Forsvarsudvalget 2019-20, Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
FOU Alm.del Bilag 112, UPN Alm.del Bilag 204
Offentligt
2234766_0001.png
Juni 2020
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS
ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR
SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I GRØNLAND 2019
Der lægges planer under Search and Rescue-øvelse TAPPIK (efteråret 2019)
Tre politikuttere under Search and Rescue-øvelse TAPPIK (efteråret 2019)
1
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234766_0002.png
Resumé
Mål- og resultatkravet for redningsprocenten for sø- og flyveredningstjenesten i
Grønland er en gennemsnitlig redningsprocent på 94 procent målt over en femårig
periode. Over den seneste femårige periode har sø- og flyveredningstjenesten haft en
gennemsnitlig redningsprocent på 95,6 procent, hvorved mål- og resultatkravet er
opfyldt. Isoleret betragtet for 2019 har redningsprocenten været på 95,6 procent.
Det er sammenfattende Redningsrådets vurdering, at redningstjenestens resultat for
2019 i forhold til mål- og resultatkravene for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er
tilfredsstillende.
Indledning
Denne rapport er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og
flyveredningstjenesten i grønlandsk eftersøgnings- og redningsområde (se figur 1).
Figur 1.
Kort over grønlandsk eftersøgnings- og redningsområde.
Søredning er betegnelsen for indsatsen til redning af nødstedte på havet med alle
nødvendige midler.
Flyveredning er betegnelsen for den redningsindsats, der udføres til undsættelse af
luftfartøjer i nød.
Redegørelsen er baseret på medlemmerne af Den Operative Kontaktgruppe for
Redningstjeneste i Arktis’ indrapportering i Grønland i 2019.
Redegørelsen er
koordineret med Grønlands Politi og de øvrige myndigheder i Operativ Kontraktgruppe
Arktis og indeholder bl.a. statistisk behandling af sø- og flyveredningstjenestens
aktiviteter i 2019, herunder også en sammenligning med statistik fra tidligere år.
2
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
Redegørelsen beskriver endvidere opfyldelsesgraden for Skibsfartens og Luftfartens
Redningsråds mål- og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har udarbejdet mål- og resultatkrav for de faste
eftersøgnings- og redningsressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt at
evaluere den samlede indsats, herunder belyse og afdække eventuelle tendenser og
udsving inden for redningstjenesten, således at der er mulighed for løbende at vurdere
eventuelle behov for tiltag eller tilpasninger. Mål- og resultatkrav evalueres løbende og
justeres om nødvendigt af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.
Sø- og flyveredningstjenestens opgaver er beskrevet i håndbogen for sø- og
flyveredningstjenesten i det grønlandske område, benævnt SAR Grønland, som udgives
af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.
Sø- og flyveredningstjenesten i Grønland
I Grønland er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, der dagligt benævnes
SAR-tjenesten (Search and Rescue-tjenesten). Opgaver, organisation og ansvar
fastlægges i henhold til internationale forpligtelser, nationale behov samt aftaler indgået
med såvel nationale som internationale bidragydere. SAR-tjenesten har til formål at
sikre, at der under hensigtsmæssig anvendelse af de rådige midler ydes den bedst
mulige indsats for redning af nødstedte.
Ledelsen af eftersøgnings- og redningstjenesten i Grønland er todelt mellem Grønlands
Politi og Joint Rescue Coordination Center Grønland (JRCC Grønland), der indgår i
Arktisk Kommando. JRCC Grønland har ansvar for sø- og flyveredning, og Grønlands
Politi har ansvar for ledelsen af eftersøgnings- og redningsoperationer til lands samt
redningsoperationer af mindre omfang i lokale farvandsområder. Det vil sige indenskærs
fra Siorapaluk til Kap Farvel på Vestkysten samt indenskærs fra 62N til 66N ved den
sydlige pynt ved indsejlingen til Kong Oscars Fjord.
Når det konstateres, at personer er i nød, visiteres hændelsen hurtigst muligt mellem
JRCC Grønland og Grønlands Politi. SAR-visiteringen sker med udgangspunkt i
ovenstående definitioner, hvorved det koordinerende ledelsesansvar placeres. Når SAR-
visiteringen har fundet sted, er det JRCC Grønland eller Grønlands Politi, der varetager
den koordinerende funktion ift. redningsindsatsen
–
den såkaldte SAR Mission
Coordinator.
Sø- og flyveredningstjenestens ressourcer i Grønland
Forsvarsministeriet har ansvaret for at opstille SAR-helikopterberedskabet i Grønland.
Air Greenland har kontrakt med Forsvarsministeriet om at opstille et
helikopterberedskab, der giver adgang til at trække på to helikoptere til eftersøgnings-
og redningsoperationer. De to helikoptere vil kunne rekvireres med én times varsel:
En S-61-helikopter stationeret i Kangerlussuaq klar til indsættelse døgnet rundt.
En Bell 212-helikopter stationeret i Sydgrønland, Qaqortoq, på beredskab i
tidsrummet 0800-1600 alle ugens dage.
3
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
Ud over de to SAR-helikoptere er der ikke enheder, som udelukkende anvendes til
eftersøgning og redning i det grønlandske område.
Til brug for eftersøgning og redning i det grønlandske område kan der, afhængig af den
aktuelle situation, være følgende kapaciteter til rådighed:
Forsvarets enheder under Arktisk Kommando: Afhængigt af årstiden er der tale om 1-
2 inspektionsskibe med helikopter og 2-3 inspektionsfartøjer. Herudover et
Challenger-overvågningsfly stationeret i Grønland 220 dage om året samt C-130
transportfly til rådighed i forbindelse med anden militær opgaveløsning. Hertil er der i
perioder i sommerhalvåret en fregat til stede i de grønlandske farvande.
Grønlands Politi har fire fartøjer (politikuttere), som har udgangspunkt i byerne
Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut. Politikutterne indsættes i SAR-operationer
under hensyntagen til selve opgaven, øvrige politimæssige opgaver og politikutternes
aktuelle placering. Grønlands politi har i 2018 tilkendegivet, at 3 af de 4 politikuttere
skal udskiftes med mindre, hurtigtgående SAR-fartøjer, der skal placeres strategisk
rundt om den grønlandske kyst. Det første af de nye hurtigtgående SAR-fartøjer bliver
forventeligt leveret medio 2021.
Civile skibe og fly
–
herunder andre statsskibe
–
som i givet fald er forpligtet ved FN’s
SAR-konvention til at komme nødstedte til assistance.
Ifm. implementering af Forsvarsministeriets anbefalinger til styrkelse af
Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis fra 2016 er Arktisk Kommandos evne til at
planlægge og gennemføre eftersøgnings- og redningsoperationer forbedret. De
væsentligste tiltag ift. SAR-tjenesten omfatter:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Øget tilstedeværelse af overvågningsfly.
Lejlighedsvis tilstedeværelse af yderligere skibe fra Søværnet.
Øget bemanding af operationscentret/redningscentralen (JOC/JRCC) Greenland
og herunder implicit en ændret indretning af JOC/JRCC.
Forbedret mulighed for kommunikation og udveksling af data mellem
skibe/fly/Sirius-slædepatruljer og JRCC.
Midler til anvendelse af satellitteknologi.
Midler til anvendelse af kortbanefly.
Midler til forbedring af den elektroniske farvandsovervågning.
Luftrumsovervågning.
Styrket internationalt samarbejde om arktisk uddannelse, øvelser og samtræning.
Der er generelt fokus på forbedring af Arktisk Kommandos overfladebillede og luftbillede
samt øget samarbejde med arktiske partnerlande. Sigtet er blandt andet opnåelse af et
bedre situationsbillede (situational
awareness),
der vil give et forbedret grundlag for
indsættelse af enheder i og omkring Grønland, herunder også initiering af eftersøgnings-
og redningsoperationer.
4
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234766_0005.png
Egentlige redningsoperationer i 2019
SAR-tjenesten i Grønland har været aktiveret i alt 82 gange i 2019. De 82 aktiveringer
omfattede eftersøgnings- og redningsoperationer til nødstedte skibe, fly, joller og
personer i vandet og på land.
Sammenlignes antallet af aktiveringer i 2019 (82 aktiveringer) med 2018 (71
aktiveringer), er der tale om en stigning på 11 aktiveringer. De sidste fem år har der i
gennemsnit været registreret 85 årlige SAR-hændelser, der har ledt til egentlige SAR-
operationer. 2019 ligger med 82 SAR-hændelser ca. 4 procent under det gennemsnitlige
antal SAR-hændelser. Samlet vurderes befolkningens forståelse for søsikkerhed at
være stigende grundet en fokuseret forebyggende indsats i forhold til fritidssejlere og
mindre fartøjer.
I nedenstående gennemføres en statistisk sammenligning af de seneste fem års
nøgletal for SAR-tjenesten (perioden 2015-2019).
Sø- og flyveredningstjenesten behandler ethvert nødsignal som et reelt nødsignal, indtil
situationen er afklaret. Tallene for egentlige SAR-operationer (figur 2) baserer sig
således på anmeldelser og ikke på karakteren af den udførte assistance. Det vil i praksis
sige, at en SAR-aktivering, der efterfølgende har vist sig ikke at være en nødsituation, er
anført som en SAR-operation i opgørelsen.
Figur 2.
Antal sø- land-, og flyveredningsoperationer for perioden 2015-2019.
63
56
53
49
48
2015
2016
2017
2018
2019
30
24
25
22
16
12
13
7
4
4
SØ
LAND
LUFT
5
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234766_0006.png
SAR-operationer
De 82 SAR-operationer i 2019 var fordelt med 53 søredningsoperationer
1
, 25
landredningsoperationer
2
og 4 flyveredningsoperationer
3
(se figur 2).
Der er tillige registreret tre Medical Evacuation (MEDEVAC
4
), der ikke er medregnet i
figur 2.
I 2019 har der været 53 søredningsoperationer, hvilket er fem flere end i 2018. Over de
seneste fem år har der været et gennemsnit på ca. 54 søredningsoperationer pr. år.
I 2019 har der været 25 landredningsoperationer, hvilket er 9 flere end i 2018. Over de
seneste fem år har der været et gennemsnit på ca. 23 landoperationer pr. år.
Landredningsoperationer er primært relateret til snescooterulykker, jægere der kommer
galt af sted, ekspeditioner på Indlandsisen, der har fået problemer, og personer, der går
fra bygd til bygd eller på vandretur, og som farer vild, men også andre begivenheder,
hvor nødstedte skal undsættes.
I 2019 har der været fire flyveredningsoperationer, hvilket er tre færre end i 2018. Over
de seneste fem år har der været et gennemsnit på otte flyveredningsoperationer pr. år.
Statistisk set fremstår 2019 uden unormale udsving sammenlignet med tidligere år i
Grønland.
Personer i fare for at omkomme ved henholdsvis sø-, land- og flyveulykker
Figur 3 viser antallet af personer, der har været i fare (i nød) for at omkomme.
Registreringen er fordelt på årene 2015-2019.
Figur 3.
Antal personer i nød i perioden 2015-2019.
2015
527
274
223
2016
2017
2018
2019
210
183
2015
2016
2017
2018
2019
Der har været et fald i antallet af personer i fare for at omkomme ved sø-, land- og fly-
/helikopterulykker fra 223 personer i 2018 til 183 personer i 2019. Antallet af personer i
1
En søredningsoperation omfatter nødstedte fra alle typer af sejlende fartøjer i JRCC Grønland samt Grønlands
Politis ansvarsområde.
2
En landredningsoperation omfatter nødstedte på land
–
herunder Indlandsisen.
3
En flyveredningsoperation omfatter nødstedte fly eller helikoptere til søs og på land. Eksempelvis indgår en
nødlanding af et fly i en lufthavn i statistikken som flyveredningsoperation, såfremt JRCC har været alarmeret i den
forbindelse.
4
Begrebet MEDEVAC dækker over transport af syge eller sårede med helikopter til et hospital
–
eller en lufthavn for
videretransport til hospital. MEDEVAC aftales som oftest på plads med vagthavende overlæge på Dronning Ingrids
Hospital i Nuuk.
6
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234766_0007.png
nød i 2019 afviger ikke fra normalbilledet. Ud af de 183 personer i fare for at omkomme,
blev 175 personer reddet (figur 4). Mål- og resultatkravet for sø- og
flyveredningstjenesten i Grønland er en gennemsnitlig redningsprocent på 94 procent
5
målt over en femårig periode. Redningsprocenten i Grønland er udregnet til 96,5
procent, hvilket ligger over mål- og resultatkravet.
Figur 4.
Antal reddede personer for perioden 2015-2019.
517
2015
2016
256
200
213
175
2017
2018
2019
2015
2016
2017
2018
2019
Det bemærkes, at 2016 fremstår som et år med særligt mange personer i nød. Dette skyldes, at et
passagerfly fra London til Toronto med 259 passagerer ombord måtte nødlande i Kangerlussuaq grundet
manglende strømproduktion ombord i flyet. Trækkes de 259 personer fra de 517 reddede personer i 2016,
fremstår antallet reddede (258) som et mere gennemsnitsligt år. I 2017 kom et passagerfly med omkring
500 personer ombord i nød i grønlandsk luftrum, men da flyet nødlandede i Canada, er passagerantallet
ikke talt med i statistikken.
Af de otte personer, der ikke blev reddet, er fire fundet omkommet
–
enten i forbindelse
med eftersøgningsoperationer eller efterfølgende fundet og identificeret af politiet. Der
savnes fortsat 4 personer (figur 5).
Gennemsnittet af antal omkomne over de seneste fem år er seks personer, og for
savnede personer er det 5,2. Isoleret set for året 2019 ligger antallet af omkomne og
savnede under gennemsnittet.
5
Det skal fremhæves, at mål- og resultatkravet til en redningsprocent på 94 ikke er et udtryk for, at der accepteres
et tab på seks procent, men derimod et udtryk for, at det realistisk ikke er muligt at redde 100 procent. Der vil f.eks.
være tilfælde, hvor personer bevidst har valgt at eksempelvis at springe i havet (f.eks. ved selvmordsforsøg).
7
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234766_0008.png
Figur 5.
Samlet antal omkomne og savnede i perioden 2015-2019.
14
1
4
9
6
4
2015
2016
2017
2018
7
4
2019
3
4
SAVNEDE
OMKOMNE
Samlet redningsprocent
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er en gennemsnitlig
redningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige
periode har sø- og flyveredningen haft en gennemsnitlig redningsprocent på 96,5
procent, hvilket er tilfredsstillende i forhold til mål- og resultatkravet. Gennemsnitlige
redningsprocenter for de seneste fem år fremgår af figur 6. Redningsprocenterne for de
enkelte år i perioden 2015-2019 fremgår af figur 7.
Figur 6.
Den gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år. Kravet er mindst 94
procent.
97,0%
96,5%
96,0%
95,5%
95,0%
94,5%
94,0%
93,5%
93,0%
2015
2016
2017
2018
2019
95,6%
95,1%
95,60%
96,8%
96,7%
8
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234766_0009.png
Figur 7.
Redningsprocent for hvert af de seneste fem år.
99,0%
98,1%
98,0%
97,0%
96,0%
95,4%
95,0%
95,5%
95,60%
2015
2016
2017
2018
94,0%
93,4%
93,0%
2019
92,0%
91,0%
2015
2016
2017
2018
2019
Typer af redningsoperationer
De 82 SAR-hændelser er i figur 8 opdelt i undergrupper. Følgende kan konstateres:
”Sø andet” dækker over
tekniske, såkaldte COSPAS-SARSAT-alarmer, falske
MAYDAY-opkald, nødsignaler og potentielle selvmordskandidater mv. I kategorien er
der registreret et observeret nødsignal, der udløste en SAR-operation. Der blev ikke
fundet nødstedte under eftersøgningen.
25 personer har været eftersøgt eller i nød på land, hvoraf hovedparten har været
jægere, der ikke er kommet frem til aftalt tid.
4 luftfartøjer har været i nød og er nødlandet. Naviair varetager rollen som SAR
Mission Coordinator, som en integreret del af JRCC Grønland, når fly eftersøges eller
er i nød.
37 skibe under 30 fod været eftersøgt eller i nød. Mindre skibe under 30 fod er den
primære SAR-udløsende faktor i Grønland. Kategorien omfatter ligeledes kajakker,
paddle-boards, vandcykler mv.
10 skibe over 30 fod været eftersøgt eller i nød. Kategorien omfatter handelsskibe,
krydstogtskibe, fiskeskibe, større sejlskibe og motorbåde.
9
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234766_0010.png
Figur 8.
Fordeling i undergrupper af årets i alt 82 gennemførte eftersøgnings- og
redningsoperationer.
2
7
SØ ANDET
6
9
6
22
29
PERSONER I LAND
16
25
25
4
12
LUFTFARTØJ
4
7
4
2015
2016
2017
2018
2019
45
SKIBE UNDER 30 FOD
36
37
37
37
10
8
SKIBE OVER 30 FOD
7
10
0
10
20
30
40
50
10
10
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234766_0011.png
Figur 9.
Fordelingen af SAR, MEDEVAC og nødforebyggende SAR fordelt på geografi
I Grønland opereres med hændelser i fire kvadranter; Nordvest-, Nordøst-, Sydvest- og
Sydøstgrønland. Hændelserne opdeles i hhv. SAR, MEDEVAC (medicinsk evakuering)
og nødforebyggende SAR (såkaldte ængstelser).
SAR
MEDEVAC
ÆNGSTELSE
4
18
4
7
SAR, MEDEVAC og nødforebyggende SAR (ængstelser).
SAR hændelserne forekommer ganske naturligt i de områder, hvor der bor flest
mennesker. Der var i alt 82 SAR-hændelser i 2019, hvoraf mere end halvdelen fandt
sted i Sydvestgrønland og kun sammenlagt 15 hændelser i Østgrønland, hvoraf de 14
fandt sted i Sydøstgrønland.
Der var i 2019 tre medicinske evakueringer (MEDEVAC) fra skibe til nærmeste havn
eller lufthavn. De to fandt sted i Danmarks Strædet.
11
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234766_0012.png
Nødforebyggende SAR (ængstelse) er situationer, hvor Grønlands Politi og Arktisk
Kommando disponerer SAR-ressourcer for at forebygge en situation eller for at kunne
være klar til at gribe ind, såfremt en hændelse udvikler sig til en nødsituation. Der er i
2019 registreret i alt 32 nødforebyggende SAR (ængstelser) i Grønland.
Figur 10.
SAR hændelsernes geografiske fordeling over de seneste fem år.
60
50
40
30
20
10
1
0
Nordvest
Sydvest
Sydøst
Nordøst
2
0
2
1
25
28
20
16
21
14 13 14
11 12
53
51
45
51
46
2015
2016
2017
2018
2019
Koordinationsansvarsfordelingen mellem SAR-tjenestens permanente aktører
Grønlands Politi har traditionelt koordinationsansvaret for majoriteten af SAR-
operationer i Grønland, idet hovedparten af SAR-operationerne omfatter joller og andre
mindre fartøjer i lokale farvandsafsnit samt redningsoperationer på land, herunder på
indlandsisen. Uanset hvem der har koordinationsansvaret, deltager Grønlands Politi og
Arktisk Kommando og evt. andre i SAR-operationerne med alle relevante ressourcer.
Figur 11.
Koordinationsansvarsfordelingen mellem SAR-tjenestens aktører.
80
Politi
62
72
75
76
2015
2016
2017
2018
9
JRCC
16
17
17
10
2019
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
12
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234766_0013.png
MEDEVAC (medicinsk evakuering)
Af figur 12 fremgår antallet af MEDEVAC i perioden 2015 til 2019. I 2019 er der
gennemført tre MEDEVAC. Gennemsnittet over de forgangne fem år ligger på 2,4
MEDEVAC.
Figur 12.
Antallet af MEDEVACS i perioden 2015-2019.
4,5
4
4
3,5
3
3
2,5
2
1,5
1
1
0,5
0
2015
2016
2017
2018
2019
1
3
2015
2016
2017
2018
2019
Fordelingen af MEDEVAC på geografi fremgår af figur 12A. MEDVAC foretages primært
fra Danmarks Strædet og er ofte fiskere, der kommer til skade eller bliver syge.
Figur 12A.
Antallet af MEDEVAC fordelt på geografiske SAR-områder i perioden 2015-
2019.
3,5
3
3
2,5
2
2
2
2015
2016
2017
1,5
1
1
1
1
1
1
1
1
2018
2019
0,5
0
0
Nordvest
Sydvest
Sydøst
Nordøst
0
0
0
0
0
0
0
0
0
13
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234766_0014.png
Rekvirering af helikoptere til SAR og MEDEVAC
Figur 13.
Antallet af rekvirerede Air Greenland helikoptere til SAR/MEDEVAC formål i
perioden 2015-2019.
30
25
20
15
10
5
0
JRCC
POLITI
3
11
9
6
5
19
20
18
27
23
2015
2016
2017
2018
2019
Anvendte ressourcer til redning
Figur 14. Antal sø- og flyveredningsoperationer fordelt på kapaciteter.
32
9
9
0
0
0
0
11
16
32
41
41
49
48
1
2
2
6
3
2015
10
12
10
10
12
15
2016
2017
2018
2019
0
0
0
0
0
0
0
0
1
3
7
3
6
7
10
11
13
16
15
15
0
10
20
30
40
50
60
14
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234766_0015.png
Baseret på JRCC Grønlands og Grønlands Politis SAR-rapporter er antallet af enheder
indsat i SAR-operationer opgjort i figur 14. Antallet af civile deltagere i SAR-operationer
er højt. Årsagen er, at familier, venner og bekendte velvilligt stiller op til deltagelse i
lokale eftersøgninger. Det skal endvidere bemærkes, at Grønlands Politis og Forsvarets
kapaciteter (skibe og/eller fly) indsættes i SAR-operationer afhængigt af, hvor de
geografisk opererer i forbindelse med kapaciteternes opgaveløsning.
GREENPOS-systemet
GREENPOS-systemet er et obligatorisk meldesystem for alle skibe, uanset størrelse og
erhverv, i transit til og fra Grønland (jf. bekendtgørelse om skibsrapporteringssystemer i
farvandene ved Grønland af den 17. marts 2003). I nedenstående figur 15 kan
årstallene aflæses på X-aksen, mens antallet af tilmeldte skibe på årsbasis kan aflæses
på Y-aksen. Den stiplede linje er tendenslinjen for udviklingen. Generelt tegnes et
billede af, at skibstrafikken er stigende.
Figur 15.
GREENPOS-statistikkens udvikling i perioden 2009-2019.
1200
1081
1000
920
855
800
701
600
511
400
593
507
559
800
1010
564
200
0
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Mål- og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten
I 2019 har den Operative Kontaktgruppe Arktis, der refererer til Skibsfartens og
Luftfartens Redningsråd, indsamlet og behandlet data for at måle graden af opfyldelsen
af de mål- og resultatkrav, som Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd opstiller.
15
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234766_0016.png
De anførte mål- og resultatkrav omfatter Forsvarets, Politiets samt Air Greenlands
bidrag til sø- og flyveredningstjenesten.
Disse myndigheder bidrager med kapaciteter til den operative indsættelse, hvor
kapaciteterne anvendes ifm. JRCC Grønlands redningsberedskab. De operative
indsatsenheder kan opdeles i tre kategorier; helikoptere, skibe og fly. En helikopter er
karakteriseret ved, at den på kort tid kan afdække et stort område, men samtidig er
begrænset af operationstiden. Skibe bruger længere tid på at afdække et område, men
de har lang operationstid. Fly kan på kort tid ankomme til og afdække et stort område,
samtidig med at operationstiden er relativt lang.
Med fokus på ”redning af menneskeliv” er formålet med mål-
og resultatkravene at sikre,
at SAR-tjenesten effektivt og afpasset skal kunne reagere på samtlige modtagne
nødopkald i den grønlandske SAR-organisations geografiske ansvarsområde. Herunder
skal organisationen kunne koordinere og indsætte passende og relevante enheder
–
også enheder, der ikke indgår i den etablerede SAR-struktur. Samtlige enheder skal
kunne reagere inden for det fastsatte varsel, og andre relevante enheder, der ikke
indgår i denne struktur, skal kunne indsættes i fornødent omfang og med så kort
reaktionstid, som det er muligt.
De konkrete mål- og resultatkrav beskrives i det følgende sammen med opfyldelsen
heraf.
Beredskab
I det nedenstående skema gennemgås opfyldelsesgraden for målopfyldelsen for de
enkelte delelementer af beredskabet.
Min. ét inspektionsskibe inkl. en skibsbaseret helikopter (365 døgn).
To-tre inspektionsfartøjer (882 døgn).
Et overvågningsfly til patruljering 220 døgn.
Samlet vurdering for beredskabet.
Opfyldt
Delvist opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Målopfyldelsen for beredskabet vurderes samlet set
at være ”
opfyldt”.
Følgende skal
fremhæves vedr. de enkelte delelementer i beredskabet:
Det tildelte inspektionsskib ved Grønland har sammenlagt været under Arktisk
Kommandos operative kontrol ved Grønland i 365 dage i 2019, svarende til 100 % af de
planlagte dage.
Som planlægningsgrundlag tildeles Arktisk Kommando to inspektionsfartøjer i
vinterperioden og tre inspektionsfartøjer i sommerperioden. Kravet er på den baggrund
fastsat til 882 planlagte døgn under operativ kontrol af Arktisk Kommando. Sammenlagt
gennemførte de tre inspektionsfartøjer ca. 730 sejldøgn omkring Grønland under
operativ kontrol af Arktisk Kommando i 2019, svarende til 82,8 % af de planlagte 882
sejldøgn.
Som udmøntning af anbefaling i Forsvarsministeriets arktiske rapport om styrkelse af
den operative opgaveløsning i Arktis, har Arktisk Kommando i 2019 været tildelt
16
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234766_0017.png
fregatten PETER WILLEMOES og kommandostøtteskibet ABSALON. Skibene var
sammenlagt operative i 43 døgn ved Grønland.
Arktisk Kommando er tildelt en Challenger i 220 dage om året. Sammenlagt fik Arktisk
Kommando i 2019 tildelt Challenger i alt 216 dage i operativ kontrol af de planlagte 220
dage svarende til 98,2 %.
Reaktionstid
I nedenstående skema vurderes målopfyldelsen for reaktionstiden.
Den maksimale reaktionstid i redningscentralen (JRCC) ved
eftersøgnings- og redningsoperationer skal i 98 pct. af alle
indsættelser være under seks min. I de 10 SAR-operationer,
hvor JRCC har haft SAR Mission Coordinator ansvaret har alle
reaktioner været under to minutter.
Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under fem min. Den
gennemsnitlige reaktionstid har været 1 minut.
For Air Greenlands helikoptere gælder, at den maksimale
reaktionstid ved en SAR er 60 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid ved en SAR skal være under
60 min.
Samlet vurdering for reaktionstiden
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Målopfyldelsen for reaktionstiden vurderes samlet set opfyldt. Vurderingerne beror på
både en objektiv og en subjektiv vurdering af data fra SAR-rapporteringerne fra hhv.
JRCC, skibe, fly, NAVIAIR, Politi og Air Greenland. Reaktionstiden defineres som tiden
fra en SAR er visiteret og erkendt til første enhed er alarmeret.
Redning
I nedenstående vurderes målopfyldelsen for redningen.
Redde mere end 94 procent af nødstedte, der er i fare for at
omkomme i grønlandsk SAR-organisations geografiske område set Opfyldt
over en femårig periode.
Målopfyldelsen
for redningen er ”opfyldt”. I den forbindelse skal følgende fremhæves:
Mål- og resultatkravet for redning over en femårig periode er 94 procent. Den
gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år er 95,6 pct. og er dermed
”Opfyldt”.
17
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234766_0018.png
Uddannelse
I nedenstående vurderes målopfyldelse for uddannelse.
Mål
Resultatkrav
(produktion)
Redningstjenestens enheder skal være veluddannede og være i
stand til at koordinere på tværs.
Operative enheder og personel, som er fast tilknyttet SAR-tjenesten,
deltager i minimum én rednings- eller samarbejdsøvelse inden for en
toårig periode. Der gennemføres som minimum én national øvelse
6
hvert andet år, som inddrager alle myndigheder med operative
ressourcer i søredningstjenesten.
Der gennemføres som minimum én øvelse
7
hvert andet år, som har
fokus på redning i forbindelse med en maritim katastrofe
8
.
Der gennemføres som minimum én international øvelse hvert tredje
år, hvor det tilstræbes på skift at involvere lande, som Danmark har
operative samarbejdsaftaler med.
Søværnet uddanner hvert år personer til SAR Mission Coordinator,
On Scene Coordinator, Global Maritime Distress Safety System
(GMDSS)
9
-personel samt gennemfører betjeningskurser for
operatører af computerhjælpemidler til SAR-operationer. Ovennævnte
kurser gives til det personel, der skal bestride poster inden for
søredningstjenesten. Kursernes indhold er afstemt efter internationale
anbefalinger og vejledninger herfor, herunder IAMSAR manual vol. I
og afholdes i det antal, der kan sikre tilstrækkelig kvalifikation på
ovennævnte poster.
”Enten-eller” metoden anvendes, hvor delvis målopfyldelse ikke giver
styringsmæssigt mening. Målopfyldelsen opgøres til ”opfyldt” eller
”ikke-
opfyldt.
Målopfyldelse
Arktisk Kommando har i 2019 gennemført SAR Mission Coordinator-uddannelse i
Grønland. Uddannelsen omfattede en uges teori og en uges praktisk udcheckning i
forbindelse med efterårets Tappik-redningsøvelse. 12 kursister bestod uddannelsen, der
var planlagt og gennemført i samarbejde mellem Søværnets Taktik Center i
Frederikshavn og Arktisk Kommando.
Arktisk Kommando og Grønlands Politi afholder to årlige Tappik-redningsøvelser, hvor
der sættes fokus på samarbejdet mellem Politiet og Arktisk Kommando. Det er aftalt, at
Politiet planlægger forårets Tappik-redningsøvelse, der har et politimæssigt fokus, og at
Arktisk Kommando planlægger efterårets Tappik-redningsøvelse, hvor der alene er
6
Øvelsen kan gennemføres alene med deltagelse af kommando- og kontroldelen af SAR-redningstjenesten. Såfremt
øvelsen gennemføres med deltagelse af de operative SAR-ressourcer, bør enheder fra den civile skibsfart om muligt
inddrages i øvelsen.
7
Denne øvelse kan være sammenfaldende med enten nationale eller internationale øvelser.
8
Maritim katastrofe defineres i denne sammenhæng som en redningsaktion med mange nødstedte.
9
Global Maritime Distress and Safety System er det internationale og verdensomspændende system til maritim nød-
og
sikkerhedskommunikation med fokus på nødmeldinger fra skibe, koordinering af redningsaktioner og
sikkerhedsinformation til skibe (vejrmeldinger, farvandsefterretninger, m.fl.).
18
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 204: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
fokus på SAR-uddannelse og -øvelse. Udover SAR Mission Coordinator-uddannelse
gennemføres der ved efterårets Tappik-redningsøvelse også uddannelse i at være On
Scene Coordinator, hvor skibenes navigatører bliver uddannet hertil.
Ud over Grønlands Politi og Arktisk Kommando deltager øvrige beredskabsmyndigheder
og Air Greenland med deres redningshelikoptere. Tappik-redningsøvelserne har i 2019
hjulpet med at vedligeholde og styrke hele redningstjenestens uddannelsesmæssige
status. Øvelserne har bibragt bedre forståelse for håndtering af redning på skib i brand
samt redning fra større krydstogtskibe.
Derudover bemærkes det, at Arktisk Kommando som formand for Arctic Coast Guard
Forums “Combined Operations Working Group”
i 2019 havde ansvaret for at planlægge
Arctic Coast Guard Forum SAR-øvelse (kaldt POLARIS). Øvelsen foregik i den Botniske
Bugt og varede en uge. Alle Arctic Coast Guard Forum-medlemslande deltog i øvelsen.
Danmark deltog med et Challenger-overvågningsfly, der normalt indsættes i SAR-
operationer i Grønland. Øvelse POLARIS var medvirkende til at styrke det arktiske SAR-
samarbejde mellem de otte arktiske nationer, der alle er medlemmer af Arctic Coast
Guard Forum.
Samlet vurderes målopfyldelsen for uddannelse som
”opfyldt”.
Konklusion
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd kan konkludere, at der for sø- og flyverednings-
tjenesten i 2019 i Grønland har været en stigning i antallet af redningsoperationer, men
et fald i antal personer i fare sammenholdt med året før. For 2019 ligger antallet af
redningsoperationer lidt under gennemsnittet over de seneste fem år. I 2019 var der fire
omkomne, hvilket er lavere end i 2018. Der savnes fortsat fire personer fra hændelserne
i 2019.
Mål og resultatkravet for sejlende kapaciteter, der kan indgå i eftersøgnings- og
redningsoperationer i Grønland, vurderes i 2019 som opfyldt.
SAR-uddannelses- og -øvelsesniveauet er styrket i 2019 med oprettelse af specifikke
SAR-uddannelser. Det øgede fokus på SAR-uddannelser for alle aktører i det
grønlandske SAR-beredskab er med til at opretholde SAR-organisationens evne til at
kunne udføre eftersøgnings- og redningsoperationer.
Det er sammenfattende Redningsrådets vurdering, at redningstjenestens resultat for
2019 i forhold til mål- og resultatkravene for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er
tilfredsstillende. Over den seneste femårige periode, inkl. 2019, har sø- og
flyveredningstjenesten haft en gennemsnitlig redningsprocent på 95,6 procent, hvorved
mål- og resultatkravet på 94 procent målt over en femårig periode er opfyldt.
19