte investeringer falde yderligere. Korruption vil være endnu
mere udtalt forud for valgene i 2022 og i tiden, fordi korruption bruges til at generere støtte fra strategiske
grupper i befolkningen. Intimidering af oppositionen vil forværres som følge af et gradvist mere autoritært
styre, som i kombination med et pacificeret civilsamfund og taktisk politisk populisme vil kompromittere basale
rettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Et mere og mere fragmenteret politisk
system kombineret med færre muligheder for unge mennesker vil øge risikoen for voldelig ekstremisme og i
sidste ende terrorisme, som yderligere vil dele lokalsamfund og forhindre investeringer.
Kenyas faktiske kurs vil sandsynligvis ligge midt imellem de to scenarier, selv på trods af COVID-19-krisen.
Mens prognosen ligger tættere på det ideelle scenarie, er det klart, at Kenya vil opleve nogle kritiske øjeblikke i
de kommende år. Forkerte valg kan bringe Kenya tættere på en dårlig kurs. Danmark vil fortsat have en
bredspektret tilgang til Kenya, der er lydhør over for risici, og som stræber efter at bidrage til voksende
demokratisk regeringsførelse. Dette er i sig selv en nyttig strategi på det overordnede niveau. Begynder der at
vise sig et negativt scenarie, vil Danmark intensivere den politiske dialog, også via EU, og tilpasse sin indsats
baseret på en fleksibel strategi, som f.eks. at omdirigere ressourcer fra statslige til ikke-statslige aktører og øge
fokus på investeringer, der kan imødegå den negative udvikling. Denne tilpasningsstrategi gælder også i tilfælde
af større korruptionsskandaler inden for områder, hvor der er et dansk engagement. Omvendt vil det danske
engagement også fleksibelt kunne svare på nye muligheder inden for de strategiske mål for at hjælpe Kenya i
retning af det positive scenarie.
3 Strategiske mål for Danmarks partnerskab med Kenya
Danmarks engagement i Kenya bygger på det mangeårige og stærke bilaterale forhold til
regeringen og befolkningen i Kenya og trækker på alle relevante instrumenter, herunder
diplomati og politisk dialog, sikkerhed, udviklingssamarbejde samt handel og kommercielle
8
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
2208712_0011.png
relationer. Engagementet vil også være en stærk platform for udvikling af alliancer og fælles
lederskab med Kenya omkring globale dagsordener i internationale fora, hvilket understøtter
de strategiske mål for Danmarks partnerskab med Kenya.
Dette afsnit indeholder de strategiske mål og beskriver, hvordan Danmark
–
ved hjælp af
sammenhængende indsatser på tværs af politikområder og instrumenter - vil forfølge de
strategiske mål i samarbejde med kenyanske og internationale partnere.
3.1 Grøn, bæredygtig og inkluderende vækst
Strategisk mål 1: Fremme grøn, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst og anstændige jobs
med fokus på unge og på markedsmuligheder for danske virksomheder og investorer med
relevante løsninger.
Relevans for
FN’s
Verdensmål for Bæredygtig Udvikling:
Mål 1 (afskaf fattigdom), mål 2
(stop sult), mål 7 (bæredygtig energi), mål 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst), mål 10
(mindre ulighed), mål 12 (ansvarligt forbrug og produktion), mål 13 (klimaindsats), mål 15 (livet
på land)
Vækst,
der genererer nye muligheder for flere mennesker, er en fast bestanddel af “grøn,
bæredygtig og inklusiv”
i kenyansk sammenhæng.
Håndteringen af Kenyas væsentligste
udviklingsudfordring - det begrænsede antal anstændige jobs og indkomstmuligheder med
hovedvægten på Kenyas ungdom - og evnen til at gøre det på en miljømæssig bæredygtig måde,
vil være afgørende for reduktion af fattigdom og ulighed samt for social udvikling og stabilitet.
Dette er kun blevet forstærket i lyset af konsekvenserne af COVID-19. Tilpasning til og
modstandsdygtighed over for klimaforandringer vil blive endnu vigtigere i de kommende år. Det
vil være afgørende med initiativer som f.eks. vedvarende energi og energieffektivitet for at opnå
langsigtet bæredygtig økonomisk udvikling. Håndtering af klimaforandringerne er en dansk
nøgleprioritet. De stærke danske kompetencer på det grønne område og det langsigtede danske
engagement i Kenya i udviklingen af den private sektor gør Danmark godt rustet til at hjælpe
landet på dette område.
Grøn omstilling og tilpasning til klimaforandringer
Kenya har et stort ønske om at fremme en grøn økonomi, tilpasning til klimaforandringer og en
kulstoffattig udvikling baseret på vedvarende energikilder og bæredygtige løsninger som anført
i Kenyas Vision 2030 Mid-Term Plan III og Green Economy Strategy Implementation Plan.
Danmark vil støtte klimarobuste, kulstoffattige, bæredygtige økonomiske aktiviteter og sektorer
gennem relevante partnerskaber. Kenya kan samtidig drage fordel af ekspertisen fra den danske
private sektor, når det drejer sig om grønne løsninger samt i forhold til både at bekæmpe og
tilpasse sig klimaforandringer.
Danmark vil hovedsageligt fokusere på tre områder: (1) Støtte til tilpasning til klimaforandringer,
klimainnovation og fremme af en kulstoffattig økonomi, herunder vedvarende bæredygtig energi
i henhold til SDG 7 om bæredygtig energi; (2) Bevarelse og beskyttelse af økosystemer mod
miljøforringelse, herunder samfundsbaserede indkomstgenererende aktiviteter i henhold til
Verdensmål 15 (livet på land) og som støtte til Verdensmål 6, forbedring af adgangen til vand
og sanitet og styring af vedvarende vandressourcer; (3) Fremme af grønne jobs og cirkulær
økonomi i henhold til Verdensmål 8 om anstændige jobs og Verdensmål 12 om ansvarligt
forbrug og produktion. Fortsat etablering af alliancer med Kenya i forbindelse med
implementering af de globale dagsordener for klimaforandring og miljø, ikke mindst i forhold
til FN’s Klimakonvention (UNFCCC), vil være en fast bestanddel af den danske indsats på dette
område.
9
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
Indkomstmuligheder og anstændige jobs
Til støtte for Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst og Verdensmål 10 om
mindre ulighed vil Danmark fremme skabelsen af nødvendige indkomstmuligheder og
anstændige jobs, især for de fattige og de unge, gennem en grøn og ansvarlig udvikling drevet af
den private sektor. Danmark vil anvende hele paletten af relevante instrumenter og
partnerskaber.
Ungdomsarbejdsløshed og underbeskæftigelse er en stor udfordring for udviklingen over hele
kloden og især i Kenya, hvor mange unge mennesker kæmper med at finde meningsfuld
beskæftigelse.
De mange unge kenyanere, der er på vej ind i deres produktive arbejdsår, er
både en udfordring og en mulighed. Danmark vil støtte initiativer, der sikrer, at tekniske og
erhvervsfaglige uddannelser er rettet mod arbejdsmarkedet og forbedrer Kenyas unges
muligheder for ansættelse. Det vil være afgørende at bringe de unges kompetencer op på et
højere fagligt niveau for at sikre, at de kommer ind på arbejdsmarkedet som faglært
arbejdskraft via anstændige og bæredygtige jobs. Derudover
vil stimulering af
iværksætterinitiativer til innovation og skabelse af anstændige jobs og indkomstmuligheder
gennem mikro-, små og mellemstore virksomheder (MSME’er) være en prioritet. Som følge
af Kenyas økonomis struktur vil der være særligt fokus på husmandsbrug og mikrolandbrug,
baseret på grønne værdikæder og med henblik på at forbedre produktivitet og bæredygtige
metoder. For de fleste små landbrug vil vejen til tilpasning til og modstandsdygtighed over for
klimaforandringer være forbundet med højere indkomst. Dette vil også forbedre
fødevaresikkerhed og modstandsdygtighed i henhold til Verdensmål 2 om at afskaffe sult.
Fremme af forbedrede arbejdsvilkår og arbejdsmiljø vil være en integreret del af Danmarks
strategi i relation til udvikling af den private sektor. Samarbejde med ILO omkring social dialog
og anstændigt arbejde vil blive tilstræbt, herunder med mulighed for at skabe sammenhænge
med danske arbejdsmarkedspartneres aktiviteter. Desuden har Kenyas private sektor brug for
støtte til at gennemføre Kenyas nationale handlingsplan for erhvervsliv og
menneskerettigheder. Danmark er foregangsland på dette område med flere veletablerede
partnerskaber inden for menneskerettigheder og demokrati.
Virksomheders konkurrencedygtighed, handel, investeringer og overførsel af know-how
Danske virksomheder og institutioner har know-how og løsninger, der er relevante for Kenyas
udviklingsudfordringer, og som kan være med til at fremme overgangen til en grøn økonomi.
De danske kommercielle interesser er væsentlige og voksende, især når det drejer sig om handel
med tjenester, og et voksende antal danske virksomheder har kontorer i Kenya. Det voksende
antal forbrugere og urbaniseringen vil skabe nye muligheder for den danske private sektor, især
inden for danske løsninger vedrørende grøn og maritime økonomi, vand, fødevarer, energi,
lægemidler og logistik. Danida Market Development Partnerships, myndighedssamarbejdet og
bløde låninstrumenter, som f.eks. Danida Sustainable Infrastructure Finance kan hjælpe med at
bane vejen for yderligere kommercielt samarbejde.
Danmark vil fortsætte med at støtte Kenya i forhold til at forbedre virksomhedernes
konkurrencedygtighed gennem etablering af et forretningsmiljø, der understøtter dette, og ved
at nedbringe omkostningerne ved Kenyas integration på regionale og globale markeder, ikke
mindst via gennemførelse af frihandelsaftalen, African Continental Free Trade Area (ACFTA).
Et velreguleret og transparent forretningsmiljø er nøglen til at hjælpe Kenyas virksomheder og
økonomi med at vokse, ligesom det vil tjene de danske kommercielle interesser og
markedsmuligheder i Kenya. Det vil blive understøttet både gennem bilateralt
udviklingssamarbejde og multilaterale initiativer. Støtte til Kenyas ambitiøse dagsorden for den
10
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
2208712_0013.png
maritime økonomi vil ligeledes bidrage til denne dagsorden, herunder gennem
myndighedssamarbejdet. Kenya er en frihandelsorienteret nation, der værdsætter multilaterale
handelsordninger og er som sådan en relevant global partner for Danmark med hensyn til at
fremme et regelbaseret og retfærdigt multilateralt handelssystem.
3.2
Demokratisk regeringsførelse, menneskerettigheder og lige adgang til
tjenesteydelser
Strategisk mål 2: Styrke demokratisk deltagelse og borgerinddragelse, beskytte
menneskerettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), adgang
til retssystemet samt levering af retfærdige offentlige tjenesteydelser gennem implementering af
forfatningen og ved gennemførelse af decentralisering.
Relevans for FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling:
Mål 1 (afskaf fattigdom), mål
3 (sundhed og trivsel), mål 5 (ligestilling mellem kønnene), mål 10 (mindre ulighed) og mål 16
(fred, retfærdighed og stærke institutioner).
Kenya er kommet langt siden indførelsen af flerpartidemokrati. De hovedsageligt positive
politiske tendenser i retning af mere demokrati har været uregelmæssige med væsentlige
tilbageskridt, herunder i forhold til konflikter i forbindelse med valg. Selvom der er taget
lovende skridt hen i mod gennemførelse af forfatningen, er der stadig alvorlige mangler. I kraft
af mange års erfaring i arbejdet med kenyansk regeringsførelse, herunder med støtte til
civilsamfundet, demokratisering, retssikkerhed og kapacitetsopbygning, er Danmark godt
rustet til at støtte denne nødvendige overgangsproces på centralt niveau og på regionsniveau.
Der vil blive sikret synergi mellem danske engagementer til støtte for borgerinddragelse,
retssikkerhed og menneskerettigheder i henhold til dette strategiske mål med tiltag rettet mod
forebyggelse, imødegåelse og håndtering af voldelige og politiske konflikter og valgkonflikter
i henhold til det strategiske mål om modstandsdygtighed, fred og stabilitet.
Øget borgerinddragelse og ansvarlighed i processer for demokratisk regeringsførelse
Danmark vil bidrage til at gøre civilsamfundet og borgerne i stand til at deltage i politiske
processer, beskytte civilsamfundets rolle og herigennem sikre, at offentlige institutioner kan
drages til ansvar, samt at de forvalter i overensstemmelse med forfatningen i henhold til
Verdensmål 16. Der vil være særligt fokus på kvinder, unge mennesker og grupper i risiko for
at blive ladt i stikken. Støtte til øget social ansvarliggørelse ved at styrke borgergrupper vil også
bidrage til antikorruptionstiltag fra græsrodsniveau og op, mens multilaterale aktører som
Verdensbanken etablerer systemer til offentlig økonomistyring, der vil forbedre ansvarlighed
og bekæmpe korruption fra de øverste beslutningslag og ned. Initiativer, der skal lykkes på
regions-niveau, vil sandsynligvis omfatte støtte til processer, der gør bedre brug af teknologi
til at styre finanser og information, styrke personaleledelse og statsforvaltningens integritet
samt til opbygning af kapacitet hos de lokale myndigheder og civilsamfunds grupper med
henblik på, at de proaktivt kan identificere og imødegå korruption.
Styrkelse af princippet om lighed for loven, adgang til retssystemet og beskyttelse af menneskerettighederne
Retsvæsenet har fulgt en reformstrategi for at styrke sin uafhængighed. Det illustreres klart af
Højesterets annullering af præsidentvalget i 2017, men er, delvist som følge heraf, under et
stigende politisk pres. Det fortsatte engagement med retsvæsenet vil være afgørende i kraft af
dets rolle i beskyttelse og styrkelse af retsstatsprincippet, adgang til retssystemet og
menneskerettigheder, samt i forhold til behandlingen af korruptionssager. Støtte til styrkelse
af civilsamfundets evne til at kræve borgernes rettigheder er ligeså vigtigt. Her vil kvinders
adgang til retssystemet vil være en særlig dansk prioritet. Der er kun få internationale partnere,
11
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
der investerer i retssektoren i Kenya, hvilket blot gør Danmarks fortsatte engagement endnu
vigtigere.
Styrkede og mere ansvarlige offentlige institutioner og levering af tjenesteydelser gennem forbedret decentralisering
Decentralisering, som beskrevet i forfatningen, udgør et reelt løfte om at skabe
medbestemmelse og en ansvarlig demokratisk regeringsførelse, der ligeligt leverer
tjenesteydelser til befolkningen. Danmark vil arbejde for at øge regionernes engagement og
kapacitet til at levere decentrale tjenesteydelser gennem ansvarlige, demokratiske processer.
Decentralisering skal levere mærkbar forandring ved at skabe lige muligheder, adgang til
ressourcer og forbedret levering af tjenesteydelser.
For at fremme decentraliseringsdagsordenen i Kenya vil Danmark arbejde for stærkere og
mere ansvarlige institutioner, forbedret levering af tjenesteydelser og borgerinddragelse, der i
sidste ende gør, at decentraliseringen varetager borgernes behov. Det vil ske via det bilaterale
udviklingsprogram og ved at opretholde et tæt samarbejde og koordination med centrale
partnere som f.eks. EU og Verdensbanken. Decentralisering repræsenterer også en ny
mulighed for at fremme retfærdig omfordeling af velstand i hele Kenya, som vi fra dansk side
vil udnytte. Danmark vil også arbejde for at fremme lighed ved et progressivt nationalt
skattesystem, der sikrer en retfærdig omfordeling af velstand. Dette vil bl.a. ske gennem dialog
med regeringen, Verdensbanken, IMF og EU med hensyn til udformningen af deres
programmer i Kenya.
Med hensyn til specifikke områder for decentraliseret levering af tjenesteydelser vil Danmark
i henhold til Verdensmål 3 om sundhed og trivsel investere i primær sundhedspleje. Det er en
vigtig decentraliseret funktion, som danner grundlag for styrket, fattigdomsorienteret
reproduktiv sundhed og sundhed for mødre, nyfødte, børn og unge, men som lider under
manglende finansiering og kapacitet. Levering af vand og sanitet i henhold til SDG 6 er i
særdeleshed relevant og vil blive behandlet under det bilaterale udviklingsprogram og Danida
Sustainable Infrastructure Finance samt i forbindelse med lokale initiativer, der kan hjælpe
Kenya med at tilpasse sig klimaforandringer i henhold til Verdensmål 13.
Mødres og børns sundhed, kvinders og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder
For at decentraliseringen skal fungere og være håndgribelig for befolkningen, er adgang til
basale offentlige sundhedsydelser afgørende. Forbedret primær sundhedspleje inden for
reproduktiv sundhed og sundhed for mødre, nyfødte, børn og unge i den fattigste og mest
sårbare del af befolkningen er et centralt element i den henseende. Seksuel og reproduktiv
sundhed og rettigheder (SRSR) for kvinder og piger, herunder støtte og adgang til
tjenesteydelser for marginaliserede og sårbare grupper som f.eks. LGBT+ personer, samt
initiativer med henblik på at adressere kønsbaseret vold vil være i centrum for Danmarks
arbejde i Kenya. Retten til at bestemme over egen krop og seksualitet, herunder kvinders ret
til at beslutte, hvornår de vil have børn, hvor mange og med hvem, er en fundamental
menneskeret. Det er også nøglen til at udløse kvinders og pigers potentiale, som igen kommer
samfundet som helhed til gode. Kenya er blevet global forkæmper for kvinders og pigers
rettigheder, hvilket Danmark kan udnytte i sit engagement i Kenya og i international
sammenhæng, ikke mindst i lyset af nye reaktionære globale kræfter på dette område.
Et langvarigt engagement inden for Kenyas sundhedssektor giver Danmark en stærk
komparativ fordel. Danmark vil bidrage til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder
gennem bilaterale udviklingsengagementer, teknisk rådgivning, støtte via strategiske
partnerskaber med civilsamfundet og dialog med og investeringer i multilaterale institutioner,
globale fonde og initiativer som f.eks. Verdensbanken og UNFPA, som Danmark yder
12
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
2208712_0015.png
væsentlig bidrag til både i form af kernebidrag samt i form af øremærket støtte til Afrika og
Kenya. De mange forskellige danske instrumenter giver god mulighed for komplementaritet.
Støtte til forbedret sundhed og velfærd gennem faciliteter på regions-niveau tjener i sig selv et
formål i relation til menneskelig kapital, men fremmer også decentralisering, styrker
regeringens legitimitet og reducerer ulighed. Derudover skabte den globale COVID-19-krise i
2020 ikke bare kaos i Kenyas sundhedssystem og forøgede finansieringsbehovene på
mellemlang sigt, men understregede også i høj grad vigtigheden af et robust sundhedssystem,
der kan leve op til lokale og globale sundhedsudfordringer. En forbedret og udvidet
sundhedssektor skaber desuden markedsmuligheder for danske virksomheder i kraft af deres
kompetencer inden for sektoren.
3.3 Modstandsdygtighed, fred og stabilitet
Strategisk mål 3: Fremme modstandsdygtighed, fred og stabilitet i Kenya ved at imødegå voldelig
ekstremisme, forhindre menneskeskabte og naturskabte kriser og styrke Kenyas proaktive rolle
i regional fred og sikkerhed og som værtssamfund for flygtninge.
Relevans for FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling: Mål
1 (afskaf fattigdom), mål
6 (rent vand og sanitet), mål 10 (mindre ulighed) og mål 16 (fred, retfærdighed og stærke
institutioner), mål 17 om partnerskaber for handling.
Kenya står over for tilbagevendende humanitære kriser på grund af tørke forbundet med
klimaforandringer, ligesom landet samtidig fungerer både som værts- og transitnation for næsten
en halv million flygtninge på grund af mangeårige konflikter og ustabilitet i den østafrikanske
region. Klimaforandringer forstærker eksisterende brudflader som følge af intensiveret kamp
om ressourcer.
Modstandsdygtighed - neksus mellem humanitær indsats-udvikling-fred
Danmark har en klar interesse i at fremme mere langsigtet modstandsdygtighed og inklusiv
økonomisk udvikling i de store dele af Kenya, der i øjeblikket er marginaliserede. Det er ikke
mindst vigtigt på grund af Kenyas rolle som værtsnation for flygtninge i en region, der er præget
af konflikt og fordrivelser. Danmark vil bidrage til at styrke lokalsamfundenes
modstandsdygtighed i Kenyas tørre og delvist tørre landområder, der er alvorligt påvirket af
klimaforandringer. Det vil ske ved at investere i folks muligheder for at skabe et livsgrundlag,
forvaltning af naturressourcer samt freds- og konfliktindsatser, især for de lokalsamfund der er
værter for flygtninge.
Adgang til vand er en særlig udfordring i de tørre og delvist tørre landområder. For at styrke
modstandsdygtigheden i lokalsamfund i neksus mellem humanitære og udviklingsorienterede
indsatser og for at ramme de mest sårbare lokalsamfund i henhold til Verdensmål 10 om mindre
ulighed vil Danmark desuden arbejde for at forbedre adgangen til vand og sanitet og en
bæredygtig forvaltning af vandressourcer. Man vil samtidig styrke de decentraliserede strukturer
for levering af sådanne basale tjenesteydelser. Dette vil også bidrage til forbedret sundhed i kraft
af forebyggelsen af vandbårne og smitsomme sygdomme som f.eks. COVID-19. Når der opstår
lommer af humanitære behov, vil danske civilsamfundsorganisationer kunne reagere i Kenya via
Danish Emergency Relief Fund (DERF). FN-organisationer, som Danmark støtter med
kernebidrag, vil også tage affære i humanitære kriser.
For at styrke forholdet mellem humanitære initiativer, udviklingssamarbejde og fredsskabelse,
dvs. neksus mellem humanitær indsats-udvikling-fred, vil Danmark bidrage til at opbygge
modstandsdygtighed i særligt sårbare lokalsamfund, der er påvirket af klimaforandringer og
13
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
konflikt. Man vil samtidig støtte fordrevne, flygtninge og deres værtssamfund - ikke mindst via
de strategiske partnerskaber med danske civilsamfundsorganisationer og multilaterale
organisationer som f.eks.
FN’s Flygtningehøjkommissariat,
UNHCR, og Verdensbanken.
Støtten vil være gensidigt forstærkende og bygge bro mellem humanitære interventioner og
udvikling med henblik på at skabe modstandsdygtighed. Det vil også være en prioritet at støtte
den globale, regionale og lokale implementering af Comprehensive Refugee Response
Framework (CRRF), som Kenya har tilsluttet sig, og som retter sig mod langsigtede løsninger
for flygtninge i regionen baseret på en tæt kobling mellem udvikling og humanitære indsatser.
Reducere konflikt og øge stabilitet
Historisk set har voldelig konflikt altid været en faktor i Kenya. Danmark vil arbejde for at
forebygge og imødegå tre forskellige typer af konflikter: Politiske, ressourcebaserede og voldelig
ekstremisme. Politisk vold - ofte forbundet med valgprocesser og stammekultur - varierer alt
efter forholdet mellem de øverste politiske aktører og intensiveres i forbindelse med valg. Med
baggrund i tidligere dansk støtte vil risici for politisk og valgrelateret konflikt blive håndteret
gennem støtte til civilsamfundsgrupper og dialoginitiativer under det bilaterale
udviklingsprogram, samt gennem det tætte samarbejde, som danske strategiske
civilsamfundspartnere har med de kenyanske civilsamfundsgrupper. Med hensyn til
ressourcebaserede konflikter oplever Kenya allerede udbredt vold med mange dødsfald hvert
år. Klimaforandringer forstærker eksisterende spændinger som følge af en intensiveret kamp om
ressourcer.
Initiativer
under
det
bilaterale
udviklingssamarbejde,
strategiske
civilsamfundspartnere
samt
tværgående
inddragelse
af
konfliktfølsomme
ressourcefordelingsmekanismer i almindelige udviklingsengagementer, f.eks. vedrørende vand,
vil bidrage til at reducere ressourcebaserede konflikter.
Den voksende trussel fra den hjemlige voldelige ekstremisme udgør ikke kun en alvorlig risiko
for Kenya som land, men for hele regionen. I overensstemmelse med Verdensmål 16 vil
Danmark støtte initiativer med henblik på at øge modstandsdygtigheden i lokalsamfund over
for voldelig ekstremisme gennem engagement i lokalsamfundet og gennem skabelse af
muligheder for sårbare unge. Danmark vil også fortsat arbejde med de kenyanske myndigheder
om at imødegå voldelig ekstremisme og med henblik på afradikalisering. Disse tiltag vil drage
fordel af komplementaritet og forbindelser mellem lokale og samfundsorienterede
interventioner under det bilaterale udviklingsprogram og de sikkerheds- og regeringsorienterede
interventioner under det regionale Freds- og Stabiliseringsprogram for Afrikas Horn.
Kenyas rolle i regional fred og sikkerhed, herunder maritim sikkerhed
Kenya er placeret i en ustabil region. Danmark har en direkte interesse i fortsat stabilitet i Kenya
og i den bredere østafrikanske region. Kenya har været og er stadig en stabiliserende faktor og
partner i regionen, når det drejer sig om fred og sikkerhed, f.eks. i Somalia. Danmark vil støtte
og fremme et styrket konstruktivt regionalt engagement i Kenya gennem dialog og regional
økonomisk integration for at skabe dybere relationer mellem Kenya og dets naboer.
Danmark vil støtte Kenyas rolle i regional fred og sikkerhed gennem det regionale Freds- og
Stabilliseringsprogram for Afrikas Horn og forsvarssamarbejde. Dette omfatter Kenyas
engagement i Eastern Africa Standby Forces og AMISOM i Somalia. Det omfatter også Kenyas
rolle på det maritime område i det vestlige Indiske Ocean, som også har direkte betydning for
det maritime Danmark, samt håndteringen af voksende trusler fra transnational organiseret
kriminalitet, menneskehandel, smugleri, maritim kriminalitet og pirateri. Det danske bilaterale
samarbejde med den kenyanske flåde med henblik på at styrke sikkerheden på det maritime
område spiller en vigtig rolle for udviklingen af Kenyas maritime økonomi.
14
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
3.4 Strategisk monitorering af Danmarks brede engagement i Kenya
Den danske ambassade i Nairobi vil sammen med Udenrigsministeriet i København sikre
overblik over de mange forskellige engagementer, der gennemføres af en lang række partnere i
Kenya med støtte fra Danmark gennem forskellige instrumenter.
Generelt vil den strategiske monitorering af hele Danmarks engagement i Kenya danne grundlag
for flere vigtige processer. Den vil informere den interne strategiske dialog om generelle
udviklinger i landet, den vil danne grundlag for en løbende vurdering af scenarier og risici,
ligesom den vil indgå i dialogen med kenyanske partnere inden for regeringen, den private sektor
og civilsamfundet. Der er defineret strategiske indikatorer for at understøtte og styre en sådan
dialog for hvert strategisk mål, se boks 2 neden for. De strategiske indikatorer vil blive
monitoreret årligt. Der vil være fokus på resultater, som Danmark vil bidrage til at påvirke
direkte eller indirekte over de næste fem år.
Den strategiske ramme er fleksibel og vil blive tilpasset i forhold til udviklingen. Hvis
udviklingen bevæger sig i retning af det pessimistiske scenarie, vil det danske engagement blive
genovervejet ud fra et eventuelt behov for justeringer, og engagementernes fortsatte relevans
vil blive vurderet nøje. Det samme vil være relevant i forhold til udviklingen af et mere positivt
scenarie, hvor der kan opstå nye muligheder, som Danmark kan udnytte og støtte. Der vil
årligt blive afholdt statusmøder i Udenrigsministeriet for at få skabt et overblik over
fremskridt, høste resultater eller foretage tilpasning til en ændret virkelighed.
3.5 Sammenhæng og partnerskaber til støtte for de strategiske mål
Det tætte partnerskab mellem Danmark og Kenya har bestået i mange år. Der vil blive anvendt
en lang række instrumenter for at opnå de strategiske mål. Det er på mange måder et samfund
til samfund partnerskab på grund af de mange forskellige aktører. Den strategiske ramme har
således til formål at styrke sammenhængen på tværs af de danske engagementer og
instrumenter, der anvendes i Kenya, uanset om de vedrører udenrigs-, sikkerheds- eller
udviklingspolitik eller er kommercielle, for at maksimere deres bidrag til den samlede vision
og de strategiske mål.
Danmark vil benytte sig af forskellige partnerskaber for at sikre størst mulige indflydelse.
Opnåelsen af resultater vil afhænge af gensidigt bindende og innovative partnerskaber i form
af samarbejde med Kenyas myndigheder, civilsamfundsorganisationer, den private sektor,
andre internationale udviklingspartnere og multilaterale organisationer. Af de talrige
multilaterale organisationer i Kenya er nogle få særligt relevante for Danmarks tre strategiske
mål i Kenya, herunder Verdensbanken, UNDP, Green Climate Fund (GCF), UNICEF,
UNFPA, Global Fund og de humanitære aktører WFP, UNHCR og Central Emergency
Response Fund (CERF). Herudover er Kenya en global partner for Danmark i arbejdet for at
fremme et multilateralt, regelbaseret internationalt system.
EU er en særlig vigtig partner på grund af EU’s store rolle og indflydelse i Kenya samt på
grund af Danmarks direkte indflydelse på EU’s politikker og aktiviteter. EU er derfor en vigtig
faktor i forhold til at forfølge Danmarks interesser i Kenya gennem proaktiv dansk deltagelse
i fælles EU-aktioner og -koordination. Danmark vil også tage højde for EU’s fælles
bistandsstrategi, der fungerer som en slags paraplystrategi for EU’s og medlemsstaternes
udviklingsengagementer. Det vil desuden være vigtigt at udarbejde initiativer indenfor til EU
Emergency Trust Fund for Africa i både Nairobi og Bruxelles.
15
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
2208712_0018.png
Boks 2: Monitorering af den strategiske ramme
Overordnet vision
Indvirk
ningsni
veau
Strategis
ke mål
Et stabilt og demokratisk Kenya, der er i stand til at levere sociale tjenesteydelser og anstændige jobs til befolkningen samtidig med, at det sikrer de
rettigheder og fordele, der er indeholdt i forfatningen, fremskynder inklusiv, bæredygtig vækst og grøn omstilling og inddæmmer nationale og regionale
humanitære og sikkerhedsmæssige udfordringer, inden de bliver til store strømme af flygtninge og illegale migranter
1. Fremme grøn, bæredygtig og inklusiv
økonomisk vækst og anstændige jobs med
fokus på unge og på markedsmuligheder
for danske virksomheder og investorer
med relevante løsninger
2. Styrke demokratisk deltagelse og
borgerinddragelse, beskytte
menneskerettigheder, herunder seksuel og
reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR),
adgang til retssystemet samt levering af
retfærdige offentlige tjenesteydelser gennem
implementering af forfatningen og
gennemførelse af decentralisering
3. Fremme modstandsdygtighed, fred og
stabilitet i Kenya ved at imødegå voldelig
ekstremisme, forhindre menneskeskabte
kriser og naturkriser og styrke Kenyas
proaktive rolle i regional fred og sikkerhed
og som værtssamfund for flygtninge.
Indikatorer og verifikationsmidler
(MoV)
1. Inddragelse med hensyn til lighed og vækst
(Andel af nationalindkomst med laveste 40 pct., Kenya)
MoV: World Inequality Database. SDG 10.1.1
2. Inddragelse med hensyn til produktivitet og vækst
(Øget landbrugsproduktivitet og indkomster for små
fødevareproducenter, især kvinder)
MoV: SDG 2.3 SDG-rapportering, Planlægningsministeriet
3. Produktive jobs skabt til unge mænd og kvinder
MoV: Jobs i Verdensbankens databank (ILO) SDG 8.5.1/8-7-1
4. Handel på tværs af grænser
(Tid til eksport/import: Grænseoverholdelse (timer)).
MoV: World Bank Doing Business Index; SDG 17.11.1
5. Grøn vækst
(Lederskab og klimaforandringer; Effektivitetssektorer; Markeder
& Investering; Miljø)
MoV: Global Green Economy Index / Dual Citizen LLC; SDG
6.2.1, 7.1, 15.3
6. Tilpasning til og modstandsdygtighed over for
klimaforandringer
(Procent af husholdninger med behov for fødevarehjælp; procent
af landområder dækket af skov)
MoV: National Treasury Economic Report; SDG 2.1.2, 13.1.3.
7. Adgang til energi
MoV: SDG 7.1, 7.1.1
Indikatorer og verifikationsmidler
(MoV)
1. Samlet demokratisk fremskridt
MoV: V-Dem-indikator; URAIA Annual Civic Competence Index
(f.eks. borgernes viden om Forfatningen øget); SDG 16.7
2. CSO medbestemmende miljø
MoV: V-Dem-indikatorer
3. Lokale ansvarliggørelsesmekanismer på county-niveau
MoV: V-Dem-indikator for lokalt demokrati; URAIA: sociale
audits; Verdensbanken: medbestemmende
planlægning/budgettering; SDG 16.6; 16.7.1.
4. Menneskerettigheder, manglende sandsynlighed for
misbrug af menneskerettigheder fra statens side
MoV: Ibrahim Index on African Governance, UPR Cycle. SDG
16.10.1
5. Adgang til retsvæsenet (kønsopdelt)
MoV: V-Dem-indikator SDG 16.3.
6. Fødsler bistået af kompetent sundhedspersonale
MoV: Verdensbankens udviklingsindikatorer, Nationale systemer;
SDG 3.1.2
7. Uopfyldt behov for familieplanlægning
(Par - år med beskyttelse)
MoV: MoH, Data fra nationale systemer 3.7.1
Indikatorer og verifikationsmidler
(MoV)
1. Politisk skrøbelighed
MoV: OECDs årlige skrøbelighedsoversigter
2. Reduceret påvirkning fra voldelige ekstremistangreb i
Kenya
MoV: Global Terrorism Index fra Institute for Economics and
Peace; SDG 16.1.2
3. Miljømæssig skrøbelighed
MoV: OECDs årlige skrøbelighedsoversigter. SDG 13.1.3
4. Socioøkonomisk sårbarhed
MoV: OECDs årlige skrøbelighedsoversigter baseret på INFORM,
2019, "Socio-Economic Vulnerability" Global Risk Index
5. Større selvhjulpenhed hos flygtninge
MoV: Global Compact on Refugees: Indicator Framework,
UNHCR, 2019.
6. Flygtninge er i stand til aktivt at deltage i det sociale og
økonomiske liv i værtslande
MoV: Global Compact on Refugees: Indicator Framework,
UNHCR, 2019.
7. Adgang til vand og sanitet
MoV:
(procent
af husholdninger i landområder der har adgang til
vand og ligelig adgang til sanitet) SDG 6.1.1, 6.2; WASREB Impact
Report: Performance of Kenya’s Water Sector
16
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
2208712_0019.png
En lang række danske civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedspartnere - over 50 -
implementerer initiativer i Kenya. Disse omfatter bl.a. MS Action Aid, DIGNITY, DIPD, FIC
(arbejdstagerrettigheder), Sex & Samfund, Care Danmark, WWF, SOS Børnebyerne,
Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors og “Sustainable Energy”.
De yder værdifulde bidrag, der udvikler og konsoliderer et bæredygtigt, aktivt og bredt
forankret civilsamfund og understøtter indsatser og partnerskaber inden for miljø- og
klimatilpasning, modstandsdygtighed og varige løsninger. Danske strategiske
civilsamfundspartnere vil fortsat være meget tætte partnere, ikke kun inden for tiltag, der
understøtter de strategiske mål, men også i forhold til at udvikle og dele analyser og i generel
dialog.
På mellemlang sigt forventes handel og investeringer gradvist at udvikle sig til det førende
område for økonomisk samarbejde mellem Kenya og Danmark. Overgang fra bistand til
handel vil accelerere, hvis det positive scenarie udspiller sig. Det vil gøre det muligt at udnytte
de udviklingsresultater, Kenya har høstet, til at styrkede markedsbaserede partnerskaber.
Danmark vil finde synergier og fremme engagementer i den private sektor med henblik på
identifikation af nye muligheder. Danmark vil fortsætte med at bruge økonomisk diplomati,
understøtte markedsadgang og muligheder for danske virksomheder via støtte fra
Eksportrådet i Kenya. Tætte partnerskaber mellem offentlige myndigheder på områder, hvor
Danmark har klare komparative fordele, f.eks. inden for klima, energi, miljø, fødevarer og
landbrug samt den maritime økonomi, vil også bidrage til øget økonomisk samarbejde mellem
Danmark og Kenya. Myndighedssamarbejdet er i denne henseende et vigtigt instrument, der
fremmer danske styrkepositioner inden for viden, løsninger og teknologi.
Boks 3: Oversigt over Danmarks vigtigste instrumenter i Kenya
Aktiv politisk dialog, også via EU
Bilateralt udviklingssamarbejde
Freds- og Stabiliseringsprogrammet for Afrikas Horn, herunder forsvarssamarbejde
Kommercielle relationer fremmet af Eksportrådet
Strategiske partnerskaber (CSO’er), paraplyorganisationer,
der forvalter puljemidler,
partnerskaber inden for menneskerettigheder og demokrati (MRD-partnere)
Markedsbaserede partnerskaber for fair, bæredygtig udvikling, inkl. Partnering for Green
Growth and Global Goals 2030 (P4G) og IDH (Sustainable Trade Initiative)
Myndighedssamarbejde
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), inkl. Verdensmålsfonden
EU, multilaterale organisationer, fonde og programmer, der er aktive i Kenya
Humanitær bistand
4 Det bilaterale udviklingsprogram for Kenya, 2021-2025
Det foregående kapitel fokuserede på en række danske instrumenter, og på hvordan de
sammenhængende relaterer sig til de strategiske mål i denne strategi. Dette afsnit omhandler
de strategiske fokusområder for det næste bilaterale udviklingsprogram for Kenya, 2021-2025,
og de 850 mio. kr., afsat hertil på finansloven for 2020. Derudover afsættes der 60 mio. kr.
under klimapuljen på Finansloven for 2020. Klimaindsatserne vil blive behandlet som en
integreret del af det bilaterale program. Generelt vil det bilaterale udviklingsprogram i stigende
grad blive betragtet og administreret i sammenhæng med alle danske instrumenter, der er i spil
i Kenya.
17
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
Prioriteter for det bilaterale udviklingsprogram
Det bilaterale udviklingsprogram og dets engagementer vil omfatte støtte til alle tre strategiske
mål for det dansk-kenyanske samarbejde i 2021-2025. Programmet vil prioritere særlige
områder inden for de strategiske mål, idet der tages højde for, at andre danske instrumenter
vil rette sig mod andre områder. Koordinering og synergier med andre instrumenter vil
løbende blive udviklet under implementeringen og vil blive underlagt en årlig
vurderingsproces. Hvert udviklingsengagement retter sig mod ét primært strategisk mål, men
vil typisk bidrage til flere strategiske mål og vil som sådan forsøge at skabe synergier og
sammenhæng både mellem udviklingsengagementerne i det bilaterale udviklingsprogram og
på tværs af en lang række andre danske instrumenter.
Engagementerne under det bilaterale udviklingsprogram i Kenya vil blive udviklet omkring de
tilsigtede overordnede resultatmål, der er beskrevet i dette kapitel. Den konkrete begrundelse
for engagementerne, en robust forandringsteori, risikostyringsstrukturer og resultatrammer vil
blive udarbejdet i dokumentationen, der udarbejdes for de konkrete udviklingsengagementer
eller projekter. Bilag 3 indeholder en række generelle principper, der vil danne grundlag for
formuleringen af de bilaterale udviklingsengagementer.
De engagementer, der er prioriteret i det bilaterale udviklingsprogram, vil i høj grad bidrage til
at adressere de udfordringer, der blev forstærket af COVID-19-krisen, som er kommet til at
udgøre den alternative virkelighed, hvori dette program tager sit udgangspunkt. Det er ikke
mindst tilfældet, når det drejer sig om at støtte kapaciteten i det kenyanske sundhedssystem og
give adgang til rent vand, men også ved fokusering på de mest sårbare lokalsamfund og på
genopbygning af økonomiske muligheder, især for kvinder.
Udviklingsengagementer til støtte for grøn, bæredygtig og inklusiv vækst
Med en hurtigt voksende befolkning vil det være afgørende for Kenya at stimulere fortsat
vækst gennem handel og investeringer samtidig med, at Vision 2030’s ambition om et rent og
sundt miljø opfyldes. Kenya bliver stadig mere sårbar over for effekterne af klimaforandringer
og den uholdbare udnyttelse af naturressourcerne, hvis konsekvenser kan ses i form af de
hyppige tørker og oversvømmelser, der i alvorlig grad påvirker landbrugsproduktionen og
fødevaresikkerheden. Det er særligt tydeligt i de tørre og delvist tørre landområder, hvor tørker
er en væsentlig kilde til fattigdom med deraf følgende voldsommen stigninger i
fødevareusikkerhed, underminering af menneskers livsgrundlag og husholdningernes
modstandsdygtighed. Den private sektors investering i grønne teknologier ses i stor
udstrækning stadig som en unødvendig yderligere økonomisk byrde. Begrænset know-how og
adgang til grøn finansiering er fortsat en udfordring for etableringen af grønne
forretningsmodeller.
Som støtte til det første strategiske mål vil det bilaterale udviklingsprogram derfor fokusere på
klimainnovation og skabelsen af grønne anstændige jobs, forbedret fødevaresikkerhed, adgang
til vand, forbedring af økosystemer og lokalsamfunds modstandsdygtighed samt på at
understøtte et miljø, der fremmer privat investering og handel. Der vil være fokus på at udvide
de økonomiske muligheder for kvinder, unge mennesker og marginaliserede lokalsamfund.
Bevaring af biodiversitet og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, herunder vand for
dermed at bidrage til økonomisk vækst og fremtidige generationers livsgrundlag udgør et andet
centralt princip.
18
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
Klimateknologier
Anstændige jobs og beskæftigelse er den afgørende forbindelse mellem økonomisk vækst og
reduktion af fattigdom. I den henseende er der muligheder for at skabe bæredygtig
beskæftigelse inden for grøn vækst. Vurderinger af tidligere danske indsatser har vist, at
kommercialisering af rene energiløsninger stadig er relevant i form af støtte til innovation
inden for ren teknologi og vedvarende energi, der er skræddersyet til markedsforholdene og
behovene hos Kenyas små producenter og husholdninger. Danmark vil støtte øget
kommercialisering, innovation og opskalering af lokale klimateknologier med det formål at
generere jobs og adressere udfordringer skabt af klimaforandringer. Støtte til udvalgte
virksomheder, både
”start-ups”
og eksisterende virksomheder, vil sigte mod at øge
anvendelsen af grønne teknologier og innovative forretningsmodeller inden for agroindustri,
forvaltning af vandressourcer, energieffektivitet, kommercielt skovbrug og affaldshåndtering,
herunder støtte til virksomheder, der arbejder inden for den cirkulære økonomi.
Bestræbelser på at opkvalificere unge og kvinder vil fortsætte gennem mentorordninger
inden
for forretningsledelse, innovation,
teknisk ekspertise og træning. Det skal
udstyre de unge med
de fornødne kompetencer til at opfylde kompetencekravene på jobmarkedet i Kenya og sætte
dem i stand til at træde ind på jobmarkedet som faglært arbejdskraft gennem anstændige og
bæredygtige jobs. Når det er relevant, vil lærlingeuddannelser med forskellige partnere også
blive tilskyndet.
Støtte til at fremskynde udviklingen, anvendelsen, overførslen og adgangen til
lokalt relevante klimaløsninger og til rene og fleksible løsninger er nødvendig for at gøre disse
virksomheder bæredygtige og rentable. Sådanne løsninger kan skabe jobs og etablere et
grundlag for Kenyas private sektor til at udvide landets landbrugs-, energi-, affalds- og
vandinfrastruktur for at betjene en voksende befolkning på en klimaintelligent måde.
Grønne jobs inden for landbruget
Mens udviklingen af grønne teknologier uundgåeligt er et stadig hyppigere anvendt instrument
til jobskabelse, vil størstedelen af kenyanerne i den nærmeste fremtid fortsat få hele eller en
del af deres levebrød fra landbrug. På nationalt plan er Kenyas økonomi også stærkt afhængig
af landbruget, selvom produktiviteten har været svingende og endda faldende i de sidste 20 år.
Vækst og øget produktivitet inden for landbrugssektoren og i små virksomheder er derfor
afgørende for anstændig beskæftigelse og inklusiv fattigdomsbekæmpelse. Tidligere dansk
støtte har vist effektiviteten ved integrerede forretningsløsninger og miljømæssigt bæredygtige
fremgangsmåder, så mikro-,
små og mellemstore virksomheder (MSME’er) kan fremskynde
anstændig beskæftigelse og opnå forbedret konkurrencedygtighed inden for udvalgte
landbrugsværdikæder. Denne støtte vil i sidste ende bidrage til at omstille økonomien i retning
af grønnere og mere inklusiv vækst. Den vil også bidrage til det tredje strategiske mål om at
øge modstandsdygtighed ved at forbedre husholdningernes fødevaresikkerhed og reducere
sårbarheden af samfund på landet, da det skaber grundlaget for, at de fattige kan deltage i
bredere økonomiske aktiviteter.
Udvikling gennem bæredygtig handel
Danmark vil støtte Kenyas bestræbelser på en tættere integration med regionale og globale
markeder. Handelsfacilitering vil ikke kun gavne Kenya, men også forbedre markedsadgang
for danske virksomheder, gavne danske udbydere af tjenesteydelser inden for shipping og
logistik samt danske forbrugere af kenyanske produkter. Kenyas stræben efter en bæredygtig,
handelsdrevet udviklingsdagsorden med færre handelsbarrierer og stigende adgang til
markeder vil forbedre virksomhedernes konkurrencedygtighed i Kenya. Erfaringer fra tidligere
dansk støtte har understreget, at investeringer inden for dette område ikke kun fremmer
19
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
2208712_0022.png
inklusiv vækst, men også har potentiale til at sikre, at der i større grad tages højde for
miljømæssige bekymringer. Danmark vil prioritere støtte med henblik på at gøre handel
grønnere, bl.a. ved at arbejde på grønne løsninger i havneområder og gøre transportløsninger
mere bæredygtige. Et andet fokusområde vil være facilitering af markedsadgang for kvindelige
erhvervsdrivende, f.eks. ved at støtte grænseoverskridende værdikæder, hvor kvindelige
erhvervsdrivende er involveret, og ved at samarbejde med SME'er ejet af kvinder for at vækste
deres virksomheder og eksport.
Miljøstyring
Kenyas Vision 2030 skal opnås på en bæredygtig og grøn måde, der understøtter en bæredygtig
økonomisk vækst. Til fremme af grøn vækst er der brug for et styrket fokus på implementering
af specifikke politiske instrumenter og en kombination af disse. For eksempel kan en revision
af politikker, der direkte eller indirekte fører til større forurening og uhensigtsmæssig
forvaltning af naturressourcer, eller som fastholder ulighed, bistå med at skabe mere
retfærdige, stærkere markeder, der fremmer grøn vækst og innovation. Erfaringen fra tidligere
indsatser tyder på, at Kenya står ved et vendepunkt, hvor specifikke
implementeringsværktøjer, støttemekanismer og opbygning af kapacitet i den private sektor
og i græsrodsorganisationer på regions-niveau stadig er nødvendig, hvis de politiske gevinster
i forhold til grøn vækst skal realiseres. Til dette formål vil Danmark arbejde med relevante
statslige organer, både centrale og decentrale, for at fremme initiativer i den offentlige sektor,
der muliggør grøn vækst og styrker Kenyas modstandsdygtighed over for klimaforandringer
ved f.eks. at arbejde for at forbedre de institutionelle rammer, der virker katalyserende for en
grøn økonomi. Derudover vil Danmark støtte organiseringen af lokalsamfund for at muliggøre
deres kamp for og deltagelse i offentlige demokratiske processer, der fremmer bæredygtig brug
af naturressourcer.
Forventede overordnede resultatmål af den bilaterale støtte til grøn, bæredygtig og
inklusiv vækst:
Øget kommercialisering, innovation, opskalering og anvendelse af klimaløsninger, der
generer anstændige jobs og bidrager til lokal klimamigration og -tilpasning.
Fremskyndet etablering af anstændige jobs i MSME’er og forbedret konkurrencedygtighed
i udvalgte værdikæder inden for landbrug, som bidrager til at transformere økonomien i
retning af grønnere og mere inkluderende vækst.
Øget integration af Kenya i den regionale og globale økonomi gennem forbedret
konkurrencedygtighed hos virksomheder, færre handelsbarrierer og øget adgang til
markeder.
Lovgivningsmæssige rammer, der er befordrende for en grønnere udvikling i Kenya.
Af det samlede budget på 850 mio. kr. er der afsat 380 mio. kr. til engagementer, der støtter
bæredygtig, inklusiv og grøn vækst. Derudover er der afsat 70 mio. kr. til støtte for øget adgang
til vand og sanitet. Dette er også en del af bæredygtig, inklusiv og grøn vækst, men er beskrevet
i afsnittet om modstandsdygtighed, fred og stabilitet for at fremhæve den stærke forbindelse
mellem dette og klimaforandring.
20
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
Udviklingsengagementer
til
støtte
for
demokratisk
regeringsførelse,
menneskerettigheder, herunder SRSR, og ligelig adgang til tjenesteydelser
Den kenyanske forfatning har skabt et stærkt grundlag for demokratisering. Elementerne i et
effektivt demokrati, herunder inklusion, gennemsigtighed og ansvarliggørelse, skal slå dybere
rødder, før Kenya kan levere på sine forfatningsmæssige løfter. Forankring af
forfatningssystemer og inklusive politiske processer med særlig fokus på decentralisering og
levering af håndgribelige tjenesteydelser til befolkningen vil være vigtige for Kenya i de
kommende år for at dæmpe politiske spændinger. Kløften mellem målsætningerne i
forfatningen og realiteterne i forhold til beskyttelse af menneskerettigheder og adgang til
retssystemet vil man fortsat skulle være opmærksom på.
Til støtte for det andet strategiske mål om demokratisk regeringsførelse, menneskerettigheder,
herunder SRSR, og adgang til tjenesteydelser vil det bilaterale udviklingsprogram fokusere på
engagementer, som fremmer forfatningssystemer, decentralisering, borgerinddragelse,
civilsamfund, menneskerettigheder og adgang til retssystemet, lige adgang til primære
sundhedsydelser og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.
Demokratisk deltagelse, social ansvarliggørelse og politiske og borgerlige rettigheder
Det danske engagement i civilsamfundet og menneskerettigheder er relevant og påkrævet for
at opretholde et åbent og blomstrende civilt og demokratisk rum og for at vende CSO'ernes
tilsyneladende aftagende rolle med hensyn til at forme den politiske dagsorden. Derudover er
Danmark en betroet partner på grund af det mangeårige engagement med aktører i
civilsamfundet og på området for menneskerettigheder i Kenya. Danmark vil støtte
uddannelse af borgerne og kapacitetsudvikling af civilsamfundet for at øge borgerinddragelse
og engagement i vigtige processer i overensstemmelse med Kenyas forfatningsmæssige krav
om offentlig medbestemmelse. Det omfatter understøttelse af borgerens evne til at foretage
overvågning af staten med hensyn til levering af basale sociale tjenesteydelser på nationalt og
regions-niveau for dermed at styrke ansvarliggørelsen mellem borgeren og staten og anspore
til forbedret statslig integritet. Læring og erfaringer fra et langvarigt rettighedsbaseret
engagement med civilsamfundet i Kenya giver Danmark et godt fundament for at anvende en
stærk menneskerettighedsbaseret tilgang og et særligt fokus på ikke-diskrimination og
meningsfuld deltagelse af kvinder og unge.
Derudover vil en styrkelse af social ansvarliggørelse bidrage til at bekæmpe korruption ved at
styrke borgernes overvågning af offentlige myndigheder. Decentralisering betyder, at det er
helt afgørende at arbejde med regions-baserede organisationer, der kan interagere med
regions-regeringer for at sikre ansvarliggørelse og levering af tjenesteydelser, især inden for
decentraliserede funktioner. Danmark vil yderligere øge støtten til vigtige forandringsagenter,
som fremmer fundamentale borgerlige og politiske menneskerettigheder, politisk
ansvarliggørelse, kvinders og unge menneskers politiske deltagelse og rettigheder, herunder
også for at beskytte og sikre støtte til kvinder, der stiller op til et offentligt embede.
Lighed for loven, adgang til retssystemet og menneskerettigheder
Den fortsatte reformstrategi og domstolenes uafhængighed i Kenya er ikke noget, der skal
tages for givet. Retsvæsenet har været under politisk pres og lider under utilstrækkelig og
uforudsigelig tilførsel af ressourcer fra det offentlige. Derudover er kun få internationale
partnere engageret på retssektorområdet i Kenya, og støtte til retssystemet er også afgørende
med hensyn til at kunne håndtere korruption i de forskellige sektorer. Danmark vil støtte en
styrkelse af retsstatsprincippet og retssystemet med henblik på levering af tilgængelig, hurtig
og gennemsigtig retspleje. Dette vil forbedre adgangen til retssystemet, reducere straffrihed og
21
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
beskytte menneskerettighederne, der er rodfæstet i forfatningen. Adgang til retssystemet spiller
en vigtig rolle med hensyn til at styrke fattige og sårbare grupper, som fortsat er
marginaliserede af både retssystemet og samfundet i øvrigt. Dette omfatter også systemisk
kønsbaseret diskrimination og vidt udbredt diskrimination mod sårbare grupper i forhold til
at opnå adgang til retssystemet og til de nye fundamentale rettigheder og frihedsrettigheder
som nedfældet i forfatningen. Den danske støtte vil især være målrettet mod at øge antallet af
kvinder, der forfølger sager gennem formelle og uformelle retssystemer. Erfaringen fra
tidligere engagementer viser, at den hidtidige dansk støtte har været værdsat af kenyanske
partnere og har forbedret adgangen til retssystemet blandt målgrupperne.
Decentralisering, offentlig ansvarliggørelse og lokal levering af tjenesteydelser
Danmark vil støtte decentralisering gennem kapacitetsudvikling af de institutioner, der har
pligt til at levere serviceydelser, f.eks. regionerne, det overordnede Råd for Guvernører og
relevante nationale statslige aktører. Det sker bl.a. med det formål at bidrage til styrkede og
mere ansvarlige institutioner, forbedret levering af tjenesteydelser og borgerinddragelse, som i
sidste ende har til formål at sikre, at decentraliseringen adresserer borgernes behov. Kenya står
over for en enorm udfordring med at sikre en effektiv decentralisering af funktioner og
offentlige tjenesteydelser i en række nøglesektorer, samtidig med at der skal opbygges
grundlæggende institutionel kapacitet hos de lokale myndigheder. For at sikre, at
decentraliseringen skrider frem og fortsat har bred støtte i den kenyanske befolkning, vil det
være nødvendigt at forbedre indkomstskabelsen på regions-niveau for at opfylde de løbende
behov for udviklingsfinansiering.
Tidligere støtte har vist resultater i forhold til levering af tjenesteydelser og inklusiv
budgettering på regions-niveau. Danmark vil fortsætte sin støtte til opbygning af kapacitet med
henblik på at styrke planlægning, budgettering og budgetimplementering, etablering og
overholdelse af sund offentlig økonomistyring, monitorering og evaluering, samt adressering
af de områder, hvor der opstår flaskehalsproblemer for levering af decentraliserede
tjenesteydelser. Det vil også bidrage til en mere ansvarlig og gennemsigtig regeringsførelse. De
forskellige regioners evne til at adressere tilstande af klimachok og muligheden for at tilpasse
sig dette på lokalt niveau vil også blive prioriteret, herunder f.eks. kortlægning af
klimamodstandsdygtighed og lignende typer af tiltag. Da den nationale regering og regions-
regeringerne er indbyrdes afhængige, vil dansk støtte også gå til at styrke mekanismerne for
relationer mellem disse.
Decentraliserede sundhedsydelser, herunder inden for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder
I neksus mellem rettigheder, retfærdighed og decentraliseret regeringsførelse er lige adgang til
basale primære sundhedsydelser, herunder vedrørende familieplanlægning og seksuel og
reproduktiv sundhed, helt afgørende. Danmark befinder sig i en særlig gunstig position i
forhold til støtte inden for dette område i kraft af sit historiske engagement i sundhedssektoren
og den dermed forbundne tillid, som Danmark har opbygget i relation til de kenyanske
partnere. Det omfatter høj teknisk og rådgivningsmæssig ekspertise og den konsekvente
politiske prioritering af støtte til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder på tværs af
skiftende danske regeringer. Data tyder på, at tidligere dansk støtte har udfyldt et vigtigt
tomrum, herunder i forhold til at sikre borgernes opsyn på området.
Der er fortsat behov for at sikre, at statslige sundhedsfaciliteter har tilstrækkelige ressourcer til
at levere en omfattende pakke af tjenesteydelser. Danmark vil gennem de statslige systemer
yde målrettet finansiering til centrale drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter i alle primære
sundhedsfaciliteter i hele landet og til etablering af de fornødne relationer mellem
22
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
2208712_0025.png
lokalsamfund og sundhedsfaciliteter. Ved at anvende statslige systemer med tilknyttede
kontrolforanstaltninger,
vil
Danmark
bidrage
til
at
styrke
transparente
økonomistyringsmekanismer på regions- eller facilitetsniveau, der ikke er sårbare over for
korruption. Desuden vil der være et stort behov for støtte til det offentlige sundhedssystem i
Kenya i kølvandet på den globale COVID-19-pandemi. Denne støtte vil bidrage til at styrke
kapaciteten i det kenyanske sundhedsvæsen, herunder dets evne til at imødegå globale
sundhedsudfordringer i fremtiden.
Dansk støtte vil især fokusere på de sårbare og marginaliserede grupper og på at forbedre
fattigdomsorienteret adgang til primære sundhedsydelser. Det gælder især for at adressere
uopfyldte behov for familieplanlægning og tjenesteydelser inden for reproduktiv sundhed og
sundhed for mødre, nyfødte, børn og unge. Støtten vil sikre en styrkelse af seksuel og
reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder adgang til tjenesteydelser for særligt
marginaliserede og sårbare grupper som f.eks. LGBT+-personer. Der vil også være fokus på
at forhindre og reagere på kønsbaseret vold, ligesom der vil være en tværgående prioritering
af piger og unge kvinder på flere forskellige områder, herunder i forhold til tidlig graviditet og
ægteskab samt aktiviteter for at holde pigerne i skole.
Forventede overordnede resultatmål af den bilaterale støtte til demokratisk
regeringsførelse, menneskerettigheder, herunder SRSR, og ligelig adgang til
tjenesteydelser:
Øget borgerdeltagelse i vigtige styringsprocesser og i forhold til at holde regeringen til
ansvar;
Forbedret adgang til retssystemet, reduceret straffrihed og øget beskyttelse af
menneskerettigheder nedfældet i forfatningen;
Stærkere og mere ansvarlige offentlige institutioner, forbedret lokal levering af
tjenesteydelser, især inden for sundhed og øget borgerinddragelse;
Øget adgang for fattige til primær sundhedspleje med fokus på sundhedsydelser til mødre,
nyfødte, børn og unge på regions-niveau og større respekt for og forbedret adgang til
seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder familieplanlægning, samt
nedbringelse af kønsbaseret vold.
Af det samlede budget på 850 mio. kr. afsættes 160 mio. kr. til engagementer, der støtter
regeringsførelse, rettigheder og decentralisering, og 200 mio. kr. til sundhed, herunder seksuel
og reproduktiv sundhed og rettigheder.
Udviklingsengagementer til støtte for modstandsdygtighed, fred og stabilitet
Til det tredje strategiske måls ambition om at øge modstandsdygtighed, fred og stabilitet har
Kenya brug for fortsat støtte til at imødegå freds- og sikkerhedsudfordringer. De udgør
alvorlige hindringer for menneskelig og økonomisk udvikling og vækst i dele af landet, der
allerede i uforholdsmæssig høj grad er påvirket af klimaforandringer, fattigdom og
marginalisering. Under det bilaterale udviklingsprogram vil Danmark støtte udviklingen af
kapacitet og effektivitet i civilsamfundet og en forbedret statslig kapacitet til at forhindre og
imødegå voldelig ekstremisme, forhindre konflikter i forhold til naturressourcer og løse
politiske konflikter. Hvad angår modstandsdygtighed vil Danmark støtte adgang til vand og
lokale bæredygtige beskæftigelsesmuligheder og konfliktstyring for marginaliserede og sårbare
lokalsamfund i det nordlige Kenya.
23
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
Forhindring af konflikt og imødegåelse af voldelig ekstremisme
Støtten til imødegåelse af voldelig ekstremisme vil især fokusere på at etablere alternative
foranstaltninger for at supplere mere hårde metoder fra sikkerhedsstyrkernes side, der
fokuserer på at imødegå angreb. Sådanne hårde metoder indebærer en risiko for yderligere
radikalisering og voldelig ekstremisme. Erfaring har vist, hvor vigtigt det er at prioritere
kvinders sikkerhed, sikre muligheder for unge i særlig risiko og styrke samarbejdet mellem
pligtholdere og rettighedshavere. En del af strategien vil være at knytte marginaliserede unge,
som er i risiko for at blive rekrutteret af voldelige ekstremistiske grupper eller bander, til
kompetenceudvikling, mentorer og uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.
Denne støtte vil blive baseret på Danmarks viden om og erfaring med brug af en
helhedsorienteret regeringstilgang til afradikalisering samt Danmarks mangeårige engagement
med ikke-statslige aktører som f.eks. civilsamfund og religiøse organisationer i forhold til at
adressere radikalisering. Der vil blive etableret tæt synergi med engagementer, der har til formål
at forhindre konflikter over naturressourcer, herunder vandressourcer, og over tilgængelighed
af græsningsarealer, som er de primære kilder til konflikt i de tørre og delvist tørre områder af
landet. I forbindelse med politiske konflikter vil der være særligt fokus på at imødegå
underliggende årsager til etnisk motiveret konflikt, der især opstår omkring valg. Kvinder og
piger er særligt udsat, når det kommer til voldelig konflikt, og Danmark vil give direkte støtte
til at fremme kvinders lederskab i freds- og sikkerhedsprocesser.
Øget modstandsdygtighed i marginaliserede områder
I neksus mellem udvikling og humanitære indsatser er der behov for en øget og vedvarende
indsats i de områder, der i særlig grad er fattige og marginaliserede, sårbare over for
klimaforandringer og ofte er ramt af miljøforringelse og konflikt over svindende
naturressourcer, herunder græsningsområder og vand. Investeringer i marginaliserede områder
og grænseområder er vigtige for at øge befolkningens modstandsdygtighed, men disse områder
spiller også en rolle med hensyn til at skabe den nødvendige accept af værtskab for flygtninge
og fordrevne personer. Danmark vil støtte statslige og ikke-statslige aktører for at forbedre
adgangen til og styringen af de begrænsede vandressourcer og til forbedring af sanitet i
regioner i landets tørre og delvist tørre områder, primært i de nordlige, nordøstlige og kystnære
dele af Kenya. Disse områder lider især under mangel på vand, har de højeste fattigdomstal og
fungerer som værtssamfund for store mængder af flygtninge.
Med decentralisering er behovet for vand steget i de tørre og delvist tørre områder på grund
af et voksende antal uformelle bosættelser, der forøger kampen om vand til både
husholdningsbrug og produktionsbrug. Dette har ofte medført konflikter i disse områder.
Dårlige sanitære forhold forværrer problemet med vand af dårlig kvalitet og vandrelaterede
helbredsproblemer. Adgang til rent vand har en række sundhedsmæssige fordele og forhindrer
spredningen af smitsomme sygdomme som f.eks. COVID-19. Danmark vil desuden prioritere
støtte til styrkelse af tiltag i lokalsamfundene for at skabe lokal beskæftigelse, fremme fred og
samarbejde mellem lokalsamfund og modstandsdygtighed over for klimaforandringer samt
styrke bæredygtig og fredelig brug af naturressourcer. Engagementer på dette område vil
bidrage til alle tre strategiske mål ved at støtte bæredygtig vækst, give øget adgang til
decentraliserede tjenesteydelser på vandområdet og øge modstandsdygtigheden og
livsgrundlaget for lokalsamfundene.
24
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
2208712_0027.png
Forventede overordnede resultatmål af den bilaterale støtte til modtandsdygtighed,
fred og stabilitet:
Fald i voldelig ekstremisme og konflikter forbundet med politik og naturressourcer.
Øget modstandsdygtighed i lokalsamfund og tilpasning til klimaforandringer gennem
bæredygtig og fredelig brug af naturressourcer i tørre og delvist tørre områder.
Øget og bæredygtig adgang til vand og sanitet i tørre og delvist tørre områder.
Af det samlede budget på 850 mio. kr. afsættes 110 mio. kr. til engagementer, der støtter fred,
stabilitet og modstandsdygtighed, herunder forbedret adgang til vand og sanitet (70 mio. kr.
til vand og sanitet anses også for en del af den grønne, bæredygtige og inklusive vækst).
Derudover afsættes der 60 mio. kr. fra klimapuljen. Midlerne fra klimapuljen er øremærket
initiativer, der støttet øget modstandsdygtighed over for klimaforandringer for marginaliserede
og sårbare lokalsamfund i det nordlige Kenya.
Budget for bilateralt udviklingssamarbejde (oversigt i henhold til Finansloven 2020)*
Grøn vækst og beskæftigelse Bæredygtig, inklusiv og grøn vækst
Regeringsførelse og fred: Decentralisering, civilsamfund, menneskerettigheder,
retssektor, fred
Sundhed: Decentraliserede sundhedsydelser, mødres og børns sundhed og SRSR,
seksuel og kønsbaseret vold
Klimapulje: Modstandsdygtighed i lokalsamfund berørt af klimaforandringer
I alt
Budget (DKK)
450 mio.
200 mio.
200 mio.
60 mio.
910 mio.
* Ovenstående budgetoversigt i henhold til Finansloven 2020 er anderledes end den øvrige opdeling i dokumentet af
prioritetsområderne for det bilaterale udviklingsprogram, idet man i dokumentet i stedet har valgt at vise udviklingsprogrammets
direkte støtte til de strategiske mål. De enkelte budgetlinjer omfatter også bevillinger til M&E, teknisk bistand, reviews og studier.
Resultater, monitorering og kommunikation
Den løbende monitorering, evaluering, og læring i relation til Danmarks bilaterale
udviklingsprogram med Kenya vil være forankret på den danske ambassade i Nairobi, som vil
rapportere om programmets fremdrift, væsentlige risici og foreløbige resultater for Danmarks
engagement i Kenya. For at kunne følge opnåelsen af de planlagte resultater, vil der blive
udarbejdet målbare indikatorer som en del af formuleringen af de konkrete engagementer. For
at støtte dialogen mellem ambassaden og partnerne vil der blive etableret et resultatbaseret
monitorerings- og evalueringssystem, der kan følge implementering og opnåelsen af resultater
med særligt fokus på læring. Formålet med dette er at sikre, at resultater opnås som planlagt,
at de er veldokumenterede, og at den danske støtte opnår tilstrækkelig værdi for
investeringerne.
Der vil årligt blive gennemført en intern gennemgang af det bilaterale udviklingsprogram i
form af en struktureret dialog med partnere, som vil gøre status over, hvordan programmet
skrider frem. Denne ledes af ambassaden i Nairobi, som eventuelt kan trække på ressourcer
fra de relevante kontorer i Udenrigsministeriet. Det vil i den forbindelse også blive vurderet,
hvordan engagementerne i det bilaterale udviklingsprogram hænger sammen med andre
instrumenter og finansieringskanaler. Der vil desuden blive udført en midtvejsgennemgang,
der bl.a. baseres på de tekniske gennemgange af engagementer, som er blevet gennemført
inden for den første halvdel af programmets implementeringsperiode. Det vil i den forbindelse
også blive vurderet, hvordan engagementerne i det bilaterale udviklingsprogram relaterer sig
til andre instrumenter og omvendt med henblik på at fastslå, hvordan ambitionen om at øge
sammenhængen mellem de danske instrumenter skrider frem.
25
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
For at understøtte de strategiske mål og styrke Danmarks synlighed og omdømme i Kenya vil
der blive udarbejdet en kommunikationsindsats på tværs af hele det danske engagement i
Kenya. Videreformidling af udviklingsresultater til den danske offentlighed udgør et særskilt
mål.
26
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
2208712_0029.png
Bilag 1. Kort over Kenya
27
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
2208712_0030.png
Bilag 2. Nøgletal for Kenya
Indikator
Økonomiske nøgletal
Overfladeareal (km2, tusinde)
Befolkning
Bruttonationalprodukt, BNP (aktuelt USD)
Vækst i BNP (årlig pct.)
BNP per capita (aktuelt USD)
"Ease of doing business"-index
Offentlige forbrugsudgifter (pct. af BNP)
Skatteindtægter (pct. af BNP)
Netto officiel udviklingsbistand (aktuelt USD)
Netto officiel udviklingsbistand modtaget pct. af BNI
Betalingsbalancestatus, pct. af BNP
Samlet gældsbyrde (pct. af BNI)
Inflation, forbrugerpriser (årlig ændring i pct.)
Sociale nøgletal
Befolkningstilvækst (årlig pct.)
Forventet levealder ved fødsel, i alt (år)
Befolkningsalder 15-64 (pct. af samlet befolkning)
Bybefolkning (pct. af samlet befolkning)
Dødelighed, under 5 år (pr. 1.000 levendefødte børn)
Mødredødelighed, modelleret estimat, pr. 100.000 levendefødte
børn
Andel af befolkning med adgang til en forbedret drikkevandskilde
(pct. af samlet befolkning)
Læger (pr. 1.000 personer)
Prævalens af HIV, i alt (pct. af befolkningsalder 15-49)
Grundskoleuddannelse (pct. brutto)
Antal fattige, der lever for højst 1,90 USD/dag (2011 PPP) (pct. af
befolkning)
Indkomstandel for de nederste 20 %
Miljømæssige nøgletal
Skovareal (pct. af landareal)
Personer der anvender mindst basale sanitetstjenesteydelser (pct. af
befolkning)
CO2-udledning (ton pr. capita)
Produktion af vedvarende elektricitet (pct. af total el-produktion)
Vigtige menneskerettighedsdata
Politiske rettigheder, 0-40 point
Borgerlige rettigheder, 0-60 point
Antal ratificerede menneskerettighedsinstrumenter (ud af 13)
4
4
8
2018
2018
Freedom
house
Freedom
house
Værdi
År
Kilde:
580,4 km2
47,5 mio.
87,9 mia.
6,31
1711
56
12,9
15,7
49,3
3,2
-6,4
3,2
4,7
2019
WB WDI
2019
2018
2018
2018
2019
2018
2017
2017
2017
2017
2018
2018
Folketælling
WB WDI
WB WDI
WB WDI
WB DBI
WB WDI
WB WDI
WB WDI
WB WDI
WB WDI
WB WDI
WB WDI
2,3
67,2
57,9
27,0
41,1
342
58,4
0,2
4,7
105,3
36,8
6,2
2018
2017
2018
2018
2018
WB WDI
WB WDI
WB WDI
WB WDI
WB WDI
2017
WB WDI
2015
2014
2018
2017
WB WDI
WB WDI
WB WDI
WB WDI
2015
WB WDI
2015
WB WDI
7,80
29,80
0,31
87,5
2016
WB WDI
2015
WB WDI
2014
WB WDI
2015
WB WDI
2019
OHCHR
28
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 194: Strategisk ramme for Danmarks samarbejde med Kenya 2021 - 2025
Bilag 3. Principper for formulering af de bilaterale udviklingsengagementer
Udvælgelsen og formuleringen af de enkelte udviklingsengagementer samt valg af partnere vil
være baseret på en række principper:
Fokus på anvendelsen af alle danske instrumenter til opnåelse af strategiske mål.
Fundamentet for det nye bilaterale udviklingsprogram vil være de hertil knyttede
engagementer, der spænder over de tre strategiske mål for den strategiske ramme for
Danmark-Kenya 2021-2025. Hvert af disse engagementer retter sig mod ét primært strategisk
mål, men vil typisk bidrage til flere strategiske mål. I tillæg hertil vil man søge at finde og
etablere synergier og sammenhænge, ikke bare mellem disse engagementer, men også bredere
på tværs af de mange andre danske instrumenter, som er i spil i Kenya.
Fokuseret og lean portefølje:
Færre og dybere engagementer vil være ambitionen for det
bilaterale udviklingsprogram, som vil have betydeligt færre engagementer, end tilfældet er i
dag. Det vil gøre det muligt at udvikle dybere og mere tilpasningsdygtige engagementer. Færre
engagementer i det bilaterale program vil desuden frigøre ressourcer på ambassaden.
Ressourcer, der kan anvendes til brug for et dybere samarbejde med et bredere spektrum af
partnere. Det vil sikre et øget fokus på fleksibilitet, så man i højere grad kan reagere proaktivt
på de muligheder, behov og erfaringer, som opstår i løbet af en 5 årig programperiode.
Tidligere opnåede resultater:
Engagementerne vil bygge på erfaringer fra både tidligere
opnåede resultater og opståede udfordringer, idet nye tilgange afbalanceres over for hensynet
til at fortsætte, hvad der har vist sig at virke. Engagementer vil blive valgt med blik for at
udnytte partnerskaber, der har vist sig effektive til at opnå væsentlige udviklingsresultater.
Eksisterende partnerskaber, der anses for at bidrage til de strategiske mål, og som har vist sig
at kunne levere resultater, vil fortsætte. Derudover vil porteføljen kombinere stabile og
skalerbare interventioner med mindre, mere innovative interventioner, der til gengæld
indebærer en højere risiko for at slå fejl. Dette er for at sikre en portefølje af engagementer,
der kan levere store, skalerbare resultater og innovative tilgange, der kan adressere
udviklingsudfordringer, og som kan genanvendes, samtidig med at man opretholder et
ressourcemæssigt håndterbart program.
Tilpasningsdygtigt design:
Engagementerne i det bilaterale udviklingssamarbejde vil blive
udformet ved brug af en relativt tilpasningsdygtig og iterativ tilgang til implementeringen, både
ved at sikre så meget fleksibilitet som mulig, så man kan skifte tilgange undervejs, og ved
regelmæssige gennemgange af engagementerne. Tilpasning kan bl.a. bestå af
tilføjelse/fjernelse af engagementer, justering af engagementers resultatmål, justering af
budget, tilbud eller krav om teknisk assistance, iværksættelse af evalueringer samt justering af
den overordnede dialog med partnere. Udenrigsministeriets Kenya Task Force vil gennemføre
en årlig let samlet porteføljegennemgang af programmet under ledelse af ambassaden i
Nairobi.
Bæredygtighed og omstilling:
Samarbejdet vil blive udformet, så det bidrager til styrket
kapacitet og en mere solid økonomisk base for at sikre langsigtede bæredygtige resultater.
Dette gælder både i forhold til partnere i og uden for regeringen. Danmarks støtte til
kapacitetsudvikling vil være baseret på de konkrete behov og på lokalt ejerskab og bør bistå
med at fremme partnernes egen ansvarlighed for udviklingsprocesserne. Et særligt aspekt vil
være at styrke forholdene for national ressourcemobilisering.
29