Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
UPN Alm.del Bilag 165
Offentligt
2221103_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-20953
ALO
25. juni 2020
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 133 fra udenrigsministeren
til Eva Flyvholm (EL) stillet den 3. juni 2020 til
udenrigsministeren
Spørgsmål
I øjeblikket ses der nogle drastiske forsøg på at indskrænke ytringsfriheden
i Hongkong, og der meldes om omfattende nye arrestationer af
demonstranter. Vil ministeren i lyset af den seneste eskalering give en
status på situationen i Hongkong og redegøre for, hvad ministeren vil gøre
for at menneskerettighederne bliver overholdt i Hongkong?
Svar
Den seneste tids anholdelser og sigtelser af demonstranter og
rettighedsforkæmpere samt forslaget om en ny national sikkerhedslov har
øget spændingerne i Hongkong. Jeg følger udviklingen tæt og har ved flere
lejligheder understreget nødvendigheden af demokratisk dialog og
løsninger med fredelige midler. Det vil jeg fortsat gøre.
Kinas Nationale Folkekongres’ beslutning
om at udarbejde en ny national
sikkerhedslov for Hongkong har skabt udbredt international bekymring,
selvom lovteksten endnu ikke er kendt i endelig form. Vi kender ikke
præcist den videre proces. Udkast til loven udarbejdes i øjeblikket på
nationalt niveau i Beijing. Der er for indeværende uvished omkring
mulighederne for efterfølgende lokal behandling af loven i Hongkong.
Ifølge udtalelser fra det kinesiske udenrigsministerium vil en ny national
sikkerhedslov ikke ændre ved Hongkongs autonomi og den indgåede
aftale om ”et land, to systemer”. Loven vil ifølge
den kinesiske regering
heller ikke ændre ved beskyttelsen af befolkningens rettigheder og friheder
inkl. rettighederne for udenlandske investorer. Formålet med loven
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 165: Spørgsmål vedr. situationen i Hongkong
2
fremhæves som værende at sikre, at ”eksterne anti-kinesiske kræfter” ikke
ødelægger Hongkong, og at loven er målrettet de få, som forsøger at
destabilisere den nationale sikkerhed. Vi vil følge, om ovenstående
forsikringer fra kinesisk side vil blive efterlevet i forbindelse med
vedtagelse og frem for alt udmøntningen af loven.
Opretholdelse af frihedsrettigheder i Hongkong inden for rammerne af
princippet
om ”et land, to systemer”
kan risikere at blive udfordret af den
nye lov. Valget til Hongkongs lovgivende forsamling den 6. september
2020 vil være en vigtig prøvelse af Hongkongs mulighed for at fastholde
de demokratiske rettigheder, der eksisterer i dag.
Det er navnlig gennem EU, at vi fra dansk side har mulighed for at
udtrykke os med den fornødne vægt. Det er den seneste fælles EU-
erklæring den 29. maj også et konkret udtryk for. Samme dag gav jeg
udtryk for følgende:
”EU’s
udenrigsministre
har i dag drøftet situationen i Hongkong. Vi har efterfølgende
i fælleskab udtalt vores alvorlige bekymring for Kinas vedtagelse af et forslag om en
national sikkerhedslov for Hongkong, som ikke er i overensstemmelse med Kinas
internationale forpligtelser
og Hongkong’s forfatning. Vi mener, at beslutningen
risikerer at underminere princippet om ”et land- to systemer” og den udstrakte
autonomi, som Hongkong nyder. Danmark og EU anerkender, at Hongkong er en
del af Kina, og vi finder, at samarbejdet med Kina skal bygge på gensidig respekt og
tillid. Desværre ser vi, at beslutningen drager yderligere tvivl om Kinas vilje til at
opretholde sine internationale forpligtelser.
Opretholdelse af frihedsrettighederne i Hongkong inden for rammerne af princippet om
”et
land
– to systemer” er vigtigt. Jeg har ved flere lejligheder understreget
behovet for,
at konflikten i Hongkong bliver løst via demokratisk dialog og fredelige midler. Den
seneste udvikling ændrer ikke ved dette grundsynspunkt. Tværtimod.”
Jeg vil fortsat arbejde for, at EU fastholder en kritisk dialog med Kina på
menneskerettighedsområdet. EU har gentagne gange udtrykt bekymring
over situationen i Hongkong særligt i forbindelse med den kommende
nationale sikkerhedslov både offentligt og direkte overfor den kinesiske
regering, senest på topmødet den 22. juni mellem den øverste ledelse i
henholdsvis EU og Kina.
EU’s vurdering deles af G7-gruppen
(USA, Canada, Frankrig, Tyskland,
Italien, Japan og UK), der sammen med EU’s udenrigsrepræsentant den
17. juni 2020 ligeledes udtalte en alvorlig bekymring over den kommende
nationale sikkerhedslov. På trods af disse markeringer ved vi endnu ikke,
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 165: Spørgsmål vedr. situationen i Hongkong
3
om man fra kinesisk side vælger at imødekomme bekymringerne og sikre
opretholdelsen af gældende rettigheder.
En del af vores strategiske partnerskab med Kina er en dialog om politiske
forhold, herunder også menneskerettigheder. Det sker i forbindelse med
besøg, det generelle diplomatiske arbejde og via regeringens egne
udtalelser i offentligheden og i Folketinget. Kina er ikke i tvivl om den
danske holdning, når det gælder vigtigheden af grundlæggende rettigheder
såsom ytrings- og forsamlingsfrihed. Denne dialog og klare markering af
vores bekymring for situationen i Hongkong vil jeg fortsætte indenfor
rammerne af den
velkendte danske ”et-Kina politik”, hvoraf det følger at
Danmark anderkender Hongkong som en del af Kina.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod