UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 11. november 2019

Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
UPN Alm.del Bilag 24
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.: 2019-1151

Den 24. oktober 2019

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 11. november 2019

SAMLENOTAT

1. Afghanistan ...................................................................................................................................2

2. Situationen i det østlige Middelhavsområde ................................................................................4

3. EU’s udenrigsrepræsentants forslag om en europæisk fredsfacilitet

..........................................6

UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 11. november 2019

1. Afghanistan

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret notat. Ændringer fremgår af streg i marginen.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) forventes en generel drøftelse af udviklingen i Afghanistan og EU’s tilgang i

lyset af det afghanske præsidentvalg den 28. september 2019 og den seneste udvikling i forhandlingerne mellem

USA og Taliban. Drøftelsen skulle have fundet sted på rådsmødet (udenrigsanliggender) den 14. oktober 2019

men blev udskudt, idet situationen i Syrien dominerede rådsmødet.

2. Baggrund

Den 8. september 2019 aflyste USA's præsident et hemmeligholdt planlagt møde mellem Taliban

og præsident Ashraf Ghani, og forhandlingerne mellem USA og Taliban blev sat på pause men

forventes genoptaget. Den næsten færdigforhandlede aftale indeholdt efter sigende følgende

punkter: 1) Tidslinje for troppereduktioner; 2) anti-terrorgarantier fra Taliban; og 3) start på

intra-afghanske fredsforhandlinger mellem den afghanske regering og Taliban. En egentlig

våbenhvile var ikke en del af aftalen. Siden USA’s udmelding er der ikke igangsat yderligere tiltag

i de intra-afghanske samtaler, som man ellers forventede, at Norge ville facilitere i Oslo.

Afghanistan gennemførte den 28. september 2019 præsidentvalg

–

det fjerde siden 2001. Valget

blev afviklet under vanskelige sikkerhedsforhold men med færre angreb end frygtet.

Valgdeltagelsen var lav. Af de omkring 9,5 millioner registrerede vælgere tyder foreløbige

meldinger på, at 1,5-2,6 millioner afghanere stemte. Et foreløbigt valgresultat blev ikke

annonceret som planlagt den 19. oktober bl.a. på grund af mistanke om manipulation med de

biometriske systemer flere steder. Der er ikke sat en ny dato for offentliggørelse af det

midlertidige resultat. Ligesom ved tidligere valg har processen været præget af gensidige

beskydninger om valgsvindel og køb af stemmer. Der forventes et tæt løb mellem de to

topkandidater, siddende præsident Ghani og ’CEO’ Abdullah Abdullah. EU’s

udenrigsrepræsentant, Federica Mogherini, bød i en udtalelse den 30. september valget

velkommen og understregede vigtigheden af, at de afghanske valginstitutioner på upartisk,

effektiv og transparent vis forvaltede deres ansvar i overensstemmelse med afghansk lov.

Desuden opfordrede Mogherini kandidaterne til at afvente den afghanske valgkommissions

udmeldinger om valgresultatet. EU har bl.a. bidraget med støtte til afghanske medier for at

fremme en troværdig og dækkende pressedækning af valgprocessen, ligesom man har udsendt en

mindre valgekspertmission.

I november 2018 præsenterede EU’s udenrigsrepræsentant en fempunktsplan for, hvordan EU

kan understøtte en fremtidig politisk fredsaftale. De fem punkter er: 1) At skabe rum for en fuldt

inkluderende fredsproces; 2) understøtte fornødne reformer efter en politisk fredsaftale; 3)

assistere med reintegration af tidligere kombattanter; 4) hjælpe med at garantere freden; og 5)

promovere regional stabilitet gennem handel og infrastrukturprojekter.

3. Formål og indhold

Det forventes, at EU's udenrigsrepræsentant vil redegøre for udviklingen i Afghanistan, herunder

i lyset af præsidentvalget og arbejdet med at levere på EU’s fempunktsplan. Der forventes fortsat

generel opbakning fra EU-kredsen til fempunktsplanen, og at EU holder den kommende

UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 11. november 2019

afghanske præsident fast på sine forpligtelser, herunder til reformdagsordenen,

menneskerettigheder, god regeringsførelse, tilbagetagelser og korruptionsbekæmpelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed om EU’s udenrigsrepræsentantens redegørelse. Danmark bør udtrykke

støtte til redegørelsen, herunder særligt fempunktsplanen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser gerne en koordineret EU-rolle i Afghanistan. EU bør holde den afghanske

regering fast på reformdagsordenen og øvrige forpligtelser, herunder i relation til menneske-

rettigheder, god regeringsførelse, tilbagetagelser og korruptionsbekæmpelse. Regeringen støtter,

at EU arbejder for en upartisk, effektiv og transparent valgproces. Endelig støtter regeringen en

genoptagelse af forhandlinger mellem USA og Taliban som et led i at fremme en inkluderende

og bæredygtig intra-afghansk fredsaftale.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Afghanistan blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 11. oktober 2019.

UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 11. november 2019

2. Situationen i det østlige Middelhavsområde

KOM dokument foreligger ikke

Revideret notat. Ændringer fremgår af streg i marginen.

1. Resumé

Det forventes, at Rådet (udenrigsanliggender) den 11. november 2019 vil beslutte at åbne mulighed for at indføre

restriktive personspecifikke foranstaltninger (indrejserestriktioner og indefrysning) på baggrund af de tyrkiske

boringer i den cypriotiske eksklusive økonomiske zone (EØZ). Der forventes enighed blandt EU’s medlemsstater

om vedtagelse af det forelagte forslag.

2. Baggrund

Tyrkiet sendte den 3. maj 2019 et boreskib og tre støtteskibe, herunder en fregat, ind i den

cypriotiske eksklusive økonomiske zone (EØZ). På Det Europæiske Råd den 20. juni 2019

redegjorde den cypriotiske præsident for situationen, herunder at Tyrkiet på dagen for mødet

havde sendt endnu et boreskib ind i den cypriotiske EØZ.

Spændingerne om den cypriotiske EØZ tager afsæt i, at der er fundet store gasressourcer i

undergrunden. Tyrkiet har i den sammenhæng dels forhindret skibe fra EU-lande i at foretage

boringer i den cypriotiske EØZ og dels foretaget egne prøveboringer. Cypern anfører, at

Tyrkiets handlinger krænker Cyperns legitime adgang til prøveboringer i landets EØZ og dermed

international ret. Tyrkiet mener omvendt ikke, at den græsk-cypriotiske side har ret til at handle

unilateralt i Cyperns EØZ, uden at det forinden er sikret, at hele øen

–

også den tyrkisk-

cypriotiske side

–

vil komme til at nyde godt af en eventuel gevinst.

Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner fra den 22. marts 2018 Tyrkiet til at indstille

disse handlinger og respektere Cyperns suveræne rettigheder til at efterforske og udnytte sine

naturressourcer i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten. Det Europæiske Råd vedtog

nye og sprogligt styrkede konklusioner på mødet den 20. juni i år. Rådet (udenrigsanliggender)

besluttede den 15. juli 2019 at suspendere højniveaumøder mellem EU og Tyrkiet og at støtte

Kommissionens forslag om at reducere førtiltrædelsesstøtten til Tyrkiet i 2020. I konklusionerne

inviteres den Høje Repræsentant og Kommissionen til at undersøge mulighederne for målrettede

sanktioner.

På cypriotisk foranledning vedtog Rådet (udenrigsanliggender) den 14. oktober 2019

rådskonklusioner, hvorefter der skal udformes en ramme for sanktioner mod personer og

enheder, uden at der dog umiddelbart optages personer, grupper eller enheder. Det Europæiske

Råd støttede disse rådskonklusioner den 18. oktober.

Den 18. oktober fremlagde den Høje Repræsentant og Kommissionen et udkast til rådsafgørelse

og forordning om et nyt sanktionsregime. Sanktionsregimet vil skabe mulighed for at sanktionere

fysiske og juridiske personer med målrettede restriktive foranstaltninger i form af

indrejserestriktioner og indefrysning

–

uden at der dog umiddelbart optages personer, grupper

eller enheder.

På baggrund af udviklingen kan der fra EU’s side efterfølgende føjes konkrete

personer, grupper eller enheder til sanktionslisten.

3. Formål og indhold

UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 11. november 2019

Rådet (udenrigsanliggender) ventes den 11. november 2019 at vedtage en ramme for at indføre

restriktive personspecifikke foranstaltninger (indrejserestriktioner og indefrysning) på baggrund

af de tyrkiske boringer i den cypriotiske eksklusive økonomiske zone (EØZ).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Det vurderes, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og at

dets formål opnås mere effektivt på EU-niveau end af medlemslandene individuelt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

Sagen i sig selv forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, konsekvenser

for EU’s

budget, lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser eller

konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred EU-solidaritet

med Cypern. Nogle medlemsstater ønsker at trække EU’s tilgang til

Tyrkiets boringer i en endnu mere robust retning, mens en bred kreds af medlemsstater ønsker

en balanceret tilgang, der også tager hensyn til vigtigheden af samarbejdet med Tyrkiet som

strategisk partner, på migrationsområdet og i NATO.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter fuldt op om de vedtagne konklusioner fra Det Europæiske Råd den 20. juni

2019, fra Udenrigsrådet den 15. juli og fra Udenrigsrådet den 14. oktober (bekræftet af Det

Europæiske Råd den 17. oktober). Danmark er solidarisk med Cypern i denne sag. Tyrkiet må

respektere Cyperns suveræne rettigheder i overensstemmelse med EU-retten og international ret.

Danmark lægger samtidig vægt på, at EU står samlet i dette spørgsmål.

Regeringen finder det vigtigt at fastholde en balanceret og proportionel tilgang i sagen. Det er på

den ene side væsentligt at sende et klart signal fra EU til Tyrkiet. På den anden side er det også

centralt at undgå skridt der unødigt eskalerer spændingerne. Endelig bør eventuelle

sanktionstiltag ses i sammenhæng med den bredere EU-Tyrkiet dagsorden, herunder EU-Tyrkiet

aftalen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 11. oktober 2019.

UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 11. november 2019

EU’s udenrigsrepræsentants forslag om en europæisk fredsfacilitet

HR (2018) 94

Nyt notat

1. Resumé

EU’s udenrigsrepræsentant fremsatte den 13. juni 2018, med støtte fra Kommissionen, forslag til

beslutning om

etablering af en Europæisk Fredsfacilitet (EPF). Facilitetens overordnede formål er at styrke EU’s evne til at

fremme fred, forebygge konflikter og styrke international sikkerhed ved at samtænke og finansiere indsatser inden

for tre søjler:

1) fællesomkostninger ifm. EU’s militære operationer og missioner, 2) støtte til partneres militære

fredsstøttende operationer samt 3) kapacitetsopbygning af militære aktører i tredjelande. I forslaget lægges der op til

et samlet udgiftsniveau på 9,2 mia. euro (2018-priser) for faciliteten for hele budgetperioden (2021-2027)

finansieret af de deltagende medlemslande ud fra en fordelingsnøgle baseret på landenes BNI.

Det oprindelige forslag lagde op til, at Danmark, grundet forsvarsforbeholdet, ikke ville kunne deltage i

Fredsfaciliteten. Det skyldes, at aktiviteterne i det oprindelige forslag havde hjemmel i både forbeholdsramte

artikler og ikke-forbeholdsramte artikler. Det er dog Rådets Juridiske Tjenestes (RJT) vurdering, at de

underliggende rådsafgørelser

under EPF’en hver især bør have særskilt hjemmel i enten forbeholdsramte eller ikke-

forbeholdsramte artikler. Forhandlingerne om etablering af EPF bevæger sig i denne retning. For Danmark

betyder det, at det forventes at være muligt at skelne mellem aktiviteter, som falder inden for og uden for

forsvarsforbeholdet, og dermed holde dansk deltagelse i og bidrag til faciliteten afgrænset i overensstemmelse hermed.

Danmark vil på denne baggrund skulle bidrage til de af facilitetens aktiviteter, som ikke er omfattet af

forsvarsforbeholdet. Det vil ikke på forhånd stå klart, hvor stor en del af budgettet de aktiviteter vil udgøre.

Regeringen forholder sig overordnet positivt til en

styrket koordination og samtænkning af EU’s eksterne indsatser

og støtter en

styrkelse af kapaciteten i EU’s partnerlande til selv at kunne løse egne konflikter. Derfor forholder

regeringen sig positivt til en Europæisk Fredsfacilitet, som kan varetage disse aktiviteter. Dette skal ses i lyset af,

at Regeringens hovedprioritet i MFF

forhandlingerne er at realisere et udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27’s

BNI.

2. Baggrund

EU’s udenrigsrepræsentant fremsatte den 13. juni 2018, med støtte fra Kommissionen, forslag til

beslutning om etablering af en europæisk fredsfacilitet (HR (2018) 94). Der har siden lanceringen

af EU’s Globale Strategi i juni 2016 pågået et omfattende arbejde

med at styrke EU som global

aktør. Det er i denne kontekst, at der er stillet forslag til en facilitet, som skal bidrage til at styrke

EU’s evne til at forebygge konflikter, opbygge fred og bidrage til international sikkerhed.

I det oprindelige forslag lægges der op til, at Fredsfaciliteten får et samlet udgiftsniveau på 9,2

mia. euro (2018-priser) over hele budgetperioden (2021-2027). Der forslås en finansiering af

faciliteten uden for EU’s generelle budget

(MFF) med en fordelingsnøgle baseret på

medlemslandenes BNI på linje med hovedparten af EU-budgettet. Den samlede økonomiske

ramme forventes at blive fastlagt ifm. forhandlingerne af MFF for 2021-2027, mens indholdet

forhandles i det relevante sektorspor. Kommissionen og EU's Udenrigstjeneste har vurderet, at

midlerne ikke vil kunne indrapporteres som udviklingsbistand.

Det oprindelige forslag har hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) artikel 28,

stk. 1, artikel 41, stk. 2, artikel 42, stk. 4 og artikel 30, stk. 1. Der er således tale om både

forbeholdsramte hjemler og ikke-forbeholdsramte hjemler. Det bemærkes i den forbindelse, at

UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 11. november 2019

Danmark er forpligtet til at deltage i de dele af EU's Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik

(FUSP), der ikke er omfattet af forsvarsforbeholdet. EPF’en kommer

til at udgøre en ramme,

hvorunder der skal træffes afgørelser i Rådet, når nye tiltag inden for de tre søjler nævnt ovenfor

skal etableres og finansieres af EPF’en.

Det oprindelige forslag lagde op til, at Danmark grundet forsvarsforbeholdet ikke kunne deltage i

faciliteten og dermed heller ikke ville være forpligtet til årlige bidrag til Fredsfaciliteten. Dette

fordi EPF-forslaget har hjemmel i både forbeholdsramte artikler og ikke-forbeholdsramte

artikler. Den Fælles Udenrigstjeneste har efterfølgende foreslået, at man justerer det oprindelige

udkast til retsakten, således at eventuelle danske midler vil kunne holdes adskilt og derved kan

bruges på aktiviteter, som Danmark kan deltage i. Det er RJT’s vurdering, at underliggende

rådsafgørelser under EPF’en

skal have særskilt hjemmel enten i forbeholdsramte eller ikke-

forbeholdsramte artikler. RJT ønsker bl.a. den tydelige adskillelse mellem hjemmelsgrundlag,

fordi det i så fald vil gøre det klart, hvilke aktiviteter der kunne vælges at finansiere over EU-

budgettet.

Forhandlingerne om etablering af EPF bevæger sig i retning af, at der vil være tydelig adskillelse

mellem hjemmelsgrundlag. For Danmark betyder det, at det vil være muligt at skelne mellem

aktiviteter, som falder inden for og uden for forsvarsforbeholdet og holde en eventuel dansk

deltagelse i og bidrag til faciliteten afgrænset i overensstemmelse hermed. Danmark vil på

baggrund heraf skulle bidrage finansielt til de af facilitetens aktiviteter, som ikke er omfattet af

forsvarsforbeholdet. Det vil ikke på forhånd stå klart, hvor stor en del af budgettet de aktiviteter

vil udgøre. Det er netop en del af Fredsfacilitetens karakter, at midler vil kunne benyttes

fleksibelt. Det betyder dog, at Danmarks bidrag, der netop ikke kan bruges fleksibelt

–

dermed til militære operationer

–

vil skulle tage højde herfor.

3. Formål og indhold

Forslaget om oprettelsen af en europæisk fredsfacilitet er blevet fremlagt af EU's

udenrigsrepræsentant og skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag til EU’s

flerårige

finansielle ramme (MFF) for perioden 2021-2027 og dækker samme periode. Der lægges op til, at

Fredsfaciliteten finansieres uden for EU’s generelle budget,

fordi faciliteten indeholder udgifter

til operationer, der har indvirkning på militær eller forsvarsområdet jf. TEU artikel 41 stk. 2.

Formålet med Fredsfaciliteten er at styrke EU’s evne til at fremme fred, forebygge konflikter og

bidrage til international sikkerhed ved at samtænke og finansiere indsatser inden for tre områder:

1. EU’s militære operationer: Fællesomkostninger i forbindelse med EU's egne militære

operationer og missioner under EU's Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik. Disse

udgifter finansieres i dag fra den såkaldte

”Athena-mekanisme”. Danmark deltager som

følge af forsvarsforbeholdet ikke i EU's egne militære operationer.

2. Støtte til militære aspekter af samarbejdspartneres fredsstøtteoperationer: Denne støtte

kan gives til tredjelande, samt regionale eller internationale organisationer. Sådanne

indsatser er p.t. finansieret i rammen af EU’s

Afrikanske Fredsfacilitet (APF), som

Danmark deltager i.

3. Kapacitetsopbygning af militære aktører i tredjelande: Fredsfaciliteten vil hermed give

mulighed for at finansiere kapacitetsopbygning af partnerlandes militære aktører med

henblik på at bidrage til sikkerhed og konflikthåndtering. Det forventes, at Danmark kan

deltage i disse indsatser.

UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 11. november 2019

Ved at samle finansieringen af ovennævnte indsatsområder i én facilitet vil det blive muligt at

finansiere EU’s eksterne FUSP-aktioner

med militære eller forsvarsmæssige implikationer

gennem ét samlet instrument.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres. Det er gældende generelt for retsakter under den Fælles

Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Det er vurderingen, at parlamentet løbende vil blive holdt

orienteret om forslaget, jf. TEU artikel 36, der beskriver hvorledes den højtstående repræsentant

for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik skal konsultere parlamentet vedrørende centrale

beslutninger inden for FUSP-området.

5. Nærhedsprincippet

Det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet dets formål opnås

mere effektivt på EU-niveau end af medlemslandene individuelt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Der lægges i det fremsatte forslag op til, at Fredsfaciliteten finansieres via bidrag fra EU’s

medlemsstater ud fra en fordelingsnøgle baseret på størrelsen af de enkelte landes BNI af den

samlede EU27 BNI, og at Fredsfaciliteten får et samlet udgiftsniveau på 9,2 mia. euro (2018-

priser) for perioden 2021-2027.

Såfremt EPF’en tilrettelægges på en måde, som muliggør Danmarks deltagelse i dele af EPF’en

vil Danmark være forpligtet til at bidrage til finansieringen.

EPF’en vil dermed få

statsfinansielle

konsekvenser. Størrelsesordenen vil afhænge af forhandlingerne om MFF’en for 2021-2027).

Det

vil endvidere afhænge af det endelige omfang af Danmarks deltagelse i EPF’en, samt fordelingen

af midler mellem de forbeholdsbelagte og ikke-forbeholdsbelagte områder.

En vedtagelse af forslaget forventes ikke at have erhvervsøkonomiske, miljømæssige eller

lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er på nuværende tidspunkt stadig ikke klart, i hvilket omfang der vil være opbakning fra

medlemslandene til at etablere en fredsfacilitet, der går på tværs af de tre områder beskrevet i

forslaget, og som ligger

uden for MFF’en. Flere medlemslande lægger vægt på, at Athena-

mekanismen, der aktuelt udgør rammeinstrumentet for finansieringen af fællesomkostninger ifm.

EU’s militære operationer og missioner, bør bibeholdes som et særskilt instrument. Andre

ønsker, at

der sker en endnu skarpere opdeling mellem stukturer og administrationen af EU’s

militære operationer og missioner samt de øvrige aktiviteter, men stadig

inden for EPF’en.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser om særskilte

initiativer i relation til MFF’en ikke

foregriber forhandlingerne herom, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at

UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 11. november 2019

realisere et samlet udgiftsniveau for EU's aktiviteter svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

Finansiering af faciliteten

skal derfor, uanset teknisk placering uden for MFF’en, findes inden for

rammen af 1,00 pct. af EU27’s BNI.

Regeringen forholder sig overordnet positivt til en styrket koordination og samtænkning af EU’s

eksterne indsatser og til at styrke EU’s evne

til at bidrage til indsatser, der støtter kapaciteten i

EU’s partnerlande til selv at tage vare på deres egen sikkerhed og kunne løse egne konflikter.

Regeringen vil fortsat arbejde for, at der i faciliteten kan skelnes mellem aktiviteter, som vil falde

under det danske forsvarsforbehold, og aktiviteter som ikke gør.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 18. februar 2019,

og der er oversendt grund- og nærhedsnotatet den 26. juli 2018.