URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 116: Brev fra Oxfam IBIS om Danmarks rolle på dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed i 2020

Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del Bilag 116
Offentligt

Jeppe Kofod

Udenrigsminister

Rasmus Prehn

Udviklings- og Fungerende Kulturminister

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

16. oktober, 2019

Kopi sendt til Minister for Fødevarer, Fiskeri,

Ligestilling og Nordisk Samarbejde, Mogens Jensen

Kære Jeppe Kofod og Rasmus Prehn,

Undertegnede organisationer arbejder for at styrke Danmarks rolle på dagsordenen for kvinder, fred og

sikkerhed.

For os står det klart, at hvis Danmark vil i mål med sine udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteringer

–

fra

forebyggelse af klimaforandringer, til håndtering af migration til stabilitet og fred i Sahel, Mellemøsten og

Afghanistan

–

kan det kun ske, når kvinder spiller en meningsfuld rolle i fordelingen af magt, ressourcer og

indflydelse i alle led af beslutningsprocesserne, både før, under og efter katastrofer eller væbnede konflikter

indtræffer.

I øjeblikket er det internationale rettighedsbaserede arbejde under pres, civilsamfundets handlerum

indskrænkes, tæt på 71 millioner mennesker er fordrevne på verdensplan og uligheden stiger. Det sker

samtidig med, at væbnede konflikter varer længere, er mere komplekse og har mange grundlæggende

årsager, mens udviklingen i konfliktsramte lande går i stå. Særligt er der belæg for, at ulighed mellem køn

samt krænkelser af kvinder og pigers rettigheder og manglende involvering i samfundet er kilde til konflikt.

Derfor skal Danmark gå forrest i kampen for at sikre kvinders deltagelse i spørgsmål om fred og sikkerhed og

styrke Danmarks lederskab på dagsordenen for at nå de udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteringer. Det

kan bidrage til at forandre konfliktdynamikker, fremme fredelige løsninger og skabe bedre liv for

befolkningsgrupper ramt af væbnet konflikt og katastrofer.

Når kvinder er meningsfuldt involverede i freds- og beskyttelsesindsatser øges sandsynligheden for, at en

fredsaftale bliver succesfuld med 35 procent

. Det øger effektiviteten af den humanitære bistand, forbedrer

kvaliteten af fredsbevarende indsatser, styrker forebyggende indsatser mod radikalisering og ekstremisme

og understøtter robustheden i klimaindsatser. Endelig styrkes betingelserne for økonomisk vækst og

genopbygning efter en konflikt eller katastrofe har fundet sted. Investeringer i fredelige løsninger på

konflikter er mere omkostningseffektive, fordi de skaber varig fred og grundlaget for udvikling

Gennem sin højtprofilerede menneskerettighedspolitik og som stærk bistandsyder har Danmark historisk set

indtaget en global førerposition i udviklings- og humanitært arbejde, når det kommer til at styrke kvinders

og pigers deltagelse, ligestilling og bekæmpelse af kønsrelateret vold. Det er blandt andet understreget ved,

at Danmark var det første land til at udarbejde en handlingsplan til implementering af FN-resolutionen for

kvinder, fred og sikkerhed - 1325.

UN Women (2015): A Global Study on the Implementation of United Nations Security Council resolution 1325

tilgængelig her:

https://www.peacewomen.org/sites/default/files/UNW-GLOBAL-STUDY-1325-2015%20(1).pdf

The Institute for Economics and Peace (2017)

Measuri g Pea e uildi g Cost-Effe ti e ess

tilgængelig her:

http://visionofhumanity.org/app/uploads/2017/03/Measuring-Peacebuilding_WEB.pdf

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 116: Brev fra Oxfam IBIS om Danmarks rolle på dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed i 2020

Alligevel viser den netop præsenterede evaluering af Danmarks indsats på dagsordenen for kvinder, fred og

sikkerhed, at der over det sidste årti er sket en politisk nedprioritering, når det gælder målrettede

investeringer i international beskyttelse og at støtte kvinders engagement i fredsopbygnings- og

sikkerhedsindsatser. Det har gjort det svært at levere resultater, som gør en forskel på landeniveau og

samtidigt afslører evalueringen en manglende systematisk monitorering og evaluering af det arbejde, som

rent faktisk udføres. Evalueringens resultater viser derfor med al tydelighed, at der med fordel kan gøres

langt mere for at sikre, at dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed får en mere fremtrædende og strategisk

vigtig rolle i udformningen af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Aktuelt er der derfor nu en oplagt mulighed for at tage bestik af Danmarks strategiske retning og vision på

dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed

–

særligt forud for 2020, som kommer til at stå i

kvindedagsordenens tegn. Det skyldes blandt andet lanceringen af den nye danske handleplan for

implementeringen af 1325 FN-resolutionen, som også falder sammen med tyveårsdagens for FN-

resolutionens vedtagelse og Beijing +25. Danmark skal derudover til eksamen hos

FN s K i deko ité

(CEDAW) og kandiderer til FN s Sikkerhedsråd.

Konkret mener vi, at Danmark aktivt bør bidrage til at fremme kvinder, fred og sikkerhedsdagsordenen

ved at:

1. Prioritere målrettede investeringer i langsigtet og fleksibel støtte på det lokale, nationale og

subnationale niveau til længerevarende fredsopbygningsindsatser og humanitær støtte, herunder til

lokale, kvindeledede organisationer, som et nyt dansk strategisk prioritetsområde.

2. Styrke samtænkning af støtten til det humanitære arbejde, international beskyttelse, fredsopbygning

og langsigtet udvikling med henblik på at fremme integrerede og holistiske løsninger i den bredere

konfliktcyklus - før, under og efter konflikter. Dette kan supplere og udvide stabiliserende og militære

indsatser finansieret gennem Danmarks Freds- og Stabiliseringsfond, til også at indbefatte

langsigtede fredsopbygningsindsatser.

3. Sikre kvinders og pigers meningsfulde deltagelse, ved at styrke systematisk involvering af det danske

civilsamfund, samt kvinderettighedsorganisationer i de lande hvor Danmark har udenrigspolitiske

interesser, i udvikling og implementering af den danske handlingsplan til implementering af FN-

resolution 1325.

4. Sikre en resultatorienteret dansk handlingsplan til implementering af FN-resolution 1325 for at styrke

systematisk monitoring og evaluering af resultater og indsatser, når det gælder kvinder-, fred- og

sikkerhedsdagsordenen, samt sikre at civilsamfundet får en fast plads i den videre monitorering og

evaluering af den danske handlingsplan til implementering af FN-resolution 1325.

5. Sikre

ko ple e taritet ed rele a te et ærk, heru der Nordi Wo e Mediator s Net ork, so

kan bidrage til større opbakning og indflydelse på de danske kerneområder i samarbejdet med de

øvrige nordiske lande.

I vores arbejde med at øge fokus, viden samt folkelig og politisk forankring omkring Danmarks engagement

på dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed organiserer vi en høring på Christiansborg i samarbejde med

Udenrigsudvalget. Høringen vil samle en række nøgleinteressenter fra relevante ministerier samt

medlemmer af Folketinget, internationale og danske partnere fra civilsamfundet og en række eksperter,

med henblik på at drøfte Danmarks engagement og strategiske vision på denne dagsorden fremadrettet.

Vi ved, at mange af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteter bedst opnås, hvis kvinders

rettigheder og deltagelse fremmes. Vi håber, at I deler denne opfattelse, og vi ser frem til fortsat at

samarbejde med jer og andre i at styrke Danmarks engagement på denne dagsorden.

URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 116: Brev fra Oxfam IBIS om Danmarks rolle på dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed i 2020

Med venlig hilsen,

Underskrevet af Civilsamfundsgruppen

–

kvinder, fred og sikkerhed:

Kristian Weise, Generalsekretær, Oxfam IBIS

Mads Egeskov Sørensen, Interim Generalsekretær HR-

direktør, Dansk Flygtningehjælp

Ida Harsløf, Forkvinde, Kvindernes Internationale Liga

for Fred og Frihed, Danmark (WILPF)

Henriette Laursen, Direktør, Kvinfo

Ulla Muller, Forkvinde, Dansk Kvindesamfund

Mie Roesdahl, Direktør, Conducive Space for Peace

Birgitte Qvist-Sørensen, Generalsekretær,

Folkekirkens nødhjælp

Bjarne B. Christensen, Generalsekretær, Sex og Samfund

Joaquim Nyrup Hempel, Fungerende Formand,

Rådet for International Konfliktløsning (RIKO)

Johanne Schmidt-Nielsen, Generalsekretær, Red Barnet

Gwen Wisti, Administrerende direktør, Plan Børnefonden