Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del Bilag 50
Offentligt
2145021_0001.png
D. 3. februar 2020
Hand out ved foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer samt Miljø- og Fødevareudvalgt
d. 5. februar 2020
Introduktion: hvad er problemet?
De danske landskaber er under voldsomt pres:
•
Klimaforandringerne medfører et forandret landskab. Grundvandet er steget 1 meter på 30 år.
•
Fald i biodiversitet; pressede naturtyper og tab af arter. 95 % af naturtyperne er i ugunstig tilstand.
•
Lang vej til at opfylde målene for god tilstand i vandløb, kystvande, havet og grundvand.
•
Dårligt arronderede landbrug belaster lokalsamfund og infrastruktur og er en omkostning for land-
manden. Jordfordeling kan skabe bedre bedrifter og øge rentabiliteten.
•
Fraflytning fra de mindre byer.
•
Pres på arealerne fra skov, vindmøller, solceller, infrastruktur sommerhusområder og byzone.
Det danske landskab har været en politisk og administrativ slagmark, hvor forskellige interesser står
i vejen for udvikling og en fornuftig brug af vores midler og ressourcer.
13 parter
–
fra Bæredygtigt Landbrug til Danmarks Naturfredningsforening
–
arbejder sammen om
fælles løsninger for fremtidens bæredygtige landskaber. Løsningerne er udviklet og afprøvet i tre
pilotprojekter og et fjerde er i gang.
1.
Glenstrup Sø-projektet: Fælles Forandring.
Problemer: Dårligt samarbejde mellem kommunen og
lodsejere spændte ben for løsninger og udvikling af områdets natur- og herlighedsværdier. Mulig-
heder: En facilitatorfunktion, sammensat på tværs af sektorer og aktører har styrket tillid og legiti-
mitet. Kombineret med spiderweb-tilgangen har vi afdækket landskabets multifunktionelle potenti-
aler og kortlagt synergierne mellem dem. Fælles viden har været en forudsætning for at styrke
landskabets muligheder og løfte dialogen med lodsejere og lokalområdet.
2. Formidling af landskabets potentialer og inddragelse af lokale aktører i Råd for Lokal Forandring har
skabt lyst til at forbedre landskabet og lokalområdet i fællesskab på tværs af lodsejere og øvrige
borgere. Der er taget fat på en lokal udvikling, der samtidigt er en driver for at opfylde mål for
miljø, klima og natur. Det er en projekttilgang
–
et enzym
–
til at skabe Fælles Forandring og pioner-
ånd om løsningerne på et lavt konfliktniveau. Og det handler ikke
kun
om jordfordeling, det kom-
mer også til at handle om fællesskaber og et bedre og mere meningsfuldt liv på landet.
3. Tilgangen i Fælles Forandring har vendt udfordringer til muligheder og skabt tillid mellem facili-
tatorfunktion og Råd for Lokal Forandring. Tilgangen har igangsat en kulturforandring, politisk og
administrativt, og har f.eks. sat direkte aftryk på, hvordan kommunen vil tænke planlægning i det
åbne land i fremtiden. Lavbundjorder er et krydsfelt, hvor der er synergi mellem indsatserne for
klima, miljø og biodiversitet. Men vi kan ikke udtage lavbundsjorder uden at inddrage andre area-
ler i jordfordelingen og dermed skabe en samlet lokaludvikling. Og en samfundsøkonomisk analyse
gennemført af Københavns Universitet (baseret på Finansministeriets regnemodeller) viser, at pro-
jektet giver samfundsøkonomisk overskud
–
fordi det er multifunktionelt.
4.
Afslutning:
Hvis de ambitiøse målsætninger for klima, miljø og natur skal nås, kræver det en organi-
sering, som effektivt og motiverende kan understøtte gennemførelse af mange projekter som Fæl-
les Forandring i hele landet på en gang. Kommuner, landbrugets organisationer og de grønne orga-
nisationer er klar. En sådan tilgang berører områder fra min. tre ministerier; Erhvervsministeriet,
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet samt Miljø- og Fødevareministeriet.
1
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Henvendelse af 3/2-20 fra Collective Impact om fremtidens bæredygtige landskaber
2145021_0002.png
•
•
•
Spørgsmål til overvejelse
Hvordan skabes en dynamisk og effektiv koordinering mellem disse ministerier af indsatserne, der
samlet skal skabe fremtidens bæredygtige landskaber?
Hvordan skabes et partnerskab mellem staten og organisationer om at drive denne udvikling med
mærkbare effekter?
Kan der skabes en organisering, som tilgodeser disse to centrale forhold, og som fremmer at omstil-
lingen bliver samfundsøkonomisk og tiltrækker investeringer og bidrag fra såvel erhvervsliv som
fonde på projektniveau?
N.B.
Mariagerfjord Kommune vil meget gerne være vært for de relevante folketingsudvalg i forhold
til at opleve projektet og møde de deltagende parter.
Syv principper for en jordreform med flersidige samfundsgevinster
Parterne i Collective Impact
Fremtidens bæredygtige landskaber
har henvendt sig til regeringsud-
valget for Grøn Omstilling med syv principper for en jordreform med flersidige formål.
1.
En helhedsorienteret tilgang til brugen af landskabet i fremtiden på baggrund af faglig
viden og lokal inddragelse.
Vi har udviklet en forskningsbaseret metode til potentialevurde-
ring og evaluering. En flersidig tilgang kan understøtte en omstilling, som både gavner den
enkelte landmand og løser samfundsopgaver varigt og effektivt.
2.
Organisering af en dansk model, der hviler på folkeoplysning, lokaldemokrati og ejer-
skab.
Når nationale målsætninger skal omsættes til lokale forandringer, er lodsejere og lo-
kalsamfundet en afgørende ressource i forhold til at få tingene til at ske. Lokalt ejerskab og
lavt konfliktniveau er forudsætninger for gode resultater.
3.
Nødvendig økonomi.
En milliard til en start. Nye penge i kombination med oprydning og
sammenlægning af eksisterende støtteordninger.
4.
Brug for bedre incitamenter.
Lodsejermotivation for at bringe arealer i spil er afgørende for
volumen og hastighed i klima-, miljø- og biodiversitetsløsninger.
5.
Nedbryd barrierer.
Generationsskiftet i landbruget er et vindue for forandringer, men skatte-
og pensionsregler er en barriere.
6.
Skab landfornyelse gennem planlægning.
Et nyt arealpuslespil må hvile på tværfaglig vi-
den om landskaber og deres anvendelsesmuligheder. Løsningen af vigtige, nationale proble-
mer er samtidig en anledning til at til skabe fornyelse og udvikling i såvel landbrugserhvervet
som landdistrikter.
7.
En jordreform med flersidige formål kvalificeres, gennemføres og forankres i et part-
nerskab mellem staten og interessenter.
Der sker bedst i form af en jord- og klimafond
med repræsentanter fra de vigtige stakeholders. Der er nu en enestående mulighed for at
udrulle en jordreform i et nyt, konstruktivt samspil, hvor fonden driver og kvalitetssikrer de
nødvendige forandringerne ved tilskud og samspil med lokale projekter.
Link til de syv principper for en jordreform med flersidige samfundsgevinster:
https://collectiveim-
pact.dk/~/media/collective%20impact/jordfordeling/faelles%20anbefalinger/20190918%20princip-
per%20for%20en%20multifunktionel%20jordreform.pdf?la=da
2