Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del Bilag 159
Offentligt
2177790_0001.png
Notat
Redegørelse vedr. IMFC-mødet 16. april 2020
Den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgi-
vende ministerkomité for den Internationale Valutafond (IMF), afholder et virtuelt
møde 16. april 2020. Mødet afholdes ifm. IMF's og Verdensbankens virtuelle for-
årsmøder 14.-17. april 2020. IMFC-mødet vil blive ledet af komitéens formand,
Sydafrikas centralbankchef Lesetja Kganyago.
Danmark er med i den nordisk-baltiske valgkreds i IMF, som på IMFC-mødet re-
præsenteres af Finland, som aktuelt har formandsskabet for valgkredsen. Finland
ventes på mødet at afgive et indlæg på baggrund af en fælles skriftlig erklæring fra
valgkredsen til IMFC. EU-landene afgiver ligeledes en fælles skriftlig erklæring til
IMFC.
Udvikling i verdensøkonomien
16. april 2020
IMF skønner i april-udgaven af World Economic Outlook, at den globale økono-
miske vækst falder fra 2,9 pct. i 2019 til -3,0 pct. i 2020,
jf. tabel 1.
Skønnet for 2020
er en nedjustering på 6,4 pct.-point
ift. IMF’s skøn i
oktober 2019. Den kraftige
nedjustering skyldes konsekvenserne af COVID-19-pandemien.
Den globale vækst skønnes at stige til 5,8 pct. i 2021. Skønnet for 2021 er en opju-
stering på 2,2 pct.-point
ift. IMF’s skøn i oktober
2019. Dette er bl.a. under anta-
gelse af, at pandemien aftager i 2. halvår 2020, og at tiltagene for at mindske virus-
spredningen gradvist afvikles samt at den økonomisk aktivitet normaliseres.
IMF understreger, at der er meget stor usikkerhed forbundet med prognosen. Den
økonomiske udvikling afhænger af en lang række uforudsigelige faktorer, herunder
virusspredningens udvikling, varighed og effekter af inddæmningsforanstaltninger,
stramninger af kreditvilkår på globalt plan samt ændringer i husholdningers og virk-
somheders adfærd og tillid til økonomien.
I
euroområdet
skønnes væksten at falde fra 1,2 pct. i 2019 til -7,5 pct. i 2020 (nedju-
steret 8,9 pct.-point ift. IMF-skønnet i oktober 2019) for herefter at stige til 4,7 pct.
i 2021 (opjusteret 3,3 pct.-point). Vækstskønnet for Tyskland og Frankrig er hhv. -
7,0 pct. og -7,2 pct. i 2020 (nedjusteret hhv. 8,2 og 8,5 pct.-point) og 5,2 pct. og 4,5
pct. i 2021 (opjusteret hhv. 3,8 og 3,2 pct.-point). For Spanien og Italien skønnes
en vækst på hhv. -8,0 pct. og -9,1 pct. i 2020 (nedjusteret hhv. 9,8 og 9,6 pct.-point.)
og 4,8 pct. og 4,3 pct. i 2021 (opjusteret hhv. 4,0 og 2,6 pct.-point).
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Redegørelse vedr. dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 16. april 2020
2177790_0002.png
Side 2 af 6
Uden for euroområdet skønnes væksten i
UK
at falde fra 1,4 pct. i 2019 til -6,5 pct.
i 2020 (nedjusteret 7,9 pct.-point) og at stige til 4,0 pct. i 2021 (opjusteret 2,5 pct.-
point).
USA's
vækst skønnes at falde fra 2,3 pct. i 2019 til -5,9 pct. i 2020 (nedju-
steret 8,0 pct.-point) for herefter at stige til 4,7 pct. i 2021 (opjusteret 3,0 pct.-point).
For
emerging markets og udviklingsøkonomierne
som helhed skønnes væksten at falde fra
3,7 pct. i 2019 til -1,0 pct. i 2020 (nedjusteret 5,6 pct.-point) for så at stige til 6,6 pct
i 2021 (opjusteret 1,8 pct.-point). I
Kina
skønnes væksten at falde fra 6,1 pct. i 2019
til 1,1 pct. i 2020 (nedjusteret 4,6 pct.-point) og stige til 9,2 pct. i 2021 (opjusteret
3,3 pct.-point). Det positive vækstskøn i Kina i 2020 afspejler, at virusspredningen
i Kina primært var koncentreret omkring 1. kvartal 2020 (til forskel fra resten af
verden).
Mange
avancerede økonomier
har gennemført betydelige finanspolitiske tiltag for at
modgå de økonomiske konsekvenser af COVID-19-pandemien, ligesom flere
emer-
ging market og udviklingsøkonomier
har gennemført eller annonceret væsentlige finans-
politiske tiltag.
Herudover har centralbankerne i en række lande (både avancerede økonomier og
emerging markets) gennemført væsentlige pengepolitiske tiltag for at imødegå
stramningerne i de internationale kreditvilkår som følge af COVID-19-pandemien.
Tabel 1
Skøn for BNP-vækst fra World Economic Outlook rapport, april 2020
Prognose
Pct.
Verden
Avancerede økonomier
USA
Euroområdet
Tyskland
Frankrig
Italien
Spanien
Japan
Storbritannien
Danmark
Emerging market og
udviklingsøkonomierne
Rusland
Kina
Indien
Brasilien
2019
2,9
1,7
2,3
1,2
0,6
1,3
0,3
2,0
0,7
1,4
2,4
3,7
1,3
6,1
4,2
1,1
2020
-3,0
-6,1
-5,9
-7,5
-7,0
-7,2
-9,1
-8,0
-5,2
-6,5
-6,5
-1,0
-5,5
1,2
1,9
-5,3
2021
5,8
4,5
4,7
4,7
5,2
4,5
4,8
4,3
3,0
4,0
6,0
6,6
3,5
9,2
7,4
2,9
Ændring ift. oktober 2019
1
2020
-6,4
-7,8
-8,0
-8,9
-8,2
-8,5
-9,6
-9,8
-5,7
-7,9
-8,4
-5,6
-7,4
-4,6
-5,1
-7,3
2021
2,2
2,9
3,0
3,3
3,8
3,2
4,0
2,6
2,5
2,5
4,3
1,8
1,5
3,3
0,0
0,5
1)
Ændring i forhold til World Economic Outlook, oktober 2019.
Kilde:
IMF’s World Economic Outlook,
april 2020.
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Redegørelse vedr. dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 16. april 2020
2177790_0003.png
Side 3 af 6
Risici
IMF vurderer, at det samlede risikobillede hælder til den negative side, selv om der
allerede er foretaget kraftige nedjusteringer af prognoserne for 2020.
Der er risiko for, at det økonomisk tilbageslag kan blive hårdere og vare længere
end forudsat. Bl.a. hvis de hårde inddæmningsforanstaltninger fortsat er nødven-
dige efter 1. halvår 2020, hvis de afledte negative økonomiske og finansielle konse-
kvenser af COVID-19-pandemien er mere omfattende, eller hvis virusspredningen
blusser op igen, når man ophæver inddæmningsforanstaltningerne. Det vil også ud-
skyde og evt. svække en efterfølgende økonomisk genopretning. Omvendt vil læng-
den af tilbageslaget kunne blive kortere, hvis man tidligt finder en effektiv behand-
ling eller vaccine.
Den økonomiske genopretning kan også blive svagere end forventet, efter virus-
spredningen er aftaget. Bl.a. kan mindre tillid til økonomien, virksomhedslukninger
og et generelt skift i husholdningers og virksomheders adfærd have længevarende
negative effekter på efterspørgslen og investeringsniveauet.
Den globale økonomisk-politiske
dagsorden, herunder IMF’s rolle
Drøftelserne på IMFC-mødet ventes at tage afsæt i den halvårlige synteserapport
(”Global Policy Agenda”) fra IMF’s administrerende direktør, Kristalina Georgieva.
Synteserapporten sammenfatter
vurderingerne og anbefalingerne fra IMF’s centrale
bilaterale og multilaterale overvågningsrapporter
1
og udstikker prioriteterne for
IMF’s arbejde. Det
er muligt, at man også vil
drøfte IMF’s ressourcer,
jf. nedenfor.
Overskriften for synteserapporten er ”Exceptional Times – Exceptional Action”,
og drøftelserne i IMFC ventes primært at fokusere på håndtering af COVID-19-
krisen med særligt fokus på de økonomiske og finansielle aspekter.
Politiske prioriteter
IMF vurderer, at det vil kræve koordineret international handling at mindske spred-
ningen af COVID-19 og presset på de nationale sundhedssystemer.
IMF anbefaler, at
finanspolitikken
bruges til at bekæmpe pandemien gennem investe-
ringer i sundhedsmæssige tiltag. Samtidig bør der ydes tilstrækkelig, målrettet støtte
til virksomheder og borgere for at undgå konkurser og fyringer. I takt med stabili-
seringen efter den akutte sundhedskrise kan koordinerede finanspolitiske lempelser
være nødvendige for at øge efterspørgslen og dermed væksten.
Pengepolitikken
bør
fortsat understøtte efterspørgslen og tilliden ved at levere tilstrækkelig likviditet og
bidrage til at lempe kreditvilkårene.
Finansielle myndigheder
bør understøtte finansiel
stabilitet og sunde banksystemer. IMF anbefaler yderligere, at krisen ikke leder til
protektionisme og handelsrestriktioner,
herunder særligt fsva. medicinsk udstyr.
1
World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Redegørelse vedr. dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 16. april 2020
2177790_0004.png
Side 4 af 6
Herudover anbefaler IMF øget støtte og gældssanering til lavindkomstlande, så
knappe ressourcer kan bruges på at inddæmme smitte og mindske de negative øko-
nomiske konsekvenser af pandemien. I samarbejde med Verdensbanken overvejes
yderligere muligheder for at lempe gældsbyrden for de fattigste lande.
IMF vurderer, at den med sin nuværende kapacitet er i en stærk position til at imø-
dekomme den hidtil usete store efterspørgsel efter fondens ressourcer. Navnligt
har IMF de seneste uger tilpasset og udvidet eksisterende udlånsfaciliteter samt in-
troduceret nye udlånsinstrumenter.
IMF vil fastholde sine planlagte fokusområder udover den akutte krisehåndtering.
IMF vil bl.a. fortsætte med at integrere fokus på klimaforandringer i sin generelle
overvågning og politikanbefalinger. IMF vil også øge sin rådgivning af bl.a. lavind-
komstlande om, hvordan klimarelaterede naturkatastrofer kan håndteres.
IMF’s ressourcer og 15. kvotegennemgang
Et centralt tema på de seneste IMFC-møder har været
IMF’s ressourcer
(herunder
de permanente kvoteressourcer) og en tilpasning af landenes kvote- og stemmean-
dele i IMF (15. kvotegennemgang), som senest skulle have været gennemført i for-
bindelse med IMF-årsmøderne 18.-19. oktober 2019.
Da der på årsmøderne i oktober 2019 ikke var det det fornødne flertal
2
blandt IMF-
landene til at gennemføre en forøgelse af IMF’s kvoteressourcer
på kort sigt, var
der i stedet enighed om at afslutte 15. kvotegennemgang
uden
ændringer i IMF-
kvoterne og at videreføre drøftelserne i den 16. kvotegennemgang samt sikre en
ambitiøs og rettidig gennemførelse af denne inden udgangen af 2023.
IMFC forpligtede sig dermed bl.a. til, at der ifm. 16. kvotegennemgang skal vedtages
en revideret formel til fastlæggelse af IMF-landenes kvoteandele, som ventes at
medføre en kvoteforøgelse med øgede kvoteandele til underrepræsenterede dyna-
miske økonomier, herunder emerging markets.
IMF’s samlede ressourcer og dermed udlånskapacitet
vil imidlertid falde betydeligt,
hvis de permanent kvoteressourcer ikke forøges inden udgangen af 2020,
jf. figur 1,
hvor en række bilaterale låneaftaler mellem IMF-lande og IMF (fra 2016) udløber.
3
Beslutninger om ændringer i IMF’s kvoter kræver opbakning fra et flertal, der repræsenterer 85 pct. af de
samlede kvoter.
3
Aftalerne er forlænget fra 2019 til udgangen af 2020. Danmark bidrager i dag med ca. 15. mia. kr. (0,89 pct.)
til NAB og ca. 40 mia. kr. (1,4 pct.) via den bilaterale lånaftale fra 2016. Dette skal sammenholdes med en dansk
kvoteandel i IMF på 0,72 pct. Det er Nationalbanken, der stiller ressourcerne til rådighed for IMF i form af
trækningsretter på valutareserven.
2
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Redegørelse vedr. dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 16. april 2020
2177790_0005.png
Side 5 af 6
På IMF-årsmøderne i 2019 var der enighed om at holde IMF-ressourcerne på deres
nuværende niveau efter 2020.
Dette ville skulle ske ved en fordobling af IMF’s stå-
ende kreditfacilitet,
”New
Arrangements to Borrow”
(NAB)
4
samt en ny runde af bila-
terale låneaftaler ud over 2020.
NAB er IMF’s bolværk, som kan anvendes, hvis udlånskapaciteten fra de perma-
nente kvoteressourcer ikke er tilstrækkelig til at assistere kriseramte lande med be-
hov for låneprogrammer. 40 lande deltager i NAB, herunder de fleste EU-lande,
USA, Japan og Kina.
Figur 2
IMF’s samlede udlånskapacitet fordelt på kilde, mia.USD
Mia. USD
1.200
1.000
800
600
600
400
200
0
400
Mia. USD
1.400
1.200
1.000
800
200
0
06
07
08
09
10
11
Kvoter
12
13
14
NAB
15
16
17
18
19
20
21
22
23
Bilaterale lån
Anm.: Figuren angiver
IMF’s udlånskapacitet, som er opgjort som IMF’s brugbare ressourcer, dvs. kvoteressourcer fra
IMF-lande med en passende sund betalingsbalanceposition, plus NAB og de bilaterale lån. Heraf fratrækkes en
forsigtighedsreserve, der udgør 20 pct. af ressourcerne.
Kilde: IMF og egne beregninger.
USA har den største kvote i IMF og er samtidig den næststørste individuelle bi-
dragsyder til NAB, kun overgået af Japan. Amerikansk opbakning er derfor afgø-
rende for at kunne gennemføre både tilpasninger af IMF-kvoter og af NAB. For-
dobling af det amerikanske NAB-bidrag var en del af de COVID-19-krisepakker,
som den amerikanske Kongres godkendte i marts 2020.
Fordoblingen af NAB vil dog kun delvist modsvare den forventede reduktion i
IMF’s samlede ressourcer, når 2016-låneaftalerne
udløber med udgangen af 2020.
40 lande deltager i de eksisterende bilaterale lån, herunder de fleste EU-lande, men
ikke USA. IMF ventes derfor at anmode om en ny runde af midlertidige bilaterale
låneaftaler (BBA), der rækker ud over 2020, mhp. at holde IMF-ressourcerne på
deres nuværende niveau. BBA udgør et yderligere bolværk og kan bruges, såfremt
både kvoteressourcer og NAB ikke er nok til at understøtte udlånsaktiviteten. Disse
låneaftaler ventes at have en løbetid på tre år med mulighed for forlængelse i yder-
ligere ét år.
4
NAB-aftalen løber for fem år ad gangen. Forlængedes senest i 2016 fra efteråret 2017 og til efteråret 2022.
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Redegørelse vedr. dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 16. april 2020
Side 6 af 6
Danske holdninger
Fra dansk side lægges vægt på følgende, som også ventes afspejlet i den nordisk-
baltiske IMF-valgkreds’
skriftlige erklæring:
COVID-19-pandemien og de afledte tiltag og adfærdsændringer vil give et kraftigt
tilbageslag til den global økonomi i 2020. Hurtig kontrol af virussen vil begrænse
de afledte konsekvenser for den globale økonomi.
Der lægges vægt på væsentlige, målrettede, effektive og koordinerede økonomiske
nationale og internationale tiltag for at afbøde den økonomiske krises omfang og
sikre forudsætningerne for genopretning. Finanspolitikken bør understøtte ramte
husholdninger og virksomheder. Likviditetsmæssige hjælpepakker skal holde hån-
den under virksomheder og mindske risici for konkurser og fyringer. Lempelig pen-
gepolitik samt tilstrækkelig likviditetsstøtte til det finansielle system vil understøtte
efterspørgslen, tilliden til økonomien og gode kreditvilkår. Den finansielle stabilitet
bør sikres, og fleksibiliteten i den finansielle regulering kan udnyttes til at sikre li-
kviditet og långivning til økonomien. Endvidere er multilateralt samarbejde afgø-
rende for at håndtere det globale økonomiske tilbageslag og forstærke de nationale
tiltag.
I den aktuelle krisesituation bør man fortsæt være opmærksom på de langsigtede
mål som holdbarhed, bæredygtig og inkluderende vækst, finansiel stabilitet samt et
åbent og regelbaseret global handelssystem. Der er fortsat behov for internationalt
samarbejde til at håndtere de globale klimaudfordringer og overholdelse af forplig-
telserne i Paris-aftalen.
Fra dansk side støtter man
IMF’s
hurtige reaktion under de aktuelle ekstraordinære
omstændigheder. Støtte fra IMF, i tæt samarbejde med Verdensbanken og andre
internationale institutioner, er særlig vigtig for de mest sårbare økonomier.
IMF bør udnytte sine eksisterende instrumenter fuldt ud og fleksibelt. Man støtter
midlertidige lempeligere vilkår for IMF's nødfinansieringsinstrumenter og er åbne
over for at drøfte nye likviditetsstøttende IMF-instrumenter.
Fra dansk side støtter man et stærkt, kvotebaseret og velfinansieret IMF i centrum
for det globale finansielle sikkerhedsnet. Opretholdelse af det nuværende IMF-res-
sourceniveau er særligt vigtigt nu.
Fra dansk side har man altid understøttet IMF’s udlånslånskapacitet, når der har
været behov, og det er fortsat intentionen under forudsætning af tilstrækkelig byr-
defordeling mellem landene. Man støtter aftalen om fordobling af de stående kre-
ditfacilitet (NAB), der sammen med en ny runde af midlertidige bilaterale låneaftaler
(BBA) ved udgangen af 2020 vil sikre IMF tilstrækkelig udlånskapacitet i den aktu-
elle situation.