URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Baggrundsmateriale til åbent samråd med udenrigsministeren den 29. maj 2020 om implementering af fredsaftalen i Colombia

Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del Bilag 176
Offentligt

RIKOs Udenrigsanalyser

Rådet for International Konfliktløsning

Marts 2020

UDFORDRINGER

FOR COLOMBIAS

FREDSPROCES

af Magnus la Cour Bravo Muñoz

”

I front for grup-

pen står alias

’Iván Márquez’

[...] og annonce-

rer fortsættelsen

af den væbnede

kamp som mod-

svar til statens

”forræderi”

INTRODUKTION OG RESUME

en 24. november, 2016, underskrev Colombias daværende præsident Juan Manuel

Santos under stor bevågenhed en fredsaftale med FARC-EP. Hermed lod der til at

blive sat et afgørende punktum for ikke bare landets, men Latinamerikas største og

ældste guerrillaorganisation, og taget et stort skridt henimod afviklingen af en voldelig kon-

ﬂikt som indtil videre har kostet over 220.000 mennesker livet

og drevet omkring 8 millioner

på intern ﬂugt

. Mange så derfor gode grunde til optimisme, da aftalen blev indgået, og

Santos blev da også tildelt Nobels fredspris i 2016 for sin ” […] iherdige innsats for å bringe

den mer enn 50 år lange borgerkrigen i landet til opphør”

. Knap tre år senere, d. 29. august

2019, blev en video oﬀentliggjort på internettet, hvori en snes bevæbnede mænd og kvinder

ses samlet under et banner, der siger ”så længe der er vilje til kamp, er der håb om sejr”

. I

front for gruppen står alias ’Iván Márquez’, FARC’s cheﬀorhandler under fredsforhandlin-

gerne, og annoncerer fortsættelsen af den væbnede kamp som modsvar til statens ”forræderi”

mod fredsaftalen . Iblandt de ca. 20 guerrillasoldater, der omgiver Márquez, er ﬂere tidligere

ledere af FARC og prominente proﬁler, der alle har valgt fredsprocessen fra og våbnene til

Hvad var der sket i den mellemliggende periode, som førte til denne beslutning? Og hvordan

tegner fremtiden sig for den colombianske fredsproces?

ANBEFALINGER

1. Anbefaling til den danske regering: Bidrag til ‘The European Union Trust Fund for Colombia’

på lige fod med hovedparten af

EU-landende, da dette vil give Danmark øget indﬂydelse på, hvordan fredsaftalen implementeres.

2. Anbefaling til danske virksomheder: Aktivister, der arbejder for at skabe opmærksomhed om menneskerettighedskrænkelser, der

ﬁnder sted i landet som følge eller delvis følge af virksomheders forretningsaktiviteter, er ifølge FN udsat for en høj risiko for likvi-

dering. Det gælder bl.a. folk, der ønsker at realisere fredsaftalens målsætninger i særligt udsatte områder. Mellem 2015 og 2019 har

der været 181 angreb på menneskerettighedsaktivister, der påkaldte opmærksomhed omkring uønskede eﬀekter ved virksomheders

tilstedeværelse i deres lokalområde

. Danske virksomheder, der ønsker at gøre forretning i landet, bør derfor sikre sig, at deres

aktiviteter ikke bidrager til at øge volden mod menneskerettighedsaktivister ved fx at konsultere NGO’er, græsrodsbevægelser og

etniske lokalsamfund og andre relevante enheder, der arbejder for at fredsaftalen implementeres, og at den bredere menneskerets-

lige dagsorden respekteres.

RIKOs Udenrigspolitiske Analyser

skrives af eksperter fra RIKOs Råd. Analyserne er uafhængige af partipolitiske og kommercielle interesser. Forslag

til konkrete analyser, der berører aktuelle udenrigspolitiske emner, kan drøftes med redaktionen ved at kontakte RIKOs Sekretariat

(se sidste side for

kontaktinformation).

Side 1 af 7

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Baggrundsmateriale til åbent samråd med udenrigsministeren den 29. maj 2020 om implementering af fredsaftalen i Colombia

RIKOs Udenrigsanalyse 03

03/2020

Udfordringer for Colombias Fredsprocess

Analysen undersøger, hvad status er på implementeringen af

fredsaftalen fra 2016 mellem staten og oprørsgruppen FARC.

Dette gøres i lyset af det regeringsskifte, der fandt sted i 2018,

og som har erstattet den regering der forhandlede aftalen på

plads med en regering, der stiller sig særdeles kritisk over for

den. Det konkluderes, at den siddende regering forsømmer

implementeringen af fredsaftalen på særligt to områder.

Den colombianske regering bør øge indsatsen for at beskyt-

te de demobiliserede medlemmer af FARC, som er ofre for

alarmerende høje og stadigt stigende mordrater. Foruden de

umiddelbare menneskelige omkostninger risikerer disse drab

at føre til en remobilisering af tidligere FARC-medlemmer,

der føler, at de må tage deres sikkerhed i egen hånd; en be-

vægelse man allerede ser forekomme, om end endnu i mindre

skala.

Regeringen bør også prioritere aftalens punkt om en omfat-

tende reform af Colombias landområder, da dette fastlægger

en række forpligtelser til at gøre op med de betingelser, der hi-

storisk har antændt konﬂikten og holdt den i gang. Implemen-

teringen af landreformen halter bagefter både ift. implemente-

ringen af aftalens andre punkter, men også, og nok så vigtigt,

ift. den tidsramme, der er fastlagt for, hvornår reformen skal

være gennemført. Det er afgørende, at regeringen prioriterer

at sikre freden på lang sigt og ikke forsømmer at gennemføre

landreformen.

BENSPÆND FOR FREDSAFTALEN

Selvom Duque og hans administration på mange punkter ger-

ne havde set fredsaftalen afviklet, fastslog den colombianske

højesteret, at han var forpligtet til at implementere den

. Den

negative indstilling til aftalen har dog betydet, at regeringen

kun modstridende har fortsat dens implementering og ﬂere

gange stillet sig på tværs af dens gennemførelse. Eksempelvis

valgte Duque som den første præsident i Colombias historie

at nedlægge veto imod en lov (statutory

law),

der allerede var

godkendt af højesteret. Det skete, da han 10. marts 2019 gjor-

de indsigelser imod 6 ud af 159 artikler i den af kongressen

fremlagte lov for postkonﬂiktens særdomstol JEP (Jurisdicción

Especial para la Paz),

den særlige

transitional justice-domstol

in-

kluderet i fredsaftalen

. Duques indsigelser gik endnu engang

på den angivelige mangel på konsekvens over for de subjekter,

der ville blive dømt af domstolen, og vandt tilslutning blandt

partifællerne og de andre regeringsbærende partier, mens han

mødte modstand fra oppositionen og ledende stemmer både i

og uden for Colombia

. FN’s generalsekretær Antonio Guter-

res udtrykte eksempelvis bekymring over den usikkerhed, der

herskede omkring vedtagelsen af den pågældende lovgivning,

også i lyset af, hvor længe denne lovgivning havde været un-

dervejs

. Indsigelserne blev herefter sendt til vedtagelse i Kon-

gressen, der akkurat opnåede ﬂertal for at underkende dem

Hele sagen trak i langdrag, og først 6. juni kunne loven træde

i kraft

. Måneden efter forlød det imidlertid fra Finansmini-

steriet, at JEP skulle forvente en nedskæring på 30% af det for-

ventede budget; en udmelding der dog aldrig materialiserede

sig pga. den modstand den aﬀødte i FN’s Sikkerhedsråd og

andre dele af det internationale samfund

EN BEVÆGELSE IMOD

FREDSAFTALEN

Selvom det internationale samfund generelt var positivt stemt

over for fredsaftalen, var der imidlertid ikke enighed i den co-

lombianske befolkning om dens kvalitet, da mange mente, at

den var for lempelig over for FARC

. Efter en intensiv kam-

pagne anført af tidligere præsident Álvaro Uribe blev aftalen

derfor nedstemt ved en folkeafstemning i oktober 2016 med

50,23% af stemmerne imod den

i en afstemning, hvor 37,4%

af de stemmeberettigede borgere stemte

. Aftalen forelå der-

for i revideret udgave til underskrivelse d. 24. november sam-

me år og blev denne gang ikke sendt til folkeafstemning, men

nøjedes med at blive godkendt i kongressen

Implementeringen af aftalen blev herefter igangsat og kastede

umiddelbart mange betydelige resultater af sig som eksempel-

vis afvæbningen af FARC samt FARC’s omdannelse til lovligt

politisk parti

. Samtidig fortsatte det fald i voldsraterne, man

havde været vidne til siden forhandlingerne med FARC be-

gyndte i 2012

. Præsidentvalget i 2018 blev det roligste og

mindst voldelige landet havde set i ﬂere årtier ifølge OAS’s val-

gobservationsmission

. Vinderen af dette valg blev nuværen-

de præsident Iván Duque, som stillede op for partiet Centro

Democratico selvsamme parti som Álvaro Uribe er formand

for og havde ført en kampagne på at afmontere væsentlige ele-

menter i fredsaftalen

”

Statsadvokatens kontor

meddeler desuden om til-

fælde af mord på tidligere

FARC-kombattanters fa-

miliemedlemmer

MORD PÅ DEMOBILISERE-

DE FARC-MEDLEMMER

Alt imens har udviklingen i fredsprocessen vist alarmerende

tegn. I en rapport udgivet d. 26. december af FN’s veriﬁkati-

onsmission i Colombia udtrykkes der alvorlig bekymring over

det høje antal drab på demobiliserede FARC-medlemmer,

der har fundet sted siden aftalens underskrivelse; 173 drab,

29 drabsforsøg og 14 forsvindinger har missionen kunnet be-

kræfte. Af disse forbrydelser er der afsagt dom i 21 sager og

13 er under retsproces. Mordraten på tidligere FARC-med-

lemmer er tilmed stigende: hvor der i 2017 blev dræbt 31,

blev der i 2018 dræbt 65, og i 2019 var der blevet dræbt 77

Side 2 af 7

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Baggrundsmateriale til åbent samråd med udenrigsministeren den 29. maj 2020 om implementering af fredsaftalen i Colombia

RIKOs Udenrigsanalyse 03

03/2020

Udfordringer for Colombias Fredsprocess

AFTALENS SEKS PUNKTER

1. Reform af landområderne:

En omfattende reform af landområderne skal forbedre levevilkå-

rene for landbefolkningen og derved bidrage til at forhindre konﬂiktens eventuelle genopblussen.

Dette skal bl.a. ske gennem fordeling af tre millioner hektar land og formalisering af ejerskab af

yderligere syv millioner hektar. Derudover indbefatter reformen en række tiltag mhp. udbygning

af infrastruktur, udryddelse af ekstrem fattigdom, forbedring af sundheds- og uddannelsesmulig-

heder m.m. Reformens implementering vil blive prioriteret i de områder, som er særligt hårdt

ramt af konﬂikten, fattigdom, svage institutioner og illegale økonomier. Denne prioritering refe-

reres til som Udviklingsprogrammer med Territorialt Fokus, eller PDET (Programas

de Desarrollo

con Enfoque Territorial).

Dette punkt vedrører selve konﬂiktens kerne og er derfor af afgørende

betydning for at forebygge en gentagelse af den væbnede konﬂikt.

2. Politisk deltagelse:

Politisk pluralisme skal fremmes ved at gøre det både lettere og sikrere at

føre politik på forskellige niveauer og repræsentere forskellige interesser.

3. Afslutning på konﬂikten:

I dette punkt fastlægges forløbet for den indledende våbenhvile mel-

lem de forhandlende parter samt den endelige og fuldstændige afvæbning af FARC . Ydermere

indgår bestemmelserne for FARC’s demobilisering og reintegration i samfundslivet i dette punkt;

både det enkelte FARC-medlems indslusning i civilsamfundet via særligt oprettede transitions-

zoner og bevægelsens omdannelse fra væbnet aktør til lovligt politisk parti. En række foranstalt-

ninger, der skal garantere den fysiske sikkerhed for demobiliserede FARC-medlemmer og sociale

ledere og menneskerettighedsaktivister, udgør også en del af bestemmelserne under punktet.

4. Løsning på problemet med illegale stoﬀer:

Landets problem med illegale stoﬀer søges løst

på tre niveauer: 1) de ulovlige afgrøder skal substitueres med lovlige ved bl.a. at indgå særlige

aftaler med de pågældende bønder, 2) en policy med udgangspunkt i en menneskeretslig tilgang,

som tager hånd om stofmisbrugerne, skal formuleres af regeringen, og 3) kampen mod de krimi-

nelle organisationer, som er ansvarlige for handelen med illegale stoﬀer, skal intensiveres .

5. Aftale vedrørende konﬂiktens ofre:

Her fremlægges planen for et

Comprehensive System for

Truth, Justice, Reparation and Non-Repetition.

Systemet omfatter først og fremmest en række klassi-

ske transitional justice-mekanismer som eksempelvis en sandhedskommission og en særdomstol,

som skal udmåle straﬀe til konﬂiktens aktører på baggrund af deres åbenhed omkring deres for-

brydelser samt forbrydelsernes natur . Endelig omfatter punktet oprettelsen af en enhed, der har

til formål at opspore personer, som er forsvundet i konteksten af den væbnede konﬂikt.

6. Implementering og veriﬁkationsmekanismer:

Heri fastlægges rammerne for en monitore-

ringsmission bestående af tre medlemmer af regeringen og tre medlemmer fra FARC, der skal

følge op på fredsaftalens overholdelse og løse uforudsete uoverensstemmelser ift. fortolkning af

aftalen under dens implementering.

Presidencia de la Republica (2016), Summary of Colombia’s Agreement to End Conﬂict and Build Peace

Side 3 af 7

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Baggrundsmateriale til åbent samråd med udenrigsministeren den 29. maj 2020 om implementering af fredsaftalen i Colombia

RIKOs Udenrigsanalyse 03

03/2020

Udfordringer for Colombias Fredsprocess

ved rapportens udgivelse d. 26. december. Dertil beklager

FN-missionen i samme rapport det budgetunderskud, som det

Specialiserede Underdirektorat for Sikkerhed og Beskyttelse

fortsat står med

. Dette er et organ oprettet som del af freds-

aftalen med det formål at sikre beskyttelse til demobiliserede

FARC-medlemmer. Underdirektoratet har meddelt, at det

pr. 31. august ikke var i stand til at fuldføre en tredjedel af

sine beskyttelsesordninger

. Statsadvokatens kontor meddeler

desuden om tilfælde af mord på tidligere FARC-kombattan-

ters familiemedlemmer

. Dette er en bekymrende tendens i

forhold til den fortsatte overholdelse af fredsaftalen og måske

særligt i det colombianske tilfælde pga. de traumatiske erfarin-

ger, landet gjorde sig i forbindelse med en tidligere fredsaftale.

tet igennem de såkaldte PDET (udviklingsprogrammer med

territorialt fokus). Det er altså områder, som er kendetegnet

ved svage eller helt fraværende statslige institutioner. Iføl-

ge FN’s opgørelse fra oktober fordelte drabene på tidligere

FARC-medlemmer

sig

på

følgende

måde:

UNIÓN PATRIÓTICA

I 1984 underskrev FARC en fredsaftale med præsident Beli-

sario Betancurs regering, der førte til FARC’s demobilisering

og reorganisering som politisk parti.

Unión Patriótica

(UP) blev

året efter stiftet som et venstreorienteret parti, der i høj grad,

men ikke udelukkende talte tidligere FARC-medlemmer.

Herefter fulgte en lang række attentater mod UP’s medlem-

mer fra paramilitære og højreﬂøjsgrupper, hvilket såede dyb

tvivl om regeringens sikkerhedsgarantier og ledte FARC til

at gendanne sig som væbnet organisation i 1987. Massakren

på UP fortsatte dog over de næste 6 år, hvor over 2000 med-

lemmer blev slået ihjel, heriblandt 4 kongresmedlemmer og

to præsidentkandidater

. I en video fra Iván Márquez og de

andre dissidenter, som blev uploadet 6 dage efter, at de hav-

de annonceret genoptagelsen af den væbnede kamp, refere-

rer Márquez netop til denne blodige erfaring, idet han siger:

”Vi vil ikke gentage erfaringen fra Unión Patriótica, hvor

medlemmernes heltemod samt den generøsitet, der kende-

tegnede deres engagement, blev slået brutalt ned af statens

væbnede styrker i civil påklædning, indtil de praktisk talt var

forsvundet”

(min

oversættelse).

I dette lys er der således en overhængende risiko for yderligere

remobilisering blandt ellers afvæbnede FARC-kombattanter.

Provins

Cauca

Natuño

Antioquia

Caquetá

Norte de Santander

Putumayo

Valle del Cauca

Meta

Antal dræbte

Figur 1: Tabel over antal dræbte FARC medlemmer og i hvilke provinser,

det er sket i.

UN Veriﬁcation Mission in Colombia, UN Doc. S/2019/780, 1 October

2019

Kortet viser de kommuner, hvor PDET skal implementeres

”

Side 4 af 7

Fraværet af statsmagt

i disse områder [...] har

givet forskellige væbnede,

illegale grupper frit spil

til at etablere sig der

Figur 2: Kort over kommunerne, hvor PDET skal implementeres.

Renovacionterritorio.gov.co, (2017), [online]. Tilgængelig på: http://

www.renovacionterritorio.gov.co/especiales/especial_PDET/mapa.html

Fraværet af statsmagt i disse områder (mange steder som

følge af FARC’s pludselige opløsning) har givet forskellige

væbnede, illegale grupper frit spil til at etablere sig der, og

oplysningerne fra Statsadvokatens kontor peger da også

på, at netop sådanne grupper står bag de mange mord

MAGT VAKUUM

Ser man på hvor disse mord på demobiliserede FARC-med-

lemmer hovedsageligt ﬁnder sted, vil man opdage, at der er

tale om mange af de områder, som man allerede under freds-

forhandlingerne var opmærksom på skulle nyde særlig priori-

REGERINGENS SYN PÅ PROBLEMET

Regeringen er opmærksom på behovet for at udfylde det

magttomrum, der ﬁndes rundt omkring i landet, og har frem-

lagt en plan for, hvordan dette skal gøres. I dokumentet

Paz

con legalidad,

hvori regeringen udlægger sin fremgangsmåde

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Baggrundsmateriale til åbent samråd med udenrigsministeren den 29. maj 2020 om implementering af fredsaftalen i Colombia

RIKOs Udenrigsanalyse 03

03/2020

Udfordringer for Colombias Fredsprocess

for, hvordan den vil implementere fredsaftalen, betragtes

spørgsmålet om manglende sikkerhed for demobiliserede

FARC-medlemmer dog som et anliggende, der hører un-

der den generelle sikkerhedspolitiske dagsorden

. Det giver

derfor mening at kigge i regeringens sikkerhedspolitiske ud-

spil,

Politica de Defensa y Seguridad,

for at ﬁnde svar på, hvor-

dan tidligere FARC-medlemmers sikkerhed opretholdes.

POLITICA DE DEFENSA Y SEGURIDAD

Regeringen anerkender, at den største trussel mod sikkerhed

og stabilitet i landet udgår fra områder med ingen eller lav

grad af statslig tilstedeværelse. Det anerkendes ligeledes, at

man vil tage ved lære af ”tidligere lektioner” og ikke udeluk-

kende betragte statslig tilstedeværelse i militære termer, men

inddrage et bredere institutionelt perspektiv. Alligevel bliver

dette institutionelle perspektiv ikke udfoldet, men kun konsta-

teret hen over tre linjer ud af de 2,5 siders udlægning af rege-

ringens fremgangsmåde for etableringen af statsmagt i nævnte

områder. Grundlæggende skal denne etablering ske i tre faser.

I første fase indsættes hæren og politiet med henblik på at

nægte illegale væbnede grupper mulighed for at operere

i området.

Efterhånden som disse grupper bliver elimineret eller i

hvert fald trængt tilbage, vil politiet spille en tiltagende

større rolle, og en retslig administration vil blive etableret

sammen med sundheds- og uddannelsesinstitutioner.

Ved igangsættelsen af tredje fase skulle trusselsniveauet

være faldet til almindelig kriminalitet, evt. med sporadi-

ske terrorangreb fra de tilbagetrængte illegale grupper, og

opgaven bliver herfra at vedligeholde det højnede sikker-

hedsniveau

lemmers særlige omstændigheder, idet der, trods regeringens

gentagne forsikringer om det modsatte, ikke er klarhed om

indsættelsen af sikkerhedsstyrker omkring de transitionszoner

som samtlige 13.014

demobiliserede FARC-medlemmer

skal igennem for at blive akkrediteret, afvæbnet og gennemgå

den reintegrationsproces, som fredsaftalen dikterer

. Det er

beklageligt, at den aktuelle sikkerhedspolitik ikke behandler

spørgsmålet om demobiliserede FARC-medlemmers sikker-

hed mere speciﬁkt, da spørgsmålet nyder stor opmærksomhed

ﬂere steder i fredsaftalen. Når dertil medregnes de ﬁnansielle

udfordringer som det Specialiserede Underdirektorat for Sik-

kerhed og Beskyttelse står med, tegner der sig et foruroligende

billede for de tidligere FARC-medlemmer.

IMPLEMENTERING AF AF-

TALENS PKT. 1

De områder, som er genstand for det beskrevne afsnit af re-

geringens sikkerhedspolitik, bliver i dokumentet omtalt som

Strategiske Zoner for Integreret Intervention, eller ZEII

Dette er ikke blot Duque-regeringens betegnelse for PDET.

Regeringen deﬁnerer selv, hvilke zoner der er ZEII, men i fald

disse overlapper med zoner, der er udpeget som PDET-ind-

satsområder, er regeringen forpligtet til at gennemføre be-

stemmelserne for PDET

. Da en af de primære motivationer

bag fredsaftalens første punkt om en reform af landområderne

var at sikre forebyggelsen af en eventuel tilbagevenden til kon-

ﬂikt, er det derfor interessant at kigge på, hvorvidt regeringen

implementerer aftalens bestemmelser i disse områder.

I april 2019 kunne Notre Dame Universitets Kroc Institut op-

gøre, at 23% af fredsaftalens i alt 578 bestemmelser var fuldt

ud implementeret, mens 13% skred frem i et tempo der gav

anledning til at tro, at de ville nå at blive implementeret inden

for den fastlagte tidsramme, som er 15 år fra underskrivelsen.

34% er i modsætning hertil igangsat, men ser med deres im-

plementerings nuværende tempo ikke ud til at blive fuldført

inden for tidsrammen, og endelig er 30% af bestemmelserne

endnu ikke påbegyndt

Om end der lægges op til det modsatte, er det tydeligt at rege-

ringens strategi forlader sig på væbnet styrke for at sikre ”lega-

litetens forrang”. Men selv hvad angår militær tilstedeværelse

har regeringen ifølge FN’s veriﬁkationsmission i Colombia

ikke taget tilstrækkelig højde for de tidligere FARC-med-

Figur 3: Implementeringsstatus af de 578 bestemmelser.

Kroc Institute for International Peace Studies (2019), State of Implemen-

tation of the Colombian Final Accord – December 2016 – April 2019.

Udgivet af Keogh School of Global Aﬀairs, University of Notre Dame.

Tilgængelig på: https://kroc.nd.edu/assets/333274/executive_summary_co-

lombia_print_single_2_.pdf

Figur 4: Oversigt over implemteringen af de seks punkter i

Colombian Final Accord.

Kroc Institute for International Peace Studies (2019), State of Implementation of the

Colombian Final Accord – December 2016 – April 2019. Udgivet af Keogh School

of Global Aﬀairs, University of Notre Dame. Tilgængelig på: https://kroc.nd.edu/

assets/333274/executive_summary_colombia_print_single_2_.pdf

Side 5 af 7

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Baggrundsmateriale til åbent samråd med udenrigsministeren den 29. maj 2020 om implementering af fredsaftalen i Colombia

RIKOs Udenrigsanalyse 03

03/2020

Udfordringer for Colombias Fredsprocess

Der er imidlertid betydelig forskel på graden af implemente-

ring af de seks aftalepunkter hver især. Som det ses af neden-

stående graf, er punkterne, der har at gøre med konﬂiktens

formelle afslutning, mest fremskredne, mens særligt reformen

af landområderne halter bagefter. Om end der kan argumen-

teres for, at de mindre fremskredne punkter også kræver en

væsentligt større indsats for at fuldbyrdes, tyder meget dog

på, at deres implementering foregår i et for lavt tempo. En

rapport underskrevet af 16 colombianske kongresmedlemmer,

såvel uafhængige som fra den erklærede opposition, gør status

over implementeringen af fredsaftalen et år inde i Duques re-

geringstid

, og den siddende regering kritiseres heri for i sit

første år kun at have skabt adgang og formaliseret ejerskab

over 73.465 hektar jord, svarende til 8,7% af hvad der årligt

kræves for at nå målet inden for den fastsatte tidsramme, samt

for kun at investere 1,2% af hvad staten årligt burde investere i

PDET for at opfylde aftalens krav

. Antonio Guterres stemte i

diplomatiske vendinger i, da FN’s kvartalsrapport for Colom-

bia udkom i oktober:

”I commend the eﬀorts of President Duque and his admini-

stration in implementing the “Peace with legality” strategy.

However, greater eﬀorts are needed by all involved to imple-

ment other parts of the peace agreement in order to deliver on

commitments made to victims, conﬂict-aﬀected communities

and former combatants. Fully consolidating peace […] will

require a comprehensive eﬀort”

Det er af afgørende betydning, at staten ikke svigter løftet om

en holistisk transformation af landområderne, der skal bidra-

ge til at garantere, at konﬂikten ikke gentager sig.

de aktører, afhænger bl.a. af de socioøkonomiske betingelser i

områderne. Det giver derfor mening at gennemføre etablerin-

gen af statsmagt ud fra en mere holistisk tilgang, som fredsaf-

talen lægger op til.

NOTER

1. Centrodememoriahistorica.gov.co,

BASTA YA! – Colombia: memo-

rias de guerra y dignidad.

[online] Tilgængelig på: http://www.cen-

trodememoriahistorica.gov.co/micrositios/informeGeneral/estadi-

sticas.html [Tilgået d. 19.12.2019]

2. UNHCR, Colombia fact sheet, maj 2019

3. Nobelpeaceprize.org, (2016). [online] Tilgængelig på: https://

www.nobelpeaceprize.org/Prize-winners/Winners/20162. Sidst set

19.12.2019

4. El que fuera número 2 de las FARC “Iván Márquez” anu-

ncia que retoma las armas (29. aug. 2019) YouTube video,

uploadet af Euronews [online]. Tilgængelig på https://www.

youtube.com/watch?v=p6PE9k1IBYU [sidst set 19.12.2019],

UN Veriﬁcation Mission in Colombia, UN Doc. S/2019/780, 1 Oc-

tober 2019

5. UN Veriﬁcation Mission in Colombia, UN Doc. S/2019/780, 1

October 2019

Agreement Establishing the European Union Trust Fund for Colombia, and its

Internal Rules,

2016. Tilgængelig på: https://ec.europa.eu/internatio-

nal-partnerships/system/ﬁles/eu-colombia-trust-fund-signed_en.pdf

7. Forst, M. (2020).

Business and human rights defenders in Colombia.

Udgivet af Business and Human Rights Ressource Center

8. Cárdenas, José R. (2016). Securing the Peace in Colombia. [on-

line].

Foreign Aﬀairs.

Tilgængelig på: https://www.foreignaﬀairs.

com/articles/americas/2016-12-16/securing-peace-colombia

9. Redacción Paz (2016). Colombia dijo “No” al acuerdo de paz

con las Farc (2016). [online].

El Espectador.

Tilgængelig på: https://

www.elespectador.com/noticias/paz/colombia-dijo-no-al-acuerdo-

de-paz-farc-articulo-658143

10. Piccone, T. (2019).

Peace with justice: The Colombian experience with

transitional justice.

Udgivet af Foreign Policy at Brookings.

11. Cárdenas, José R. (2016). Securing the Peace in Colombia.

[online].

Foreign Aﬀairs.

Tilgængelig på: https://www.foreignaﬀairs.

com/articles/americas/2016-12-16/securing-peace-colombia

12. UN Veriﬁcation Mission in Colombia, UN Doc. S/2017/801,

26 September 2017

13. Fundación Paz y Reconciliación. (2019).

Mas sombras que luces:

La seguridad en Colombia a un año del gobierno de Iván Duque.

[online].

Tilgængelig på: https://pares.com.co/2019/08/28/mas-sombras-

que-luces-un-analisis-de-seguridad-en-colombia/

14. OAS, (2018).

OAS Electoral Observation Mission in Colombia hig-

hlights successful second round of the presidential election.

Tilgængelig

på:

http://www.oas.org/documents/eng/press/English-Colom-

bia-EOM-report-June-18.pdf

15. Sánchez-Garzoli, Gimena (2019). The Slow Death of Colom-

bia’s Peace Deal. [online]. Tilgængelig på: https://www.foreignaf-

fairs.com/articles/colombia/2019-10-30/slow-death-colombias-pe-

ace-deal

16. Sánchez-Garzoli, Gimena (2019). The Slow Death of Colom-

bia’s Peace Deal. [online]. Tilgængelig på: https://www.foreignaf-

fairs.com/articles/colombia/2019-10-30/slow-death-colombias-pe-

ace-deal

17. UN Veriﬁcation Mission in Colombia, UN Doc. S/2019/265, 26

KONKLUSION

Selvom langt størstedelen af FARC’s tidligere kombattan-

ter i skrivende stund ikke synes parate til at følge med Iván

Márquez ud i illegaliteten, er der stadig mørke skyer over

fredsaftalen

. De høje mordrater på tidligere FARC-medlem-

mer og den udeblivende politiske respons kan meget vel føre

til et stigende antal dissidenter, som ganske enkelt vil remobi-

lisere af hensyn til egen sikkerhed. Problemet bør derfor tages

alvorligt, hvilket som minimum betyder, at det dertil indrette-

de organ, det Specialiserede Underdirektorat for Sikkerhed og

Beskyttelse, modtager den ﬁnansiering, det kræver. Dette vil

være et skridt i retning mod at forhindre ﬂere tilbagefald og

dermed beskytte freden på kort sigt.

For at sikre freden på længere sigt er det afgørende at priori-

tere reformen af landområderne, sådan som fredsaftalen dik-

terer, da denne indeholder tiltag, der skal afvikle konﬂiktens

historiske årsager som den høje koncentration af ejerskab over

jord, samt tiltag der skal forandre de omstændigheder, der har

leveret brændstof til konﬂikten igennem så mange år (illegale

økonomier, manglende statslig tilstedeværelse etc.). Det kan

ikke udelukkes, at Duque-regeringens sikkerhedspolitik kan

sikre ”legalitetens forrang” i områder med svag institutionali-

tet, men hvor udfordret denne legalitet bliver af konkurreren-

Side 6 af 7

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Baggrundsmateriale til åbent samråd med udenrigsministeren den 29. maj 2020 om implementering af fredsaftalen i Colombia

RIKOs Udenrigsanalyse 03

03/2020

Udfordringer for Colombias Fredsprocess

March 201916. Piccone, T. (2019).

Peace with justice: The Colombian experien-

ce with transitional justice.

Udgivet af Foreign Policy at Brookings.

18. Piccone, T. (2019).

Peace with justice: The Colombian experience with transi-

tional justice.

Udgivet af Foreign Policy at Brookings.

19. UN Veriﬁcation Mission in Colombia, UN Doc. S/2019/265, 26 March

2019

20. UN Veriﬁcation Mission in Colombia, UN Doc. S/2019/530, 27 June

2019

21. UN Security Council report,

July 2019 Monthly Forecast.

Tilgængelig

på: https://www.securitycouncilreport.org/monthly-forecast/2019-07/co-

lombia-4.php

22. Sánchez-Garzoli, Gimena (2019). The Slow Death of Colombia’s Pe-

ace Deal. [online]. Tilgængelig på: https://www.foreignaﬀairs.com/articles/

colombia/2019-10-30/slow-death-colombias-peace-deal

23. UN Veriﬁcation Mission in Colombia, UN Doc. S/2019/988, 26 De-

cember 2019

24. UN Veriﬁcation Mission in Colombia, UN Doc. S/2019/780, 1 Octo-

ber 2019

25. Fiscalia General de la Nación (2019),

Fiscalía logra histórica esclarecimiento

en crímenes contra excombatientes de las Farc.

[online]. Tilgængelig på: https://

www.ﬁscalia.gov.co/colombia/seccionales/ﬁscalia-logra-historico-esclareci-

miento-en-crimenes-contra-excombatientes-de-las-farc/

26. Gissel, L. E. (2018).

The International Criminal Court and Peace Processes in

Africa.

Udgivet på forlaget Routledge

27. Nuevo video de ’Iván Márquez’: “Seguiremos reuniendo gente en la

clandestinidad” (2019).

El País

[online]. Tilgængelig på: https://www.elpais.

com.co/colombia/nuevo-video-de-ivan-marquez.html

28. Gov.co, (2019), [online] Tilgængelig på: https://www.datos.gov.co/Ag-

ricultura-y-Desarrollo-Rural/MunicipiosPDET/idrk-ba8y

29. Fiscalia General de la Nación (2019),

Fiscalía logra histórica esclarecimiento

en crímenes contra excombatientes de las Farc.

[online]. Tilgængelig på: https://

www.ﬁscalia.gov.co/colombia/seccionales/ﬁscalia-logra-historico-esclareci-

miento-en-crimenes-contra-excombatientes-de-las-farc/

30. Presidente de la República (2018).

Paz con legalidad.

Presidencia de la

República

31. Gobierno de Colombia (2019).

Política de Defensa y Seguridad.

Ministerio

de Defensa Nacional

32. UN Veriﬁcation Mission in Colombia, UN Doc. S/2019/780, 1 Octo-

ber 2019

33. Presidencia de la Republica (2016), Final Agreement to End the Armed

Conﬂict and Build a Stable and Lasting Peace, UN Veriﬁcation Mission in

Colombia, UN Doc. S/2019/988, 26 December 2019

34. Gobierno de Colombia (2019).

Política de Defensa y Seguridad.

Ministerio

de Defensa Nacional

35. Ley 1941 af 18. dec. 2018. Tilgængelig på: http://es.presidencia.gov.co/

normativa/normativa/LEY%201941%20DEL%2018%20DE%20DICIEM-

BRE%20DE%202018.pdf

36. Kroc Institute for International Peace Studies (2019),

State of Implemen-

tation of the Colombian Final Accord – December 2016 – April 2019.

Udgivet af

Keogh School of Global Aﬀairs, University of Notre Dame. Tilgængelig på:

https://kroc.nd.edu/assets/333274/executive_summary_colombia_print_

single_2_.pdf

37. La implementación del Acuerdo en el primer año de Duque, según

oposición e independientes (2019)

El Espectador

[online]. Tilgængelig

på:

https://www.elespectador.com/noticias/politica/la-implementaci-

on-del-acuerdo-en-el-primer-ano-de-duque-segun-oposicion-e-independi-

entes-articulo-874942

38. Cepeda,I. et. al. (2019).

A Qué Va el Acuerdo de Paz a Un Año del Go-

bierno Duque? – Retos y recomendaciones.

Udgivet i regi af Congreso de la

República de Colombia

39. UN Veriﬁcation Mission in Colombia, UN Doc. S/2019/780, 1 Oc-

tober 2019

40. UN Veriﬁcation Mission in Colombia, UN Doc. S/2019/780, 1 Oc-

tober 2019

Andre kilder

Presidencia de la Republica (2016),

Summary of Colombia’s Agreement to

End Conﬂict and Build Peace.

Renovacionterritorio.gov.co, (2017), [online]. Tilgængelig på: http://

www.renovacionterritorio.gov.co/especiales/especial_PDET/mapa.html

KONTAKT RIKO

SEKRETARIATET

Karl-Johan Petersen

Research- og analyseprak-

tikant

E: [email protected]

T: +45 2386 3363

Joseﬁne Støjholm Jensen

Politisk praktikant

E: joseﬁ[email protected]

Magnus la Cour Bravo Muñoz er cand.soc. i International

Sikkerhed og Folkeret fra Syddansk Universitet. Han kan

kontaktes på [email protected].

REDAKTIONEN

Palle Bendsen, Line Engbo Gissel, Niels Hahn, Jørn Boye

Nielsen (T: +45 2990 4512), Kristian Svendsen, Misha

Zand og Clemens Stubbe Østergaard.

Udenrigsanalyserne skrives af eksperter fra RIKO Rådet.

Analyserne er uafhængige af partipolitiske og kommerciel-

le interesser. De berører aktuelle udenrigspolitiske emner,

og forslag til konkrete analyser kan drøftes med redaktio-

nen ved at kontakte RIKOs Sekretariat.

For mere information om rådsmedlemmerne:

http://riko.

nu/om-riko/rikoraadet/

Side 7 af 7