Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
UPN Alm.del Bilag 95
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
HPA, sagsnr.: 2020-942
Den 18. februar 2020
Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 12. marts 2020
SAMLENOTAT
1. Status for forberedelserne af den 12. WTO-ministerkonference.................................................. 2
2. EU-USA handelsrelationer ................................................................................................................. 4
3. EU-Kina handelsrelationer................................................................................................................. 7
1
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 95: Udenrigsministeriets samlenotat vedr rådsmøde (FAC-handel) den 12. marts 2020
2153668_0002.png
1. Status for forberedelserne af den 12. WTO-ministerkonference.
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender
–
handel) den 15. november 2019.
Ændringer er markeret med streg i margin.
1. Resumé
På rådsmødet ventes en orientering ved Kommissionen
om forberedelserne af WTO’s 12. ministerkonference i
Kasakhstan i juni 2020 (MC12). Herudover kan spørgsmål vedrørende reformprocessen i WTO, herunder
krisen i appelorganet, ventes drøftet. Der er ikke store forventninger til, at WTO-ministerkonferencen i
Kasakhstan i juni 2020 kan levere konkrete resultater i form af nye aftaler. Behovet for reformer af WTO skal
bl.a. ses i lyset af begrænsede fremskridt i de multilaterale forhandlinger samt den anspændte relation mellem
USA og Kina. EU søger i samarbejde med en række andre WTO-medlemmer fortsat at finde løsninger, der
kan sikre opbakning til WTO og appelorganet.
2. Baggrund
Uenigheder blandt WTO’s medlemmer kombineret med den anspændte relation mellem USA
og Kina lægger fortsat pres på det multilaterale handelssystem. Krisen i WTO handler bl.a. om
manglende fremdrift i forhandlingssporet
samt behov for opdatering af WTO’s regelsæt. Dertil
kommer spørgsmålet om udviklingslandenes handelsvilkår i WTO. Det mest akutte problem er
dog krisen i tvistbilæggelsessystemet, hvor appelorganet ophørte med at fungere den 10.
december 2019 som
følge af USA’s blokering for udnævnelse af nye medlemmer.
Uklarheden om appelorganets fremtid ventes at fortsætte frem mod og muligvis efter WTO’s
ministerkonference (MC12) i Kasakhstan i juni 2020. Fra EU’s side lægges afgørende vægt på
en multilateral model for tvistbilæggelse med appelmulighed, men givet det akutte problem har
EU fremlagt forslag om en midlertidig voldgiftsmekanisme som alternativ appelinstans, så
længe appelorganet ikke er funktionsdygtigt.
På det multilaterale område er spørgsmålet, om der på MC12 kan indgås en aftale om forbud
mod fiskerisubsidier, som knytter sig til SDG-verdensmål 14. Desuden pågår drøftelser om bl.a.
e-handel, national regulering af tjenesteydelser og investeringslettelse i grupper af særligt
interesserede WTO-medlemmer mhp. senere udbredelse til den samlede medlemskreds. Der er
indtil videre ikke store forventninger til, at WTO-ministerkonferencen i Kasakhstan i juni 2020
kan levere konkrete resultater i form af nye aftaler. Kommissionen vurderer, at national
regulering er det mest oplagte område, hvor der kan leveres resultater ved MC12. Danmark er
med i en gruppe af lande der arbejder for, at der i margen af MC12 afholdes et grønt sideevent
og afgives en politisk erklæring.
EU spiller fortsat en aktiv rolle i reformprocessen og har sammen med andre WTO-
medlemmer fremsat en række forslag. Med sigte på bedre at kunne håndtere unfair
handelspraksis har EU, USA og Japan fremsat forslag vedrørende efterlevelse af regler om
notifikation og transparens og en erklæring om regler for industrisubsidier.
3. Formål og indhold
2
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 95: Udenrigsministeriets samlenotat vedr rådsmøde (FAC-handel) den 12. marts 2020
2153668_0003.png
Rådet ventes på baggrund af en orientering fra Kommissionen at drøfte status for
forberedelserne af WTO-ministerkonferencen i Kasakhstan i juni 2020 samt status for WTO-
reformer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, jf. artikel 218, godkende eventuelle
aftaler, som EU indgår i regi af WTO.
5. Nærhedsprincippet
EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU,
der kan indgå handelsaftaler, herunder i WTO. Det er på den baggrund regeringens vurdering,
at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forhandlingsemnerne i WTO forudses ikke at medføre ændringer af dansk lovgivning.
7. Konsekvenser
Generelt ventes handelsliberalisering i regi af WTO at få positive samfundsøkonomiske og
erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst, højere lønninger og
et større beskatningsgrundlag.
8. Høring
Handelspolitisk Specialudvalg er løbende blevet inddraget. Erhvervs-, arbejdstager- og
civilsamfundsorganisationer er blevet konsulteret om situationen i WTO i regi af det såkaldte
Beach Club-forum og senest ved møde i Forum for fair og bæredygtig handelspolitik den 29.
oktober 2019.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er i Rådet bred opbakning til, at EU fortsat skal fremme et stærkt og regelbaseret
multilateralt handelssystem samt spille en aktiv og central rolle i WTO.
10. Regeringens generelle holdning
I overensstemmelse med relevante folketingsvedtagelser, herunder senest V83 af 3. juni 2013,
bakker regeringen stærkt op om WTO og det multilaterale handelssystem som det bedste og
mest effektive værn imod protektionisme.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 15. november
2019.
3
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 95: Udenrigsministeriets samlenotat vedr rådsmøde (FAC-handel) den 12. marts 2020
2153668_0004.png
2. EU-USA handelsrelationer
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet ventes en orientering ved Kommissionen samt udveksling af synspunkter
om EU’s
handelsrelationer med USA, herunder forhandlingerne om udviklingen i WTO-sagen om ulovlig statsstøtte til
Airbus.
2. Baggrund
Det handelspolitiske forhold mellem EU og USA har været udfordret, siden USA i juni 2018
påførte told på europæisk stål og aluminium og truede med ekstratold på biler og bildele fra
EU. Mens fælleserklæringen fra præsident Trump og kommissionsformand Juncker i juli 2018
afværgede en eskalering af en handelskonflikt og satte rammen for en transatlantisk dialog om
tættere handelssamarbejde, kan der i dag kun konstateres begrænsede fremskridt. Der har
således ikke været reelle forhandlinger om afskaffelse af told på industrivarer, da USA har
ønsket landbrug inddraget, hvilket EU’s
forhandlingsdirektiv eksplicit har udelukket. Samtidig
er forhandlingerne vanskeliggjort af USA’s fortsatte trussel om told på europæiske biler og
bildele.
Den nye Kommissionsformand von der Leyen har sammen med handelskommissær Hogan
forsøgt at skabe fornyet momentum i handelsdialogen. Iflg. Kommissionen havde von der
Leyens et konstruktivt møde med præsident Trump i Davos i januar, hvor man var blevet enige
om at fortsætte bestræbelserne for at nå konkrete forhandlingsresultater. Hogan mødte i
opfølgning heraf i begyndelsen af februar regeringsrepræsentanter i Washington DC, men indtil
videre uden konkrete resultater.
En anden væsentlig sag i det transatlantiske forhold vedrører ulovlig statsstøtte til Airbus. Et
voldgiftspanel i WTO afgjorde den 2. oktober 2019, at USA retmæssigt kan indføre told for 7,5
mia. USD på europæiske varer som kompensation for ulovlig europæisk statsstøtte til
flyproducenten Airbus. EU har rejst en lignende sag i WTO mod USA’s statsstøtte til
flyproducenten Boeing, hvor det nedsatte voldgiftspanel først forventes at nå en afgørelse i
første halvdel af 2020. I overensstemmelse med voldgiftsafgørelsen fra 2. oktober indførte USA
den 18. oktober told på 10 pct. på fly og 25 pct. på landbrugsprodukter og andre varer.
Størstedelen (87 pct.) af tolden rammer de fire Airbus-lande (Tyskland, Storbritannien, Frankrig
og Spanien). Den resterende kompensationstold er fordelt mellem de øvrige medlemslande,
herunder også bl.a. danske fødevarer som ost, smør, forarbejdet svinekød og muslinger.
En WTO-panelafgørelse den 2. december i Airbus-sagen har givet USA anledning til at pålægge
yderligere told på europæiske varer inden for rammen af de tidligere udmålte 7,5 mia. USD, idet
de fire Airbus-lande vurderes fortsat at tildele ulovlig statsstøtte til flyproducenten, hvilket
fortsat medfører skadesvirkninger for Boeing i form af tabt omsætning. USA har den 14.
februar offentliggjort, at toldsatsen på en række produkter (særligt inden for flyindustri)
forøges fra 10 til 15 pct., mens listen af produkter, som pålægges 25 pct. told, udvides.
4
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 95: Udenrigsministeriets samlenotat vedr rådsmøde (FAC-handel) den 12. marts 2020
Toldforøgelsen sker med virkning fra hhv. 5. og 18. marts. Konsekvenserne for danske
produkter undersøges i øjeblikket nærmere.
Kommissionen finder, at afgørelsen af 2. december indeholder juridiske fejl og har den 6.
december appelleret afgørelsen til WTO’s appelorgan. Hvordan sagens videre skæbne i WTO-
systemet forløber er uvist, idet appelorganet ikke længere er funktionsdygtigt.
3. Formål og indhold
Handelskommissær Hogan forventes på Rådsmødet at give en generel orientering om det
handelspolitiske forhold mellem EU og USA, herunder status for Kommissionens dialog med
USA om Airbus-sagen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for drøftelsen.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant for drøftelsen.
7. Konsekvenser
Drøftelsen ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for
EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Airbus-
sagen har imidlertid konsekvenser for dansk eksport på grund af de amerikanske
toldforhøjelser.
8. Høring
Ikke relevant for drøftelsen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU’s
medlemslande forventes generelt at støtte Kommissionens hidtidige linje om at være
forhandlingsvillig og pragmatisk i tilgangen til USA. Særlig bilproducerende lande har meget
betydelige interesser på spil, da amerikanske toldforhøjelser på biler især vil få betydelige
økonomiske konsekvenser for tyske bilproducenter.
Medlemslandene forventes at støtte Kommissionens forsøg på at indgå en politisk aftale i
Airbus-sagen. Et fåtal af lande, herunder lande som bl.a. rammes af told på kvalitetsoste, vin og
frugt, har ytret ønske om en kompensationsordning for landbrugsprodukter.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at EU indgår konstruktivt i de handelspolitiske forhandlinger med USA.
Det er i dansk interesse at holde dialogen åben med USA og undgå en forværring af
handelsforholdet. Samtidig er det i dansk interesse, at EU tager skridt til at beskytte egne
interesser i tilfælde af, at USA indfører toldforhøjelser på europæisk bilindustri.
5
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 95: Udenrigsministeriets samlenotat vedr rådsmøde (FAC-handel) den 12. marts 2020
I Airbus-sagen støtter regeringen, at Kommissionen fortsat søger at indgå en politisk aftale med
USA, så toldforhøjelserne fjernes. Det er imidlertid
USA’s
ret i henhold til WTO-regler at
indføre toldforhøjelser, ligesom det vil være for EU, når WTO afgør omfanget af
kompensationstolden i Boeing-sagen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
6
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 95: Udenrigsministeriets samlenotat vedr rådsmøde (FAC-handel) den 12. marts 2020
2153668_0007.png
3. EU-Kina handelsrelationer
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet ventes en orientering ved Kommissionen samt udveksling af synspunkter
om EU’s
handelsrelationer med Kina, herunder om status i de bilaterale forhandlinger om en investeringsaftale som led i
forberedelserne af EU-Kina-topmøderne i 2020.
2. Baggrund
Kina har stigende kommerciel og økonomisk betydning for EU og for Danmark. Til trods for
aftagende vækstrater de senere år ventes Kina at stå for 25 pct. af væksten i verdensøkonomien
frem mod 2030. Danmarks eksport til Kina er tredoblet siden 2005, og over 500 danske
virksomheder har etableret sig på det kinesiske marked. Samtidig oplever danske og europæiske
virksomheder stigende udfordringer i konkurrencen med kinesisk erhvervsliv
–
både i Kina og
på de globale markeder
–
i form af ulige markedsvilkår, mangelfuld beskyttelse af intellektuelle
rettigheder, statssubsidiering og tvungen teknologioverførsel.
Denne udvikling er afsæt for en ændret handelspolitisk tilgang over for Kina. EU har bl.a.
moderniseret sine defensive handelsinstrumenter i 2017 og er aktivt engageret i at modernisere
WTO mhp. at gøre organisationen bedre i stand til at håndtere unfair handelspraksis. En fælles
meddelelse fra Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste fra marts 2019
–
efterfølgende
endosseret af stats- og regeringscheferne
–
fastslår behovet for at anlægge en mere realistisk
linje og anskue Kina både som en uomgængelig forhandlings- og samarbejdspartner, en
økonomisk konkurrent og en systemisk rival. EU ønsker fortsat at styrke samarbejdet med
Kina, men ud fra klart definerede interesser og principper for at opnå større ligevægt og
gensidighed i de økonomiske relationer.
Den ændrede tilgang vil
præge EU’s forberedelse af og deltagelse i både det ordinære topmøde
med Kina den 30.-31. marts i Beijing og det ekstraordinære EU27+1-topmøde med deltagelse
af EU’s stats-
og regeringschefer og præsident Xi den 14. september i Leipzig. Handels- og
investeringsrelationerne ventes at indgå i begge møder med udgangspunkt i de forpligtelser,
parterne aftalte på det bilaterale topmøde i 2019. Drøftelsen på rådsmødet skal ses som et led i
forberedelsen af topmøderne.
EU og Kina har siden 2013 forhandlet om en bilateral investeringsaftale, som EU kræver skal
medvirke til at rette op på de ulige markedsvilkår. Aftalen skal både omfatte gensidig øget
markedsadgang for investeringer samt investeringsbeskyttelse. Der blev udvekslet reviderede
markedsadgangstilbud i december. Parterne formulerede i 2019 en fælles ambition om at
afslutte forhandlingerne i 2020.
3. Formål og indhold
Rådet ventes på baggrund af en orientering fra Kommissionen at drøfte status i handels- og
investeringsrelationerne med Kina, herunder i de bilaterale forhandlinger om en ambitiøs
7
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 95: Udenrigsministeriets samlenotat vedr rådsmøde (FAC-handel) den 12. marts 2020
investeringsaftale. På nuværende tidspunkt foreligger ikke yderligere information om
tilrettelæggelsen af og formålet med drøftelsen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Drøftelsen medfører ikke i sig selv behov for ændringer af dansk lovgivning. Den skærpede
handelspolitiske tilgang til Kina kan på et senere tidspunkt evt. føre til nye EU-initiativer, som
kan give anledning til ændringer af dansk lovgivning.
7. Konsekvenser
Drøftelsen har ikke i sig selv konsekvenser for samfundsøkonomien. Den skærpede
handelspolitiske tilgang til Kina kan på et senere tidspunkt evt. føre til nye EU-initiativer, som
kan medføre konsekvenser for eksport, vækst mv.
8. Høring
Der har ikke været foretaget høringer forud for drøftelsen. Handelspolitisk Specialudvalg er
løbende blevet orienteret om udviklingen i det handelspolitiske forhold mellem EU og Kina.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er i Rådet bred opbakning til, at EU skal anlægge en mere realistisk handelspolitisk tilgang
til Kina i lyset af den stigende konkurrencemæssige udfordring fra landet. Der er derimod ikke
fuld enighed om, hvordan EU på konkret plan bedst håndterer situationen. I forhold til
forhandlingerne om en investeringsaftale foretrækker flere medlemsstater dog substans frem
for hastighed i forhandlingerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter linjen i EU’s fællesmeddelelse
fra marts 2019 om Kina som en uomgængelig
samarbejds- og forhandlingspartner, en økonomisk konkurrent og en strategisk rival.
Regeringen lægger desuden vægt på, at EU skal arbejde for konkrete fremskridt ift. tidligere
kinesiske løfter om indrømmelser, herunder bl.a. i forhold til forhandlingerne om en ambitiøs
bilateral EU-Kina-investeringsaftale.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Problemstillinger vedrørende
EU-USA handelsrelationer har tidligere været drøftet i udvalget, senest den 15. november 2019.
8