UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Udenrigsministeriets skriftlige forelæggelse samt samlenotat om FO vedr. yderligere tiltag indenfor samhørighedspolitikken for at afbøde konsekvenser af COVID-19

Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
UPN Alm.del Bilag 125
Offentligt

Samlenotat

Enhed:

Europapolitisk kontor

(EUP)

Dato:

06-04-2020

Sagsnummer:

2020 - 622

Kommissionens forslag til ændring af forordningerne om:



Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (Regionalfon-

den)



fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionalud-

vikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden,

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrik-

terne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle

bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling,

Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Eu-

ropæiske Hav- og Fiskerifond

(CPR-forordningen)

KOM(2020) 138

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har som en del af indsatsen for at afbøde konsekvenserne af COVID-19 fremsat

forslag om en række ændringer til den såkaldte CPR-forordning, der indeholder fælles bestemmelser

for en række EU-fonde, samt til forordningen for Den Europæiske Regionaludviklingsfond (Regio-

nalfonden). Ændringerne er en opfølgning på Kommissionens tidligere fremsatte forslag

”Corona

Re-

sponse Investment Initiative”.

Forslagene har navnligt til formål yderligere at øge fleksibiliteten i ud-

møntningen af samhørighedsmidler, så endnu ikke udmøntede samhørighedsmidler kan anvendes til

initiativer, der kan afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af COVID-19.

Regeringen er positiv over for de foreslåede ændringer for så vidt angår øgede muligheder for at mål-

rette eksisterende strukturfondsmidler til initiativer, der potentielt kan hjælpe med at finansiere ud-

gifter relateret til at afbøde nogle af de økonomiske konsekvenser af COVID-19. Regeringen lægger

vægt på, at ændringerne tilfører fleksibilitet og handlefrihed ift. at adressere konsekvenserne af CO-

VID-19 med eksisterende fondsmidler.

Regeringen lægger samtidig vægt på, at ændringerne er af tidsbegrænset karakter, og fortsat vil blive

komplementeret af national finansiering, idet det principielt vurderes at være et vigtigt grundelement

for at sikre størst mulig kvalitet i de gennemførte projekter. Regeringen lægger hertil vægt på at af-

ledte merudgifter som følge af forslaget så vidt muligt finansieres via omprioritering, så yderligere nati-

onal finansiering begrænses mest muligt.

Forslaget forventes som følge af øget afløb af samhørighedsmidler at få væsentlige statsfinansielle kon-

sekvenser via det danske bidrag til EU-budgettet. Kommissionen skønner at forslaget vil fremrykke

betalingerne til strukturfonde i størrelsesorden på 8,5 mia. euro i 2020, hvilket isoleret set vil med-

føre et merbidrag på 1,2 mia. kroner i 2020.

Forordning nr. 1301/2013

Forordning nr. 1303/2013

UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Udenrigsministeriets skriftlige forelæggelse samt samlenotat om FO vedr. yderligere tiltag indenfor samhørighedspolitikken for at afbøde konsekvenser af COVID-19

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde 2. april 2020

–

i tillæg til tidligere ændringer fremsat 13.

marts 2020 og vedtaget 30. marts - et ændringsforslag til den såkaldte CPR-forord-

ning samt forordningen for Den Europæiske Regionaludviklingsfond (Regionalfon-

den) under samhørighedspolitikken. Forslagene har til formål at øge fleksibiliteten i

udmøntningen af samhørighedsmidler, så udestående samhørighedsmidler kan an-

vendes til initiativer, der kan afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af COVID-

19.

Der er ikke tale om, at der tilføres nye midler til EU’s samhørighedspolitik,

eller

at der ændres på landefordelingen.

3. Formål og indhold

For at kunne adressere COVID-19-krisens konsekvenser styrkes på en række områ-

der mulighederne for fleksibelt at bruge medlemslandenes samhørighedsmidler til

indsatser rettet mod COVID-19.

Der lægges op til, at man inden for eksisterende strukturfondsforpligtigelser for 2020

kan flytte midler mellem Regionalfonden, Samhørighedsfonden og Socialfonden, for

derved bedre at kunne fokusere indsatserne dér, hvor de kan gøre en forskel. Så-

danne overførsler kan dog ikke berøre støtte fra strukturfondene til ungebeskæftigel-

sesinitiativet og bistand til de socialt dårligst stillede.

Der lægges ligeledes op til at øge fleksibiliteten mellem regionskategorierne inden for

samme land, således at man, inden for eksisterende strukturfondsforpligtigelser for

2020, kan overføre midler frit mellem kategorierne (mere udviklede regioner, transiti-

onsregioner og mindre udviklede regioner). De overførte midler skal gå til COVID-

19 relaterede tiltag.

Der lægges samtidig op til, at fuldt implementerede operationer, der normalt ikke er

støtteberettigede, gøres støtteberettigede, hvis der er tale om operationer til styrkelse

af COVID-19 responskapaciteten.

Flytning af midler mellem fondene og overførsler mellem regionskategorier kræver

ændring af de operationelle programmer, som vil skulle godkendes af Kommissio-

nen. Der lægges hertil op til, at programændringerne, foretaget efter forordningens

vedtagelse, ikke vil være bundet af reglerne om såkaldt tematisk koncentration. Det

betyder, at landene kan afvige fra de fastlagte mindstekrav til fordelingen af struktur-

fondsmidlerne for i stedet at fokusere dem på at finansiere tiltag, der kan afbøde kon-

sekvenserne af COVID-19. Ændringen gælder dog ikke for indsatser vedrørende bæ-

redygtig byudvikling, hvor der fortsat som minimum skal anvendes 5% af regional-

fondsmidlerne.

For at aflaste de nationale budgetter, lægges der fra Kommissionens side op til at

gøre det muligt at undtage fra kravet om national medfinansiering. Dette gælder al

støtte under samhørighedspolitikken, men er begrænset til regnskabsåret 2020-21.

Det forudsætter en anmodning fra medlemsstaten og Kommissionens godkendelse.

Der foreslås også en række administrative lempelser. Modsat de aktuelle regler, fore-

slås det, at partnerskabsaftalerne ikke skal ændres frem til udgangen af programperio-

den, hverken som følge af programændringer eller hvis midler overføres fra en EU-

fond til en anden EU-fond inden for samme land. En partnerskabsaftale er et strate-

gisk planlægningsdokument mellem medlemsstaten og Kommissionen. Herudover

udskydes fristen for årsrapporten for 2019 fra 31. maj til 30. september 2020 for at

frigøre administrativ kapacitet i medlemslandene. Visse dokumentionskrav frafaldes

for at undgå implementeringsforsinkelser, når finansielle instrumenter understøtter

små- og mellemstore virksomheders arbejdskapital. Det fastlægges desuden, at CO-

VID-19 udbruddet udgør en særlig omstændighed, så revisionsmyndigheden kan an-

vende den administrativt mindre bebyrdende ikke-statistisk stikprøvemetode for kon-

troller i regnskabsperioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020. Mulighederne for at yde

støtte til små og mellemstore virksomheders arbejdskapital i forbindelse med finan-

sielle instrumenter under Landdistriktsfonden foreslås udvidet. De støtteberettigede

udgifter kan maksimalt udgøre 200.000 EUR pr. bedrift/støttemodtager.

Der vil derudover i et vist omfang blive indført yderligere fleksibilitet ved slutafreg-

ningen for indeværende programperiode for, at medlemsstaterne kan have op til 10

pct. overforbrug på en prioritet

–

blot der er tilsvarende underforbrug på andre prio-

riteter inden for samme fond og program.

Der indføres endvidere en teknisk ændring i regionalfondsforordningen om støtte til

kriseramte virksomheder, som skaber overensstemmelse med de midlertidige ramme-

bestemmelser for statsstøtte i relation COVID-19 krisen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Da Kommissionens forslag vedrører fonde, der skal fungere på europæisk plan kan

det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er således i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Der forventes ikke ændringer af gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Selv om der ikke lægges op til at øge forpligtelserne til samhørighedsområdet vil for-

slaget forventeligt få væsentlige statsfinansielle konsekvenser via det danske bidrag til

EU-budgettet. Som følge af den øgede fleksibilitet, der foreslås indført, skønnes for-

slaget at medføre at midler, der enten ville have været annulleret eller faldet til beta-

ling i efterfølgende år kan anvendes hurtigere i medlemslandene. Kommissionen op-

lyser, at forslaget vil medføre en fremrykning af 8,5 mia. euro i betalinger i 2020, hvil-

ket vil medføre statsfinansielle konsekvenser i størrelsesorden af 1,2 mia. kroner via

EU’s budget, svarende til den

danske finansieringsandel på ca. 2 pct.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Eventuelle erhvervsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af udmøntningen af tilta-

gene i Danmark.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Forhandlingssituationen

Der forudses bred støtte til Kommissionens forslag på linje med forudgående forslag

til ændringerne af forordningerne under samhørighedspolitikken. En række medlems-

lande havde gerne set en række yderligere ændringer af forordningerne, herunder fx

længere tid til at udnytte allokerede midler. I lyset af hensynet til, at medlemslandene

hurtigst muligt skal kunne planlægge og udmønte midlerne, er det imidlertid umiddel-

bart forventningen, at størstedelen af medlemslandene vil afstå fra egentlige æn-

dringsforslag for at muliggøre en hurtig vedtagelse af forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for foreslåede ændringer for så vidt angår øgede mulighe-

der for at målrette eksisterende strukturfondsmidler til initiativer, der potentielt kan

hjælpe med at afbøde nogle af konsekvenserne af COVID-19. Det er vigtigt med en

hurtig og fleksibel indsats fra europæisk side.

Derfor er regeringen positiv over for, at der lægges op til at kunne omprioritere eksi-

sterende strukturfondsmidler til initiativer, der kan afbøde konsekvenserne af CO-

VID-19.

Regeringen lægger samtidig vægt på, at strukturfondsmidler fortsat vil blive komple-

menteret af national finansiering, idet det principielt vurderes at være et vigtigt

grundelement for brugen

af EU’s samhørighedsmidler, herunder for at sikre fokus og

størst mulig kvalitet i de gennemførte projekter.

Regeringen lægger vægt på, at afledte merudgifter som følge af forslaget så vidt mu-

ligt finansieres via omprioritering, således at yderligere national finansiering begræn-

ses mest muligt.

Regeringen er ligeledes positiv over for ændringer, der tilfører yderligere fleksibilitet

og handlefrihed ift. nationalt at kunne adressere konsekvenserne af COVID-19 ved

brug af EU’s samhørighedsmidler,

og finder generelt, at der bør sikres mest mulig

fleksibilitet i den nuværende ekstraordinære situation.

Regeringen finder det samtidig vigtigt, at ændringerne er tidsbegrænsede til udgangen

af de nuværende forordninger. Der er tale om en ekstraordinær situation i lyset af

COVID-19. Derfor lægges der vægt på, at forvaltningen af fondene, og de gældende

bestemmelser, når situationen er normaliseret, fremadrettet vender tilbage til almin-

delige gældende regler for implementering af EU-budgettet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.