Samlenotat
Enhed:
Europapolitisk kontor
(EUP)
Dato:
06-04-2020
Sagsnummer:
2020 - 622
Kommissionens forslag til ændring af forordningerne om:
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (Regionalfon-
den)
1
,
fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionalud-
vikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden,
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrik-
terne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle
bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling,
Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Eu-
ropæiske Hav- og Fiskerifond
2
(CPR-forordningen)
KOM(2020) 138
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har som en del af indsatsen for at afbøde konsekvenserne af COVID-19 fremsat
forslag om en række ændringer til den såkaldte CPR-forordning, der indeholder fælles bestemmelser
for en række EU-fonde, samt til forordningen for Den Europæiske Regionaludviklingsfond (Regio-
nalfonden). Ændringerne er en opfølgning på Kommissionens tidligere fremsatte forslag
”Corona
Re-
sponse Investment Initiative”.
Forslagene har navnligt til formål yderligere at øge fleksibiliteten i ud-
møntningen af samhørighedsmidler, så endnu ikke udmøntede samhørighedsmidler kan anvendes til
initiativer, der kan afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af COVID-19.
Regeringen er positiv over for de foreslåede ændringer for så vidt angår øgede muligheder for at mål-
rette eksisterende strukturfondsmidler til initiativer, der potentielt kan hjælpe med at finansiere ud-
gifter relateret til at afbøde nogle af de økonomiske konsekvenser af COVID-19. Regeringen lægger
vægt på, at ændringerne tilfører fleksibilitet og handlefrihed ift. at adressere konsekvenserne af CO-
VID-19 med eksisterende fondsmidler.
Regeringen lægger samtidig vægt på, at ændringerne er af tidsbegrænset karakter, og fortsat vil blive
komplementeret af national finansiering, idet det principielt vurderes at være et vigtigt grundelement
for at sikre størst mulig kvalitet i de gennemførte projekter. Regeringen lægger hertil vægt på at af-
ledte merudgifter som følge af forslaget så vidt muligt finansieres via omprioritering, så yderligere nati-
onal finansiering begrænses mest muligt.
Forslaget forventes som følge af øget afløb af samhørighedsmidler at få væsentlige statsfinansielle kon-
sekvenser via det danske bidrag til EU-budgettet. Kommissionen skønner at forslaget vil fremrykke
betalingerne til strukturfonde i størrelsesorden på 8,5 mia. euro i 2020, hvilket isoleret set vil med-
føre et merbidrag på 1,2 mia. kroner i 2020.
1
2
Forordning nr. 1301/2013
Forordning nr. 1303/2013