Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
UPN Alm.del Bilag 9
Offentligt
2085312_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Sagsnr. 2019-1141
den 4. oktober 2019
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 15. oktober 2019
SUPPLERENDE SAMLENOTAT
3. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen
–
Albanien og Nordmakedonien
KOM (2019) 0260
Nyt notat
1. Resumé
Rådet (almindelige anliggender) skal den 15. oktober 2019 drøfte Kommissionens anbefaling om
forhandlingsåbning med hhv. Albanien og Nordmakedonien. Det sker i forlængelse af Rådets drøftelse af
Kommissionens udvidelsespakke (offentliggjort den 29. maj 2019) på rådsmødet (almindelige anliggender) den 18.
juni 2019, hvor en beslutning vedrørende forhandlingsåbning blev udskudt til oktober. Rådet ventes at vedtage
rådskonklusioner.
2. Baggrund
Kommissionens årlige udvidelsespakke blev offentliggjort den 29. maj 2019. Den gør status over
udviklingen i kandidatlande, der pågår forhandlinger med (Montenegro, Serbien og Tyrkiet),
kandidatlande, der ikke er indledt forhandlinger med (Albanien og Nordmakedonien) og
potentielle kandidatlande (Kosovo og Bosnien-Hercegovina). På rådsmødet (almindelige
anliggender) den 18. juni 2019 skulle der tages stilling til Kommissionens anbefalinger og
vedtages rådskonklusioner. Kommissionen lagde her op til, at Rådet skulle træffe beslutning om
forhandlingsåbning med hhv. Albanien og Nordmakedonien. På rådsmødet blev det besluttet, at
man ville vende tilbage til spørgsmålet snarest muligt og senest til oktober 2019 med henblik på
at træffe en ”klar og substantiel” (”a clear and substantive”) beslutning.
Følgende vurderinger af de to lande fra Kommissionens udvidelsespakke kan fremhæves:
Nordmakedonien: Kommissionen anbefaler forhandlingsåbning med Nordmakedonien i lyset af
væsentlige fremskridt og for at støtte det fortsatte reformmomentum. Nordmakedonien har bl.a.
leveret reformfremskridt ift. den offentlige administration, retssystemet, korruptionsbekæmpelse
og grundlæggende rettigheder, herunder mediefrihed. Korruptionsbekæmpelse forbliver dog en
udfordring, der kræver en styrket indsats. Kommissioner fremhæver desuden Nordmakedoniens
historiske bilæggelse af den 28-årige navnetvist med Grækenland med den gradvise
implementering af Prespa-aftalen, som begyndte tidligere i år. Dertil kommer, at
Nordmakedonien har ydet en afgørende indsats ift. at begrænse strømmen af migranter via den
såkaldte Vestbalkanrute.
Albanien: Kommissionen anbefaler forhandlingsåbning med Albanien i lyset af væsentlige
fremskridt og for at støtte det fortsatte reformmomentum. Albanien har generelt leveret frem-
skridt på reformdagsordenen, herunder særligt på retsstatsområdet samt bekæmpelse af kor-
ruption og organiseret kriminalitet. Fsva. grundlæggende rettigheder er den albanske lovgivning
generelt i overensstemmelse med europæiske standarder, men implementeringen skal styrkes.
1
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Udenrigsministeriets supplerende samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 15. oktober 2019 - Dop. 3
En beslutning om at åbne udvidelsesforhandlinger er ikke på forhånd ensbetydende med et givet
udfald. I praksis er åbning af meget langvarige optagelsesforhandlinger blot starten på en proces,
som ikke i sig selv garanterer medlemskab.
Rådskonklusionerne skal vedtages ved enstemmighed.
3. Formål og indhold
Rådet (almindelige anliggender) vil drøfte Kommissionens anbefaling af forhandlingsåbning med
Albanien og Nordmakedonien og søge at vedtage rådskonklusioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Det vurderes, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og at
dets formål opnås mere effektivt på EU-niveau end af medlemslandene individuelt.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen i sig selv forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, konsekvenser for EU’s
budget, lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser eller
konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Der vil dog på sigt blive tale om konsekvenser for EU’s budget og dermed også statsfinansielle
konsekvenser i forbindelse med kandidatlandes eventuelle optagelse i EU, hvormed de vil tage
del i EU’s politikker på lige fod med andre medlemslande.
8. Høring
Sagen er ikke sendt i høring.
9. Forhandlingssituationen
Danmark og to andre lande modsatte sig i juni 2018 forhandlingsåbning med Albanien og
(daværende) FYROM/Makedonien. Efter vanskelige forhandlinger lykkedes det at opnå et
kompromis,
hvor Rådet ”(er)
enigt om at reagere positivt på ovenstående fremskridt, som den tidligere
jugoslaviske republik Makedonien/Albanien har gjort, og udstikker vejen hen mod indledningen af
tiltrædelsesforhandlinger i juni 2019”.
Samtidigt understregede
konklusionerne behovet for, at begge
lande leverer yderligere konkrete fremskridt på områder som retsstatsreformer og
korruptionsbekæmpelse. Konklusionerne skabte forventninger om, at Rådet ville beslutte at åbne
optagelsesforhandlingerne i juni 2019 under forudsætning af fortsatte reformfremskridt. På
rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. juni 2019 blev det dog i stedet besluttet at vende
tilbage til spørgsmålet snarest muligt og senest til oktober 2019.
Trods en positiv udvikling og visse reformfremskridt i Nordmakedonien og Albanien har
positionerne i EU-kredsen ikke ændret sig grundlæggende siden sidste år. Der er enighed om, at
Prespa-aftalen mellem Nordmakedonien og Grækenland om navneændringen er et væsentligt
gennembrud, og at navnespørgsmålet derfor ikke længere er en barriere for forhandlingsåbning.
2
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Udenrigsministeriets supplerende samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 15. oktober 2019 - Dop. 3
2085312_0003.png
De to øvrige kritiske lande har hidtil fastholdt deres modstand mod forhandlingsåbning, mens
langt de fleste EU-lande stiller sig positivt. Der er dog tegn på, at de to øvrige kritiske lande nu
kan være klar til at støtte en forhandlingsåbning med Nordmakedonien, mens man fortsat er
skeptisk i forhold til Albanien. Der er udbredt opbakning til, at der er behov for at stille en række
konkrete krav til de to landes reformprocesser som forudsætning for åbning af forhandlingerne.
Der foreligger dog endnu ingen meldinger om en endelig stillingtagen fra de to øvrige lande. Et
tredje land, der støttede en åbning af optagelsesforhandlinger i 2018, forventes at gøre det på ny,
men forventes samtidig kræve, at optagelsesforhandlinger med Albanien bliver betinget af, at
landet inden forhandlingsstarten opfylder en række krav, væsentligst ift. valgproces og
retsstatsprincipper. Selv om de øvrige medlemslande som udgangspunkt er positive ift.
indledning af optagelsesforhandlinger, støtter flere op om, at Albanien skal opfylde en række
yderligere krav før forhandlingerne kan åbnes.
Der er ikke formelt nogen kobling mellem beslutningerne for hhv. Nordmakedonien og
Albanien, da hvert land netop skal vurderes på egne meritter. Men selvom Prespa-aftalen har
skabt spekulationer om et scenarie med forhandlingsåbning med Nordmakedonien og ikke
Albanien, forventes visse lande at insistere på, at der træffes parallelle beslutninger for Albanien
og Nordmakedonien.
10. Regeringens generelle holdning
EU’s udvidelse har gennem EU’s tiltrækningskraft
skabt betydelige politiske, sociale og
økonomiske reformer i mange kandidatlande og følgelig været til gavn for freden, stabiliteten og
velstanden på det europæiske kontinent. Det er derfor en politik, man fra dansk side traditionelt
har støttet op om. Der lægges vægt på en stram, forsvarlig og meritbaseret forhandlingsproces,
hvor reformer inden for de mest fundamentale områder (menneskerettigheder, retsstat m.fl.) er i
centrum. Hastigheden i udvidelsesprocessen bør bestemmes ud fra det enkelte lands
reformresultater, og alle kandidatlande bør vurderes ud fra samme kriterier. Kandidatlande skal
ikke alene vedtage lovgivning, men også sikre implementering og håndhævelse. Samtidig lægges
vægt på, at forhandlingernes resultat ikke er givet på forhånd. EU-samarbejdets interne
sammenhængskraft og opbakning fra såvel medlemsstaternes regeringer som befolkninger har
lidt et tilbageslag de seneste år, og der må fremadrettet derfor lægges større vægt på hensynet til
EU’s evne til at optage nye medlemmer (absorptionskapacitet).
Derudover må EU-samarbejdet
generelt forventes at være mere skrøbeligt pga. Brexit samt konsekvenserne af finans- og
migrationskriserne.
Fsva. forhandlingsåbning med Nordmakedonien og Albanien indtager regeringen fortsat en
meget restriktiv tilgang.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forhandlingsåbning med Makedonien (FYROM) blev forelagt Folketingets Europaudvalg til
forhandlingsoplæg den 30. november 2011. Forhandlingsåbning med Albanien blev forelagt til
forhandlingsoplæg den 20. juni 2018, hvor regeringen også forelagde Kommissionens
udvidelsespakke 2018 til orientering. Kommissionens udvidelsespakke 2019 blev forelagt
Folketingets Europaudvalg til orientering den 11. juni 2019 (skriftligt).
3