Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del Bilag 99
Offentligt
2254646_0001.png
Til
Udvalget for Småøer og
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Omø, 1. oktober 2020
Kære Udvalg.
Tak for sidst og turen til Aarø og Mandø. Vi synes, at der blev taget mange relevante emner op, og øboerne var meget
glade for jeres besøg.
Som aftalt fremsender vi hermed lidt om Hav- og Fiskeri-udviklingsprogrammet (FLAG) i den kommende
programperiode 2021
2027.
De 27 små øer under Sammenslutningen af Danske Småøer har gennem de sidste
25 år været e del af EU’s LEADER-
programmer med en selvstændig ø-LAG. Siden 2007 har Småøernes LAG også fordelt midler fra Hav- og
Fiskeriudviklingsprogrammet (FLAG), således at man har haft en forening, der fordeler både LAG og FLAG-midler.
Erhvervsfiskeriet på de små øer er under pres.
S åøer es fiskere er ’ adpakke’-fiskere,
der driver deres erhverv i
lokalområdet og sjældent tager på
’langfart’
for at fiske. Det betyder, at man som ø-fiskere er helt afhængige af fisk og
kvoter i de danske indre farvande.
Derudover står fiskeriet på mange småøer overfor et generationsskifte, og det gør - sammen med øgede restriktioner
fra EU og Folketinget - erhvervet skrøbeligt i de kommende år.
Fiskeriet er vigtigt for de små øer, der stadig har erhvervsfiskere tilbage. Dels betyder det beskæftigelse på øerne, og
dels bor fiskerne på øerne med deres familier og bidrager dermed til øernes økonomi.
På småøerne er kystfiskeriet en vigtig del af den historiske og kulturelle ballast, og en levende fiskerihavn er en stor
attraktion for de mange turister, som hvert år besøger øerne. På flere øer (som i andre små kystbyer) er
fiskerikulturen allerede forsvundet, og dermed er det endnu mere nødvendigt, at man på de øer, hvor den stadig
findes, understøtter og udvikler fiskerikulturen.
Det er derfor vigtigt, at småøerne også i en kommende programperiode bliver en del af Hav- og Fiskeri-
udviklingsprogrammet (FLAG).
En kommende FLAG-indsats for småøerne vil i lighed med indsatsen i den indeværende periode arbejde på bl.a. at
styrke og udvikle det eksisterende fiskerierhverv og akvakultur, men også understøtte en fortsat udvikling og
omstilling af øernes havne, således at der skabes mere beskæftigelse og bedre økonomi til gavn for småøerne som
helårsbeboede samfund.
For at matche og tilgodese de specielle vilkår og udviklingsmuligheder, der er på småøerne, er der derfor fortsat
brug for en FLAG-ordning som en del af en selvstændig småø-LAG, der omfatter de 27 små øer.
Vi håber, at Udvalget for Småøer og Udvalget for Landdistrikter og Øer vil arbejde for, at småøerne med en
selvstændig LAG bliver en del af Hav- og Fiskeri-udviklingsprogrammet i den kommende programperiode 2021
2027.
Vedlagt er LAG Småøernes status for FLAG-indsatsen 2014 - 2020
Med venlig hilsen
Dorthe Winther
Formand
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Sammenslutningen af Danske Småøer
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]