Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
UPN Alm.del Bilag 49
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2019-1214
Den 25. november 2019
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 10. december 2019
SAMLENOTAT
1. MFF 2021-2027 ..............................................................................................................................2
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd 12.-13. december 2019 (udkast til konklusioner) ............ 18
3. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd ............................................................................ 20
4. Det europæiske semester 2020 - Roadmap ................................................................................ 22
5. Kommissionens arbejdsprogram ................................................................................................ 25
6. Unionens grundlæggende værdier i Ungarn/Artikel 7(1) .......................................................... 27
7. Retsstatsprincippet i Polen / TEU art. 7, stk. 1. ........................................................................ 30
1
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
2115424_0002.png
1. MFF 2021-2027
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 10. december 2019.
Opdateringer i forhold til samlenotat af 5. november 2019 er markeret med streg i margin.
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde d. 2. maj 2018 sit forslag til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-
2027.
På rådsmødet (almindelige anliggender) d. 10. december 2019 forventes
en politisk drøftelse af EU’s flerårige
finansielle ramme med udgangspunkt i et forslag til revideret forhandlingsboks, som forventes at blive fremlagt af
det finske formandskab forud for rådsmødet.
Det samlede udgiftsniveau i forslaget udgør 1.160,6 mia. euro i forpligtelsesbevillinger i faste 2018-priser,
svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. Forslaget vedrørende EU’s egne indtægter indeholder blandt andet en
udfasning af rabatsystemet og nye indtægtskilder.
Kommissionens forslag vedrørende den flerårige finansielle ramme omfatter følgende elementer:
KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0322, KOM (2018) 0323, SWD (2018) 0171 (dansk sprogversion
foreligger ikke), KOM (2018) 0325, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018) 0328, SWD
(2018) 0172 (dansk sprogversion foreligger ikke).
2. Baggrund
Den nuværende MFF-aftale er gældende frem til 2020, og der skal således forhandles en ny
ramme gældende fra 2021.
Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions
Funktionsmåde, at EU’s
budget med forbehold for andre indtægter fuldt ud finansieres af egne indtægter, samt at Rådet
efter høring af Europa-Parlamentet med enstemmighed fastlægger bestemmelser vedrørende
ordningen for Unionens egne indtægter. Det fremgår også, at der inden for denne ramme kan
indføres nye kategorier af egne indtægter, og at en eksisterende kategori kan ophæves.
Det følger af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at formålet
med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden
for rammerne af dens egne indtægter, at den flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode
på mindst fem år, og at de årlige budgetter skal overholde den flerårige finansielle ramme. Den
finansielle ramme fastlægges i en forordning, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når
Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår
endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele proceduren træffer de
nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedtagelsen.
Forhandlingerne af den næste MFF forventes særligt komplekse og konfliktfyldte i lyset af
Storbritanniens udtræden af EU, der efterlader et betydeligt finansieringsgab.
2
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
2115424_0003.png
3. Formål og indhold
3.1. Udgiftssiden
Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et moderne,
fokuseret EU-budget, der leverer på konklusionerne fra topmødet i Bratislava den 16. september
2016 og Rom-deklarationen af 25. marts 2017.
Principper for EU’s budget
Den flerårige finansielle ramme foreslås formet af en række principper:
Et stærkere fokus på europæisk merværdi (fx forskning, det indre marked og strategiske
investeringer).
Et mere strømlinet og gennemsigtigt budget (fx sammenlægning af finansieringselementer i
færre programmer).
Mindre bureaukrati for modtagere (fx et samlet regelgrundlag).
Et mere fleksibelt og agilt budget (fx øget fleksibilitet inden for og mellem programmer og
en EU-reserve til at håndtere nødsituationer bl.a. inden for migration og sikkerhed).
Et budget der leverer (øget fokus på resultater, herunder ved at sætte klare men færre mål).
I forslaget lægges dertil vægt på etableringen af en sammenhæng mellem EU-finansiering og
retsstatsprincipper. Elementerne heri er nærmere specificeret i Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i
medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet. Forordningsforslaget behandles særskilt.
Udgiftsniveau
Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveau
på 1.160,6 mia. euro for perioden 2021 til 2027 svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. Dette samlede
forpligtelsesniveau dækker over
1.135 mia. euro svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI som
budgetteknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme, samt 26 mia. euro svarende til
0,03 pct. af BNI som teknisk placeres uden for den finansielle ramme.
Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme udgør 1.105 mia.
euro svarende til 1,08 pct. af EU’s BNI. Hertil kommer udgifterne uden for den flerårige
finansielle ramme som Kommissionen foreslår at være ud over betalingsloftet.
Det er i forslaget forudsat, at hovedparten af Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) placeres
under udgiftsloftet. Udgifter hertil finansieres i dag særskilt og udgør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i
indeværende rammeperiode.
Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau fremgår af
tabel 1.
Tabel 1
Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme), forpligtigelser
Mio. euro (2018-priser)
Samlede forpligtigelser
Andel af EU’s BNI
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
2021-27
1.160.606
1,14%
160.258 163.836 166.032 166.179 166.803 169.465 168.033
1,14%
1,15%
1,16%
1,14%
1,13%
1,14%
1,11%
3
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
2115424_0004.png
Tabel 1
Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme), forpligtigelser
Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige
finansielle ramme.
Kilde: KOM (2018) 0322
Kommissionens forslag til forpligtigelsesbevillinger inden for den flerårige finansielle ramme
svarer til en realvækst på godt 2�½ pct. sammenlignet med indeværende finansielle rammeperiode,
der gælder perioden 2014 til 2020 og dækker 28 medlemslande,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)*
Mio. euro (2018-priser)
Samlede forpligtigelser, inden for den flerårige finansielle ramme
Andel af EU’s BNI
Samlede betalinger, inden for den flerårige finansielle ramme
Andel af EU’s BNI
2014-2020
1.106.772
1,00 pct.
1.044.805
0,95 pct.
2021-2027
1.134.583
1,11 pct.
1.104.805
1,08 pct.
Ændring
27.810
0,11 pct.pt.
60.004
0,13 pct.pt.
Anm.: *Hertil kommer udgifter uden for den flerårige finansielle ramme.
Beregningerne af udgifternes andel af EU’s BNI er for 2014-2020
baseret på aftale fra 2013 for EU28 og for
2021-2027 baseret på Kommissioenns BNI-skøn for EU27. Det bemærkes, at den Europæiske
Udviklingsfond ikke er indeholdt i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.
Kilde: KOM (2018) 0322, KOM (2018) 0282
Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på
budgetkategorier fremgår af tabel 3.
Tabel 3
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro (2018-priser)
1. Det indre marked, innovation og
det digitale område
2. Samhørighed og værdier
heraf Økonomisk, social og territorial
samhørighed
3. Naturressourcer og miljø
heraf markedsordninger og direkte
betalinger
4. Migration og grænseforvaltning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboområder og verden
7. Europæisk offentlig forvaltning
heraf administrative udgifter til
institutioner
Samlede forpligtigelser
Andel af EU’s BNI
2021
23.955
51.444
45.597
50.323
37.976
3.076
3.154
14.765
10.388
8.128
2022
23.918
54.171
46.091
49.580
37.441
4.219
3.229
14.831
10.518
8.201
2023
24.203
56.062
46.650
48.886
36.946
4.414
3.183
15.002
10.705
8.330
2024
23.624
56.600
47.212
48.097
36.346
4.647
3.281
15.290
10.864
8.432
2025
2026
2027
23.454
57.349
48.968
45.836
34.606
4.908
4.216
17.032
11.165
8.551
I alt
2021-27
166.303
391.974
330.642
336.623
254.247
30.829
24.323
108.929
75.602
58.547
23.505 23.644
57.148
47.776
47.326
35.756
4.719
3.517
15.711
10.910
8.412
59.200
48.348
46.575
35.176
4.846
3.743
16.298
11.052
8.493
157.105 160.466 162.455 162.403 162.836 165.358 163.960 1.134.583
1,12%
1,13%
1,13%
1,12%
1,11%
1,11%
1,09%
1,11%
Samlede betalinger
Andel af EU’s BNI
150.168 151.482 160.631 160.631 160.631 160.631 160.631 1.104.805
1,07%
1,07%
1,12%
1,10%
1,09%
1,08%
1,07%
1,08%
Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den
indeværende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.
Kilde: KOM (2018) 0322
4
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
2115424_0005.png
Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på
programmer fremgår af
tabel 4.
Tabel 4
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro (2018-priser)
Særlige instrumenter
heraf Nødhjælpsreserve
heraf Den Europæiske Fond for
Tilpasning til Globaliseringen (EGF)
heraf Den Europæiske Unions
Solidaritetsfond (EUSF)
heraf Fleksibilitetsinstrument
Den Europæiske
Investeringsstabiliseringsfunktion
1
Den Europæiske Fredsfacilitet
I alt uden for den flerårige
finansielle ramme
753
3.153
970
3.370
1.177
3.577
1.376
3.776
1.567
3.967
1.707
4.107
1.673
4.073
9.223
26.023
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
4.200
1.400
4.200
7.000
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
2021-27
Anm.:
1
Kommissionen har endnu ikke forelagt konkrete skøn for så vidt angår bidrag til Den Europæiske
Investeringsstabiliseringsfunktion. Fonden indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede
forpligtelsesniveau uden for den flerårige finansielle ramme.
Kilde: KOM (2018) 0321
Budgetkategorier
Kommissionen opererer i forslaget med syv budgetkategorier:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Det indre marked, innovation og det digitale område
Samhørighed og værdier
Naturressourcer og miljø
Migration og grænseforvaltning
Sikkerhed og forsvar
Naboområder og verden
Europæisk offentlig forvaltning
Opdelingen af den finansielle ramme svarer for de fleste kategoriers vedkommende i det store
hele til den nuværende struktur, idet budgetkategori 1a og 1b i den eksisterende finansielle
ramme er tildelt en kategori hver (hhv. kategori 1 og 2), samt at den hidtidige kategori 3
vedrørende sikkerhed og borgerskab er opdelt i to særskilte budgetkategorier for migration og
grænseforvaltning hhv. sikkerhed og forsvar. Det skal imidlertid bemærkes, at indholdet af
budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til indholdet af de nuværende
kategorier.
Budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Kommissionens forslag til budgetkategori 1 indeholder de såkaldt vækstskabende initiativer.
Budgetkategorien foreslås samlet at udgøre 166 mia. euro,
jf. tabel 5.
Tabel 5
Kommissionens forslag til budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Mio. euro (2018-priser)
1. Forskning og innovation
2021
13.103
2022
12.935
2023
13.226
2024
13.004
2025
2026
2027
12.849
I alt
2021-27
91.028
12.885 13.026
5
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
2115424_0006.png
Tabel 5
Kommissionens forslag til budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
2. Europæiske strategiske
investeringer
3. Det indre marked
4. Rummet
Margen
I alt
6.431
818
2.054
1.548
23.955
6.566
815
2.054
1.548
23.918
6.561
812
2.056
1.547
24.203
6.205
809
2.059
1.547
23.624
6.206
807
2.059
1.548
6.204
806
2.060
1.547
6.201
804
2.061
1.539
23.454
44.375
5.672
14.404
10.824
166.303
23.505 23.644
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Af den samlede ramme foreslås godt halvdelen allokeret til det nye forskningsrammeprogram,
Horizon Europe, 87 mia. euro, der skal støtte forskning. Som noget nyt foreslås under Horizon
Europe oprettet et europæisk innovationsråd, der skal understøtte banebrydende innovation.
Som den nuværende kategori 1a rummer budgetkategorien hertil infrastrukturinvesteringer i
transport, energi og det digitale område (CEF), den eksperimentelle fusionsreaktor ITER og det
europæiske rumprogram, samt en ny investeringsfond (InvestEU Fund) til erstatning for EFSI.
Rammen til infrastrukturinvesteringer foreslås at udgøre godt 21 mia. euro under budgetkategori
1 samt yderligere 10 mia. euro placeret under samhørighedsfonden i budgetkategori 2 og godt
5�½ mia. euro til militær mobilitet under budgetkategori 6. ITER og det europæiske rumprogram
foreslås tildelt godt 5 hhv. godt 14 mia. euro. InvestEU-fonden foreslås tildelt et budget på 13
mia. euro, hvilket Kommissionen skønner vil mobilisere yderligere 650 mia. euro i private og
offentlige investeringer.
Budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 2 på knap 392 mia. euro,
jf.
tabel 6.
Tabel 6
Kommissionens forslag til budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Mio. euro (2018-priser)
5. Regional udvikling og samhørighed
6. Den Økonomiske og Monetære
Union
7. Investering i mennesker, social
samhørighed og værdier
Margen
I alt
2021
33.392
1.272
16.205
574
51.444
2022
33.756
3.375
16.466
574
54.171
2023
34.169
4.489
16.831
574
56.062
2024
34.583
4.137
17.305
574
56.600
2025
2026
2027
35.887
977
19.913
572
57.349
I alt
2021-27
242.209
22.281
123.466
4.018
391.974
35.000 35.421
3.623
17.951
575
57.148
4.409
18.795
575
59.200
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Med forslaget reserveres i alt ca. 331 mia. euro til initiativer under samhørighedspolitikker og
godt 61 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede politikker, herunder godt 26 mia. euro til
Erasmus+ og knap 1 mia. euro til en ny fond for retfærdighed, rettigheder og værdier.
Der lægges med forslaget op til, at samhørighedspolitikkerne fortsat primært vil blive fordelt
efter relative per capita-indkomstniveauer. Dertil foreslås bl.a. øget vægt på fordelingskriterier
som arbejdsløshed, klimaforandringer og modtagelse af migranter. Der foreslås ligeledes øget
6
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
2115424_0007.png
national medfinansiering. Som i indeværende MFF foreslår Kommissionen, at en del af
samhørighedsfonden (10 mia. euro) overføres til CEF.
Herudover lægges der op til, at en del af midlerne fra den europæiske fond for regionaludvikling
fokuseres på innovative og grønne prioriteter, såkaldt tematisk koncentration. Andelen foreslås
fastsat til mellem 65 og 85 pct., afhængig af modtagerlandets relative velstand.
Kommissionen foreslår, at der etableres to nye instrumenter, der skal bidrage til en
velfungerende ØMU.
For det første foreslås under budgetkategorien afsat i alt 22 mia. euro til et europæisk
reformstøtteprogram (ERSP), hvor EU-landene frivilligt kan anmode om teknisk og finansiel
assistance til gennemførelsen af nationale reformer. Programelementerne vedr. teknisk assistance
bygger videre på EU’s eksisterende støtteprogram for strukturreformer.
For det andet foreslås en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion (EISF) som skal bruges til
at understøtte investeringer og modgå konjunkturstød. Efterlevelse af de fælles økonomiske
regler vil være en betingelse for at få adgang til stabiliseringsfunktionen. Der lægges i første
omgang op til, at EU-budgettet kan stille lånegarantier på op til 30 mia. euro (løbende priser), og
at dette suppleres med bistand, der skal dække renteudgifter og finansieres af bidrag beregnet på
baggrund centralbankernes monetære indkomst (seignorage) uden for den flerårige finansielle
ramme. Stabiliseringsfunktionen foreslås at have virkning for euro-landene samt lande, der
deltager i valutasamarbejdet ERMII, dvs. Danmark.
Det bemærkes, at der på baggrund af stats- og regeringschefernes beslutning på det udvidede
eurotopmøde 14. december 2018 og som led i de løbende drøftelser om videreudvikling af
ØMU’en
pågår forhandlinger om et budgetinstrument til fremme af konvergens og
konkurrenceevne i euroområdet (BICC). Det er forventningen, at Kommissionens ERSP-forslag
vil blive tilpasset således at såvel dette instrument som et potentielt parallelt budgetinstrument
for ikke-eurolande vil blive indeholdt heri. Der er ikke for nuværende klarhed over i hvilket
omfang denne tilpasning vil have betydning for EISF-forslaget.
Budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Kommissionens forslag til budgetkategori 3 rummer den fælles landbrugspolitik, fiskerifonden
og miljøprogrammet LIFE. Der foreslås afsat knap 337 mia. euro til budgetkategorien,
jf. tabel 7.
Tabel 7
Kommissionens forslag til budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Mio. euro (2018-priser)
8. Landbrugs- og havpolitik
9. Miljø- og klimaindsats
Margen
I alt
2021
49.506
701
116
50.323
2022
48.763
701
116
49.580
2023
48.064
706
116
48.886
2024
47.264
716
117
48.097
2025
2026
2027
44.943
777
116
45.836
I alt
2021-27
330.724
5.085
814
336.623
46.478 45.706
731
117
47.326
752
116
46.575
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
7
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
2115424_0008.png
Af budgetkategorien reserveres godt 254 mia. euro til markedsrelaterede udgifter og direkte
støtte. Hertil kommer 70 mia. euro til landdistriktsudvikling, godt 5 mia. euro til fiskeri og ca. 5
mia. euro til miljø og klima.
Kommissionen foreslår som tværgående målsætning, at 25 pct. af EU-budgettet skal bidrage til at
nå klimamæssige målsætninger. Den største kilde til indfrielse heraf forudsættes at være EU’s
landbrugspolitik, idet 40 pct. af budgettet hertil ifølge Kommissionen forventes at bidrage til
klimamålsætningen.
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft ("capping") for direkte støtte, hvorved
støtten degressivt reduceres for beløb over 60.000 euro per bedrift per år, mens al støtte over
100.000 euro bortfalder helt. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget fastholdes i
medlemsstaterne og skal primært anvendes til små og mellemstore bedrifter eller
landdistriktsudvikling. Medlemsstaterne vil fortsat kunne overføre op til 15 pct. af budgettet fra
direkte støtte til landdistriktsudvikling og vice versa. Som noget nyt vil der kunne overføres 15
pct. fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til miljø- og
klimatiltag. Endelig vil der kunne overføres yderligere 2 pct. fra den direkte støtte til
landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landmænd.
Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats over
perioden (ekstern konvergens), således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger),
der ligger under 90 pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med 50 pct. af
forskellen mellem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Alle medlemsstater vil
skulle bidrage til finansieringen af denne omfordeling.
Forslaget lægger endvidere op til, at det nuværende grønne krav til den direkte støtte
(”greening”) omformes til en del af den såkaldte konditionalitet, som skal overholdes for at
kunne modtage direkte indkomststøtte.
Budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Migration og grænseforvaltning foreslås fremover placeret under en særskilt budgetkategori med
et samlet budget på 31 mia. euro,
jf. tabel 8.
Tabel 8
Kommissionens forslag til budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Mio. euro (2018-priser)
10. Migration
11. Grænseforvaltning
Margen
I alt
2021
980
1.806
290
3.076
2022
1.444
2.484
291
4.219
2023
1.435
2.689
290
4.414
2024
1.546
2.811
291
4.647
2025
1.535
2.893
291
4.719
2026
1.524
3.032
290
4.846
2027
1.509
3.110
290
4.908
I alt
2021-27
9.972
18.824
2.033
30.829
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Kommissionen foreslår bl.a. at oprette en ny grænseforvaltningsfond, der skal hjælpe
medlemsstater med at kontrollere egne grænser, mens en styrket asyl- og migrationsfond skal
bistå myndigheder i modtagelsen og administrationen af flygtninge. Særligt Frontex foreslås
styrket, idet der den 1. april 2019 blev indgået politisk aftale om et styrket mandat hertil, hvor
agenturets operative kapacitet styrkes med blandt andet etableringen af et stående korps på op til
8
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
2115424_0009.png
10.000 personer, der gradvis opbygges frem mod 2027. Størrelsen på korpset skal til enhver tid
være baseret på det operationelle behov, ligesom medlemsstaternes bidrag til korpset fastsættes
ved årlige bilaterale aftaler.
Budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Kommissionen foreslår at oprette en budgetkategori til initiativer vedrørende sikkerhed og
forsvar med en samlet ramme på godt 24 mia. euro,
jf. tabel 9.
Tabel 9
Kommissionens forslag til budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Mio. euro (2018-priser)
12. Sikkerhed
13. Forsvar
14. Kriserespons
Margen
I alt
2021
511
2.236
177
230
3.154
2022
613
2.209
178
229
3.229
2023
593
2.183
178
229
3.183
2024
629
2.245
178
229
3.281
2025
631
2.478
178
229
3.517
2026
633
2.702
178
230
3.743
2027
643
3.167
178
228
4.216
I alt
2021-27
4.255
17.220
1.242
1.606
24.323
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Den nye budgetkategori foreslås at rumme en styrket intern sikkerhedsfond, et øget fokus på
cybersikkerhed samt et betydeligt styrket Europol. Samtidig lægges op til, at området skal rumme
den nyoprettede forsvarsfond, der forslås at få et budget på godt 11 mia. euro over perioden,
samt at der afsættes knap 6 mia. euro over perioden til at styrke militær mobilitet.
Budgetkategori 6: Naboområder og verden
Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 109 mia. euro til bud-getkategori 6,
jf. tabel 10.
Tabel 10
Kommissionens forslag til budgetkategori 6: Naboområder og verden
Mio. euro (2018-priser)
15. Foranstaltninger udadtil
16. Førtiltrædelsesbistand
Margen
I alt
2021
12.512
1.837
416
14.765
2022
12.577
1.838
416
14.831
2023
12.747
1.838
417
15.002
2024
13.035
1.838
417
15.290
2025
2026
2027
14.778
1.839
414
17.032
I alt
2021-27
93.150
12.865
2.913
108.929
13.457 14.043
1.838
417
15.711
1.838
416
16.298
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Inden for budgetkategoriens ramme foreslår Kommissionen bl.a. at slå en række instrumenter
sammen til et nyt instrument for naboområder, udvikling og internationalt samarbejde, der med
79 mia. euro udgør størstedelen af budgetkategorien. Heri indgår bl.a. hovedparten af Den
Europæiske Udviklingsfond (EDF). Udgifter hertil finansieres i dag særskilt uden for budgettet
og udgør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i indeværende rammeperiode.
Kommissionen lægger op til en videreførelse af førtiltrædelsesbistanden, som har til formål at
assistere lande, der har status af kandidat til et medlemskab i EU. Der foreslås i alt afsat 12,9 mia.
9
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
2115424_0010.png
euro (2018-priser), og støttemodtagerne er i Kommissionens forslag de samme som i
indeværende MFF-periode (Vestbalkan og Tyrkiet). Den nærmere fordeling af midler fremgår
ikke af forslaget.
Grønlandsinstrumentet er i forslaget placeret under denne budgetkategori og foreslås af
Kommissionen sammenlagt med det hidtidige instrument for EU’s oversøiske lande og
territorier. Der er samlet set afsat 444 mio. euro hertil over perioden, hvoraf ca. 200 mio. euro er
øremærket Grønland mod ca. 222 mio. euro i indeværende periode. Faldet skal dog ses i lyset af,
at Grønland som noget nyt får adgang til en række puljer under programmet ud over de
øremærkede midler.
Budgetkategori 7: Europæisk offentlig forvaltning
Kommissionen foreslår, at der afsættes samlet knap 76 mia. euro til budgetkategori 7 over
perioden. Af denne ramme forslås knap 59 mia. euro afsat til institutionernes administrative
udgifter og godt 17 mia. euro til pensioner og Europaskolerne,
jf. tabel 11.
Tabel 11
Kommissionens forslag til budgetkategori 7: Administration
Mio. euro (2018-priser)
Europaskoler og pensioner
Institutionernes
administrationsudgifter
I alt
2021
2.260
8.128
10.388
2022
2.317
8.201
10.518
2023
2.375
8.330
10.705
2024
2.432
8.432
10.864
2025
2.498
8.412
10.910
2026
2.559
8.493
11.052
2027
2.614
8.551
11.165
I alt
2021-27
17.055
58.547
75.602
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme
Kommissionen foreslår at fastholde en række særlige instrumenter uden for den flerårige
finansielle ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden,
fleksibilitetsinstrumentet. Den samlede ramme til disse programmer udgør knap 17 mia. euro.
Hertil foreslås oprettet en europæisk fredsfacilitet på godt 9 mia. euro og en Europæisk
Investeringsstabiliseringsfunktion, der foreslås at yde rentetilskud baseret på eksterne
formålsbestemte indtægter, der fremkommer af separate bidrag fra de relevante medlemsstater
beregnet på baggrund af de monetære indtægter i Eurosystemet.
Fleksibilitet
Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-
institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder en
række elementer, som vil øge fleksibiliteten i budgetanvendelsen.
Kommissionen foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 689 til 1.000 mio.
euro årligt). Derudover foreslås det, at tilføre fleksibilitetsinstrumentet de uudnyttede beløb
under nødhjælpsreserven, der er bortfaldet i det foregående år, som det allerede er tilfældet for
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Globaliseringen i den gældende forordning.
10
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
2115424_0011.png
Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet der
foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i
fælles beslutningstagning fra 10 til 15 pct.
Udover ovennævnte tiltag, lægger Kommissionen op til at udvide den hidtidige globale margen
for forpligtigelser, der kan anvendes til nye tiltag. Således foreslås den globale margin (”EU-
reserven”) udvidet fra i dag at bestå af de margener, der resterer under
loftet for forpligtelser i
det forudgående år (n-1), til også at indeholde annullerede forpligtigelser fra året forinden dette
(n-2).
3.2. Indtægtssiden
Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
indeholder følgende
forslag vedrørende indtægtssiden:
En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som
administrationsbidrag.
En forenkling af de momsbaserede egne indtægter.
Tre nye indtægtskilder: 1) en andel af indtægterne fra et fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag, 2) en andel af auktionsindtægterne fra EU's emissionshandelssystem,
og 3) et bidrag beregnet på grundlag af mængden af ikke-genanvendt plastemballageaffald.
En fastsætteles af et princip om, at fremtidige indtægter, der følger direkte af EU-politikker,
tilgår EU-budgettet.
En udfasning af korrektioner (rabatter).
En forhøjelse af loftet for egne indtægter.
Reduktion af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter
Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder især
told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 20 pct. til 10 pct. Forslaget
begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som
følger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Forslaget begrundes
med, at der er tale om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.
En forenkling af opgørelsen af momsindtægter
Under den gældende ordning for momsindtægter er alle medlemsstaternes afgiftsgrundlag
harmoniseret i overensstemmelse med EU-reglerne. Dette kræver en lang række korrektioner og
beregning af en vægtet gennemsnitsmomssats. Momsgrundlaget udjævnes derefter, således at det
højest udgør 50 pct. af BNI-grundlaget for at korrigere de regressive aspekter af de
momsbaserede egne indtægter. Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 0,3 pct. af hver
medlemsstats harmoniserede momsgrundlag, med undtagelse af Tyskland, Nederlandene og
Sverige, hvis bidragssats er reduceret.
Kommissionen foreslår, at den gældende ordning forenkles således, at alle medlemsstaters
afgiftsgrundlag baseres på de samlede nettoindtægter fra den moms, som medlemsstaten samme
år har opkrævet i forbindelse med momspligtige transaktioner. Dette momsgrundlag korrigeres
herefter med en tværgående faktor på 45 pct. samt den respektive medlemsstats normalsats for
moms. Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 1 pct. af det normalsatsberegnede
grundlag.
11
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
Kommissionen angiver i forslaget, at reformen er en reaktion på Europa-Parlamentets og Den
Europæiske Revisionsrets opfordring til at knytte en tættere forbindelse mellem egne indtægter
og det faktiske momsgrundlag samt forenkle beregningerne betydeligt. Reformen følger de
henstillinger, der er foreslået af Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, som
offentliggjorde sin endelige rapport i december 2016.
Nye egne indtægtskilder
Kommissionen foreslår, at der indføres tre nye kategorier af egne indtægter baseret på hhv. et
fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, EU’s emissionshandelssystem, samt
plastemballageaffald. Forslagets formål angives at være at der indføres egne indtægter, som er
knyttet til EU-politikker, navnlig klimaforandringer, miljøpolitikken, plaststrategien, den
cirkulære økonomi og det indre marked.
Kommissionen skønner, at de nye egne indtægtskilder i gennemsnit vil kunne dække ca. 12 pct.
af budgetudgifterne i perioden 2021-2027, og alt andet lige reducere medlemsstaternes BNI-
baserede bidrag tilsvarende, idet bidrag baseret på nye egne indtægter imidlertid vil skulle
finansieres af EU’s borgere og virksomheder via medlemsstaternes statskasser på linje med EU's
øvrige egne indtægter.
Kommissionen foreslår, at der opkræves en bidragssats på 3 pct. af et fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag når et sådan er blevet vedtaget i overensstemmelse med Kommissionens
forslag fra 2016 (KOM (2016) 0685). Skattegrundlaget er baseret på virksomhedernes overskud
på nationalt plan og skønnes af Kommissionen at kunne bidrage med gennemsnitligt ca. 12 mia.
euro om året ved den foreslåede bidragssats. Kommissionen angiver, at egne indtægter baseret på
selskabsskat kan retfærdiggøres i og med, at de multinationale selskaber nyder godt af det indre
markeds frihedsrettigheder.
Kommissionen foreslås ligeledes, at der indføres et bidrag til EU-budgettet i form af egne
indtægter baseret på EU's emissionshandelssystem. Dette vil indebære, at en andel på 20 pct. af
visse af indtægterne fra de samlede kvoter, der er til rådighed til auktionering, vil blive tildelt EU-
budgettet. Emissionshandelssystemets kvoter til luftfarten indgår i beregningsgrundlaget.
Kommissionen skønner, at de gennemsnitlige årlige indtægter kommer til at ligge i
størrelsesordenen 1,2-3,0 mia. euro afhængigt af markedsprisen for kvoter i EU's
emissionshandelssystem og den årlige auktionsmængde.
Kommissionen foreslår endelig, at der indføres et bidrag på 0,80 euro/kg fra de enkelte
medlemsstater baseret på den mængde ikke-genanvendt plastemballageaffald, der genereres i
hver enkelt medlemsstat. Der tages udgangspunkt i de statistiske data, der skal indberettes til
Eurostat hvert år. I forslaget refererer Kommissionen EU-strategi for plast i en cirkulær
økonomi af 18. januar 2018, der skal bidrage til at tackle de miljømæssige problemer, navnlig ved
at forbedre det økonomiske aspekt af genanvendelse og reducere udledningen af plastaffald i
miljøet. Kommissionen skønner, at bidraget vil kunne indbringe ca. 7 mia. euro om året.
Princip om at fremtidige indtægter fra EU tilgår EU-budgettet
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et princip om at fremtidige indtægter, der genereres
som en direkte følge af gennemførelsen af EU's politikker og håndhævelsen af fælles EU-regler,
automatisk tilgår EU-budgettet. Det gælder således indtægter, der ikke følger af Rådets afgørelse
om egne indtægter eller om skatteharmonisering. Kommissionen angiver som eksempel
12
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
2115424_0013.png
indtægter, der genereres gennem EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse
(ETIAS). Ifølge Kommissionens forslag herom (KOM (2016) 0731) skal de gebyrer, som
besøgende til Schengenområdet fra tredjelande skal betale, udgøre formålsbestemte egne
indtægter.
Formålsbestemte egne indtægter giver mulighed for at disponere tilsvarende udgifter ud over de
bevilligede budgetposter. Formålsbestemte indtægter påvirker ligeledes ikke overholdelsen af
loftet for egne indtægter da de ikke tilgår budgettet på bekostning af de nationale budgetter.
Modsat formålsbestemte indtægter vil almindelige indtægter, herunder fx bøder eller morarenter,
føre til en reduktion af de BNI-baserede nationale bidrag.
Udfasning af korrektioner
Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:
En tidsubegrænset rabat til Storbritannien.
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes tidsubegrænsede rabat på betalingen til
Storbritanniens rabat.
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag
til EU’s budget i
perioden 2014-2020.
Et fast rabatbeløb til Nederlandene, Sverige og Danmark i perioden 2014-2020 og til Østrig
i perioden 2014-2016.
Med Storbritanniens meddelelse om udtræden af EU står alle rabatter til at udløbe med den
indeværende MFF-periode. Kommissionens forslag for perioden 2021-2027 indeholder rabatter
til alle de nuværende rabatlande, dvs. Tyskland, Nederlandene, Sverige, Østrig og Danmark.
Rabatterne foreslås som faste reduktioner i landenes BNI-bidrag, der gradvist udfases frem mod
2025,
jf. tabel 12.
Tabel 12
MFF-forslagets rabatter, 2021-2027
Mio. euro, 2018-priser
Danmark
Nederlandene
Sverige
Tyskland
Østrig
2021
118
1.259
578
2.799
110
2022
94
1.007
462
2.239
88
2023
71
755
347
1.679
66
2024
47
503
231
1.119
44
2025
24
252
116
560
22
2026
-
-
-
-
-
2027
-
-
-
-
-
2021-2027
354
3.776
1.734
8.396
330
Kilde: KOM(2018) 0325
Forslaget om at udfase korrektioner begrundes af Kommissionen med, at EU-budgettet med
indførelsen af en bred vifte af egne indtægter og nye udgiftsprioriteter alt i alt vil være til gavn for
alle medlemsstater på en retfærdig måde uden at opretholde en forældet og kompleks
korrektionsordning. For at undgå en pludselig og betydelig forhøjelse af bidragene fra de
medlemsstater, der har været tildelt korrektioner, foreslås der imidlertid faste reduktioner af deres
BNI-baserede bidrag, som vil blive udfaset gradvist indtil 2025. Kommissionen angiver, at
13
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
udgangspunktet for fastsættelsen af de faste reduktioner er summen af de korrektioner, der er
indrømmet de fem medlemsstater i 2020.
Det bemærkes, at der er tale om bruttorabatter, hvilket indebærer, at rabatmodtagerne skal
bidrage til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere end beløbene angivet i
tabel 1.
Forhøjelse af loftet for egne indtægter
Indtægtsloftet udgør den øvre grænse for de årlige bidrag til EU’s egne indtægter. Ud
over
betalingsbehovene i den flerårige finansielle ramme skal de budgetmidler, der er nødvendige for at
dække finansielle forpligtelser i forbindelse med lån eller finansielle faciliteter, der er garanteret
under EU-budgettet, forblive under dette loft.
Indtægtsloftet er i dag fastsat til 1,26
pct. af EU’s BNI for forpligtelser og 1,20 pct. af EU’s BNI i
betalinger opgjort efter retningslinjerne i ESA 2010.
Kommissionen foreslår med henvisning til stigende brug af finansielle instrumenter, Storbritanniens
udtræden af EU samt integreringen af Den Europæiske Udviklingsfond i EU-budgettet, at loftet for
egne indtægter hævet til 1,35 pct. af EU’s BNI til forpligtelser og 1,29 pct. til betalinger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 14. november 2018 en resolution vedrørende den flerårige
finansielle ramme for 2021-2027, som fastlægger Europa-Parlamentets holdning med henblik på en
aftale. Heri genbekræftes de overordnede prioriterer fra tidligere resolution af 30. maj 2018, inden
for et samlet udgiftsniveau på 1,34 pct. af BNI, alt inkluderet. Der er således generelt støtte til
budgetstigninger til såkaldt nye prioriteter ud over de af Kommissionen foreslåede, herunder
migration, forskning, Erasmus og eksterne instrumenter, idet flertallet imidlertid er imod
reduktioner af de såkaldt traditionelle politikområder, herunder landbrugsstøtte og strukturfondene.
Finansieringen af merudgifterne ift. Kommissionens forslag skal ifølge Europa-Parlamentet findes i
nye egne indtægter. I resolutionen understreges det, at Europa-Parlamentet skal godkende det
endelige forslag samt at alle dele af MFF-forslaget, herunder indtægtssiden og de overordnede
MFF-lofter, bør forblive genstand for forhandlinger indtil en samlet aftale er indgået.
Europa-Parlamentet vedtog den 10. oktober 2019 en resolution, hvorved et flertal af
parlamentarikerne i det ny-konstituerede Europa-Parlament genbekræftede de tidligere udmeldte
prioriteter.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s
flerårige finansielle ramme, kan det kun
behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige
finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,
som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.
Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets afgørelse om
ordningen for EU’s egne indtægter.
14
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
7. Konsekvenser
EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle
konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige
aftale for den flerårige finansielle ramme, herunder det overordnede udgiftsniveau, samt EU’s
egne indtægter, herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggende) den 14. maj sit forslag til
den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. På møderne i Rådet (almindelige anliggender) den
18. september 2018, 16. oktober 2018, 12. november 2018, 11. december 2018, 19. februar 2019,
19. marts 2019, 9. april 2019, 22. maj 2019 samt 18. juni 2019 præsenterede formandskabet
fremskridtsrapporter for MFF-forhandlingerne, som var genstand for politiske drøftelser,
herunder af udvalgte temaområder i form af migration, klima-mainstreaming,
samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik og EU’s eksterne instrumenter.
På Det Europæiske Råd den 20-21. juni 2019 blev der vedtaget rådskonklusioner, hvori man
enedes om at stile efter en aftale om den flerårige finansielle ramme inden udgangen af 2019. På
Det Europæiske Råd den 17-18. oktober 2019 enedes man om at anmode det finske
formandskab om at udsende en revideret forhandlingsboks indeholdende beløbsangivelser forud
for mødet i Det Europæiske Råd i december 2019.
Status for forhandlingsboksen
På mødet i Rådet (almindelige anliggende) den 11. december 2018 præsenterede det daværende
østrigske formandskab dertil sit udkast til en forhandlingsboks. Det daværende rumænske
formandskab præsenterede på mødet den 18. juni 2019 sit udkast til en revideret
forhandlingsboks.
Udkastet til forhandlingsboks er udarbejdet og udviklet under formandskabets ansvar og vil ikke
være bindende for nogen medlemsstater. Formålet med at forelægge udkastet til
forhandlingsramme er at identificere og bekræfte de spørgsmål, der skal behandles under
forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme, og hvor det er hensigtsmæssigt, fremme
drøftelsen om muligheder og løsninger for så vidt angår enkelt spørgsmål. Forelæggelsen af
udkastet til forhandlingsboks sigter ikke på afsluttende drøftelser eller kompromiser i den
nuværende fase.
Status for medlemslandenes holdninger
Mange medlemslande har, i varierende omfang, erklæret sig åbne over for et større EU-budget
målt i pct. af BNI og større nationale bidrag. Det gælder især de lande, som fortsat ventes at være
nettomodtagere, men også enkelte af de nettobetalende lande. Et udgiftsniveau på 1 pct. af BNI
vil også indebære større nationale bidrag som følge af forventet økonomisk vækst i de enkelte
medlemsstater. Blandt de nettobetalende lande har en gruppe af budgetrestriktive lande lagt stor
vægt på, at udgiftsniveauet skal tilpasses et EU med 27 medlemslande.
Overordnet set ønsker modtagerlandene at bevare og evt. øge EU-støtten
til EU’s landbrugs-
og
strukturfonde og har som følge heraf støttet en stigning i EU-budgettets størrelse. Gruppen
15
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
består traditionelt af en række øst- og sydeuropæiske lande. De nettobetalende lande har generelt,
men i varierende
grad, argumenteret for, at udgiftsniveauet skal afspejle EU’s økonomiske
formåen, og at der er behov for en modernisering af EU-budgettet i retning væk fra de
traditionelle politikområder, idet enkelte større medlemsstaters positioner imidlertid ikke entydigt
følger denne overordnede gruppering. Gruppen består traditionelt af central- og nordeuropæiske
lande.
Den umiddelbare statsfinansielle logik forklarer selvsagt ikke til fulde de forskellige positioner,
ligesom der er indikationer på, at de vanlige skillelinjer er mindre tydelige end traditionelt.
For så vidt angår indtægtssiden har medlemsstaterne overordnet positioneret sig med
udgangspunkt i
velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budgetramme. De nuværende
rabatmodtagerlande har i varierende grad udtalt deres skepsis over for Kommissionens forslag til
en udfasning af de nuværende rabatter, herunder med henvisning til at udgiftsrammerne foreslås
forhøjet og Storbritanniens EU-bidrag bortfalder. Omvendt har en række ikke-
rabatmodtagerlande udtalt modstand mod en fortsættelse af rabatter, særligt med henvisning til
udløbet af den betydelige britiske rabat som følge af Storbritanniens udtræden af EU.
På spørgsmålet om indførelse af nye egne indtægter til EU’s budget har medlemsstaternes
tilkendegivelser været mere spredte. En række lande har udtrykt generel skepsis mod indførelsen
af en eller flere af de nye indtægtskilder, herunder med henvisning til de potentielle udfordringer
ved at justere den nuværende balance i byrdefordelingen landene imellem. Enkelte større lande
har imidlertid offentligt tilkendegivet principiel støtte til indførelsen af nye egne indtægter samt
varierende grad af støtte til de enkelte forslag.
I lyset af at beslutninger vedrørende indtægtssiden skal træffes ved enstemmighed, vurderes det
ikke umiddelbart sandsynligt, at Kommissionens forslag vil kunne vedtages i den foreslåede
form. Det bemærkes hertil, at det rumænske formandskab på baggrund af de hidtidige
holdningstilkendegivelser lagde op til at skrinlægge forslaget om et bidrag baseret et fælles
konsolideret selskabsskattegrundlag. Dette har ikke været genstand for drøftelser siden.
10. Regeringens generelle holdning
Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU’s budget, der skal håndteres.
EU-budgettet skal tilpasses til den nye økonomiske virkelighed i et EU bestående af 27 lande. Et
budget svarende til 1,00 pct. af EU’s BNI vil sikre denne tilpasning og samtidig tillade, at EU’s
udgifter kan stige i takt med velstandsudviklingen. Samtidig vil det være nødvendigt at sikre, at
finansieringsbyrden fordeles rimeligt landene imellem.
Regeringen finder i forlængelse af ovenstående Danmarks rabat helt central for en rimelig
byrdefordeling. En tilbagevenden til situationen før indeværende finansielle ramme, hvor
Danmark betalte til at finansiere andre velhavende landes rabatter, er således ikke acceptabel. Fra
dansk side så man gerne andre landes rabatter afskaffet, men erkender at dette ikke er realistisk.
Inden for rammerne af målsætningen om et udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27’s BNI skal der
ske en indholdsmæssig omprioritering af EU’s udgifter, så budgettet i højere grad målrettes EU-
landenes fælles udfordringer. Det gælder migrationsindsatsen, hvorved der sigtes til en
prioritering af dels den europæiske grænseforvaltning, dels indsatsen relateret til Afrika og
nærområderne for bedre at beskytte flygtninge langs migrationsruterne og adressere de
grundlæggende årsager til migration.
16
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
2115424_0017.png
Regeringen finder det samtidig centralt, at
EU’s klimaindsats prioriteres højere end i dag.
Klimaet
skal tænkes ind som en tværgående prioritet i EU’s kommende flerårige finansielle ramme
således at EU’s udgifter i langt højere grad kan bidrage til at opnå EU’s klimamål.
I tillæg til et øget klimafokus på udgiftssiden
vil også indtægtssiden af EU’s budget kunne bidrage
til den grønne omstilling. Regeringen deler den grønne ambition i Kommissionens forslag til
bidrag baseret på ikke-genanvendt plast-emballage hhv. kvotehandel, idet man dog samtidig fra
regeringens side det finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til
skatteopkrævning. Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat.
Regeringen finder endvidere, at den excellencebaserede europæiske forskningsindsats udgør et
væsentligt element i arbejdet for at fremme af EU’s konkurrenceevne,
herunder på det digitale
område.
Endelig finder regeringen det vigtig, at bevillingen til Grønlandsinstrumentet fastholdes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 9. maj 2018, den 20. juni 2018,
den 14. september 2018, den 12. oktober 2018, den 2. november 2018, den 7. december 2018,
den 3. januar 2019 (skriftlig), den 8. februar 2019, den 15. marts 2019, den 3. april 2019, den 15.
maj 2019 (skriftlig), den 6. juni 2019 (skriftlig), den 10. juli 2019 (skriftlig), den 13. september
2019 og den 15. november 2019.
17
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
2115424_0018.png
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd 12.-13. december 2019 (udkast til konklusioner)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 10. december 2019 forventes udkastet til konklusioner for mødet i
Det Europæiske Råd den 12. - 13. december 2019 at blive drøftet. Udkastet til konklusioner foreligger endnu
ikke, og dagsordenen er fortsat under overvejelse. På nuværende tidspunkt forventes Det Europæiske Råd i
december at fokusere på forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme (MFF) og klima.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 12. - 13 december 2019. I henhold til
forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige
anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 10. december 2019 er det forventningen, at udkastet
til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 12. - 13. december 2019 vil blive drøftet.
Udkastet til konklusioner foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet er fortsat under
overvejelse hos formanden for Det Europæiske Råd. På nuværende tidspunkt er det
forventningen, at mødet vil fokusere på forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme
(MFF) og klima.
For så vidt angår MFF blev emnet senest drøftet på overordnet niveau på Det Europæiske Råd i
oktober 2019. Her fik det nuværende finske formandskab i opdrag at fremlægge en
forhandlingsboks indeholdende tal forud for den forventede drøftelse på Det Europæiske Råd i
december. Det er forventningen, at stats- og regeringscheferne med afsæt i forhandlingsboksen
vil drøfte de overordnede rammer for den næste flerårige finansielle ramme.
Klima blev senest drøftet på Det Europæiske Råd i oktober 2019, hvor der blev udtrykt støtte til
prioriteterne for COP25 i december. Det Europæiske Råd genbekræftede i oktober desuden, at
det vil sætte politisk retning for EU’s langsigtede klimastrategi på det kommende
topmøde i
december med henblik på at kunne færdiggøre og indgive EU’s langsigtede klimastrategi til FN
tidligt i 2020. Det er forventningen, at drøftelserne i december særligt vil fokusere på vedtagelse
af målsætningen om klimaneutralitet i senest 2050.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
18
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 12. - 13. december 2019 ventes ikke i sig
selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det
Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet,
der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når
der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner, kendes andre landes holdninger generelt
ikke på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Der er tale om en vigtig drøftelse af udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd, som
finder sted få dage før mødets afholdelse. Fra dansk side vil man arbejde for at fremme danske
synspunkter i forhold til den kendte dagsorden.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
19
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
2115424_0020.png
3. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet (almindelige anliggender) er ansvarlig for opfølgning på møder i Det Europæisk Råd i samarbejde med
Kommissionsformanden og formanden for Det Europæiske Råd. Opfølgning på Det Europæiske Råds møder
forventes at være på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 10. december 2019. Det er
forventningen, at formandskabet på mødet vil gennemgå status for implementeringen af konklusionerne fra Det
Europæiske Råds seneste møder, herunder mødet den 17.
–
18. oktober 2019.
2. Baggrund
I henhold til art. 16, stk. 6. TEU er Rådet (almindelige anliggender) ansvarlig for opfølgning på
møder i Det Europæiske Råd i samarbejde med kommissionsformanden og formanden for Det
Europæiske Råd. Der er blandt medlemslandene bred opbakning til, at Rådet (almindelige
anliggender) systematisk følger op på Det Europæiske Råds beslutninger med henblik på at sikre
fuld og effektiv implementering af stats- og regeringschefernes beslutninger.
3. Formål og indhold
Det er forventningen, at Rådet (almindelige anliggender) på mødet den 10. december vil følge op
på arbejdet med gennemførelse af Det Europæiske Råds beslutninger, herunder mødet i Det
Europæiske Råd den 17.
–
18. oktober 2019, hvor stats- og regeringscheferne vedtog
konklusioner vedrørende forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme (MFF), opfølgning
på den strategiske dagsorden for 2019 - 2024, klima, udvidelse samt Tyrkiet. Det er
forventningen, at formandskabet på mødet vil gennemgå status for opfølgningen på Det
Europæiske Råds konklusioner, herunder de igangværende og kommende initiativer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til at sikre hurtig og effektiv opfølgning på
konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 17.
–
18. oktober 2019.
20
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Rådet (almindelige anliggender) systematisk følger op på møder i Det
Europæiske Råd med henblik på at sikre effektiv implementering af de vedtagne konklusioner og
at levere konkrete resultater til borgerne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
21
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
2115424_0022.png
4. Det europæiske semester 2020 - Roadmap
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Det europæiske semester er på dagsordenen for Rådet (almindelige anliggender) den 10. december 2019 med
henblik på præsentation af arbejdsplanen for behandlingen af det europæiske semester 2020 ved det indkommende
kroatiske formandskab.
2. Baggrund
Det europæiske semester har til formål at styrke koordinationen af den økonomiske politik
gennem integrerede drøftelser af landenes økonomiske politik og vedtagelse af anbefalinger
forud for vedtagelsen af national politik. Semesteret udgør den overordnede ramme for den
praktiske gennemførelse af processerne i EU’s samarbejde om reformer og strukturpolitik, der
håndteres af Rådet (økonomi og finans).
Semestret indeholder to faser; først en horisontal del knyttet til Det Europæiske Råds
forårstopmøde og vedtagelsen af økonomisk-politiske retningslinjer, dernæst en landespecifik del
knyttet til møderne i Det Europæiske Råd og ECOFIN i juni og juli, hvor der vedtages
landespecifikke anbefalinger. Landene forventes herefter at tage højde for anbefalingerne i det
efterfølgende arbejde med den økonomiske politik. Forløbet for det økonomisk-politiske
samarbejde i forbindelse med det europæiske semester i 2020 ventes at se således ud:
-
Ultimo 2019 eller primo 2020: Det europæiske semester indledes med Kommissionens
årlige vækstundersøgelse samt en varslingsrapport som led i proceduren for
makroøkonomiske ubalancer (se
bilag 1).
Vækstundersøgelsen danner udgangspunktet for
drøftelser af de horisontale udfordringer frem til det årlige økonomiske topmøde på Det
Europæiske Råd i foråret 2020. Kommissionen ventes også at offentliggøre overordnede
anbefalinger til euroområdet som helhed.
Februar 2020: Kommissionen offentliggør én samlet økonomisk analyse for hvert
medlemsland. Analyserne vil kunne give anledning til forslag til Rådet om anbefalinger
eller henstillinger til de enkelte lande om at korrigere makroøkonomiske ubalancer.
Marts 2020: Det Europæiske Råd udstikker på det økonomiske topmøde politiske
anbefalinger til medlemslandene som helhed mht. makroøkonomisk politik, herunder
finanspolitik og strukturpolitik.
Marts-april 2020: Medlemslandene indgiver Stabilitets- eller Konvergensprogrammer samt
Nationale Reformprogrammer.
Maj 2020: Kommissionen præsenterer i denne anden fase af semesteret en vurdering af de
enkelte landes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer og
fremlægger udkast til landespecifikke anbefalinger og rådudtalelser på baggrund af
landenes programmer.
-
-
-
-
22
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
-
Juni og juli 2020: ECOFIN behandler og vedtager rådsudtalelser om landenes stabilitets-
og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer samt landespecifikke
anbefalinger under Traktatens artikel 121 (og artikel 136 for eurolandene), herunder også
vedr. evt. makroøkonomiske ubalancer.
Sommer 2020: Det Europæiske Råd godkender de landespecifikke anbefalinger.
-
I løbet af 2. halvår 2020 færdiggør medlemslandene deres nationale finanslove i
overensstemmelse med de nationale procedurer.
3. Formål og indhold
På rådsmødet forventes det indkommende kroatiske formandskab at præsentere arbejdsplanen
for Det Europæiske Semester i 2020.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv direkte statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Det Europæiske Semester og landenes efterfølgende implementering af national økonomisk
politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabilitets- og
konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer vil kunne bidrage til at understøtte
bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdning kendes ikke på nuværende tidspunkt, men der ventes generelt opbakning
til det europæiske semester 2020. Landene forventes at tage præsentationerne til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage det indkommende formandskabs præsentation af arbejdsplanen for
behandlingen af det europæiske semester 2020 til efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
23
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
Bilag 1: Makroubalanceproceduren
Makroubalanceproceduren er integreret i det europæiske semester. Proceduren operationaliseres
via et ’scoreboard’ med økonomiske indikatorer, som skal give en indledende indikation på
tilstedeværelsen af eventuelle makroøkonomiske ubalancer (f.eks. konkurrenceevne og privat
gældsætning). For hver indikator er fastsat grænseværdier. Proceduren består overordnet af
følgende skridt:
Proceduren indledes med, at Kommissionen typisk i november i en rapport offentliggør
værdier for de indikatorer, som udgør scoreboardet. I rapporten vurderes indikatorernes
udvikling i de enkelte lande, og hvorvidt disse overskrider de fastsatte grænseværdier.
Lande, som er i fare for at opbygge eller opleve ubalancer, identificeres.
Efterfølgende vurderer Kommissionen i såkaldte dybdegående analyser i februar eller
marts (som en del af landerapporterne), om de identificerede lande har ubalancer, og
sværhedsgraden af eventuelle ubalancer. I disse vurderinger inddrages landespecifikke
forhold.
Hvis et EU-land vurderes at have ubalancer, vil det kunne give anledning til forslag til
Rådet om landespecifikke anbefalinger i maj om at korrigere ubalancerne som led i det
europæiske semester.
24
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
2115424_0025.png
5. Kommissionens arbejdsprogram
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Såfremt den nye Kommission er tiltrådt den 1. december ventes den på rådsmødet (almindelige anliggender) at
præsentere sine prioriteter for det kommende år. Det er forventningen, at Rådet vil drøfte forventninger til
Kommissionens arbejdsprogram og fokus for lovgivningsprogrammet i de kommende år. Punktet forventes taget af
dagsordenen, såfremt den nye Kommission ikke er tiltrådt den 1. december.
2. Baggrund
Det følger af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning mellem Rådet, Kommissionen
og Europa-Parlamentet fra 2016, at de tre institutioner sammen skal styrke
EU’s årlige og
flerårige programmering med afsæt i Kommissionens årlige arbejdsprogram. Formålet er på årlig
basis at identificere de større politiske sager, som bør have særligt prioritet i lovgivningsarbejdet
på tværs af institutionerne.
3. Formål og indhold
Såfremt den nye Kommission tiltræder den 1. december, ventes den umiddelbart herefter at
præsentere sit arbejdsprogram for 2020 og at redegøre for sine prioriteter på Rådsmødet
(almindelige anliggender). Rådet forudses på den baggrund at drøfte forventningerne til
Kommissionens arbejdsprogram og fokus for lovgivningsarbejdet i de kommende år.
Den designerede kommissionsformand, Ursula von der Leyen, præsenterede den 16. juli 2019 i
Europa-Parlamentet seks politiske prioriteter for den nye Kommission. Prioriteterne indeholder
blandt andet følgende:
1. En europæisk
”green deal”: indeholdende blandt andet
en europæisk klimalov med
ambition om, at Europa skal være det første klimaneutrale kontinent. Mere ambitiøse
klimamål for 2030. En fond for ’retfærdig transition’. En bæredygtig europæisk
investeringsplan. Beskyttelse af EU’s miljø og biodiversitet.
2. En økonomi, som arbejder for borgerne: indeholdende støtte til små virksomheder.
Uddybning af det økonomiske og monetære samarbejde (ØMU). En handlingsplan for
implementering af den sociale søjle. En ligestillingsunion. Fair beskatning.
3. Et Europa klar til den digitale tidsalder: indeholdende en tværgående indsats i forhold til
digitale tjenester, såsom platforme, under den såkaldte Digital Services Act. Fælles
standarder for 5G-netværk. Fælles europæisk lovgivning for de etiske implikationer af
kunstig intelligens. En fælles cyberenhed. En handlingsplan for digital uddannelse.
4. Fremme af den europæiske levevis: indeholdende beskyttelse af retsstatsprincippet.
Styrkelse af de ydre grænser og en modernisering af det europæiske asylsystem. Styrkelse
af den interne sikkerhed, herunder ressourcer til den europæiske anklagemyndighed.
5. Et stærkere Europa i verden: indeholdende fokus på fri og fair handel. En mere aktiv rolle
for EU. En sammentænkt strategi for Afrika. Et strategisk partnerskab med
Storbritannien. Bedre koordinering af EU’s eksterne handlinger. Beskyttelse af Europa,
herunder skridt i retning af en europæisk forsvarsunion.
25
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
6. Et nyt skub for europæisk demokrati: indeholdende bedre inddragelse af de europæiske
borgere. Et særligt forhold til Europa-Parlamentet. Forbedring af processen til udpegelse
af topposter. Mere gennemsigtighed i EU-samarbejdet og beskyttelse af demokratiet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Præsentationen af Kommissionens prioriteter ventes ikke i sig selv at have konsekvenser for
EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Der vil blive
taget konkret stilling til eventuelle konsekvenser i forbindelse med behandlingen af de enkelte
forslag, der måtte blive fremlagt.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til Kommissionens arbejdsprogram med
forskellige betoninger og prioriteringer medlemslandende imellem.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Kommissionens arbejdsprogram afspejler prioriteterne i Det Europæiske
Råds strategiske dagsorden for 2019
–
2024, og finder det desuden vigtigt at sikre et godt
samarbejde mellem institutionerne om det løbende lovgivningsarbejde.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
26
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
2115424_0027.png
6. Unionens grundlæggende værdier i Ungarn/Artikel 7(1)
KOM-dokument foreligger ikke.
Genoptryk af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 13. september 2019. Nye afsnit
markeret med streg i margin.
1. Resumé
Europa-Parlamentet vedtog ved afstemning den 12. september 2018 at aktivere proceduren i Lissabontraktatens
artikel 7, stk. 1,
over for Ungarn. Sagen, som handler om Ungarns efterlevelse af EU’s grundlæggende værdier,
behandles derfor aktuelt af Rådet (almindelige anliggender).
På rådsmødet den 10. december 2019 forventes Rådet at holde endnu en høringssession af Ungarn.
2. Baggrund
Europa-Parlamentet vedtog den 12. september 2018 at aktivere artikel 7, stk. 1, i Traktaten om
den Europæiske Union (TEU) over for Ungarn ved at sende et begrundet forslag til Rådet. For
beslutningen stemte 448, mens 197 stemte imod. Ungarn blev dermed det andet medlemsland
imod hvilket, der er åbnet en procedure efter TEU artikel 7, stk. 1.
Sagen handler om Ungarns efterlevelse af EU’s grundlæggende værdier. Europa-Parlamentet
har
som baggrund for afstemningen udarbejdet en rapport (”Sargentini-rapporten”; 2017/2131
(INL)), som kritiserer forholdene i Ungarn på en række områder:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Den måde hvorpå forfatningen og valgsystemet fungerer
Retsvæsenets uafhængighed
Korruption og interessekonflikter
Privatlivets fred og databeskyttelse
Ytringsfrihed
Akademisk frihed
Religionsfrihed
Foreningsfrihed
Retten til ligebehandling
Rettigheder for personer, der tilhører mindretal, herunder romaer og jøder
Migranters, asylansøgeres og flygtninges grundlæggende rettigheder
Økonomiske og sociale rettigheder
I henhold til TEU artikel 7, stk. 1, kan Rådet ved afstemning beslutte, at der er en ”klar fare” for,
at Ungarn groft overtræder de grundlæggende værdier, der er nævnt i TEU artikel 2. I så fald er
Rådet forpligtet til først at høre Ungarn. Artikel 7 indeholder ikke tidskrav for disse dele af
proceduren.
Rådet (almindelige anliggender) begyndte på rådsmødet den 16. september 2019 en høring af
Ungarn i henhold til proceduren i TEU art. 7, stk. 1. Sagen har desuden været på dagsordenen i
Rådet (almindelige anliggender) i form af en status flere gange i 2018 og 2019.
Artikel 7 i Traktaten om Den Europæiske Union
Proceduren i TEU artikel 7, stk. 1, indebærer, at Rådet på begrundet forslag af enten en tredjedel
af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet eller Europa-Kommissionen med et flertal på fire
27
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
2115424_0028.png
femtedele af sine medlemmer (minus det pågældende land, dvs. aktuelt 22 medlemslande), og
efter godkendelse af Europa-Parlamentet, kan fastslå, at der er en klar fare for, at et medlemsland
groft overtræder de værdier, der er nævnt i TEU art. 2. Inden da hører Rådet det berørte
medlemsland, og Rådet kan efter samme fremgangsmåde rette henstillinger til medlemslandet.
Det Europæiske Råd kan ligeledes ved enstemmighed og på forslag af en tredjedel af
medlemslandene eller Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet
–
og efter at
have opfordret dette medlemsland til at fremsætte sine bemærkninger
–
fastslå, at et
medlemsland groft og vedvarende overtræder værdierne nævnt i TEU art. 2. Hvis en grov og
vedvarende overtrædelse måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med kvalificeret
flertal beslutte at suspendere visse af medlemslandets rettigheder, herunder stemmerettigheder.
3. Formål og indhold
Sagen forventes at komme på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 10.
december 2019. Det er forventningen, at punktet vil være endnu en høringssession af Ungarn.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Proceduren efter artikel 7, stk. 1, er igangsat af Europa-Parlamentet, der den 12. september 2018
vedtog det begrundede forslag til Rådet. Der er redegjort nærmere for Europa-Parlamentets
vurdering under ”baggrund” ovenfor.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemslande, herunder også under den første høringssession af Ungarn på
rådsmødet (almindelige anliggender) den 16. september 2019, har udtrykt bekymring over
situationen i Ungarn og støtte til artikel 7-proceduren. Enkelte lande har været mere
tilbageholdende eller har
–
for ganske fås vedkommende
–
støttet Ungarn i sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det generelt afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende
værdier, herunder retsstatsprincippet og demokrati.
EU’s grundlæggende værdier er afgørende
for legitimiteten i samarbejdet mellem EU’s medlemsstater og for det praktiske samarbejde,
herunder eksempelvis også hvad angår det indre marked.
Regeringen er på en række områder bekymret over situationen i Ungarn og bakker på den
baggrund op om at føre dialog med Ungarn under proceduren efter artikel 7, stk. 1, om
kritikken. Fra dansk side har man i de seneste år jævnligt udtrykt bekymring over lovgivning i
28
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
2115424_0029.png
Ungarn på eksempelvis NGO-og universitetsområdet som følge af kritik fra bl.a.
Venedigkommissionen, OSCE’s Kontor for Demokratisk Institutioner og Menneskerettigheder
(ODHIR), Helsinki-komitéen, UNHCR og Europarådets menneskerettighedskommissær.
Bekymringen er ligeledes blevet regelmæssigt udtrykt i forbindelse med bilaterale møder med
repræsentanter for den ungarske regering. Regeringen lægger samtidigt vægt på, at forholdene i
Ungarn vurderes ud fra et solidt og velbelyst grundlag.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 13. september
2019.
29
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
2115424_0030.png
7. Retsstatsprincippet i Polen / TEU art. 7, stk. 1.
KOM-dokument foreligger ikke.
Genoptryk af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 18. juli 2019. Nye afsnit markeret
med streg i margin.
1. Resumé
I december 2017 aktiverede Europa-Kommissionen proceduren efter Lissabontraktatens artikel 7, stk. 1, over for
Polen. Baggrunden er, at den polske regering har gennemført en række retsreformer, som ifølge Kommissionen
udgør en systemisk trussel mod retsstatsprincippet, der er en af EU’s grundlæggende værdier.
Sagen er under løbende behandling i Rådet (almindelige anliggender), og den forventes at komme på dagsordenen
som en status på rådsmødet den 10. december 2019.
2. Baggrund
Kommissionen besluttede i december 2017 at aktivere artikel 7, stk. 1, i Traktaten om den
Europæiske Union (TEU) over for Polen. Baggrunden er, at den polske regering har gennemført
en række retsreformer, som ifølge Kommissionen udgør en systemisk trussel mod det
grundlæggende retsstatsprincip. Det var første gang, at proceduren i TEU artikel 7 blev aktiveret
over for et medlemsland.
Hovedpunkterne i kritikken fra Kommissionen
–
som deles af et flertal af medlemslandene
–
vedrører særligt risikoen for øget politisk indflydelse på det polske retssystem. Det er konkret
kommet til udtryk i form af bl.a. udskiftning af dommere gennem fremskyndet pensionering og
risiko for øget politisk indflydelse på fremtidige udnævnelser af dommere i Polen.
Kommissionen vurderer, at reformerne samlet set risikerer at skabe tvivl om det polske
retsvæsens uafhængighed. Et flertal af medlemslande har bakket op om Kommissionen og har
løbende tilkendegivet deres bekymring over retsstatssituationen i Polen.
Første del af proceduren efter artikel 7, stk. 1, er en høring af Polen i Rådet (almindelige
anliggender). Tre sessioner af denne høring har været afholdt i hhv. juni, september og december
2018. Rådet er desuden adskillige gange blevet orienteret af Kommissionen om status på sagen,
herunder senest under dagsordenspunktet ”eventuelt” på rådsmødet (almindelige anliggender) i
september 2019.
Artikel 7 i Traktaten om Den Europæiske Union
Proceduren indebærer, at Rådet på begrundet forslag af en tredjedel af medlemsstaterne, Europa-
Parlamentet eller Europa-Kommissionen med et flertal på fire femtedele af sine medlemmer
(minus det pågældende land, dvs. aktuelt 22 medlemslande), og efter godkendelse af Europa-
Parlamentet, kan fastslå, at der er en klar fare for, at et medlemsland groft overtræder de værdier,
der er nævnt i TEU art. 2. Inden da hører Rådet det berørte medlemsland og kan efter samme
fremgangsmåde rette henstillinger til medlemslandet.
Det Europæiske Råd kan ligeledes ved enstemmighed og på forslag af en tredjedel af
medlemslandene eller Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet
–
og efter at
have opfordret dette medlemsland til at fremsætte sine bemærkninger
–
fastslå, at et
medlemsland groft og vedvarende overtræder værdierne nævnt i TEU art. 2. Hvis en grov og
30
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) 10. december 2019
2115424_0031.png
vedvarende overtrædelse måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med kvalificeret
flertal beslutte at suspendere visse af medlemslandets rettigheder, herunder dets stemmeret.
3. Formål og indhold
Sagen forventes at komme på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 10.
december 2019 som en status.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Et flertal af medlemslandene har løbende udtrykt bekymring over retsstatssituationen i Polen på
rådsmøderne og formået at fastholde sagen på dagsordenen. Enkelte lande har været mere
tilbageholdende eller har
–
for ganske fås vedkommende
–
støttet Polen i sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er meget bekymret over retsstatssituationen i Polen og er generelt enig i
Kommissionens kritikpunkter af Polens retsreformer.
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende værdier,
herunder demokrati og retsstatsprincippet. EU’s grundlæggende værdier er afgørende for
legitimiteten i samarbejdet mellem EU’s medlemsstater, herunder
eksempelvis også
troværdigheden ift. beslutninger om det indre marked samt den europæiske arrestordre. Dertil
kommer, at danske virksomheder og borgere har konkret interesse i et velfungerende og
uafhængigt retsvæsen i Polen.
Regeringen bakker derfor aktivt op om, at man gennemfører høringssessioner i Rådet efter
artikel 7, at man eventuelt vedtager henstillinger til Polen samt at sagen generelt holdes på
dagsordenen i Rådet for at opretholde det politiske pres
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været skriftligt forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for
rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. juli 2019.
31