Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
UPN Alm.del Bilag 54
Offentligt
2117591_0001.png
Samlenotat
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 10. december
2019. Opdateringer i forhold til samlenotat af 28. november 2019 er markeret med streg i mar-
gin.
1. Resumé
3. december 2019
Kommissionen offentliggjorde d. 2. maj 2018 sit forslag til EU’s flerårige finansielle ramme
(MFF) for 2021-2027. Udgiftsniveauet i Kommissionens forslag udgør 1.134,6 mia. euro i
forpligtelsesbevillinger i faste 2018-priser inden for den flerårige ramme, svarende til 1,11 pct. af
EU’s BNI.
Hertil kommer ca. 26 mia. euro, der teknisk er placeret uden for den flerårige
ramme.
Forslaget vedrørende EU’s egne indtægter
indeholder blandt andet en udfasning af rabat-
systemet og nye indtægtskilder.
Det finske formandskab har den 2. december 2019 fremlagt forslag til en revideret forhandlings-
boks. Boksen udgør det første udkast indeholdende tal, og forventes at danne udgangspunkt for
en drøftelse af EU’s flerårige finansielle ramme på
rådsmødet (almindelige anliggender) d.
10. december 2019
. Der lægges i udkastet op til et udgiftsniveau på 1.087,3 mia. euro i for-
pligtigelsesbevillinger inden for den flerårige ramme, svarende til 1,07
pct. af EU’s BNI.
Hertil
kommer ca. 18 mia. euro, der teknisk er placeret uden for den flerårige ramme.
2. Baggrund
Den nuværende MFF-aftale er gældende frem til 2020, og der skal således for-
handles en ny ramme gældende fra 2021.
Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktions-
måde, at EU’s budget med forbehold for andre indtægter fuldt ud finansieres af
egne indtægter, samt at Rådet efter høring af Europa-Parlamentet med enstem-
mighed fastlægger bestemmelser vedrørende ordningen for Unionens egne ind-
tægter. Det fremgår også, at der inden for denne ramme kan indføres nye katego-
rier af egne indtægter, og at en eksisterende kategori kan ophæves.
Det følger af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde,
at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i
Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den flerårige fi-
nansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at de årlige bud-
getter skal overholde den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fast-
lægges i en forordning, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-
Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Det
fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele
proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedta-
gelsen.
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Forsvarsministeriets reviderede samlenotat pkt. 1 MFF forud for GAC 10. december 2019
2117591_0002.png
Side 2 af 19
Forhandlingerne af den næste MFF forventes særligt komplekse og konfliktfyldte i
lyset af Storbritanniens udtræden af EU, der efterlader et betydeligt finansierings-
gab.
3. Formål og indhold
3.1. Udgiftssiden
Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle
ramme et moderne, fokuseret EU-budget, der leverer på konklusionerne fra top-
mødet i Bratislava den 16. september 2016 og Rom-deklarationen af 25. marts
2017.
Principper for EU’s budget
Den flerårige finansielle ramme foreslås formet af en række principper:
Et stærkere fokus på europæisk merværdi (fx forskning, det indre marked
og strategiske investeringer).
Et mere strømlinet og gennemsigtigt budget (fx sammenlægning af finansie-
ringselementer i færre programmer).
Mindre bureaukrati for modtagere (fx et samlet regelgrundlag).
Et mere fleksibelt og agilt budget (fx øget fleksibilitet inden for og mellem
programmer og en EU-reserve til at håndtere nødsituationer bl.a. inden for
migration og sikkerhed).
Et budget der leverer (øget fokus på resultater, herunder ved at sætte klare
men færre mål).
I forslaget lægges dertil vægt på etableringen af en sammenhæng mellem EU-fi-
nansiering og retsstatsprincipper. Elementerne heri er nærmere specificeret i For-
slag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens
budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår
retsstatsprincippet. Forordningsforslaget behandles særskilt.
Udgiftsniveau
Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet for-
pligtelsesniveau på 1.160,6 mia. euro for perioden 2021 til 2027 svarende til 1,14
pct. af EU’s BNI.
Dette samlede forpligtelsesniveau dækker over 1.135 mia. euro
svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI som budgetteknisk placeres inden for den fler-
årige finansielle ramme, samt 26 mia. euro svarende til 0,03 pct. af BNI som tek-
nisk placeres uden for den finansielle ramme.
Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme
udgør 1.105 mia. euro svarende til 1,08 pct. af EU’s BNI. Hertil kommer udgif-
terne uden for den flerårige finansielle ramme som Kommissionen foreslår at
være ud over betalingsloftet.
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Forsvarsministeriets reviderede samlenotat pkt. 1 MFF forud for GAC 10. december 2019
2117591_0003.png
Side 3 af 19
Det er i forslaget forudsat, at hovedparten af Den Europæiske Udviklingsfond
(EDF) placeres under udgiftsloftet. Udgifter hertil finansieres i dag særskilt og ud-
gør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i indeværende rammeperiode.
Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau fremgår af
tabel 1.
Tabel 1
Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme), forpligtigelser
Mio. euro (2018-priser)
Samlede forpligtigelser
Andel af EU’s BNI
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
2021-27
1.160.606
1,14%
160.258 163.836 166.032 166.179 166.803 169.465 168.033
1,14%
1,15%
1,16%
1,14%
1,13%
1,14%
1,11%
Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige fi-
nansielle ramme.
Kilde: KOM (2018) 0322
Kommissionens forslag til forpligtigelsesbevillinger inden for den flerårige finan-
sielle ramme svarer til en realvækst på godt 2�½ pct. sammenlignet med indevæ-
rende finansielle rammeperiode, der gælder perioden 2014 til 2020 og dækker 28
medlemslande,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)*
Mio. euro (2018-priser)
Samlede forpligtigelser, inden for den flerårige finansielle ramme
Andel af EU’s BNI
Samlede betalinger, inden for den flerårige finansielle ramme
Andel af EU’s BNI
2014-2020
1.106.772
1,00 pct.
1.044.805
0,95 pct.
2021-2027
1.134.583
1,11 pct.
1.104.805
1,08 pct.
Ændring
27.810
0,11 pct.pt.
60.004
0,13 pct.pt.
Anm.: *Hertil kommer udgifter uden for den flerårige finansielle ramme.
Beregningerne af udgifternes andel af EU’s BNI er for 2014-2020
baseret på aftale fra 2013 for EU28 og for
2021-2027 baseret på Kommissioenns BNI-skøn for EU27. Det bemærkes, at den Europæiske
Udviklingsfond ikke er indeholdt i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.
Kilde: KOM (2018) 0322, KOM (2018) 0282
Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder
opdelingen på budgetkategorier fremgår af tabel 3.
Tabel 3
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro (2018-priser)
1. Det indre marked, innovation og
det digitale område
2. Samhørighed og værdier
heraf Økonomisk, social og territorial
samhørighed
3. Naturressourcer og miljø
heraf markedsordninger og direkte
betalinger
4. Migration og grænseforvaltning
2021
23.955
51.444
45.597
50.323
37.976
3.076
2022
23.918
54.171
46.091
49.580
37.441
4.219
2023
24.203
56.062
46.650
48.886
36.946
4.414
2024
23.624
56.600
47.212
48.097
36.346
4.647
2025
2026
2027
23.454
57.349
48.968
45.836
34.606
4.908
I alt
2021-27
166.303
391.974
330.642
336.623
254.247
30.829
23.505 23.644
57.148
47.776
47.326
35.756
4.719
59.200
48.348
46.575
35.176
4.846
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Forsvarsministeriets reviderede samlenotat pkt. 1 MFF forud for GAC 10. december 2019
2117591_0004.png
Side 4 af 19
Tabel 3
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboområder og verden
7. Europæisk offentlig forvaltning
heraf administrative udgifter til insti-
tutioner
Samlede forpligtigelser
Andel af EU’s BNI
3.154
14.765
10.388
8.128
3.229
14.831
10.518
8.201
3.183
15.002
10.705
8.330
3.281
15.290
10.864
8.432
3.517
15.711
10.910
8.412
3.743
16.298
11.052
8.493
4.216
17.032
11.165
8.551
24.323
108.929
75.602
58.547
157.105 160.466 162.455 162.403 162.836 165.358 163.960 1.134.583
1,12%
1,13%
1,13%
1,12%
1,11%
1,11%
1,09%
1,11%
Samlede betalinger
Andel af EU’s BNI
150.168 151.482 160.631 160.631 160.631 160.631 160.631 1.104.805
1,07%
1,07%
1,12%
1,10%
1,09%
1,08%
1,07%
1,08%
Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-
rende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.
Kilde: KOM (2018) 0322
Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder
opdelingen på programmer fremgår af
tabel 4.
Tabel 4
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro (2018-priser)
Særlige instrumenter
heraf Nødhjælpsreserve
heraf Den Europæiske Fond for
Tilpasning til Globaliseringen (EGF)
heraf Den Europæiske Unions
Solidaritetsfond (EUSF)
heraf Fleksibilitetsinstrument
Den Europæiske Investeringsstabili-
seringsfunktion
1
Den Europæiske Fredsfacilitet
I alt uden for den flerårige
finansielle ramme
753
3.153
970
3.370
1.177
3.577
1.376
3.776
1.567
3.967
1.707
4.107
1.673
4.073
9.223
26.023
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
4.200
1.400
4.200
7.000
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
2021-27
Anm.:
1
Kommissionen har endnu ikke forelagt konkrete skøn for så vidt angår bidrag til Den Europæiske Investe-
ringsstabiliseringsfunktion. Fonden indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede forpligtelsesniveau
uden for den flerårige finansielle ramme.
Kilde: KOM (2018) 0321
Budgetkategorier
Kommissionen opererer i forslaget med syv budgetkategorier:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Det indre marked, innovation og det digitale område
Samhørighed og værdier
Naturressourcer og miljø
Migration og grænseforvaltning
Sikkerhed og forsvar
Naboområder og verden
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Forsvarsministeriets reviderede samlenotat pkt. 1 MFF forud for GAC 10. december 2019
2117591_0005.png
Side 5 af 19
7.
Europæisk offentlig forvaltning
Opdelingen af den finansielle ramme svarer for de fleste kategoriers vedkom-
mende i det store hele til den nuværende struktur, idet budgetkategori 1a og 1b i
den eksisterende finansielle ramme er tildelt en kategori hver (hhv. kategori 1 og
2), samt at den hidtidige kategori 3 vedrørende sikkerhed og borgerskab er opdelt
i to særskilte budgetkategorier for migration og grænseforvaltning hhv. sikkerhed
og forsvar. Det skal imidlertid bemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i
Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til indholdet af de nuværende katego-
rier.
Budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Kommissionens forslag til budgetkategori 1 indeholder de såkaldt vækstskabende
initiativer. Budgetkategorien foreslås samlet at udgøre 166 mia. euro,
jf. tabel 5.
Tabel 5
Kommissionens forslag til budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Mio. euro (2018-priser)
1. Forskning og innovation
2. Europæiske strategiske
investeringer
3. Det indre marked
4. Rummet
Margen
I alt
2021
13.103
6.431
818
2.054
1.548
23.955
2022
12.935
6.566
815
2.054
1.548
23.918
2023
13.226
6.561
812
2.056
1.547
24.203
2024
13.004
6.205
809
2.059
1.547
23.624
2025
2026
2027
12.849
6.201
804
2.061
1.539
23.454
I alt
2021-27
91.028
44.375
5.672
14.404
10.824
166.303
12.885 13.026
6.206
807
2.059
1.548
6.204
806
2.060
1.547
23.505 23.644
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Af den samlede ramme foreslås godt halvdelen allokeret til det nye forskningsram-
meprogram, Horizon Europe, 87 mia. euro, der skal støtte forskning. Som noget
nyt foreslås under Horizon Europe oprettet et europæisk innovationsråd, der skal
understøtte banebrydende innovation.
Som den nuværende kategori 1a rummer budgetkategorien hertil infrastrukturin-
vesteringer i transport, energi og det digitale område (CEF), den eksperimentelle
fusionsreaktor ITER og det europæiske rumprogram, samt en ny investeringsfond
(InvestEU Fund) til erstatning for EFSI.
Rammen til infrastrukturinvesteringer foreslås at udgøre godt 21 mia. euro under
budgetkategori 1 samt yderligere 10 mia. euro placeret under samhørighedsfonden
i budgetkategori 2 og godt 5�½ mia. euro til militær mobilitet under budgetkategori
6. ITER og det europæiske rumprogram foreslås tildelt godt 5 hhv. godt 14 mia.
euro. InvestEU-fonden foreslås tildelt et budget på 13 mia. euro, hvilket Kommis-
sionen skønner vil mobilisere yderligere 650 mia. euro i private og offentlige inve-
steringer.
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Forsvarsministeriets reviderede samlenotat pkt. 1 MFF forud for GAC 10. december 2019
2117591_0006.png
Side 6 af 19
Budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 2 på knap
392 mia. euro,
jf. tabel 6.
Tabel 6
Kommissionens forslag til budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Mio. euro (2018-priser)
5. Regional udvikling og samhørighed
6. Den Økonomiske og Monetære
Union
7. Investering i mennesker, social
samhørighed og værdier
Margen
I alt
2021
33.392
1.272
16.205
574
51.444
2022
33.756
3.375
16.466
574
54.171
2023
34.169
4.489
16.831
574
56.062
2024
34.583
4.137
17.305
574
56.600
2025
2026
2027
35.887
977
19.913
572
57.349
I alt
2021-27
242.209
22.281
123.466
4.018
391.974
35.000 35.421
3.623
17.951
575
57.148
4.409
18.795
575
59.200
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Med forslaget reserveres i alt ca. 331 mia. euro til initiativer under samhørigheds-
politikker og godt 61 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede politikker, her-
under godt 26 mia. euro til Erasmus+ og knap 1 mia. euro til en ny fond for ret-
færdighed, rettigheder og værdier.
Der lægges med forslaget op til, at samhørighedspolitikkerne fortsat primært vil
blive fordelt efter relative per capita-indkomstniveauer. Dertil foreslås bl.a. øget
vægt på fordelingskriterier som arbejdsløshed, klimaforandringer og modtagelse af
migranter. Der foreslås ligeledes øget national medfinansiering. Som i indevæ-
rende MFF foreslår Kommissionen, at en del af samhørighedsfonden (10 mia.
euro) overføres til CEF.
Herudover lægges der op til, at en del af midlerne fra den europæiske fond for re-
gionaludvikling fokuseres på innovative og grønne prioriteter, såkaldt tematisk
koncentration. Andelen foreslås fastsat til mellem 65 og 85 pct., afhængig af mod-
tagerlandets relative velstand.
Kommissionen foreslår, at der etableres to nye instrumenter, der skal bidrage til
en velfungerende ØMU.
For det første foreslås under budgetkategorien afsat i alt 22 mia. euro til et euro-
pæisk reformstøtteprogram (ERSP), hvor EU-landene frivilligt kan anmode om
teknisk og finansiel assistance til gennemførelsen af nationale reformer. Program-
elementerne vedr. teknisk assistance
bygger videre på EU’s eksisterende støttepro-
gram for strukturreformer.
For det andet foreslås en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion (EISF) som
skal bruges til at understøtte investeringer og modgå konjunkturstød. Efterlevelse
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Forsvarsministeriets reviderede samlenotat pkt. 1 MFF forud for GAC 10. december 2019
2117591_0007.png
Side 7 af 19
af de fælles økonomiske regler vil være en betingelse for at få adgang til stabilise-
ringsfunktionen. Der lægges i første omgang op til, at EU-budgettet kan stille lå-
negarantier på op til 30 mia. euro (løbende priser), og at dette suppleres med bi-
stand, der skal dække renteudgifter og finansieres af bidrag beregnet på baggrund
centralbankernes monetære indkomst (seignorage) uden for den flerårige finan-
sielle ramme. Stabiliseringsfunktionen foreslås at have virkning for euro-landene
samt lande, der deltager i valutasamarbejdet ERMII, dvs. Danmark.
Det bemærkes, at der på baggrund af stats- og regeringschefernes beslutning på
det udvidede eurotopmøde 14. december 2018 og som led i de løbende drøftelser
om videreudvikling af ØMU’en pågår forhandlinger om et budgetinstrument
til
fremme af konvergens og konkurrenceevne i euroområdet (BICC). Det er for-
ventningen, at Kommissionens ERSP-forslag vil blive tilpasset således at såvel
dette instrument som et potentielt parallelt budgetinstrument for ikke-eurolande
vil blive indeholdt heri. Der er ikke for nuværende klarhed over i hvilket omfang
denne tilpasning vil have betydning for EISF-forslaget.
Budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Kommissionens forslag til budgetkategori 3 rummer den fælles landbrugspolitik,
fiskerifonden og miljøprogrammet LIFE. Der foreslås afsat knap 337 mia. euro til
budgetkategorien,
jf. tabel 7.
Tabel 7
Kommissionens forslag til budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Mio. euro (2018-priser)
8. Landbrugs- og havpolitik
9. Miljø- og klimaindsats
Margen
I alt
2021
49.506
701
116
50.323
2022
48.763
701
116
49.580
2023
48.064
706
116
48.886
2024
47.264
716
117
48.097
2025
2026
2027
44.943
777
116
45.836
I alt
2021-27
330.724
5.085
814
336.623
46.478 45.706
731
117
47.326
752
116
46.575
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Af budgetkategorien reserveres godt 254 mia. euro til markedsrelaterede udgifter
og direkte støtte. Hertil kommer 70 mia. euro til landdistriktsudvikling, godt 5
mia. euro til fiskeri og ca. 5 mia. euro til miljø og klima.
Kommissionen foreslår som tværgående målsætning, at 25 pct. af EU-budgettet
skal bidrage til at nå klimamæssige målsætninger. Den største kilde til indfrielse
heraf forudsættes at være EU’s landbrugspolitik, idet 40 pct. af budgettet hertil
ifølge Kommissionen forventes at bidrage til klimamålsætningen.
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft ("capping") for direkte
støtte, hvorved støtten degressivt reduceres for beløb over 60.000 euro per bedrift
per år, mens al støtte over 100.000 euro bortfalder helt. Midlerne frigjort ved cap-
ping skal ifølge forslaget fastholdes i medlemsstaterne og skal primært anvendes til
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Forsvarsministeriets reviderede samlenotat pkt. 1 MFF forud for GAC 10. december 2019
2117591_0008.png
Side 8 af 19
små og mellemstore bedrifter eller landdistriktsudvikling. Medlemsstaterne vil
fortsat kunne overføre op til 15 pct. af budgettet fra direkte støtte til landdistrikts-
udvikling og vice versa. Som noget nyt vil der kunne overføres 15 pct. fra den di-
rekte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til miljø- og klimatil-
tag. Endelig vil der kunne overføres yderligere 2 pct. fra den direkte støtte til land-
distriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landmænd.
Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hek-
tarstøttesats over perioden (ekstern konvergens), således at medlemsstater med et
støtteniveau (direkte betalinger), der ligger under 90 pct. af gennemsnittet, skal
have forøget deres hektarstøttesats med 50 pct. af forskellen mellem deres nuvæ-
rende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Alle medlemsstater vil skulle bidrage til
finansieringen af denne omfordeling.
Forslaget lægger endvidere op til, at det nuværende grønne krav til den direkte
støtte (”greening”)
omformes til en del af den såkaldte konditionalitet, som skal
overholdes for at kunne modtage direkte indkomststøtte.
Budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Migration og grænseforvaltning foreslås fremover placeret under en særskilt bud-
getkategori med et samlet budget på 31 mia. euro,
jf. tabel 8.
Tabel 8
Kommissionens forslag til budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Mio. euro (2018-priser)
10. Migration
11. Grænseforvaltning
Margen
I alt
2021
980
1.806
290
3.076
2022
1.444
2.484
291
4.219
2023
1.435
2.689
290
4.414
2024
1.546
2.811
291
4.647
2025
1.535
2.893
291
4.719
2026
1.524
3.032
290
4.846
2027
1.509
3.110
290
4.908
I alt
2021-27
9.972
18.824
2.033
30.829
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Kommissionen foreslår bl.a. at oprette en ny grænseforvaltningsfond, der skal
hjælpe medlemsstater med at kontrollere egne grænser, mens en styrket asyl- og
migrationsfond skal bistå myndigheder i modtagelsen og administrationen af flygt-
ninge. Særligt Frontex foreslås styrket, idet der den 1. april 2019 blev indgået poli-
tisk aftale om et styrket mandat hertil, hvor agenturets operative kapacitet styrkes
med blandt andet etableringen af et stående korps på op til 10.000 personer, der
gradvis opbygges frem mod 2027. Størrelsen på korpset skal til enhver tid være
baseret på det operationelle behov, ligesom medlemsstaternes bidrag til korpset
fastsættes ved årlige bilaterale aftaler.
Budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Kommissionen foreslår at oprette en budgetkategori til initiativer vedrørende sik-
kerhed og forsvar med en samlet ramme på godt 24 mia. euro,
jf. tabel 9.
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Forsvarsministeriets reviderede samlenotat pkt. 1 MFF forud for GAC 10. december 2019
2117591_0009.png
Side 9 af 19
Tabel 9
Kommissionens forslag til budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Mio. euro (2018-priser)
12. Sikkerhed
13. Forsvar
14. Kriserespons
Margen
I alt
2021
511
2.236
177
230
3.154
2022
613
2.209
178
229
3.229
2023
593
2.183
178
229
3.183
2024
629
2.245
178
229
3.281
2025
631
2.478
178
229
3.517
2026
633
2.702
178
230
3.743
2027
643
3.167
178
228
4.216
I alt
2021-27
4.255
17.220
1.242
1.606
24.323
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Den nye budgetkategori foreslås at rumme en styrket intern sikkerhedsfond, et
øget fokus på cybersikkerhed samt et betydeligt styrket Europol. Samtidig lægges
op til, at området skal rumme den nyoprettede forsvarsfond, der forslås at få et
budget på godt 11 mia. euro over perioden, samt at der afsættes knap 6 mia. euro
over perioden til at styrke militær mobilitet.
Budgetkategori 6: Naboområder og verden
Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 109 mia. euro til bud-
getkategori 6,
jf. tabel 10.
Tabel 10
Kommissionens forslag til budgetkategori 6: Naboområder og verden
Mio. euro (2018-priser)
15. Foranstaltninger udadtil
16. Førtiltrædelsesbistand
Margen
I alt
2021
12.512
1.837
416
14.765
2022
12.577
1.838
416
14.831
2023
12.747
1.838
417
15.002
2024
13.035
1.838
417
15.290
2025
2026
2027
14.778
1.839
414
17.032
I alt
2021-27
93.150
12.865
2.913
108.929
13.457 14.043
1.838
417
15.711
1.838
416
16.298
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Inden for budgetkategoriens ramme foreslår Kommissionen bl.a. at slå en række
instrumenter sammen til et nyt instrument for naboområder, udvikling og
internationalt samarbejde, der med 79 mia. euro udgør størstedelen af
budgetkategorien. Heri indgår bl.a. hovedparten af Den Europæiske
Udviklingsfond (EDF). Udgifter hertil finansieres i dag særskilt uden for budgettet
og udgør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i indeværende rammeperiode.
Kommissionen lægger op til en videreførelse af førtiltrædelsesbistanden, som har
til formål at assistere lande, der har status af kandidat til et medlemskab i EU. Der
foreslås i alt afsat 12,9 mia. euro (2018-priser), og støttemodtagerne er i Kommis-
sionens forslag de samme som i indeværende MFF-periode (Vestbalkan og Tyr-
kiet). Den nærmere fordeling af midler fremgår ikke af forslaget.
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Forsvarsministeriets reviderede samlenotat pkt. 1 MFF forud for GAC 10. december 2019
2117591_0010.png
Side 10 af 19
Grønlandsinstrumentet er i forslaget placeret under denne budgetkategori og
foreslås af Kommissionen sammenlagt med det hidtidige instrument for EU’s
oversøiske lande og territorier. Der er samlet set afsat 444 mio. euro hertil over
perioden, hvoraf ca. 200 mio. euro er øremærket Grønland mod ca. 222 mio. euro
i indeværende periode. Faldet skal dog ses i lyset af, at Grønland som noget nyt
får adgang til en række puljer under programmet ud over de øremærkede midler.
Budgetkategori 7: Europæisk offentlig forvaltning
Kommissionen foreslår, at der afsættes samlet knap 76 mia. euro til budgetkate-
gori 7 over perioden. Af denne ramme forslås knap 59 mia. euro afsat til instituti-
onernes administrative udgifter og godt 17 mia. euro til pensioner og Europasko-
lerne,
jf. tabel 11.
Tabel 11
Kommissionens forslag til budgetkategori 7: Administration
Mio. euro (2018-priser)
Europaskoler og pensioner
Institutionernes
administrationsudgifter
I alt
2021
2.260
8.128
10.388
2022
2.317
8.201
10.518
2023
2.375
8.330
10.705
2024
2.432
8.432
10.864
2025
2.498
8.412
10.910
2026
2.559
8.493
11.052
2027
2.614
8.551
11.165
I alt
2021-27
17.055
58.547
75.602
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme
Kommissionen foreslår at fastholde en række særlige instrumenter uden for den
flerårige finansielle ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidari-
tetsfonden, fleksibilitetsinstrumentet. Den samlede ramme til disse programmer
udgør knap 17 mia. euro.
Hertil foreslås oprettet en europæisk fredsfacilitet på godt 9 mia. euro og en Euro-
pæisk Investeringsstabiliseringsfunktion, der foreslås at yde rentetilskud baseret på
eksterne formålsbestemte indtægter, der fremkommer af separate bidrag fra de re-
levante medlemsstater beregnet på baggrund af de monetære indtægter i Eurosy-
stemet.
Fleksibilitet
Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til
den inter-institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-
nen (IIA) indeholder en række elementer, som vil øge fleksibiliteten i budgetan-
vendelsen.
Kommissionen foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 689
til 1.000 mio. euro årligt). Derudover foreslås det, at tilføre fleksibilitetsinstrumen-
tet de uudnyttede beløb under nødhjælpsreserven, der er bortfaldet i det foregå-
ende år, som det allerede er tilfældet for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Forsvarsministeriets reviderede samlenotat pkt. 1 MFF forud for GAC 10. december 2019
2117591_0011.png
Side 11 af 19
og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i den gældende for-
ordning.
Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte pro-
grammer, idet der foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte ram-
mer for programmer vedtaget i fælles beslutningstagning fra 10 til 15 pct.
Udover ovennævnte tiltag, lægger Kommissionen op til at udvide den hidtidige
globale margen for forpligtigelser, der kan anvendes til nye tiltag. Således foreslås
den globale margin (”EU-reserven”) udvidet fra i dag at bestå af de margener, der
resterer under loftet for forpligtelser i det forudgående år (n-1), til også at inde-
holde annullerede forpligtigelser fra året forinden dette (n-2).
3.2. Indtægtssiden
Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
inde-
holder følgende forslag vedrørende indtægtssiden:
En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må be-
holde som administrationsbidrag.
En forenkling af de momsbaserede egne indtægter.
Tre nye indtægtskilder: 1) en andel af indtægterne fra et fælles konsolideret sel-
skabsskattegrundlag, 2) en andel af auktionsindtægterne fra EU's emissions-
handelssystem, og 3) et bidrag beregnet på grundlag af mængden af ikke-gen-
anvendt plastemballageaffald.
En fastsætteles af et princip om, at fremtidige indtægter, der følger direkte af
EU-politikker, tilgår EU-budgettet.
En udfasning af korrektioner (rabatter).
En forhøjelse af loftet for egne indtægter.
Reduktion af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter
Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter,
herunder især told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra
20 pct. til 10 pct. Forslaget begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæs-
sige fordel til visse medlemslande som følger af, at deres reelle administrationsom-
kostninger er væsentligt lavere. Forslaget begrundes med, at der er tale om en til-
bagevenden til situationen fra før 2000.
En forenkling af opgørelsen af momsindtægter
Under den gældende ordning for momsindtægter er alle medlemsstaternes afgifts-
grundlag harmoniseret i overensstemmelse med EU-reglerne. Dette kræver en
lang række korrektioner og beregning af en vægtet gennemsnitsmomssats. Moms-
grundlaget udjævnes derefter, således at det højest udgør 50 pct. af BNI-grundla-
get for at korrigere de regressive aspekter af de momsbaserede egne indtægter.
Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 0,3 pct. af hver medlemsstats har-
moniserede momsgrundlag, med undtagelse af Tyskland, Nederlandene og Sve-
rige, hvis bidragssats er reduceret.
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Forsvarsministeriets reviderede samlenotat pkt. 1 MFF forud for GAC 10. december 2019
Side 12 af 19
Kommissionen foreslår, at den gældende ordning forenkles således, at alle med-
lemsstaters afgiftsgrundlag baseres på de samlede nettoindtægter fra den moms,
som medlemsstaten samme år har opkrævet i forbindelse med momspligtige
transaktioner. Dette momsgrundlag korrigeres herefter med en tværgående faktor
på 45 pct. samt den respektive medlemsstats normalsats for moms. Endelig op-
kræves der en ensartet bidragssats på 1 pct. af det normalsatsberegnede grundlag.
Kommissionen angiver i forslaget, at reformen er en reaktion på Europa-Parla-
mentets og Den Europæiske Revisionsrets opfordring til at knytte en tættere for-
bindelse mellem egne indtægter og det faktiske momsgrundlag samt forenkle be-
regningerne betydeligt. Reformen følger de henstillinger, der er foreslået af Grup-
pen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, som offentliggjorde sin endelige
rapport i december 2016.
Nye egne indtægtskilder
Kommissionen foreslår, at der indføres tre nye kategorier af egne indtægter base-
ret på hhv. et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, EU’s emissionshandels-
system, samt plastemballageaffald. Forslagets formål angives at være at der indfø-
res egne indtægter, som er knyttet til EU-politikker, navnlig klimaforandringer,
miljøpolitikken, plaststrategien, den cirkulære økonomi og det indre marked.
Kommissionen skønner, at de nye egne indtægtskilder i gennemsnit vil kunne
dække ca. 12 pct. af budgetudgifterne i perioden 2021-2027, og alt andet lige redu-
cere medlemsstaternes BNI-baserede bidrag tilsvarende, idet bidrag baseret på nye
egne indtægter imidlertid vil skulle finansieres af
EU’s borgere og virksomheder
via medlemsstaternes statskasser på linje med EU's øvrige egne indtægter.
Kommissionen foreslår, at der opkræves en bidragssats på 3 pct. af et fælles kon-
solideret selskabsskattegrundlag når et sådan er blevet vedtaget i overensstem-
melse med Kommissionens forslag fra 2016 (KOM (2016) 0685). Skattegrundla-
get er baseret på virksomhedernes overskud på nationalt plan og skønnes af Kom-
missionen at kunne bidrage med gennemsnitligt ca. 12 mia. euro om året ved den
foreslåede bidragssats. Kommissionen angiver, at egne indtægter baseret på sel-
skabsskat kan retfærdiggøres i og med, at de multinationale selskaber nyder godt
af det indre markeds frihedsrettigheder.
Kommissionen foreslås ligeledes, at der indføres et bidrag til EU-budgettet i form
af egne indtægter baseret på EU's emissionshandelssystem. Dette vil indebære, at
en andel på 20 pct. af visse af indtægterne fra de samlede kvoter, der er til rådig-
hed til auktionering, vil blive tildelt EU-budgettet. Emissionshandelssystemets
kvoter til luftfarten indgår i beregningsgrundlaget. Kommissionen skønner, at de
gennemsnitlige årlige indtægter kommer til at ligge i størrelsesordenen 1,2-3,0 mia.
euro afhængigt af markedsprisen for kvoter i EU's emissionshandelssystem og den
årlige auktionsmængde.
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Forsvarsministeriets reviderede samlenotat pkt. 1 MFF forud for GAC 10. december 2019
Side 13 af 19
Kommissionen foreslår endelig, at der indføres et bidrag på 0,80 euro/kg fra de
enkelte medlemsstater baseret på den mængde ikke-genanvendt plastemballageaf-
fald, der genereres i hver enkelt medlemsstat. Der tages udgangspunkt i de statisti-
ske data, der skal indberettes til Eurostat hvert år. I forslaget refererer Kommissi-
onen EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi af 18. januar 2018, der skal bi-
drage til at tackle de miljømæssige problemer, navnlig ved at forbedre det økono-
miske aspekt af genanvendelse og reducere udledningen af plastaffald i miljøet.
Kommissionen skønner, at bidraget vil kunne indbringe ca. 7 mia. euro om året.
Princip om at fremtidige indtægter fra EU tilgår EU-budgettet
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et princip om at fremtidige indtægter,
der genereres som en direkte følge af gennemførelsen af EU's politikker og hånd-
hævelsen af fælles EU-regler, automatisk tilgår EU-budgettet. Det gælder således
indtægter, der ikke følger af Rådets afgørelse om egne indtægter eller om skatte-
harmonisering. Kommissionen angiver som eksempel indtægter, der genereres
gennem EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS).
Ifølge Kommissionens forslag herom (KOM (2016) 0731) skal de gebyrer, som
besøgende til Schengenområdet fra tredjelande skal betale, udgøre formålsbe-
stemte egne indtægter.
Formålsbestemte egne indtægter giver mulighed for at disponere tilsvarende ud-
gifter ud over de bevilligede budgetposter. Formålsbestemte indtægter påvirker li-
geledes ikke overholdelsen af loftet for egne indtægter da de ikke tilgår budgettet
på bekostning af de nationale budgetter. Modsat formålsbestemte indtægter vil al-
mindelige indtægter, herunder fx bøder eller morarenter, føre til en reduktion af
de BNI-baserede nationale bidrag.
Udfasning af korrektioner
Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:
En tidsubegrænset rabat til Storbritannien.
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes tidsubegrænsede rabat på beta-
lingen til Storbritanniens rabat.
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til
EU’s budget i perioden
2014-2020.
Et fast rabatbeløb til Nederlandene, Sverige og Danmark i perioden 2014-
2020 og til Østrig i perioden 2014-2016.
Med Storbritanniens meddelelse om udtræden af EU står alle rabatter til at udløbe
med den indeværende MFF-periode. Kommissionens forslag for perioden 2021-
2027 indeholder rabatter til alle de nuværende rabatlande, dvs. Tyskland, Neder-
landene, Sverige, Østrig og Danmark. Rabatterne foreslås som faste reduktioner i
landenes BNI-bidrag, der gradvist udfases frem mod 2025,
jf. tabel 12.
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Forsvarsministeriets reviderede samlenotat pkt. 1 MFF forud for GAC 10. december 2019
2117591_0014.png
Side 14 af 19
Tabel 12
MFF-forslagets rabatter, 2021-2027
Mio. euro, 2018-priser
Danmark
Nederlandene
Sverige
Tyskland
Østrig
2021
118
1.259
578
2.799
110
2022
94
1.007
462
2.239
88
2023
71
755
347
1.679
66
2024
47
503
231
1.119
44
2025
24
252
116
560
22
2026
-
-
-
-
-
2027
-
-
-
-
-
2021-2027
354
3.776
1.734
8.396
330
Kilde: KOM(2018) 0325
Forslaget om at udfase korrektioner begrundes af Kommissionen med, at EU-
budgettet med indførelsen af en bred vifte af egne indtægter og nye udgiftspriori-
teter alt i alt vil være til gavn for alle medlemsstater på en retfærdig måde uden at
opretholde en forældet og kompleks korrektionsordning. For at undgå en pludse-
lig og betydelig forhøjelse af bidragene fra de medlemsstater, der har været tildelt
korrektioner, foreslås der imidlertid faste reduktioner af deres BNI-baserede bi-
drag, som vil blive udfaset gradvist indtil 2025. Kommissionen angiver, at ud-
gangspunktet for fastsættelsen af de faste reduktioner er summen af de korrektio-
ner, der er indrømmet de fem medlemsstater i 2020.
Det bemærkes, at der er tale om bruttorabatter, hvilket indebærer, at rabatmodta-
gerne skal bidrage til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således la-
vere end beløbene angivet i tabel 1.
Forhøjelse af loftet for egne indtægter
Indtægtsloftet udgør den øvre grænse for de årlige bidrag til EU’s egne indtægter. Ud
over betalingsbehovene i den flerårige finansielle ramme skal de budgetmidler, der er
nødvendige for at dække finansielle forpligtelser i forbindelse med lån eller finansielle
faciliteter, der er garanteret under EU-budgettet, forblive under dette loft.
Indtægtsloftet er i dag fastsat til 1,26
pct. af EU’s BNI for forpligtelser og 1,20
pct. af
EU’s BNI i betalinger
opgjort efter retningslinjerne i ESA 2010.
Kommissionen foreslår med henvisning til stigende brug af finansielle instrumenter,
Storbritanniens udtræden af EU samt integreringen af Den Europæiske Udviklings-
fond i EU-budgettet, at loftet for egne indtægter hævet til 1,35 pct.
af EU’s BNI til
forpligtelser og 1,29 pct. til betalinger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 14. november 2018 en resolution vedrørende den
flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som fastlægger Europa-Parlamentets hold-
ning med henblik på en aftale. Heri genbekræftes de overordnede prioriterer fra tidli-
gere resolution af 30. maj 2018, inden for et samlet udgiftsniveau på 1,34 pct. af
BNI, alt inkluderet. Der er således generelt støtte til budgetstigninger til såkaldt nye
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Forsvarsministeriets reviderede samlenotat pkt. 1 MFF forud for GAC 10. december 2019
Side 15 af 19
prioriteter ud over de af Kommissionen foreslåede, herunder migration, forskning,
Erasmus og eksterne instrumenter, idet flertallet imidlertid er imod reduktioner af de
såkaldt traditionelle politikområder, herunder landbrugsstøtte og strukturfondene. Fi-
nansieringen af merudgifterne ift. Kommissionens forslag skal ifølge Europa-Parla-
mentet findes i nye egne indtægter. I resolutionen understreges det, at Europa-Parla-
mentet skal godkende det endelige forslag samt at alle dele af MFF-forslaget, herun-
der indtægtssiden og de overordnede MFF-lofter, bør forblive genstand for forhand-
linger indtil en samlet aftale er indgået.
Europa-Parlamentet vedtog den 10. oktober 2019 en resolution, hvorved et flertal af
parlamentarikerne i det ny-konstituerede Europa-Parlament genbekræftede de tidli-
gere udmeldte prioriteter.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan
det kun behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den
flerårige finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk
bidrag til EU’s budget, som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.
Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets afgø-
relse om ordningen for EU’s egne indtægter.
7. Konsekvenser
EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
vil være forbundet med væsentlige
statsfinansielle konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser
vil afhænge af den endelige aftale for den flerårige finansielle ramme, herunder det
overordnede udgiftsniveau, samt EU’s egne indtægter, herunder rabatter og evt.
nye indtægtskilder.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggende) den 14.
maj sit forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. På møderne i Rå-
det (almindelige anliggender) den 18. september 2018, 16. oktober 2018, 12. no-
vember 2018, 11. december 2018, 19. februar 2019, 19. marts 2019, 9. april 2019,
22. maj 2019 samt 18. juni 2019 præsenterede formandskabet fremskridtsrappor-
ter for MFF-forhandlingerne, som var genstand for politiske drøftelser, herunder
af udvalgte temaområder i form af migration, klima-mainstreaming, samhørig-
hedspolitikken, den fælles landbrugspolitik
og EU’s eksterne instrumenter.
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Forsvarsministeriets reviderede samlenotat pkt. 1 MFF forud for GAC 10. december 2019
2117591_0016.png
Side 16 af 19
På Det Europæiske Råd den 20-21. juni 2019 blev der vedtaget rådskonklusioner,
hvori man enedes om at stile efter en aftale om den flerårige finansielle ramme in-
den udgangen af 2019. På Det Europæiske Råd den 17-18. oktober 2019 enedes
man om at anmode det finske formandskab om at udsende en revideret forhand-
lingsboks indeholdende beløbsangivelser forud for mødet i Det Europæiske Råd i
december 2019.
Status for forhandlingsboksen
Det finske formandskab har den 2. december fremlagt udkast til en revideret for-
handlingsboks. Boksen vil udgøre rammen for de videre forhandlinger om den
flerårige finansielle ramme frem mod mødet i Det Europæiske Råd den 12.-13.
december. Der lægges i udkastet op til et udgiftsniveau
inden for
den flerårige finan-
sielle ramme på 1.087 mia. euro, svarende til 1,07
pct. af EU’s BNI.
I tillæg til ovenstående holdes muligheden åben for, at en række instrumenter tek-
nisk placeres
uden for
den flerårige finansielle ramme (Fleksibilitetsinstrumentet,
Globaliseringsfonden, en Solidaritets- og Nødhjælpsreserve samt Den Europæiske
Fredsfacilitet). I forhandlingsboksen lægges op til, at disse instrumenter vil kunne
andrage udgifter for ca. 18 mia. euro.
Formandskabet har i forhandlingsboksen samlet set anvist konkrete reduktioner
på ca. 56 mia. euro i forhold til Kommissionens forslag,
jf. tabel 13.
Tabel 13
Fordelingen af udgiftsreduktioner i det finske formandskabs forhandlingsboks
Ændringer ift.
Kommissionens forslag
Mia. euro
1. Indre marked, innovation og digital
2. Samhørighed og værdier
3. Naturressourcer og miljø
4. Migration og grænseforvaltning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboskab og Verden
7. Administration
Samlet udgiftsniveau inden for MFF-lofter
Instrumenter uden for MFF-lofter
Samlet udgiftsniveau
166
392
337
31
24
109
76
1.135
26
1.161
152
374
347
23
15
103
74
1.087
18
1.105
-15
-18
+10
-7
-10
-6
-2
-47
-8
-56
Pct.
-9 pct.
-5 pct.
+3 pct.
-24 pct.
-40 pct.
-5 pct.
-3 pct.
-4 pct.
-32 pct.
-5 pct.
Mia. euro, forpligtigelser
(2018-priser)
Kommissio-
nens forslag
Forhandlings-
boks
Anm.: Forpligtigelsesbevillinger
Kilde: Kommissionen MFF-forslag, Formandskabets forhandlingsboks af 2. december, Finansministeriets
foreløbige beregninger.
For så vidt angår indtægtssiden gælder, at alle forhandlingsspørgsmål fortsat er
åbne, herunder spørgsmålet om korrektioner samt evt. nye indtægtskilder, idet
forslaget om et bidrag baseret på plastic er indeholdt, mens et bidrag baseret på en
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Forsvarsministeriets reviderede samlenotat pkt. 1 MFF forud for GAC 10. december 2019
2117591_0017.png
Side 17 af 19
fælles, konsolideret selskabsskattebase imidlertid er fravalgt. Indtægtssiden (særligt
rabatter) er erfaringsmæssigt blevet forhandlet på plads på selve topmødet blandt
stats- og regeringscheferne. Der er som forventet derfor ikke indeholdt forsøg på
at afklare dette spørgsmål i formandskabets reviderede forhandlingsboks af 2. de-
cember.
Status for medlemslandenes holdninger
Mange medlemslande har, i varierende omfang, erklæret sig åbne over for et større
EU-budget målt i pct. af BNI og større nationale bidrag. Det gælder især de lande,
som fortsat ventes at være nettomodtagere, men også enkelte af de nettobetalende
lande. Et udgiftsniveau på 1 pct. af BNI vil også indebære større nationale bidrag
som følge af forventet økonomisk vækst i de enkelte medlemsstater. Blandt de
nettobetalende lande har en gruppe af budgetrestriktive lande lagt stor vægt på, at
udgiftsniveauet skal tilpasses et EU med 27 medlemslande.
Overordnet set ønsker modtagerlandene at bevare og evt. øge EU-støtten
til EU’s
landbrugs- og strukturfonde og har som følge heraf støttet en stigning i EU-bud-
gettets størrelse. Gruppen består traditionelt af en række øst- og sydeuropæiske
lande. De nettobetalende lande har generelt, men i varierende grad, argumenteret
for, at udgiftsniveauet
skal afspejle EU’s økonomiske formåen, og at der er behov
for en modernisering af EU-budgettet i retning væk fra de traditionelle politikom-
råder, idet enkelte større medlemsstaters positioner imidlertid ikke entydigt følger
denne overordnede gruppering. Gruppen består traditionelt af central- og nordeu-
ropæiske lande.
Den umiddelbare statsfinansielle logik forklarer selvsagt ikke til fulde de forskel-
lige positioner, ligesom der er indikationer på, at de vanlige skillelinjer er mindre
tydelige end traditionelt.
For så vidt angår indtægtssiden har medlemsstaterne overordnet positioneret sig
med udgangspunkt i
velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budget-
ramme. De nuværende rabatmodtagerlande har i varierende grad udtalt deres
skepsis over for Kommissionens forslag til en udfasning af de nuværende rabatter,
herunder med henvisning til at udgiftsrammerne foreslås forhøjet og Storbritanni-
ens EU-bidrag bortfalder. Omvendt har en række ikke-rabatmodtagerlande udtalt
modstand mod en fortsættelse af rabatter, særligt med henvisning til udløbet af
den betydelige britiske rabat som følge af Storbritanniens udtræden af EU.
På spørgsmålet om indførelse af nye egne indtægter til EU’s budget har medlems-
staternes tilkendegivelser været mere spredte. En række lande har udtrykt generel
skepsis mod indførelsen af en eller flere af de nye indtægtskilder, herunder med
henvisning til de potentielle udfordringer ved at justere den nuværende balance i
byrdefordelingen landene imellem. Enkelte større lande har imidlertid offentligt
tilkendegivet principiel støtte til indførelsen af nye egne indtægter samt varierende
grad af støtte til de enkelte forslag.
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Forsvarsministeriets reviderede samlenotat pkt. 1 MFF forud for GAC 10. december 2019
Side 18 af 19
I lyset af at beslutninger vedrørende indtægtssiden skal træffes ved enstemmighed,
vurderes det ikke umiddelbart sandsynligt, at Kommissionens forslag vil kunne
vedtages i den foreslåede form.
Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU’s budget, der skal
håndteres. EU-budgettet skal tilpasses til den nye økonomiske virkelighed i et EU
bestående af 27 lande. Et budget svarende til 1,00
pct. af EU’s BNI vil sikre denne
tilpasning og samtidig tillade, at EU’s udgifter kan stige i takt med velstandsudvik-
lingen. Samtidig vil det være nødvendigt at sikre, at finansieringsbyrden fordeles
rimeligt landene imellem.
Regeringen finder i forlængelse af ovenstående Danmarks rabat helt central for en
rimelig byrdefordeling. En tilbagevenden til situationen før indeværende finan-
sielle ramme, hvor Danmark betalte til at finansiere andre velhavende landes ra-
batter, er således ikke acceptabel. Fra dansk side så man gerne andre landes rabat-
ter afskaffet, men erkender at dette ikke er realistisk.
Inden for rammerne af målsætningen
om et udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27’s
BNI skal der
ske en indholdsmæssig omprioritering af EU’s udgifter, så budgettet
i højere grad målrettes EU-landenes fælles udfordringer. Det gælder migrations-
indsatsen, hvorved der sigtes til en prioritering af dels den europæiske grænsefor-
valtning, dels indsatsen relateret til Afrika og nærområderne for bedre at beskytte
flygtninge langs migrationsruterne og adressere de grundlæggende årsager til mi-
gration.
Regeringen finder det samtidig centralt, at
EU’s klimaindsats prioriteres højere
end i dag. Klimaet skal tænkes ind som en tværgående prioritet
i EU’s kommende
flerårige finansielle ramme således at EU’s udgifter i langt højere grad kan bidrage
til at opnå EU’s klimamål.
I tillæg til et øget klimafokus på udgiftssiden
vil også indtægtssiden af EU’s budget
kunne bidrage til den grønne omstilling. Regeringen deler den grønne ambition i
Kommissionens forslag til bidrag baseret på ikke-genanvendt plast-emballage hhv.
kvotehandel, idet man dog samtidig fra regeringens side det finder det afgørende
at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye indtægtskilder må
således ikke få karakter af en EU-skat.
Regeringen finder endvidere, at den excellencebaserede europæiske forskningsind-
sats udgør et væsentligt element i arbejdet for
at fremme af EU’s konkurrence-
evne, herunder på det digitale område.
Endelig finder regeringen det vigtig, at bevillingen til Grønlandsinstrumentet fast-
holdes.
10. Regeringens generelle holdning
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Forsvarsministeriets reviderede samlenotat pkt. 1 MFF forud for GAC 10. december 2019
Side 19 af 19
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 9. maj 2018, den
20. juni 2018, den 14. september 2018, den 12. oktober 2018, den 2. november
2018, den 7. december 2018, den 3. januar 2019 (skriftlig), den 8. februar 2019, den
15. marts 2019, den 3. april 2019, den 15. maj 2019 (skriftlig), den 6. juni 2019
(skriftlig), den 10. juli 2019 (skriftlig), den 13. september 2019 og den 15. november
2019.