Forsvarsudvalget 2019-20, Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
FOU Alm.del Bilag 113, UPN Alm.del Bilag 206
Offentligt
2235213_0001.png
PRESSEMEDDELELSE
Tilsynet med Efterretningstjenesterne afslutter særlig undersøgelse af
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) på baggrund af materiale indleveret af
én eller flere whistleblowere
Tilsynet med Efterretningstjenesterne kom i november 2019 ved én eller flere
whistleblowere i besiddelse af en betydelig mængde materiale vedrørende FE,
som tilsynet ikke hidtil har haft kendskab til eller mulighed for at tilvejebringe.
Materialet har en sådan karakter, at tilsynet besluttede at fokusere sin kontrol
af FE med henblik på at foretage en tilbundsgående undersøgelse af de
foreliggende omstændigheder. Tilsynet offentliggør med denne meddelelse de
uklassificerede resultater af undersøgelsen.
På baggrund af tilsynets undersøgelse af det indleverede materiale fremsendte
tilsynet den 21. august 2020 en analyse i fire bind til forsvarsministeren indeholdende
tilsynets konklusioner og anbefalinger.
Tilsynet har igennem hele processen for den særlige undersøgelse af FE holdt
forsvarsministeren orienteret. Forsvarsministeren har løbende udtrykt støtte til
tilsynets tilbundsgående undersøgelse af materialet.
Tilsynets vurderinger og anbefalinger omhandler forhold, der helt eller delvist vurderes
at være inden for tilsynets legalitetskontrol i henhold til FE-loven og regler udstedt i
medfør heraf, samt forhold som ministeren efter tilsynets opfattelse bør have
kendskab til, jf. FE-lovens § 16, stk. 2.
Med udgangspunkt i en kildekritisk tilgang til undersøgelsen af det indleverede
materiale vurderer tilsynet blandt andet følgende:
Side 1/4
UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Tilsynet med Efterretningstjenesternes pressemeddelelsen "Tilsynet med Efterretningstjenesterne afslutter særlig undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) på baggrund af materiale indleveret af én eller flere whistleblowere"
At FE af flere omgange siden tilsynets oprettelse i 2014 og til sommeren 2020
i forbindelse med blandt andet tilsynets konkrete kontroller samt møder med
chefen for FE
har tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og
givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning
og videregivelse af oplysninger.
Det er tilsynets opfattelse, at den lovbestemte orienteringspligt er afgørende
nødvendig for et funktionelt tilsyn, og at den hviler på en tillid fra lovgiver til, at
FE i alle henseender efterkommer forpligtelsen. Resultatet af disse gentagne
brud på den lovbestemte orienteringspligt er, at den legalitetskontrol, som
tilsynet i henhold FE-loven er pålagt at udføre, og som bidrager til
legitimeringen af FEs virksomhed, ikke fungerer efter hensigten.
At der ved centrale dele af FEs indhentningskapaciteter er risici for, at der
uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere.
At det indleverede materiale indikerer, at FEs ledelse har undladt at følge op
på eller nærmere undersøge indikationer på spionage inden for
Forsvarsministeriets område.
At der i FEs ledelse og dele af tjenesten eksisterer en uhensigtsmæssig
legalitetskultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter eller
uhensigtsmæssige forhold søges skrinlagt, herunder ved at undlade at
orientere tilsynet om forhold af relevans for dets kontrol.
At det indleverede materiale indikerer, at FE før tilsynets oprettelse i 2014 har
igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved
indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske
statsborgere.
At FE uberettiget har behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet.
Tilsynet anbefaler på den baggrund, at der politisk tages stilling til følgende:
Hvorvidt der skal foretages en undersøgelse af, om FE har varetaget og
varetager sin opgave som national sikkerhedsmyndighed inden for
Forsvarsministeriets område i henhold til FE-lovens § 1, stk. 2.
Behovet for en afdækning af, hvorvidt FE i tilstrækkelig grad har oplyst politiske
beslutningstagere om alle relevante forhold vedrørende centrale dele af
tjenestens indhentningskapaciteter.
Side 2/4
UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Tilsynet med Efterretningstjenesternes pressemeddelelsen "Tilsynet med Efterretningstjenesterne afslutter særlig undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) på baggrund af materiale indleveret af én eller flere whistleblowere"
Tilsynet har i henhold til FE-lovens gældende kontrol- og reaktionsmuligheder ikke
mulighed for nærmere at afdække udvalgte forhold, der fremkommer af det
indleverede materiale. Tilsynet anbefaler generelt følgende:
At der foretages en snarlig evaluering af FE-loven med henblik på stillingtagen
til, om tilsynet i tilstrækkelig grad har de nødvendige kompetencer og
ressourcer til at gennemføre en effektiv legalitetskontrol af FE, herunder i
særlig grad om tilsynet skal have kompetence til at foretage afhøringer under
vidneansvar af FEs medarbejdere.
At der på baggrund af omstændighederne for tilsynets modtagelse af det
indleverede materiale etableres en ekstern whistleblowerordning vedrørende
FE, der med fordel kan placeres i regi af tilsynet.
En sådan ordning skal have til formål at forbedre nuværende og tidligere FE-
ansattes mulighed for at ytre sig om kritisable forhold i myndigheden uden at
frygte for negative repressalier, herunder ansættelses- eller strafferetlige
konsekvenser. Endvidere vil en sådan ordning give mulighed for, at
klassificerede oplysninger kan videregives i et sikret miljø. Ordningen skal
tillige sikre, at det eksterne whistleblowerorgan har de fornødne ressourcer og
virkemidler til at beskytte de personer, som indgiver oplysninger til
whistleblowerordningen.
Tilsynet har haft grundige overvejelser omkring offentliggørelsen af konklusioner og
anbefalinger på baggrund af undersøgelsen. Det er afgørende for tilsynet, at
offentligheden får et så fyldestgørende indblik heri som overhovedet muligt. Henset til
de yderst sensitive forhold omkring indleveringen af materialet til tilsynet og det
klassificerede indhold heraf, kan tilsynet imidlertid ikke fremkomme med yderligere
oplysninger til offentligheden.
Fakta om Tilsynet med Efterretningstjenesterne
Tilsynet med Efterretningstjenesterne er et særligt uafhængigt kontrolorgan, der fører
tilsyn med, at PET behandler oplysninger om fysiske og juridiske personer i
overensstemmelse med lovgivningen, og at FE behandler oplysninger om i Danmark
hjemmehørende fysiske og juridiske personer i overensstemmelse med lovgivningen.
Tilsynet blev oprettet ved lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), der lige som
lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) trådte i kraft den 1. januar 2014.
Side 3/4
UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Tilsynet med Efterretningstjenesternes pressemeddelelsen "Tilsynet med Efterretningstjenesterne afslutter særlig undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) på baggrund af materiale indleveret af én eller flere whistleblowere"
2235213_0004.png
Efter ikrafttrædelsen den 1. juli 2014 af lov om Center for Cybersikkerhed (CFCS) har
tilsynet tillige ført kontrol med, at CFCS behandler oplysninger om fysiske personer i
overensstemmelse med lovgivningen.
Tilsynet består af fem medlemmer, der er udpeget af justitsministeren efter forhandling
med forsvarsministeren. Formanden, der skal være landsdommer, er udpeget efter
indstilling fra præsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret, mens de øvrige
medlemmer er udpeget efter drøftelser med Folketingets Udvalg vedrørende
Efterretningstjenesterne.
Medlemmerne er:
Landsdommer Michael Kistrup, Østre Landsret (formand)
Bestyrelsesformand Erik Jacobsen, Roskilde Universitet
Juridisk chef Pernille Christensen, Kommunernes Landsforening
Professor Henrik Udsen, Københavns Universitet
Professor Rebecca Adler-Nissen, Københavns Universitet
Læs mere om tilsynet på
www.tet.dk
Side 4/4