Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del Bilag 116
Offentligt
2149214_0001.png
Bertel Haarder (V)
Formand for Folketingets Udenrigsudvalg
Rasmus Horn Langhoff (S)
Næstformand for Folketingets Udenrigsudvalg
Naser Khader (KF)
Kopi sendt til Formand for Folketingets Forsvarsudvalg
Danmarks rolle på dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed
FN-resolution 1325
Kære Bertel og Rasmus
10. februar 2020
Oxfam IBIS vil gerne takke for samarbejdet med Udenrigsudvalget i forbindelse med
’Ekspertmødet
om
kvinders rettigheder i krig og fredsprocesser’, der blev afviklet i Landstingssalen den 7. november 2019.
Udenrigsudvalgets fokus på dagsordenen og involveringen af civilsamfundet blev modtaget positivt, hvilket
også understregedes af den store tilslutning og den aktive politiske deltagelse til arrangementet.
Arbejdet med kvinders rettigheder og rolle i konflikter forsætter i 2020. I marts fejres 25-årsdagen for
’Beijing
Declaration and Platform for
Action’
og i oktober er det 20-årsdagen for FN-resolution 1325 om Kvinder, Fred
og Sikkerhed. To politiske milepæle, der var og stadig er, afgørende for at sætte kvinders rettigheder på det
globale landkort. Samtidigt er 2020 året, hvor en ny, dansk national handlingsplan til implementering af 1325-
resolutionen skal vedtages. Vi er med andre ord trådt ind i et år, hvor Danmark for alvor kan markere sig og
sætte et vigtigt aftryk på ligestillingsområdet og særligt på dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed.
Ekspertmødet i november 2019 blev afholdt samme dag som Udenrigsministeriet offentliggjorde
evalueringen af Danmarks handlingsplan til implementering af FN-resolution 1325 om kvinder, fred og
sikkerhed
1
. Evalueringens konklusioner understregede med al tydelighed, at der kan gøres mere for at sikre,
at dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed får en mere fremtrædende og strategisk rolle i udformningen
af dansk udenrigs,- udviklings og sikkerhedspolitik. Det blev slået fast af både forsvarsministeren,
udviklingsministeren og udenrigsministeren.
Udviklingsminister Rasmus Prehn fremlagde regeringens løfte om, at udarbejde en ny handlingsplan, der skal
gøre Danmark til foregangsland, når det gælder kvinders rolle i fredsopbygning og konfliktsituationer.
Forsvarsminister Trine Bramsen understregede behovet for at gøre kvinder, fred og sikkerhedsdagsordenen
til et nyt tematisk prioritetsområde i det danske forsvar - med øremærkede midler. Udenrigsminister Jeppe
Kofod fastslog også i forbindelse med lanceringen af evalueringen, at Danmark skal trække i arbejdstøjet og
udvikle en ambitiøs handlingsplan
2
.
I vores tætte dialog med Udenrigs-og Forsvarsministeriet gennem den tværministerielle arbejdsgruppe for
kvinder, fred og sikkerhed, ser vi frem til at være med, når disse ambitioner skal følges til dørs i forbindelse
1
Evaluering af Danmarks handlingsplan til implementering af FN-resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed:
https://um.dk/en/danida-
en/results/eval/Eval_reports/publicationdisplaypage/?publicationID=193C70DF-D33D-4AC4-B4A0-399C265FD128
2
Pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelse af evalueringen:
https://um.dk/da/nyheder-fra-
udenrigsministeriet/NewsDisplayPage/?newsID=E07CA7A0-4995-408B-BAF6-EDF41A518AE6
1
URU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 116: Brev fra Oxfam IBIS om Danmarks rolle på dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed i 2020
2149214_0002.png
med handlingsplanens videre udformning i foråret 2020. Samtidigt håber vi på, at fortsætte den konstruktive
dialog med Udenrigsudvalget og Forsvarsudvalget.
For os står det klart, at hvis Danmark vil i mål med sine udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteringer
fra
forebyggelse af klimaforandringer, til håndtering af migration til stabilitet og fred i verdens brændpunkter
kan det kun ske, når kvinder spiller en meningsfuld rolle i alle led af beslutningsprocesserne, både før, under
og efter katastrofer eller væbnede konflikter indtræffer. Men det kræver politisk vilje og strategisk refleksion.
Danmark kan og skal være foregangsland.
I tråd med evalueringens anbefalinger er det afgørende
at styrke Danmarks fokus på at styrke eksisterende lokale kapaciteter med henblik på at skabe
langsigtede resultater. Det handler dels om et øget fokus på at styrke partnerskaber med lokale
netværk, kvindeledede organisationer og et styrket samarbejde med de øvrige nordiske lande og
netværk, der kan bidrage til større opbakning og indflydelse på de danske fokusområder. Hvis
Danmark skal være foregangsland, kan man med fordel lade sig inspirere af lande som Holland,
Norge, Sverige og Irland, der også har styrket den indenrigspolitiske implementering af FN-resolution
1325.
Danmarks har mest indflydelse i verden, og når bedst i mål med den udenrigs- og
sikkerhedspolitiske dagsorden, når vi understøtter kvinders egne kapaciteter, lederskab og
visioner.
I lyset af de demokratiske udfordringer der eksisterer i store dele af verden, er der et
åbenlyst behov for en aktiv dansk stemme og et koordineret nordisk engagement. Samtidigt ved vi,
at mange af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteter bedst opnås, når kvinders
rettigheder og deltagelse fremmes. Som udviklingsministeren også understregede på ekspertmødet:
Vi opnår bedre resultater og får mere varig fred, når kvinder er med.
Danmark har allerede de værktøjer og kompetencer, der er nødvendige for at positionere sig som
en global leder på dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed.
Dette kræver en tilpasning af den
eksisterende udviklings-, udenrigs- og sikkerhedspolitik samt i kommende udviklings-, udenrigs- og
sikkerhedspolitiske strategier og prioriteter, så disse har et stærkere afsæt i Danmarks kommende
handlingsplan. En ny, ambitiøs indsats bør også rette fokus på en gentænkning af bistanden til
militære løsninger, så der i højere grad fokuseres på at skabe langsigtede, målrettede og bæredygtige
investeringer både før, under og efter konflikter.
På vegne af Civilsamfundsgruppen for Kvinder, Fred og Sikkerhed, ser Oxfam IBIS frem til fortsat at
samarbejde med relevante udvalg i 2020 i målsætningen om at tilvejebringe en mere ambitiøs kurs og en
førerposition for Danmark på dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed.
Med venlig hilsen,
Kristian Weise, Generalsekretær, Oxfam IBIS
Vedlagt er brev fra Civilsamfundsarbejdsgruppen for kvinder, fred og sikkerhed til udenrigsminister Jeppe
Kofod og udviklingsminister Rasmus Prehn om kvinder, fred og sikkerhed (oktober 2019), samt svar fra
selvsamme ministre (oktober 2019).
2