Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
UPN Alm.del Bilag 113
Offentligt
2162377_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2020-961
Den 12. marts 2020
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. marts 2020
SAMLENOTAT
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 26. - 27. marts 2020 (udkast til konklusioner) ...........2
2. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd ..............................................................................4
3. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen ...............................................................6
4. Retsstatsprincippet i Polen / TEU art. 7, stk. 1. ..........................................................................9
5. Unionens grundlæggende værdier i Ungarn/Artikel 7(1) .......................................................... 12
6. Det europæiske semester ............................................................................................................ 15
7. Lovgivningsmæssig programmering .......................................................................................... 17
1
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. marts 2020
2162377_0002.png
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 26. - 27. marts 2020 (udkast til konklusioner)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. marts 2020 forventes udkastet til konklusioner for mødet i Det
Europæiske Råd den 26. - 27. marts 2020 at blive drøftet. Udkastet til konklusioner foreligger endnu ikke, og
dagsordenen kan forsat udvikle sig. På nuværende tidspunkt forventes Det Europæiske Råd i marts at fokusere
på EU’s økonomiske model, herunder digital og grøn omstilling, det indre marked og industripolitik.
Det
Europæiske råd forventes også at have en selvstændig drøftelse af det digitale. Det Europæiske Råd forventes
desuden at vedtage anbefalingerne fra den årlige vækstundersøgelse samt anbefalingerne for euroområdet. Derudover
forventes Det Europæiske Råd at fokusere på udvidelsespolitik og eksterne relationer. I margin af Det
Europæiske Råd afholdes der et topmøde mellem EU27 og stats- og regeringschefernes fra G5 Sahel.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 26.
–
27. marts 2020. I henhold til
forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige
anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. marts 2020 er det forventningen, at udkastet til
konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 26. - 27. marts 2020 vil blive drøftet.
Udkastet til konklusioner foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet er fortsat under
overvejelse hos formanden for Det Europæiske Råd.
På nuværende tidspunkt er det forventningen, at mødet vil
fokusere på EU’s økonomiske
model,
herunder digital og grøn omstilling, det indre marked og industripolitik. Det digitale forventes
også drøftet som et selvstændigt punkt på dagsordenen. Derudover forventes Det Europæiske
Råd at vedtage anbefalingerne fra den årlige vækstundersøgelse samt anbefalingerne for
euroområdet. Derudover forventes Det Europæiske Råd at fokusere på udvidelsespolitik og
eksterne relationer. I margin af Det Europæiske Råd afholdes der et topmøde mellem EU27 og
stats- og regeringschefernes fra G5 Sahel.
For så vidt angår den økonomiske base blev emner som det indre marked, industripolitik og
handelspolitik senest drøftet på Det Europæiske Råd i marts 2019, herunder i relation til EU’s
håndtering af de muligheder og udfordringer, som særligt relationen til Kina indebærer.
Kommissionen forventes frem mod topmødet at præsentere en pakke med forslag vedrørende
strategier for industri, det indre marked, små og mellemstore virksomheder, samt cirkulær
økonomi.
Også det digitale blev drøftet på topmødet i marts 2019. Her fik Kommissionen i opdrag at
udarbejde initiativer med henblik på videre drøftelser i første halvdel af 2020. Kommissionen har
allerede offentliggjort en digital pakke og en hvidbog om kunstig intelligens, som vil spille ind på
topmødet i marts, hvor også 5G forventes at blive genstand for drøftelser.
Udvidelse blev senest drøftet på Det Europæiske Råd i oktober 2019. Her var der enighed om at
vende tilbage til emnet inden EU-topmødet i Zagreb i maj 2020. Kommissionen har forud for
Det Europæiske Råd i marts fremlagt et forslag til en
ny metodologi for EU’s
2
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. marts 2020
udvidelsesprocesser, og præsenteret fremskridtsrapporter for henholdsvis Nordmakedonien og
Albanien.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 26. - 27. marts 2020 ventes ikke i sig selv
at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det
Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet,
der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når
der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner, kendes andre landes holdninger generelt
ikke på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Der er tale om en vigtig drøftelse af udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd, som
finder sted få dage før mødets afholdelse. Fra dansk side vil man arbejde for at fremme danske
synspunkter i forhold til den kendte dagsorden.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. marts 2020
2162377_0004.png
2. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet (almindelige anliggender) er ansvarlig for opfølgning på møder i Det Europæisk Råd i samarbejde med
Kommissionsformanden og formanden for Det Europæiske Råd. Opfølgning på Det Europæiske Råds møder
forventes at være på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. marts 2020. Det er
forventningen, at formandskabet på mødet vil gennemgå status for implementeringen af konklusionerne fra Det
Europæiske Råds seneste møder, herunder mødet den 12.
–
13. december 2019.
2. Baggrund
I henhold til art. 16, stk. 6. TEU er Rådet (almindelige anliggender) ansvarlig for opfølgning på
møder i Det Europæiske Råd i samarbejde med kommissionsformanden og formanden for Det
Europæiske Råd. Formålet er at sikre fuld og effektiv implementering af stats- og
regeringschefernes beslutninger.
3. Formål og indhold
Det er forventningen, at Rådet (almindelige anliggender) på mødet den 24. marts vil følge op på
arbejdet med gennemførelse af Det Europæiske Råds beslutninger, herunder mødet i Det
Europæiske Råd den 12.
–
13. december 2019, hvor stats- og regeringscheferne blandt andet
vedtog konklusioner vedrørende klima, forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme
(MFF), konferencen om Europas fremtid, EU-Afrika,
EU’s handelspolitik
og Tyrkiet. Det er
forventningen, at formandskabet på mødet vil gennemgå status for opfølgningen på Det
Europæiske Råds konklusioner, herunder de igangværende og kommende initiativer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til at sikre hurtig og effektiv opfølgning på
konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 12.
–
13. december 2019.
4
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. marts 2020
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Rådet (almindelige anliggender) systematisk følger op på møder i Det
Europæiske Råd med henblik på at sikre effektiv implementering af de vedtagne konklusioner og
at levere konkrete resultater til borgerne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. marts 2020
2162377_0006.png
3. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen
KOM (2020) 0057
Revideret notat
1. Resumé
På rådsmødet (generelle anliggender) den 24. marts forventes
EU’s udvidelse behandlet. Rådet vil skulle tage
stilling til Kommissionens forslag til en revideret udvidelsesproces og spørgsmålet om indledning af
optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien på baggrund af Kommissionens opdaterede
landerapporter. Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner.
2. Baggrund
På mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2019 lykkedes det ikke at opnå enighed om
forhandlingsåbning med Albanien og/eller Nordmakedonien. Man henviste i konklusionerne til,
at Det Europæiske Råd vil vende tilbage til sagen inden det EU-Vestbalkan topmøde, der
afholdes i Zagreb i maj 2020.
Kommissionen præsenterede den 5. februar 2020 en meddelelse, der indeholder et forslag til en
ny udvidelsesmetode for det vestlige Balkan. Kommissionens forslag bygger på fire
hovedelementer:
Under overskriften ”Mere
troværdighed”
understreges behovet for, at
landene på det vestlige
Balkan i endnu højere grad leverer ift. fundamentale reformer, særligt inden for de områder,
der vedrører retsstat, demokrati, offentlig administration, korruptionsbekæmpelse og
udenrigspolitisk fodslag med EU. Forhandlinger om disse fundamentale emner skal være de
første, der åbnes, og de sidste, der lukkes. Fremskridt på disse parametre skal bestemme det
overordnede tempo i forhandlingerne. Der skal være skrappere kontrol med, om reformerne
reelt gennemføres. Samtidig fremhæves det, at EU fra sin side skal levere på løftet om en
meritbaseret udvidelsesproces.
Under overskriften ”Stærkere
politisk styring”
lægges der
op til øget politisk inddragelse i
processen, både fra kandidatlandenes og medlemslandenes side. Her nævnes jævnlige EU-
Vestbalkan topmøder og intensiveret kontakt på ministerniveau samt evt. kandidatlandenes
deltagelse som observatører i udvalgte EU-fora. Medlemslandene vil derudover blive
inddraget yderligere i forhandlingsprocessen, bl.a. gennem bistand fra nationale eksperter og
øget adgang til monitorering.
Under overskriften ”En
mere dynamisk proces”
foreslås det, at
optagelsesforhandlingerne
bliver grupperet under forskellige tematiske klynger eller blokke, der hver omfatter flere
forhandlingskapitler. I et teknisk anneks opregnes seks sådanne blokke. Tanken er fremover
at åbne forhandlinger om en blok ad gangen snarere end om kapitlerne enkeltvis. Det
bemærkes fsva. Serbien og Montenegro, med hvem der allerede forhandles, at såfremt de to
lande måtte ønske det, vil de videre forhandlinger evt. også kunne organiseres omkring
sådanne blokke, under hensyntagen til allerede opnåede resultater.
Under overskriften
”Forudsigelighed
samt positive og negative betingelser”
opregnes de
mulige sanktioner, der kan iværksættes, såfremt kandidatlande ikke lever op til de stillede
krav. De kan gå fra at sætte forhandlinger på pause til helt at suspendere dem. Derudover kan
allerede lukkede kapitler genåbnes, hvis udviklingen tilsiger det. EU-finansiering kan
nedskaleres eller fjernes, og det samme gælder ift. deltagelse i EU-programmer. Dermed
6
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. marts 2020
2162377_0007.png
indføres for første gang et element af reversibilitet i udviklingsprocessen, hvor udviklingen
kan skrues tilbage, hvis landene ikke overholder deres forpligtelser.
Kommissionen præsenterede den 2. marts opdaterede landerapporter for Albanien og
Nordmakedonien. Rapporterne er udarbejdet som interne arbejdsdokumenter, men er offentligt
tilgængelige. De har karakter af tillægsrapporter, der oplister de fremskridt, der er sket siden
2019. Kommissionen bedømmer primært landenes fremskridt med udgangspunkt i de områder,
hvor Rådet i juni 2018 konkluderede, at der var brug for en forstærket reformindsats.
Rapporten for Nordmakedonien fremhæver, at der har været en række reformer inden for
retsvæsenet. Væsentligst er den offentlige anklager blevet styrket mhp. at håndtere følgerne af en
skandale i 2019, hvor en særlig anklagerenhed var involveret i bestikkelses- og afpresningsaffærer.
Rapporten for Albanien fremhæver ligeledes omfattende reformer, især inden for retsvæsenet:
De albanske myndigheder har gjort en betydelig indsats for at rydde ud blandt korrupte
dommere og anklagere. En kontrol- og godkendelsesproces har medført, at 60% af de
kontrollerede dommere og anklagere er blevet enten afskediget eller selv har sagt op.
Der er oprettet en særlig anklagemyndighed, der skal bekæmpe korruption og organiseret
kriminalitet, og den er nu så småt funktionsdygtig.
Der er rejst tiltale i et betydeligt antal større korruptionssager, og i samarbejde med EU og
flere medlemslandes nationale myndigheder er der foretaget en række aktioner mod
organiserede kriminelle netværk, også ift. narkotikabekæmpelse.
Det vurderes, at Kommissionens rapporter tegner et retvisende billede af de gennemførte
reformer. For Albaniens vedkommende står det dog klart, at der stadig udestår betydelige
udfordringer.
3. Formål og indhold
Rådet (almindelige anliggender) vil drøfte Kommissionens forslag til en revideret metode for
udvidelsesprocessen samt anbefalinger af forhandlingsåbning med Albanien og
Nordmakedonien. Der vil blive forsøgt vedtaget rådskonklusioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
7
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. marts 2020
2162377_0008.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er en vis opbakning blandt medlemslandene til princippet om en reform af
udvidelsesmetodologien. Det er dog for tidligt at sige, om alle medlemslande vil kunne støtte det
konkrete forslag, Kommissionen har lagt frem. Et stort flertal af medlemslandene støtter
indledning af optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien. To medlemslande, der
tidligere har modsat sig forhandlingsåbning, har endnu ikke truffet en endelig beslutning i
spørgsmålet.
10. Regeringens generelle holdning
EU’s udvidelse har gennem EU’s tiltrækningskraft skabt betydelige politiske, sociale og
økonomiske reformer i mange kandidatlande og følgelig været til gavn for freden, stabiliteten og
velstanden på det europæiske kontinent. Det er derfor en politik, man fra dansk side traditionelt
har støttet op om. Der lægges vægt på en stram, forsvarlig og meritbaseret forhandlingsproces,
hvor reformer inden for de mest fundamentale områder (menneskerettigheder, retsstat m.fl.) er i
centrum. Hastigheden i udvidelsesprocessen bør bestemmes ud fra det enkelte lands
reformresultater, og alle kandidatlande bør vurderes ud fra samme kriterier. Kandidatlande skal
ikke alene vedtage lovgivning, men også sikre implementering og håndhævelse. Samtidig lægges
der vægt på, at forhandlingernes resultat ikke er givet på forhånd. EU-samarbejdets interne
sammenhængskraft og opbakning fra såvel medlemsstaternes regeringer som befolkninger har
lidt et tilbageslag de seneste år, og der bør fremover lægges større vægt på hensynet
til EU’s evne
til at optage nye medlemmer (absorptionskapacitet).
Regeringen støtter Kommissionens forslag til en revideret metode for udvidelsesprocessen og vil
arbejde for, at det i videst muligt omfang vedtages i sin nuværende form, idet der lægges særlig
vægt på følgende elementer:
Udvidelsesprocessen skal være baseret på en streng, meritbaseret tilgang.
Det skal være muligt at skrue processen tilbage, hvis udviklingen tilsiger det (reversibilitet).
Der skal større fokus på den reelle implementering og håndhævelse af reformer, særligt inden
for de væsentlige områder, der vedrører demokratiske institutioner og retsstatsprincipper.
Regeringen støtter indledning af optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien. Fsva. Albanien
er regeringen parat til at kvittere for de fremskridt, der er sket siden sidste år. Regeringen vil
arbejde for at samle opbakning til, at der opstilles yderligere, klare betingelser, som Albanien skal
leve op til, med henblik på, at der kan opnås enighed om indledning af optagelsesforhandlinger.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Punktet EU’s udvidelse
har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den
21. februar 2020 til orientering.
8
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. marts 2020
2162377_0009.png
4. Retsstatsprincippet i Polen / TEU art. 7, stk. 1.
KOM-dokument foreligger ikke.
Genoptryk af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 10. december 2019. Nye afsnit er
markeret med streg i margin.
1. Resumé
I december 2017 aktiverede Europa-Kommissionen proceduren efter Lissabontraktatens artikel 7, stk. 1, over for
Polen. Baggrunden er, at den polske regering har gennemført en række retsreformer, som ifølge Kommissionen
udgør en systemisk trussel mod retsstatsprincippet,
der er en af EU’s grundlæggende værdier.
Sagen er under løbende behandling i Rådet (almindelige anliggender), og den forventes at komme på dagsordenen
som en status på rådsmødet den 24. marts 2020.
2. Baggrund
Kommissionen besluttede i december 2017 at aktivere artikel 7, stk. 1, i Traktaten om den
Europæiske Union (TEU) over for Polen. Baggrunden er, at den polske regering har gennemført
en række retsreformer, som ifølge Kommissionen udgør en systemisk trussel mod det
grundlæggende retsstatsprincip. Det var første gang, at proceduren i TEU artikel 7 blev aktiveret
over for et medlemsland.
Hovedpunkterne i kritikken fra Kommissionen
–
som deles af et flertal af medlemslandene
–
vedrører særligt risikoen for øget politisk indflydelse på det polske retssystem. Det er konkret
kommet til udtryk i form af bl.a. udskiftning af dommere gennem fremskyndet pensionering og
risiko for øget politisk indflydelse på fremtidige udnævnelser af dommere i Polen.
Kommissionen vurderer, at reformerne samlet set risikerer at skabe tvivl om det polske
retsvæsens uafhængighed. Et flertal af medlemslande har bakket op om Kommissionen og har
løbende tilkendegivet deres bekymring over retsstatssituationen i Polen.
Første del af proceduren efter artikel 7, stk. 1, er en høring af Polen i Rådet (almindelige
anliggender). Tre sessioner af denne høring har været afholdt i hhv. juni, september og december
2018. Rådet er desuden adskillige gange blevet orienteret af Kommissionen om status på sagen,
herunder senest på rådsmødet (almindelige anliggender) i december 2019.
Polen har senest i begyndelsen af februar 2020
–
efter iværksættelsen af artikel 7-proceduren
–
vedtaget ny lovgivning, som bl.a. udvider mulighederne for at anvende disciplinærsanktioner
mod polske dommere, der f.eks. udtrykker offentlig kritik af ændringerne i det polske retsvæsen,
eller som træffer beslutninger, der er påkrævede for at håndhæve EU-retten. Venedig-
Kommissionen under Europarådet vurderer i en hasteudtalelse fra januar 2020, at de seneste
reformer yderligere vil svække det polske retssystems uafhængighed.
Artikel 7 i Traktaten om Den Europæiske Union
Proceduren indebærer, at Rådet på begrundet forslag af en tredjedel af medlemsstaterne, Europa-
Parlamentet eller Europa-Kommissionen med et flertal på fire femtedele af sine medlemmer
(minus det pågældende land, dvs. aktuelt 22 medlemslande), og efter godkendelse af Europa-
Parlamentet, kan fastslå, at der er en klar fare for, at et medlemsland groft overtræder de værdier,
9
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. marts 2020
2162377_0010.png
der er nævnt i TEU art. 2. Inden da hører Rådet det berørte medlemsland og kan efter samme
fremgangsmåde rette henstillinger til medlemslandet.
Det Europæiske Råd kan ligeledes ved enstemmighed og på forslag af en tredjedel af
medlemslandene eller Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet
–
og efter at
have opfordret dette medlemsland til at fremsætte sine bemærkninger
–
fastslå, at et
medlemsland groft og vedvarende overtræder værdierne nævnt i TEU art. 2. Hvis en grov og
vedvarende overtrædelse måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med kvalificeret
flertal beslutte at suspendere visse af medlemslandets rettigheder, herunder dets stemmeret.
3. Formål og indhold
Sagen forventes at komme på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 24.
marts 2020 som en status.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemslande har løbende udtrykt bekymring over retsstatssituationen i Polen på
rådsmøderne og formået at fastholde sagen på dagsordenen. Enkelte lande har været mere
tilbageholdende eller har
–
for ganske fås vedkommende
–
støttet Polen i sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er meget bekymret over retsstatssituationen i Polen og er generelt enig i
Kommissionens kritikpunkter af Polens retsreformer.
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s
grundlæggende værdier,
herunder demokrati og retsstatsprincippet. EU’s grundlæggende værdier er afgørende for
legitimiteten i samarbejdet mellem EU’s medlemsstater, herunder eksempelvis også
troværdigheden ift. beslutninger om det indre marked samt den europæiske arrestordre. Dertil
kommer, at danske virksomheder og borgere har konkret interesse i et velfungerende og
uafhængigt retsvæsen i Polen.
Regeringen bakker derfor aktivt op om, at man gennemfører høringssessioner i Rådet efter
artikel 7, at man eventuelt vedtager henstillinger til Polen samt at sagen generelt holdes på
dagsordenen i Rådet for at opretholde det politiske pres.
10
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. marts 2020
2162377_0011.png
Desuden har regeringen regelmæssigt udtrykt sin bekymring over retsstatssituationen i Polen i
forbindelse med bilaterale møder med repræsentanter for den polske regering.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for
rådsmødet (almindelige anliggender) den 10. december 2019.
11
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. marts 2020
2162377_0012.png
5. Unionens grundlæggende værdier i Ungarn/Artikel 7(1)
KOM-dokument foreligger ikke.
Genoptryk af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 10. december 2019. Nye afsnit er
markeret med streg i margin.
1. Resumé
Europa-Parlamentet vedtog ved afstemning den 12. september 2018 at aktivere proceduren i Lissabontraktatens
artikel 7, stk. 1, over for Ungarn. Sagen er under løbende behandling i Rådet (almindelige anliggender), og den
forventes at komme på dagsordenen som en status på rådsmødet den 24. marts 2020.
2. Baggrund
Europa-Parlamentet vedtog den 12. september 2018 at aktivere artikel 7, stk. 1, i Traktaten om
den Europæiske Union (TEU) over for Ungarn ved at sende et begrundet forslag til Rådet. For
beslutningen stemte 448, mens 197 stemte imod. Ungarn blev dermed det andet medlemsland
imod hvilket, der er åbnet en procedure efter TEU artikel 7, stk. 1.
Sagen handler om Ungarns efterlevelse af EU’s grundlæggende værdier. Europa-Parlamentet
har
som baggrund for
afstemningen udarbejdet en rapport (”Sargentini-rapporten”; 2017/2131
(INL)), som kritiserer forholdene i Ungarn på en række områder:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Den måde hvorpå forfatningen og valgsystemet fungerer
Retsvæsenets uafhængighed
Korruption og interessekonflikter
Privatlivets fred og databeskyttelse
Ytringsfrihed
Akademisk frihed
Religionsfrihed
Foreningsfrihed
Retten til ligebehandling
Rettigheder for personer, der tilhører mindretal, herunder romaer og jøder
Migranters, asylansøgeres og flygtninges grundlæggende rettigheder
Økonomiske og sociale rettigheder
I henhold til TEU artikel 7, stk. 1, kan Rådet ved afstemning beslutte, at der er en ”klar fare” for,
at Ungarn groft overtræder de grundlæggende værdier, der er nævnt i TEU artikel 2. I så fald er
Rådet forpligtet til først at høre Ungarn. Artikel 7 indeholder ikke tidskrav for disse dele af
proceduren.
Rådet (almindelige anliggender) begyndte på rådsmødet den 16. september 2019 en høring af
Ungarn i henhold til proceduren i TEU art. 7, stk. 1. Ved rådsmødet (almindelige anliggender)
den 10. december 2019 blev anden session af denne høring afholdt. Sagen har desuden været på
dagsordenen i Rådet (almindelige anliggender) i form af en status flere gange i 2018 og 2019.
Artikel 7 i Traktaten om Den Europæiske Union
Proceduren i TEU artikel 7, stk. 1, indebærer, at Rådet på begrundet forslag af enten en tredjedel
af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet eller Europa-Kommissionen med et flertal på fire
femtedele af sine medlemmer (minus det pågældende land, dvs. aktuelt 22 medlemslande), og
12
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. marts 2020
2162377_0013.png
efter godkendelse af Europa-Parlamentet, kan fastslå, at der er en klar fare for, at et medlemsland
groft overtræder de værdier, der er nævnt i TEU art. 2. Inden da hører Rådet det berørte
medlemsland, og Rådet kan efter samme fremgangsmåde rette henstillinger til medlemslandet.
Det Europæiske Råd kan ligeledes ved enstemmighed og på forslag af en tredjedel af
medlemslandene eller Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet
–
og efter at
have opfordret dette medlemsland til at fremsætte sine bemærkninger
–
fastslå, at et
medlemsland groft og vedvarende overtræder værdierne nævnt i TEU art. 2. Hvis en grov og
vedvarende overtrædelse måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med kvalificeret
flertal beslutte at suspendere visse af medlemslandets rettigheder, herunder stemmerettigheder.
3. Formål og indhold
Sagen forventes at komme på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 24.
marts 2020 som en status.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Proceduren efter artikel 7, stk. 1, er igangsat af Europa-Parlamentet, der den 12. september 2018
vedtog det begrundede forslag til Rådet. Der er redegjort nærmere for Europa-Parlamentets
vurdering under ”baggrund” ovenfor.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemslande har løbende udtrykt bekymring over situationen i Ungarn og støtte til
artikel 7-proceduren. Enkelte lande har været mere tilbageholdende eller har
–
for ganske fås
vedkommende
–
støttet Ungarn i sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det generelt afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende
værdier, herunder retsstatsprincippet og demokrati. EU’s grundlæggende værdier er afgørende
for legitimiteten i samarbejdet mellem EU’s medlemsstater og for
det praktiske samarbejde,
herunder eksempelvis også hvad angår det indre marked.
Regeringen er på en række områder bekymret over situationen i Ungarn og bakker på den
baggrund op om at føre dialog med Ungarn under proceduren efter artikel 7, stk. 1, om
kritikken.
13
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. marts 2020
2162377_0014.png
Fra dansk side har man i de seneste år jævnligt udtrykt bekymring over lovgivning i Ungarn på
eksempelvis NGO-og universitetsområdet som følge af kritik fra bl.a. Venedigkommissionen,
OSCE’s Kontor for Demokratisk Institutioner og Menneskerettigheder
(ODHIR), Helsinki-
komitéen, UNHCR og Europarådets menneskerettighedskommissær. Bekymringen er ligeledes
blevet regelmæssigt udtrykt i forbindelse med bilaterale møder med repræsentanter for den
ungarske regering. Regeringen lægger samtidigt vægt på, at forholdene i Ungarn vurderes ud fra
et solidt og velbelyst grundlag.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet
(almindelige anliggender) den 10. december 2019.
14
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. marts 2020
2162377_0015.png
6. Det europæiske semester
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Formandskabet ventes på rådsmødet (almindelige anliggender) at præsentere den årlige synteserapport, som
sammenfatter drøftelserne i en række rådsformationer af den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020. Udkast til
formandskabets synteserapport foreligger endnu ikke. Rådet (almindelige anliggender) forventes herudover at
viderebringe anbefalinger for euroområdet som helhed til Det Europæiske Råd.
2. Baggrund
Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst 2020 (Annual Sustainable Growth Strategy,
tidligere den årlige vækstundersøgelse) blev offentliggjort den 17. december 2019 og udgør
startskuddet til det europæiske semester 2020. Vækststrategien skitserer de overordnede
økonomisk-politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle
politikanbefalinger for medlemslandene for det kommende år i forhold til fremadrettet at sikre
vækst og jobs i EU og i de enkelte medlemslande. Vækststrategien er blevet præsenteret og
drøftet i en række rådsformationer, herunder økonomi og finans og beskæftigelse, socialpolitik,
sundhed og forbrugerpolitik. Der er bl.a. vedtaget rådskonklusioner i Rådet (økonomi og finans).
3. Formål og indhold
Formandskabet vil sammenfatte drøftelserne af strategien for bæredygtig vækst for 2020 fra de
forskellige rådsformationer i en synteserapport, som ventes forelagt for Rådet (almindelige
anliggender) den 24. marts 2020. Synteserapporten indgår i forberedelsen af grundlaget for
drøftelserne i Det Europæiske Råd den 26.-27. marts 2020, hvor Det Europæiske Råd forventes
at godkende de økonomisk-politiske prioritetsområder i den årlige strategi for bæredygtig vækst.
De fire prioritetsområder i vækststrategien er bæredygtighed, produktivitet, social retfærdighed
og makroøkonomisk stabilitet.
Det Europæiske Råd forventes at opfordre medlemslandene til at afspejle de politiske
prioritetsområder i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale
reformprogrammer, der forventeligt offentliggøres i april 2020. Kommissionen fremlægger efter
planen bl.a. landespecifikke anbefalinger i maj 2020 med henblik på endossering af Det
Europæiske Råd og behandling og vedtagelse i Rådet.
Udkast til formandskabets synteserapport foreligger endnu ikke.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
15
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. marts 2020
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national økonomisk
politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabilitets- og
konvergensprogrammer vil kunne bidrage til sikring af sunde og holdbare offentlige finanser
samt velfungerende økonomier i landene. Dette vil generelt understøtte konkurrenceevne, vækst
og beskæftigelse i EU og Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Formandskabets synteserapport foreligger endnu ikke. Der forventes opbakning fra
medlemslandene til synteserapportens sammenfatning af drøftelserne i de omfattede
rådsformationer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage formandsskabets synteserapport, der sammenfatter drøftelserne af den årlige
strategi for bæredygtig vækst for 2020 i en række forskellige rådsformationer, til efterretning.
Fra dansk side støtter man et effektivt europæisk semester, der fokuserer på at sikre sunde
europæiske økonomier med høj beskæftigelse, bæredygtig vækst og økonomiske strukturer, der
er stabile og robuste overfor svage konjunkturer og kriser, som især har store konsekvenser for
de svagest stillede grupper i samfundet. Fra dansk side støtter man derfor prioriteringen af
produktivitet
og
makroøkonomisk stabilitet
i Kommissionens strategi for bæredygtig vækst.
Fra dansk side støtter man samtidig stærkt et øget fokus på klimaudfordringer i det økonomiske
samarbejde. De kommende års grønne omstilling kræver store investeringer og omstilling til
mere bæredygtig produktion. Det er derfor vigtigt, at de økonomiske aspekter af omstillingen
analyseres og koordineres, så de mest effektive instrumenter til klimabekæmpelse identificeres,
og så omstillingen bliver så omkostningseffektiv som muligt og potentielle konsekvenser for de
europæiske økonomier og borgere minimeres. Regeringen støtter derfor Kommissionens fokus
på
klimaudfordringer og de økonomiske aspekter heraf
i strategien for bæredygtig vækst og det
europæiske semester for 2020.
Regeringen ønsker et økonomisk samarbejde i EU, der er socialt ansvarligt, og som fokuserer på
at fremme inklusiv vækst og beskæftigelse, der kommer alle borgere til gode. Regeringen kan
derfor generelt støtte Kommissionens prioritet om
social retfærdighed
i strategien for bæredygtig
vækst. Regeringen støtter Kommissionens ambition om at forbedre de sociale forhold i EU-
landene, herunder ved at fremme beskæftigelse, sikre gode vilkår for alle arbejdstagere, reducere
lønforskelle mellem kønnene og sikre bedre adgang til uddannelse og opkvalificering. Det er
samtidig centralt for regeringen, at kompetencefordelingen mellem Kommissionen og landene på
social- og beskæftigelsesområdet fastholdes og nærhedsprincippet overholdes. Ligeledes skal
hensynet til EU-landenes forskellige nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmodeller og
arbejdsmarkedets parter fuldt ud respekteres i det økonomiske samarbejde.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Synteserapporten har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
16
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. marts 2020
2162377_0017.png
7. Lovgivningsmæssig programmering
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde den 29. januar 2020 sit arbejdsprogram for 2020. På rådsmødet (almindelige
anliggender) ventes et udkast til fælles erklæring om Kommissionens arbejdsprogram for 2020 præsenteret med
henblik på godkendelse.
2. Baggrund
Det følger af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning mellem Rådet, Kommissionen
og Europa-Parlamentet
fra 2016, at de tre institutioner sammen skal styrke EU’s årlige og
flerårige programmering med afsæt i Kommissionens årlige arbejdsprogram. Formålet er på årlig
basis at identificere de større politiske sager, som bør have særligt prioritet i lovgivningsarbejdet
på tværs af institutionerne.
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 29.
januar 2020 sit arbejdsprogram for 2020 ”En
mere ambitiøs Union”.
På baggrund af drøftelserne af arbejdsprogrammet på rådsmødet
(almindelige anliggender) den 25. februar 2020 vil formandskabet, Europa-Parlamentet og
Kommissionen udarbejde et udkast til en fælles erklæring om den lovgivningsmæssige
programmering for 2020. Udkast til erklæring er endnu ikke modtaget.
3. Formål og indhold
På rådsmødet ventes en præsentation af den ventede erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen om den lovgivningsmæssige programmering for 2020 med henblik på Rådets
godkendelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal på lige fod med Rådet og Kommissionen godkende erklæringen fra de
tre institutioner
–
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning
er endnu ikke kendt.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Fælleserklæringen om den lovgivningsmæssige programmering for 2020 ventes ikke i sig selv at
have konsekvenser for EU’s budget,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til eventuelle konsekvenser i forbindelse
med behandlingen af de enkelte forslag fra Kommissionens arbejdsprogram, når de fremlægges.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
17
 UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. marts 2020
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til udkastet til fælleserklæring om den
lovgivningsmæssige programmering.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Kommissionens arbejdsprogram og den lovgivningsmæssige
programmering afspejler prioriteterne i Det Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2019
–
2024 og finder det desuden vigtigt at sikre et godt samarbejde mellem institutionerne om det
løbende lovgivningsarbejde. Regeringen vil vurdere de konkrete lovgivningsmæssige forslag, når
disse fremsættes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
18