Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Sagsnummer
2020-961
EKN
23. marts 2020
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen: Vedtagelse
af rådskonklusioner
Kommissionen fremlagde den 5. februar et forslag til en ny udvidelses-
metode for det vestlige Balkan. Den 2. marts fremlagde Kommissionen
reviderede landerapporter for kandidatlandene Albanien og Nordmake-
donien. Europaministrene skal på en uformel videokonference den 24.
marts drøfte både forslaget til en ny metode og landerapporterne. Der er
lagt op til vedtagelse af rådskonklusioner i en efterfølgende skriftlig pro-
cedure.
Regeringens holdning til Kommissionens forslag til en ny metode blev
fremlagt for Europaudvalget den 21. februar. Som nævnt under den
fremlæggelse finder regeringen, at der er mange gode elementer i Kom-
missionens forslag:
- Det understreger, at udvidelsen skal være strengt meritbaseret.
- Det understreger, at fremskridt inden for demokrati og retsstatsprin-
cipper skal være afgørende for den videre fremdrift i landenes opta-
gelsesforhandlinger.
- Og det indfører ikke mindst en ny mulighed for at skrue processen
tilbage, hvis udviklingen i et land går i den forkerte retning.
Kommissionens forslag er i høj grad blevet udformet på baggrund af den
kritik, bl.a. Danmark har rettet mod den nuværende proces. Fra dansk
side er man meget tilfreds med, at den drøftelse, der fandt sted på Euro-
pæisk Råd tilbage i oktober 2019 nu har afstedkommet dette forslag til
en ny tilgang til udvidelsen. Fra dansk side støtter man op om udvidelsen
og det europæiske perspektiv for det vestlige Balkan, men forudsætnin-
gen for, at det kan lykkes, er, at udvidelsen er strengt meritbaseret.
Kommissionens forslag er grundlæggende en imødekommelse af de dan-
ske synspunkter om skærpet fokus på bl.a. retsstatsprincipper. Regerin-
gen støtter derfor Kommissionens forslag til en ny metode for udvidel-
sen. Enighed om den nye tilgang til udvidelsen vil i dansk optik være en