UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 106: Svar på spørgsmål vedr. regeringens holdning til forsvarsforbeholdet

Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
UPN Alm.del Bilag 106
Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER

Talepunkt til brug for samråd G vedr. regeringens holdning

til forsvarsforbeholdet i lyset af udviklingen i det europæi-

ske forsvarssamarbejde

Jeg vil gerne lægge ud med at takke for indkaldelsen til dette samråd. Det er altid

godt at få muligheden for at drøfte vigtige forsvars- og sikkerhedspolitiske emner

med udvalget. Det værdsætter jeg meget.

I den offentlige debat bliver spørgsmålet om forsvarsforbeholdet desværre alt for

ofte reduceret til, om man er for eller imod EU. I min optik er spørgsmålet alt for

vigtigt at blive stillet så simpelt op. For det er ikke så simpelt.

Min og regeringens vigtigste opgave er at sørge for Danmarks og befolkningens

tryghed og sikkerhed. I en verden med i et trusselsbillede i bevægelse – både mili-

tært og politisk – er det min klare overbevisning, at et stærkt europæisk forsvars-

samarbejde er vigtigt.

NATO-samarbejdet er og forbliver garanten for vores kollektive sikkerhed i Eu-

ropa. Men vi skal også kunne løfte mere selv i Europa. Det er også baggrunden for,

at vi fra dansk side i de kommende år styrker vores forsvar substantielt.

Det europæiske forsvarssamarbejde er en del af ligningen. Men det er vigtigt at hu-

ske på, at europæisk forsvarssamarbejde er mere end EU. Historisk set har Dan-

mark samarbejdet tæt med europæiske og nordiske allierede og i NATO. Hertil

Side 1 af 4

UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 106: Svar på spørgsmål vedr. regeringens holdning til forsvarsforbeholdet

kommer, at vi deltager i strategiske drøftelser i EI2-samarbejdet og udrykningsstyr-

ken JEF. Begge er stærke fællesskaber. Europæiske fællesskaber.

Danmark leverer substantielle bidrag til europæisk ledede missioner i Sahel og for-

venteligt også med et skibsbidrag i Hormuz-strædet, hvor danske kerneinteresser er

på spil. Og hvis alt går efter planen, vil Danmark til efteråret selv skulle lede

NATO’s træningsmission i Irak, og dermed stå i front i indsatsen mod terror i re-

gionen.

Det er altså bestemt ikke ligefrem, fordi danske soldater går og stamper i jorden og

savner opgaver – tværtimod stiller vi op i en sådan grad, at vi ligger helt i top, når

det handler om evne og vilje til at deltage i operationer.

Og tillad mig så at komme frem til det, jeg forstår som sagens kerne: Jeg og Rege-

ringen ser på nuværende tidspunkt ikke et presserende behov for en folkeafstem-

ning om forsvarsforbeholdet. Grunden til, at jeg har dette synspunkt, er ganske en-

kelt, at jeg har svært ved at finde de gode og stærke argumenter, som kan berettige,

at man skulle gøre op med et af udgangspunkterne for den danske europapolitik.

Når jeg ser på det samlede billede af danske interesser, ser jeg ingen alvorlige hin-

dringer for, at vi fra dansk side kan være med til at løfte vores del af ansvaret for

sikkerheden i Europa. Når jeg kigger ned over den nylige rapport fra Dansk Institut

for Internationale studier, synes jeg også det står klart, at forsvarsforbeholdet ikke

udgør et alvorligt problem for Danmarks engagement i det bredere europæiske for-

svarssamarbejde.

Når det er sagt, er det klart, at der er en række aktiviteter, som Danmark ikke kan

deltage i. Det er ikke nyt. Det nye er, at trusselsbilledet og samarbejdet i EU har

udviklet sig på nye områder, hvor Danmark kan være med. I den offentligt debat får

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Side 2 af 4

UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 106: Svar på spørgsmål vedr. regeringens holdning til forsvarsforbeholdet

man ofte det modsatte indtryk af, at Danmark slet ikke kan deltage i EU-samar-

bejde om forsvars- og sikkerhedspolitik. Det sætter DIIS-rapporten en tyk streg un-

der ikke er tilfældet.

Danmark er i vidt omfang en del af EU-samarbejdet om cyber, hybride trusler og

kritisk infrastruktur. Det er trusler, der berører flere og flere aspekter af vores dag-

lige liv og den enkelte borgers tryghed. Og det er udfordringer, som vi løser bedst i

fælleskab. Derfor er det godt, at Danmark deltager og bidrager aktivt i EU, når det

gælder håndtering af disse sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Danmark deltager også fuldt ud i arbejdet med styrkelsen af den europæiske for-

svarsindustri, hvor der allerede er sat et solidt dansk aftryk på samarbejdet. Selvom

den Europæiske Forsvarsfond først for alvor går i luften næste år, er danske virk-

somheder allerede godt repræsenteret i de forberedende testprogrammer. I 2019 var

der dansk deltagelse i 9 ud af 40 virksomhedskonsortier som har sendt ansøgninger

til EU-Kommissionen for at udvikle forsvarskapabiliteter. For et lille land som

Danmark med en mindre forsvarsindustri, vidner det om et flot engagement fra

dansk industris side. Det lover godt for det kommende arbejde med forsvarsfonden.

Der er nogen, der mener at vi ikke kan få en afstemning om forsvarsforbeholdet

hurtigt nok. Efter min overbevisning er folkeafstemninger ikke noget man udskri-

ver forgodtbefindende. Fordi hvad sker der, hvis argumenterne ikke er stærke nok

på nuværende tidspunkt, og danskerne siger nej? Hvad gør vi i så fald, hvis vi om

få år står i en situation, hvor det tættere EU-samarbejde er langt mere afgørende?

Hvis eller når vi skal stemme om afskaffelse af det danske forsvarsforbehold, så

skal det bæres igennem af stærke og holdbare argumenter for det forsvarspolitiske

samarbejde i EU. Jeg mener eksempelvis ikke, at det er tilstrækkeligt blot at ønske,

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Side 3 af 4

UPN, Alm.del - 2019-20 - Bilag 106: Svar på spørgsmål vedr. regeringens holdning til forsvarsforbeholdet

at Danmark kommer tættere på kernen af EU-samarbejdet. Det er for abstrakt. Ho-

vedopgaven for EU er at løse de problemer, som europæerne står overfor, og denne

diskussion er ganske konkret. Det gælder f.eks. hybride trusler, desinformation, på-

virkningskampagner og cyberangreb. Det både kan og skal vi fortsat samarbejde

om i EU, NATO og i Norden.

Afslutningsvist håber jeg, at jeg med denne anledning har slået fast med syvtom-

mersøm, at det er dybt forkert at forestille sig, at jeg skulle være EU-modstander.

Jeg var netop en af de varmeste fortalere for afskaffelse sidste gang, vi havde et

forbehold til afstemning.

Jeg stod allerforrest, med det vi mente var gode argumenter og en brændende plat-

form. Dybt overraskende stemte danskerne nej. Når det blev et nej selv med gode

argumenter og en brændende platform, så er det nok et signal vi bør tage ned og

lytte til.

Med denne erfaring i baggagen, ønsker jeg snarere at bruge min politiske energi på,

hvordan vi kan bidrage til og præge udviklingen inden for de mange områder, hvor

vi samarbejder ved vores europæiske kollegaer. Hvor vi bidrager. Og hvor vi gør

det godt.

Tak for ordet.

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Side 4 af 4