UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Om regeringens holdning til det faste dagsordenspunkt 7 om Israel i FN's Menneskerettighedsråd

Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
UPN Alm.del Bilag 46
Offentligt

Samrådsspørgsmål B om dansk stemmeafgivning under punkt 7 i

Menneskerettighedsrådet til besvarelse den 22. november 2019

TALEPUNKT

Til:

Udenrigsministeren

Enhed:

MENA, JTFM

Dato:

18-11-2019

Sag:

2019 - 42079

Tak for muligheden for at svare på spørgsmålene om regeringens hold-

ning til afstemninger under punkt 7 på Menneskerettighedsrådets dags-

orden. Jeg vil besvare de to spørgsmål hver for sig.

* * *

Første delspørgsmål lyder:

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der

er ændret i regeringens holdning, således at der nu fra dansk side ikke

længere som princip undlades at stemme under det faste punkt 7 om

Israel i

FN’s

Menneskerettighedsråd?

[Korrektioner]

Inden vi går i gang med sagens substans, vil jeg gerne starte med at

korrigere tre ting, som har betydning for vores videre diskussion.

Det er for det første, at titlen på dagsordenspunkt 7 er:

”Menneskeret-

tighedssituationen i Palæstina og de besatte arabiske områder”.

Det er

altså ikke et dagsordenspunkt, der beskæftiger sig med forhold i Israel

- men alene forholdene i de besatte områder.

UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Om regeringens holdning til det faste dagsordenspunkt 7 om Israel i FN's Menneskerettighedsråd

Når det er sagt, vil jeg gerne allerede her slå fast, at det er regeringens

holdning, at der ikke bør være et særskilt dagsordenspunkt, der om-

handler én konkret landespecifik situation. Det gør punkt 7 desværre.

Jeg vil komme tilbage til det forhold senere i min besvarelse.

For det andet: regeringen har ikke ændret sin holdning. For regeringen

har endnu ikke fastlagt sin holdning til de specifikke afstemninger, der

måtte komme under punkt 7.

For det tredje vil jeg minde om, at den daværende regering på Menne-

skerettighedsrådets samling i marts 2019 besluttede at stemme nej til

alle resolutioner under punkt 7. Der var altså ikke tale om, at den davæ-

rende regering undlod at stemme.

[Regeringens tilgang til punkt 7 - forhandlingerne i Geneve]

Lad mig herefter redegøre for regeringens tilgang til punkt 7 på Rådets

dagsorden og herunder prøve at beskrive, hvordan forløbet frem mod

afstemningerne næste år kunne blive.

Rådet samles næste gang i perioden fra den 24. februar - 20. marts 2020.

Der er således godt fire måneder til, at Danmark som medlem af Rådet

skal stemme om resolutioner på menneskerettighedsområdet, herunder

resolutioner under punkt 7. Vi kender ikke det præcise indhold af de

resolutioner i dag.

UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Om regeringens holdning til det faste dagsordenspunkt 7 om Israel i FN's Menneskerettighedsråd

[EU-delegationens særlige rolle]

Men vi har en forventning om, at forløbet i Geneve som tidligere år

kommer til at indebære forhandlinger mellem EU-delegationen og pa-

læstinenserne helt frem til stemmeafgivningen. Som bekendt er det EU-

delegationen i Geneve, der på alle EU-landenes vegne leder de årlige

forhandlinger med palæstinenserne om resolutionerne under punkt 7.

EU forhandler med den palæstinensiske side om tekstindrømmelser

med udgangspunkt i

EU’s

fælles politik på området. Centralt står her

EU’s rådskonklusioner om den mellemøstlige fredsproces, lige som ek-

sempelvis relevante tekster vedtaget i

FN’s

Sikkerhedsråd spiller en

rolle.

EU’s

logik er, at resolutionerne under punkt 7 på grund af Rådets sam-

mensætning under alle omstændigheder vil blive vedtaget, og at EU i

de konkrete forhandlinger med palæstinenserne kan bidrage til, at tek-

sterne bliver mere balancerede. Det langsigtede mål for EU er, at reso-

lutionerne under punkt 7 flyttes til andre dagsordenspunkter. En sådan

flytning sker kun, hvis palæstinenserne gennem forhandlingerne med

EU ser en fordel i det. I 2019 tog den palæstinensiske side et væsentligt

skridt og flyttede én resolution væk fra punkt 7.

Det er klart, at EU ikke kan opnå indrømmelser i forhandlingerne med

palæstinenserne, medmindre man har noget at forhandle med. I den

konkrete sammenhæng i Geneve forudsætter indrømmelser fra palæsti-

nensisk side, at EU kan levere en betydelig opbakning til resultatet af

forhandlingerne.

UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Om regeringens holdning til det faste dagsordenspunkt 7 om Israel i FN's Menneskerettighedsråd

Det betyder helt konkret,

at EU’s indflydelse og mulighed for indrøm-

melser fra den palæstinensiske side i sidste ende hænger nøje sammen

med stemmeafgivningen under punkt 7 fra EU-medlemmerne af Rådet.

For palæstinenserne har EU’s stemmeafgivning afgørende betydning.

Derfor forhandles resolutionerne udelukkende med EU - selv om det

naturligvis er alle 47 medlemmer af Rådet, der i sidste ende skal stemme

om dem.

Det er en væsentlig platform for EU for at søge indflydelse på forhand-

lingerne, og den vil regeringen prøve at få mest muligt ud af - også i

forhold til forhandlingerne om punkt 7. Derfor går Danmark aktivt ind

i de kommende drøftelser i Geneve.

Udskiftningerne blandt EU-landene i forhold til medlemskab af Rådet

gør det vanskeligt at forudse de årlige EU-stemmemønstre. I 2020 er

der imidlertid forventning om større EU-opbakning til et forhandlings-

resultat med palæstinenserne end i 2019.

[De danske overvejelser og principper for stemmeafgivning]

Dette var et overblik over, hvordan regeringen på det foreliggende

grundlag forventer forløbet frem mod samlingen i Rådet i 2020. Nu vil

jeg redegøre for, hvordan regeringen agter at håndtere processen i den

kommende tid.

Udgangspunktet er, at regeringen ikke føler sig bundet af den foregå-

ende regerings stemmeafgivning under punkt 7. Det gør vi ikke, fordi

beslutningen om at stemme imod som princip ligger langt fra, hvordan

Danmark normalt søger indflydelse internationalt og ikke mindst i EU-

UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Om regeringens holdning til det faste dagsordenspunkt 7 om Israel i FN's Menneskerettighedsråd

og FN-regi som i denne situation. Hvis vi bare som den foregående re-

gering stemmer imod som princip, vil vi ikke have nogen indflydelse.

Regeringen vil derfor lægge særlig vægt på to hensyn i forhold til punkt

7. De udgør regeringens centrale overvejelser for dansk stemmeafgiv-

ning i FN-sammenhæng i almindelighed.

For det første ser vi på indholdet af det, der skal stemmes om, inden vi

fastlægger vores stemme. Særligt i forhold til punkt 7 indgår det også

konkret, om en resolution er blevet flyttet væk fra punkt 7.

For det andet ser vi på EU-samarbejdet. Danmark gør i almindelighed

sin indflydelse i FN gældende gennem EU, som spiller en stadig vigti-

gere rolle i FN inden for danske prioritetsområder. Så det har en betyd-

ning, at Danmark forbliver én af de stærkeste stemmer for et mere hand-

lekraftigt og samlet EU på den internationale scene. Det harmonerer

ikke med, at EU-lande fastlægger deres stemme, allerede inden sagen

bliver drøftet i EU.

Hvert år forhandles og stemmes der om et stort antal ikke-bindende re-

solutioner og erklæringer i FN-regi. Danmark deltager i forhandlin-

gerne og afstemningerne inden for rammerne af regeringens udenrigs-

og indenrigspolitiske prioriteter, som løbende er genstand for drøftelse

med Folketinget.

Regeringen arbejder derfor for størst mulig EU-koordination og enig-

hed i forhold til de konkrete sager og på grundlag af den bestående

UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Om regeringens holdning til det faste dagsordenspunkt 7 om Israel i FN's Menneskerettighedsråd

brede enighed i Folketinget om mange udenrigspolitiske emner, herun-

der traditionelt vanskelige emner som Mellemøsten. Det spor vil rege-

ringen også prioritere i forhold til det danske medlemskab af Menne-

skerettighedsrådet.

Erfaringen er, at enegang i Rådet ikke fører til resultater. Hvis vi for

alvor vil gøre en forskel, kræver det, at vi indgår i et tæt samarbejde

med andre medlemmer. Det gælder som nævnt først og fremmest de

andre EU-lande. Og i den konkrete situation med punkt 7 er netop EU-

enighed den primære løftestang til at få et resultat i forhandlingerne,

som vi kan bakke op om. Såvel i forhold til indholdet af resolutionerne

som placeringen på dagsordenen.

Lad mig slutte besvarelsen af dette spørgsmål med kort at berøre for-

handlingerne

i FN’s Generalforsamling.

Her er det nemlig lykkedes EU

- gennem tæt forhandling med palæstinenserne og med aktiv dansk del-

tagelse - at få reduceret antallet af resolutioner om konflikten fra 19 til

18. Et lille skridt. Men dog et skridt i den rigtige retning, som vi kan

bygge videre på til næste år. Og vigtigst af alt viser det, hvad man kan

opnå med konstruktiv deltagelse i forhandlingerne.

* * *

Det bringer mig til det andet spørgsmål, som lyder:

”…hvorfor

Dan-

mark [dermed] arbejder for negativ særbehandling af Israel, når der

eksempelvis ikke eksisterer faste særdagsordenspunkter i FN’s Menne-

skerettighedsråd for lande som f.eks. Saudi Arabien, Yemen og Qatar,

hvor der sker grove menneskerettighedskrænkelser?”

UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Om regeringens holdning til det faste dagsordenspunkt 7 om Israel i FN's Menneskerettighedsråd

[Korrektion]

Lad mig også her starte med at rette en misforståelse. Hverken Danmark

eller regeringen arbejder for negativ særbehandling af Israel.

Den på-

stand kan jeg fuldstændigt afvise.

Tværtimod er det som nævnt i starten af denne besvarelse regeringens

holdning - helt som den foregående regerings - at punkt 7 ikke burde

findes på Rådets dagsorden. Ligesom den opfattelse deles bredt i EU-

kredsen.

Men punkt 7 er der altså. Etableringen af det indgik som en del af den

politiske aftale om Rådet i 2006 - og det er ikke realistisk, at punktet

bliver fjernet her og nu. Regeringen har derfor grundlæggende et andet

syn end den foregående regering på, hvordan vi bedst håndterer den

udfordring. Det kræver et langt sejt træk. Og regeringens vurdering er,

at dette træk bedst sker i et tæt samarbejde med EU.

[Udtømning af indhold under punkt 7]

Derfor vil vi i tæt samarbejde med EU fortsætte arbejdet for at udtømme

punkt 7 på Menneskerettighedsrådets dagsorden, f. eks. ved gradvis

flytning af resolutionerne til andre dagsordenspunkter, der behandler

forskellige kritiske landesituationer. Vi vil også fortsætte med at følge

den mangeårige EU-praksis om ikke at tale under den generelle debat

under punkt 7.

Tilgangen reflekterer regeringens position og den grundlæggende dan-

ske praksis om at søge indflydelse gennem samarbejde - også i FN-regi.

UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Om regeringens holdning til det faste dagsordenspunkt 7 om Israel i FN's Menneskerettighedsråd

[Afslutning]

Lad mig til sidst opsummere mine vigtigste pointer i dette samråd.



Regeringen er utvetydigt imod eksistensen af det faste punkt 7 på

Menneskerettighedsrådets dagsorden. Det er både principielt og

i praksis forkert, at dette punkt er reserveret til én konkret lande-

specifik situation. Det har jeg meldt tydeligt offentligt ud, jeg har

forud for samrådet understreget det i min skriftlige besvarelse til

spørgeren, og jeg har gentaget det i dag.



Regeringen arbejder derfor for helt at afskaffe punktet. Parallelt

hermed vil vi i tæt samarbejde med EU fortsætte arbejdet for at

tømme punkt 7 for indhold.



Den mest effektive tilgang vil være den konstruktive linje, som

den nye regering har anlagt. Vi vil ind i kampen - ikke se på den

fra sidelinjen.

Tak.