ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Klima-, energi- og forsyningsministerens talepapir fra samrådet 24/9-20 om sikring bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet, når nu bredbåndspuljen ikke videreføres i regeringens finanslovsforslag for 2021

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del Bilag 93
Offentligt

Samråd i Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer

d. 24. september vedr. bredbåndspuljen

Det talte ord gælder.

Center

Center for Klimaneutralt

Danmark

Team

Viden, forskning og omstilling

Dato

24. september 2020

J nr.

2020-3934

/ thojn

I Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har

Christoffer Aagaard Melson (V) og Peter Juel-Jensen (V)

stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål T:

Samrådsspørgsmål T:

”Hvordan

vil ministeren sikre bedre bredbåndsdækning i

alle dele af landet, når nu bredbåndspuljen ikke videreføres

i regeringens finanslovsforslag for 2021?”

Side 1/8

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Klima-, energi- og forsyningsministerens talepapir fra samrådet 24/9-20 om sikring bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet, når nu bredbåndspuljen ikke videreføres i regeringens finanslovsforslag for 2021

Ministerens svartale:

Tak for spørgsmålene.

[Status på bredbåndsudrulningen i Danmark]

Lad mig starte med at reflektere lidt over, hvordan

det egentlig står til med bredbåndsudrulningen i

Danmark.

For knap 10 år siden blev det besluttet, at vi skulle

have en bredbåndsmålsætning i Danmark, som

betød, at alle i vores land skulle have adgang til

bredbåndshastigheder på 100 Mbit/s download.

Dengang havde kun 23 pct. af danskerne adgang til

det.

Målsætningen blev senere opdateret og lyder nu, at

vi herudover også skal have adgang til hastigheder

på minimum 30 Mbit/s i upload.

I dag

–

10 år senere

–

der har 94 pct. af alle danske

boliger og virksomheder adgang til

bredbåndshastigheder på netop 100/30. Altså de 30

Mbit/s og de 100 Mbit/s.

Det er resultater som dem, der gør, at Danmark lige

ligger nummer 1 på EU’s rangliste over

medlemslande med de bedste mobil- og

fastnetinfrastruktur.

Der er med andre ord sket en voldsom udrulning af

bredbåndskabler langs de danske landeveje de

Side 2/8

senere år, og indtil videre har det sikret meget

hurtigt internet til langt de fleste danskere.

Udviklingen skyldes især et velfungerende

telemarked med stor konkurrence, som er

understøttet af forudsigelige og

konkurrenceunderstøttende lovgivninger.

Det, synes jeg, sådan set at alle partier, der har

bidraget til det, kan være stolte af.

[Regeringens holdning]

Lad mig derfor også slå fast, at regeringen fortsat

selvfølgelig ønsker top dækning til alle danskere.

Men at vi ikke nødvendigvis er overbeviste om, at

bredbåndspuljen er det rette redskab til at sikre

mest bredbånd til hele Danmark for en for

samfundet rimelig pris.

[Markedsudrulning]

Bredbåndspuljen blev introduceret i 2016.

Puljen skulle bidrage til, at de mindre rentable

adresser i særligt yderområderne også fik en

mulighed for at få 100/30-hastigheder.

Situationen dengang var, at investeringerne i

teleinfrastruktur var på et relativt lavt niveau. Det

betød, at der ikke var umiddelbart udsigt til, at

yderområderne vil kunne få den hastighed på

markedsvilkår inden for en overskuelig fremtid.

Side 3/8

Puljen var derfor et rigtigt godt svar på de

udfordring, som vi stod overfor dengang.

I dag ser vi jo ind i en helt ny virkelighed.

De nyeste tal viser, at branchens investeringer i ny

teleinfrastruktur beløb sig til 8,6 mia. kr. i 2019. 8,6

mia.

Det er 2 milliarder mere end i 2016.

Stigningen

–

altså bare stigningen

–

svarer til 20

bredbåndspuljer.

Vi kan også se, at de store investeringer har gjort et

godt indhug i de adresser, der ellers var

tilskudsberettiget til bredbåndspuljen, fordi man

dengang ikke troede, at markedet selv ville komme

derud.

Men siden 2016 har op mod 90.000 af de

tilskudsberettigede adresser nemlig fået adgang til

fiber på markedsvilkår. Det fortæller mig, at det er

bedre at se tiden an og målrette indsatsen mod de

resterende adresser, når markedsudrulningen er

afmattet.

Selvom enkelte adresser kan være så dyre at

dække for selskaberne, at de aldrig vil kunne tjene

pengene hjem på det, så ser vi alligevel eksempler

på, at selskaberne faktisk ruller fiber ud der.

Fx har en række andelsselskaber lanceret offensive

planer om, at de blandt andet vil tilbyde alle

Side 4/8

adresser i deres forsyningsområde 100/30-

hastigheder inden for en kort tidshorisont.

De her eksempler viser sig også i en ny

fremskrivning af restgruppen, som Energistyrelsen

har udarbejdet.

Fremskrivningen estimerer, at op til 99 pct. af alle

boliger og virksomheder vil have adgang til de

hastigheder, vi taler om,

i midten af 2020’erne.

Altså

99 pct.

Fremskrivningen er bl.a. blevet til på baggrund af

dialog med 13 selskaber om deres

udrulningsplaner, og den forudsætter, at man ikke

laver statslige tiltag, der påvirker markedet negativt.

Når der bliver spurgt til, hvordan jeg som minister vil

sikre bredbåndsdækning i alle dele af landet, ja så

mener jeg, at det på kort sigt sikres bedst ved at

understøtte den massive markedsudrulning, der

finder sted netop nu.

[Hvad gør vi med resten]

Når markedsudrulningen aftager om nogle år, vil

der efter vores bedste bud stadig være 1 procent,

som ikke har dækning i den fornødne hastighed. Og

lidt paradoksalt så vil de fleste af de manglende

adresser faktisk ligge i Region Hovedstaden.

De resterende adresser forventes at være placeret i

områder med spredt bebyggelse og relativt stor

afstand til eksisterende infrastruktur.

Side 5/8

Det betyder, at omkostningen for den enkelte

adresse vil være meget høj. Det er klart, at jo mere

der skal graves, jo dyrere bliver det.

Spredt bebyggelse egner sig i mindre grad til en

ordningen med kollektive ansøgninger, som

bredbåndspuljen jo er.

Allerede i dag indikerer Energistyrelsens

opgørelser, at omkring 40 pct. af restgruppen kan

have adgang til mobilt bredbånd med hastigheder

på mindst 100 Mbit/s download.

Og i de kommende år styrkes det mobile netværk

markant med opgraderingen til 5G. Det vil give

endnu bedre muligheder for gode og stabile

trådløse bredbåndsforbindelser til mange borgere,

der har svært ved at få fx fiber, fordi gravearbejdet

simpelthen vil være for dyrt.

Jeg tror på, at der er et stort potentiale i de trådløse

løsninger til at sikre, at vi får de allersidste adresser

op på de 100/30.

Vi vil ikke vende ryggen til de sidste adresser, men

min holdning er, at vi skal se markedet an og

komme med initiativer, der understøtter den videre

markedsudrulning. Derefter kan vi lave målrettede

tiltag til at sikre adgang til de sidste adresser, når

det bliver tydeligt, hvilke adresser markedet ikke når

ud til.

Og det kan vi altså ikke på nuværende tidspunkt

sige præcist.

Side 6/8

[Afslutning]

Afslutningsvis vil jeg minde om, at vores stærke

teleinfrastruktur faktisk muliggjorde, at danskerne

fra den ene dag til den anden kunne overgå til

hjemmearbejde.

Jeg har læst, at en arbejdsmarkedsforsker har

udtalt, at coronakrisen er den mest

gennemgribende forandring af vores arbejdsliv

siden 2. Verdenskrig.

Og hvis det er tilfældet, kan vi som land være stolte

over, at de mange års bestræbelser, der har sikret,

at vores infrastruktur har kunnet rumme de store

forandringer, som jo rent faktisk skete fra den ene

dag til den anden.

For regeringen har corona-krisen selvsagt krævet

hårde prioriteringer. Så der skal foretages svære

økonomiske prioriteringer på finansloven.

I den situation så mener vi som regering, at det

giver rigtig god mening at sige:

Vi selvfølgelig mener, at alle danskere skal have

god dækning. Men når vi ser, at markedet i så høj

grad løfter opgaven på egen hånd. Så mener vi

faktisk, at det er sund fornuft at prioritere pengene

til andre områder.

Når det er sagt, så står det selvfølgelig spørgernes

parti frit for at komme med ønsker til de kommende

finanslovsforhandlinger.

Side 7/8

Jeg har godt set, at man har forslået, at man gerne

vil videreføre puljen, men jeg har endnu ikke set,

hverken et finanslovsforslag eller et forslag til

finansiering. Men det kan være, vi kan blive klogere

på det her i dag.

Tak.

Side 8/8