Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del Bilag 46
Offentligt
2139403_0001.png
Viden. Analyse. Udvikling.
1
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0002.png
Balance Danmark
•
•
Partipolitisk uafhængig organisation.
Vi arbejder for et Danmark i bedre
balance, fordi det vil sikre et rigere
Danmark.
Vi identificerer og prioriterer de områder,
hvor landets reelle værdiskabelse
kommer fra.
Vi bidrager til udviklingen af et
sammenhængende Danmark ved at
udarbejde løsningsorienterede analyser
om vækst og udviklingsmuligheder, som
styrker hele landet.
Balance Danmark skal være den
foretrukne vidensplatform for politikere,
medier og borgere i Danmark når det
drejer sig om værdiskabelse og i forhold
til spørgsmålet om et Danmark i
geografisk balance.
•
•
•
2
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0003.png
Videncenter
3
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0004.png
Læren af Hvidbogen
•
•
Vores rigdom skabes i virksomheder langt
væk fra de store byer.
Vores sammenhængskraft er i fare, fordi
store dele af befolkningen føler
–
og
Hvidbogen viser, de har ret
–
at de får
mindre end deres fair andel af vores fælles
ressourcer.
Vores velfærd er i fare, fordi det bliver
svært at drive virksomhed langt væk fra de
store byer, fordi rammebetingelserne er
blevet for dårlige dér, hvor værdierne
skabes.
Det betyder, at det er blevet svært at skaffe
arbejdskraft, finansiering, innovation,
udvikling og nye virksomheder.
•
•
•
Og de store byer er ikke et alternativ. De er
for dyre til de former for produktion, vi
lever af.
Alternativet er at flytte til udlandet
–
og det
bliver vi fattige af
•
4
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0005.png
Vi har lært at - Danmark skal
•
# 1: Erkende, hvor Danmarks værdier skabes
–
og styrke de områder, hvor værdierne skabes for at
fastholde vores velfærd
•
# 2: Erkende, at Danmark fra 1980 har stillet næsten
alle ‘skruer’ til fordel for København for at redde
vores hovedstad
–
og forstå, at vi skal stille om på dem igen, da København
nu har fået meget gode vilkår, og store dele af resten af
Danmark for dårlige vilkår.
•
# 3: Erkende, at Finansministeriet pr. automatik har
gjort centralisering ønskværdig og besparende
–
og omstille Finansministeriet til at arbejde med
cost/benefit i stedet for kun at omkostningsstyre.
5
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0006.png
#1 Her skabes værdierne
80%
6
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0007.png
Hovedstadsfortællingen
7
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0008.png
Men hvor kommer det fra?
- og er det reelt?
Eksport
2 Industri,
råstofindvinding og
forsynings-virksomhed
4 Handel og
transport mv.
8 Erhvervsservice
Region
Hovedstaden
Region Sjælland
Region
Syddanmark
Region Midtjylland
Region
Nordjylland
I alt
158.080.000
18.339.000
21.293.000
43.375.000
18.743.000
259.830.000
596.293.000
57.069.000
180.767.000
169.686.000
104.821.000
1.108.636.000 8
180.840.000
16.653.000
61.433.000
26.211.000
15.715.000
300.852.000
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0009.png
Værdiskabelse i hovedstad
9
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0010.png
# 2 Støtte til hovedstaden
•
I 1950 havde København 768.105 indbyggere
•
I 1980 havde København 498.850 indbyggere
–
København mistede altså over 30 år 8.975 indbyggere hvert år.
–
Hvis det var fortsat, ville den sidste indbygger forlade København i 2036
–
Danmark skruede på rigtigt mange skruer
–
Hvorefter København blomstrede
–
og det var nødvendigt og godt
–
og resten af Danmark mistede luft
–
det var OK, men jo ikke for evigt
•
Men det fortsatte ikke.
•
•
For reelt er det stadig resten af Danmark, der tjener pengene, men det bliver
skjult i BNP og misforståelser
Nu er store dele af Danmark i samme situation som København i 1980
•
Men skruerne står stadig i 1980-stilling
–
pengeoverførslen til København er så massiv, at det
produktive Danmark langsomt men sikkert kvæles.
10
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0011.png
# 3 Finansministeriet
centraliserer Danmark
- Efter 1. runde
udflytning
~3000
11
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0012.png
Det skæve Danmark
12
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0013.png
Det særlige ved centralisering:
13
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0014.png
I dag: To prioriteter
•
Vi ved rigtigt meget om
rigtigt meget.
•
Og I er altid velkomne
–
Ring, skriv, mail og vi
hjælper
•
Men lad os i dag
koncentrere os om to
vigtige aktuelle emner:
1. Uddannelse
2. Udligning
Kilde: KORA
Ressourcepres, Budget 2017
14
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0015.png
Antal uddannelsespladser på de
videregående uddannelser (2019)
•
30 pct. af alle uddannelsespladser med
optag i 2019 er placeret i landsdelen Byen
København, hvor 13 pct. af befolkningen bor
De syv kommuner med flest
uddannelsespladser, København, Aarhus,
Odense, Aalborg, Frederiksberg, Roskilde og
Lyngby-Taarbæk, er også de kommuner, der
har flest uddannelsespladser pr. 1000
indbyggere
81 pct. af uddannelsespladserne med optag
i 2019 på de videregående uddannelser er
placeret i hovedstadsområdet, Aarhus,
Odense og Aalborg.
Det er en stigning på et procentpoint siden
2017, og det samme som i 2018. Den
geografisk skæve fordeling af
uddannelsespladser er altså
–
på trods af
alle politiske partiers ønske
–
ikke blevet
bedre.
•
•
•
15
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0016.png
Danmark har omvendt
•
Det Lokale Danmark overfører
mindst 30 mia. om året til
hovedstaden
–
reelt mere.
•
Får kun 14 tilbage i udligning
–
og de er primært fra staten
–
ikke hovedstadskommunerne
•
Hele systemet skal laves om, så
der foregår en reel udligning
og mere end to-tre personer
kan gennemskue det.
•
Vi støtter os til Rimelig
Udligning og Bedre Balance og
begrænser os til de helt
overordnede tal
Kaare Dybvad
tal fra 2014
Milliarder
udligning
Tallene er
værre i dag
Direkte
afledte
effekter
Trans
port
By-
udvikling
Statslige
arbejds-
pladser
Indirekte
afledte
effekter?
Kommunal
udligning
16
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0017.png
Hvad taler vi om
•
•
Den samlede udligning er brutto på ca. 64 mia. kroner.
Heraf betaler staten direkte ca. 56 mia. kroner, der fordeles til
kommunerne som konkrete tilskud til at dække lovpligtige overførsler til
konkrete borgere.
3 mia. kroner er en aftale mellem kommunerne i hovedstadsområdet, hvor
de efter indbyrdes aftale betaler penge til hinanden, som sikrer de
kommuner 88% underskuds-dækning, mens resten af landet må nøjes
med 61%.
•
•
Tilbage er ca. 4,5 mia. kroner, som ti hovedstadskommuner betaler til
resten af landets kommuner herunder også andre hovedstadskommuner i
landsudligningen.
Husk Det Lokale Danmark betaler via statsskat mindst 30 mia. til
hovedstaden.
•
17
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0018.png
Danmark ville være ekstremt
ulige uden udligning?
Gentofte:
Beskatningsgrundlag pr. indb:
387.587 kr.
Udgiftsbehov pr. indbygger:
58.915 kr.
Lolland:
Beskatningsgrundlag pr. indb:
165.485 kr.
Udgiftsbehov pr. indbygger:
81.201 kr.
Kommunal skatteprocent uden
udligning:
42,5 procent
Kommunal skatteprocent uden
udligning:
9,6 procent
Kilde: KL
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0019.png
Serviceniveau
•
Alligevel vil 31
hovedstadskommuner have fjernet
50% af udligningen.
Med samme forskel i
velfærdsniveau vil Gentoftes
skatteprocent falde med 4,45 pct.
til 17,33 pct., og Lollands vil stige
med 5,98 pct. til 33,19 pct.
Og Gentoftes serviceniveau er
meget højere end gennemsnitstal i
graferne
Og deres rigdom kommer fra høje
lønninger, resten af Danmark
betaler
Direkte eller indirekte
19
•
•
•
•
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0020.png
De rige og de fattige
De økonomiske muligheder
for kommunerne er meget
forskellige i hovedstaden og i
provinsen
Hovedstaden er stærkt over-
repræsenteret i den rigeste
halvdel af kommunerne
Og i sammenligning med
provinsen er
vestegnskommunerne (efter
udligning) ikke fattige - de er
gennemsnitlige!
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsbog 2019.
Sorteret efter strukturelt underskud pr. indbygger
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0021.png
Udviklingen i overførsler
–
nogle eksempler
Udgifter pr. indbygger som
indeks, 100 = hele landet hvert
år
København
Frederiksberg
Lolland
Langeland
Haderslev
Skive
Hjørring
Hele landet
2007
118%
89%
150%
126%
105%
96%
102%
100%
2010
107%
83%
149%
127%
111%
96%
105%
100%
2013
99%
76%
154%
129%
113%
102%
105%
100%
2016
91%
72%
166%
135%
117%
109%
110%
100%
Udvikling Ændring
2019
2007->2019 mio. kr.
81%
-32%
-2.395
72%
-20%
-248
173%
15%
76
135%
7%
10
122%
17%
116
113%
18%
101
115%
13%
102
100%
•
Københavns Kommune bruger 2,3 mia. kr. mindre, end hvis kommunens andel af udgifterne var forblevet
den samme i 2019 som i 2007.
•
Hjørring Kommune bruger 102 mio. kr. mere!
•
Provinsen bruger forholdsmæssigt 13 mia. kr. mere end hovedstadsområdet. En forskel der i sig selv forklarer
næsten hele det beløb som hovedstadskommunerne mener de ‘betaler’ til resten af landet i udligning.
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0022.png
-og det sætter sig i skatten
Beskatningsniveauet er
1,25
% -point
lavere i
hovedstaden end i
provinsen. Forskellen har
været stigende siden
kommunalreformen i 2007.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsbog
2019.
Gennemsnit af Faktisk beskatningsprocent (vægtet
indkomstskat og grundskyld)
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0023.png
Og skævvrider Danmark
23
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0024.png
Og er dybt uretfærdigt for
eksempel LO-familier
•
En LO-familie med en gennemsnitlig årlig
husstandsindkomst på 766.500 kr. betaler
213.087 kroner i kommuneskat på
Langeland.
I Rudersdal betaler den samme familie
172.463 kroner.
Altså 40.625 kroner mindre.
Og Rudersdal familien har på alle
områder en bedre kommunal service.
Det er ikke blot uretfærdigt.
Det er ødelæggende for vores
samfundskontrakt og sammenhæng.
Den kommunale udligning opfylder ikke
sit formål
25 dyreste kommuner
•
•
•
•
•
•
24
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0025.png
Og er dybt uretfærdigt for
eksempel LO-familier
•
En LO-familie med en gennemsnitlig årlig
husstandsindkomst på 766.500 kr. betaler
213.087 kroner i kommuneskat på
Langeland.
I Rudersdal betaler den samme familie
172.463 kroner.
Altså 40.625 kroner mindre.
Og Rudersdal familien har på alle
områder en bedre kommunal service.
Det er ødelæggende for vores
velfærdssamfund, samfundskontrakt og
sammenhæng.
Den kommunale udligning opfylder ikke
sit formål
25 billigste kommuner
•
•
•
•
•
25
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0026.png
Hvad nu
•
Hele systemet skal laves om, så det lever op til formålet:
"at sikre lige velfærd ved et nogenlunde lige
beskatningsniveau i hele Danmark."
•
Vi foreslår en udligningskommission af uafhængige
eksperter til at komme med et samlet forslag.
–
Hvis det allerede er for sent i denne omgang, skal vi
mindst have rettet urimelighederne på følgende 10
områder:
26
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0027.png
10 vigtige fejlkilder
1.
Opgørelse af indkomstgrundlaget
Ved at udelade ejendomsværdier og selskabsskatter fra beregningerne
fremstår de rigeste kommuner meget, endog rigtigt meget, fattigere end
de reelt er
2.
Beregnet nedgang i folketallet
Giver et tilfældigt plaster på såret til nogle kommuner, men uden
sammenhæng med socialudgifter, ustabilt over årene og med meget
uheldigt incitamentsvirkning
Familier i bestemte boligtyper
Giver højere beregnet udgiftsbehov som følge af boligpriser til de
mest bymæssige kommuner, men dækker reelt over udbudseffekter i
analyserne
Indvandrere og efterkommere
Udgiftsbehovet er allerede finansieret af den særlige
udlændingeudligning
Personer med lav indkomst
Giver højere beregnet udgiftsbehov til København Kommune uden
sammenhæng med faktiske udgifter
27
3.
4.
5.
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0028.png
10 vigtige fejlkilder
6.
7.
8.
25-49 årige uden erhvervsuddannelse
Mangelfuld statistik giver kunstigt højere udgiftsbehov i København
Alderstilskud uden sammenhæng med lokal gennemsnitlig levealder
Favoriserer rige kommuner med høj levealder
Nomadefamilier
Favoriserer geografisk små kommuner, hvor familier der flytter hen ad
vejen flytter til en ny kommune
Hovedstadsudligningen
Der baserer sig på behov fra 1930’erne, favoriserer
hovedstadskommunerne og spærrer for en transparent og retfærdig
landsudligning
9.
10. Samtidig mangler kriterier, der opfanger behov i landdistrikter
28
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Balance Danmarks præsentation fremvist under foretrædet for udvalget den 15/1-20
2139403_0029.png
Viden. Analyse. Udvikling.
29