ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 87: Notat om Ø-støtte til landbrug på ikke brofaste øer, fra Sammenslutningen af Danske Småøer

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del Bilag 87
Offentligt

Ø-støtte til Landbrug på ikke brofaste øer

100 svar - pr. 05.08.2020

Til jordejere- og forpagtere på de 27 danske småøer

Ø-støtten bliver lige nu - forud for den kommende programperiode for landbrugsprogrammet i EU

- kigget efter i sømmene. Landbrugsstyrelsen skal overfor EU kommissionen påvise, at det er

berettiget at yde ekstra støtte til landbrug på de små ikke brofaste øer. Derfor har de bedt os om

hjælp til at indhente oplysninger og argumenter for at bevare ø-støtten. Vi i Ø-sammenslutningen

vil også bruge argumenterne i det videre arbejde for at bevare ø-støtten fremover.

Besvarelser fordelt på øer

Årø

Venø

Strynø

Skarø

Sejerø

Orø

Omø

Nekselø

Mandø

Lyø

Hjortø

Hjarnø

Fur

Femø

Fejø

Endelave

Egholm

Drejø

Baagø

Bjørnø

Birkholm

Avernakø

Askø-Lilleø

Agersø

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 87: Notat om Ø-støtte til landbrug på ikke brofaste øer, fra Sammenslutningen af Danske Småøer

Mener du, at der er økonomiske ULEMPER forbundet

med at drive landbrug på en ikke brofast ø?

2 (2%)

96 (96%)

ja Antal

ja, men de opvejes af fordelene Antal

ved ikke Antal

Hvis ja: På hvilke områder, mener du, at der er ekstra omkostninger forbundet med at

drive landbrug på en ikke brofast ø - set i forhold til landbrug på fastlandet? Det er

disse argumenter, der skal bruges for at kunne bevare ø-støtten.

Høje transportomkostninger

Der er jo omkostninger til fragt begge veje. Det tager også ekstra tid for os ved små

transporter da vi selv skal sørge for at hente på havnen

Vognmænd m m forlanger ekstra betaling for at køre herover med vare og i nogle tilfælde må

vi selv hente det vi mangler

Transport af korn er blevet markant dyrere i de 20 år jeg har været selvstændig. Jeg giver ca

6500.kr mere for at få hentet 30 tons korn end en landmand på fastlandet. En anden ting er at

jeg sælger min ammekalve som ca 8 måneder og det er svært at få købere over for at købe

dem så det afspejler tydeligt på salgs prisen. Jeg får ca 1000kr mindre pr kalv end en

landmand får på fastlandet.

Salgsafgrøder, hjælpemidler(såsæd, rep. af maskiner, maskinstation) påvirkes prismæssigt i

negativ retning. Afgrødevalg indskrænkes(frøfirmaer ønsker eksempelvis ikke avlere på ikke

bofaste øer) Mangel på kvalificeret arbejdskraft til feks. produktion af grønsager, æbler og

bær)

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 87: Notat om Ø-støtte til landbrug på ikke brofaste øer, fra Sammenslutningen af Danske Småøer

Udover de økonomiske ulemper der følger af de store logistiske udfordringer med få daglige

afgange og færgehavnens beliggenhed er der store omkostninger ved at drive landbrug på

Endelave. For eksempel forlanger de økologiske grovvarefirmaer kr. 5000/læs oveni

standardtaksterne for at afhente korn/levere fordermidler på øen. Det bliver hurtigt kr.

50.000/år/bedrift.

Al fragt til og fra øen kan være dyr, langsommelig og kompliceret. Såsæd, gødning,

markafgrøder, slagtedyr ,byggematerialer, brændstof m.v. Færgekapaciteten kan være en

begrænsning. Hjælp udefra f.x. maskinstation, dyrlæge, håndværkere mulige overnatninger

kan kræve ekstraudgifter.

Færgeudgifter i forbindelse med transport af varer til / fra bedriften.

det er meget dyrt at få hentet korn godt nok er fragtpriserne faldet men vi skal stadig betale

3000 kr i ventepenge pr lastbil der kommer og henter, for som de siger , lastbilen kunne lave

meget, mens den er på færgen ,og venter på færgen , en lastbil bruger ca. 6 timer på at hente

et læs på endelave. der ud over kommer, vi altid i sidste række når der skal hentes ,selv om vi

betaler ekstra. de kan tjene flere penge ved at kører korn på fastlandet. det er ikke så godt

hvis man har noget korn der er vådt, og kræver en hurtig afhentning, så er det meget svært at

få foderstof-en til at kommer, for inde på fastlandet kan de jo hjælpe flere landmænd med

deres våde korn. så den ekstra støtte vi får er for lav og vil man fjerne den tror jeg flere bare

vil lad jorden ligge. og rigtig meget et økologisk her på endelave.

Uligevægtig færgedrift pga slitte færger, Meget hårdt angrebet af gæs på jord.

Mine marker ligger i græs (bl.a. fordi nogle af dem er § 3 jord) , hvorfor de gerne skal

afgræsses. Transporten af kreaturerne fra fastlandet og opsynet af dem, samt hegning mv er

bekostelig. Desuden er gennemførelsen af det hele afhængig af tidevandet.

Levering af råvarer Afhentning af råvarer Begrænset mulighed for ekstern hjælp til markdrift

Hektarstøtteansøgningen bliver meget dyr pga. konsulenthjælp i forhold til størrelse

Et besøg af samarbejdspartner o.l. tager min. 4 timer

Fragtomkostninger, manglende tilgang til maskinstationer stiller også større krav til en komplet

maskinpark og så er der mange områder med restriktioner

Prisen på færge

Direkte økonomisk udgift til færge, meget spildtid ved transport, de fleste leverandører vil ikke

levere til "ikke brofast ø" derfor må man ofte selv arrangere transport af gods/varer.

Det er meget mere arbejdskrævende at få hjælpestoffer til øen og afgrøderne væk fra øen og

det er forbundet med store omkostninger til færge ,storsække,transport på fastlandet.

Fragt ens egen - dyr og maskiner. Maskiner til reparation på fastlandet, eller en montør til øen.

Også hvis man har brug for en maskinstation til og fra øen.

Betydelige udg.til færgefart

Alt materiale til og fra bedriften skal fragtes med færge og dette betyder selvfølgelig væsentligt

større omkostninger og ikke mindst større forbrug af tid. Og tid er som bekendt lige med

penge.

Når vi skal bruge dyrlæge, havde foder over ,transport af dyr ,og konsulenter skal over en

gang i mellem .Rep af maskiner på den anden side eller hvis de skal på øen.Elektriker ,vvs ja

alle bruger ekstra tid på færgen.

Feks foderlevering max 12 tons pga vægt færgen gør at man ikke kan få mængde

rabat,Håndværker bliver altid dyre da de som regel bruger ekstra tid på Bågø.Hvis de bliver

færdig før tid skal jeg jo stadigvæk betale for ventetiden inden færgen kommer.Ventetiden i

Assens hvis man feks skal over med gods,og må bruge dyrbare tid i Assens inden man kan

komme hjem og arbejde videre.

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 87: Notat om Ø-støtte til landbrug på ikke brofaste øer, fra Sammenslutningen af Danske Småøer

vi har udgifter til fragt og det ved jer godt at vi får dækket men der gå mange timer med at

komme af med afgrøder vi bruger hurtigt en halv dag med at komme af med et læs korn og

det er timer der går fra med arbejde på gården

Færgetransport, tidspilde ved at vente ved færgen. Tidsforbrug ved overfart

transport/tid

Der er færge udgifter og længere transport tider.

Betaler ekstra for levering af varer, såsæd gødning osv. Har som fx fået et gebyr på 1500kr

for levering af dieselolie ved et firma.

Der er i høj grad økonomiske ulemper. Hver gang vi skal have firmaer til at transportere

såsæd og andre landbrugsrelaterede varer til øen, eller skal rekvirere hjælp til maskiner, skal

vi betale for færgen. Den ekstra tid, der bruges ved at dem, vi rekvirerer skal vente ved

færgen, lægges oveni regning. Når korn skal transporteres fra øen betaler vi for vægt på

færgen. Og det løber op! Så at være øbo giver nogle forholdsmæssigt store ekstra

omkostninger, når man er erhvervsdrivende.

Små partier (gods) med færgen og tiden med at sejle

omkostningerne til reperationer/håndværkere er betydligere dyrere når de skal have betaling

fra hjemmefra til de er hjemme igen vare til/fra øen en ekstra omkostning

Transport til og fra øen er en væsentligt større omkostning, ikke så meget på grund af prisen

på færge billeten, men på grund af det meget større tidsforbrug, dette gælder ved køb af foder

, salg af korn, reparation af maskiner og hyring af maskinstation. Muligheden for struktur

tilpasning - udvidelse af landbruget, er meget begrænset eller ikke tilstedeværende, det gør at

bedrifterne på småøerne er i en ulige konkurrence med bedrifterne på land, der bør derfor

opretholdes et tilskud til mindre bedrifter på småøerne hvor ejeren har bopæl på øen.

Ved at få vare til og fra øen

Ekstra omkostninger og ventetid ved transport af vare, maskiner, håndværkere , dyrlæger. Vi

betaler for den tid som der går i færge transport.

Ekstraordinære udgifter til færge, transport af afgrøder m v. - lastbil for dem der ikke har

mulighed for selv at transportere, hvorved der tillige er ventetid inden retur til fastlandet.

Endvidere udgifter til levering af diverse produkter med lastbil - ventetid m.v. og betaling til

vognmand for tiden hjemme fra og overfart samt retur. Der er også ekstraordinære udgifter i

forbindelse med diverse rådgiveres besøg - planteavlskonsulent, revisor m.fl.

Færgen, transport af afgrøder og gødning fordyres væsentlig samt montørtimer giver for vores

vedkommende 2 timer ekstra på regningen hvor de sidder på færgen.

Hjelmshoved, ø ved og matr. Hjortø.: Ingen bro eller færgeforbindelse

Der er færge omkostnigner til at få fragtet brugs materialer og vores producerede varer til og

fra Øen. Hvergang vi skal have besøg af konsulenter, mekanikere og andre personer som har

arbejde på bedriften skal vi betale færgebilletten. Over et helt år så bliver det til mange penge

og specielt i høst 2020 forventer jeg at færgeregningen bliver stor da Østre færge har øget

deres godstransport priser med 40% i forhold til 2019 og, det kan meget vel være at Ø-

støttene ikke engang vil kunne dække dette års færgeomkostnigner.

Transportudgifter for levering af gødning og såsæd mv. Og transport af salgsvarer f. eks korn

og kvæg

Transport, specielt færge, der er nødvendig både mht. indkøb og salg

Transportomkostninger

Færge udgifter ifm. transport af såsæd, afgrøder og reservedele. Hertil komme udgifter til

vognmænd der har ventetid på færgen optil 4 timer. Når det er nødvendigt med reparatø rer

udefra. Der er også mange ekstra udgifter udover færge udgifter kan regningen nemt være på

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 87: Notat om Ø-støtte til landbrug på ikke brofaste øer, fra Sammenslutningen af Danske Småøer

8 timer for en reparation på nogle få timer. Som økolog er det ikke økonomisk muligt, at skaffe

tilstrækkeligt med husdyr gødning. Med deraf følgende mindre udbytte.

Bl.a. transport

Dyre fragt /ventetid for vognmænd og håndværker

Omkostninger ved alle køb fra kornfirma ved al afregning er prisen lavere end fastland grundet

lang transport tid . Når du køre i stykker er der store omk .ved mekanikker som kommer fra

fastland . Maskinstation er også dyr, dyrlæge , konsulenter mm.

Afstand og færge i forbindelsen med erhvervs indkøb

Transport af varer udgør en stor post desuden kræver det megen planlægning

Færgefragten. Det tager længere tid for at få reservedele, det kan nent koste en dags arbejde.

Væsentlig større fragtudgifter. Problemer med at skaffe varer og ydelser til tiden, og disse

forbundet med større omkostninger end på fastlandet. Begrænsninger på

udvidelser/sammenlægning af bedrifter og deraf følgende stordriftsfordele

Vi har nogle meget større omkostninger forbundet med at få fragtet vores vare både til og fra

øen. Som landmænd på fastlandet ikke har. Vi har også nogle større investeringer set på den

måde at vi ikke har muligheden for at køre vores afgrøder på foderstoffen så vi skal have

lagre hvor vi kan tørre og belufte vores afgrøder.

fragt af varer

Transporten

Jeg skal selv hente materialer/maskiner i Rudkøbing, og skal tilsvarende selv bringe afgrøder

til Rudkøbing, hvilket betyder færgetransport, og spildtimer frem og tilbage. Hvis leverandører

kommer over med leverancer, skal jeg betale for deres færgetransport og ventetid på færgen.

De koster mange penge at flytte afgrøder med færge de er også dyrt at håndværk og få lavet

maskiner og få flyttet dyr

Det meget dyrt og få hentet sit korn det koster ca 5000 kr bare i ventepenge + der kan gå

mange dage inden man får afhentet sin vare som kan være problematisk hvis den er våd, så

500 kroner pr ha i ø støtte er næsten til den lave side.

udgift til færgefart når vi modtager og leverer markprodukter

eks. vi er nødt til at have et større lager af hegnsmaterialer (vi kan feks. ikke købe søm på

øen) ligeledes er vi nødt til at købe gødning og foderstoffeer hjem i god tid, det giver en øget

kapitalbinding. Dyrlæge og inseminør koster ekstra i kørsel og færge, lige som mange andre

ting ikke sendes til ikke brofaste øer, men må hentes på fastlandet. Maskinstation må vi også

betale ekstra for,for at få til øen Skal vi have eks 2 lam til slagteriet, skal vi betale 1250 kr til

vognmand

Betaler færge overfarten hvis vi får brug for dyrlæge

Det er især relateret til færge, transport, fragt og lign. som ind i mellem tangerer et helvede

med betydelig omkostning, tidsforbrug og forsinkelse som følge af omlæsninger, særlige

aftaler, behov for særlige køretøjer, begrænset kapacitet, egen afhentning/levering osv. osv.

Resten af samfundet er ikke indrettet på begrænsningerne som færger og ikke-brofaste øer

medfører, så dette bliver næsten altid vores eget problem/omkostning. Der er mange

udfordringer i forhold leverandører, samarbejdspartnere, maskinstationer og lign. Der er også

en række muligheder vi er helt afskåret fra.

Færge udgift lastbiler maskinstation biler og halm/hø transport skal dækkes ned overfart

brandfare mm

Transportudgifterne på de små er væsenligt større. Det er ikke så meget meterprisen på

færgen, det er mere den spildtid som F.eks foderstoffirmaer bruger.Jeg er før blevet afkrævet

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 87: Notat om Ø-støtte til landbrug på ikke brofaste øer, fra Sammenslutningen af Danske Småøer

8 timer a. 650 kr. ved afhentning af korn. Hvis man har brug for en håndværker/ montør bliver

det også væsentlig dyrere på grund af transportudgifterne og merforbrug af timer.

det er mer udgift og få kalve til øen og derfra igen og foder er også dyerer og få levert på øen

Ekstra omkostninger til fragt på alt hvad der købes og sælges . Ekstra omkostninger til

håndværkere og montører til maskiner ( 2 timer til færgen Femø).

omkostninger til: overfart, tid ved overfart og ventetid ved færgen, både ved afhentning og

lever af afgrøder, reparation af maskiner, vedligeholdelse af maskiner, bygninger dræn med

videre, alt vedrørende fremmet hjælp fra fastlandet

Vi er ikke så attraktive kunder /leverandører sæm landmænd på fastlandet

Tidsforbrug - pga færgen Ventetider og pladsmangel samt det at færgen sejler i et begrænset

tidsrum . Dette både ved transport af varer til og fra øen samt ved serviceydelser. Hertil

kommer udgifter til færgetransport Maskin fællesskab begrænses eller umuliggøres pga.

færgen. Hvilket øger maskinomkostningerne og nedsætter muligheden for at udnytte nyere

teknologi fuldt ud.

At alt afhentning af afgrøder er dyrt og besværligt

Det er ekstra dyrt at få hentet korn og leveret gødning på en ø, samt levering af sprøjtemidler -

færgefragt + kørsel. Ekstra omkostningen for at være på en ø er ca. 114.000,00 for min

virksomhed

-Det er dyrt at få varer og tjenesteydelser til og fra øen og nogen gange umuligt. -Landbrug på

småøerne har ikke fulgt den teknologiske udvikling i det øvrige landbrugserhverv. Det er

derfor mere arbejdsintensivt og mindre effektivt. -Det er svært at finde forpagtere til ens jord,

hvis man ikke selv kan/vil dyrke den, og "kundekredsen" internt på øen er ofte lille og presser

dermed forpagtningsafgifter og vilkår ned. -Strukturudvikling er ofte umulig, og så kan man

ikke opnå stordriftsfordele. -Svært at få maskinstation til øen, så man er tvunget til at investere

i maskiner som ikke kan forrentes, fordi de kommer over alt for få hektar Rettid ighedseffekt er

svær at opnå både i mark og stald, fordi man er afhængig af færgeafgange.

Fragtpriser på at få sejlet korn og andre afgrøder til foderstofferne. Der kan ikke lige komme

en vogn/container og afhente kornet. Når der indkøbes såkorn eller andet, kan man ikke få

mængderabat ved forhandleren, da færgen ikke kan fragte mere end 3-5 tons Ligeledes er der

også ekstra omkostninger (tid) i forbindelse med at få korn fragtet i storsække a ca. 1 ton til

fastlandet.

Nogle fragtmænd og leverandører kræver ekstra betaling for aflevering på købers adresse

(selv om sejltid kun er 3 minutter) Omkostninger ved overførsel af maskiner og udstyr -

Færgetakster

Ekstra udgifter til afhentning af afgrøder, levering ad så sæd ". ". , til større lager af brændstof,

olie, reservedele ". ". Montører til reperationer af maskiner ". ". Konsulent bistand ". ". Fragt

reservedele, maskiner, mm

Transport til og fra øen, samt begrænsede muligheder for at skaffe nødvendige materialer

hurtigt.

Prisen for fragten er sat ned, men der går stadig mange timer med at fragte udbyttet til

foderstoffen og vognmænd koster mange penge at få herover.

(Kun græsning) materialer og hjælp til hegning etc. Er dyrere og Mere besværligt. For

kvægholderen øgede omkostninger ved slagtning etc.

Omkostninger ved transport af foder. Omkostninger ved transport af dyr til slagtning, ekstra

gebyrer ved tilkald af f.eks dyrlæge og andre konsulenter da de alle har øgede omkostninger

ved at besøge os.

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 87: Notat om Ø-støtte til landbrug på ikke brofaste øer, fra Sammenslutningen af Danske Småøer

Ved afhentning af afgrøde skal vi tit vente lang tid da bilerne ved foderstofen kan køre

betydelig mere hvis de bliver på fastlandet samtidig giver vi 5000,00 kr ekstre pr læs vi skal

have hentet så det har en stor betydning med den støtte.

Vores færge her til Hjarnø må maksimalt laste 19 tons, og dette er en stor begrænsning mht.

transport af varer til og fra mit landbrug. Dette er forbundet med en meget ekstra tid til

transport, og dermed en ekstra økonomisk udgift, set i forhold til en last på total over 50 tons,

man vil kunne benytte hvis man var på fastlandet.

Tid til transport.

Transport omkostninger til færge

Vi betaler for at transportere vore vare og maskiner på færgen. Vi betaler vente penge for

diverse håndværkere og dyrlæger som skal over til os, grundet overfartstiden.

transport- vildtskader

Øgede omkostninger til transport både af fragt samt omkostninger til montører m. v. Østøtten

bidrager ligeledes til opretholdelse aktive helårssamfund på øerne.

Der er øgede omkostninger til afhentning af afgrøder. Der betales timetakst på færge samt

den tid som vognmanden "venter" på færgen når han er færdiglæsset. Der er øgede

omkostninger til håndværkere da disse også køre timepris. Der er udgifter til selve

færgetransporten. Der er også ydelser der er dyrere da de er besværlige for dem der skal

udføre dem og de derfor tager et ekstra gebyr. Der er også nogle ting som ikke kan lade sig

gøre med "større" maskiner og derfor må mindre anvendes f.eks. ballepresning og dette er

dyrere da man betaler pr. balle og dermed for flere baller. Udover dette er ballerne også

sværere at afsætte og man afregnes derfor med en dårligere pris. Så er der også nogle ting

man ikke kan dyrke, da firmaer ikke ønsker at placere ting på en ø, da de er sværere at

komme til og holde opsyn med.

De begrænsede muligheder for transport samt de tidsmæssige og økonomiske omkostninger

Alle indkøbte varer skal hentes på havnen i Faaborg. Korn og raps skal leveres på

foderstoffen i Ulbølle eller tilsvarende.S

Logistik økonomi færge lavt servise

høje billletpriser på lastbiler og traktoreman

Det er primært transport af varer og håndværkere. Du kan ikke vælge en køber af

salgsafgrøder du ikke selv kan levere til. Skal det hentes med lastbil på øerne bliver det alt for

dyrt. Håndværkere kræver betaling for "færgetid". Vi skal levere mælken på havnen i F aaborg,

når vi skal til at levere til Naturmælk, ellers kan vi ikke lægge om til økologi. Vi skal betale for

både ekstra køletank plus færgetransport. Når vi skal bruge reservedele, hvilket vi skal flere

gange om ugen, så skal vi bruge en på fastlandet der kan bringe til færgen. Det er

efterhånden også blevet et problem at finde maskiner der er små nok til at man kan få dem

med færgen.

Transport til og fra bedriften p.g.a. spildtid og ekstraomkostninger ved færgetransport samt

servicerende virksomheder.

Transportomkostninger, ingen arbejdskraft til rådighed på øen

Ja det er der , jeg bor på Mandø og har ca 7 km , hvor jeg kører på en stenvej , hvor der er

højvande og lavvande 2 gange i døgnet , dvs jeg kører i saltvand og det er hård ved traktoren

og hvad jeg har efter den !

Fragt med færgen

Udgifter til færgefart, og ikke mindst tiden det kræver.

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 87: Notat om Ø-støtte til landbrug på ikke brofaste øer, fra Sammenslutningen af Danske Småøer

Er der økonomiske FORDELE forbundet med at drive landbrug på en ikke brofast ø?

Nej

nej

Nej

Nej det bliver svære og svære at drive landbrug på øerne

Nej.

Ikke på min bedrift

Godt klima til æbler

Minimal forskel på jordpris i forhold til fastlandet.

Ikke umiddelbart

" nej køb over nettet har taget den fordel " / Man kan få tilsendt alt.

Jorden er nok billiger men driften er dyrere en på fastlandet fordi stordriftfordele ikke kan

udnyttes, det er besværligt at flytte maskiner til og fra øen, arbejdskraften kan ikke udnyttes så

rationelt da færgeafgange skal tænkes ind.

Da jeg er ret ny landmand på omø har jeg ikke set disse fordele.Vi betaler en del iventepenge

på færgen en udg. Vi ikke ville ha på fastlandet

Overhoved ikke

Nej det er der bestemt ikke. Jeg mener at dem der bor på øen fast har brug for ø -støtten men

at det er skidt når ikke øboer ser en økonomisk fordel i at forpagte på øerne. De hæver

priserne og gør det svært for fastboende.De har for store maskiner der værken er beregnet til

færgerne ,vejene eller markerne.En der kommer med nogle høje bud kan ødelægge det for

dem der lever af det på øerne.

ø-støtte

nej

Nej kun ulemper

Ikke umiddelbart.

Næ.

Absolut ingen fordele

Der er ikke decideret økonomiske fordele hvis vi skal udfra daglig drift, men der er ikke så stor

konkurrence om jorden på en Ø og det gør at jord/forpagtnigns prisen er en smule lavere.

Nej ikke økonomiske

Ø-støtte ( arealtilskud )

Ja, visse afgrøder trives bedre på den små øer, f.eks. græsfrø og forskellige frugtarter, hvilket

giver større sikkerhed for produktionen af disse.

Det er der ikke umildbart som det er nu. Det er også derfor vi har brug for ø støtten

Nej, ikke i forhold til landbrug på fastlandet.

Nej

Ø støtte

De er svære at få øje på, men vi prøver på at kapitalisere på historiefortællingen og magien

ved at en produktet stammer fra en ø.

Ikke lige jeg kan komme i tanke om

Ikke mange. Måske det at jordprisen er lavere.

nej det koster i færge og mange vil ikke lever til ikke brofaste øer stor problem som vi mærker

maget

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 87: Notat om Ø-støtte til landbrug på ikke brofaste øer, fra Sammenslutningen af Danske Småøer

Der er ikke meget tyveri.

for mit vedkommende nej

Ø støtten gør det atraktivt

Nej ingen, men der kan være nogle markedsføringsmæssige fordele i at promovere, at ens

(føde)varer kommer fra en ø, men det giver ikke et afkast, der kan opveje de store

økonomiske ulemper forbundet med at drive landbrug fra en ikke-brofast ø. Landbruget kan

være et stort aktiv i forhold til turisme, fordi det har et mere pittoresk udtryk. Det er imidlertid

heller ikke noget landmændene direkte aflønnes for.

Ikke konstateret

Ikke for mig.

Næppe i forhold til jorde på fastlandet.

nej ikke jeg kan se

Jeg kan ikke lige få øje på dem hvis støtten bortfalder.

i forhold til at producere bulk varer som, mælk, kød, korn, græsfrø osv. er der ikke.

nej ingen støtte ingen landbrug

Ja. De lavere ejendomspriser og muligheder for at eksperimentere med alternative former for

fødevareproduktion.

Smeden har sommerhus på øen

man får ø-støtte,men kun for 100ha det opvejer ikke altid færgeudgiften

Jordprisen er lav, men det er også en ulempe da det sænker egenkapitalen og gør det

sværere at låne penge til investeringer. Mange fastlandsbønder opgiver at drive jord på øerne,

da ulemper overstiger fordelene.

Godt klima til vin og frugt

Jeg har svært ved at se nogle fordele.

Har du andre bemærkninger?

Nej

Transportomkostninger er skyld i at man ikke er konkurrencedygtige på lige lige linie med

landmænd på fastlandet

Mener det er dem som bor der på øerne der skulle have og ikke dem som driver fra fastlandet

På min bedrift er der kun ekstra udgifter

luften er ren og vejret godt

Stor mangel på købmand på øen.

Østøtten er en af måderne, hvorved man kan beholde øens natur med afgræssende dyr, idet

det er den eneste måde hvorved der kan blive en rimelig drift.

hvert læs korn tager 4 timer når der er plads på færgen--men det gør såsæd og kunstgødning

også.

Spørgsmålet er om man skal leve af sin bedrift eller bruge den som hobby.

ø-støtten skal gives til dem der vil bo på øerne hele året ,det giver ro.

Problemer med gæs i markerne pga at vi bor i paragraf 3 områder,gør at vi også får udbytte

nedgang,også en ø-problematik

angående støtte så jeg måske sådan på det at strøtten gik til de landmænd er har de fleste

udgifter de vil sige dem der driver landbrug for der er mange landmænd på øerne der har lagt

ud med græs og har ingen udgifter til fragt hvor os der har dyr har nogle flere udgifter

Ø-tilskuddet dækker ikke nær de omkostninger der er ved at dyrke jorden på en ø.

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 87: Notat om Ø-støtte til landbrug på ikke brofaste øer, fra Sammenslutningen af Danske Småøer

Det er svært at få hjælp af maskinstation da de skal bruge meget tid til transport, så de

kommer til når de er færdig andre steder.

ring til mig hans-henrik bøgebjerg 51754079 og få en snak om tingene

Jeg tænker, at på Sejerø med 1 times sejlads, er min generation den sidste, der driver

effektivt landbrug, jeg har svært ved, at se hvem der skal komme efter os. Så fremtiden bliver,

at øens jorde bliver opkøbt af udefra kommende, der lader jorden ligge hen som brak, eller

planter til med remiser til jagt, sidstnævnte er allerede godt igang.

Kræver egen båd !

Hvis man agter at fjerne Ø-støtten fra de landbrug der er på øerne så vil man gøre øernes

landmænd mindre konkurrence dygtige i forhold til landmænd på fastlandet, da der er store

omkostninger forbundet med færgefarten, og specielt på Orø som har Danmarks dyreste

færge.

Tidsforbrug og ventetid i forbindelse med færgen

Ø-støtten opvejer på ingen måde de ekstraomkostninger der er forbundet specielt med

transport.

Konkurrenceforvridning, oplevelsen er undertiden at leverandører ikke leverer til

erhvervskunder bosiddende på en ø. Begrænset adgang til maskinstationer.

Håber ø støtten bliver. Men jeg ville faktisk gerne se på muligheden For at vi kunne få ø -støtte

for mere end 100ha det giver ingen mening. Der er jo en lige stor omkostning for at fragte

vores vare ligemeget hvor mange ha vi har hver især.

nej

Ja jeg synes at man skal bo på en af de danske småøer og drive landbrug derfra for at få ø -

støtten det var jo den oprindelige plan fra begyndelsen for at bibeholde fortsat landbrug og

være med til at de danske småøer ikke blive helt affolket og at ikke nogen udefra overtager

næsten alt jorden og ikke bor på øen og det kan staten skovstyrelsen jo hæler ikke finde ud af

når de har jord afgræsnings arealer i udbud så kunne de jo vælge dem der bor på øen først

men som så mange gange går det til nogen som ikke bor på øen og det gavner jo heller ikke

ligefrem fortsat beboelse på de danske små øer loven trænger i højeste grad til at blive set

igennem og lavet om så ikke folk udefra der ikke bor på øen overtager alt jorden men hvis det

er det man vil så er det jo sådan man snakker om udkant Danmark man kunne jo begynde et

sted

Jeg er overbevist om at landbrug på de små øer synger på sidste vers uden en væsentlig

økonomisk håndsrækning.

det vil værer godt med någet støtte til om bygning da vi har lavet om fra mælk til kalve det er

maget dyrt her på øen det er en stor omgang for os.

Ø-tilskud betales op til 100 ha. pt, jeg mener det skal betales til hele arealet landmanden

driver. Der er også udgifter på afgrøderne der dyrkes og sælges over de 100 ha.

Ø-støtten er en hjælp, men den kompenserer ikke fuldt ud for de ekstra udgifter der er

forbundet ved at drive landbrug på en ø for mit vedkommen.

Det er især husdyrproduktion der er besværlig på en Ø.Vi har svært ved at konkurere med

store planteavlere fra fastlandet der blot henter kornet og braklægger mindre god jord

Det er et vigtigt tilskud til øernes landbrug, der er mange familier der lever af landbrug på

øerne, og som jeg har forstået det , vil politikerne gerne bevare de små øer

Jeg håber virkelig, at I vil arbejde for at bevare ø-støtten, da der som nævnt ovenfor vitterlig er

mange økonomiske ulemper forbundet med at drive landbrug på de ikke-brofaste småøer (at

der så er mange andre forhold af ikke-økonomisk karakter, der trækker op er jo ikke et

argument for at ophæve ø-støtten)

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 87: Notat om Ø-støtte til landbrug på ikke brofaste øer, fra Sammenslutningen af Danske Småøer

Vi er nødt til at have/indkøbe alle maskiner selv til at drive marken, da vi ikke kan få en

maskinstation til at komme. (Vores lille færge kan ikke transporter større maskiner.) Har lige

indkøbt en ekstra traktor, og der måtte vi selv betale ekstra for fragt ved et andet rederi(Yrsa)

Traktoren kunne ikke være på vores egen færge(Lillebjørn) Vi har haft Herefordkvæg, og

ligeledes der skulle vi betale fragt (til færgen) for kørerne, for at få sendt dem til slagteriet. Der

er altid ekstra udgifter forbundet med fragtpriserne for at få noget transporteret til fastlandet

eller til øen.

Ø-støtten lægger et bundniveau for indtjening, som er tiltrængt i de små brug

Nej Sendt på vegne af Martin Peter Andersen, Østerhovedvej 9, Skarø, 5700 Svendborg

Ø-støtten er en væsentlig årsag til den relativt lille fortjeneste der trods alt er.

Hvis man fra EU's side af fjerner ø-støtten, tror jeg det vil have den negative konsekvens, at

landbruget opgives på mange af de danske små-øer. Det vil ikke være til gavn for de små

lokalsamfund, da der er forbundet med arbejdspladser på de små øer. Men også den trakfik

der giver på vores færge, at der er noget at "sejle med" hele året rundt, når der er små

erhverv på øerne, der bidrager godt til færgerne økonomisk.

Jeg vurderer at østøtten er en vigtig del for at opretholde landbruget på småøerne - støtten

giver et supplement til dækning af de ekstra omkostninger ved at drive landbrug på øerne

Ø-støtten på cirka 525kr/ha balancere nogenlunde med de øgede omkostninger der er ved et

landbrug på en ø, men må ikke blive mindre da det så begynder at blive urentabelt at drive

landbrug.

Produktion på en ø giver nogle markedsføringsmæssige fortrin, hvis man kan udnytte og

styrke øens identitet.

Et hvert besøg på øen tager 4timer. Det er for mange meget lang tid.

Afstand hvis man ikke er fastboende

Hvis i gerne vil have mine svar uddybet er velkommen på tlf. 61762202

Da vi ligger omgivet af vand, giver det store ekstraudgivter ved skadevoldende vildt (Gæs).

Der ønskes mere fleksible dyrkningsregler vedr. markplan.

Færgetakster ikke erhvervsvenlige, især et problem i weekenden, da landbrug jo er et 7 dage

om ugen erhverv. Dyrker landbrug, frugtavl og vin på ca. 40 ha på Lilleø, og det koster over

40.000kr om året i færgetransport.

Ja det har jeg . Bramgæs er i et stort antal og ødeligger mine afgrøder og jeg har været

nødsaget til at forpagter yderlige 110 ha i forhold til inden bramgæs kom til øen . Jeg så gerne

man fjernede loftet på 100 ha ( Ø-støtten ) for fastboende landmænd , som bor på øen og

driver landbruget der . Jeg er bange for at landbrug på øerne lukker ned på grund af de gener

vi har af gæs . Det kunne være med til at sikre landbrug på øerne uden loft på Ø-støtten FOR

FASTBOENDE LANDBRUG

Der er fordele ved at støtte og opretholde landbruget på øerne: Turisterne påpeger at det er

flot med marker i drift / Jorden er ikke braklagt med de gener der måtte komme med dette, bl.a

at det hele kan springe i skov / Der er gang i og på øen hele året, og ikke kun om sommeren /

Landbruget kan opretholde nogle arbejdspladser / / Landbruget er med til at give et

økonomisk tilskud til færgerne (fragten) / Man bibeholder de kulturelle værdier, ved at drive

landbrug