Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 8. juni 2020.
a.
Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2020 af‐
gives tilsagn på op til 2.303,4 mio. kr. som Danmarks bidrag til den 19. genopfyldning af Den inter‐
nationale Udviklingssammenslutning (IDA19).
Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven opførte bevilling under § 06.37.01. Verdensbank‐
gruppen. Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret 2020. Tilsagnet har udgiftsmæssig virkning i
perioden 2021-2026.
Baggrund
International Development Association (IDA) er Verdensbankens facilitet for koncessionelle (blø‐
de) lån, samt gavebistand til de 76 fattigste udviklingslande. At lånene er koncessionelle betyder, at
de enten er pålagt en lav rente, eller at de er helt rentefri. Desuden gives der afdragsfrihed de første
5-10 år samt lang løbetid på mellem 25 og 40 år. Stærkt gældsplagede lande modtager alene gavebi‐
stand fra IDA.
IDA er en væsentlig og effektiv global udviklingsaktør, som har den overordnede rolle at hjælpe
verdens fattigste lande med at udvikle deres økonomier, så der skabes gode job til alle i den arbejds‐
dygtige alder. Det sker bl.a. ved hjælp af reformunderstøttende lån, projektlån og rådgivning. Afhæn‐
gigt af landenes konkrete behov, kombinerer IDA�½s landeprogrammer lån med støtte til udvikling af
politikker, institutioner, lovgivning, sundhed, uddannelse, energi, vand, sanitet, infrastruktur mv.
Jobskabelse og økonomisk omstilling, klima, god regeringsførelse, ligestilling samt styrkelse af sva‐
ge og konfliktpåvirkede stater er aktuelt overordnede temaer i IDA’s plan ”Ti år til 2030: Vækst,
mennesker, modstandsdygtighed”.
Via reformer bidrager IDA desuden til omstilling af samfundsøkonomien og drivhusgastunge sek‐
torer, herunder energisektoren. IDA medvirker direkte til at tackle migrationsdagsordenen gennem
bistand til jobskabelse, styrkelse af samhandel og med støtte til lande, der er værter for store grupper
af flygtninge. Ved generelt at holde hånden under skrøbelige samfundsøkonomier og bidrage til men‐
neskelig udvikling, bidrager IDA – alene og i samarbejde med Den Internationale Finansieringsinsti‐
tution (IFC) – som katalysator for private investeringer. IDA bidrager til samtlige af FN’s Verdens‐
mål, men Mål 1 Afskaf fattigdom, Mål 10 Mindre ulighed, Mål 13 Klima indsats er de primære mål.
IDA’s budget og kapitalbase fastlægges primært ved tilbagevendende genopfyldninger, som finder
sted hvert tredje år. Dertil kommer midler ifm. tilbagebetalinger på tidligere IDA-lån samt overførs‐
ler af en del af overskuddet fra Den Internatonale Bank for Genopbygning og Udvikling (IBRD).
b.
AS001941