Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
UPN Alm.del Bilag 198
Offentligt
STATSMINISTERIET
Dato:
18. august 2020
Skriftlig forelæggelse for Det Udenrigspolitiske Nævn og Folketingets
Europaudvalg
Videokonference for medlemmerne af Det Europæiske Råd den 19. august
vedrørende situationen i Hviderusland
Formanden for Det Europæiske Råd har den 17. august indkaldt til en videokonference for
medlemmerne af Det Europæiske Råd den 19. august med Hviderusland som eneste
dagsordenspunkt.
***
Der ventes en drøftelse af, hvilke tiltag EU skal tage som følge af udviklingen i
Hviderusland. Videokonferencen følger efter den ekstraordinære videokonference for EU’s
udenrigsministre den 14. august, hvor der bl.a. var enighed om at igangsætte udarbejdelsen
af konkrete navnelister mhp. sanktioner mod de ansvarlige for overgreb på demonstranter
og journalister samt valgsvindel. Der forventes ikke vedtagelse af konklusioner i forbindelse
med videokonferencen den 19. august, men en udtalelse fra formanden for Det Europæiske
Råd, Charles Michel, på vegne af EU27.
Ifølge Hvideruslands Centrale Valgkommissionen (CEC) var valgdeltagelsen på 84 %, og
Lukasjenko fik godt 80 % af stemmerne, mens den nærmeste modkandidat, den 37-årige
Svetlana Tikhanovskaja, fik 9,9 %. Valget blev gennemført uden tilstedeværelsen af
uafhængige internationale valgobservatører fra OSCE og med åbenlyse brud på almindelige
standarder for gennemførelse af et demokratisk valg. Tikhanovskaja har udtalt, at hun ikke
anerkender valgresultatet.
Den omfattende valgsvindel og en hårdhændet håndtering af fredelige demonstranter og
journalister har givet anledning til store folkelige protester, der kræver demokratisk
forandring. Tikhanovskaja, der nu befinder sig i Litauen, har i videomeddelelser bl.a.
opfordret til fortsatte demonstrationer og sagt, at hun står klar til at være midlertidig leder af
landet i en transitionsperiode. Den 16. august fandt en demonstration af historiske
dimensioner sted med op mod 200.000 deltagere i Minsk. Oppositionens opfordring til
generalstrejke fra mandag den 17. august synes at blive fulgt i stigende omfang, hvor flere
store statslige industrivirksomheder og den hviderussiske stats-TV har nedlagt arbejdet.
Præsident Alexander Lukasjenko er kommet under massivt pres og har trods dels trusler,
dels forslag om revision af forfatningen endnu ikke anskueliggjort en løsning eller proces,
der kan mindske de voksende krav om hans afgang. Lukasjenko synes i stigende grad at give
ekstern vestlig indblanding skylden for demonstrationerne. Efter flere telefonsamtaler har
Ruslands præsident Putin bekræftet Ruslands villighed til at komme med den nødvendige
assistance til at løse Hvideruslands udfordringer, herunder at det kunne inkludere militær
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 198: Statsministerens skriftlige forlæggelse vedr. videokonference for medlemmerne af DER den 19. august 2020
assistance på basis af principperne i traktaten for Unionsstaten mellem Rusland og
Hviderusland samt i den kollektive sikkerhedspagt (CSTO).
Med afholdelse af videokonferencen for medlemmerne af det Europæiske Råd ønsker man
at sende et stærkt, fælles signal
om EU’s støtte til et fredelig og dialogbaseret løsning.
Der
forventes en statusdrøftelse for mulige EU-tiltag i lyset af situationen i Hviderusland, der
udvikler sig hurtigt. Der forventes i den forbindelse en status på arbejdet med at forberede
de annoncerede målrettede sanktioner, samt andre mulige EU-tiltag adresseret på
videokonferencen for
EU’s udenrigsministre den 14. august. Blandt EU-medlemslandene
forventes enighed om, at målrettede sanktioner også må ledsages af positive tiltag i form af
intensiveret støtte til det hviderussiske civilsamfund.
Vi har fra dansk side tidligt været ude at arbejde for en klar og fast EU-reaktion over for det
hviderussiske styre. Særlig vigtig er igangsættelsen af målrettede sanktioner mod de
ansvarlige for valgsvindlen og undertrykkelse af den hviderussiske befolkning. Fra dansk
side lægges der vægt på, at der fastholdes en stærk kritik af valghandlingen i Hviderusland,
der hverken var fri eller retfærdig, og at man fra EU’s side ikke accepterer valgresultatet.
Der bakkes op om, at der udsendes en fact-finding mission til Hviderusland for at undersøge
de overgreb, der er blevet begået mod oppositionen, fredelige demonstranter og presse, så
de ansvarlige kan holdes til regnskab. Fra dansk vil vi også presse på for en række positive
EU-tiltag i form af konkret støtte til det hviderussiske civilsamfund. I tillæg til tiltag gennem
EU iværksætter Danmark nu en akut dansk indsats med 500.000 kr. til støtte for
hviderussiske journalister, menneskerettighedsforkæmpere og voldsofre. Så vi, via
internationalt anerkendte samarbejdspartnere, kan yde konkret støtte til hviderussiske
journalisters sikkerhed, dokumentation af styrets overgreb og menneskerettigheds-
overtrædelse, samt bistand til demonstranter udsat for vold og tortur. Hvis Hviderusland
finder en vej i retning af frihed og demokrati, er vi fra dansk side indstillede på at yde støtte
til Hviderusland gennem vores eget Naboskabsprogram. Vi skal støtte den hviderussiske
befolknings krav på at blive hørt og deres ønske om en mere demokratisk fremtid.
2