Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
UPN Alm.del Bilag 27
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN/HPA, sagsnr.: 2019-1189
Den 4. november 2019
Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 21. november 2019
SAMLENOTAT
1. Reform af WTO og status for forberedelserne af den 12. WTO-ministerkonference .............. 2
2. EU-USA handelsrelationer ................................................................................................................. 4
3. Implementering af EU’s handelsaftaler
............................................................................................ 7
1
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC-handel) den 21. novembe 2019
2101231_0002.png
1. Reform af WTO og status for forberedelserne af den 12. WTO-ministerkonference
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet ventes en orientering om status for reform af WTO, herunder krisen i appelorganet. Derudover
ventes en orientering om forberedelserne af WTO-ministerkonferencen i Kasakhstan i juni 2020. Behovet for
reformer af WTO skal bl.a. ses i lyset af begrænsede fremskridt i de multilaterale forhandlinger og
handelskonflikten mellem USA og Kina. EU søger i samarbejde med en række andre WTO-medlemmer
fortsat at finde løsninger, der kan sikre opbakning til WTO og appelorganet.
2. Baggrund
Uenigheder
blandt WTO’s medlemmer
kombineret med den aktuelle handelskonflikt mellem
USA og Kina lægger fortsat pres på det multilaterale handelssystem. Krisen i WTO handler bl.a.
om manglende fremdrift i forhandlingssporet samt behov for opdatering af WTO’s regelsæt.
Dertil kommer spørgsmålet om, hvilke udviklingslande der reelt har behov for lempelige
handelsvilkår, og hvilke der som stærke vækstøkonomier ikke længere bør kunne påberåbe sig
udviklingsstatus. Det mest akutte problem er dog krisen i tvistbilæggelsessystemet, hvor USA
fortsat blokerer for udnævnelser af nye medlemmer til appelorganet, hvor der
–
med mindre
der findes en løsning forinden
–
kun vil være ét medlem tilbage efter den 11. december.
Appelorganet -
og dermed et centralt element i WTO’s mulighed
for at håndhæve indgåede
aftaler
–
vil dermed ikke længere kunne fungere. New Zealands WTO-ambassadør leder en
proces med det formål at finde en løsning på krisen, men indtil videre med begrænset succes.
EU har i fravær af en fælles løsning foreslået en midlertidig alternativ bilateral voldgiftsmodel
inden for WTO’s rammer, men
har indtil videre kun opnået tilslutning til forslaget fra Canada
og Norge.
EU spiller fortsat en aktiv rolle i reformprocessen og har sammen med andre WTO-
medlemmer fremsat en række forslag. Med sigte på bedre at kunne håndtere unfair
handelspraksis har EU, USA og Japan fremsat forslag vedrørende efterlevelse af regler om
notifikation og transparens, og der arbejdes også mod at fremsætte forslag om regler for
industrisubsidier. I forhold til spørgsmålet om handelsvilkår for udviklingslandene er EU enig
med USA i nødvendigheden af en højere grad af differentiering, men er uenig i, at det
uomgængeligt kræver opgivelse af udviklingsstatus.
Behovet for WTO-reform skal også ses i lyset af begrænsede fremskridt i de multilaterale
forhandlinger. Aktuelt pågår således kun forhandlinger vedrørende fiskerisubsidier, som knytter
sig til verdensmål 14. Plurilaterale drøftelser om bl.a. e-handel, national regulering af
tjenesteydelser og investeringslettelse fortsætter i grupper af interesserede WTO-medlemmer
med sigte på senere at kunne løfte evt. aftalte forpligtelser op i den fulde medlemskreds. Der er
indtil videre ikke store forventninger til, at WTO-ministerkonferencen i Kasakhstan i juni 2020
kan levere konkrete resultater i form af nye aftaler. Hvis der ikke inden da findes en løsning på
krisen i appelorganet, vil dette emne kunne dominere dagsordenen for konferencen.
2
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC-handel) den 21. novembe 2019
3. Formål og indhold
Rådet ventes på baggrund af en orientering fra Kommissionen at drøfte status for reform af
WTO, herunder krisen i appelorganet. Derudover ventes en orientering om forberedelserne af
WTO-ministerkonferencen i Kasakhstan i juni 2020.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, jf. artikel 218, godkende eventuelle
aftaler, som EU indgår i regi af WTO.
5. Nærhedsprincippet
EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU,
der kan indgå handelsaftaler, herunder i WTO. Det er på den baggrund regeringens vurdering,
at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forhandlingsemnerne i WTO forudses ikke at medføre ændringer af dansk lovgivning.
7. Konsekvenser
Generelt ventes handelsliberalisering i regi af WTO at få positive samfundsøkonomiske og
erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst, højere lønninger og
et større beskatningsgrundlag.
8. Høring
Handelspolitisk Specialudvalg er løbende blevet inddraget. Erhvervs-, arbejdstager- og
civilsamfundsorganisationer er blevet konsulteret om situationen i WTO i regi af det såkaldte
Beach Club-forum og senest ved møde i Forum for fair og bæredygtig handelspolitik den 29.
oktober.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er i Rådet bred opbakning til, at EU fortsat skal fremme et stærkt og regelbaseret
multilateralt handelssystem samt spille en aktiv og central rolle i WTO.
10. Regeringens generelle holdning
I overensstemmelse med relevante folketingsvedtagelser, herunder senest V83 af 3. juni 2013,
bakker regeringen stærkt op om WTO og det multilaterale handelssystem som det bedste og
mest effektive værn imod protektionisme.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering hhv. den 8. februar
2019 og den 24. maj 2019.
3
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC-handel) den 21. novembe 2019
2101231_0004.png
2. EU-USA handelsrelationer
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen ventes at give en status for det handelspolitiske forhold mellem EU og USA, herunder
forhandlingerne om en aftale om overensstemmelsesvurderinger og udviklingen i WTO-afgørelsen om ulovlig
statsstøtte til Airbus.
2. Baggrund
Det handelspolitiske forhold mellem EU og USA har været udfordret, siden USA i juni 2018
påførte told på europæisk stål og aluminium og truede med ekstratold på biler og bildele fra
EU. Mens fælleserklæringen fra præsident Trump og kommissionsformand Juncker i juli 2018
afværgede en eskalering af en handelskonflikt og satte rammen for en transatlantisk dialog om
tættere handelssamarbejde, kan der i dag, mere end et år senere, kun konstateres begrænsede
fremskridt. Der har således ikke været reelle forhandlinger om afskaffelse af told på
industrivarer, da USA har ønsket landbrug inddraget, hvilket EU’s forhandlingsdirektiv eksplicit
udelukker. Samtidig er forhandlingerne vanskeliggjort af USA’s
fortsatte trussel om told på
europæiske biler og bildele. Hvorvidt truslen effektueres, er vanskeligt at forudse. EU har afvist
at indgå i forhandlinger om frivillig eksportbegrænsning af biler og bildele til USA. Præsident
Trump ventes at tage stilling til, hvad der videre skal ske medio november.
Et lyspunkt er imidlertid forhandlingerne om overensstemmelsesvurderinger, hvor der nu
foreligger et aftaleudkast. En aftale om overensstemmelsesvurderinger vil lette amerikanske og
europæiske virksomheders dokumentation af efterlevelse af produktkrav, idet man inden for
visse varekategorier gensidigt vil acceptere hinandens overensstemmelsesvurderinger.
Kommissionen vil forsætte forhandlingerne med USA på grundlag af aftaleudkastet.
En anden væsentlig sag i det transatlantiske forhold vedrører ulovlig statsstøtte til Airbus. Et
voldgiftspanel i WTO afgjorde den 2. oktober 2019, at USA retmæssigt kan indføre told for 7,5
mia. USD på europæiske varer som kompensation for ulovlig europæisk statsstøtte til
flyproducenten Airbus. EU har rejst
en lignende sag i WTO mod USA’s statsstøtte til
flyproducenten Boeing, hvor det nedsatte voldgiftspanel først forventes at nå en afgørelse i
første halvdel af 2020. Kommissionen har forsøgt at nå en politisk aftale med USA, hvilket er
blevet afvist. I overensstemmelse med voldgiftsafgørelsen fra 2. oktober indførte USA den 18.
oktober told på 10 pct. på fly og 25 pct. på landbrugsprodukter og andre varer. Størstedelen (87
pct.) af tolden rammer de fire Airbus-lande (Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Spanien).
Den resterende kompensationstold er fordelt mellem de øvrige medlemslande, hvor Italien og
Irland er hårdest ramt. Danske varer er dog også berørt, særligt fødevarer (ost, smør,
forarbejdet svinekød og muslinger). Dansk Industri estimerer, at dansk eksport til en værdi af
401 mio. DKK er omfattet. Den samlede eksport til USA var på 56,5 mia. DKK i 2018.
Kommissionen forsøger fortsat at nå en politisk aftale med USA.
4
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC-handel) den 21. novembe 2019
3. Formål og indhold
Handelskommissær Malmström forventes på rådsmødet at give en generel orientering om det
handelspolitiske forhold mellem EU og USA. Herunder forventes en orientering om status
samt de videre planer for Kommissionens dialog om USA i Airbus-sagen. Derudover forventes
en orientering om aftaleudkastet for overensstemmelsesvurderinger og de kommende
forhandlinger herom.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for drøftelsen.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant for drøftelsen.
7. Konsekvenser
Drøftelsen ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for
EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Airbus-
sagen har imidlertid konsekvenser for dansk eksport grundet de amerikanske toldforhøjelser.
Indgåelse af en aftale om overensstemmelsesvurderinger forventes at få positive samfunds- og
erhvervsøkonomiske konsekvenser, da det må antages, at færre omkostninger i forbindelse med
overensstemmelsesvurderinger vil kunne øge samhandlen og herigennem øge
eksportpotentialet for europæisk, og herunder dansk, erhvervsliv, som vil kunne føre til øget
vækst og skabe et større beskatningsgrundlag.
8. Høring
Forhandlingsmandat om overensstemmelsesvurderinger blev sendt i høring i Handelspolitisk
Specialudvalg, inklusiv erhverv- og civilsamfundsorganisationer, den 30. januar 2019.
Kommissionens aftaleudkast blev sendt i høring i Handelspolitisk Specialudvalg den 4. oktober
2019.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU’s
medlemslande forventes generelt at støtte Kommissionens hidtidige linje om at være
forhandlingsvillig og pragmatisk. Særlig bilproducerende lande har meget betydelige interesser
på spil i tilfælde af, at USA måtte indføre ekstratold på biler og bildele.
Medlemslandene forventes at stille sig positivt over for en potentiel aftale med USA om
overensstemmelsesvurderinger.
Medlemslandene forventes at støtte Kommissionens forsøg på at indgå en politisk aftale i
Airbus-sagen. Et fåtal af lande, der bl.a. rammes af told på kvalitetsoste, vin og frugt, har ytret
ønske om en kompensationsordning for landbrugsprodukter.
5
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC-handel) den 21. novembe 2019
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at EU forholder sig konstruktivt og forhandlingsvillig i de handelspolitiske
forhandlinger med USA. Det er i dansk interesse at holde dialogen åben med USA og undgå en
forværring af handelsforholdet. Samtidig er det i dansk interesse, at EU tager skridt til at
beskytte egne interesser i tilfælde af, at USA indfører toldforhøjelser på europæisk bilindustri.
I Airbus-sagen støtter regeringen, at Kommissionen fortsat søger at indgå en politisk aftale med
USA, så toldforhøjelserne fjernes. Det er imidlertid
USA’s
ret i henhold til WTO-regler at
indføre toldforhøjelser, ligesom det vil være for EU, når WTO afgør omfanget af
kompensationstolden i Boeing-sagen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har seneste været forelagt til Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 8.
februar 2019 vedr. forhandlingsmandatet for overensstemmelsesvurderinger.
6
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC-handel) den 21. novembe 2019
2101231_0007.png
3. Implementering af EU’s handelsaftaler
KOM (2019) 0455
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen forventes at orientere Rådet om status
for implementering af EU’s frihandelsaftaler på baggrund
af Kommissionens årlige rapport herom.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 14. oktober den tredje årlige rapport om status for
implementeringen af 35 større EU handelsaftaler med i alt 62 tredjelande. Rapporten, der
omhandler 2018, kan findes
her.
Rapporten udgives for at øge virksomheders, forbrugeres og den generelle offentligheds
kendskab til EU’s handelsaftaler.
I 2018 var 31 pct. af EU-landenes
varehandel med resten af verden omfattet af EU’s
handelsaftaler. Det tal ventes at stige til 39 pct., når handelsaftalerne med både Japan, Singapore
og Vietnam er trådt
i kraft. EU’s
handelsaftale med Japan trådte i kraft 1. februar i år.
Handelsaftalen med Singapore ventes at træde i kraft 21. november i år. EU-Vietnam
handelsaftalen blev undertegnet den 30. juni i år og afventer Europa-Parlamentets godkendelse.
Selvom det er sværere at kvantificere effekterne fra EU’s handelsaftaler på
tjenesteydelseshandlen, viser tilgængelige data, at der har været en stigning. Eksempelvis steg
eksporten af tjenesteydelser til Sydkorea, Chile og Canada med hhv. 7 pct., 17pct. og 7 pct.
over perioden 2016 til 2017.
Europæiske virksomheders handel med lande uden for EU er fortsat stigende. Derfor har det
stor betydning, at EU indgår stadig flere handelsaftaler. EU’s handelsaftaler bidrager til at
øge
eksporten fra EU, bl.a. ved at reducere told-udgifter, give markedsadgang og fjerne en bred
vifte af handelsbarrierer. På trods af en generelt svagere vækst i den internationale handel i
2018, bl.a. på grund af øget protektionisme, steg samhandlen med tredjelande, hvor EU har en
handelsaftale,
med 3 pct. fra 2017 til 2018. EU’s handelsaftaler bidrog i 2018 til at skabe et
solidt handelsoverskud i EU-landenes samlede handel med disse
lande. EU’s handel med resten
af verden viste derimod et mindre handelsunderskud i 2018.
I implementeringsrapporten gennemgås status for implementeringen af hver enkelt af de 35
handelsaftaler, herunder opnåede fremskridt og udestående udfordringer i gennemførelsen af
handelsaftalerne. Rapporten omfatter endvidere eksempler på, hvordan Kommissionen
anvender handelsaftalernes tvistbilæggelsesmekanismer til at håndtere problemer med
implementering af aftalerne.
Rapporten indeholder endvidere statistik om graden af anvendelse af EU’s handelsaftaler. I takt
med at EU indgår stadig flere handelsaftaler med tredjelande, bliver det også mere vigtigt, at
virksomheder i medlemslandene kender til og udnytter handelsaftalerne.
Ellers nyder EU’s
7
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC-handel) den 21. novembe 2019
virksomheder og deres kunder i tredjelande ikke godt af de besparelser i toldudgifter eller den
markedsadgang for tjenesteydelser, som handelsaftalerne indeholder. Kommissionen har de
seneste år afsat flere ressourcer til at oplyse virksomheder om handelsaftalerne. Kommissionen
har særligt fokus på at nå ud til små og mellemstore virksomheder, som typisk har færre
ressourcer til at sætte sig ind i og benytte EU’s handelsaftaler.
Der er også fokus på implementering af handelsaftalernes bæredygtighedsbestemmelser. Især
den såkaldte ”nye generation” af EU’s handelsaftaler indgået i de senere år indeholder
bestemmelser om arbejdstagerrettigheder og miljøbeskyttelse, herunder klimaændringer. Disse
handelsaftaler udgør således et vigtigt instrument til at fremme europæiske værdier om handel
og bæredygtig udvikling. I rapporten fremhæves det bl.a., at Kommissionen har styrket
samarbejdet med den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) om at støtte tiltag, der
forbedrer anvendelsen af ILO’s
grundlæggende konventioner i lande, med hvem EU har
handelsaftaler. Kommissionen har i den forbindelse også styrket bestræbelserne på at fremme
civilsamfundets deltagelse i gennemførelsen af handelsaftalernes bæredygtighedsbestemmelser.
3. Formål og indhold
Kommissionen forventes at orientere Rådet om status
for implementeringen af EU’s
handelsaftaler på baggrund af Kommissionens årlige implementeringsrapport. Særlig fokus
ventes at være på opnåede fremskridt og udestående udfordringer i gennemførelsen af
handelsaftalerne samt håndhævelse af bæredygtighedsbestemmelserne.
Kommissionen kan desuden ventes at orientere om etablering af en ny stilling som
”chefhåndhæver” i Kommissionens generaldirektorat for handel
med henblik på at fremme
håndhævelsen og implementeringen
af EU’s handelsaftaler.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt EU-landene bred opbakning til Kommissionens indsats for at fremme
implementeringen af EU’s handelsaftaler.
8
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC-handel) den 21. novembe 2019
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Kommissionen fortsat indgår yderligere ambitiøse handelsaftaler med
tredjelande, og at Kommissionen fortsat fremmer implementeringen og effektiv håndhævelse af
EU’s handelsaftaler,
herunder særligt bæredygtighedsbestemmelserne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
9