Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del Bilag 149
Offentligt
2173658_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019 - 13210
MNS
01. april 2020
FIU aktstk. 119
svar på §6 spørgsmål 1 fra Rune Lund (EL)
stillet den 1. april 2020 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren garantere, at de med aktstykket afgivne bevillinger ikke
udsættes for korruption i de projekter, som støttes af de faciliteter, der
udmønter midlerne?
Svar
Jeg kan desværre ikke udstede en garanti imod korruption. Når det er sagt,
så har regeringen nul-tolerance over for korruption. Det betyder, at vi
indstiller støtten øjeblikkeligt, hvis der bliver svindlet med danske
bistandsmidler. For de to bevillinger er der omfattende procedurer på
plads for at undgå korruption. Bidraget til Den Globale Koncessionelle
Finansieringsfacilitet følger Verdensbankens detaljerede finansielle
procedurer. Tilsvarende omfattes bidraget til Jordans Sundhedsfond for
Flygtninge af retningslinjer, der fremmer gennemsigtighed og minimerer
risikoen for korruption.
Med venlig hilsen
Rasmus Prehn