Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del Bilag 13
Offentligt
2091067_0001.png
Notat
Redegørelse vedr. IMF’s årsmøde
18.-19. oktober 2019
I forbindelse med årsmøderne i den Internationale Valutafond (IMF) og Verdens-
banken 18.-19. oktober 2019 i Washington afholdes møder i den Internationale
Monetære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgivende ministerkomité
for IMF. IMFC-møderne vil blive ledet af komitéens formand, Sydafrikas central-
bankchef Lesetja Kganyago.
Danmark er med i den nordisk-baltiske valgkreds i IMF, som repræsenteres på
IMFC-mødet af Finland, som aktuelt har formandsskabet for valgkredsen. Finland
ventes på mødet at afgive et indlæg på baggrund af en fælles skriftlig erklæring fra
valgkredsen til IMFC. EU-landene afgiver ligeledes en fælles skriftlig erklæring til
IMFC.
Udvikling i verdensøkonomien
17. oktober 2019
IMF skønner i oktober-udgaven af World Economic Outlook, at den globale øko-
nomiske vækst falder fra 3,6 pct. i 2018 til 3,0 pct. i 2019 for herefter at stige igen
til 3,4 pct. i 2020,
jf. tabel 1.
Skønnet for 2019 er en nedjustering på 0,3 pct.-point
ift. IMF’s skøn i
april 2019. USA’s og Kinas handelsspændinger er optrappet, hvil-
ket har bidraget til forværring af erhvervslivets tillid og forventninger globalt. IMF
understreger, at handelskonflikten øger usikkerheden omkring vækstprognoserne.
Euroområdets
vækst skønnes at falde fra 1,9 pct. i 2018 til 1,2 pct. i 2019 for herefter
at stige til 1,4 pct. i 2020. Vækstskønnene for 2019 og 2020 er nedjusteret med 0,1
pct.-point ift. skønnet i april 2019. Lav efterspørgsel efter industrivarer, fra f.eks.
Kina, internationale handelskonflikter, og stigende usikkerhed i erhvervslivet er
blandt hovedårsagerne til de lavere vækstskøn. Der ventes relativt lav vækst i Tysk-
land (0,6 pct.) og nulvækst i Italien, men en mere gennemsnitlig vækst i Frankrig
(1,2 pct.). Usikkerhederne i verdensøkonomien har blandt andet ramt Tysklands
bilproduktion.
USA's
vækst skønnes at falde fra 2,9 pct. i 2018 til 2,4 pct. i 2019 og yderligere til
2,1 pct. i 2020. Den aftagende vækst afspejler blandt andet, at effekten af de mid-
lertidige dele af skattelettelserne fra 2018 er aftaget. Centralbanken, the Fed, har i
lyset af den lave inflation og den globale usikkerhed sænket renten for at holde
hånden under den amerikanske økonomi.
Kina’s
vækst skønnes at falde fra 6,6 pct. i 2018 til 6,1 pct. i 2019 og yderligere til 5,8
pct. i 2020. Udviklingen i kinesisk økonomi er mærket af handelskonflikten med
USA, og den samlede efterspørgsel er faldet, også som følge af stramninger af de
kinesiske låneregler. Investeringsniveauet i Kina har til gengæld været relativt stabilt.
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Redegørelse vedr. IMFs årsmøde 17.-19. oktober 2019, fra finansministeriet
2091067_0002.png
Side 2 af 7
Væksten skønnes at forsætte med falde over de næste år. Det skyldes en langsomt
voksende befolkning i den arbejdsdygtige alder og løbende tilpasning hen imod
mere moderate vækstrater i takt med, at økonomien modnes.
Tabel 1
Skøn for BNP-vækst fra World Economic Outlook rapport, oktober 2019
Prognose
Pct.
Verden
Avancerede økono-
mier
USA
Euroområdet
Tyskland
Frankrig
Italien
Spanien
Japan
Storbritannien
Danmark
Udviklingsøkono-
mier
Rusland
Kina
Indien
Brasilien
2018
3,6
2,3
2,9
1,9
1,5
1,7
0,9
2,6
0,8
1,4
1,5
4,5
2,3
6,6
6,8
1,1
2019
3,0
1,7
2,4
1,2
0,6
1,2
0,0
2,2
0,9
1,2
1,7
3,9
1,1
6,1
6,1
0,9
2020
3,4
1,7
2,1
1,4
1,4
1,3
0,6
1,8
0,5
1,5
1,9
4,5
1,9
5,8
6,8
2,0
Ændring ift. april WEO rapport
2019
-0,3
-0,1
0,1
-0,1
-0,2
-0,1
-0,1
0,1
-0,1
0,0
0,0
-0,5
-0,5
-0,2
-1,2
-1,2
2020
-0,1
0,0
0,2
-0,1
0,0
-0,1
-0,3
-0,1
0,0
0,1
0,1
-0,3
0,2
-0,3
-0,7
-0,5
Kilde:
IMF’s World Economic Outlook rapport fra oktober 2019
Den lavere globale vækst i 2019 skyldes
–
udover udviklingen i euroområdet, USA
og Kina
–
også, at en række lande som
Argentina, Venezuela
og
Tyrkiet, Brasilien, Me-
xico, Rusland
og
Saudi Arabien
også har relativt lave vækstrater.
Det er blandt andet en ventet forbedring af væksten i en række af disse lande samt
euroområdet, herunder Tyskland,
der ligger til grund for IMF’s
forventning om øget
global økonomisk vækst i 2020.
Risici
IMF vurderer, at det samlede risikobillede hælder til den negative side.
Hvis risici materialiserer sig, herunder gennem en forværring og udbredelse af han-
delsspændingerne samt et hårdt Brexit, omkostningerne ved samhandel stige, hvil-
ket kan have negative effekter på de globale værdikæder og teknologiudbredelsen
på tværs af lande. Restriktioner på samhandlen og dermed den globale aktivitet kan
smitte af på investeringsniveauet såvel som husholdningernes indkomster og pri-
vatforbrug. Det vil kunne have negative effekter på produktiviteten og væksten.
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Redegørelse vedr. IMFs årsmøde 17.-19. oktober 2019, fra finansministeriet
2091067_0003.png
Side 3 af 7
Geopolitiske risici er taget til, herunder med angrebet på de saudiarabiske oliefaci-
liteter, der har øget spændingerne i den Persiske Golf, og til dels resten af Mellem-
østen. Hvis dette optrappes betydeligt, kan det få humanitære konsekvenser, lede
til migrationskriser og store prisudsving på råvaremarkeder.
Klimaforandringerne udgør en trussel i mange lande, som udover humanitære kon-
sekvenser også kan medføre økonomiske tab og øge den økonomiske ulighed.
Den globale økonomisk-politiske
dagsorden, herunder IMF’s rolle
Drøftelserne på IMFC-mødet ventes at tage afsæt i den halvårlige synteserapport
(”Global Policy Agenda”) fra IMF’s
nyudnævnte administrerende direktør, Kri-
stalina Georgieva. Synteserapporten sammenfatter vurderingerne og anbefalingerne
fra IMF’s centrale bilaterale og multilaterale overvågningsrapporter
1
og udstikker
prioriteterne for IMF’s arbejde. IMFC ventes desuden at drøfte IMF’s ressourcer,
herunder
IMF’s permanente kvoteressourcer og en tilpasning af landenes kvote-
og
stemmeandele i IMF,
jf. nedenfor.
Overskriften for synteserapporten er
”Bridging Differences Through Multilateral Coopera-
tion”,
og drøftelserne i IMFC ventes bl.a. at fokusere på håndtering af den store
usikkerhed på de internationale markeder, og potentielle makroøkonomiske reakti-
oner på afmatningen i verdensøkonomien, samt modernisering af det multilaterale
regelbaserede handelssystem.
Politiske prioriteter
I lyset af afmatningen i verdensøkonomien samt den øgede usikkerhed, anbefaler
IMF, at landene styrker deres økonomier gennem reformer. IMF finder fortsat at
lempelig
pengepolitik
er passende i mange lande. Mikro- og makroprudentielle stram-
ninger bør gennemføres for at sikre finansiel stabilitet i lande og sektorer, hvor sår-
barheder bygges op, fx pga. høj privat gæld.
Finanspolitikken
bør være balanceret
sammensat ift. at bidrage til både vækst og finanspolitisk holdbarhed, og strukturelle
reformer er afgørende for at øge mellemfristede vækstudsigter. IMF vurderer sam-
tidig, at hvis væksten falder yderligere, kan der blive behov for større lempelser i
den økonomiske politik. I lyset af den usikre situation mener IMF, at det fortsat er
vigtigt med et stærkt internationalt finansielt sikkerhedsnet med IMF som centrum.
For at undgå yderligere fald i den globale vækst og mindske usikkerheden på mar-
kederne er det ifølge IMF vigtigt at deeskalere internationale handelskonflikter og
fjerne toldstigninger. Det skal samtidig forhindres, at de handelspolitiske spændin-
ger spreder sig til andre politikområder. IMF vil derfor i samarbejde med WTO
fremme frihandel og opfordre til, at man moderniserer det multilaterale handelssy-
stem og åbner yderligere op for handel inden for tjenester og e-handel. Derudover
vil IMF arbejde for, at man opdaterer de internationale regler inden for landbrugs-
støtte og industrielle subsidier, investeringer og krav om teknologioverførsel.
1
World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Redegørelse vedr. IMFs årsmøde 17.-19. oktober 2019, fra finansministeriet
2091067_0004.png
Side 4 af 7
I lyset af at den offentlige gæld fortsat er høj i mange lande, vil IMF sammen med
Verdensbanken fortsætte med at følge gældsudviklingen. De to institutioner vil
samtidig hjælpe deres medlemslande med at øge gældstransparens og gældsbære-
dygtighed.
IMF vil fortsætte arbejdet med ”Bali FinTech Agenda”, hvor
IMF fungerer som
global platform for samarbejde og deling af erfaringer med FinTech, herunder hvor-
dan FinTech påvirker bl.a. makroøkonomisk politik og finansiel stabilitet. Ligeledes
undersøger IMF sammen med ledende centralbanker og andre institutioner, hvor-
dan digitale aktiver (såsom kryptovalutaer) påvirker pengepolitik, finansiel stabilitet
og det internationale monetære system. IMF har også fokus på den digitale trans-
formations påvirkning ift. skatter, og opfordrer til multilateral handling på dette
område for at undgå skatteunddragelse og flytning af profitter.
Klimaforandringerne anses af IMF som en global krise. IMF fortsætter derfor med
at hjælpe lande med at opfylde deres forpligtelser i Paris-aftalen. Dette arbejde vil
bl.a. inkludere rådgivning om grøn omstilling, analyser af bæredygtig finansiering
samt en strategi for inkludering af klimapolitik i IMF’s generelle overvågning og
politikanbefalinger.
Efter en evaluering af IMF-støttede låneprogrammer over de seneste ti år er IMF
ved at opdatere sine principper om lånebetingelser (konditionaliteter), så program-
lande kan hjælpes med at sikre gældsbæredygtighed og samtidig forbedre makro-
økonomiske og sociale forhold. IMF vil også opdatere sin politik inden for kapaci-
tetsopbygning for bedre at kunne hjælpe programlande. IMF vil derudover forbedre
sit arbejde med at identificere risici for økonomisk stabilitet og vækst, herunder bl.a.
ved at inkludere langsigtede tendenser i
IMF’s
overvågning.
IMF’s ressourcer og 15. kvotegennemgang
Et centralt tema på IMFC-mødet
ventes at blive IMF’s ressourcer, herunder de
permanente kvoteressourcer, og en tilpasning af landenes kvote- og stemmeandele
i IMF (15. kvotegennemgang), som skulle have været gennemført senest i forbin-
delse med de kommende IMF-årsmøder 18.-19. oktober 2019.
Der ventes
ikke
at kunne samles det fornødne flertal
2
blandt IMF-landene til på kort
sigt at gennemføre en forøgelse af IMF’s kvoteressourcer. Således er det muligt, at
der i stedet på det kommende IMFC-møde vil være enighed om at afslutte 15. kvo-
tegennemgang
uden
ændringer i IMF-kvoterne, og i stedet videreføre drøftelserne i
den 16. kvotegennemgang, som evt. vil kunne gennemføres senest i 2023.
Beslutninger om ændringer i IMF’s kvoter kræver opbakning fra et flertal der repræsenterer 85 pct. af de
samlede kvoter.
2
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Redegørelse vedr. IMFs årsmøde 17.-19. oktober 2019, fra finansministeriet
2091067_0005.png
Side 5 af 7
Figur 2
IMF’s samlede udlånskapacitet fordelt på kilde, mia.USD
Mia. USD
1.200
1.000
800
600
600
400
200
0
400
Mia. USD
1.400
1.200
1.000
800
200
0
06
07
08
09
10
11
Kvoter
12
13
14
NAB
15
16
17
18
19
20
21
22
23
Bilaterale lån
Anm.: Figuren angiver
IMF’s udlånskapacitet, som er opgjort som IMF’s brugbare ressourcer, dvs. kvoteressourcer fra
medlemslande med en passende sund betalingsbalanceposition til at kunne bidrage med hård valuta (typisk de
valutaer, der indgår i SDR, dvs. USD, EUR mv.) til IMF, plus NAB og de bilaterale lån. Heraf fratrækkes en
forsigtighedsreserve, der udgør 20 pct. af ressourcerne.
Kilde: IMF og egne beregninger.
Uden en forøgelse af IMF’s permanente kvoteressourcer vil IMF’s samlede ressour-
cer og dermed udlånskapacitet som udgangspunkt falde betydeligt,
jf. figur 1,
når de
lånte ressourcer, som en række IMF-lande først i 2012 og siden i 2016 stillede til
rådighed for IMF i form bilaterale låneaftaler, udløber. Aftalerne udløber ved ud-
gangen af 2019, men ventes forlænget til udgangen af 2020.
3
Det er således muligt, at der på IMFC-mødet vil kunne sikres bred enighed om en
forøgelse af IMF’s stående
kreditfacilitet,
”New
Arrangements
to Borrow” (NAB)
4
,
der delvist modsvarer den forventede reduktion i IMF’s samlede ressourcer, når
2016-låneaftalerne
udløber. NAB er IMF’s bolværk, som kan anvendes, såfremt
IMF’s udlånskapacitet med afsæt i de permanente kvoteressourcer ikke er tilstræk-
kelig til at kunne assistere kriseramte lande med behov for låneprogrammer fra IMF.
De bilaterale lån udgør et yderligere bolværk og kan bruges, såfremt både kvoteres-
sourcer og NAB ikke er nok til at understøtte udlånsaktiviteten. 40 lande er delta-
gere i NAB, herunder de fleste EU-lande, USA, Japan og Kina.
USA har den største kvote i IMF og er samtidig den næststørste individuelle bi-
dragsyder til NAB, kun overgået af Japan.
3
Danmark bidrager i dag med ca. 15. mia. kr. (0,89 pct.) til NAB og ca. 40 mia. kr. (1,4 pct.) via den bilaterale
lånaftale fra 2016. Dette skal sammenholdes med en dansk kvoteandel i IMF på 0,72 pct. Det er Nationalbanken
der stiller ressourcerne til rådighed for IMF i form af trækningsretter på valutareserven. Hverken den danske
kvote eller de danske lånebidrag, herunder via NAB, er understøttet af statsgarantier.
4
NAB-aftalen løber for fem år ad gangen. Forlængedes senest i 2016 fra efteråret 2017 og til efteråret 2022
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Redegørelse vedr. IMFs årsmøde 17.-19. oktober 2019, fra finansministeriet
Side 6 af 7
Amerikansk opbakning er afgørende for at kunne gennemføre både tilpasninger af
IMF-kvoter og af NAB. Den amerikanske administration har indikeret villighed til
en forøgelse af NAB, herunder af sit eget NAB-bidrag, således at USA fastholder
sin nuværende bidragsandel i NAB, og dermed sin vetomulighed ift. fremtidige
NAB-beslutninger.
Det er forventningen, at der som led i en eventuel aftale om at afslutte 15. kvote-
gennemgang og evt. at forøge NAB, vil være enighed om at sikre en ambitiøs og
rettidig gennemførelse af den næstkommende kvotegennemgang. Således ventes
IMFC at forpligte sig til, at de forventninger, som var opstillet til 15. kvotegennem-
gang, videreføres til 16. kvotegennemgang, herunder at der skal vedtages en revide-
ret formel til fastlæggelse af IMF-landenes kvoteandele, og at der på baggrund af
denne formel ventes gennemført en kvoteforøgelse, der indebærer øgede kvotean-
dele til underrepræsenterede dynamiske økonomier, herunder emerging markets.
Danske holdninger
Fra dansk side lægges vægt på følgende, som også ventes afspejlet i den nordisk-
baltiske IMF-valgkreds’
skriftlige erklæring:
Der lægges vægt på vigtigheden af en global regelbaseret økonomisk orden, hvor
både store og små lande forpligter sig til at finde multilaterale problemer på globale
løsninger.
Den største globale udfordring i vor tid er klimaforandringerne. Her er internatio-
nalt samarbejde afgørende, og der er brug for handling fra både nationale aktører
og det internationale samfunds side for at sikre overholdelse af forpligtelserne i Pa-
risaftalen. Her kan IMF spille en vigtig rolle ved at analysere, hvordan man mest
effektivt kan nå målene og bistå med rådgivning om dette.
En regelbaseret international økonomisk orden med fokus på frihandel har skabt
velstand og vækst gennem mange årtier. Fortsat fremme af et åbent og regelbaseret
global handelssystem er yderst vigtigt i lyset af de aktuelle handelsspændinger mel-
lem nøgleøkonomier. Det fortsatte arbejde med moderniseringen af WTO og sik-
ring af
’level
playing-field’ støttes.
Landene bør generelt gennemføre tilpasninger af deres økonomier, der bidrager til
inklusiv og bæredygtig vækst, mens der opbygges økonomisk og finansiel mod-
standsdygtighed. Mange lande skal sikre sundere finanspolitik, især lande med høje
gældsniveauer, og alle skal sikre eller fastholde råderum til stabilisering og priorite-
ter. Sund finanspolitik er således forudsætningen for investeringer i uddannelse,
træning og sociale sikringsordninger, der støtter inklusion og hjælper individer til at
tilpasse sig til strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet, samt investeringer i den
grønne omstilling.
 URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Redegørelse vedr. IMFs årsmøde 17.-19. oktober 2019, fra finansministeriet
Side 7 af 7
Der er sket vigtige fremskridt på internationalt plan i de seneste år mht. bekæmpelse
af skatteunddragelse og -undgåelse samt styrkelse af automatisk udveksling af skat-
teoplysninger. Det aktuelle momentum i OECD-drøftelserne om yderligere tiltag
støttes, herunder ift. beskatningen i den digitale økonomi. De eksisterende skatte-
principper tjener verdensøkonomien godt. Ændringer i beskatning bør derfor være
fokuserede og afgrænsede.
Det er også vigtigt at fortsætte arbejdet vedrørende bekæmpelse af hvidvask og ter-
rorfinansiering.
Der er derfor stærk støtte til både IMF’s
arbejde samt Financial
Action Task Force’s (FATF) arbejde på dette område. Specifikt er det vigtigt øge
regionalt og globalt samarbejde baseret på internationale standarder.
Fra dansk og nordisk-baltisk
side har man altid understøttet IMF’s udlånslånskapa-
citet, når der har været behov, og det er intentionen at opretholde det nuværende
niveau af IMF-ressourcer under forudsætning af tilstrækkelig bred byrdefordeling
mellem landene. Danmark støtter sammen med den øvrige valgkreds et kvotebase-
ret IMF og beklager, at den 15. kvotetilpasning ikke førte til en stigning i kvoterne.
Man er derfor åben over for som minimum at fordoble den permanente kreditfaci-
litet (NAB).