Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del Bilag 131
Offentligt
2159264_0001.png
Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 2. marts 2020.
a.
Udenrigsministeriet anmoder herved om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2020 af‐
gives tilsagn om tilskud på 210,0 mio. kr. til Fonden for de mindst udviklede lande (LDCF). Udgif‐
ten afholdes af den på finansloven for 2020 opførte bevilling under § 06.34.01. Naturressourcer,
energi og klimaforandringer i udviklingslande mv.
Baggrund
Klimaforandringer rammer allerede verden over, og især i de fattigste lande er klimaforandringer
en enorm og stigende udfordring. Der er derfor behov for øgede investeringer i klimatilpasning. Ge‐
nerelt er det betydeligt sværere at mobilisere privat kapital til klimatilpasningsindsatser sammenlig‐
net med reduktionsindsatser, og i dag udgør de samlede offentlige og private investeringer i klimatil‐
pasning kun ca. 5 pct. af niveauet for klimareduktionsindsatser. LDCF blev oprettet i 2001 under de
Forenede Nationers Klimakonvention (UNFCCC) og har til formål at mindske sårbarheden over for
klimaforandringer i verdens fattigste lande.
Bevillingen bidrager særligt til opfyldelsen af verdensmål 1 (afskaf fattigdom) og 13 (klimaind‐
sats).
Projektbeskrivelse
Bevillingen til LDCF understøtter klimatilpasningstiltag i de mindst udviklede lande for at reducere
sårbarheden over for klimaforandringer i de sektorer, der er mest centrale for at sikre bæredygtig ud‐
vikling og grundlæggende levevilkår. Nærværende bevilling vil støtte fondens arbejde til formulering
og implementering af nationale klimatilpasningsprogrammer, de såkaldte National Adaptation Pro‐
grams of Action (NAPAs). Danmark har siden 2001 støttet LDCF med i alt 527,4 mio. kr. og vil med
denne nye bevilling blive den 6. største donor. Danmark er fast medlem af LDCFs bestyrelse.
Fonden er en vigtig del af den overordnede klimafinansiering og har gennemført projekter i samtli‐
ge af verdens mindst udviklede lande. LDCF støtter nationalt forankret projekter, og midlerne alloke‐
res baseret på efterspørgsel fra udviklingslandene. Det danske bidrag vil være med til at forbedre den
strategiske prioritering og udvikling af projekter samt nedbringe den nuværende pipeline af allerede
forberedte projekter, som mangler finansiering. Projektforslagene retter sig for eksempel mod at gøre
landbrugsproduktion og fødevaresystemer mere robuste over for klimaforandringer eller forbedre
forvaltningen af vandressourcer, naturressourcer og kystområder. LDCF forsøger desuden at virke
katalytisk i forhold til at tiltrække finansiering fra den private sektor.
b.
AS001924
URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 131: Aktstykke 103 om tilskud til Fonden for de mindst udviklede lande
2159264_0002.png
2
Budget
Tilsagnet på 210,0 mio. kr. vil blive afgivet i 2020 og regnskabsført under § 06.34.01.75. Miljøbi‐
drag og modstandsdygtighed mod klimaforandringer. Tilskuddet forventes udbetalt i 2020.
Væsentlige risikoelementer
LDCF er en fond etableret under Den Globale Miljøfacilitet (GEF). Med få undtagelser følger
LDCF de samme operationelle procedurer og politikker som GEF. LDCF drager fuld fordel af for‐
ankringen i GEF og følger koordinerede, men forenklede operationelle procedurer for at lette adgang
til midlerne for de mindst udviklede lande. For at sikre en forsvarlig forvaltning følges GEFs regn‐
skabsstandarder, resultatrammer og monitorerings- og evalueringspraksis. Herudover anses GEF ge‐
nerelt som en troværdighed og velkonsolideret organisation, hvorfor der ikke vurderes at være særli‐
ge risikoelementer forbundet med bevillingen til LDCF.
c.
Sagen forelægges Finansudvalget, idet der er tale om udmøntning af en rammebevilling, hvor ud‐
giften overstiger 39,0 mio. kr.,
jf. den særlige bevillingsbestemmelse vedr. BV 2.2.7 under § 6.3. Bi‐
stand til udviklingslandene.
Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til,
at der i finansåret 2020 afgives tilsagn om tilskud på 210,0 mio. kr. til Fonden for de mindst udvikle‐
de lande. Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2020 opførte bevilling på 1.445,0 mio.
kr. under § 06.34.01. Naturressourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande mv.
e.
København, den 2. marts 2020
R
ASMUS
P
REHN
Til Finansudvalget.