Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del Bilag 75
Offentligt
2211974_0001.png
Genstart
hele Danmark
Vejen til vækst og flere arbejdspladser i landdistrikterne
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
2211974_0002.png
Fælles udspil fra Landdistrikternes Fællesråd
og Landbrug & Fødevarer
Juni 2020
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
Indhold:
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5
Læren af finanskrisen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6
Initiativer
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12
- En samlet vision for landdistrikterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12
- Grøn omstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13
- Uddannelse og beskæftigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
- Infrastruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17
- Stærkere udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18
- Plads til nye ideer og iværksættere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19
- Gang i oplevelsesøkonomien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22
3
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
2211974_0004.png
Genstart hele Danmark
Vejen til vækst og flere arbejdspladser i landdistrikterne
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
2211974_0005.png
Handling skaber
forandring
Da vi tog hul på 2020, var det i troen på endnu
et år med samfundsøkonomisk vækst og ud-
vikling i en verden, der næsten syntes grænseløs
i sit mulighedsrum. Ikke mindst hvad angik
den grønne omstilling og udviklingen af handle-
muligheder til at imødekomme den.
Så blæste coronakrisen ind over verden og efter-
lod et forandret Danmark.
Det danske arbejdsmarked har på få dage un-
dergået så dramatiske forandringer, at dets lige
ikke er set i nyere tid end ikke under finans-
krisen i 2008. 45.000 danskere er ledige.
Op mod 230.000 personer har været sendt hjem
på lønkompensation. Der er ingen tvivl om, at
krisen ikke kun giver nogle ridser i lakken.
Den har gravet sig dybt ned i det danske land.
Men krisen rummer også muligheden for foran-
dring. På trods af den ødelæggelse, coronakrisen
har forvoldt, og de udfordringer, klimaforan-
dringerne indvarsler, kan vi stadig beslutte os
for at handle og forandre.
En ansvarlig genopretningspolitik skal holde
hånden under arbejdspladser og velstand i
alle dele af landet. Ikke mindst i de danske
landdistrikter, hvor skrøbeligheden over for
kriser desværre er større end i byerne. Læren fra
finanskrisen i 2008 er nemlig, at en økonomisk
nedtur rammer hårdest i landdistrikterne.
Det må ikke ske igen. Et lille land som Danmark
kan ikke leve med store regionale forskelle i
den økonomiske udvikling.
Dette udspil er et bidrag til dét arbejde.
God læselyst!
Anne Lawaetz Arhnung,
adm. direktør i Landbrug & Fødevarer
Steffen Damsgaard
formand for Landdistrikternes Fællesråd
5
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
2211974_0006.png
Genstart hele Danmark
Vejen til vækst og flere arbejdspladser i landdistrikterne
Læren af finanskrisen
Coronakrisen sender chokbølger gennem dansk
økonomi, og det kan gå særligt hårdt ud over de
danske landdistrikter, viser erfaringerne fra fi-
nanskrisen. Derfor bør genopretningen af dansk
økonomi have særligt fokus på landdistrikterne
og på erhverv med stor tilstedeværelse i land-
distrikterne.
Figur 1: Beskæftigelsen for danske lønmodtagere
Antal beskæftigede
2.850
2.800
2.750
2.700
Arbejdsmarkedet oplever i denne tid en drastisk
2.650
forandring. Den registrerede ledighed er steget
2.600
med 45.000 personer fra februar til primo juni
2.550
og op mod 230.000 personer har været sendt
2.500
hjem på lønkompensation. Det er uden fortil-
fælde, at det danske arbejdsmarked er blevet
2.450
ramt så hårdt, så hurtigt. Antallet af danskere
2.400
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
uden et arbejde kan blive væsentligt højere
sammenlignet med årene efter finanskrisen,
Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. Danmarks Statistik.
når vi er på den anden side af coronakrisen.
Figur 1: Beskæftigelsen for danske lønmodtagere (skal selvfølgelig stå oven over figur)
Men ledigheden rammer skævt. Det har tidlig-
På landsplan har årene siden 2013 betydet, at
ere kriser vist.
tabet af arbejdspladser efter finanskrisen er
mere end genvundet.
På kort sigt er det især servicesektoren og
oplevelsesøkonomien, der er hårdt ramt af
tabte arbejdspladser, men på længere sigt er der
en stor risiko for, at nedgangen kan brede sig til
produktionsarbejdspladserne, som i høj grad er
afhængig af den danske eksport.
Sidst vi oplevede en stor stigning i ledigheden,
var under finanskrisen. Her blev beskæftigel-
sen ligeledes hårdt ramt, ikke mindst i kri-
sens første år fra 2008 til 2009. Beskæftigelsen
fortsatte med at falde frem til 2012, men steg
herefter til rekordhøje niveauer. Siden 2017
har beskæftigelsen således ligget på et højere
niveau end tilbage i 2008, jf. figur 1.
Den overordnede udvikling i antallet af arbejds-
pladser dækker dog over store forskelle på
tværs af Danmark. Finanskrisen ramte især ar-
bejdsmarkedet hårdt i yderområderne. Det har
sidenhen accelereret urbaniseringen og betydet,
at der i dag forsat er færre arbejdspladser i yder-
kommunerne end inden finanskrisen.
Der var således 12 pct. færre arbejdspladser
i yderkommunerne efter finanskrisen i 2013
end i 2008. Væksten i arbejdspladser har siden
da været beskeden. Samlet set har yderkom-
munerne tabt 10 pct. af arbejdspladserne i 2018
ift. 2008.
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
2211974_0007.png
Figur 2: Udvikling i antal arbejdspladser for forskellige
kommunetyper
Figur2
:
Udvikling i antal arbejdspladser for forskellige kommunetyper
Indeks (2008=100)
110
By k.
105
Mellem k.
Land k.
Yder k.
100
nu understøtter investeringer, i rammerne, de
sektorer, som udgør en væsentlig del af beskæf-
tigelse i landdistrikterne så som fx industri,
oplevelsesøkonomien og fødevaresektoren. Det
er alle brancher, der bidrager betydeligt til dansk
økonomi og valutaindtjening, og på den måde
yder et afgørende bidrag til at holde hjulene i
gang og finansiere vores velfærdssamfund.
Figur 3: Udvikling i antal arbejdspladser fordelt på kommuner,
2008 ift. 2018, pct.
Figur 3:
Udvi ling i antal arbejdspladser fordelt på ommuner, 2008 ift. 2018, pct.
95
90
85
80
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
18
Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. Danmarks Statistik.
Omvendt blev bykommunerne mindre hårdt
ramt af krisen og har, siden de nåede bunden i
2009, oplevet
en så stor vækst, at der 8 pct. flere
arbejdspladser i bykommunerne i 2018 end i
2008, jf. figur 2.
Det er især kommunerne på Lolland-Falster,
Fyn, Sønder- og Nordjylland, der har oplevet
nedgang i antallet af arbejdspladser siden finans-
krisen. Omvendt har store dele af Østjylland og
Hovedstadsområdet oplevet pæn fremgang i
antallet af arbejdspladser, jf. figur 3.
De danskere, som bor udenfor de store byer, har
brug for, at politikerne tager deres udfordringer
alvorligt. Vi mener ikke, at et lille land som
Danmark kan leve med store regionale forskelle
i økonomisk udvikling og muligheder. Derfor
er det afgørende, at politikerne lærer af de fejl,
som blev begået i tiden efter finanskrisen, og
Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. Danmarks Statistik.
Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. Danmarks Statistik.
7
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
2211974_0008.png
Genstart hele Danmark
Vejen til vækst og flere arbejdspladser i landdistrikterne
Figur: 4
Udvalgte branchers andel af den private beskæftigelse fordelt på kommuner, 2017.
Turisme
Landbrug, skovbrug og skeri
Industri.
Kilde: Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsen.
Landlivet har meget at byde på.
Der er en tendens til, at byboere kan have
meget skarpe holdninger om den natur, som de
faktisk meget sjældent er ude i.
Livet uden for byerne er natur, frisk luft og
smukke landskaber. Men vi ønsker ikke, at det
kun bliver opfattet som den rene postkortidyl.
Vi har gennem generationer dyrket den danske
jord og skabt hundredtusinder af arbejdsplad-
ser i følgeerhvervene sammen med blomstren-
de kulturliv i forsamlingshusene. Det skal vi
fortsætte med og understøtte.
Coronakrisen viser, at hjemmearbejdspladser
giver helt nye muligheder. Vi kan håbe, at det
giver flere familier mulighed for at udleve
drømmen om et liv på landet, hvor der er luft
mellem husene og plads til at udfolde sig på
andre måder end i byernes storcentre.
Vi skal udvikle landdistrikterne og gøre det
muligt for flere mennesker at få en hverdag på
landet til at fungere med alt fra infrastruktur og
arbejdspladser til hurtigt og stabilt internet. Det
vil vi minde politikerne om, når de skal drøfte
yderligere økonomiske genopretningsplaner,
finansloven for 2021 og regeringens udspil for
landdistrikterne.
Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &
Fødevarer har derfor samlet forslag til 29 initi-
ativer, der kan styrke vækst og beskæftigelse i
de danske landdistrikter, så vi ikke efter corona-
krisen skal opleve den samme skæve udvikling
som efter finanskrisen.
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
2211974_0009.png
Vi skal udvikle landdistrikterne
og gøre det muligt for flere men-
nesker at få en hverdag på lan-
det til at fungere med alt fra in-
frastruktur og arbejdspladser til
hurtigt og stabilt internet.
9
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
2211974_0010.png
Genstart hele Danmark
Vejen til vækst og flere arbejdspladser i landdistrikterne
Der er behov for, at der
bliver sat ambitiøse og
forpligtende mål for
udviklingen i landdistrik-
terne i de kommende år.
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
2211974_0011.png
11
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
Genstart hele Danmark
Vejen til vækst og flere arbejdspladser i landdistrikterne
Initiativer
En samlet vision for
landdistrikterne
1:
2030-plan for landdistrikterne
Med udgangspunkt i landdistrikternes kritiske
udvikling efter finanskrisen er der behov for,
at der tænkes langsigtet og bliver sat ambitiøse
og forpligtende mål for udviklingen i land-
distrikterne i de kommende år. Derfor foreslår
Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &
Fødevarer, at der udarbejdes en ambitiøs plan
for landdistrikterne, som indeholder tre over-
ordnede mål for den økonomiske udvikling i
2030:
Minimum 5 pct. flere private arbejds-
pladser i land- og yderkommunerne i 2030,
så den private beskæftigelse styrkes med
henved 30.000 flere job
2. Minimum samme BNP-vækst som resten af
landet frem mod 2030
3. Ledigheden i land- og yderkommunerne
skal falde til niveauet umiddelbart før
coronakrisen
For at sikre indfrielsen af 2030-planens mål bør
regeringen nedsætte et vækstteam for land-
distrikterne, som skal kulegrave de eksisterende
rammer for erhvervslivet i landdistrikterne og
komme med målrettede forslag – der lægger
udover de nedenstående i dette politiske udspil
– til, hvordan de forbedres.
2030-planen er i tråd med regeringens løfter
om at sikre et Danmark uden store geografiske
forskelle. Der lægges op til, at vækstteamet
skal bestå af repræsentanter for de erhverv,
der fylder meget i landdistrikterne, herunder
fødevareklyngen, produktionsvirksomheder,
oplevelsesøkonomien, SMV’er og Det Blå Danmark.
1.
2: Arbejdsplads-garanti i hele denne
valgperiode
Tabet af danske arbejdspladser pga. corona-
krisen – og den utryghed, som det skaber – vil
påvirke rigtig mange danskere og være det helt
store politiske tema i de kommende måneder
og år. Derfor er der lige nu brug for at skabe
maksimal tryghed for danskerne i en ellers
utryg hverdag.
Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &
Fødevarer foreslår derfor, at der fra Folketingets
side udstedes en ’arbejdsplads-garanti’ for hele
denne valgperiode, som skrives ind i de kom-
mende forhandlinger om genopretning af dansk
økonomi.
Garantien betyder helt konkret, at Folketinget
i denne valgperiode forpligter sig på ikke at
indgå politiske aftaler, som koster private
arbejdspladser. Skulle en politisk aftale eller et
aftalekompleks af tvingende grunde indeholde
ét tiltag, som koster private arbejdspladser, skal
det som minimum modsvares af andre tiltag,
som skaber lige så mange private arbejdsplad-
ser.
Det vil give en generel tryghed i hele landet og
en ekstra tryghed i land- og yderkommunerne,
som i denne tid har et endnu større behov for at
holde fast i de eksisterende private arbejds-
pladser.
3:
Væksthensyn i landdistriktsfilter
Erfaringerne fra tiden efter finanskrisen viser, at
det kræver en ekstra indsats at sikre, at væksten
og arbejdspladserne vender tilbage til områder-
ne uden for de store byer. Derfor foreslår Land-
distrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødeva-
rer, at det nuværende landdistriktsfilter bliver
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
gjort obligatorisk og udvidet med
en vurdering af væksthensyn, så det bliver et
styrende princip i den økonomiske politik,
at politiske tiltag ikke må hæmme vækst og
udvikling på landet. Konkret forslås det for
eksempel, at hensynet indarbejdes i retningslin-
jerne for Vejledning om konsekvensanalyse og
dermed indgår i forbindelse med ministeriernes
løbende vurdering af lovforslags væsentlige
landdistriktsrelaterede konsekvenser.
ses på ligestilling af afgifter for anvendelse af
biogas til transport fjernes.
5: Kickstart af udviklingsprojekter til
fremtidens grønne produktion
Det er bydende nødvendigt at etablere større,
flerårige partnerskaber inden for grundfor-
skning, strategisk forskning, udvikling og
demonstration, som sikrer tværfaglighed og
myndighedsinddragelse og nedbryder sø-
jletænkning. Landdistrikternes Fællesråd og
Landbrug & Fødevarer foreslår, at der etableres
udfordringsdrevne partnerskaber inden for
bl.a. klimaoptimeret industriel forarbejdning,
klimaoptimeret planteproduktion, klimaeffek-
tive husdyr, cirkulært landbrug og energipro-
duktion.
Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &
Fødevarer foreslår desuden, at der afsættes fors-
knings- og investeringsmidler til udvikling og
produktion af græsprotein, biokul (SkyClean),
biofiltre, stoffet X (foder) og Power-to-X teknol-
ogier, eks. fangst og lagring af CO2 i biokul og
udvikling af klimavenligt brændstof på basis af
landbrugets restprodukter og brint, som især vil
være interessant for yderkommuner med stadig
stigende el-produktion fra vindmøller og solcel-
leanlæg og med decentrale fjernvarmeanlæg.
6: Landbrugsjord med vedvarende energi
bør forblive som landbrugsjord
Udbygning af vedvarende energi er et tiltag,
som kan hjælpe med at indfri klimamålsætnin-
gen og samtidig bidrage til vækst og beskæf-
tigelse i landdistrikterne. Landdistrikternes
Fællesråd og Landbrug & Fødevarer ser gerne
denne udbygning fremmet, men med respekt
for andre interesser i det åbne land, herunder
anvendelse af arealer til landbrugsproduktion.
Grøn omstilling
Verden står over for store udfordringer, ikke
bare med den coronakrise, der er nu. Men også
med de klimaforandringer vi ser. Coronakrisen
har ikke kun betydet sundhedsmæssige om-
kostninger, men har haft store konsekvenser
for dansk økonomi og arbejdspladser. De store
udfordringer med klimaforandringer vil dog
fortsat være der, når vi ser ud på den anden
side af coronakrisen. Det er derfor vigtigt, at
den nødvendige genstart af dansk økonomi har
et grønt fokus. Landdistrikternes Fællesråd og
Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor til, at
det allerede nu bliver prioriteret at igangsætte
relevante klimaforbedrende tiltag, der både
hjælper Danmark med at nå sit mål om 70
pct. reduktion af drivhusgasemissioner i 2030
ift. 1990, og som samtidigt bidrager til vækst,
investeringer og beskæftigelse.
4:
Styrkede investeringer i biogas
Der bør skabes rammevilkår, der sikrer, at
biogasproduktionen øges med 20 PJ i perioden
frem til 2030. Det er vigtigt at fastholde de
løbende udbudsrunder, som sikrer beskæfti-
gelse i forbindelse med etablering og drift af
nye anlæg, ligesom det er vigtigt, at der bl.a.
13
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
Genstart hele Danmark
Vejen til vækst og flere arbejdspladser i landdistrikterne
For at sikre udbygningen er det nødvendigt, at
se på en række barriere, som hindrer den nød-
vendig udbygning af vedvarende energi.
I dag stiger ejendomsskatten markant, hvis
landbrugsjord benyttes til vedvarende energi –
eksempelvis solceller. Hvis en større andel af
energiforsyningen skal komme fra solceller, er
det nødvendigt, at ejendomsvurderingsloven
ændres, så etablering af vedvarende energi
på landbrugsjord ikke medfører en hårdere
beskatning af jorden (og i visse tilfælde af
den tilhørende ejendom) end ved etablering
af traditionelle afgrøder på samme jordareal.
Planloven bør justeres, så der i kommunerne
sikres ensrettede rammevilkår for etablering
af solceller. Det skal samtidig sikres, at der er
større kompensation til de borgere og lands-
byer, som ligger tættest på solcelleparker med
henblik på fortsat at gøre det attraktivt at bo og
leve på landet.
7: Investeringer i moderne erhvervs-
byggeri i landdistrikterne, herunder
moderne stalde
Tilskud til flere nye og mere klima- og mil-
jøvenlige erhvervsbygninger, herunder stalde,
styrker vækst og beskæftigelse i landbruget og i
Danmark generelt.
Der er allerede planlagt tilskudsordninger til
modernisering af slagtesvinestalde og kvæg-
stalde i 2020 for i alt 170 mio. kr. fra det danske
landdistriktsprogram. Disse ordninger bør
tilføres yderligere midler. Det kan være via
nationale midler eller ved uforbrugte midler fra
tidligere år. Forslaget vil ligge i forlængelse af
EU’s corona-kriseinitiativ, der opfordrer til, at
hidtil uforbrugte midler fra landdistrikts-
programmerne i Europa anvendes til formål,
der kan hjælpe til at afbøde krisens virkninger.
Samtidig foreslår Landdistrikternes Fælles-
råd og Landbrug & Fødevarer, at der generelt
etableres tilskudsordninger eller supplerende
lånemuligheder, f.eks. via Vækstfonden, som
kan sikre kapital til investering i moderne og
klimavenligt erhvervsbyggeri i landdistrikterne.
8: Sagsbehandlingsloft, når Land-
brugsstyrelsens IT-systemer fejler
Udbetaling af tilskud under det danske land-
distriktsprogram har i perioden 2014-2020
været præget af lange sagsbehandlingstider
på flere områder. Det handler fx om tilskud
til pleje af græs og naturarealer, Lokale
Aktionsgrupper, økologisk arealtilskud, til-
skud til miljøteknologi og modernisering af
stalde, minivådområder eller skovrejsning.
Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &
Fødevarer opfordrer på den baggrund miljø- og
fødevareministeren og erhvervsministeren til at
indføre et sagsbehandlingsloft, så ingen ansøger
venter længere end 60 dage på udbetaling af
tilskud fra det danske landdistriktsprogram.
Uddannelse
og beskæftigelse
Der er behov for et bedre match mellem på
den ene side arbejdsmarkedets behov og på den
anden side uddannelser og tilgængelig arbejds-
kraft. Uddannelsernes kvalitet har første priori-
tet, men relevans og placering er også vigtige
prioriteter.
9: Flere unge skal uddanne sig inden for
landbrug, industri og turisme
Landbrug- og fødevaresektoren, industrisekto-
ren og turismeerhvervet er brancher, der særligt
skaber arbejdspladser i yder- og landkommuner.
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
2211974_0015.png
Flere unge skal uddanne sig
inden for landbrug, industri
og turisme.
15
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
Genstart hele Danmark
Vejen til vækst og flere arbejdspladser i landdistrikterne
Fødevareklyngen står fx for 10 pct. af beskæf-
tigelsen i disse kommuner. Derfor vil det gavne
yderområderne, hvis flere unge ønsker at
uddanne sig inden for de tre brancher, hvilket
også på sigt kan understøtte bosætningen i
områderne.
Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &
Fødevarer mener, at flere unge og voksne skal
tage de efterspurgte erhvervsuddannelser, hvor
der er udsigt til mangel på arbejdskraft. Incita-
menterne for at tage en erhvervsuddannelse
skal styrkes, blandt andet med bedre uddan-
nelsesvejledning og mere attraktive uddannel-
sesmiljøer uden for de store universitetsbyer
fx gennem campusmodeller.
10: Hæv udkantstilskuddet for uddan-
nelsesinstitutioner i landdistrikterne
For at sikre, at flere kan tage en uddannelse
inden for landbrug, industri og turisme i land-
distrikterne mener Landdistrikternes Fællesråd
og Landbrug & Fødevarer, at udkantstilskud-
det skal hæves. Det vil skabe bedre vilkår for
de i forvejen pressede institutioner, mindske
risikoen for frafald hos de unge med længst
til deres uddannelsessted og garantere uddan-
nelsesmuligheder over hele landet.
11: Opkvalificering for unge ved
ansættelse
Landdistrikterne er præget af en højere kon-
centration af unge med en svag tilknytning
til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.
Denne tendens er særligt udtalt under økon-
omiske kriser, hvor landdistrikterne kan blive
hårdt ramt af ungdomsarbejdsløshed. I dag
kan jobcentret give tilskud til arbejdsgivere til
opkvalificering i forbindelse med ansættelse på
ordinære vilkår. Der er for dagpengemodtagere
og jobparate kontanthjælpsmodtagere et krav
om 12 måneders ledighed forud for ansættels-
en, dog 6 måneder for personer, som er under
30 år eller har særlig risiko for at blive langtids-
ledig.
Jobcentre kan afholde udgifter til alle former
for opkvalificering, herunder vejledningsforløb.
Det er i dag en betingelse, at opkvalificeringen
ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes
at give f.eks. i form af oplæring i arbejdsfunk-
tioner eller arbejdsredskaber, der er særlige
for den enkelte arbejdsgiver. Landdistrikternes
Fællesråd og Landbrug & Fødevarer foreslår, at
mindske kravet til forudgående ledighed til 1
eller 2 måneder for unge under 30 år, samt at
yde tilskud til arbejdsredskaber, der er særlige
for den enkelte arbejdsgiver.
12: Ændre visitation for uddannelses-
hjælpsmodtagere, så de også kan være
jobparate
I dag får unge under 30 år uden erhvervskom-
petencegivende uddannelse uddannelseshjælp.
Uddannelseshjælpsmodtagere visiteres som
åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsespa-
rate eller aktivitetsparate. Fokus i indsatsen
er, at den unge skal tage en uddannelse. For at
styrke jobudsatte unges tilknytning til arbejds-
markedet foreslår Landdistrikternes Fællesråd
og Landbrug & Fødevarer, at ændre fokus, så
den unge også kan visiteres jobparat. Forslaget
vil tage hensyn til de unge, som ikke trives i
uddannelsessystemet og ikke gennemfører en
uddannelse. Målet kan fortsat være uddan-
nelse, men en anerkendelse af, at uddannelse
kan ske via job, hvor den unge får kendskab til
branchen og et ønske om at uddanne sig inden
for den pågældende branche. Indsatsen vil være
jobrettet, og det kan også give de unge indblik
i andre brancher end de traditionelt har tænkt
på, hvis de først kan være i virksomhedspraktik
i fx landbrugssektoren.
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
Infrastruktur
Efter coronakrisen har regeringen givet kom-
munerne mulighed for at fremrykke investe-
ringer og vedligehold. Staten kan også selv øge
aktiviteten på den korte bane med at få tage
hul på en række nødvendige investeringer i
infrastrukturen, hvor efterslæbet er størst i
landdistrikterne.
13: Styrket fremkommelighed i hele
landet
Det danske vejnet er under pres med adskillige
strækninger, der frem mod 2030 vil blive un-
derlagt en kritisk belastningsgrad. Spildtid er en
vækstdræber, ligesom det skader klimaet, når
bilerne holder i kø. Uden investeringer vil der
forekomme yderligere flaskehalsproblemer til
gene for både den almene trafik og virksomhed-
erne. Samtidig er flere dele af Danmark koblet
af det overordnede vejnet, hvorfor der ligeledes
er behov for at styrke infrastrukturelle projek-
ter, der binder strækninger sammen.
Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &
Fødevarer foreslår derfor, at en række invest-
eringer i den danske infrastruktur fremrykkes
og igangsættes i 2020 for, at styrke beskæftig-
else og produktivitet og samtidigt understøtte
den grønne omstilling af person- og godstrans-
porten, som vil ske over de kommende år.
14: Småvejspulje
Det skal være muligt at leve og arbejde i hele
landet for at genstarte væksten i landdistrik-
terne. Dette kræver investeringer i vejnettet til
gavn for fremkommeligheden uden for byerne.
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd og
Landbrug & Fødevarer at oprette en ’småvejs-
pulje’ med sigtet, at underfinansieret infra-
struktur ikke forsat skal ligge erhvervsdrivende
og beboerne i landdistrikterne til last. Småvej-
ene uden for de store byer er nemlig oversete.
Hvor de statslige veje udgør 3.800 km, strækker
kommunevejene sig over 70.000 km. Af dem
bugter ca. 40.000 sig gennem landzoner. Små-
vejene er ofte af svingende kvalitet og meget
smalle. Nogle steder så smalle, at to biler har
svært ved at passere hinanden. Det er en trafik-
sikkerhedsmæssig udfordring, der hæmmer
fremkommeligheden.
Det foreslås, at staten afsætter 500 mio. kr. til
en småvejspulje, som kommunerne kan søge til
at få dækket halvdelen af anlægsinvestering-
en. Derved vil småvejspuljen med kommunal
medfinansiering komme op på 1 mia. kr. over
fem år.
15: Pulje til cykelinfrastruktur
Der er store potentialer i at styrke cykel-
turismen og cyklismen generelt i de danske
landdistrikter, der med kilometervis af natur-
skønne strækninger indbyder til ferie på cykel.
Desværre er dårlige veje og manglende cykel-
stier i dag et benspænd for at få endnu flere op
på cyklen og ud i landet. Derfor støtter Land-
distrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødeva-
rer forslaget fra organisationerne Dansk Cykel-
turisme og Cyklistforbundet om at etablere en
akutpulje på 100 mio. kr. til initiativer, der skal
styrke cykelturisme og udvikling af turisme i
landdistrikterne allerede i år.
17
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
Genstart hele Danmark
Vejen til vækst og flere arbejdspladser i landdistrikterne
16: Udbredelse af fiberbredbånd i
landområderne
Danmark har historisk været en frontløber
på digitaliseringsområdet, men det kræver
investeringer i den digitale infrastruktur, hvis
det skal gælde i hele landet. I dag er der ikke
internet med høj og stabil hastighed i alle dele
af Danmark. Det kan ellers nedbryde barrierer
for afstand og tid, hvilket giver landdistrikterne
mulighed for at deltage i det forretningsmæs-
sige liv langt ud over deres geografiske region.
Udbredelse af bredbåndsteknologi eliminerer
de logistiske begrænsninger ved mange regio-
nalt baserede forretningsmodeller, hvilket gør
det muligt for virksomheder i landdistrikterne
at konkurrere med deres storbykolleger.
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd og
Landbrug & Fødevarer, at udbrede dæknings-
graden af bredbånd til hele landet, samt at
styrke og videreføre den statslige bredbåndspul-
je Bedre bredbånd. Det vil også give danskerne
i hele landet bedre muligheder for at gribe de
nye muligheder for hjemmearbejdspladser, som
coronakrisen har åbenbaret.
17: Fremrykning af 5G til hele landet
Coronakrisen har vist værdien af at kunne
arbejde hjemme. En forudsætning for det, og
for at Danmark kan fastholde sin styrkeposition
på digitaliseringsområdet, er, at hele landet
bliver digitalt. Lige nu er der stor forskel på
mobildækningen i Danmark alt efter, hvor i lan-
det man befinder sig. Vi ved alle sammen, hvor
frustrerende det er, når teknologien ikke virker.
Der skal være lige teknologiske muligheder for
alle, uanset hvor i landet vi bor.
En hurtigere udrulning af 5G og udbredelse af
bredbånd i hele landet vil binde os stærkere
sammen, og det vil give rigtig mange erhverv
og virksomheder bedre muligheder for at bruge
teknologi til at blive mere effektive, uanset om
man er i Thy, på Bornholm eller i Gentofte.
Derfor mener vi, at en fremrykning af 5G vil
være med til at skabe lige muligheder for vækst
i hele Danmark. Og det er mere vigtigt end
nogensinde lige nu.
Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &
Fødevarer foreslår derfor, at det i forbindelse
med de kommende udbud sikres fuld dækning
i hele landet for at undgå huller og potentielle
undermineringer af 5G’s anvendelsesgrad for
erhvervslivet i landdistrikterne.
Stærkere udvikling
Danmark er en lille åben økonomi, hvor ekspor-
ten er den vigtigste motor for den økonomiske
vækst i hele landet. Faldende efterspørgsel i EU
og resten af verden kommer til at ramme dansk
erhvervsliv hårdt. Men det kan også være en
mulighed for at styrke konkurrenceevnen for
danske virksomheder, så vi står stærkere på den
anden side af krisen.
18: Mere frihed i Planloven
og Naturbeskyttelsesloven
Ændringerne i Planloven, som allerede er
blevet gennemført, har skabt øget grundlag for
bosætning og arbejdspladser i landdistrikterne.
Der er dog stadig et stort potentiale for at gøre
mere. Derfor foreslår Landdistrikternes Fælles-
råd og Landbrug & Fødevarer at tage endnu et
skridt for at sikre mere frihed i Planloven og
Naturbeskyttelsesloven, så borgere og virksom-
heder har bedre mulighed for at udvikle deres
lokalområder. Landdistrikternes Fællesråd og
Landbrug & Fødevarer foreslår at ændre re-
glerne om kystnærhedszonen og strandbeskyt-
telseslinjen, så den nuværende ansøgnings-
baserede model erstattes af en generel lem-
pelse.
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
19: Egnsudviklingsstøtte 2.0, målrettet
erhvervsstøtte til grønne virksomheder
på landet
Hele Danmark skal bidrage til og nyde godt
af den grønne omstilling, som samfundet står
overfor. Omstillingen må ikke skævvride Dan-
mark geografisk og koste arbejdspladser i land-
distrikterne, der i forvejen har oplevet en lavere
vækst end resten af landet. I stedet bør lokale
styrkepositioner inden for grøn omstilling og
bæredygtighed understøttes og udbygges. Det
kan fx være virksomheder inden for Cleantech.
Det vil både bidrage til den grønne omstilling
og beskæftigelsen på landet. På den måde kan
de to hensyn gå hånd-i-hånd.
Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &
Fødevarer foreslår derfor, at regeringen eta-
blerer en erhvervsfremmeordning, der mål-
rettet understøtter grønne virksomheder og
erhverv med et bæredygtigt fokus, som har en
placering i et landdistrikt.
20: Fremrykke afskaffelsen af PSO fra
2022 til 3. kvartal 2020
PSO-afgiften er en afgift på el, som finansierer
udbygningen af vedvarende energi. PSO-afgif-
ten fastlægges kvartalsvis og udgør 6,1 øre/kWh
i 2. kvartal 2020. Det er aftalt, at PSO-afgiften
skal afskaffes, og udgifterne til vedvarende
energi finansieres i stedet over finansloven, da
EU-Kommissionen fandt PSO-afgiften traktat-
stridig. Afgiften overflyttes gradvist til finans-
loven og fra 2022 er afgiften helt afskaffet.
PSO-afgiften betales både af virksomheder og
husholdninger. Landdistrikternes Fællesråd
og Landbrug & Fødevarer foreslår en frem-
rykning af afskaffelsen, hvilket vil mindske
erhvervslivets udgifter til el og derigennem
forbedre konkurrenceevnen. Forslaget vil
ligeledes mindske husholdningernes udgifter
til el. Derudover vil det fremrykke forbedrede
rammevilkår for alle produktionsvirksomheder,
herunder landbrug samt energitunge virksom-
heder, der hovedsageligt er beliggende uden for
de største byer til gavn for beskæftigelsen og
konkurrenceevnen.
Plads til nye ideer
og iværksættere
Ildsjæle, nye ideer og iværksættere skaber det
liv og de vilkår, der afgør om et lokalsamfund
har retning mod udvikling eller afvikling. Nye
virksomheder kan både binde lokalsamfund
sammen og give energi til fremdrift. Land-
distrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødeva-
rer mener, at man bør sætte sig som overordnet
mål, at frisætte iderigdommen i landdistrik-
terne bl.a. ved at afskaffe regler og bureaukrati,
der sætter uhensigtsmæssige begrænsninger.
Samtidigt skal flere virksomheder generations-
skiftes, så der kommer nye ejerledere ind, som
vi investere i virksomhederne og tænke nyt.
21: Mere frihed til at udforske
Tidligere har frikommuneforsøgene styrket
kreativiteten inden for det offentlige. Det
samme kunne man opnå inden for det private
erhvervsliv. Landdistrikternes Fællesråd og
Landbrug & Fødevarer foreslår, at der etableres
regulatoriske sandkasser i enkelte landdistrik-
ter, hvor man indenfor afgrænsede områder kan
få lov til at udfordre de eksisterende rammer,
love, regler og begrænsninger for den erhvervs-
mæssige udfoldelse. Det kan både være inden
for grønne teknologier eller ny teknologi som
brug af selvkørende biler eller droner.
22: Etablering af innovations-
og testinfrastruktur i landdistrikterne
Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &
Fødevarer foreslår etableringer af ny innova-
tions- og testinfrastruktur og fyrtårnsprojekter
19
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
2211974_0020.png
Genstart hele Danmark
Vejen til vækst og flere arbejdspladser i landdistrikterne
Landdistrikternes Fællesråd
og Landbrug & Fødevarer
foreslår, at der afsættes 150
mio. kr. til markedsføring
og udvikling af de mindre
turismetilbud, der eksisterer
i alle dele af Danmark.
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
2211974_0021.png
i landdistrikterne, der understøtter innova-
tion, herunder ny teknologi til udvikling af
fødevareklyngen. Eksempler er ’Living labs’,
som er åbne innovationsnetværk, der opere-
rer i en territorial sammenhæng, som f.eks.
byområde, region, campus, og integrerer
forsknings- og innovationsprocesser i offent-
ligt-private partnerskaber. Greenlab i Skive og
Symbiosen i Kalundborg er også eksempler på
danske partnerskaber, hvor der skabes vækst
i lokalsamfundet. GTS-institutterne kan også
bidrage med etablering af innovations- og
testfaciliteterne i landdistrikterne. Indsatsen
kan bl.a. medfinansieres af MUDP, GUDP og
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
23: Landfornyelse, multifunktionel jord-
fordeling og udtagning af landbrugsjord
Multifunktionel jordfordeling og udtagning af
lavbundsjorder er helt centrale redskaber til at
levere resultater på en række aktuelle dagsord-
ner. Gennem multifunktionel jordfordeling
kan der ske en optimering af landskabernes
anvendelse, der både kan give gevinster for
klima, natur, miljø, rekreative interesser, liv i
landdistrikterne og landbrugserhvervet samti-
dig med at det kan skabe nye muligheder for
vedvarende energi – fx gennem opsætning af
solceller på udtagne lavbundsarealer.
Real Danias Collective Impact initativ har
høstet mange erfaringer med multifunktionel
jordfordeling gennem fællesskaber på tværs
af interesser og aktører. En multifunktionel
tilgang til landskabet kan skabe positive sam-
fundsgevinster, hvis de rigtige rammer er til
stede og projekterne tager udgangspunkt i cen-
trale principper som inddragelse, lokal opbak-
ning, lokalt initiativ og frivillighed. Landbrug &
Fødevarer sammen med Danmarks Naturfred-
ningsforening forslået, at der skal udtages eller
ekstensiveres op mod 100.000 ha landbrugsjord
blandt andet gennem multifunktionel jordfor-
deling. Samtidig har Klimapartnerskabet for
Fødevare- og Landbrugssektoren har foreslået,
at der udtages lavbundsjorder – i første omgang
47.400 ha, da udtagning vurderes som et af de
mest effektive redskaber til at reducere klima-
belastningen fra sektoren
Det er afgørende, at der tilvejebringes nødven-
dige finansiering til at få igangsat jordforde-
lings og udtagningsprojekter. På finansloven
for 2020 blev der afsat 2 mia. kr. over de næste
10 år til udtagning af landbrugsjord. Miljø- og
Fødevareministeriet har vurderet, at dette
vil kunne finansiere udtagning af ca. 15.000
ha landbrugsjord, og der er derfor behov for
yderligere finansiering for at for at udtage eller
ekstensivere op mod 100.000 ha.
Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &
Fødevarer foreslår derfor, at der tilvejebringes
yderligere statslig finansiering frem mod 2030
ligesom der ses på at skabe rammevilkår, som
kan gøre det attraktivt for eksterne parter fx
energiselskaber, forsyningsselskaber og fonde
at deltage i finansieringen af en fornyelse af
arealanvendelsen i åbne land.
24: Afskaffelse af tinglysningsafgiften
for førstegangsetablerede
Generationsskiftet i landbruget er gået i stå,
og gennemsnitsalderen for landmænd er støt
stigende. Tinglysningsafgiften er en væsentlig
barriere for unge landmænd, som vil købe eget
landbrug. Alle erhverv betaler tinglysningsaf-
gift. Men landbrug er særligt udfordret, da fast
ejendom udgør næsten hele virksomhedens
værdi.
Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &
Fødevarer foreslår derfor, at førstegangskøbere
af landbrugsejendomme fritages for tinglysnings-
afgift.
21
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
Genstart hele Danmark
Vejen til vækst og flere arbejdspladser i landdistrikterne
25: Succession for mikrovirksomheder
Mange små og mellemstore virksomheder i
yder- og landkommuner står foran et ejerskifte
de kommende år. Hvis ikke der findes købere til
den lokale håndværksvirksomhed lukke uden,
at der kommer nyt erhverv.
For at fremme køb og salg af små danske virk-
somheder foreslår Landdistrikternes Fællesråd
og Landbrug & Fødevarer at tillade mikrovirk-
somheder – dvs. virksomheder med maksimalt
10 beskæftigede og en omsætning eller balance
på under 15 mio. kr. årligt – at overdrage med
succession til en ubegrænset personkreds. Initi-
ativet vil fremme ejerskifte i en række små og
mellemstore virksomheder, hvor skattebeta-
lingen i forbindelse med ejerskifte hæver prisen
og gør ejerskiftet urentabelt.
pct. til og med oktober. I Danmark er momsen
på restauranter og hoteller på 25 pct. For at
hjælpe hotel- og restaurationsbranchen foreslår
Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &
Fødevarer, at sænke momsen på hotel- og res-
taurationsbranchen.
27: Øget momsfradrag for mad på hoteller,
restaurationer, cafeterier og lignende (fra
25 pct. til 100 pct.)
Momsfradraget for virksomheders udgifter til
restaurationsbesøg er 25 pct. Ved et hotelop-
hold er momsfradraget 100 pct. for selve over-
natningen, men kun 25 pct. ved morgenmad.
For at få det fulde fradrag for hotelovernat-
ningen kræver det, at der er en særskilt regning
med en pris for overnatningen og en pris for
morgenmaden. Det er administrativt vanskeligt.
Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &
Fødevarer foreslår derfor et fradrag for res-
taurationsudgifter på 100 pct. Det vil lette
de administrative byrder ved virksomheders
overnatninger på hotel inkl. mad. Forslaget
vil ligeledes forbedre danske restauranter og
hotellers mulighed for at tiltrække danske og
udenlandske erhvervsgæster. Forslaget hjæl-
per dermed en branche, som er hårdt ramt af
coronakrisen. Forslaget vil ligeledes hjælpe den
del af fødevareerhvervet, som primært leverer
til foodservice.
28: Oplev Danmark og de stedbundne
kvaliteter
Danskerne skal genopdage Danmark som rejse-
destination. Den danske fødevaresektor leverer
varer af høj kvalitet til de dyre restauranter i
København, men også til restauranter, kroer og
hoteller i resten af landet. Samtidig findes der
rundt om i landet en lang række mikroturis-
meerhverv i form af små overnatningssteder,
bondegårdsferie, lokalt guidede og tilrettelagte
naturoplevelser samt spisesteder. Små lokale
Gang i oplevelses-
økonomien igen
For at krisen ikke bider sig fast er det vigtigt at
sikre, at de sektorer, der er blevet ramt hårdest,
hjælpes til at indhente noget af en tabte omsæt-
ning. Sommerpakken var et godt første skridt,
men vi foreslår derudover en særlig indsats for
oplevelsesøkonomien, så den lokale kro, cam-
pingplads eller cafe fortsat kan tiltrække gæster
og udenlandske turister til landdistrikterne.
26: Lavere moms på oplevelsesøkonomien
Hotel- og restaurationsbranchen er hårdt ramt
af coronakrisen. Antallet af turister er faldet
drastisk, og landdistrikterne er afhængige af
danske og udenlandske turister. Vores nabo-
lande har sænket momsen på restauranter og
hoteller, hvilket presser den danske turisme
yderligere. Tyskland har besluttet at sænke
restauranternes moms fra 7 til 5 pct. fra 1. juli,
og Norge har sænket hotelmomsen fra 12 til 6
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
turismevirksomheder tilbyder de autentiske
oplevelser, der i stigende grad efterspørges af de
tilrejsende turister, viser analyser. Samtidig kan
små turistvirksomheder være med til at fast-
holde turister i længere tid i områder omkring
fyrtårnsattraktioner, som oftest er omdrejnings-
punktet for markedsføringen.
Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &
Fødevarer foreslår derfor, at der afsættes 150
mio. kr. til markedsføring og udvikling af de
mindre turismetilbud, der eksisterer i alle dele
af Danmark.
29: Lavere færgetakster med trafikal lige-
stilling af de danske øer
For at styrke turisme og bosætning i alle dele
af landet bør taksten på Storebælt og færgetak-
sterne til de danske øer nedsættes. Færgetak-
sterne fungerer i praksis som en betalingsmur
rundt om øerne, mens den høje pris for at
passere Storebæltsbroen deler Danmark i to og
hæmmer mobiliteten for borgere og virksom-
heder.
Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &
Fødevarer foreslår derfor, at der indføres fuld
trafikal ligestilling i form af en udvidelse af
landevejsprincippet til de danske øer samt at
prisen for at passere Storebæltsbroen nedsættes
frem til udgangen af 2022.
23
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Udspillet "Genstart hele Danmark" fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
2211974_0024.png
Genstart
hele Danmark
Vejen til vækst og flere arbejdspladser i landdistrikterne