Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del Bilag 164
Offentligt
2182342_0001.png
NOTAT
27. april 2020
Redegørelse om arbejdet med due diligence i Norge, Nederlandene og
Tyskland.
1. Introduktion
Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af Udenrigsudvalgets spørgsmål
44 alm. del stillet af Udenrigsudvalget den 20. december 2019 efter ønske
fra Eva Flyvholm (EL). Spørgeren efterspurgte en redegørelse for proces-
ser med nye due diligence love i hhv. Norge, Nederlandene og Tyskland.
Efter indhentelse af bidrag fra de nævnte lande gives i det følgende en re-
degørelse for landenes processer med due diligence.
Nødvendig omhu (due diligence) handler om de processer, som virksom-
heden forventes at have på plads for dels at kunne identificere de områder,
hvor den kan have en negativ indvirkning på omgivelserne, dels at kunne
forebygge og afbøde negativ indvirkning. Og endeligt at kunne redegøre
for virksomhedens indsats for at håndtere negativ indvirkning. Lovpligtig
due diligence betyder, at virksomheder bliver pålagt at have samt rappor-
tere om deres processer. En lovfæstet pligt skal sikre, at virksomheder kan
blive stillet juridisk til ansvar, hvis de ikke har tilstrækkelige procedurer på
plads til at identificere, forebygge og afbøde negative indvirkninger af de-
res forretningsaktiviteter.
Erhvervsstyrelsen har henvendt sig til de respektive landes ambassader
med henblik på at undersøge forhold vedrørende landenes arbejde med due
diligence lovgivning, herunder omfanget af forpligtede virksomheder, om-
fattede krænkelser, sanktioner, håndhævelse, rapporteringsforpligtigelse,
jurisdiktionsovervejelse og byrdeberegninger.
2. Norge
Et Etikinformationsudvalg i Norge har i efteråret 2019 anbefalet et forslag
til lov om virksomheders ansvar for menneskerettigheder. Udvalget har så-
ledes udarbejdet et konkret forslag til en lovtekst, der blev oversendt til
URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 164: Notat fra erhvervsministeren om lovpligtig due diligence i Norge, Nederlandene og Tyskland
2182342_0002.png
Børne- og Familiedepartementet i efteråret 2019. Det er endnu uklart om
der er opbakning til lovteksten i Stortinget.
2.1 Formål og indhold
Lovforslaget har til formål at sikre forbrugere, fagforeninger, organisatio-
ner og andres ret til information om virksomheders påvirkning af grund-
læggende menneskerettigheder
1
og arbejdsforhold, samt fremme respekten
for samme i virksomheder og leverandørkæder.
Lovforslaget vil gælde alle virksomheder, som tilbyder varer og tjeneste-
ydelser i Norge. Lovforslaget pålægger virksomhederne en videns- og in-
formationspligt om virksomheden og dennes leverandørkæder. Virksom-
hederne er herefter forpligtet til at have kendskab til sin egen risiko for
negativ påvirkning af grundlæggende menneske- og arbejdstagerrettighe-
der. Videnspligten afhænger af virksomhedens størrelse, ejerforhold og
struktur, aktiviteter, branche og vare- eller tjenestetyper. Videnspligten
gælder risikoen for negativ påvirkning i forhold til tvangsarbejde og andet
slavelignende arbejde, børnearbejde, diskriminering i ansættelse og ar-
bejde, manglende respekt for retten til at etablere og slutte sig til fagfor-
ening og føre kollektive forhandlinger samt risiko for sundhed, miljø og
sikkerhed på arbejdspladsen. For større virksomheder
2
gælder ligeledes en
pligt til at foretage risikovurderinger og offentliggøre information herom.
Informationspligten indebærer, at enhver har ret til at søge indsigt i en virk-
somheds forhold til grundlæggende menneskerettigheder, arbejdstagerret-
tigheder og leverandørkæder. Virksomhederne forpligtes til at besvare
1
Dette forstået som de internationalt anerkendte menneskerettigheder, som de fremgår
af FN’s konvention om økonomiske, social og kulturelle rettigheder (1966), FN’s kon-
vention om civile og politiske rettigheder (1966) og International Labour Organizations
(ILO) kernekonventioner om grundlæggende rettigheder og principper i arbejdslivet, jf.
lovforslagets § 3, stk. 1, litra d.
2
Større virksomheder er foretag som omfattes af regnskabsloven § 1-5, eller som på da-
gen for statusregnskab overskrider grænsen for to af følgende tre vilkår 1) salgsindtægt:
70 mio. NOK, 2) tilgodehavende: 35 mio. NOK eller 3) gennemsnit antal ansatte i regn-
skabsåret: 50 fuldtidsansatte.
2
URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 164: Notat fra erhvervsministeren om lovpligtig due diligence i Norge, Nederlandene og Tyskland
2182342_0003.png
disse spørgsmål fra forbrugere, organisationer eller medier om arbejdsvil-
kår og menneskerettighedsforhold.
2.2 Sanktioner
Virksomheder kan pålægges tvangsbøder eller overtrædelsesgebyr, så-
fremt de ikke overholder lovens forpligtigelser. Udmåling af overtrædel-
sesgebyr og tvangsbøder skal ifølge lovforslaget fastsættes af Børne- og
Familiedepartementet.
Forbrugertilsynet og Markedsrådet skal ifølge lovforslaget føre kontrol
med, at bestemmelserne i loven overholdes.
2.3 Byrdeberegninger
I forbindelse med implementeringen af Lov om offentlige anskaffelser §
5
3
, som forpligter offentlige arbejdsgivere til at varetage miljø, menneske-
rettigheder og andre samfundshensyn, konkluderede Erhvervs- og Fiskeri-
departementet, at de positive effekter af tiltagene og de direkte og indirekte
omkostninger er vanskelige at måle. Denne udfordring konkluderer Etik-
informationsudvalget langt hen ad vejen også vil gælde for nærværende
lovforslag.
2.4 Status på lovforslaget
Etikinformationsudvalget har haft forslaget til lovtekst i høring. Hørings-
perioden udløb i marts 2020, og Børne- og Familiedepartementet har til-
kendegivet, at man vil udarbejde et lovforslag på vegne af regeringen, som
oversendes til videre behandling i Stortinget. Det forventes at loven even-
tuelt kan vedtages i efteråret 2021/foråret 2022.
Erhvervs- og Fiskeridepartementet har sideløbende arbejdet på en under-
søgelse af lovgivning mod moderne slaveri med inspiration fra den britiske
Modern Slavery Act. I løbet af efteråret har Erhvervs- og Fiskerideparte-
mentet været i kontakt med en række aktører fra civilsamfundet for at få
input til processen og for at få bedre kendskab til området. En af de pro-
blemstillinger, der skal belyses, er, hvorvidt lovforslaget skal begrænses til
moderne slaveri, eller om det skal have samme brede anvendelsesområde
som Etikinformationsudvalgets lovforslag.
Den videre undersøgelse af en lov mod moderne slaveri afventer den nu-
værende høring af lov om virksomheders ansvar for menneskerettigheder,
idet Etikinformationsudvalget også har behandlet spørgsmål vedrørende
moderne slaveri.
Den danske ambassade i Norge har baseret deres besvarelse på udrednin-
gen fra etikinformationsudvalget, samt været i kontakt med sektionen for
3
Prop. 51 L (2015-2016), anskaffelsesloven
3
URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 164: Notat fra erhvervsministeren om lovpligtig due diligence i Norge, Nederlandene og Tyskland
forbrugerværn i barne- og familiedepartementet. Lovforslaget er oversat
til dansk med ambassadens egne uofficielle oversættelser.
3. Nederlandene
I Nederlandene afventer ikrafttrædelse af en lov om lovpligtig due dili-
gence ift. børnearbejde resultatet af en undersøgelse af landets eksisterende
politik om ansvarlig virksomhedsførelse.
3.1 Loven om due diligence ift. børnearbejde
Lovforslag om due diligence ift. børnearbejde blev fremsat af en oppositi-
onsparlamentariker fra socialdemokraterne (PvdA). Det blev endeligt ved-
taget i senatet i maj 2019. På nuværende tidspunkt er denne lov den eneste
bindende lovgivning ift. due diligence. Lovforslaget er vedtaget, men er
endnu ikke trådt i kraft, da en række elementer kræver præcisering ved
bekendtgørelse. Dette gælder bl.a., hvilke virksomheder, der vil være om-
fattet af loven, og hvilken instans, der skal være ansvarlig for håndhævelse,
overvågning og rapportering fra virksomheder.
Ifølge den nederlandske lov skal alle virksomheder, der er registreret i Ne-
derlandene, samt virksomheder, der sælger varer til det nederlandske mar-
ked, redegøre for en risikovurdering af virksomhedens leverandørkæde
med henblik på børnearbejde. Virksomheder skal endvidere udarbejde en
handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af børnearbejde, baseret på
internationale vejledninger, som eksempelvis UN Guiding Principles for
Business and Human Rights eller OECD’s retningslinjer for
multinationale
virksomheder. Hvilke virksomheder, der er omfattet af loven, og hvilke,
der er fritaget, vil dog først blive fastlagt i bekendtgørelsen.
Modellen for, hvordan virksomhedernes redegørelser skal håndteres, er
ikke fastlagt og afventer den igangværende undersøgelse. Hvis en virksom-
hed undlader at indsende redegørelsen, er bøden ifølge loven 4.100 Euro.
Hvis det fortsætter over fem år, kan det medføre fængselsstraf. Loven gør
det også muligt at klage til myndighederne over navngivne virksomheders
manglende due diligence, hvilket også kan lede til både bøde- og fængsels-
straf.
Loven udelukker ikke børnearbejde i virksomhedernes leverandørkæde
men har til hensigt, at virksomheder tager rimelige forholdsregler for at
forhindre børnearbejde.
3.2 Undersøgelse af politik om ansvarlig virksomhedsførelse (RBC)
Udarbejdelsen af bekendtgørelserne afventer for indeværende resultatet af
en undersøgelse af den eksisterende politik om ansvarlig virksomhedsfø-
relse (RBC). Den eksisterende politik på området omfatter en række aftaler
indgået mellem den nederlandske regering, virksomheder, fagforeninger
og civilsamfund om at fremme samfundsansvar i særlig risikable sektorer.
4
URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 164: Notat fra erhvervsministeren om lovpligtig due diligence i Norge, Nederlandene og Tyskland
2182342_0005.png
Alle aftalerne omfatter alene frivillige tiltag. Det undersøges bl.a., om den
nuværende politik er fyldestgørende eller bør dække over flere områder,
om der skal udarbejdes due diligence lovgivning, og om der bør være tale
om bindende lovgivning eller frivillige tiltag. Man forventer, at resulta-
terne af undersøgelsen foreligger efter sommerferien 2020. Først derefter
tages der stilling til, hvordan loven om due diligence ift. børnearbejde im-
plementeres. Loven forventes således først at træde i kraft, når resultatet af
evalueringen foreligger.
Derudover har den nederlandske regering givet udtryk for at have en am-
bition om, at 90 % af de store nederlandske virksomheder
4
eksplicit for-
pligter sig til OECD’s retningslinjer inden 2023. Nederlandene holder lø-
bende øje med, hvordan Frankrig og Finland forholder sig til due diligence
lovgivning.
Den danske ambassade i Nederlandene har været i kontakt med Udenrigs-
ministeriets internationale RBC unit.
4. Tyskland
I Tyskland findes der for nuværende ikke en generel lov, som skaber en
pligt til due diligence for virksomheders menneskerettighedsansvar.
Spørgsmålet om lovgivning på området har været diskuteret i en årrække,
både internt i forbundsregeringen såvel som i samfundet generelt. Ved ud-
færdigelsen af den nationale handlingsplan for erhvervsliv og menneske-
rettigheder 2016-2020 (NAP) var due diligence et hovedtema. I regerings-
grundlaget fremgår det: ”Hvis en omfattende monitorering fører til det re-
sultat, at en frivillig selv-forpligtigelse for virksomhederne ikke er tilstræk-
kelig, vil forbundsregeringen lovgive og arbejde for fælles EU-regler på
området.”
5
4.1 Den tyske nationale handlingsplan
Implementering af FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og er-
hvervsliv (UNGP) og andre internationalt anerkendte standarder omhand-
lende ansvarlig virksomhedsførelse, fx OECD’s retningslinjer for
multina-
tionale virksomheder, sker bl.a. gennem NAP. NAP indeholder over 50
tiltag, som retter sig mod statslige og ikke-statslige aktører. Et af formålene
med NAP er at skabe en forventning til alle virksomheder om at udøve due
diligence på en passende
måde. Det interministerielle udvalg ”Erhvervsliv
Forstået som virksomheder med mere end 500 ansatte, aktieværdi over € 20 mio. og
omsætning over € 40 mio.
5 Koalitionsvertrag zwischen CDU, CSU und SPD, side 156, linje 7382-7385
4
5
URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 164: Notat fra erhvervsministeren om lovpligtig due diligence i Norge, Nederlandene og Tyskland
og Menneskerettigheder” er regeringens centrale forum i processen. For-
målet med udvalget er at koordinere og fremme implementeringen af NAP.
Tilgangen er indtil videre baseret på frivillighed. NAP indeholder dog en
omfattende monitoreringsproces mhp. at kortlægge, om tyske virksomhe-
der implementerer due diligence processer som forventet af den tyske re-
gering. Gennem de seneste år har regeringen dermed undersøgt, hvorvidt
mindst halvdelen af virksomheder med hjemsted i Tyskland, med mere end
500 medarbejdere (ca. 7.200 virksomheder), har integreret due diligence
processer på menneskerettighedsområdet.
Den første spørgeskemaundersøgelse fandt sted i efteråret 2019 og vil blive
offentliggjort på udenrigsministeriets hjemmeside i februar 2020. Forelø-
bige resultater peger på, at mindre end 20 pct. af virksomhederne har fået
status som, ”at leve op til” due diligence-ansvaret.
Spørgeskemaundersø-
gelsen skal gentages i foråret 2020.
4.2 Overvejelser om nye lovtiltag i Tyskland
På baggrund af den første undersøgelse har beskæftigelses- og socialmini-
steren og udviklingsministeren i december 2019 bekendtgjort, at de vil ud-
arbejde en ramme for en fremtidig lovgivning på området. Ministrenes
ramme for en fremtidig lovgivning vil blive offentliggjort i starten af 2020.
Det indholdsmæssige arbejde med udformningen af en fremtidig lovgiv-
ning kendes ikke. De to ministres arbejde med en ramme for en fremtidig
lovgivning ændrer i øvrigt ikke ved, at forbundsregeringens grundlæg-
gende beslutning om, hvorvidt en sådan lovgivning skal gennemføres,
endnu ikke er truffet.
Udenrigsminister Heiko Maas har ligeledes udtalt sig om regeringens ini-
tiativ til at drøfte udformningen af en mulig lovgivning på området. Uden-
rigsministeren gør dog klart, at regeringen først og fremmest ønsker en
fælleseuropæisk løsning vedrørende virksomhedsansvar.
Forbundsregeringen forventes i sommeren 2020 at træffe en beslutning
om, hvorvidt lovgivning på området er nødvendigt.
Det tyske parlament har i november 2019 vedtaget en resolution, som op-
fordrer til en generel due diligence-lov på EU-niveau.
Den danske ambassade i Tyskland har været i kontakt med udenrigsmini-
steriets kontor for erhvervsliv og menneskerettigheder, samt modtaget be-
svarelse fra det tyske udenrigsministerium. Ambassadens egen oversæt-
telse.
6