ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 95: Henvendelse af 25/9-20 om bedre rammevilkår for decentral videregående uddannelse på vegne af Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Esbjerg Kommune, Education Esbjerg og Region Syddanmark.

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del Bilag 95
Offentligt

Samfundsøkonomiske konsekvenser

af uddannelsesniveauet i

Sydvestjylland

JUNI 2020

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 95: Henvendelse af 25/9-20 om bedre rammevilkår for decentral videregående uddannelse på vegne af Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Esbjerg Kommune, Education Esbjerg og Region Syddanmark.

SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF UDDANNELSESNIVEAUET I

SYDVESTJYLLAND

Højbjerre Brauer Schultz

Ny Kongensgade 9B, 1. sal

1472 København K

Tlf. 8181 6262

[email protected]

www.hbseconomics.dk

Foto: Shutterstock

Højbjerre Brauer Schultz’ publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af

kil-

den.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Indhold

Forord

Indledning og sammenfatning

1.1 Hovedresultater

Udfordringen med højtuddannede

Samfundsøkonomisk potentiale ved at få flere højtuddannede

Udfordringer med at rekruttere højtuddannede

4.1 Rekruttering af nyuddannede kandidater fra andre dele af landet

4.2 Rekrutteringssituationen i dag

Fastholdelse og tiltrækning af nyuddannede kandidater

5.1 Fastholdelse af nyuddannede kandidater

5.2 Tiltrækning af højtuddannede

Hvor er det relevant at uddanne flere kandidater?

6.1 Kandidatuddannelser i dag

6.2 Flere kandidatuddannede i Sydvestjylland

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Forord

Region Syddanmark har bedt Højbjerre Brauer Schultz om at undersøge de

samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

(kommunerne Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde). Konkret ses nærmere på konse-

kvenserne af den relativt lave andel højtuddannede i Sydvestjylland. Denne rap-

port præsenterer undersøgelsens resultater.

Med højtuddannede menes i denne rapport personer med lange videregående

uddannelse og/eller en Ph.d.-uddannelse. Der er desuden udarbejdet en bilags-

rapport til denne rapport, som præsenterer resultater i figurform for personer

med hhv. korte og mellemlange videregående uddannelse.

Rapporten er udarbejdet af partner Esben Anton Schultz og konsulent Nicoline

Lund Dahl.

København, juni 2020.

Esben Anton Schultz

Partner, Højbjerre Brauer Schultz

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

1. Indledning og

sammenfatning

Formålet med denne rapport er at undersøge de

samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet

i Sydvestjylland. Konkret ses nærmere på konsekvenserne af

den relativt lave andel højtuddannede i Sydvestjylland.

Uddannelsesniveauet i Sydvestjylland (kommunerne Esbjerg, Fanø, Tønder og

Varde) er lavere end i resten af Region Syddanmark og gennemsnittet af hele

landet. Det skyldes først og fremmest, at der er relativt få højtuddannede

i Syd-

vestjylland. Den relativt lave andel højtuddannede modsvares stort set en-til-en

af en relativt højere andel faglærte. Andelen af ufaglærte og personer med korte

og mellemlange videregående uddannelser i Sydvestjylland er på omtrent det

samme niveau som i resten af landet.

Samtidigt oplever Sydvestjylland i disse år et såkaldte

”brain drain”,

hvor mange

unge søger universitetsuddannelser uden for Sydvestjylland og ikke vender til-

bage til Sydvestjylland efter endt uddannelse. Hertil flytter unge med universi-

tetsuddannelser fra andre dele af landet kun i begrænset omfang til Sydvestjyl-

land.

Den lave andel højtuddannede kan have en række negative konsekvenser for

den økonomiske velstand og velfærden i Sydvestjylland.

Konkret kan det medføre aktuelle udfordringer for offentlige og private arbejds-

givere i forhold til at rekruttere højtuddannet arbejdskraft, evt. med produkti-

onstab til følge. Og med udsigt til en faldende arbejdsstyrke de næste årtier, vil

konkurrencen om den højtuddannede arbejdskraft med stor sandsynlighed til-

tage fremadrettet.

Mere overordnet har en lav andel højtuddannede negative konsekvenser for den

økonomiske velstand og de offentlige finanser. Det skyldes blandt andet, at højt-

uddannede i gennemsnit har en højere produktivitet og en højere erhvervsfre-

kvens over arbejdslivet end andre uddannelsesgrupper. Den relativt lave andel

højtuddannede i Sydvestjylland vil derfor bidrage til, at velstanden og velfærden

vokser langsommere i Sydvestjylland end de fleste andre steder i landet. Og hvis

udviklingen fortsætter, vil Sydvestjylland sakke yderligere bagud i de kom-

mende år.

Formålet med denne rapport er at undersøge de samfundsøkonomiske konse-

kvenser af, at Sydvestjylland har en relativ lav andel højtuddannede.

Konkret består undersøgelsen af fem delanalyser:

Med højtuddannede menes i denne rapport personer med en lang videregående uddannelse og/el-

ler en Ph.d.-uddannelse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

I den

første delanalyse

(kapitel 2) ser vi nærmere på den udfordring med

højtuddannet arbejdskraft, som Sydvestjylland står over for.

I den

anden delanalyse

(kapitel 3) vurderer vi det samfundsøkonomiske po-

tentiale ved at øge andelen af højtuddannede i Sydvestjylland. Vurderingen viser

således også de samfundsøkonomiske konsekvenser af, at Sydvestjylland har en

lavere andel højtuddannede.

I den

tredje delanalyse

(kapitel 4) undersøger vi udfordringer med at rekrut-

tere højtuddannede i Sydvestjylland. Først ser vi nærmere på, hvor meget højt-

uddannet arbejdskraft, som der skal rekrutteres udefra og hvilken type af ar-

bejdskraft, det drejer sig om. Dernæst undersøger vi, hvor svært virksomhe-

derne i dag har ved at rekruttere højtuddannet arbejdskraft og i hvilke brancher,

det særligt er svært.

I den

fjerde delanalyse

(kapitel 5) belyser vi på, hvor god man er til at fast-

holde og tiltrække nyuddannede kandidater i Sydvestjylland. Vi ser blandt andet

nærmere på, hvor mange unge der forlader Sydvestjylland for at læse en univer-

sitetsuddannelse et andet sted i landet, og hvor mange af dem, der vender til-

bage til Sydvestjylland efter endt uddannelse.

I den

femte delanalyse

(kapitel 6) ser vi nærmere på muligheder for at ud-

danne flere universitetskandidater i Sydvestjylland. Konkret undersøger vi, in-

den for hvilke fagområder, det er mest relevant at udbyde nye kandidatuddan-

nelser og/eller øge antallet af studiepladser på eksisterende kandidatuddannel-

ser.

I bilagsrapporten præsenterer vi de tilsvarende analyser i figurform for personer

med hhv. korte og mellemlange videregående uddannelser.

1.1 Hovedresultater

I dette afsnit sammenfatter vi undersøgelsens hovedresultater.

SYDVESTJYLLAND HAR EN UDFORDRING I FORHOLD TIL

HØJTUDDANNEDE

Sydvestjylland sakker bagud, fra et i forvejen lavt niveau

…

I Sydvestjylland er andelen af højtuddannede steget de seneste år. Det er dog

sket fra et væsentligt lavere niveau end landsgennemsnittet, og stigningen har

ligeledes været mindre end på landsplan. I 2006 lå andelen af højtuddannede på

3,2 pct. af de 30-64-årige i Sydvestjylland, og i 2019 var denne andel steget til

5,5 pct. Det svarer til en stigning på ca. 72 pct. På landsplan er andelene af højt-

uddannede i samme periode steget med 82 pct., og i dag udgør den ca. 13,8 pct.

af de 30-64-årige. Tilsvarende er andelen af højtuddannede i resten af Region

Syddanmark knap fordoblet, fra at udgøre ca. 4,2 pct. i 2006 til at udgøre knap

8,1 pct. i 2019.

Hvis andelen af højtuddannede i Sydvestjylland skulle være på niveau med an-

delen af højtuddannede i resten af Region Syddanmark, skulle der være omkring

2.300 flere højtuddannede i Sydvestjylland i dag. Og der skulle være omkring

Analysen af det samfundsøkonomiske potentiale (kapitel 3) er ikke foretaget for personer med

korte og lange videregående uddannelser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

7.600 flere, hvis andelen af højtuddannede i Sydvestjylland skulle være på ni-

veau med landsgennemsnittet.

… og gabet

bliver større, hvis udviklingen fortsætter

Fortsætter væksten i andelen af højtuddannede på samme måde som siden

2006, vil Sydvestjylland sakke endnu længere bagud end i dag. Fx vil andelen af

højtuddannede i Sydvestjylland ligge på omkring 8,7 pct. i 2030, mens den i re-

sten af Region Syddanmark vil udgøre ca. 14 pct. og på landsplan omkring 23,8

pct.

Hvis det for enkelhedens skyld antages, at arbejdsstyrken er konstant, så svarer

det til, at der i 2030 ville være ca. 4.900 flere højtuddannede i Sydvestjylland,

hvis andelen af højtuddannede lå på samme niveau som i resten af Region Syd-

danmark, og ca. 13.800 flere højtuddannede, hvis andelen var på niveau med

landsgennemsnittet.

Langt størstedelen af de unge forlader Sydvestjylland, når de

skal begynde på en kandidatuddannelse

…

Samtidigt forlader langt størstedelen af de unge Sydvestjylland, når de begynder

på en kandidatuddannelse. Blandt den gruppe af unge, der boede i Sydvestjyl-

land som 15-årig og som færdiggjorde en kandidatuddannelse i perioden 2007-

2014, tog 19 ud af 20 deres uddannelse uden for Sydvestjylland. Det er flere end

i resten af Region Syddanmark og de øvrige danske regioner. Det hænger blandt

andet sammen med, at Sydvestjylland er et mindre geografisk område, hvor

mange unge må flytte til andre byer/regioner, hvis de vil læse på en bestemt

kandidatuddannelse.

… og kun få vender

tilbage efter endt uddannelse

Hovedparten af de unge vender ikke tilbage til Sydvestjylland efter de har fær-

diggjort deres kandidatuddannelse uden for Sydvestjylland. Hvis man ser på

den gruppe af unge, der boede i Sydvestjylland som 15-årig og som tog deres

kandidatuddannelse uden for Sydvestjylland i perioden 2007-2014, var der kun

1 ud af 7, der var vendt tilbage til Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse.

Sydvestjylland er afhængig af ”import” af

højtuddannede

Kombinationen af, at mange unge forlader Sydvestjylland for at læse og relativt

få vender tilbage efter endt uddannelse medfører, at en relativt lille andel af de

unge fra Sydvestjylland, som får en kandidatuddannelse, ender med at arbejde i

Sydvestjylland. Det har betydning for, hvor afhængige offentlige og private ar-

bejdspladser i Sydvestjylland er af at tiltrække højtuddannet arbejdskraft fra an-

dre dele af landet.

Et mål for, hvor afhængig man lokalt er af at ”importere” højtuddannede,

er for-

holdet mellem, hvor mange kandidater der uddannes lokalt og hvor mange der

aftages lokalt. I Sydvestjylland uddannes der omtrent en tredjedel af de højtud-

dannede, som der aftages lokalt. Derfor er Sydvestjylland i dag meget afhængig

af at kunne tiltrække højtuddannede fra andre dele af landet. En del af forkla-

ringen er, at Sydvestjylland er et mindre geografisk område og derfor naturligt

vil skulle tiltrække flere højtuddannede udefra.

Til sammenligning uddannes der knapt det samme antal højtuddannede i resten

af Region Syddanmark, som der efterfølgende aftages lokalt. Derimod er Region

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Midtjylland og især Region Nordjylland

”nettoeksportører” af højtuddannede,

idet der her uddannes flere kandidater end der aftages lokalt.

SAMFUNDSØKONOMISK POTENTIALE I AT FÅ FLERE

HØJTUDDANNEDE I SYDVESTJYLLAND

En lav andel højtuddannede medfører en række negative

safundsøkonomiske effekter

Den relativt lave andel højtuddannede i Sydvestjylland har en række negative

samfundsøkonomiske effekter. Det skyldes blandt andet, at højtuddannede i

gennemsnit har en højere produktivitet og en højere erhvervsfrekvens over de-

res arbejdsliv end andre uddannelsesgrupper.

Hvis Sydvestjylland i dag havde haft den samme andel højtuddannede som fx

landsgennemsnittet, vurderes det, at beskæftigelsen vil være 400-500 fuldtids-

personer højere end i dag. Desuden ville BNP blive løftet med mere end 300

mio. kr. (2018-niveau) årligt og der ville komme over 100 mio. kr. (2018-niveau)

ekstra ind i statskassen årligt.

Væsentligt samfundsøkonomisk potentiale

Hvis den historiske udvikling i andelen af højtuddannede fortsætter de kom-

mende år, vil Sydvestjylland sakke yderligere bagud i forhold til resten af Region

Syddanmark og hele landet. På sigt er der således et stort samfundsøkonomisk

potentiale for Sydvestjylland i at opnå en højere andel højtuddannede, end hvad

den rent historiske udvikling tilsiger. Fx vurderes beskæftigelsen at kunne være

godt 800 fuldtidspersoner højere end ellers, hvis Sydvestjylland i 2030 har den

samme andel højtuddannede som landsgennemsnittet. Det vurderes tilsvarende

at øge BNP med knap 600 mio. kr. (2018-niveau) årligt og styrke de offentlige

finanser med godt 200 mio. kr. (2018-niveau) årligt.

UDFORDRING MED AT REKRUTTERE HØJTUDDANNEDE I

SYDVESTJYLLAND

Sydvestjylland er meget afhængig af nyuddannede

kandidater fra andre dele af landet

Langt størstedelen af de nyuddannede kandidater, der bor i Sydvestjylland, har

ikke taget deres uddannelse i Sydvestjylland. Ser man på gruppen af unge, som

afsluttede deres kandidatuddannelse i årene 2007-2014 og tre år efter er bosat i

Sydvestjylland, har mere end 8 ud af 10 taget deres uddannelse uden for Syd-

vestjylland.

Det er væsentligt flere end de fleste andre steder i landet. I Sydvestjylland er så-

ledes mere afhængige af at kunne tiltrække højtuddannede, som har læst i andre

dele af landet. Som nævnt oven for hænger det også sammen med, at Sydvestjyl-

land er et mindre geografisk område. Men det hænger formentligt også sammen

med, at man i Sydvestjylland udbyder færre kandidatuddannelser og uddanner

langt færre kandidater end der efterfølgende kan aftages i Sydvestjylland.

Særligt inden for bestemte fagområder

Inden for alle fagområder skal man i Sydvestjylland tiltrække nyuddannede

kandidater fra andre dele af landet for at opfylde rekrutteringsbehovene. Antals-

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

mæssigt er det især nyuddannede kandidater inden for Erhvervsøkonomi og ad-

ministration, Humaniora og Samfundsvidenskab, som man er nødt til at impor-

tere udefra.

Omvendt skal man tiltrække langt færre inden for fx fagområderne Jura, Jord-

brug, landbrug og fiskeri og Forsvar, politi og sikkerhed.

I dag er det sværere at rekruttere højtuddannede i

Sydvestjylland

I 2019 var 27 pct. af rekrutteringsforsøgene efter højtuddannede forgæves i Syd-

vestjylland. Der er tale om en forgæves rekruttering, hvis virksomheden ikke får

besat stillingen eller hvis stillingen er blevet besat med en medarbejder, der ikke

havde de ønskede kvalifikationer.

Til sammenligning var 18 pct. af rekrutteringsforsøgene efter højtuddannede

forgæves i resten af Region Syddanmark i 2019. Det er på niveau med landsgen-

nemsnittet. Det peger altså på, at det er sværere at rekruttere højtuddannet ar-

bejdskraft i Sydvestjylland end i resten af Region Syddanmark og de fleste andre

steder i landet.

I Sydvestjylland er det også sværere at rekruttere højtuddannede end det er at

rekruttere personer med korte og mellemlange videregående uddannelser.

Rekrutteringsudfordringerne i forhold til højtuddannede gælder således både

når man sammenligner med højtuddannede andre steder i landet og med andre

uddannelsesniveauer i Sydvestjylland.

Særligt for private virksomheder

Det er særligt inden for bestemte brancher, at det er svært at rekruttere højtud-

dannede i Sydvestjylland.

Det gælder især Handel og transport mv., hvor mere end 40 pct. af rekrutte-

ringsforsøgene var forgæves i 2019. Det er dobbelt så højt som i resten af Region

Syddanmark og på landsplan.

I brancherne Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed og Erhvervs-

service er det også svært at rekruttere højtuddannede i Sydvestjylland. Her er

andelen af forgæves rekrutteringer på mere end 30 pct. og også omtrent dobbelt

så høj som i resten af Region Syddanmark og på landsplan.

Omvendt er rekrutteringsudfordringerne væsentligt mindre inden for bran-

cherne Offentlig administration, undervisning og sundhed og Kultur, fritid og

anden service. Her er det kun 15-18 pct. af rekrutteringsforsøgene efter højtud-

dannede som er forgæves. Det er omtrent på niveau med resten af Region Syd-

danmark og hele landet.

Overordnet tyder brancheopdelingen derfor på, at udfordringerne i forhold til at

rekruttere højtuddannet arbejdskraft er størst for private virksomheder i Syd-

vestjylland.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

FASTHOLDELSE OG TILTRÆKNING AF NYUDDANNEDE KANDIDATER

40 pct. bliver i Sydvestjylland efter endt uddannelse

I Sydvestjylland er det knap 40 pct. af de nyuddannede kandidater, som fortsat

bor i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse. Det er højere end i region Sjæl-

land, hvor godt 10 pct. bliver boende tre år efter endt uddannelse. Det er dog la-

vere end i de øvrige regioner, især Region Hovedstaden, hvor mere end 80 pct.

af de nyuddannede fortsat bor efter endt uddannelse.

Samtidigt er der en klar tendens til, at en større og større andel af de nyuddan-

nede kandidater forlader Sydvestjylland efter endt uddannelse. Det er en udfor-

dringen for Sydvestjylland, hvor man i forvejen kun uddanner omkring halvde-

len af de kandidater, der efterfølgende kan aftages i Sydvestjylland.

Derfor er der et væsentligt potentiale i at fastholde flere af de kandidater, der

uddannes i Sydvestjylland.

Stor forskel på tværs af fagområder

På tværs af fagområder er der stor forskel på, hvor stor en andel af de nyuddan-

nede kandidater, som bliver boede i Sydvestjylland efter endt uddannelse.

Blandt nyuddannede kandidater med en uddannelse inden for Bygge- og an-

lægsteknik er der mere 60 pct., som fortsat bor i Sydvestjylland tre år efter endt

uddannelse. Modsat er tallet omkring 20-25 pct. for nyuddannede kandidater

inden for fagområderne Social og sundhed og Kunst.

Social og sundhed er det fagområde, hvor der uddannes flest kandidater i Syd-

vestjylland, og det er samtidigt også et af de fagområder, hvor der i dag skal re-

krutteres mest arbejdskraft til Sydvestjylland fra andre dele af landet. Der er så-

ledes et væsentligt potentiale i at øge fastholdelsen af nyuddannede kandidater

inden for Social og sundhed.

Sydvestjylland tiltrækker få nyuddannede kandidater

Der er godt 1,5 pct. af de nyuddannede kandidater fra hele landet, som bor i

Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse. Der er mindre end Sydvestjyllands

andel af den samlede befolkning (3,7 pct.). Selvom langt hovedparten af de ny-

uddannede kandidater i Sydvestjylland kommer fra andre dele af landet, er an-

delen således væsentligt mindre end hvad befolkningens størrelse tilsiger.

Ud af de nyuddannede kandidater, der bor i Sydvestjylland, er der flest der

kommer fra resten af Region Syddanmark og Region Midtjylland (ca. 25 pct.

hver). Herefter kommer Region Hovedstaden (godt 20 pct.) og Region Nordjyl-

land (ca. 10 pct.). Derimod er der ca. 1 pct., der har taget deres uddannelse i Re-

gion Sjælland.

Væsentligt potentiale i at få flere unge til at vende tilbage

efter endt uddannelse

Der er langt flere unge der forlader Sydvestjylland for at læse en kandidatud-

dannelse end der er andre steder i landet. Det hænger blandt andet sammen

med, at Sydvestjylland er et mindre geografisk område, hvor ikke alle typer af

kandidatuddannelser udbydes.

Der er dog kun relativt få der vender tilbage efter endt uddannelse. Således er

det kun omkring 1 ud af 7, som vender tilbage til Sydvestjylland tre år efter endt

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

uddannelse. Der ligger således et væsentligt potentiale i at tiltrække flere af de

unge, som oprindeligt kommer fra Sydvestjylland.

De unge, som kommer oprindeligt fra Sydvestjylland, er dog fortsat langt mere

tilbøjelige til at komme til Sydvestjylland efter endt uddannelse, end unge uden

tilknytning til området.

MULIGHEDER FOR AT UDDANNE FLERE KANDIDATER I

SYDVESTJYLLAND

Udbuddet af kandidatuddannelser i Sydvestjylland i dag

Der er i dag tre uddannelsesinstitutioner, som udbyder kandidatuddannelser i

Sydvestjylland. Det drejer sig om Syddansk Universitet (Esbjerg), Aalborg Uni-

versitet (Esbjerg) og Syddansk Musikkonservatorium (Esbjerg).

De tre uddannelsesinstitutioner udbyder tilsammen 23 forskellige uddannelser

inden for en række forskellige fagområder i Sydvestjylland. Fra 2022 udbyder

Syddansk Universitet også kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg.

Stor stigning i antallet kandidatdimittender

I de senere år er antallet er dimittender fra disse uddannelsesinstitutioner steget

kraftigt, og i 2016 var der mere end 220, som dimitterede fra en af de tre uddan-

nelsesinstitutioner. Stigningen skyldes først og fremmest, at antallet af dimit-

tender fra Syddansk Universitet i Esbjerg er omtrent femdobbelt siden 2008. I

de seneste år er antallet af dimittender fra Aalborg Universitet i Esbjerg også

vokset. Derimod har antallet af dimittender fra Syddansk Musikkonservatorium

i Esbjerg ligget på et mere stabilt niveau gennem hele perioden.

Flest uddannes inden for fagområdet Social og sundhed

Der uddannes klart flest kandidater inden for fagområdet Social og sundhed,

som omfatter uddannelserne Idræt og sundhed og Folkesundhedsvidenskab.

Herefter kommer uddannelser inden for fagområderne Kunst, Teknik, teknologi

og industriel produktion, Erhvervsøkonomi og administration og Samfundsvi-

denskab.

Stor forskel på efterspørgslen på tværs af fagområder

Der er stor forskel på, hvor mange nyuddannede kandidater der efterspørges in-

den for de forskellige fagområder i Sydvestjylland.

Efterspørgslen er størst inden for fagområderne Social og sundhed, Erhvervs-

økonomi og administration, Humaniora og Samfundsvidenskab. Disse fire fag-

områder udgør tilsammen omkring 60 pct. af den samlede efterspørgsel efter

nyuddannede kandidater i Sydvestjylland. Det er også inden for disse fagområ-

der, man skal tiltrække flere nyuddannede kandidater fra andre dele af landet.

For flere af fagområderne er efterspørgslen efter nyuddannede kandidater dog

så begrænset, at der kun er behov for at uddanne relativt få ekstra kandidater,

for at dække den lokale efterspørgsel. Det gælder blandt andet Kunst, Jordbrug,

landbrug og fiskeri, IKT, Forsvar, politi og sikkerhed og Service.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Stort potentiale i at fastholde flere lokale unge

Mange af de unge, der forlader Sydvestjylland for at læse en universitetsuddan-

nelse, læser netop kandidatuddannelser inden for de fagområder der er stor ef-

terspørgsel efter i Sydvestjylland. Fx forlader 15 ud af 16 Sydvestjylland, når de

skal læse en kandidatuddannelse inden for Erhvervsøkonomi og administration.

Og kun få vender tilbage til Sydvestjylland efter endt uddannelse.

Der er således et stort potentiale i at fastholde/selv uddanne flere af de unge fra

Sydvestjylland, som ellers ville gennemføre en kandidatuddannelse et andet

sted i landet.

Det lokale udbud overstiger efterspørgslen efter

nyuddannede kandidater

For alle

andre fagområder end ’Forsvar, politi og sikkerhed’ gælder det, at der er

flere unge fra Sydvestjylland som gennemfører en uddannelse end der aftages af

arbejdsgiverne i Sydvestjylland. Det synes altså at være et større potentielt lokalt

rekrutteringsgrundlag end hvad der aftages. Fx er der inden for Social og sund-

hed omkring 1�½ gange så mange unge fra Sydvestjylland, som gennemfører en

uddannelse, end hvad der aftages i Sydvestjylland. Mens der for ’Samfundsvi-

denskab’ er lidt over dobbelt så mange unge, som

gennemfører en uddannelse

inden for området, som der aftages af arbejdsgiverne.

Det viser, at Sydvestjylland har nok unge, som vil læse en lang videregående ud-

dannelse, til at dække den lokale efterspørgsel. Men som tidligere vist læser

mange af disse unge uden for Sydvestjylland, og hovedparten af disse unge ven-

der ikke tilbage til Sydvestjylland efter de har færdiggjort deres kandidatuddan-

nelse.

Uddan flere kandidater inden for de store fagområder

Hvis man alene ser på størrelsen af efterspørgslen og om den kan dækkes af

unge fra Sydvestjylland, bør man i Sydvestjylland især uddanne flere kandidater

inden for fagområderne Social og Sundhed, Erhvervsøkonomi og administra-

tion, Humaniora og Samfundsvidenskab.

Der er dog en række andre forhold, som også er vigtige, når man skal vurdere,

om og inden for hvilke fagområder, man skal uddanne flere kandidater. Det dre-

jer sig blandt andet om muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft til

uddannelserne, økonomi og evt. synergier med eksisterende uddannelser i Syd-

vestjylland. Disse forhold ser vi ikke nærmere på i denne analyse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

2. Udfordringen med

højtuddannede

I dette kapitel ser vi nærmere på den udfordring med

højtuddannede, som Sydvestjylland står over.

Sydvestjylland har et lavere uddannelsesniveau end i resten af Region Syddan-

mark og landsgennemsnittet. Det kan stort set alene henføres til, at der er rela-

tivt få højtuddannede i Sydvestjylland. I dette kapitel ser vi nærmere på den ud-

fordring med højtuddannede, som Sydvestjylland står over for i dag.

Kapitlets hovedresultater

•

I Sydvestjylland er andelen af højtuddannede steget de seneste år. Det er dog sket fra et væsentligt

lavere niveau end landsgennemsnittet, og stigningen har ligeledes været mindre end på landsplan. I

2006 lå andelen af højtuddannede på 3,2 pct. af de 30-64-årige i Sydvestjylland, og i 2019 var denne

andel steget til 5,5 pct. Det svarer til en stigning på ca. 72 pct. På landsplan er andelene af højtuddan-

nede i samme periode steget med 82 pct., og i dag er udgør den ca. 13,8 pct. af de 30-64-årige. Tilsva-

rende er andelen af højtuddannede i resten af Region Syddanmark knap fordoblet, fra at udgøre ca.

4,2 pct. i 2006 til at udgøre knap 8,1 pct. i 2019.

Hvis andelen af højtuddannede i Sydvestjylland skulle være på niveau med andelen af højtuddannede

i resten af Region Syddanmark, skulle der være omkring 2.300 flere højtuddannede i Sydvestjylland i

dag. Og der skulle være omkring 7.600 flere, hvis andelen af højtuddannede i Sydvestjylland skulle

være på niveau med landsgennemsnittet.

Fortsætter væksten i andelen af højtuddannede på samme måde som siden 2006, vil Sydvestjylland

sakke endnu længere bagud end i dag. Fx vil andelen af højtuddannede i Sydvestjylland ligge på om-

kring 8,4 pct. i 2030, mens det i resten af Region Syddanmark vil udgøre ca. 14,0 pct. og på lands-

plan omkring 23,8 pct.

Langt størstedelen af de unge forlader Sydvestjylland, når de skal tage en kandidatuddannelse.

Blandt den gruppe af unge, der boede i Sydvestjylland som 15-årig og som færdiggjorde en kandidat-

uddannelse i perioden 2007-2014, tog 19 ud af 20 deres uddannelse uden for Sydvestjylland. Det er

flere end i de øvrige danske regioner. Det hænger blandt andet sammen med, at Sydvestjylland er et

mindre geografisk område, hvor mange unge må flytte til andre byer/regioner, hvis de vil læse på en

bestemt kandidatuddannelse.

Hovedparten af de unge vender ikke tilbage til Sydvestjylland efter de har færdiggjort deres kandidat-

uddannelse uden for Sydvestjylland. Hvis man ser på den gruppe af unge, der boede i Sydvestjylland

som 15-årig og som tog deres kandidatuddannelse uden for Sydvestjylland i perioden 2007-2014, var

der kun 1 ud af 7, der var vendt tilbage til Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse.

I Sydvestjylland uddannes der færre kandidater end der aftages i Sydvestjylland. I perioden fra 2007-

2014 blev der således uddannet knapt en tredjedel af de kandidater i Sydvestjylland, som der blev

aftaget lokalt. Derfor er Sydvestjylland meget afhængige af at kunne tiltrække nyuddannede kandida-

ter fra andre dele af landet. Til sammenligning uddannes der knapt det samme antal højtuddannede i

det øvrige Region Syddanmark, som der efterfølgende aftages lokalt, mens Region Midtjylland og

især Region Nordjylland uddanner flere kandidater end der aftages lokalt.

•

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

SYDVESTJYLLAND SAKKER BAGUD, FRA ET I FORVEJEN LAVT NIVEAU

Det generelle uddannelsesniveau er steget i Danmark de senere år, og på lands-

plan er andelen af højtuddannede steget fra at udgøre 7,6 pct. af de 30-64-årige

i 2006 til at udgøre 13,8 pct. i 2019. Det svarer til en stigning på 82 pct.

I Sydvestjylland er andelen af højtuddannede også steget. Det er dog sket fra et

væsentligt lavere niveau end landsgennemsnittet, og stigningen har ligeledes

været mindre end på landsplan. I 2006 lå andelen af højtuddannede på 3,2 pct.

af de 30-64-årige i Sydvestjylland, og i 2019 var denne andel steget til 5,5 pct.

Det svarer til en stigning på ca. 72 pct.

Til sammenligning er andelen af højtuddannede i det øvrige Region Syddan-

mark knap fordoblet i samme periode, fra at udgøre ca. 4,2 pct. i 2006 til at ud-

gøre knap 8,1 pct. i 2019.

Væksten i andelen af højtuddannede har således været lavere i Sydvestjylland.

Som følge heraf er den geografiske ulighed blevet øget, og udviklingen i Syd-

vestjylland har dermed været knap så gunstig som i det øvrige Region Syddan-

mark og resten af landet.

I dag er andelen af højtuddannede i Sydvestjylland er ca. 2,5 pct. point lavere

end i det øvrige Region Syddanmark og mere end 8 pct. point lavere end lands-

gennemsnittet. Hvis andelen af højtuddannede i Sydvestjylland skulle være på

niveau med andelen af højtuddannede i det øvrige Region Syddanmark, skulle

der være omkring 2.300 flere højtuddannede i Sydvestjylland i dag. Og der

skulle være omkring 7.600 flere, hvis andelen af højtuddannede i Sydvestjylland

skulle være på niveau med landsgennemsnittet.

Hvis væksten i andelen af højtuddannede fortsætter på samme måde som siden

2006, vil Sydvestjylland sakke endnu længere bagud end i dag. Fx vil andelen af

højtuddannede i Sydvestjylland ligge på omkring 8,7 pct. i 2030. Til sammenlig-

ning vil andelen udgøre 14,0 pct. i det øvrige Region Syddanmark og 23,8 pct.

på landsplan.

Hvis det for enkelhedens skyld antages, at arbejdsstyrken størrelse er konstant,

svarer det til, at der i 2030 ville være ca. 4.900 flere højtuddannede i Sydvestjyl-

land, hvis andelen af højtuddannede lå på samme niveau som i det øvrige Re-

gion Syddanmark, og ca. 13.800 flere højtuddannede, hvis andelen var på ni-

veau med landsgennemsnittet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Figur 2.1 Andelen af højtuddannede, 30-64 år

25%

20%

15%

10%

2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030

Sydvestjylland

Hele landet

Øvrige Region Syddanmark

Kilde: Egne beregninger på Statistikbanken, HFUDD10.

Anm.: Højtuddannede omfatter personer med en lang videregående uddannelses eller derover. I perioden 2020-2030 er andelen

af højtuddannede fremskrevet med den gennemsnitlige vækst i andelen af højtuddannede for perioden 2006-2019

GABET BLIVER STØRRE, HVIS UDVIKLINGEN FORTSÆTTER

Hvis væksten i andelen af højtuddannede fortsætter på samme måde som siden

2006, vil Sydvestjylland sakke endnu længere bagud end i dag. Fx vil andelen af

højtuddannede i Sydvestjylland ligge på omkring 8,4 pct. i 2030. Til sammenlig-

ning vil andelen udgøre 13,3 pct. i det øvrige Region Syddanmark og 22,6 pct. på

landsplan.

Det svarer til, at der i 2030 ville være ca. 4.600 flere højtuddannede i Syd-

vestjylland, hvis andelen af højtuddannede lå på samme niveau som i det øvrige

Region Syddanmark, og ca. 13.100 flere højtuddannede, hvis andelen var på ni-

veau med landsgennemsnittet.

LANGT STØRSTEDELEN TAGER DERES KANDIDATUDDANNELSEN

UDEN FOR SYDVESTJYLLAND

…

Mange unge forlader Sydvestjylland, når de skal tage deres kandidatuddannelse.

Hvis man ser på den gruppe af unge, der boede i Sydvestjylland som 15-årig og

som færdiggjorde en kandidatuddannelse i perioden 2007-2014, var der kun

godt 1 ud af 20, der tog deres kandidatuddannelse på en uddannelsesinstitution

i Sydvestjylland. De resterende 19 ud af 20 tog deres kandidatuddannelse uden

for Sydvestjylland.

Til sammenligning tog ca. 14 ud af 20 af de unge fra det øvrige Region Syddan-

mark deres kandidatuddannelse uden for det øvrige Region Syddanmark. Og for

Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Hovedstaden er andelen

endnu mindre.

Den høje andel af unge, som tager deres kandidatuddannelse uden for Syd-

vestjylland, hænger blandt andet sammen med, at Sydvestjylland er et mindre

geografisk område, hvor der ikke udbydes alle typer af kandidatuddannelser.

Derfor må mange unge flytte til andre byer/regioner, hvis de vil læse en bestemt

kandidatuddannelse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Hvis man sammenligner med korte og mellemlange videregående uddannelser,

er der en langt større andel af de unge fra Sydvestjylland, der også tager deres

uddannelse i Sydvestjylland, jf. bilagsrapporten. Blandt personer med korte vi-

deregående uddannelser, tog ca. 7 ud af 20 deres uddannelse på en uddannel-

sesinstitution i Sydvestjylland. For de mellemlange videregående uddannelser

er tallet 8 ud af 20.

Figur 2.2 Andelen af unge, der forlader Sydvestjylland for tage en kandidat-

uddannelse

100%

80%

60%

40%

20%

Sydvestjylland

Region

Sjælland

Øvrige Region

Region

Syddanmark Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Hovedstaden

Studerer uden for hjemstavn

Studerer i hjemstavn

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.

Anm.: N=89.517. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse.

Personer med ukendt hjemstavn indgår ikke. Hjemstavn er opgjort som bopæl ultimo året, hvor personen fyldte 15 år.

… OG

KUN FÅ VENDER TILBAGE TIL SYDVESTJYLLAND IGEN

Udfordringen er dog, at der er relativt få af de unge, der vender tilbage til Syd-

vestjylland efter de har færdiggjort deres kandidatuddannelse.

Hvis man ser på den gruppe af unge, der boede i Sydvestjylland som 15-årig og

som tog deres kandidatuddannelse uden for Sydvestjylland i perioden 2007-

2014, var der kun ca. 14 pct., der var vendt tilbage til Sydvestjylland tre år efter

endt uddannelse. Det er en lidt lavere andel end i blandt andet det øvrige Region

Syddanmark.

Det er også lavere end blandt unge fra Sydvestjylland, som tager en kort eller

mellemlang videregående uddannelse uden for Sydvestjylland, jf. bilagsrappor-

ten. Blandt dem, der tog en kort videregående uddannelse, var der således knap

40 pct. som var vendt til Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse. For de

mellemlange videregående uddannelser er godt 20 pct. vendt tilbage efter tre år.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Figur 2.3 Andelen af unge, der er vendt hjem til Sydvestjylland 3 år efter

endt kandidatuddannelse

100%

80%

60%

40%

20%

Sydvestjylland

Region

Øvrige Region

Nordjylland Syddanmark

Region

Sjælland

Region

Midtjylland

Region

Hovedstaden

Flytter tilbage til hjemstavn

Bor fortsat uden for hjemstavn

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.

Anm.: N=45.535. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse.

Personer med ukendt hjemstavn indgår ikke. Hjemstavn er opgjort som bopæl ultimo året, hvor personen fyldte 15 år.

SYDVESTJYLLAND

ER AFHÆNGIG AF ”IMPORT” AF HØJTUDDANNEDE

Kombinationen af, at mange unge forlader Sydvestjylland for at læse og relativt

få vender tilbage efter endt uddannelse medfører, at en relativt lille andel af de

unge fra Sydvestjylland, som får en kandidatuddannelse, ender med at arbejde i

Sydvestjylland. Derfor er Sydvestjylland er afhængig af at tiltrække højtuddan-

net arbejdskraft fra andre dele af landet.

Figuren neden for viser forholdet mellem, hvor mange kandidater der uddannes

lokalt og hvor mange der aftages lokalt. Det er et udtryk for, om der uddannes

flere eller færre nyuddannede kandidater lokalt end der aftages og dermed et

mål for, hvor afhængig man er af at

”importere”

højtuddannede fra andre dele af

landet. En andel på 100 pct. svarer således til, at der lige præcis uddannes lige

så mange højtuddannede lokalt, som der efterfølgende aftages lokalt.

Lokalt uddannes der mindre end en tredjedel af de højtuddannede i Sydvestjyl-

land, som der aftages lokalt. Derfor er Sydvestjylland i dag meget afhængige af

at kunne tiltrække højtuddannede fra andre dele af landet. Til sammenligning

uddannes der knapt det samme antal højtuddannede i det øvrige Region Syd-

danmark, som der efterfølgende aftages lokalt.

Tilsvarende ses, at der i Region Nordjylland er et stort uddannelsesoverskud.

Her uddannes der ca. 50 pct. flere højtuddannede end der aftages lokalt. Region

Nordjylland er således ”nettoeksportør” af højtuddannet arbejdskraft. Det

samme er Region Midtjylland.

Det kan desuden bemærkes, at Region Hovedstaden med dette mål også

er ”net-

toimportør” af højtuddannet arbejdskraft.

Situationen i Region Hovedstaden er

dog forskellig fra den i Sydvestjylland, fordi langt størstedelen af de unge, der

forlader Region Hovedstaden for at læse en kandidatuddannelse, vender tilbage

efter endt uddannelse, jf. kapitel 5.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

For de korte og mellemlange videregående uddannelser, uddannes der omtrent

det samme antal personer med en kort og mellemlang videregående uddannelse

i Sydvestjylland, som der efterfølgende aftages lokalt, jf. bilagsrapporten. Det

betyder, at man i Sydvestjylland i langt mindre afhængige af at kunne tiltrække

personer med korte og videregående uddannelser end hvad der er tilfældet for

højtuddannede.

Figur 2.4 Antallet af højtuddannede, der uddannes lokalt, ift. antallet af højt-

uddannede, der aftages lokalt

1,60

1,40

1,20

1,00

0,80

0,60

0,40

0,20

0,00

Sydvestjylland Øvrige Region

Region

Syddanmark Midtjylland

Region

Nordjylland

Region

Sjælland

Region

Hovedstaden

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.

Anm.: Antallet af højtuddannede, der uddannes lokalt/regionalt, omfatter dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført

en kandidat- eller ph.d.-uddannelse på en uddannelsesinstitution. Antallet af højtuddannede, der aftages lokalt/regionalt, omfatter

dimittender fra perioden 2007-2014, der 3 år efter endt uddannelse er beskæftiget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

3. Samfundsøkonomisk

potentiale ved at få flere

højtuddannede

I dette kapitel vurderer vi det samfundsøkonomiske

potentiale ved at øge andelen af højtuddannede i

Sydvestjyllland.

Det har en række negative konsekvenser for den økonomiske aktivitet, at ande-

len af højtuddannede i Sydvestjylland er lavere, end i det øvrige Syddanmark og

Danmark som helhed. Det skyldes blandt andet, at højtuddannede i gennemsnit

har en højere produktivitet og en højere erhvervsfrekvens over deres arbejdsliv

end andre uddannelsesgrupper, og en lav andel højtuddannede vil således

mindske den økonomiske velstand og de offentlige finanser, se desuden boks

3.1.

I dette kapitel beregner vi det samfundsøkonomiske potentiale ved at øge ande-

len af højtuddannede i Sydvestjylland, så den svarer til hhv. andelen i resten af

Region Syddanmark og landsgennemsnittet. Beregningerne viser således også

de samfundsøkonomiske konsekvenser af, at Sydvestjylland har en lavere andel

højtuddannede i dag og på længere sigt.

Kapitlets hovedresultater

•

Den relativt lave andel højtuddannede i Sydvestjylland har allerede i dag en række negative sam-

fundsøkonomiske effekter. Hvis Sydvestjylland i dag havde haft den samme andel højtuddannede

som fx landsgennemsnittet, vurderes det, at beskæftigelsen vil være 400-500 fuldtidspersoner højere

end i dag. Desuden ville BNP blive løftet med mere end 300 mio. kr. (2018-niveau) årligt og der ville

komme over 100 mio. kr. (2018-niveau) ekstra ind i statskassen årligt.

Hvis den historiske udvikling i andelen af højtuddannede fortsætter de kommende år, vil Sydvestjyl-

land sakke yderligere bagud i forhold til resten af Region Syddanmark og hele landet. På sigt er der

således et endnu større samfundsøkonomisk potentiale for Sydvestjylland i at opnå en højere andel

højtuddannede end hvad den rent historiske udvikling tilsiger. Fx vurderes beskæftigelsen at kunne

være godt 800 fuldtidspersoner højere end ellers, hvis Sydvestjylland i 2030 har den samme andel

højtuddannede som landsgennemsnittet. Det vurderes tilsvarende at øge BNP med knap 600 mio. kr.

(2018-niveau) årligt og styrke de offentlige finanser med godt 200 mio. kr. (2018-niveau) årligt.

Beregningerne af det samfundsøkonomiske potentiale ved at øge andelen af højtuddannede i Syd-

vestjylland er baseret på en række beregningstekniske forudsætninger og er derfor forbundet med

nogen usikkerhed. Resultaterne skal derfor fortolkes som skøn snarere end præcise estimater.

•

For at kunne vurdere potentialet ved at øge andelen af højtuddannede i Syd-

vestjylland, har vi bedt DREAM-gruppen om at beregne det samfundsøkonomi-

ske potentiale ved at opkvalificere personer fra en bacheloruddannelse til en

kandidatuddannelse. Vi har valgt at få DREAM-gruppen til at lave netop denne

beregning, fordi den

–

under visse forenklende antagelser

–

kan bruges til at

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

vurdere, hvor meget én ekstra højtuddannet i gennemsnit bidrager med til sam-

fundsøkonomien.

På baggrund af DREAM-gruppens beregninger har vi efterfølgende vurderet po-

tentialet ved at øge andelen af højtuddannede i Sydvestjylland. Det bør under-

streges, at DREAM-gruppens beregninger såvel som vores efterfølgende brug af

resultaterne herfra er baseret på en række beregningstekniske antagelser. Der-

for er resultaterne forbundet med nogen usikkerhed. Resultaterne skal derfor

fortolkes som kvalificerede skøn snarere end præcise estimater.

I det følgende præsenterer vi først DREAM-gruppens beregninger. Derefter be-

skriver vi, hvordan vi har anvendt disse beregninger som input, og hvor stort vi

vurderer potentialet ved at øge andelen af højtuddannede i Sydvestjylland er

både i dag og om 10 år.

DREAM-GRUPPENS BEREGNINGER

DREAM-gruppen har som nævnt gennemført en analyse, hvor de har beregnet

det gennemsnitlige samfundsøkonomiske potentiale ved at opkvalificere perso-

ner med en bacheloruddannelse til en lang videregående uddannelse.

Analysen er gennemført ved at opkvalificere et antal personer i DREAMs socio-

økonomiske fremskrivning, hvor befolkningens arbejdsmarkedstilknytning be-

stemmes. De makroøkonomiske effekter ved uddannelsesløftet evalueres efter-

følgende i den makroøkonomiske model DREAM.

DREAM-modellen er en model for hele den danske økonomi og kan

bruges til at

fremskrive dansk økonomi og vurdere de langsigtede, strukturelle effekter for

samfundsøkonomien og de offentlige finanser af forskellige politiktiltag. Model-

len er bygget op omkring blandt andet Danmarks Statistiks befolkningsfrem-

skrivning og DREAM-gruppens egen uddannelsesfremskrivning.

Konkret har DREAM-gruppen beregnet effekterne af et eksperiment, hvor der

opkvalificeres 1.000 25-årige årligt fra og med 2020 fra en bachelor til en lang

videregående uddannelse. Beregningerne sætter tal på, hvor meget flere højtud-

dannede bidrager til samfundsøkonomien og de offentlige finanser, når der ta-

ges højde for forskelle i uddannelsesgruppernes erhvervsdeltagelse, produktivi-

tet, skattebetalinger, træk på offentlige ydelser, sundhedsudgifter, levealder mv.

Bidraget omregnes til effekten på BNP, beskæftigelse og det offentlige budget.

I eksperimentet er det antaget, at opkvalificeringen sker uden fravær fra ar-

bejdsmarkedet og uden ekstra uddannelsesomkostninger. Det er gjort for ikke at

lægge sig fast på, hvordan en evt. forøgelse af andelen af højtuddannede i Syd-

vestjylland kommer til at ske.

Hvis det alene sker gennem øget fastholdelse og tiltrækning af flere højtuddan-

nede end i dag, er det fra et lokalt perspektiv rimeligt at antage, at der sker uden

fravær fra arbejdsmarkedet og uden ekstra uddannelsesomkostninger. Hvis det

derimod sker via en ekstra uddannelsesindsats, hvor der uddannes flere unge

med en lang videregående uddannelse i Sydvestjylland, vil antagelsen trække i

retning af at undervurdere omkostningerne og dermed overvurdere gevinsten

For en nærmere dokumentation af DREAM-beregningerne,

henvises til notatet ”Værdipotentialet

af et uddannelsesløft”, DREAM-gruppen,

december 2019.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

ved at øge andelen af højtuddannede. Derfor skal DREAM-gruppens beregnin-

ger betragtes som et udtryk for potentialet snarere end den præcise gevinst ved

at opkvalificere personer fra en bacheloruddannelse til en kandidatuddannelse.

Boks 3.1 Hvorfor vil flere højtuddannede styrke

samfundsøkonomien og de offentlige finanser?

Uddannelse har en række direkte og indirekte effekter, der har en positiv betydning for den

økonomiske aktivitet. Uddannelse er en investering i fremtidig velstand. Samfundet har direkte

omkostninger til uddannelse i form af udgifter til blandt andet lærere og bygninger samt

indirekte omkostninger på grund af manglende produktiv indsats fra personer, der er under

uddannelse. Til gengæld vil arbejdskraften yde en mere kvalificeret arbejdsindsats efter

uddannelsens afslutning. Færdighederne opnået under uddannelsen afspejler sig almindeligvis

i lønnen og er et udtryk for, at uddannede personer generelt set har en højere produktivitet.

Imidlertid vil udviklingen i den relative løn mellem højtuddannede og andre

uddannelsesgrupper afhænge af efterspørgslen og udbuddet af højt- og lavtuddannet

arbejdskraft samt muligheden for substitution mellem disse to typer af arbejdskraft. Et større

udbud af højtuddannet arbejdskraft og substitution mellem højt- og lavtuddannet arbejdskraft i

produktionen vil således begrænse den lønforskel, der følger af, at højtuddannet arbejdskraft

har en højere produktivitet end lavtuddannet arbejdskraft. Den relative løn mellem

højtuddannede og andre uddannelsesgrupper i Danmark har været forholdsvis konstant siden

begyndelsen af 1990’erne.

Det skyldes blandt andet, at stigningen i andelen af højtuddannede i

arbejdsstyrken er blevet modsvaret af en stigende efterspørgsel efter højtuddannet

arbejdskraft.

Uddannelse har også afledte økonomiske effekter ud over påvirkningen af lønnen, hvilket

derfor kan betegnes som eksternaliteter. Disse eksternaliteter er til gavn for både højt- og

lavtuddannede. Empiriske undersøgelser viser blandt andet, at det har en positiv effekt på både

virksomhedernes produktivitet og medarbejdernes løn, hvis virksomheder ligger i en region,

hvor der er ansat mange højtuddannede medarbejdere.

En stigning i uddannelsesniveauet vil øge produktiviteten i økonomien, hvilket øger den

samlede velstand. Men en øget produktivitet kan ikke på lang sigt forventes at forbedre de

offentlige finanser. Det skyldes, at både offentligt varekøb, offentlige lønninger og

indkomstoverførsler på lang sigt forventes at stige lige så meget som de private lønninger.

Derfor vil der være en tendens til, at de offentlige udgifters andel af den samlede produktion i

økonomien er uændret.

Uddannelse øger en persons samlede erhvervsfrekvens over livet, og det vil typisk øge

skatteindtægterne og mindske udgifterne til overførsler, hvilket forbedrer de offentlige

finanser. Samtidigt har højtuddannede almindeligvis også en lavere ledighedsrisiko end endre

uddannelsesgrupper. Hvis uddannelse i sig selv er en medvirkende årsag til et lavere

ledighedsniveau, kan et højere uddannelsesniveau således forbedre de offentlige finanser,

blandt andet gennem lavere offentlige overførselsindkomster og højere skatteindtægter.

Ligeledes forbedres de offentlige finanser, hvis uddannelse i sig selv giver anledning til, at

personer har en længere arbejdstid. Det er imidlertid særdeles vanskeligt at fastlægge den

empiriske effekt af uddannelse på både ledighed og arbejdstid, idet det formentligt er de

samme egenskaber hos en person, der bestemmer, om personer gennemfører en uddannelse,

som samtidigt har betydning for personens efterfølgende ledighedsrisiko og arbejdstid.

Endvidere kan den lavere ledighed blandt højtuddannede også skyldes en sammenpresset

lønstruktur

, mens forskelle i arbejdstiden mellem uddannelsesgrupper formentlig også

afhænger af kulturelle og strukturmæssige forskelle.

Moretti, E. (2004): "Workers' Education, Spillovers and Productivity: Evidence from Plant-Level

Akerlof, G.A. og Yellen, J.L. (1990): "The Fair Wage-Effort Hypothesis and Unemployment",

The Quarterly

Production Functions",

American Economic Review,

94(3).

Journal of Economics.

105 (2).

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

DREAM-gruppen har beregnet eksperimentet for to forskellige scenarier for,

hvordan uddannelsesløftet slår igennem på gruppens gennemsnitlige produkti-

vitet. I det første scenarie indregnes der ingen produktivitetseffekt, dvs. produk-

tiviteten for en person, der opkvalificeres, er upåvirket af uddannelsesløftet. I

det andet scenarie indregnes derimod fuldt gennemslag på produktiviteten af

uddannelsesløftet. Mens det første scenarie formentligt er et udtryk for et un-

derkantsskøn, synes det omvendt som et overkantsskøn, at en persons produkti-

vitet alene er bestemt af vedkommendes uddannelsesniveau. Ud fra et forsigtig-

hedshensyn præsenterer vi kun resultaterne fra det første scenarie. Det trækker

i retning af, at effekten især på de offentlige finanser undervurderes.

Den samlede virkning af eksperimentet er opsummeret i tabel 3.1, hvor virknin-

gerne er omregnet til en gennemsnitlig effekt per person, som opkvalificeres.

Opkvalificeringen medfører en stigning i den gennemsnitlige erhvervsdeltagelse

på ca. 6 pct. point, svarende til forskellen på den gennemsnitlige erhvervsfre-

kvens på en bachelor og en med lang videregående uddannelse. Tilsvarende

skønnes det i gennemsnit at forbedre det offentlige budget med 16.000 kr.

(2018-niveau) årligt at opkvalificere en bacheloruddannet til en lang videregå-

ende uddannelse. Desuden er det opgjort, hvor meget hver opkvalificeret person

øger nominelt BNP. Det er opgjort til 42.000 kr. (2018-niveau).

Tabel 3.1 Gennemsnitlig effekt per person, som opkvalificeres

BESKÆFTIGELSESFREKVENS

6 pct. point

NOMINIELT BNP

42.000 kr.

PRIMÆR OFFENTLIG SALDO

16.000 kr.

Kilde: DREAM-gruppens beregninger, se notat

”Værdipotentialet af et uddannelsesløft”, DREAM-gruppen,

december 2019.

Anm.: Alle beløb er angivet i 2018-niveau.

VURDERING AF POTENTIALET FOR SYDVESTJYLLAND

For at kunne bruge resultaterne af DREAM-gruppens beregninger til at vurdere

potentialet ved at øge andelen af højtuddannede i Sydvestjylland, er der foreta-

get to antagelser.

DREAM-modellen er som nævnt en model for hele den danske økonomi, og for

det første er det derfor antaget, at effekterne af DREAM-gruppens beregninger

er gældende for Sydvestjylland. Det indebærer blandt andet en antagelse om, at

den relative forskel i erhvervsfrekvens (og løn) mellem højtuddannede og andre

uddannelsesgrupper er den samme i Sydvestjylland som for hele landet.

For det andet er det antaget, at de gennemsnitseffekter, som DREAM-gruppen

har beregnet, ikke afhænger af, hvor mange ekstra højtuddannede der mangler i

Sydvestjylland, for at opnå samme niveau som i resten af Region Syddanmark

og landsgennemsnittet.

Under disse antagelser angiver DREAM-gruppens beregninger, hvor meget én

ekstra højtuddannet i Sydvestjylland i gennemsnit bidrager med til samfunds-

økonomien. Herfra kan vi opgøre potentialet ved at øge andelen af højtuddan-

nede i Sydvestjylland ved at gange den gennemsnitlige gevinst med det antal af

højtuddannede der mangler i Sydvestjylland, for at nå det samme niveau som i

resten af Region Syddanmark og hele landet.

Fra kapitel 3 ved vi, at der skulle være ca. 2.300 flere højtuddannede i Syd-

vestjylland i dag, hvis andelen af højtuddannede skulle være på samme niveau

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

som i resten Region Syddanmark. Og der skulle være omkring 7.600 flere, hvis

andelen af højtuddannede i Sydvestjylland skulle være på niveau med landsgen-

nemsnittet.

Hvis udviklingen i andelen af højtuddannede frem mod 2030 udvikler sig på

samme måde som i perioden 1996-2019, og arbejdsstyrken antages at være kon-

stant, ville der skulle være omkring 4.900 og 13.800 flere højtuddannede i Syd-

vestjylland i 2030, hvis niveauet skulle være på niveau med hhv. resten af Re-

gion Syddanmark og hele landet.

I tabel 3.2 er vist, hvor stor en effekt det vurderes at have, hvis andelen af højt-

uddannede i Sydvestjylland øges. Hvis Sydvestjylland i dag havde den samme

andel højtuddannede som fx landsgennemsnittet, ville det øge beskæftigelsen

med omkring 460 fuldtidspersoner. Desuden ville det øge BNP med mere end

300 mio. kr. (2018-niveau) årligt og bidrage med over 100 mio. kr. (2018-ni-

veau) ekstra i statskassen årligt.

Beregningerne illustrerer således, at den relativt lave andel højtuddannede i

Sydvestjylland allerede i dag har en række negative effekter på beskæftigelsen,

væksten og de offentlige finanser.

Hvis den historiske udvikling i andelen af højtuddannede fortsætter de kom-

mende år, vil Sydvestjylland sakke yderligere bagud i forhold til resten af Region

Syddanmark og hele landet. På sigt er der således et endnu større samfunds-

økonomisk potentiale for Sydvestjylland i at opnå en højere andel højtuddan-

nede end hvad den rent historiske udvikling tilsiger.

Fx vurderes beskæftigelsen at blive øget med godt 800 fuldtidspersoner, hvis

det lykkedes at opnå den samme andel højtuddannede som landsgennemsnittet

i 2030. Det vurderes tilsvarende at øge BNP med knap 600 mio. kr. (2018-ni-

veau) årligt og styrke de offentlige finanser med godt 220 mio. kr. (2018-niveau)

årligt.

Tabel 3.2 Effekt af at øge andelen af højtuddannede i Sydvestjylland

FULDTIDSBESKÆFTIGEDE,

ÅRLIGT

BNP, ÅRLIGT, MIO. KR.

PRIMÆR OFFENTLIG SALDO,

ÅRLIGT MIO. KR.

Andel højtuddannede på niveau med resten af Region Syddanmark

I dag

I 2030

I dag

2030

140

290

460

830

100

200

320

580

120

220

Andel højtuddannede på niveau med landsgennemsnittet

Kilde: DREAM-gruppens beregninger, se notat

”Værdipotentialet af et uddannelsesløft”, DREAM-gruppen,

december 2019.

Anm.: Alle beløb er angivet i 2018-niveau. Tal er afrundet til nærmeste

10’er.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

4. Udfordringer med at

rekruttere højtuddannede

I dette kapitel belyser vi udfordringer med at rekruttere

højtuddannede i Sydvestjylland.

I kapitel 2 viste vi blandt andet, at der uddannes langt færre højtuddannede i

Sydvestjylland end der efterspørges. Derfor er offentlige og private arbejdsplad-

ser i Sydvestjylland afhængige af højtuddannet arbejdskraft fra andre dele af

landet. Det kan også betyde, at det være svært at rekruttere højtuddannet ar-

bejdskraft.

I dette kapitel undersøger vi først, hvor stor en andel nyuddannede kandidater

der rekrutteres uden for Sydvestjylland og hvilken type af arbejdskraft, det dre-

jer sig om. Dernæst ser vi nærmere på, hvor svært offentlige og private arbejds-

givere i dag har ved at rekruttere højtuddannet arbejdskraft og i hvilke bran-

cher, det særligt er svært.

Kapitlets hovedresultater

Rekruttering af nyuddannede kandidater fra andre dele af landet

•

Sydvestjylland er meget afhængig af nyuddannede kandidater fra andre dele af landet. Således har 8

og 10 nyuddannede kandidater, der bor i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse, læst deres ud-

dannelse uden for Sydvestjylland. Det er en højere andel end de fleste andre steder i landet. Det er

imidlertid ikke nyt, og andelen har ligget på det sammen niveau i en længere årrække.

•

Behovet for at tiltrække højtuddannede kandidater fra andre dele af landet til Sydvestjylland er størst

inden for fagområderne Erhvervsøkonomi og administration, Humaniora og Samfundsvidenskab.

Rekrutteringssituationen i dag

•

Det er sværere at rekruttere højtuddannede i Sydvestjylland end andre steder i landet. Således var 27

pct. af rekrutteringsforsøgene efter højtuddannede forgæves i Sydvestjylland i 2019. Til sammenlig-

ning var tallet 18 pct. i resten af Region Syddanmark og 17 pct. på landsplan.

•

I Sydvestjylland er det også sværere at rekruttere højtuddannede end det er at rekruttere personer

med korte og mellemlange videregående uddannelser. Rekrutteringsudfordringerne i forhold til højt-

uddannede gælder således både når man sammenligner med højtuddannede andre steder i landet og

med andre uddannelsesniveauer i Sydvestjylland.

•

Handel og transport mv., Erhvervsservice og Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed er de

brancher, hvor det er sværest at rekruttere højtuddannet arbejdskraft i Sydvestjylland. Her er andelen

af forgæves rekrutteringsforsøg dobbelt så høj som i de samme brancher i resten af Region Syddan-

mark og på landsplan og dobbelt så høj som inden for brancherne Offentlig administration, undervis-

ning og sundhed og Kultur, fritid og anden service i Sydvestjylland.

•

I brancherne Offentlig administration, undervisning og sundhed og Kultur, fritid og anden service er

rekrutteringsudfordringerne i Sydvestjylland derimod på niveau med de samme brancher i resten af

Region Syddanmark og på landsplan. Der tyder altså på, at rekrutteringsudfordringerne i Sydvestjyl-

land er størst i de brancher, som primært omfatter private virksomheder.

•

En forgæves rekruttering efter højtuddannede fører ofte til et produktionstab. Blandt de virksomhe-

der, der har haft en forgæves rekruttering, angiver 40 pct. af dem, at den forgæves rekruttering har

betydet, at de har måtte opgive ordrer eller andre aktiviteter.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

4.1 Rekruttering af nyuddannede

kandidater fra andre dele af landet

I dette afsnit undersøger vi som nævnt, hvor mange nyuddannede kandidater

der rekrutteres til Sydvestjylland fra andre dele af landet. Konkret ser vi på,

hvor stor en andel af de nyuddannede kandidater i Sydvestjylland, som har taget

deres uddannelse uden for Sydvestjylland. Det er et mål for, hvor afhængig Syd-

vestjylland er af højtuddannet arbejdskraft udefra i forhold til at kunne imøde-

komme efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft.

SYDVESTJYLLAND ER MEGET AFHÆNGIG AF NYUDDANNEDE

KANDIDATER FRA ANDRE DELE AF LANDET

Langt størstedelen af de nyuddannede kandidater, der bor i Sydvestjylland, har

ikke taget deres uddannelse i Sydvestjylland. Ser vi på gruppen af unge, som af-

sluttede deres kandidatuddannelse i årene 2007-2014 og tre år efter er bosat i

Sydvestjylland, har mere end 8 ud af 10 taget deres uddannelse uden for Syd-

vestjylland.

Det er på niveau med Region Sjælland, men omtrent tre gange højere end i Re-

gion Nordjylland, Region Midtjylland og Region Hovedstaden. I resten af Re-

gion Syddanmark er det knap halvdelen af de nyuddannede kandidater, der har

taget deres uddannelse i andre dele af landet.

I Sydvestjylland er således mere afhængige af at kunne tiltrække højtuddan-

nede, som har læst i andre dele af landet. En del forklaringer er, at Sydvestjyl-

land er et mindre geografisk område og derfor naturligt vil skulle tiltrække flere

højtuddannede udefra. Men det hænger formentligt også sammen med, at man i

Sydvestjylland udbyder færre kandidatuddannelser og uddanner langt færre

kandidater end der efterfølgende kan aftages i Sydvestjylland.

Figur 4.1 Andelen af nyuddannede kandidater i Sydvestjylland, der kommer

fra andre dele af landet

100%

80%

60%

40%

20%

Sydvestjylland

Region

Sjælland

Øvrige Region

Region

Syddanmark Midtjylland

Region

Hovedstaden Nordjylland

Har studeret uden for regionen

Har studeret i samme region

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.

Anm.: N = 108.958. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014, som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse.

Personer med ukendt uddannelsesinstitution indgår ikke. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

… DENNE TENDENS ER GÆLDENDE PÅ TVÆRS AF

DIMITTENDÅRGANGE

Ser vi på tværs af dimittendårgange har forholdet mellem nyuddannede kandi-

dater, der har taget deres uddannelse hhv. i og uden for Sydvestjylland, ligget på

et nogenlunde stabilt niveau. Således har det i en længere årrække været tilfæl-

det, at omkring 80 pct. af de nyuddannede kandidater, som er bosat i Syd-

vestjylland tre år efter endt uddannelse, har læst i andre dele af landet.

Figur 4.2 Andelen af dimittendårgange i Sydvestjylland, der kommer fra an-

dre dele af landet

100%

80%

60%

40%

20%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Dimittendårgange

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.

Anm.: N = 1.430. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014, som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse.

Personer med ukendt uddannelsesinstitution indgår ikke. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.

SYDVESTJYLLAND ER ISÆR AFHÆNGIGE AF AT KUNNE TILTRÆKKE

KANDIDATER INDEN FOR BESTEMTE FAGOMRÅDER

Et væsentligt spørgsmål er desuden, hvilke typer af nyuddannede kandidater,

man skal tiltrække udefra i Sydvestjylland. I figur 4.3 er andelen af de nyuddan-

nede kandidater, som har læst hhv. i og uden for Sydvestjylland, derfor fordelt

efter fagområder.

For de fire fagområder Jura, Jordbrug, skovbrug og fiskeri, Forsvar, politi og

sikkerhed og Undervisning og læring er der ingen nyuddannede kandidater,

som er uddannet i Sydvestjylland. Det hænger naturligt sammen med, at der

ikke udbydes kandidatuddannelser inden for disse fagområder i Sydvestjylland.

Humaniora, Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi og administration er tre

andre fagområder, hvor en lille andel af de nyuddannede kandidater er uddan-

net i Sydvestjylland.

I den modsatte ende ligger Bygge og anlægsteknik og Kunst, hvor mere end 40

pct. af de nyuddannede kandidater, som bor i Sydvestjylland tre år efter endt

uddannelse, også har læst i Sydvestjylland.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Figur 4.3 Andelen af nyuddannede kandidater i Sydvestjylland, der kommer

fra andre dele af landet, fordelt på fagområder

100%

80%

60%

40%

20%

Erhvervsøkonomi og

administration

Samfundsvidenskab

Social og sundhed

Naturvidenskab

Humanistisk

Jordbrug, skovbrug og

fiskeri

Forsvar politi og sikkerhed

Undervisning og læring

Bygge- og anlægsteknik

Kunstnerisk

Teknik, teknologi og

indsutriel produktion

Kunstnerisk

Forsvar politi og

sikkerhed

Jura

IKT

Uddannet lokalt

Uddannet andetsteds

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.

Anm.: N = 1.407. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014, som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse.

Personer med ukendt uddannelsesinstitution indgår ikke og nogle fag er udeladt af hensyn ti Danmarks Statistiks diskretionerings-

krav. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.

Der er dog stor forskel på størrelsen af de enkelte fagområder. Størst er Er-

hvervsøkonomi og administration, som udgør 21 pct. af den samlede gruppe af

nyuddannede kandidater, der bor i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse.

Omvendt udgør Forsvar, politi og sikkerhed kun 2 pct.

Så selvom der inden for et fagområde er en høj andel af de nyuddannede kandi-

dater, der kommer fra andre dele af landet, kan der altså rent antalsmæssigt

være tale om relativt få personer.

Figur 4.4 Fordelingen af nyuddannede kandidater i Sydvestjylland efter fag-

områder

25%

20%

15%

10%

Erhvervsøkonomi og

administration

Social og sundhed

Samfundsvidenskab

Naturvidenskab

Humanistisk

Undervisning og læring

Bygge- og anlægsteknik

Jordbrug, skovbrug og

fiskeri

Teknik, teknologi og

indsutriel produktion

Jura

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.

Anm.: N = 1.407. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014, som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse.

Personer med ukendt uddannelsesinstitution indgår ikke og nogle fag er udeladt af hensyn ti Danmarks Statistiks diskretionerings-

krav. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

For at få klarlagt, hvilke fagområder, som skal tiltrække flest nyuddannede kan-

didater fra andre dele af landet, viser figur 4.5, hvordan nyuddannede kandida-

ter, som har læst uden for Sydvestjylland, fordeler sig efter fagområder.

Andelen er størst inden for fagområdet Erhvervsøkonomi og administration,

hvor den udgør 22 pct. Dvs. at mere end hver femte af de nyuddannede kandi-

dater i Sydvestjylland, som har læst et andet sted i landet, har læst en uddan-

nelse inden for Erhvervsøkonomi og administration. Tilsvarende er andelen

også høj inden for Humaniora og Samfundsvidenskab, hvor den udgør hhv. 16

og 12 pct.

Omvendt er andelen relativ lav inden for fagområderne Jura, Jordbrug, land-

brug og fiskeri og Forsvar, politi og sikkerhed, selvom alle nyuddannede kandi-

dater inden for disse fagområder har læst uden for Sydvestjylland.

Figur 4.5 Fordelingen af nyuddannede kandidater, som har læst uden for

Sydvestjylland, efter fagområder

25%

20%

15%

10%

Erhvervsøkonomi og

administration

Samfundsvidenskab

Social og sundhed

Naturvidenskab

Humanistisk

Jordbrug, skovbrug og

fiskeri

Forsvar politi og sikkerhed

Undervisning og læring

Bygge- og anlægsteknik

Teknik, teknologi og

indsutriel produktion

Kunstnerisk

Jura

IKT

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.

Anm.: N = 1.407. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014, som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse.

Personer med ukendt uddannelsesinstitution indgår ikke og nogle fag er udeladt af hensyn ti Danmarks Statistiks diskretionerings-

krav. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.

4.2 Rekrutteringssituationen i dag

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvor svært offentlige og private arbejdsgivere i

Sydvestjylland har ved at rekruttere højtuddannet arbejdskraft og hvilke bran-

cher, der især er tale om. Desuden undersøger vi, hvor ofte en forgæves rekrut-

tering efter højtuddannet arbejdskraft fører til egentlige produktionstab.

Analyserne i dette afsnit er baseret på et særudtræk fra Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekrutterings (STAR) rekrutteringssurvey. Til at belyse rekrutte-

ringssituationen i Sydvestjylland har vi opgjort andelen af forgæves rekrutterin-

ger (også betegnet den forgæves rekrutteringsrate) for 2019.

En forgæves re-

kruttering defineres som et rekrutteringsforsøg, hvor det ikke har været muligt

at besætte stillingen, eller stillingen er blevet besat med en anden profil end den

ønskede.

Den definition anvendes i STAR’s rekrutteringssurvey.

Rekrutteringssurveyen er blevet indsamlet siden 2007, men fra medio 2018 blev indsamlingsmeto-

den ændret, og tal fra før og efter denne ændring kan ikke direkte sammenlignes.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

SVÆRERE AT REKRUTTERE HØJTUDDANNEDE I SYDVESTJYLLAND

END ANDRE STEDER I LANDET

I 2019 var den forgæves rekrutteringsrate for højtuddannede i Sydvestjylland 27

pct. Dvs. at i mere end hver fjerde rekrutteringsforsøg lykkedes det ikke at re-

kruttere den ønskede højtuddannede arbejdskraft i Sydvestjylland.

Til sammenligning lå den forgæves rekrutteringsrate i resten af Region Syddan-

mark på 18 pct. i 2019, hvilket er stort set på niveau med landsgennemsnittet.

Det indikerer, at offentlige og private arbejdsgivere i Sydvestjylland har sværere

ved at rekruttere højtuddannet arbejdskraft end i resten af Region Syddanmark

og de fleste andre steder i landet.

Det er også sværere at rekruttere højtuddannede i Sydvestjylland end det er at

rekruttere personer med korte og mellemlange videregående uddannelser, jf. bi-

lagsrapporten. Blandt personer med mellemlange videregående uddannelser var

den forgæves rekrutteringsrate 19 pct. i 2019, og for personer med korte videre-

gående uddannelser lå den på 16 pct.

Figur 4.6 Andel forgæves rekrutteringer efter højtuddannede, 2019

30%

25%

20%

15%

10%

Sydvestjylland

Øvrige Region

Syddanmark

Hele landet

Kilde: Egne beregninger på baggrund af STAR’s rekrutteringssurvey.

Anm.: Forgæves rekrutteringer omfatter både stillinger, der ikke er blevet besat, og stillinger, der er besat med en anden

profil end den ønskede. Højtuddannede jobs omfatter job på med koderne 1, 01, 21, 24, 25, 26, 221, 224, 225, 231, 233 og

2261 i Danmarks Statistiks stillingsklassifikation, DISCO-08.

SÆRLIGT SVÆRT INDEN FOR BESTEMTE BRANCHER

Det er særligt inden for bestemte brancher, at det er svært at rekruttere højtud-

dannede i Sydvestjylland.

Handel og transport mv. er den branche, hvor det er sværest at rekruttere højt-

uddannede i Sydvestjylland. Her var 44 pct. af rekrutteringsforsøgene forgæves i

2019. Det er mere end dobbelt så højt som i resten af Region Sjælland og på

landsplan.

I brancherne Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed og Erhvervs-

service er det også svært at rekruttere højtuddannede i Sydvestjylland. Her er

andelen af forgæves rekrutteringer i Sydvestjylland på mere end 30 pct. og også

knap dobbelt så høj som i resten af Region Syddanmark og på landsplan.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Omvendt er rekrutteringsudfordringerne væsentligt mindre inden for bran-

cherne Offentlig administration, undervisning og sundhed og Kultur, fritid og

anden service. Her er det kun 15-18 pct. af rekrutteringsforsøgene efter højtud-

dannede som er forgæves.

Disse to brancher omfatter primært offentlige arbejdsgivere eller virksomheder,

der typisk modtager offentlig støtte (fx teatre, spillesteder og sportsforeninger).

Derimod består Erhvervsservice, Industri, råstofudvinding og forsyningsvirk-

somhed og Handel og transport mv. først og fremmest af private virksomheder.

Overordnet tyder brancheopdelingen derfor på, at udfordringerne i forhold til at

rekruttere højtuddannet arbejdskraft er størst for private virksomheder i Syd-

vestjylland.

Figur 4.7 Forgæves rekrutteringsrate fordelt på brancher, 2019

Offentlig administration, undervisning og sundhed

Kultur, fritid og anden service

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Handel og transport mv.

Erhvervsservice

Andet

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

Sydvestjylland

Øvrige Region Syddanmark

Hele landet

Kilde: Egne beregninger på baggrund af STAR’s rekrutteringssurvey.

Anm.: Forgæves rekrutteringer omfatter både stillinger, der ikke er blevet besat, og stillinger, der er besat med en anden

profil end den ønskede. Højtuddannede jobs omfatter job på med koderne 1, 01, 21, 24, 25, 26, 221, 224, 225, 231, 233 og

2261 i Danmarks Statistiks stillingsklassifikation, DISCO-08. De resterende brancher er samlet i branchen

”Andet”,

fordi

rekrutteringssurveyen ikke indeholder nok svar for Sydvestjylland til, at der kan beregnes en tilstrækkelig sikker forgæves

rekrutteringsrate for disse brancher.

EN FORGÆVES REKRUTTERING FØRER OFTE TIL ET

PRODUKTIONSTAB

En forgæves rekruttering kan betyde, at en virksomhed må opgive ordrer eller

andre aktiviteter. Det kan føre til et produktionstab for virksomheden og der-

med også til et samfundsøkonomisk tab.

I STAR’s rekrutteringssurvey er udvalgte virksomheder blevet spurgt om den

forgæves rekruttering har betydet, at de har måtte opgive ordrer eller andre ak-

tiviteter. Hvis det er tilfældet, betegner vi det som et produktionstab.

I omkring 40 pct. af tilfældene fører en forgæves rekruttering blandt højtuddan-

nede til et produktionstab. Der er desuden mindre forskelle på tværs af bran-

cher, jf. figur 4.8.

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed er den branche, hvor en

forgæves rekruttering blandt højtuddannede oftest fører til et produktionstab.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Her er det tilfældet i omkring hvert andet forgæves rekrutteringsforsøg. Det er

også i den branche, hvor den forgæves rekrutteringsrate er højest.

Figur 4.8 Hvor ofte fører en forgæves rekruttering blandt højtuddannede til

et produktionstab?

Andet

Offentlig administration, undervisning og sundhed

Kultur, fritid og anden service

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Handel og transport mv.

Erhvervsservice

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Kilde: Egne beregninger på baggrund af STAR’s rekrutteringssurvey.

Anm.: Forgæves rekrutteringer omfatter både stillinger, der ikke er blevet besat, og stillinger, der er besat med en anden

profil end den ønskede. Højtuddannede jobs omfatter job på med koderne 1, 01, 21, 24, 25, 26, 221, 224, 225, 231, 233 og

2261 i Danmarks Statistiks stillingsklassifikation, DISCO-08. De resterende brancher er samlet i branchen

”Andet”,

fordi

rekrutteringssurveyen ikke indeholder nok svar for Sydvestjylland til, at der kan beregnes en tilstr ækkelig sikker forgæves

rekrutteringsrate for disse brancher. Hvis virksomhederne vurderer, at den forgæves rekruttering har betydet, at de har

opgivet ordrer eller andre aktiviteter, betegnes dette som et produktionstab. For at sikre nok svar, er produktionstabet be-

regnet for hele landet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

5. Fastholdelse og tiltrækning

af nyuddannede

kandidater

I dette kapitel ser vi nærmere på, hvor god man til at

fastholde og tiltrække nyuddannede kandidater i

Sydvestjylland.

For at sikre at der er tilstrækkelig højtuddannet arbejdskraft til rådighed for of-

fentlige og private virksomheder i Sydvestjylland, er det centralt, at man er i

stand til at fastholde og tiltrække især nyuddannede kandidater. Det ser vi nær-

mere på i dette kapitel. Først undersøger vi, om man er i stand til at fastholde de

kandidater, der uddannes i Sydvestjylland, og dernæst undersøger vi, hvor god

man er til at tiltrække nyuddannede kandidater fra andre dele af landet.

Kapitlets hovedresultater

Fastholdelse af nyuddannede kandidater

Knap 40 pct. af dem, som gennemførte en kandidatuddannelse i Sydvestjylland i perioden 2007-

2014, er fortsat bosat i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse. Med undtagelse af Region Sjæl-

land, er denne andel lavere end i de øvrige regioner. Samtidigt er der en klar tendens til, at andelen,

som bliver boede i Sydvestjylland efter endt uddannelse, har været faldende de senere år.

•

De relativt lave andel, der bliver boede, skal holdes op mod, at man i Sydvestjylland i dag kun uddan-

ner ca. halvdelen af de kandidater, der efterfølgende aftages i Sydvestjylland. Derfor kan det være

særligt vigtigt for Sydvestjylland at fastholde en stor andel af de kandidater, man uddanner lokalt.

•

Det er nyuddannede kandidater inden for Bygge- og anlægsteknik og Erhvervsøkonomi og admini-

stration, som er mest tilbøjelige til at blive boede i Sydvestjylland efter endt uddannelse. Derimod er

nyuddannede kandidater inden for blandt andet Social og Sundhed mindst tilbøjelige til at blive.

Tiltrækning af nyuddannede kandidater

•

Der er godt 1,5 pct. af de nyuddannede kandidater fra hele landet, som bor i Sydvestjylland tre år efter

endt uddannelse. Der er mindre end Sydvestjyllands andel af den samlede befolkning (3,7 pct.).

Selvom langt hovedparten af de nyuddannede kandidater i Sydvestjylland kommer fra andre dele af

landet, er andelen således væsentligt mindre end hvad befolkningens størrelse tilsiger.

•

Der kommer flest nyuddannede kandidater til Sydvestjylland fra resten af Region Syddanmark og Re-

gion Midtjylland (ca. 25 pct. hver). Herefter kommer Region Hovedstaden (godt 20 pct.) og Region

Nordjylland (ca. 10 pct.). Derimod er der ca. 1 pct., der har taget deres uddannelse i Region Sjælland

Tiltrækning af nyuddannede kandidater, som kommer fra Sydvestjylland

•

Som vi viste i kapitel 2 er der langt flere unge som forlader Sydvestjylland for at læse en kandidatud-

dannelse end der er andre steder i landet. Det hænger blandt andet sammen med, at Sydvestjylland er

et mindre geografisk område, hvor der samtidigt ikke udbydes alle typer af kandidatuddannelser.

•

Der er dog kun relativt få der vender tilbage efter endt uddannelse. Således er det kun omkring 1 ud af

7, som vender tilbage til Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse. Der ligger således et væsentligt

potentiale i at tiltrække flere af de unge, som oprindeligt kommer fra Sydvestjylland.

•

De unge, som kommer oprindeligt fra Sydvestjylland, er dog fortsat langt mere tilbøjelige til at

komme til Sydvestjylland efter endt uddannelse, end unge uden tilknytning til området.

•

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

5.1 Fastholdelse af nyuddannede

kandidater

I dette afsnit ser vi som nævnt nærmere på, hvor god man er til at fastholde ny-

uddannede kandidater i Sydvestjylland.

40 PCT. BLIVER I SYDVESTJYLLAND EFTER ENDT UDDANNELSE

Andelen af kandidatdimittender, som bliver boende i det område, hvor de har

studeret, er et mål for, hvor god man er til at fastholde dimittenderne efter endt

uddannelse. Figur 5.1 viser andelen af kandidatdimittender, som stadig bor i

den landsdel, hvor de har studeret, tre år efter endt uddannelse.

I Sydvestjylland er det knap 40 pct. af de nyuddannede kandidater, som fortsat

bor i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse. Det er højere end i region Sjæl-

land, hvor godt 10 pct. bliver boende tre år efter endt uddannelse. Det er dog la-

vere end i de øvrige regioner, især Region Hovedstaden, hvor mere end 80 pct.

af de nyuddannede fortsat bor efter endt uddannelse.

Det er også lavere end dem, der har læst korte og mellemlange videregående ud-

dannelse i Sydvestjylland. Blandt dem, der har læst en mellemlang videregående

uddannelse i Sydvestjylland, er der godt 60 pct. som bliver boede i Sydvestjyl-

land efter endt uddannelse. Og for dem, der har læst korte videregående uddan-

nelser, bliver godt 50 pct. i Sydvestjylland efterfølgende. Det er altså sværere at

fastholde nyuddannede kandidater i Sydvestjylland end det er andre steder i

landet og i forhold til nyuddannede i andre uddannelsesgrupper.

De 40 pct. for Sydvestjylland skal desuden holdes os mod, at man kun uddanner

omkring halvdelen af de kandidater, der efterfølgende kan aftages i Sydvestjyl-

land. Derfor kan det være særligt vigtigt for Sydvestjylland at fastholde en stor

andel af de kandidater, der uddannes i Sydvestjylland.

Figur 5.1 Nyuddannede kandidater fordelt på bopæl tre år efter endt ud-

dannelse

100%

80%

60%

40%

20%

Sydvestjylland

Region

Sjælland

Region

Øvrige Region

Region

Nordjylland Syddanmark Midtjylland

Region

Hovedstaden

Bosat i regionen

Bosat uden for regionen

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.

Anm.: N = 108.958. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse.

Personer med ukendt uddannelsesinstitution indgår ikke. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

FLERE OG FLERE FORLADER SYDVESTJYLLAND EFTER ENDT

UDDANNELSE

Ser vi på tværs af dimittendårgange, er der en klar tendens til, at andelen af di-

mittender, som bliver boende i Sydvestjylland efter endt uddannelse, er faldet

over tid, jf. figur 6.2. Således boede mere end halvdelen af dem, der dimitterede

i 2007, fortsat i Sydvestjylland i 2010. Derimod var det kun ca. en tredjedel di-

mittender fra 2014, som stadig boede i Sydvestjylland i 2017. Der er således tegn

på, at man er blevet dårligere til at fastholde de nyuddannede kandidater i Syd-

vestjylland.

Figur 5.2 Andelen af nyuddannede kandidater, der fortsat bor i Sydvestjyl-

land tre år efter endt uddannelse

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Sydvestjylland

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.

Anm.: N = 650. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse i

Sydvestjylland. Personer med ukendt uddannelsesinstitution indgår ikke. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.

STOR FORSKEL PÅ TVÆRS AF FAGOMRÅDER

På tværs af fagområder er der stor forskel på, hvor stor en andel af de nyuddan-

nede kandidater, som bliver boede i Sydvestjylland efter endt uddannelse.

Blandt nyuddannede kandidater med en uddannelse inden for Bygge- og an-

lægsteknik er der mere 60 pct., som fortsat bor i Sydvestjylland tre år efter endt

uddannelse. Modsat er tallet omkring 20-25 pct. for nyuddannede kandidater

inden for fagområderne Social og sundhed og Kunst.

Social og sundhed er det fagområde, hvor der uddannes flest kandidater i Syd-

vestjylland, og det er samtidigt også et af de fagområder, hvor der i dag skal re-

krutteres mest arbejdskraft til Sydvestjylland fra andre dele af landet, jf. kapitel

6. Der er således et væsentligt potentiale i at øge fastholdelsen af nyuddannede

kandidater inden for Social og sundhed.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Figur 5.3 Nyuddannede kandidater i Sydvestjylland fordelt efter fagområde

og bopæl tre år efter endt uddannelse

100%

80%

60%

40%

20%

Erhvervsøkonomi og

administration

Social og sundhed

Naturvidenskab

Bygge- og

anlægsteknik

Informations- og

kommunikationstekno

logi (IKT)

Teknik, teknologi og

industriel produktion

Kunstnerisk

Bosat i regionen

Bosat uden for regionen

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.

Anm.: N = 628. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse i

Sydvestjylland. Personer med ukendt uddannelsesinstitution indgår ikke og nogle fag er udeladt af hensyn til Danmarks Statistiks

diskretioneringskrav. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.

5.2 Tiltrækning af højtuddannede

I dette afsnit undersøger vi, hvor god man er til at tiltrække nyuddannede kan-

didater til Sydvestjylland.

Først ser vi nærmere på alle nyuddannede kandida-

ter, og dernæst stiller vi skarpt på, hvor god man er til at tiltrække unge fra Syd-

vestjylland, som har taget deres kandidatuddannelse et andet sted i landet.

I analyserne i dette afsnit ser vi på, hvor nyuddannede kandidater er bosat tre år

efter, de har færdiggjort deres uddannelse.

TILTRÆKNING AF ALLE NYUDDANNEDE KANDIDATER

Sydvestjylland tiltrækker relativt få nyuddannede

kandidatater

Der er godt 1,5 pct. af de nyuddannede kandidater fra hele landet, som bor i

Sydvestjylland tre år efter, de har afsluttet deres uddannelse. Der er mindre end

Sydvestjyllands andel af den samlede befolkning (3,7 pct.), og andelen af nyud-

dannede kandidater, som bosætter sig i Sydvestjylland, er derfor væsentligt

mindre end hvad befolkningens størrelse tilsiger.

Det er imidlertid tilfældet for alle andre regioner end Region Hovedstaden. Det

er især udtalt i Region Sjælland, hvor andelen af nyuddannede kandidater, der

bosætter sig, er fem gange mindre end befolkningens størrelse i Region Sjæl-

land. Omvendt ser det ud for Region Hovedstaden. Her bor knap 60 pct. af alle

nyuddannede kandidater 60 pct. på landsplan, og det skal holdes op mod, at be-

folkningen i Region Hovedstaden udgør omkring 14 pct. af den samlede befolk-

ning i Danmark.

I analyserne i dette afsnit ser vi på, hvor de nyuddannede kandidater er bosat tre år efter, de har

færdiggjort deres uddannelse. Kvalitativt ændrer det ikke på resultaterne, om vi bruger de nyud-

dannedes bopæl eller arbejdssted, ligesom det heller ikke har væsentlig betydning for resultaterne,

om vi laver nedslaget 1, 2, 3, 4 eller 5 år efter, de unge har færdiggjort deres kandidatuddannelse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Figur 5.4 Bopæl for nyuddannede kandida-

ter tre år efter endt uddannelse

Gennemsnit for årene 2010-2017

1%6%

Figur 5.5 Bopæl for hele befolkningen

Gennemsnit for årene 2010-2017

10%

23%

14%

31%

58%

19%

18%

10%

Sydvestjylland

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Sjælland

Øvrige Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Sydvestjylland

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Sjælland

Øvrige Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Dan-

marks Statistik.

Anm.: Figuren viser, hvor højtuddannede bosætter sig tre år efter endt ud-

dannelse. N = 134.807. Populationen er dimittender fra perioden 2007-

2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse. Bopæl er

opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Dan-

marks Statistik.

Anm.: Figuren viser en fordeling af befolkningens bopæl. Andelen er be-

regnet som et gennemsnit for perioden 2010-2017 Populationen er alle

personer med bopæl i Danmark i minimum et af årene i perioden 2010-

2017.

Flest fra Region Midtjylland og øvrig Region Syddanmark

For at opnå et mål for, hvilke landsdele, Sydvestjylland er særligt gode til at til-

trække kandidater fra, kan man se på (i) hvilke landsdele de dimittender, der

bor i Sydvestjylland, kommer fra og (ii) hvor stor en andel af dimittenderne fra

en given landsdel, som bor i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse. Sidst-

nævnte kan også fortolkes som et mål for, hvor tilbøjelige dimittender fra de for-

skellige landsdele er til at flytte til Sydvestjylland.

Figur 5.6 viser, hvor de nyuddannede kandidater, som er bosat i Sydvestjylland,

har læst. Omkring 50 pct. af de højtuddannede, som bor i Sydvestjylland tre år

efter endt uddannelse, har gennemført deres uddannelse i det øvrige Region

Syddanmark eller i Region Midtjylland. Hertil kommer omkring 20 pct. fra Re-

gion Hovedstaden, mens ca. 10 pct. har gennemført deres uddannelse i Region

Nordjylland. Kun omkring 1 pct. kommer fra Region Sjælland. De resterende

knap 20 pct. er uddannet i Sydvestjylland.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Figur 5.6 Hvor har de højtuddannede i Syd-

vestjylland studeret?

Figur 5.7 Andelen af dimittender, der flytter

til Sydvestjylland efter endt uddannelse

11% 1%

25%

18%

20%

Øvrige Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Nordjylland

25%

Region Midtjylland

Sydvestjylland

Region Sjælland

Studieregion

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Dan-

marks Statistik.

Anm.: N = 1.176. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som

har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse, bor i Sydvestjylland

tre år efter endt uddannelse, har studeret uden for Sydvestjylland og hvis

uddannelsesregion er kendt. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt

uddannelse.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Dan-

marks Statistik.

Anm.: N = 1.430. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som

har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse, bor i Sydvestjylland

tre år efter endt uddannelse og hvis uddannelsesregion er kendt. Bopæl er

opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.

I figur 5.7 ser vi på, hvilke kandidater der er mest tilbøjelige til at bosætte sig i

Sydvestjylland efter endt uddannelse. Ikke overraskende er der størst sandsyn-

lighed for at kandidater fra resten af Region Syddanmark bosætter sig i Syd-

vestjylland efter endt uddannelse. Knap 4 pct. af de nyuddannede kandidater fra

resten af Region Syddanmark bor i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse.

Omvendt er kandidater fra Region Sjælland mindst tilbøjelige til at flytte til Syd-

vestjylland efter endt uddannelse. For Region Nord- og Midtjylland er det knap

1,5 pct. af kandidaterne, som bor i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse.

Det tilsvarende tal er 0,5 pct. for højtuddannede fra Region Hovedstaden.

Andelen af nyuddannede kandidater, der flytter til

Sydvestjylland, er nogenlunde konstant over tid

Mellem 1 og 1,2 pct. af alle med en kandidat- eller ph.d.-uddannelse, som har

gennemført deres uddannelse uden for Sydvestjylland, bor i Sydvestjylland tre

år efter endt uddannelse. Denne andel er nogenlunde konstant på tværs af di-

mittendårgange, og der er altså ikke nogen klar tendens til, at det er blevet van-

skeligere eller lettere at tiltrække nyuddannede kandidater i Sydvestjylland, jf.

figur 5.8.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Figur 5.8 Andelen af dimittender, der er flyttet til Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse

1,4%

1,2%

1,0%

0,8%

0,6%

0,4%

0,2%

0,0%

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.

Anm.: N = 108.308. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse, har studeret uden for Sydvestjyl-

land og hvis uddannelsesregion er kendt. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.

Stor forskel på, hvilke nyuddannede kandidater der flytter til

Sydvestjylland

Der kan være flere årsager til, at nyuddannede kandidater inden for nogle fag-

områder er mere tilbøjelige til at flytte til Sydvestjylland end inden for andre

fagområder. Det hænger blandt andet sammen med jobmulighederne. Figur 5.9

viser, hvor stor en andel af de dimittender, der ikke har studeret i Sydvestjyl-

land, som bor i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse.

Knap 4 pct. af de højtuddannede, som har læst inden for Forsvar, politi og sik-

kerhed og har studeret uden for Sydvestjylland, bor i Sydvestjylland tre år efter

endt uddannelse. Det er således den faggruppe, som er mest tilbøjelig til at flytte

til Sydvestjylland. Omvendt er personer med en uddannelse inden for IKT

mindst tilbøjelige til at flytte til Sydvestjylland efter endt uddannelse. Knap 0,5

pct. af de højtuddannede inden for IKT, som har studeret uden for Sydvestjyl-

land, bor i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Figur 5.9 Andel af dimittender som er flyttet til Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

Erhvervsøkonomi og

administration

Naturvidenskab

Jordbrug, skovbrug og

fiskeri

Samfundsvidenskab

Social og sundhed

Forsvar, politi og

sikkerhed

Humanistisk

Kunstnerisk

Jura

Undervisning og læring

Mekanik, jern og metal

Service

Bygge- og anlægsteknik

Teknik, teknologi og

industriel produktion

IKT

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.

Anm.: N = 107.694. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse og har studeret uden for Syd-

vestjylland. Kun personer med kendt uddannelsessted og fagområde er inkluderet. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.

TILTRÆKNING AF UNGE, DER HAR FORLADT SYDVESTJYLLAND FOR

AT LÆSE EN KANDIDATUDDANNELSE

Mange unge forlader Sydvestjylland for at læse og kun få

vender tilbage

Som vi viste i kapitel 2 er der mange unge som forlader Sydvestjylland, når de

skal tage deres kandidatuddannelse. Blandt de unge, der boede i Sydvestjylland

som 15-årig og som færdiggjorde en kandidatuddannelse i perioden 2007-2014,

var der således knap 19 ud af 20, der tog deres kandidatuddannelse uden for

Sydvestjylland.

Det er langt flere end andre steder i landet og hænger blandt andet sammen

med, at Sydvestjylland er et mindre geografisk område, hvor der ikke udbydes

alle typer af kandidatuddannelser. Derfor må mange unge flytte til andre

byer/regioner, hvis de vil læse en bestemt kandidatuddannelse.

Udfordringen for Sydvestjylland er dog, at der kun er relativt få af de unge, som

vender tilbage til Sydvestjylland efter endt uddannelse. Således er det kun om-

kring 1 ud af 7, som er vendt tilbage til Sydvestjylland tre år efter endt uddan-

nelse. Og denne andel har ligget på nogenlunde det samme niveau de seneste år.

Vi har ligeledes vist, at det kun er omkring 2 ud af 5 af de unge, der tager en

kandidatuddannelse i Sydvestjylland, som bliver i Sydvestjylland efter endt ud-

dannelse.

Tilsammen betyder disse resultater, at kun godt 15 pct. af de unge, som kommer

fra Sydvestjylland og efterfølgende har taget en kandidatuddannelse, ender med

at være i Sydvestjylland efter endt uddannelse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Figur 5.10 Andel af dimittender med hjemstavn i Sydvestjylland, der er flyttet tilbage til Syd-

vestjylland tre år efter endt uddannelse

14%

86%

Flytter tilbage til Sydvestjylland

Bor fortsat uden for Sydvestjylland

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.

Anm.: N = 3.236. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse og har hjemstavn i Sydvestjylland.

Personer med ukendt uddannelsessted indgår ikke. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse

Der er forskel stor på, hvem der vender tilbage

De unges tilbøjelighed til at vende tilbage til Sydvestjylland afhænger af, hvilken

kandidatretning, de har taget. Dem som er mest tilbøjelige til at vende tilbage,

er unge, der har læst en uddannelse inden for Forsvar, politi og sikkerhed. I

denne gruppe er knap 40 pct. vendt tilbage til Sydvestjylland tre år efter endt

uddannelse.

Herefter kommer unge, der har læst en kandidatuddannelse inden for Erhvervs-

økonomi og administration og Jura, hvor mere end 20 pct. af dem vender til-

bage til Sydvestjylland efter endt uddannelse.

I den modsatte ende ligger unge, der har læst en uddannelse inden for Sam-

fundsvidenskab og IKT. Her er det mindre end 10 pct., der efter endt uddan-

nelse vender tilbage til Sydvestjylland.

Hvis vi sammenholder resultaterne i figur 5.9 og 5.11, kan vi se, at nyuddannede

kandidater, som oprindeligt kommer fra Sydvestjylland, har en meget større til-

bøjelighed til at flytte til Sydvestjylland efter endt, end andre nyuddannede.

Fx er nyuddannede jurister, som kommer fra Sydvestjylland, knap 20 gange så

tilbøjelige til at bosætte sig i Sydvestjylland, sammenlignet med nyuddannede

jurister generelt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Figur 5.11 Andel af dimittender med hjemstavn i Sydvestjylland, der er flyttet tilbage til Syd-

vestjylland tre år efter endt uddannelse fordelt på fagområde

40%

30%

20%

10%

Erhvervsøkonomi og

administration

Social og sundhed

Undervisning og

læring

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Forsvar, politi og

sikkerhed

Humanistisk

Jordbrug, skovbrug

og fiskeri

Bygge- og

anlægsteknik

Kunstnerisk

Jura

Informations- og

kommunikationstekno

logi

Andel der vender hjem

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.

Anm.: N = 3.236. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse uden for deres hjemstavn og har

hjemstavn i Sydvestjylland. Personer med ukendt uddannelsessted indgår ikke. Hjemstavn er opgjort som bopæl ultimo året, hvor personen fyldte 15 år. Bopæl er

opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Teknik, teknologi og

industriel produktion

6. Hvor er det relevant at

uddanne flere kandidater?

I dette kapitel ser vi nærmere på mulighederne for at

uddanne flere kandidater i Sydvestjylland.

I de forrige kapitler har vi vist, at Sydvestjylland har en udfordring i forhold til

højtuddannede. Målt på andelen af højtuddannede i befolkningen har Syd-

vestjylland i de senere år tabt terræn til blandt andet resten af Region Syddan-

mark og landsgennemsnittet, og det er endda sket fra et i forvejen lavt niveau.

Hvis udviklingen fortsætter de kommende år, vil Sydvestjylland sakke endnu

længere bagud.

Samtidigt har Sydvestjylland oplevet et såkaldt

”brain drain”,

hvor mange unge

søger universitetsuddannelser andre steder i landet og kun få vender tilbage til

Sydvestjylland efter endt uddannelse. Hertil kommer, at relativt få unge med

universitetsuddannelser fra andre dele af landet flytter til Sydvestjylland.

Den kan medføre en række negative økonomiske konsekvenser. Allerede i dag

det sværere at rekruttere højtuddannet arbejdskraft i Sydvestjylland end andre

steder i landet. Og mere strukturelt vil den relativt lave andel højtuddannede i

Sydvestjylland bidrage til en øget geografisk ulighed, hvor den økonomiske

vækst vokser langsommere i Sydvestjylland end andre steder i landet.

Der kan derfor være et ønske om at optage og uddanne flere universitetskandi-

dater i Sydvestjylland end man gør i dag. Det kan ske ved at øge antallet af stu-

diepladser på de eksisterende kandidatuddannelser og/eller ved at udbyde nye

kandidatuddannelser.

I dette kapitel ser vi derfor nærmere på mulighederne for at uddanne flere kan-

didater i Sydvestjylland. Konkret undersøger vi inden for hvilke fagområder det

synes relevant at uddanne flere kandidater i Sydvestjylland. Indledningsvist gør

vi rede for, hvor mange kandidater der i dag uddannes i Sydvestjylland og hvil-

ken type kandidater, det drejer sig om.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Kapitlets hovedresultater

Kandidatuddannelser i Sydvestjylland i dag

•

Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Musikkonservatorium udbyder i dag kandi-

datuddannelser i Sydvestjylland (alle i Esbjerg). De udbyder tilsammen 23 forskellige uddannelser

inden for en række fagområder.

I de senere år er antallet er dimittender fra disse uddannelsesinstitutioner steget kraftigt, og i 2016

(som er det seneste år med data for hele året) var der mere end 220, som dimitterede fra en af de tre

uddannelsesinstitutioner. Stigningen skyldes først og fremmest, at antallet af dimittender fra Syd-

dansk Universitet i Esbjerg er omtrent femdobbelt siden 2008.

Der uddannes klart flest kandidater inden for fagområdet Social og sundhed, som omfatter uddannel-

serne Idræt og sundhed og Folkesundhedsvidenskab. Herefter kommer uddannelser inden for fagom-

råderne Kunst, Teknik, teknologi og industriel produktion, Erhvervsøkonomi og administration og

Samfundsvidenskab.

Der er stor forskel på, hvor stor efterspørgslen i Sydvestjylland er efter universitetskandidater inden

for forskellige fagområder. Efterspørgslen er størst efter kandidater inden for fagområderne Social og

sundhed, Erhvervsøkonomi og administration, Humaniora og Samfundsvidenskab. Samtidigt er det

også inden for disse fagområder, man har behov for at rekruttere flest højtuddannede fra andre dele

af landet.

Mange af de unge, der forlader Sydvestjylland for at læse en universitetsuddannelse, læser netop kan-

didatuddannelser inden for de fagområder der er stor efterspørgsel efter i Sydvestjylland. Fx forlader

15 ud af 16 Sydvestjylland, når de skal læse en kandidatuddannelse inden for Erhvervsøkonomi og

administration. Og kun få vender tilbage til Sydvestjylland efter endt uddannelse. Der er således et

stort potentiale i at fastholde/selv uddanne flere af de unge fra Sydvestjylland, som ellers ville gen-

nemføre en kandidatuddannelse et andet sted i landet.

Hvis man alene ser på størrelsen af efterspørgslen og om den kan dækkes af unge fra Sydvestjylland,

bør man i Sydvestjylland især uddanne flere kandidater inden for fagområderne Social og Sundhed,

Erhvervsøkonomi og administration, Humaniora og Samfundsvidenskab. Der kan dog være andre

forhold som er vigtige, når man skal vurdere, om og inden for hvilke fagområder, man skal uddanne

flere kandidater. Det drejer sig blandt andet om muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft

til uddannelserne, økonomi og evt. synergier med eksisterende uddannelser i Sydvestjylland. Disse

forhold ser vi ikke nærmere på i denne analyse.

•

Muligheder for at uddanne flere kandidater i Sydvestjylland

•

6.1 Kandidatuddannelser i dag

Der er tre uddannelsesinstitutioner, som udbyder kandidatuddannelser i Syd-

vestjylland. Det drejer sig om Syddansk Universitet (Esbjerg), Aalborg Universi-

tet (Esbjerg) og Syddansk Musikkonservatorium (Esbjerg).

I dag udbyder de tre uddannelsesinstitutioner tilsammen 23 forskellige uddan-

nelser inden for en række forskellige fagområder i Sydvestjylland.

De uddan-

nelser, som Syddansk Musikkonservatorium (Esbjerg) udbyder, er alle inden for

fagområdet Kunst. Derimod er de uddannelser, som Syddansk Universitet og

Aalborg Universitet i Esbjerg, inden for en række forskellige fagområder.

Syddansk Universitet (Esbjerg) udbyder seks uddannelser, Aalborg Universitet (Esbjerg) ni uddan-

nelser og Syddansk Musikkonservatorium (Esbjerg) otte uddannelser. Fra 2022 udbyder Syddansk

Universitet også kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

STOR STIGNING I ANTALLET KANDIDATDIMITTENDER

I de senere år er antallet er dimittender fra disse uddannelsesinstitutioner steget

kraftigt, og i 2016 (som er det seneste år med data for hele året) var der mere

end 220, som dimitterede fra en af de tre uddannelsesinstitutioner. Stigningen

skyldes først og fremmest, at antallet af dimittender fra Syddansk Universitet i

Esbjerg er omtrent femdobbelt siden 2008. I de seneste år er antallet af dimit-

tender fra Aalborg Universitet i Esbjerg også vokset. Derimod har antallet af di-

mittender fra Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg ligget på et mere stabilt

niveau gennem hele perioden.

Figur 6.1 Antallet af kandidatdimittender fordelt på uddannelsesinstitutioner i Sydvestjylland

(2017 omfatter kun data fra til og med september måned)

160

140

120

100

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Aalborg Universitet

Syddansk Musikkonservatorium

Syddansk Universitet

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.

Anm.: N=1.071. Populationen omfatter personer som har afsluttet en kandidatuddannelse. 2017 omfatter kun data til og med september, og det kan formentligt

forklare faldet i antallet af dimittender fra 2016 til 2017.

DER UDDANNES FLEST KANDIDATER INDEN FOR FAGOMRÅDET

SOCIAL OG SUNDHED

Hvis vi ser på gruppen, som dimitterede med en kandidatuddannelse fra de tre

uddannelsesinstitutioner i Sydvestjylland i årene 2013-2017, er der klart flest

som har læst en uddannelse inden for fagområdet Social og sundhed. Denne

gruppe udgør knap 40 pct. af alle dimittenderne og omfatter uddannelserne

Idræt og sundhed og Folkesundhedsvidenskab, som udbydes af Syddanmark

Universitet i Esbjerg.

Herefter kommer uddannelser inden for de fire fagområder Kunst, Teknik, tek-

nologi og industriel produktion, Erhvervsøkonomi og administration og Sam-

fundsvidenskab, som hver især udgør mellem 11-13 pct. af dimittendgruppen.

De sidste omkring 12 pct. af dimittendgruppen har læst en uddannelse inden for

fagområderne IKT, Bygge- og anlægsteknik, Humaniora, Service og Naturviden-

skab.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Figur 6.2 Andelen af kandidatdimittender i Sydvestjylland fordelt efter fagområder

Kandidatdimittender (2013-2017)

40%

30%

20%

10%

IKT

Humanistisk

Kunstnerisk

Service

Samfundsvidenskab

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.

Anm.: N=708. Populationen omfatter personer som har gennemført en kandidatuddannelse i Sydvestjylland i årene 2013-2017, hvor 2017 kun omfatter perioden til

og med september. Der er set bort fra personer, der ikke kan fordeles efter faggren, ligesom kandidater med en naturvidenskabelige uddannelse udeladt, da de kun

findes i 2014 og udgør meget få personer. For fagområdet IKT er der kun kandidater fra årene 2014, 2015, 2016 og 2017. For fagområdet Service er der kun kandida-

ter fra årene 2013, 2014, 2016.

6.2 Flere kandidatuddannede i Sydvestjylland

I dette afsnit ser vi nærmere på mulighederne for at uddanne flere kandidater i

Sydvestjylland. Konkret undersøger vi inden for hvilke fagområder, det synes

mest relevant at uddanne flere kandidater i Sydvestjylland.

For at vurdere, hvor relevant det er at uddanne flere kandidater inden for de

forskellige fagområder, ser vi på to forhold:

•

Den lokale efterspørgsel: Hvor stor er efterspørgslen efter kandidater

inden for de forskellige fagområder og efterspørges der flere kandidater

inden for dette fagområde end hvad der på nuværende tidspunkt bliver

dækket af de eksisterende kandidatuddannelser i Sydvestjylland?

•

Det lokale udbud: Er der mange unge, som forlader Sydvestjylland for

at tage en kandidatuddannelse inden for dette fagområde et andet sted i

landet?

Efterspørgslen kan give os en indikation af, om kandidaterne efterfølgende kan

finde beskæftigelse i Sydvestjylland, og det lokale udbud kan bruges til at vur-

dere, om der er et lokalt rekrutteringsgrundlag til kandidatuddannelser inden

for dette fagområde.

Ved at holde udbuddet op mod efterspørgslen kan man få en indikation af, in-

den for hvilke fagområder, det synes mest relevant at uddanne flere kandidater i

Sydvestjylland.

Det er dog vigtigt at understrege, at der også er andre faktorer end udbud og ef-

terspørgslen, som er vigtige, når man skal vurdere, om og inden for hvilke fag-

områder, man skal uddanne flere kandidater i Sydvestjylland. Det kan fx være

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Bygge- og anlægsteknik

Teknik, teknologi og

industriel produktion

Erhvervsøkonomi og

administration

Social og sundhed

Naturvidenskab

muligheder for at rekruttere dygtige undervisere/forskere, økonomi og samspil-

let med eksisterende uddannelser.

STOR FORSKEL I EFTERSPØRGSLEN PÅ TVÆRS AF FAGOMRÅDER,

MEN INGEN DÆKKES ALENE AF LOKALT UDDANNEDE

Som mål for efterspørgslen efter højtuddannede inden for forskellige fagområ-

der i Sydvestjylland, ser vi på fordelingen af nyuddannede kandidater, som er i

beskæftigelse i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse. Det er vist i figur 6.3.

Efterspørgslen efter nyuddannede kandidater i Sydvestjylland er størst inden

for fagområderne Social og sundhed, Erhvervsøkonomi og administration, Hu-

maniora og Samfundsvidenskab. Disse fire fagområder udgør tilsammen om-

kring 60 pct. af den samlede efterspørgsel efter nyuddannede kandidater i Syd-

vestjylland.

Der er begrænset efterspørgsel efter nyuddannede kandidater inden for fagom-

råderne Kunst, Jordbrug, landbrug og fiskeri, IKT, Forsvar, politi og sikkerhed

og Service.

For at få en indikation af, om der efterspørges flere kandidater inden for et gi-

vent fagområde end hvad der på nuværende tidspunkt bliver dækket af de eksi-

sterende kandidatuddannelser, er figuren opdelt efter, om uddannelsen er gen-

nemført i Sydvestjylland eller ej.

Inden for alle fagområder bliver der efterspurgt flere nyuddannede kandidater

end dem, der uddannes lokalt og efterfølgende vælger at arbejde i Sydvestjyl-

land. Målt i antal hoveder er dette især tilfældet for de fire store fagområder

(Social og sundhed, Erhvervsøkonomi og administration, Humaniora og Sam-

fundsvidenskab).

For flere af fagområderne er efterspørgslen efter nyuddannede kandidater dog

så begrænset, at der kun er behov for at uddanne relativt få ekstra kandidater,

for at dække den lokale efterspørgsel. Det gælder blandt andet Kunst, Jordbrug,

landbrug og fiskeri, IKT, Forsvar, politi og sikkerhed og Service.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Figur 6.3 Nyuddannede kandidater, som er i beskæftigelse i Sydvestjylland, fordelt efter fagom-

råder

20%

16%

12%

Humanistisk

Samfundsvidenskab

Naturvidenskab

Informations- og

kommunikationsteknologi (IKT)

Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Erhvervsøkonomi,

administration og jura

Social og sundhed

Undervisning og læring

Bygge- og anlægsteknik

Kunstnerisk

Teknik, teknologi og industriel

produktion

Forsvar, politi og sikkerhed

Service

Har studeret i Sydvestjylland

Har studeret udenfor Sydvestjylland

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.

Anm.: Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse og som er beskæftiget i Sydvestjylland 3 år

efter, de er dimitteret. Der er set bort fra personer, der ikke kan fordeles efter faggren.

STORT LOKALT REKRUTTERINGSGRUNDLAG

Mange af de unge, der forlader Sydvestjylland for at læse, læser netop de kandi-

datuddannelser der efterspørges i Sydvestjylland. Der er således et stort lokalt

rekrutteringsgrundlag til kandidatuddannelser blandt de unge, som er opvokset

i Sydvestjylland.

Knap 60 pct. af de unge fra Sydvestjylland, som gennemfører en kandidatud-

dannelse, har læst en uddannelse inden for fagområder Social og sundhed, Er-

hvervsøkonomi og administration, Humaniora og Samfundsvidenskab, jf. figur

6.4. Der er således mange unge fra Sydvestjylland, der læser kandidatuddannel-

ser inden for de fagområder, som der er stor efterspørgsel efter blandt arbejds-

givere i Sydvestjylland.

Men det er et fåtal af disse unge, som gennemfører deres kandidat i Sydvestjyl-

land. For Social og sundhed er det knap hver 10. fra Sydvestjylland, som har stu-

deret i Sydvestjylland, mens det for Erhvervsøkonomi og administration kun er

lidt mere end hver 20., der har studeret i Sydvestjylland. For Humaniora og

Samfundsvidenskab er der praktisk talt ingen unge fra lokalområdet, som har

gennemført deres uddannelse i Sydvestjylland.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Jura

Figur 6.4 Nyuddannede kandidater med i hjemstavn i Sydvestjylland, fordelt efter faggren

20%

16%

12%

Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Informations- og

kommunikationsteknologi…

Samfundsvidenskab

Social og sundhed

Erhvervsøkonomi,

administration og jura

Naturvidenskab

Humanistisk

Kunstnerisk

Undervisning og læring

Jura

Har studeret i Sydvestjylland

Teknik, teknologi og industriel

produktion

Har studeret uden for Sydvestjylland

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.

Anm.: Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse og som er beskæftiget i Sydvestjylland 3 år

efter, de er dimitteret. Der er set bort fra personer, der ikke kan fordeles efter faggren.

DET LOKALE UDBUD OVERSTIGER EFTERSPØRGSLEN EFTER

NYUDDANNEDE KANDIDATER

For at få en indikation af, hvor det synes mest relevant at uddanne flere kandi-

dater i Sydvestjylland, har vi holdt det lokale udbud af nyuddannede kandidater

op mod den lokale efterspørgsel efter nyuddannede kandidater. Det er vist i fi-

gur 6.5.

Hvis antallet af nyuddannede kandidater fra Sydvestjylland lige præcis svarer til

efterspørgslen efter nyuddannede kandidater i Sydvestjylland, er procentdelen

100 pct. Det er markeret med den stiplede linje i figuren. Hvis procentandelen

er over 100, er der flere nyuddannede kandidater fra Sydvestjylland end hvad

der efterspørges. Omvendt er der færre nyuddannede kandidater end der efter-

spørges, hvis procentandelen er under 100.

For alle andre fagområder

end ’Forsvar, politi og sikkerhed’ gælder det, at der er

flere unge fra Sydvestjylland som gennemfører en uddannelse end der aftages af

arbejdsgiverne i Sydvestjylland. Det synes altså at være et større potentielt lokalt

rekrutteringsgrundlag end hvad der aftages. Fx er der inden for Social og sund-

hed omkring 1�½ gange så mange unge fra Sydvestjylland, som gennemfører en

uddannelse, end hvad der aftages i Sydvestjylland.

Mens der for ’Samfundsvi-

denskab’ er lidt over dobbelt så mange unge, som gennemfører en uddannelse

inden for området, som der aftages af arbejdsgiverne.

Det viser, at Sydvestjylland har nok unge, som vil læse en lang videregående ud-

dannelse, til at dække den lokale efterspørgsel. Men som tidligere vist læser

mange af disse unge uden for Sydvestjylland, og hovedparten af disse unge ven-

der ikke tilbage til Sydvestjylland efter de har færdiggjort deres kandidatuddan-

nelse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Forsvar, politi og sikkerhed

Bygge- og anlægsteknik

Service

Der er altså et stort potentiale i at fastholde/selv uddanne flere af de unge fra

Sydvestjylland, som ellers ville tage en kandidatuddannelse et andet sted i lan-

det.

Det bør som udgangspunkt ske inden for de fagområder, hvor den lokale efter-

spørgsel er størst og hvor der samtidigt er mange unge fra Sydvestjylland, som

er interesserede i at læse en kandidatuddannelse inden for dette fagområde. Det

gælder oplagt for kandidatuddannelser inden for Social og Sundhed, Erhvervs-

økonomi og administration, Humaniora og Samfundsvidenskab. Det kan også

give mening at udbyde flere studiepladser/nye uddannelser inden for fagområ-

derne Naturvidenskab, Teknik, teknologi og industriel produktion, Undervis-

ning og læring og Jura.

Figur 6.5 Antal nyuddannede kandidater med hjemstavn i Sydvestjylland ift. efterspørgslen efter

nyuddannede kandidater i Sydvestjylland

500%

400%

300%

200%

100%

Social og sundhed

Erhvervsøkonomi, administration

og jura

Samfundsvidenskab

Naturvidenskab

Humanistisk

Kunstnerisk

Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Undervisning og læring

Teknik, teknologi og industriel

produktion

Informations- og

kommunikationsteknologi (IKT)

Forsvar, politi og sikkerhed

Bygge- og anlægsteknik

Service

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.

Anm.: Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse og som er beskæftiget i Sydvestjylland 3 år

efter, de er dimitteret. Der er set bort fra personer, der ikke kan fordeles efter faggren. Den røde linje angiver tilfældet, hvor nyuddannede kandidater med hjem-

stavn i Sydvestjylland lige præcis svarer til efterspørgslen efter nyuddannede kandidater i Sydvestjylland.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland

Jura

Vi har skabt Højbjerre Brauer Schultz

for at levere viden, der kan udvikle

og fremtidssikre velfærdssamfundet

Højbjerre Brauer Schultz er et af Nordens førende samfunds-

økonomiske konsulenthuse. Vi rådgiver offentlige myndigheder,

interesseorganisationer, private virksomheder og internationale

organisationer. Ved at bygge bro mellem faglig viden, empiriske

resultater og den politiske virkelighed leverer vi anvendelses-

orienterede analyser, som er veldokumenterede og klart formidlet.

HØJBJERRE BRAUER SCHULTZ

NY KONGENS 9B, 1. SAL

1472 KØBENHAVN K

WWW.HBSECONOMICS.DK

[email protected]

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland