Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
UPN Alm.del Bilag 74
Offentligt
Ekstraordinært rådsmøde (udenrigsanliggender) den 10. januar 2020 - bidrag til
samlenotat
Seneste udvikling i Irak og muligheder for deeskalering i regionen
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På det ekstraordinære rådsmøde (udenrigsanliggender) den 10. januar 2020 forventes en drøftelse af den seneste
udvikling i Irak og regionen. Det forventes, at EU-kredsens drøftelse vil fokusere på den forværrede situation i
Irak og de regionale spændinger, samt hvordan EU kan spille en større rolle som brobygger i den aktuelle,
skrøbelige situation. Dertil forventes en drøftelse af status for atomaftalen med Iran. Situationen er fortsat
flydende og kan udvikle sig med kort varsel.
2. Baggrund
Rådet forventes at drøfte situationen i Mellemøsten og især Irak og Iran i kølvandet på
udviklingen i Irak, det amerikanske droneangreb den 3. januar 2020 samt de iranske missilangreb
den 8. januar 2020.
Den 27. december blev en irakisk militærbase med koalitionstilstedeværelse nær Kirkuk i det
nordlige Irak udsat for raketangreb. Angrebet, der ifølge USA blev gennemført af den irakiske
shiamilits Kata’ib Hezbollah (KH) –
der er en del af de såkaldte Popular Mobilization Units,
som i princippet er underlagt den irakiske regerings kontrol
–
dræbte en civil amerikansk
statsborger, ligesom det sårede fire amerikanere og to irakere. Som respons bombede USA den
29. december fem separate KH-mål i Irak og Syrien. KH har tætte bånd til Iran, som USA
offentligt har tilskrevet ansvaret for angrebet den 27. december.
Natten til den 3. januar gennemførte USA på ordre fra præsident Trump et droneangreb ved
Baghdad lufthavn, som dræbte Qassam Soleimani, lederen af den iranske revolutionsgardes
eksterne gren, ”Al Quds force”. Abu Mahdi al-Muhandis, leder af Kata’ib Hezbollah og
næstkommanderende for de irakiske Popular Mobilization Forces (PMU) blev også dræbt ved
angrebet. Fra amerikansk side har man angivet, at angrebet blev gennemført for at modgå
konkrete trusler imod amerikanske interesser. Natten til den 8. januar svarede Iran igen i form
af missilangreb mod baser i Irak, herunder al-Assad basen, hvor danske soldater befinder sig.
På opfordring fra Iraks premierminister Adil Abdul-Mahdi vedtog det irakiske parlament den 5.
januar 2020 en ikke-bindende resolution, som opfordrer til, at invitationen til international
støtte til at bekæmpe ISIL trækkes tilbage, og at den irakiske regering arbejder for at sætte en
stopper for fremmede styrkers tilstedeværelse i Irak. Den irakiske regering har endnu ikke
truffet beslutning om opfølgning på resolutionen. Udviklingen kan få væsentlige konsekvenser
for kampen mod ISIL, herunder troppetilstedeværelsen i regionen.
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 10. januar 2020
Den 6. januar annoncerede Iran som ventet den femte overskridelse af atomaftalens (JCPoA’s)
bestemmelser. Skridtet indebærer, at Iran ikke længere vil acceptere atomaftalens begrænsninger
på atomprogrammet. Iran er dog ikke trådt ud af aftalen, og man vil fastholde samarbejdet med
det Internationale Atomagentur IAEA, som således fortsat forventes at have adgang til at
overvåge atomprogrammet som hidtil.
3. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er i) at drøfte situationen og dens mulige konsekvenser for Europa, ii)
at konsolidere en fælles EU-linje om situationen og iii) at
identificere EU’s
mulige
handlemuligheder for at bidrage til deeskalering og fremme dialog. Dertil forventes en drøftelse
af de seneste iranske udmeldinger ift. atomaftalen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat bred enighed om, at deeskalering og dialog er afgørende i den nuværende
ustabile situation, og at alle parter må udvise tilbageholdenhed. Der forventes dertil enighed
om, at EU
–
som tæt nabo til regionen med relationer til mange forskellige regionale aktører
–
kan og bør spille en vigtig rolle som brobygger og i at fremme regional dialog. Endelig
forventes en genbekræftelse af EU's støtte til atomaftalen som fortsat værende en central
europæisk sikkerhedsinteresse, koblet med opfordring til, at Iran ruller sine overtrædelser
tilbage og igen efterlever alle aftalens bestemmelser.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter EU’s tilgang i Irak,
Iran og regionen og finder det centralt, at EU står samlet.
Regeringen deler læsningen af, at stabiliteten i Irak er vigtig for stabiliteten i Mellemøsten og i
Europa. Især kampen mod ISIL er essentiel for fortsat stabilitet og sikkerhed i regionen og for
Europa, og det er påkrævet at koalitionens indsats i Irak i videst muligt omfang holdes adskilt
fra konflikten mellem USA og Iran. Regeringen mener, at EU har en vigtig rolle at spille i Irak
og i regionen for at fremme dialog. Danmark vil arbejde for, at EU påtager sig en central rolle i
de regionale deeskalerings- og dialogbestræbelser, for enighed om konkrete handlingsspor mhp.
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 10. januar 2020
at fremme dialog og for, at der sikres synergi mellem
EU’s og medlemsstaternes bestræbelser i
denne retning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er fsva. Irak senest blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg i juli 2019 og er fsva.
regionale udviklinger og atomaftalen senest blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg i
oktober 2019.