Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del Bilag 95
Offentligt
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Att.: Uddannelses- og forskningsminister
Ane Halsboe-Jørgensen
Børsgade 4
1215 København K
Kopi til:
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
25. september 2020
Side 1/2
Bedre rammevilkår for decentral videregående uddannelse
Kære Ane Halsboe-Jørgensen
Der skal være adgang til højtuddannet arbejdskraft i hele landet. Det har stor betydning for et områdes
udvikling og attraktivitet, at virksomhederne og det offentlige kan rekruttere de højtuddannede, de har
brug for. Det er imidlertid en udfordring at rekruttere højtuddannet arbejdskraft mange steder uden for
de større universitetsbyer.
Det gælder også i Sydvestjylland, hvor en række aktører har arbejdet med problemstillingen. Som led
heri har
Region Syddanmark fået udarbejdet rapporten ”Samfundsøkonomiske
konsekvenser af ud-
dannelsesniveauet i Sydvestjylland” (medsendt som bilag). Rapporten dokumenterer
bl.a., at
Sydvestjylland har en lavere andel personer med kandidatuddannelser end det øvrige Syddanmark og
Danmark, og at udviklingen går i den forkerte retning. Rapporten viser blandt andet, at
Personer med kandidatuddannelser udgør en mindre andel af arbejdsstyrken i Sydvestjylland,
sammenlignet med det øvrige Syddanmark og Danmark.
19 af 20 unge fra Sydvestjylland, som tager en kandidatuddannelse, forlader området, og de
vender i meget begrænset omfang tilbage efter endt uddannelse.
Virksomhederne og det offentlige i Sydvestjylland efterspørger højtuddannede medarbejdere,
men oplever betydeligt større udfordringer med at rekruttere de højtuddannede end resten af
Syddanmark og Danmark.
Situationen indebærer, at Sydvestjylland oplever et betydeligt velfærdstab i form af tabt værdiska-
belse, arbejdspladser og offentlige indtægter. Hvis Sydvestjylland havde samme andel højtuddannede
som det øvrige Syddanmark, ville landsdelens årlige BNP være knap 100 mio. kr. større i dag og 200
mio. kr. om 10 år, mens der ville være 140 flere fuldtidsjob i dag og 290 om 10 år. Beregningerne er
gennemført af DREAM-gruppen, og viser desuden, at Sydvestjylland ville have 320 mio. større BNP
og 460 fuldtidsjobs, hvis andelen af højtuddannede svarede til landsgennemsnittet. Om 10 år vil den
forskel ifølge beregningerne vokse til 580 mio. kr. i BNP og 830 fuldtidsjobs. Hvis den nuværende ud-
vikling fortsætter, sakker Sydvestjylland yderligere efter det øvrige Danmark.
Vi tror på, at en af vejene til at håndtere denne udfordring er at sikre gode muligheder for videregå-
ende uddannelse uden for de større universitetsbyer med fokus på lokale behov. Vi er også bevidste
om, at det indebærer offentlige udgifter, og at det ikke må ske på bekostning af kvaliteten. Omvendt
tyder det på, jf. ovenstående, at de samfundsøkonomiske konsekvenser af manglende adgang til højt-
uddannet arbejdskraft har et sådant omfang, at det er dyrere samfundsøkonomisk at lade stå til end at
gøre noget.
ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 95: Henvendelse af 25/9-20 om bedre rammevilkår for decentral videregående uddannelse på vegne af Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Esbjerg Kommune, Education Esbjerg og Region Syddanmark.
2250644_0002.png
Lokalt har vi igangsat en række initiativer for at imødegå de udfordringer, som følger af manglen på
højtuddannede. Det gælder bl.a. etableringen af Education Esbjerg, som har som vision at gøre Es-
bjerg til en mere attraktiv uddannelsesby.
Men den lokale indsats kan og bør ikke stå alene. Det er afgørende, at staten understøtter indsatsen
ved at sikre bedre rammebetingelser for at etablere og drive universitetsuddannelser af høj kvalitet i
hele Danmark, dvs. i områderne uden for de større universitetsbyer, herunder i Sydvestjylland.
Vi tror på, at udviklingen kan vendes, men det er nødvendigt med målrettede statslige investeringer til
at styrke rammebetingelserne for at drive videregående uddannelse uden for de større universitets-
byer, og med koordinerede indsatser og partnerskaber mellem staten, regionen, kommunerne,
uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet. Vi er bl.a. af den opfattelse, at der bør være særlig fokus
på at forbedre de økonomiske og faglige rammer for de mindre uddannelsesmiljøer, fx i form af et
særligt uddannelsestaxameter for de mindre campusser og mere fleksible rammer for at starte og
drive uddannelserne.
Vi håber, at ministeren vil arbejde for at finde finansiering hertil, og vi vil også gerne invitere ministeren
på besøg i Esbjerg, for at høre mere om de lokale initiativer, herunder arbejdet med at styrke foran-
kringen af uddannelse og forskning i det lokale erhvervsliv og de offentlige institutioner i området.
Venlig hilsen
Stephanie Lose
Regionsrådsformand,
Region Syddanmark
Formand, Danske Regi-
oner
Jesper Frost Rasmussen,
Borgmester, Esbjerg Kommune
Næstformand Balance Danmark
Henrik Øregaard Dam
Rektor, Syddansk Uni-
versitet
Per Michael Johansen
Rektor, Aalborg Universitet
Henrik Uhd Christensen
Formand for Education Esbjerg og
Direktør for VIKING Life-Saving Equipment