Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
UPN Alm.del Bilag 114
Offentligt
2162379_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2020-956
Den 10. marts 2020
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 23. marts 2020
SAMLENOTAT
1. Ukraine ..........................................................................................................................................2
2. Den mellemøstlige fredsproces ....................................................................................................4
3. Kina ...............................................................................................................................................6
1
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 23. marts 2020
2162379_0002.png
1. Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Der forventes en generel drøftelse af situationen i Ukraine. Der forventes på rådsmødet udtrykt fortsat støtte til
implementeringen af Minsk-aftalen som den politiske løsning på konflikten i det østlige Ukraine og fortsat
opbakning til EU’s ikke-anerkendelse
af den illegale russiske annektering af Krim. For så vidt angår
reformprocessen i Ukraine forventes anerkendelse af de betydelige fremskridt og den ambitiøse reformdagsorden
såvel som en klar opfordring til den nye regering om at fortsætte reformerne, ikke mindst på anti-
korruptionsområdet.
2. Baggrund
Der forventes en drøftelse af udviklingen i Ukraine med vægt på konflikten i Østukraine og
reformprocessen. Ukraine er på dagsorden på bl.a. dansk foranledning.
Der ses ingen afgørende fremskridt i løsningen af konflikten i det østlige Ukraine. Siden Ukraines
præsident Zelenskyy kom til magten i juni 2019 har Ukraine taget en række skridt for at skabe
bevægelse i forhandlingerne om gennemførelsen af Minsk-aftalen, der er den eneste aftale
parterne har tilsluttet sig om en politisk løsning på konflikten. Der blev på den baggrund afholdt
topmøde i Normandiet-formatet (Tyskland, Frankrig, Rusland og Ukraine) i december 2019 i
Paris. Aftalen indgået på topmødet er dog kun delvist blevet gennemført, og der er fortsat
daglige brud på den aftalte våbenhvile. Centrale emner er våbenhvile, tilbagetrækning af styrker,
fangeudveksling samt de vanskelige spørgsmål knyttet til lokalvalg og særstatus i det østlige
Ukraine. Der arbejdes
på et nyt topmøde i Berlin til april. Varigheden af EU’s
økonomiske
sanktioner over for Rusland er knyttet til fuld implementering af Minsk-aftalen.
Ukraines politiske ledelse har gennem de seneste måneder taget en række vigtige skridt på
reformområder som antikorruption, energi, valglov, den offentlige anklager, digitalisering og
forbedring af erhvervsvilkår. Det forventes, at den nye regering, der blev indsat den 4. marts i år,
vil fortsætte den ambitiøse reformproces. Der er stadig mange udfordringer på reformsiden, med
forestående vanskelige reformer på områder som jordreform og privatisering af statsejede
virksomheder. Kampen mod korruption og oligarkers fortsatte indflydelse i det politiske system
står også som en central udfordring.
Danmark har siden 2014 opnået en særlig stærk profil vedrørende støtte til Ukraines
reformproces, bl.a. ved vedvarende at fastholde Ukraine på EU’s dagsorden.
Den nuværende
fase af Danmarks bilaterale støtte under Naboskabsprogrammet (2017-2021) har et budget på
DKK 860 mio., heraf ca. 2/3 til Ukraine og den øvrige del til Georgien.
Danmark leder EU’s
anti-korruptionsprogram i Ukraine.
3. Formål og indhold
Der forventes en bred drøftelse af situationen i Ukraine med vægt på både konflikten med
Rusland og reformprocessen. Den Høje Repræsentant Borrell og Udenrigsministeren ventes at
briefe om nylige besøg i Ukraine.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
2
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 23. marts 2020
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes udtrykt EU-støtte til Ukraines reformproces. Der forventes generel opbakning til
EU’s ikke-anerkendelsespolitik
i forhold til Krim samt til behovet for implementering af Minsk-
aftalen som grundlag for en politisk løsning af konflikten i det østlige Ukraine.
10. Regeringens generelle holdning
Det er regeringens holdning, at et reformeret, stabilt og velstående Ukraine er landets bedste
modsvar til russisk aggression. EU bør fortsat yde en betydelig støtte til Ukraines reformproces. I
relation til konflikten i det østlige Ukraine støtter regeringen fuldt ud op om Ukraines
suverænitet og territoriale integritet og om en fuld implementering af Minsk-aftalen. Regeringen
støtter fuldt ud EU’s ikke-anerkendelsespolitik
i forhold til Ruslands illegale annektering af Krim.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Ukraine har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 11. oktober 2019 til
orientering.
3
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 23. marts 2020
2162379_0004.png
2. Den mellemøstlige fredsproces
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af udviklingen, herunder det seneste amerikanske
initiativ og mulighederne for, at der bl.a. på den baggrund kan skabes et momentum for genoptagelse af
fredsforhandlingerne.
2. Baggrund
Den 28. januar lancerede USA sit forslag til en fredsløsning mellem Israel og Palæstina. Kort
efter udsendte EU en fælles erklæring, hvor der blev udtrykt håb om, at det amerikanske initiativ
kunne skabe momentum for en genoptagelse af fredsforhandlinger.
Samtidig blev EU’s position i
forhold til to-statsløsningen i overensstemmelse med henvisning til relevante FN-resolutioner og
EU’s rådskonklusioner
understreget.
EU’s Høje Repræsentant (HRVP)
udsendte den 4. februar en erklæring, hvor han uddybede
EU’s position i forhold til to-statsløsningen
baseret på tidligere rådskonklusioner. Han
understregede endvidere, at det amerikanske forslag afveg fra de internationalt anerkendte
parametre for en fredsløsning, samt at en varig og retfærdig fred kan kun opnås gennem direkte
forhandlinger mellem parterne.
De fire nuværende EU-medlemmer
af FN’s Sikkerhedsråd
- Frankrig, Tyskland, Belgien og
Estland - samt Polen som tidligere medlem af rådet, afgav et fælles indlæg under
Sikkerhedsrådets ekstraordinære samling den 11. februar. Indlægget var i vid udstrækning baseret
på ovennævnte
erklæring fra HRVP. EU’s særlige repræsentant for fredsprocessen gør også et
stort arbejde for at styrke dialogen i EU-kredsen.
Det palæstinensiske lederskab har afvist forslaget - om end man fra palæstinensisk side fortsat
opretholder sikkerhedssamarbejdet med Israel - og det samme har både den Arabiske Liga og
OIC. Diskussionen om det amerikanske forslag har imidlertid sat øget fokus på det dødvande,
som fredsprocessen har befundet sig i de seneste mange år.
Israel afholdt parlamentsvalg den 2. marts, og der afventes en israelsk regeringsdannelse.
3. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling, herunder
hvordan EU sammen med de aktuelle internationale bestræbelser bedst kan støtte
fredsprocessen fremadrettet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
4
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 23. marts 2020
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget stilling
til eventuelle konsekvenser, såfremt der på et senere tidspunkt måtte blive vedtaget konkrete
tiltag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om en fortsat aktiv og bredspektret EU-
indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører med det hovedsigte at støtte
fredsforhandlinger.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale partnere,
herunder USA og regionale aktører.
Målet med EU’s bestræbelser er overordnet at understøtte
mulighederne for en snarlig genoptagelse af fredsforhandlingerne med henblik på realiseringen af
en to-statsløsning i overensstemmelse med de kendte parametre herfor.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 19. februar 2018 til
orientering.
5
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 23. marts 2020
2162379_0006.png
3. Kina
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Der forventes en drøftelse af EU’s generelle forhold til Kina, herunder forberedelse af de p.t. to forventede EU-
Kina topmøder i 2020 samt EU’s konkrete målsætninger i forbindelse med disse.
2. Baggrund
En drøftelse af EU’s forhold til Kina vil indgå i EU’s forberedelse af to planlagte
EU-Kina
topmøder i 2020. Det ordinære EU-Kina topmøde er planlagt til den 30.-31. marts 2020 i
Beijing, men det er usikkert, hvorvidt udbruddet af COVID-19 i Kina vil få indflydelse på den
planmæssige afholdelse af mødet. Derudover planlægges et ekstraordinært topmøde med
deltagelse af alle
EU’s stats-
og regeringschefer samt Kinas Præsident Xi den 14. september i
Leipzig. I forbindelse med de to topmøder forventes det, at man bl.a. vil vedtage en ramme om
EU-Kina-samarbejdet for de næste fem år
(’Agenda
2025’),
ligesom der vil blive gjort status på
forhandlingerne om en bilateral investeringsaftale. Også klima og muligheder for EU-Kina
samarbejde herom forventes at fylde i optakt til COP26 i Glasgow.
EU justerede i marts 2019 sin tilgang til Kina med en fælles meddelelse fra Kommissionen og
den Fælles Udenrigstjeneste, som efterfølgende blev endosseret af stats- og regeringscheferne.
Heri står, at der ses en forskydning af balancen mellem muligheder og udfordringer i relationen
med Kina hen i mod flere udfordringer, samt at Kina udgør både en uomgængelig samarbejds-
og forhandlingspartner, en økonomisk konkurrent og en systemisk rival. Den nye tilgang skyldes
bl.a., at Kina er blevet mere udenrigspolitisk aktiv samt fortsatte handelspolitiske udfordringer.
EU ønsker fortsat, at styrke samarbejdet med Kina, men ud fra klart definerede interesser og
principper, herunder ikke mindst for at opnå større ligevægt og gensidighed i de økonomiske
relationer. I erklæringen fra det seneste EU-Kina topmøde i april 2019 blev der opnået stærk
ordlyd om bl.a. menneskerettigheder og en
bilateral investeringsaftale. Fra EU’s side ses det som
afgørende, at sikre konkret fælles opfølgning på de aftalte mål og forpligtelser.
3. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte EU’s relation til Kina, herunder forberedelsen af de kommende topmøder
og EU’s målsætninger om udbytte af disse. Konkret forventes bl.a. en
drøftelse af
forhandlingerne
om ’Agenda 2025.’ Det er også muligt, at man vil drøfte opfølgningen på sidste
års EU-Kina topmøde og evt.
en bredere strategisk drøftelse af EU’s forhold til Kina,
herunder
Kinas ageren globalt og i EU.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
6
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 23. marts 2020
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel opbakning til, at EU skal stå sammen om, at håndtere Kina både som en partner,
konkurrent og systemisk rival. Der ønskes tillige en bedre tværgående udnyttelse af de fælles EU-
instrumenter for at opnå strategiske målsætninger i relationen med Kina. Der er opbakning til, at
EU arbejder for konkrete resultater i forbindelse med de kommende topmøder, herunder
indgåelsen af en ambitiøs ramme for samarbejdet med ’Agenda 2025,’ styrket partnerskab i
forhold til klima samt evt. en investeringsaftale, såfremt der kan opnås en tilfredsstillende aftale.
Dog er det på nogle områder fortsat vanskelligt at opnå fuld enighed om EU’s relation til Kina,
f.eks. vedrørende benævnelse af menneskerettigheder samt EU’s konkrete handelspolitiske
tilgang til Kina.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det vigtigt, at EU i fællesskab håndterer de udfordringer og muligheder, som
Kinas øgede politiske og økonomiske magt og indflydelse skaber for Danmark og resten af EU.
EU bør være ambitiøs i forhold til at engagere Kina som en partner, herunder i et styrket
samarbejde om klimadagsordenen, så der i videst muligt omfang sikres konkrete resultater herom
ved de kommende topmøder. EU bør og samtidig adressere de udfordringer, der opstår af Kina
som konkurrent og systemisk rival.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Handelspolitiske emner relateret til Kina blev forelagt til orientering på mødet den 28. februar
2020 forud for rådsmøde (udenrigsanliggender
–
handel). Sidste års EU-Kina-topmøde blev
forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 15. marts 2019 til orientering.
7