Haderslev Katedralskole d. 4. oktober 2019
Til
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Folketinget
Vi kæmper en brav kamp I Haderslev Kommune for at sikre et bredt forankret udbud af ung-
domsuddannelser til de unge i Haderslev Kommune, og min bestyrelsesformand, Ann Højberg
Clarke, SDU, og jeg har sendt vedhæftede skrivelse til Børne- og Undervisningsudvalget i Folke-
tinget. Skrivelsen er oprindeligt sendt til Undervisningsudvalget i Folketinget under valgkam-
pen, men genfremsendt på opfordring til det nye Børne- og Undervisningsudvalg i august.
Vi er i en situation, hvor institutionsinteresser og samfundsinteresser kolliderer med det resul-
tat, at de unge lades i stikken uden mulighed for lokalt at have adgang til et bredt udbud af
ungdomsuddannelser. Det er ikke hensigtsmæssigt, at institutioner kan trække en aktivitet ud
af en kommune uden at andre aktører i kommunen kan overtage aktiviteten. Monopolisering
af udbudsretten til ungdomsuddannelserne skaber A og B områder, og vil bidrage til at øge de
geografiske forskelle med de negative konsekvenser for udviklingen i et lokalt område, som det
vil have. Desværre kan vi allerede ane konjunkturerne af sådan en udvikling. I Haderslev
Kommune arbejder vi stærkt på at understøtte en udvikling, der skal sikre, at vi ikke havner i
sådan en situation, når elevårgangene for alvor begynder at være for nedadgående i Sønderjyl-
land. I øjeblikket spænder lovgivningen omkring udbudsrettet desværre ben for, at vi kan være
pro aktive i sådan en fremadrettet proces.
Jeg skal diskutere denne problemstilling nærmere med Jesper Petersen fra Børne-og Undervis-
ningsudvalget mandag d. 7. oktober, hvor Jesper kommer på besøg på Haderslev Katedralskole.
I mødet forventer jeg ligeledes, at der vil deltage centrale personer fra Haderslev Kommune.
Jeg vil meget gerne også invitere Udvalget for Landdistrikter og Øer til et lignende møde på et
tidspunkt, hvor vi nærmere kan drøfte problematikken omkring monopolisering af udbudsret-
ten, som desværre ikke er enestående for Haderslev Kommune.
Mvh
Ruth
Ruth Funder
Rektor
Tlf.nr.:+4574522721
Christiansfeldvej 31
•
6100 Haderslev
•
Telefon 74 52 27 21
•
Fax 74 53 46 27
• Hjemmeside:
.hadersle
-katedralskole.dk